Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Transkript

1 Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer. Grusasfaltbeton fremstilles i tre standardkvaliteter, der betegnes henholdsvis GAB-0, GAB-I, GAB-II. Anvendelsesfordele: Kan kombineres med et bredt udsnit af bærelagsmaterialer, såvel ubundne som stabiliserede. Er fleksible bærelagsmaterialer med gode trykfordelende egenskaber. Danner ikke svindrevner efter indbygning Kan senere genbruges Anvendelsesområder: Grusasfaltbeton kan med fordel benyttes til etablering og forstærkning af færdselsarealer på: Anvendelsesbegrænsninger: Kræver afdækning med slidlag GAB-belægninger er ikke helt vandtætte. Motorveje og motortrafikveje Hovedlandeveje Landeveje Kommuneveje Cykel- og gangstier Parkeringsarealer Industri- og containerpladser Lufthavne Interimsveje Uddrag af Colas Belægningskatalog

2 Afsnit 2.1 Side 2 af 5 1. marts 2009 Tre GAB-typer: Grusasfaltbeton, GAB, er fællesbetegnelsen for tre standardprodukter, der anvendes som bituminøse bærelagsmaterialer i færdselsbefæstelser. Specifikke krav til produkternes sammensætning, indbygning, funktionsegenskaber og mekaniske egenskaber fremgår af vejreglernes udbuds- og anlægsforskrifter for varmblandet asfalt. GAB-materialer fremstilles ud fra bakkesten, søsten, knuste kampesten eller klippeskræver. Der anvendes hårde bitumentyper. Mængden af knuste materialer varierer mellem de 3 GAB-typer. GAB-I GAB-I fremstilles normalt i én graderingstype med en maksimalkornstørrelse på 22 mm. Stenmaterialet er sædvanligvis af uknust karakter. Bitumenhårdheden kan enten være 70/100 eller 40/60. GAB-II GAB-II fremstilles normalt i én graderingstype med en maksimalkornstørrelse på 32 mm. Bitumenhårdheden er 40/60 og bitumenindholdet er lavere end gældende for GAB-I. Funktionsegenskaber: Friktionen af GAB-belægninger opfylder i almindelighed vejreglernes krav. I de tilfælde, hvor GAB henligger uafdækket på veje med hurtigkørende trafik anbefales det at vælge belægningsmaterialer fremstillet med tilslag af knuste stenmaterialer. Jævnheden af GAB, der er maskinudlagt på velafrettet underlag, opfylder vejregelkrav til bærelag. De lystekniske egenskaber af GAB-belægninger opfylder i almindelighed ikke vejregelkrav for slidlag udlagt på belyste eller ubelyste veje. Vejledende kornkurve for GAB-O Stenmaterialerne er sammensat i en tæt gradering og med maksimalkornstørrelser varierende mellem 11 og 32 mm. GAB-O GAB-O er fremstilles i to graderingstyper med maksimal kornstørrelse på henholdsvis 11 og 16 mm. Stenmaterialet er sammensat af både uknuste og knuste materialer. Bindemidler er standardbitumen, type 70/100 eller 40/60. Den dimenioneringsmæssige levetid af en GABbelægning påvirkes blandt andet af varigheden af den periode, hvorunder belægningen henligger uafdækket under trafik. Dette gælder specielt ved tungt trafik og store kontakttryk, som fremkalder mere kritiske overfladespændinger i en GAB end hos et velsammensat AB-slidlag. Det må derfor anbefales, at GAB-belægninger, som udsættes for tung trafik, afdækkes med et slidlag snarest efter indbygning. Dermed optimeres befæstelsesøkonomien. GAB-materialers E-værdier er angivet i tabel 1. Værdierne benyttes ved dimensioneringsberegninger efter elasticitetsteorien. Tabel 1. E-værdier i Mpa for grusasfaltbeton GAB-type Bitumentype Dybde fra overfladen 100 mm >100 mm GAB-0, I 70/ GAB-0, I, II 40/

3 Afsnit 2.1 Side 3 af 5 1. marts 2009 Produktvalg Valg mellem forskellige GAB-materialer foretages sædvanligvis på en sådan måde, at hvor der er tale om forstærkning af eksisterende befæstelser med en årsdøgntrafik <4.000 biler vælges GAB-O. På veje med årsdøgntrafik over biler vælges ABB, se produktblad afsnit 2.5. Ved mindre forstærkningsarbejder, kantudvidelser og ved nyanlæg af lettere trafikerede veje og stier kan der benyttes GAB-I. Denne bør dog afdækkes med et slidlag senest et år efter indbygningen. GAB-II anvendes overvejende ved nyanlæg og indbygges som nederste lag i fleksible befæstelser. Belægninger af GAB-II bør ikke udsættes for trafik, og afdækning med andet bærelagsmaterialer bør foretages senest et halvt år efter indbygning. For at sikre tilfredstillende indbygningsvilkår og dermed optimale materialeegenskaber anbefales det, at minimumslagtykkelserne for GAB-mateialer opfylder vejledningen i tabel 2. Tabel 2. Vejledende minimumslagtykkelser i mm for GAB Bitumen type 40/60 Bitumen type 70/100 GAB-II 80 - GAB-I GAB-0 type type trafikbelastningen. For at sikre en teknisk og økonomisk optimal dimensionering kan benyttes standardpriser for de enkelte befæstelsesmaterialer. Trafikbelastningen anbefales estimeret over en så tilpas lang tidsperiode, 15 eller 20 år, at befæstelsens dimensionerede levetid mindst svarer til levetiden af det valgte slidlag. Det sikrer optimal belægningsøkonomi. Figur 1 angiver eksempler på bituminøse befæstelser dimensioneret ud fra et varierende antal lastbiler pr. døgn i begge kørselsretninger. Det skal anføres, at befæstelserne i figur 1 kun er dimensioneret for en 10- årig trafikperiode. Befæstelserne i figur 1 medtager ikke vejledende lagtykkelser for frostsikringslag. Beregning heraf foretages efter anvisningen for tabel 3. Bemærkninger til skøn over lastbiltrafik fremgår ligeledes af omstående beskrivelse. Frostbeskyttelse For at sikre nyanlagte befæstelser mod frost bør der i bunden udlægges et lag frostsikkert sand. Tykkelsen af dette lag kan beregnes som forskellen mellem tykkelsen af den valgte befæstelse i figur 1 og den vejledende mindste totale befæstelseslagtykkelse angivet i tabel 3. Tykkelsen af bundsikringslaget kan afrundes til nærmeste 50mm. Tabel 3. Vejledende mindste totale befæstelsestykkelse, mm (befæstelseslag og bundsikring) NB Minimumslagtykkelserne gælder for materialer med en Rumvægt på 2,25 g/cm 3 Befæstelsesdimensionering Dimensionering af bitumeniøse forstærkninslag og befæstelser kan foretages med brug af teoretiske modeller, der er baseret på elasticitetsteorier eller ved hjælp af standarder, der bygger på praktiske erfaringer. Underbund God Normal Ringe sand og Lastbiler pr. grus silt og meget døgn Moræneler uden ler fedt ler og silt som angivet i figur Ved dimensionering efter elasticitetsteorier vil parametrene omfatte kendetegn for underbundens bæreevne og frosfølsomhed, E-værdier for de påtænkt anvendte befæstelsesmaterialer og estimat over

4 Afsnit 2.1 Side 4 af 5 1. marts 2009 Trafikbelastning Ved befæstelsesdimensionering efter tabel 1 på side 5 skelnes mellem 7 trafikbelastningsklasser. Skøn over lastbils- og bustrafik bør ske ud fra enten foreliggende tællinger, prognoser eller lokale erfaringer om trafikken. Alternativt benyttes følgende forenklinger: For kortere lukkede villaveje og for veje i sommerhusområder kan trafikbelastningen efter udbygning af området sættes til 1 lastbil pr. døgn. Fordelingsveje må antages at have mere end 10 lastbiler pr. døgn, og er det tilsluttet industrikvarter og intens bustrafik, må der forventes over 100 lastbiler pr. døgn. Vejledende eksempler på befæstelsesopbygninger KATALOG Vejreglens katalogmetode kan anvendes ved dimensionering af mindre og mindre betydende anlæg. Se tabel 1 på næste side. Kataloget gælder for fleksible belægninger til 10 års trafik på frosttvivlsom underbund (40 MPa). For andre E-moduler af underbunden kan foretages analytisk dimensionering, dels for 40 MPa, dels for den aktuelle værdi, hvorefter tykkelsen af bundsikringslaget justeres ud fra forskellene mellem de 2 dimensioneringer.

5 Afsnit 2.1 Side 5 af 5 1. marts 2009 Kilde: Vejregler