Prs. Margrethes Børnehjem blev indviet som 5. og sidste af "Foreningen til hjælp for Grønlandske Børn s børnesanatorier.

Transkript

1 Prs. Margrethes Børnehjem blev indviet som 5. og sidste af "Foreningen til hjælp for Grønlandske Børn s børnesanatorier. Institutionen består af 3 afdelingsbygninger (B 155, B 985 og B1520) i Tasiilaq, samt lejrskolen (B228) i bygden Qernertivartivit. Formål: Institutionen bæres af to konti i finansloven. Konto (Børn og unge) og konto (Handicap) Formålet med institutionens to adskilte aktiviteter fremgår af sektorplan på Familieområdet Sektorplan på Familieområdet (okt. 2004): Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq Børn og Ungeområdet ( ) Har 17 pladser fordelt på 2 afdelinger Iddaralingiid 1+2 (0-6 år og 7-14 år). Institutionens målgruppe er omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0-18 år. Institutionen arbejder primært med den tidlige indsats, hvorfor der fortrinsvis optages børn under 12 år. Institutionen fører en pædagogik, der er båret af empati og relationer til de indskrevne børn og unge. I det daglige arbejde forsøger vi at finde de små åbninger og sprækker, der kan vise personalet, hvor beboeren er lige nu i sin parathed til at udvikle sit liv i en positiv retning. Ro, stabilitet og tillid er vigtige begreber i det pædagogiske arbejde, der ofte har karakter af egentlig behandling. Naturen og slædeholdet er vigtige redskaber i det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske værdigrundlag er respekt, åbenhed og troværdighed. Handicapområdet ( ) Handicapsatellit Nasippi er normeret til 6 psykisk udviklingshæmmede voksne (18-62 år) med varig funktionsnedsættelse. Der er til satellitten tilknyttet et beskyttet værksted Qaaliaaq, der også modtager eksterne brugere. I alt 10 pladser. 1

2 Satellittens målgruppe er primært voksne psykisk udviklingshæmmede fra lokalsamfundet. Beboerne er alle mobile i varierende grad. Næsten alle beboerne har sekundære handicaps spasticitet med bevægelsesbesvær, epilepsi samt taleforstyrrelser. Satellitten har i perioder modtaget en blind. Satellittens pædagogik følger individuelt handleplaner og behandlingsplaner med henblik på at give den enkelte beboer den størst mulige livskvalitet. Beboerne trænes/genoptrænes i samarbejde med andre eksterne faggrupper. Beboerne har alle en lille lejlighed med tekøkken, og har derfor mulighed for at skabe hjemlige omgivelser efter eget ønske. I lejlighederne bestemmer beboeren selv. I fællesrummet aktiveres beboerne med respekt for deres ønsker og deres kapacitet, men med hensyntagen til fælles regler for det sociale samvær. Institutionens fysiske rammer: Afd. Iddaralingiid (B155) Børne- og unge afdeling, der siden 01.januar 98 er opdelt i 2 afdelinger (I/1 og I/2). Afdelingerne er landsdækkende og normeret til 17 børn og unge i alderen 0 18 (20) år. Afdelingerne har til huse i det oprindelige børnesanatorium (B155), opført i Der opføres p.t. et nyt børnehjem til børn og unge. Det nye byggeri omfatter 5 bygninger, der rummer teknik, administration, aktiviteter samt de 2 afdelinger.. Bygningerne tages i brug efterhånden som de står klar fra foråret Vi forventer at udflytningen fra de gamle bygninger er tilendebragt i foråret Afd. Nasippi (B1520) Afd. for voksne, psykisk udviklingshæmmede med varig funktionsnedsættelse (18-62 år), der er omfattet af handicapforordningen. Beboerne kommer udelukkende fra Ammassallip kommunia. Afdelingen har til huse i en nybygget bygning (B1520), der blev indviet i efteråret Qaaliaaq (B985) Beskyttet værksted, der primært skal betjene de 6 handicappede beboere på afd. Nasippi. Der ud over modtager værkstedet et antal handicappede brugere fra kommunale bokollektiver og beskyttede boenheder. Afdelingen har til huse i kælderen i B985. Personaleboliger Institutionen ejer 5 personalehuse med i alt 8 personaleboliger til brug for faglært personale, der hentes fra vestkysten og fra Danmark. I 2

3 B985 har institutionen indrettet to små praktikantlejligheder til tilrejsende elever. Institutionen er desuden gennem Boligselskabet INI a/s tildelt 9 personaleboliger, der kan rekvireres efter behov. Lejrskoler Institutionen ejer en lille lejrskole (B 228) i en nedlagt bygd Qernertivartivit, ca. 2½ timers sejlads fra Tasiilaq. Der er plads til 6-8 personer. Desuden har institutionen part i den kommunale lejrskole ved bygden Ikateq, ca. 3 timers slædekørsel el. ca. 5 timers vandring fra Tasiilaq. Institutionen har i 2001 solgt sin aldrende 27' kutter og har derefter intet skib. Inst. ejer en 17 fods jolle samt 10 slædehunde med slæder og udstyr. Det pædagogiske miljø: Det pædagogiske arbejde er i nogen grad dikteret af institutionens begrænsede fysiske rammer. Det pædagogiske arbejde er altid relateret til institutionens værdigrundlag, der er Respekt Åbenhed Troværdighed. Det pædagogiske arbejde relaterer sig til den stillede opgave samt til den modtagne handleplan. I henhold til disse udarbejder institutionen en behandlingsplan med klare og overskuelige delmål, der løbende evalueres og revideres. Det er et løbende problem for institutionen at indhente handleplanerne fra de indskrivende kommuner og institutionen må ofte basere sin behandlingsplan på de observationer vi selv gør af beboeren. Afdeling IDDARALINGIID. På afd. Iddaralingiid arbejdes fortrinsvis med korterevarende (3 6 mdr.) observationsopgaver, der primært tager sigte på at give indskrivende socialudvalg en bedre mulighed for at vurdere barnets udvikling samt behov for evt, yderligere hjælpeforanstaltning. I nogle tilfælde fortsætter observationen i en "behandlings-opgave, der strækker sig over længere tid. Enkelte gange over flere år. Vi lægger overordentlig stor vægt på, at den sociale myndighed foretager en tidlig og konsekvent indsats i ethvert tilfælde, hvor et barns tarv og udvikling står på spil. Det gælder om at bryde en uheldig udvikling for barnet inden varige skader opstår. På den måde 3

4 hjælper vi både barnet og samfundet bedst. Denne holdning er nu understøttet af lovgivningen på området, der altid skal vurdere en sag ud fra barnets interesser. I konsekvens heraf har børnehjemmet lavet en aftale med det sociale udvalg i lokal kommunen om at der ikke indskrives børn over 11 år på indskrivningstidspunktet. Siden 1997 har børneafd. modtaget behandlingstrængende børn fra vestkysten dels p.g.a, den lange venteliste til det grl. behandlingshjem i Nuuk, dels fordi en radikal miljøforandring på lang afstand af en problematisk virkelighed i sig selv kan være en hjælp til barnet. Disse indskrivninger har generelt givet gode resultater. Indskrivninger sker gennem kommunernes sociale myndigheder. Over 3/4 af samtlige anbringelser sker akut fra lokalsamfundet og har til formål kortvarigt at fjerne et barn fra en akut krise i hjemmet. Næsten alle akutindskrivninger bliver udskrevet igen indenfor 1-2 uger. (I 2004 var der på børneafdelingen 35 indskrivninger, hvoraf 29 blev udskrevet samme år.) Enkelte børn henvender sig selv, når hjemmet er brudt sammen, og bliver så efterfølgende indskrevet efter en undersøgelse af hjemmet fra den sociale myndighed. Generelt er formålet med ophold på døgninstitution at give det berørte barn nogle trygge rammer, en følelsesmæssig stabil kontakt samt pædagogisk og social støtte, der tilsammen skal sikre barnet en hensigtsmæssig udvikling i en periode, hvor barnets hjem ikke magter at opfylde sin forpligtelse. På afd. I/1 og I/2 arbejdes der aldersgruppeopdelt, med flydende aldersinterval i h.t. de aktuelle indskrivninger. Afdelingerne fører selvstændig familie-lignende husholdning. Der tilstræbes i det hele taget at skabe så "hjemlige" forhold omkring de anbragte børn, som det kan lade sig gøre i en institution, der er opført efter de pædagogiske normer i 50'erne. Der lægges vægt på at børnene deltager i alle huslige arbejdsprocesser efter alder og evner, som det ville have fundet sted i et normalt fungerende grønlandsk hjem. Dog uden kønsopdeling af arbejdsopgaver. Der lægges også vægt på at børnene har gode muligheder for både fri og styret leg, samt at der er tid til og mulighed for at dyrke både fritidsinteresser og socialt samvær med kammerater i og udenfor institutionen. Gennem regelmæssige beboermøder søges børnenes selvstædighed og deres interesse for at tage del i og medansvar for beslutningerne omkring egne forhold og indholdet af deres egen dagligdag, fremelsket og styrket. Vi lægger vægt på en styret 4

5 konsekvens af egne handlinger, således at børnene lærer at forstå sammenhængen mellem handling, eller undladelse af handling, og det opståede resultat. Det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at en aftale er en gensidigt forpligtende kontrakt. Det er vigtigt at vi kan stole på hinanden. Tillid giver grundlag for personlig udvikling og større grad af selvbestemmelse/medbestemmelse. Vi lægger også vægt på at børnene forstår, at materielle værdier er resultatet af en aktiv personlig indsats og ikke bare "falder ned fra himlen ganske gratis". Vi ønsker at børnene skal passe godt på både deres private ting og tage medansvar for institutionens ejendom og forstå tilfredsstillelsen ved at anvende ressourcerne til udvikling i stedet for til reparation og genanskaffelse. Vi lægger vægt på at børnene bruger deres smukke land på en miljøbevidst og bæredygtig måde, så også kommende generationer kan være stolte af at leve her. Vi lærer børnene at de har ansvaret for de dyr de tager til sig som kæledyr eller husdyr, og at alt levende skal behandles med respekt og kærlighed. Det er aldrig institutionens hensigt at skabe skel mellem de indskrevne børn og deres hjem. Det kan dog ikke undgås, at de mangeartede positive påvirkninger af professionel omsorg giver de anbragte børn et forhold og i bedste fald et kritisk forhold til deres egen problematik, samt en viden, der er mere nuanceret, end den de ville have opnået i det biologiske hjem. Vores bevidste holdning er naturligvis, at de anbragte børn aldrig må distancere sig fra evnen og lysten til at vende tilbage til deres grønlandske hjem. Det er derfor også vigtigt, at børnene forstår og accepterer, at døgninstitutionen er et alternativt og midlertidigt hjem i en kortere eller længere periode af tilværelsen, hvor hjemmet ikke kan varetage omsorgen. Under opholdet på institutionen har barnet en kontaktpædagog, hvis opgave det er at varetage barnets behov for omsorg. Kontaktpædagogen varetager også kontakten til skole, daginstitution, sagsbehandler samt hjemmet. Kontaktpædagogen foretager evt. observationsopgaver samt udarbejder de periodiske rapporter til den indskrivende socialforvaltning. Kontaktpersonen er således barnets nærmeste, opdrager og rådgiver. Som Socialdirektoratets eneste døgninstitution på Grønlands østkyst modtages mange børn og unge fra Ammassalik kommune. Vi har dog i stigende grad børn fra andre kommuner. Anbringelsesårsagerne er mangfoldige, men meget ofte på en eller anden måde kædet sammen med alkoholmisbrug hos den faktiske forsørger. Generelt har alle vore børn været udsat for betydelige omsorgssvigt og/eller overgreb. Nogle børn er traumatiseret ved modtagelsen. 5

6 Børnehjemmet optager i øvrigt børn uanset anbringelsesårsag. I de senere år har det mere og mere drejet sig om børn, der har været udsat for betydelige emotionelle og sociale belastninger. Børneafdelingen har således et stigende antal observations- og behandlingsopgaver, der kræver et aktivt tværfagligt samarbejde. Afdeling NASIPPI ( ) På afd. Nasippi indskrives voksne, der er omfattet af handicapforordningen. Opholdet er i princippet af midlertidig varighed, men i praksis af længerevarende varighed, idet der arbejdes hen imod beboerens udvidede selvhjulpethed, der giver mulighed for senere overflytning til egen bolig i lokalsamfundet med nødvendig støtte. Enkelte beboere må p.g.a. behovet for døgnomsorg påregnes at have varigt ophold på afd. indtil de fylder 62 år og overgår til ældreforsorg. Der arbejdes bevidst med at optræne beboerne til størst mulig selvhjulpethed i dagligdagen, under hensyntagen til den enkeltes handicap. Dette indebærer, at beboerne, efter evne og med påkrævet hjælp, får ansvar for de daglige gøremål såsom indkøb, madlavning, opvask og rengøring efter en nærmere fastlagt plan, der udarbejdes på det ugentlige husmøde. I det omfang det er muligt, søges beboerne beskæftiget på afdelingens beskyttede værksted, der er beliggende i B985. Desuden kan vi i begrænset omfang beskæftige beboerne med diverse pedelopgaver som snerydning, med pasning af institutionens hundehold samt med rengøring og postbesørgelse for institutionens kontor. Til takstmæssigt betaling. I fritiden forsøges beboerne integreret i byens fritidsliv. Beboerne går til dansemik i forsamlingshuset eller deltager som tilskuere ved offentlige arrangementer. Derudover har afdelingen en fast ugentlig tid i byens nye sportshal, hvor vi "leger". Til hver beboer er der knyttet en kontaktperson, der støtter beboeren i kontakten til familien, hjælper beboeren med at styre sin økonomi, støtter beboeren med at strukturere hverdagen, sikrer at beboeren kommer til regelmæssig læge- og tandlægekontrol, hjælper beboeren med tøjindkøb m.v. Kontaktpersonen er således den primære omsorgsperson for beboeren. Afdelingspersonalet lægger i fællesskab med anbringende myndighed handleplaner for de enkelte beboere. Kontaktpersonen har et særligt ansvar m.h.t. udførelse og evaluering af handleplanerne, herunder udfærdigelse af behandlingsplaner, de 6

7 periodiske rapporter og ansøgninger. Afdelingen arbejder aktivt med personaleudvikling og uddannelse gennem eksterne kurser, samt ved interne kurser og temadage, som et supplement til de ugentlige personalemøder, hvori hele afdelingens personale deltager. Det beskyttede værksted QAALIAAQ. Det beskyttede værksted Qaaliaaq, der er en del af afd. Nasippi, er et individuelt beskæftigelsestilbud for afdelingens indskrevne beboere. Værkstedet er organisatorisk tilknyttet afd. Nasippi. Desuden kan værkstedet, i det omfang personalet kan rumme opgaverne, imod takstbetaling optage eksterne brugere fra Ammassallip kommunia, der henvises af den sociale myndighed. (der er pr optaget 8 eksterne brugere). Der lægges vægt på ordet tilbud. Brugerne skal kunne komme i værkstedet uden at føle sig udsat for et præstationskrav. Brugerne skal altid kunne føle sig trygge og velkomne uanset deres anledning til at være til stede. Ved socialpædagogisk vejledning søges brugerne engageret i de beskæftigelser, der er på programmet. Disse er bl.a. årstidsbestemte. Derfor er værkstedet heller ikke bundet til indendørs aktiviteter i kælderen. Ofte er værkstedet ude i naturen. Socialt samvær prioriteres højt. For nogle brugere er dette uforpligtende tilbud om social samvær næsten den eneste mulighed for kontakt under afslappede forhold med andre mennesker. Man mødes over kaffe og nybagt brød, som brugere og personale laver sammen.. En gang om ugen spilles banko, hvor der er mulighed for at vinde nogle af de ting, der bliver fremstillet på værkstedet. Dette er en meget besøgt aktivitet. For de brugere, der ønsker egentlig beskæftigelse, giver værkstedet mange og varierede tilbud. Vi lægger vægt på, at Qaailaaq ikke er et produktionsværksted. Det er et uforpligtende beskæftigelsestilbud, men nogle brugere kan i deres gode perioder være produktive og fremstille produkter af sælgelig kvalitet. F.eks. har lysestøbning været en meget salgbar produktion i perioder. Personalet, er normeret med tre pædagogudd. assistenter. Disse er igangsættere og inspirerer og giver gennem deres egne aktiviteter brugerne mod og lyst til at prøve noget nyt. I praksis er der i værkstedet ansat en udd. pædagog, en udd. tømrer og en socialhjælper. Denne sammensætning af personalet har vist sig meget hensigtsmæssig for at skabe et varieret og meningsfuldt beskæftigelsestilbud i en pædagogisk ramme. I påkrævet omfang ledsages de eksterne brugerne af deres 7

8 støttepersoner. Det giver samtidig disse en mulighed for at være sammen med andre støttepersoner og der igennem opbygge et netværk samt udvikle pædagogiske teknikker s.m. afdelingens faglærte personale. Afdelingens interne beboere ledsages altid af en pædagogisk medarbejder fra boafdelingen. Værkstedet kan af gode grunde ikke have gang i alle aktivitetsmuligheder samtidig, men der arbejdes på skift med bl.a. bolchefremstilling, lysestøbning, stenslibning, grl. husflid, keramik, silkemaling, perlesyning, systueaktiviteter, papirkunst, tegning/maling, vævning, Der arrangeres også ture i fjeldet for bærplukning samt indsamling af dekorations mos, sten og blomster til værkstedsaktiviteterne. Værkstedet har åbent dagligt fra på hverdage. Værkstedet har ikke en egentlig butik, men interesserede er altid velkomne til at besøge værkstedet og købe de producerede varer. Institutionsudvikling: Der er en ny døgninstitution under opførelse. Det er et mangeårigt behov for tidssvarende fysiske rammer om det pædagogiske arbejde, der nu bliver tilgodeset. Børnehjemmet har selv udarbejdet skitseprojektet til den nye institution, der kommer til at bestå af 5 separate bygninger for bedre at falde ind i lokalområdet. Det har været overordentligt positivt at institutionen selv har haft mulighed for at udforme institutionen og i lige så høj grad positivt at Familiedirektoratet og Boligdirektoratet har åbnet op for at det er institutionens pædagogiske arbejde, der i væsentlig grad har været afgørende for byggeriet. Som en særlig pædagogisk aktivitet er der til institutionen knyttet et aktivitetshus på ca. 420 m2. Bygningen rummer en international volleyball bane/badmintonbane samt en scene til drama og musik. Der vil desuden være et motionsrum/træningsrum/genoptræningsrum. Aktivitetshuset vil også kunne rumme udstillinger og temadage. Børnehjemmet vil i aktivitetshuset også kunne rumme aktiviteter s.m. børn fra byen og på den måde knytte tættere sociale bånd til lokalsamfundet. Byggeriet består desuden af: Et teknikhus, hvor vi har garage/værksted, træ- og metalværksted, frysehus, vaskeri, varmecentral samt depoter. En administrationsbygning til kontorer for ledelse, tolk og kontorfuldmægtig, samt undervisningslokale for 36 personer og arkiv/kontordepot. To afdelingsbygninger, der mere end fordobler det nuværende afdelingsareal og giver mulighed for at arbejde i grupper. 8

9 Afdelingerne får gode lokaliteter til møder og rapportskrivning. Teknikhus, aktivitetshus og en afdelingsbygning vil står klar til indflytning i løbet af forår/sommer Vi tager bygningerne i brug så snart det nye indbo til de pågældende bygning er modtaget med 1. skibsforbindelse i juli. Administrationsbygningen og den anden afdelingsbygningen skal efter kontrakten står færdig pr I skrivende stund (sep.06) ser det imidlertid ud til at byggeriet kan færdiggøres ca. ½ år før aftalt. Vi kan således se frem til at det samlede byggeri kan tages i brug primo 2007, hvilket vi er meget tilfredse med. Med ansættelse af den tredie kliniske psykolog direkte under DSA har institutionen nu en udvidet mulighed for at trække på faglig ekspertise gennem fjernrådgivning, når sådan bistand viser sig nødvendig. Dette giver bl.a. institutionen mulighed for at løfte tungere pædagogiske og behandlingsmæssige opgaver. Der er i kommuneramme ansat en psykolog. Institutionen betaler sig rådighed over 4 timers personalesupervision og anden psykologisk bistand pr uge. Dette har haft en positiv betydning for især personaleudviklingen i en uddannelsesmæssigt og kulturelt blandet personalegruppe. Eventuelt: Uanset at Prs. Margrethes Børnehjem er beliggende på Grønlands østkyst, så modtager vi gerne børn i alderen 0-11 år fra vestkysten. Erfaringerne har vist, at børn fra vestkysten hurtigt falder godt til på institutionen og bliver godt modtaget af deres østgrønlandske kammerater. Indtil nu har de pædagogiske resultater været meget tilfredsstillende. Dette skyldes givetvis også det radikale miljøskifte, der giver barnet en mulighed for at starte på en frisk. Den mulighed har de fleste børn vi har modtaget fra vestkysten, benyttet sig af. For børn og unge er de sproglige forskelle af underordnet betydning. Det underviste grønlandske sprog i skolen er som overalt i Grønland - vestgrønlandsk. Når det sociale udvalg finder at løsningen for et barn kunne være et miljøskift, så kan en anbringelse på Prs. Margrethes Børnehjem være et godt alternativ. Tasiilaq er i teknisk henseende ligeså udviklet som en vestgrønlandsk by af samme størrelse. Vi har samtidigheds-tv med vestkysten samt med Danmark og resten af Europa via satellit på 12 Tv-kanaler. Vi har i byen et velfungerende foreningsliv (A73 skiklub 9

10 m. skilift (flere grønlandsmestre gennem årene), fodboldklub, fritidsklub m. diskotek, sportsaktiviteter i hallen (badminton, volleyball, fodbold) samt fritids- og aftenskole-undervisning på skolen). Transportmæssigt har vi hele året beflyvning fra både vestkysten og Island 2 gange pr. uge. Om sommeren på alle hverdage. Vi er kun 2 timers flyvning fra Nuuk direkte. Tasiilaq er lukket af vinterisen fra november til juni incl. I sommerperioden juli-oktober modtager byen anløb af 6 atlantsksibe fra Aalborg. Disse forbindelser er ikke passagerførende. Der er ingen skemalagt skibsforbindelse mellem østgrønland og vestgrønland, men der er som regel en enkelt forbindelse i løbet af sommeren. Vi ser frem til et godt samarbejde med alle grønlandske kommuner. 10