LEASING AF LED-BELYSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEASING AF LED-BELYSNING"

Transkript

1 LEASING AF LED-BELYSNING HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER I KØBENHAVN Projektet er udført som del af KBH 2025 Klimaplanen

2 Projektnummer: P1227 Version: 15. februar 2016

3 Introduktion På baggrund af Københavns Kommunes klimaplan 1 har Grønne Erhverv gennemført dette projekt, der arbejder med elbesparelser i detailhandlen og andre SMV er inden for handel og service. Der er vurderet store energisparepotentialer i branchen 2 og med de ca handels- og servicevirksomheder i Københavns Kommune, bør der være store potentialer for besparelser. Handels og servicebranchen står for knap 34 % af det samlede energiforbrug i erhvervslivet i Danmark og er dermed branchen med det næststørste procentvise energiforbrug 3. I København bruger de tilsammen MWh el, hvilket udgør 58 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug 4. I dette projekt har kommunen ønsket at få udviklet og afprøvet en forretningsmodel, der skal motivere handels- og servicebranchen (primært detailhandlen) til at investere i nyt og moderne LED-baseret belysning via leasingaftaler. Projektet er et af fem pilotprojekter, som Grønne Erhverv har gennemført i perioden Projektet er bygget på erfaringer fra et pilotprojekt i 2014, hvor én købmand indgik som case, Evalueringen af projektet 5 viste, at købmanden overslagsmæssigt kunne reducere sit elforbrug til lys med 50 %. Købmanden besluttede, at gennemføre energitiltaget på baggrund af den finansielle model, der var i projektet. Projektet viste, at leasing som forretningsmodel for elbesparende tiltag kunne bidrage til væsentlige besparelser i mindre handels- og servicevirksomheder, da de mindre virksomheder ikke skal betale kontant for ny belysning. I efterår/vinter 2015 var det planlagt, at forretningsmodellen fra 2014-projektet skulle afprøves yderligere i dette projekt. Målet var at indgå 10 leasingaftaler i projektperioden. Aftalerne skulle i udgangspunktet indgås med virksomheder fra detailhandlen. Der er i forløbet besøgt 40 adresser/bygninger tilhørende 23 forskellige virksomheder 6, hvoraf de 27 adresser er detailhandel (se bilag A for en fuldstændig oversigt over de besøgte virksomheder). Resultaterne viser, at det kan medføre en væsentlig reduktion i elforbruget at fokusere på LED-belysning i alle segmenter inddraget i dette projekt. Der er i gennemsnit lokaliseret elbesparelser svarende til 65 % af elforbrug brugt til lys blandt alle de deltagende virksomheder. 1 Københavns Kommunes klimaplan indeholder mål om reducering af elforbrug i handels- og servicebranchen med 20 % i F.eks. redegøres for et energisparepotentiale på 3 % i handels- og servicesektoren ud af erhvervslivets samlede energiforbrug, når der accepteres tilbagebetalingstider op til 4 år. Potentialet stiger til ca. 9% af erhvervslivets samlede energiforbrug, når der accepteres tilbagebetalingstider op til 10 år. Kilde: Kortlægning af Energisparepotentialer i Erhvervslivet, juni 2015, COWI for Energistyrelsen 3 Industrien er med sit energiforbrug på 47,4 % af erhvervslivets samlede energiforbrug den branche med største energiforbrug. Kilde: Kortlægning af energiforbrug på virksomheder, januar 2015, Viegand Maagøe på vegne af Energistyrelsen. 4 Analyse af elforbruget i Handel- og Service i København med anbefalinger, september 2014, Green Lab Brugerinnovation 5 Evaluering af fire projekter om elbesparelser henvendt til handels- og servicevirksomheder, august 2015, Viegand Maagøe 6 I data er kun medtaget beregninger fra 22 virksomheder, da én virksomhed viste sig netop at have skiftet til LED.

4 For detailhandlen er det muligt at reducere elforbruget til lys med 63 % ved at skifte til LED. Resultaterne viser også, at et sådant energiprojekt har en tilbagebetalingstid på 33 måneder i detailhandlen med en gennemsnitlig investeringssum på kr En købmand og fem mindre bagerier har i projektperioden udskiftet til LED på baggrund af belysningstjekket, mens en række virksomheder står overfor at træffe endelig beslutning om at skifte til LED. Projektet har vist, at en projektperiode på ca. tre måneder er for kort en periode for en virksomhed til at beslutte sig for at gennemføre tiltaget. Projektet har vist, at leasing af lys som forretningsmodel fortsat er i sin vården. Forretningsmodellen er ikke forkastet med projektet, men der er behov for at udvikle leasingkoncepterne og modne både leasingselskaber og virksomheder over for en model med leasing af de forholdsvis små beløb, der har været tale om i dette projekt. Alle belysningstjek er gennemført i september-december 2015 af Neoline A/S, som leverer LED-rør, og LED Sections som leverer LED-spots. Viegand Maagøe har udført projektledelsen i tæt dialog med og på vegne af Grønne Erhverv. Data i nedenstående er udtaget fra Neoline og LED Sections rapporter fra belysningstjekkene og bearbejdet af Viegand Maagøe. Rapporterne er samlet i et separat bilag, der er udleveret til Grønne Erhverv. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet et casekatalog, hvor udvalgte af de deltagende virksomheder er portrætteret. Casekataloget kan rekvireres hos Grønne Erhverv.

5 Indhold Introduktion Projektets forløb og organisering Målgruppe Konklusioner Databehandling Bilag A Oversigt over de 23 virksomheder Bilag B Databehandling (Figurer) Bilag C Kort om de to lysleverandører... 21

6 1 Projektets forløb og organisering Et pilotprojekt med samme fokus som dette synliggjorde, at leasingmodellen var anvendelig for økonomisk pressede og mindre SMV er (f.eks. mindre købmænd), der via finansieringsmodellen fik mulighed for at gennemføre energisparetiltag uden at skulle betale et kontantbeløb. Leasingmodellen er blevet mere og mere udbredt. Blandt andet fordi modellen ikke påvirker virksomhedernes balance. Flere leverandører tilbyder også modeller, hvor der samtidig tegnes aftaler på service og drift. Dette projekt havde som nævnt til formål at teste leasing som økonomisk model for elsparetiltag blandt detailhandlen. Projektet skulle vurdere, hvorvidt leasing som forretningsmodel kunne motivere virksomhedsejere til at gennemføre elsparetiltag på deres belysningen f.eks. hos mindre, selvejende købmænd, hvor egenkapitalen kan være lav. Med det som formål er projektet startet op om en organisering med partnere som vist i Figur 1, hvor Grønne Erhverv er projektejer, mens Viegand Maagøe har været projektleder. Projektet har af forskellige årsager undervejs taget en anden drejning, hvilket vi redegør for i det efterfølgende. Der er dog fortsat fokus på elbesparelser via udskiftning af belysning i handel- og servicebranchen samt via et partnerskab med to lysleverandører. Belysningsleverandørerne Neoline og LED Section har gennemført tjekkene i koordination med projektleder, mens Leasing Fyn har fungeret som samarbejdspart for de to leverandører med ansvar for leasingkontrakterne. Læs mere om belysningsleverandørerne i bilag C. Projektejer: Grønne Erhverv Projektleder: Viegand Maagøe Belysningsleverandør: Neoline Belysningsleverandør: LED Section Leasing Fyn Figur 1. Oversigt over partnere i projektet Desværre meddelte Leasing Fyn kort inde i projektforløbet, at de fremover ikke ville tilbyde leasing til projekter under en værdi på kr., ligesom de ville vurdere kundens soliditet fra sag til sag for at undgå tab, hvis virksomheden gik konkurs. Derudover ville de fremover også kun tilbyde leasing til projekter, der omhandler ikke-fastmonteret belysning, da lyset ellers er en del af bygningen. 5

7 Vi inviterede derfor en ny leverandør ind i projektet. Leverandørens tilbud om at finansiere nye LED-lyskilder gennem en ESCO-light-model viste sig dog ikke at være attraktiv hos virksomhederne. På grund af dette blev det umuligt at arbejde videre med det oprindelig formål. Lysprojekterne i dette projekt var for små. Data viser, at der for de gennemgåede virksomheders vedkommende i gennemsnit er behov for en investeringssum på ca kr. per virksomhed (ca kr. i detailhandlen), hvilket er langt fra de krævede kr. (Se bilag B). Af den grund ændrede vi fokus for projektet. Vi satte fokus på at få data på, hvilke potentialer der rent faktisk ligger i udskiftning af belysning hos detailhandlen, ligesom vi inddrog andre handels- og servicevirksomheder for at vurdere potentialet her og skabe en erfaring med disse brancher. Efterfølgende er rapportering på sidstnævnte formål med hovedfokus på detailhandlen. 2 Målgruppe I dette projekt er besøgt 23 forskellige virksomheder 7 fordelt på 40 forskellige adresser/bygninger. I bilag A findes en fuldstændig oversigt over alle de belysningstjekkede virksomheder, og i figur 2 vises adresserne segmenteret i den form, data behandles i denne rapport. Der er i bygningerne tjekket spots og rør i det omfang, det er belysning brugt på adressen. Spots er oftest brugt i udstillinger og dermed meget brugt i detailhandlen (se figur 1 i bilag B), mens rør oftest er at finde i haller og i produktionen Bagerier - produktion mv. Detail Produktionsvirksomheder Haller Figur 2. Antal belysningstjekkede adresser/bygninger i alt 40 stk (NB ikke antal virksomheder) Der er besøgt 27 adresser/bygninger indenfor detailhandel (hovedsagelig mindre købmænd og brødudsalg). 7 I data er kun medtaget beregninger fra 22 virksomheder, da én virksomhed viste sig netop at have skiftet til LED 6

8 3 Konklusioner Dette projekt bekræfter, at der er store elsparepotentialer på belysning i handels- og servicebranchen, men også i de øvrige segmenter inddraget i projektet. Projektet har vist, at det er besparelser, der svarer til mere end en halvering af udgiften til belysning hos de involverede virksomheder. I detailhandlen kan virksomhederne i gennemsnit spare ca. 63 % af deres nuværende elforbrug til lys ved et skift til LED-baseret belysning, mens segmentet Bagerier produktion mv. dog er segmentet med flest potentialer. Her kan spares 69 % af elforbruget brugt til lys (se tabel 3 i nedenstående). Hvis projektets resultater skaleres til de handels- og servicevirksomheder, der eksisterer i København, vil elforbruget kunne reduceres med MWh svarende til ca. 22 % af handels- og servicebranchens elforbrug. Skaleres alene projektets resultater for detailhandlen udgør potentialet MWh, svarende til 3 % af de handels- og servicevirksomheders elforbrug. Projektet har vist, at det er forholdsvist simpelt og omkostningsfrit at skabe et overblik for virksomheden over deres belysning, men at det kræver ressourcer at få virksomheden i tale samt at få dem til at vurdere tiltaget. Projektet har vist, at især detailhandlen er trætte af sælgere og konsulenter, der ønsker at sælge energibesparende udstyr. Derfor er det en overordnet konklusion, at det er nemmere for en kommune, at få en virksomhed i tale fremfor en leverandør, men at partnerskabet mellem de to er effektivt i forhold til at skabe forbedrende eltiltag på virksomheder. På baggrund af dette kan en overordnet anbefaling til Grønne Erhverv være, at de skaber et netværk blandt lysleverandører med det formål at begge parter bruger hinanden i arbejdet med at skabe energibesparelser hos de mindre handels- og servicevirksomheder. Men også med det formål at kvalitetssikre leverandørerne i deres information, udvikle samarbejdsflader til forsyningsselskaberne (der køber energibesparelserne) og finansielle parter, men også for at videreudvikle tanken om et one-stop-shop-tilbud, der viser sig at være positivt, da det letter virksomhedernes tilgang til elbesparende tiltag. En overordnet anbefaling er også, at Grønne Erhverv med fordel kan gennemføre belysningsprojekter i de tre øvrige segmenter, da der her er gode besparelser at hente. I nedenstående drager vi konklusioner på baggrund af data vist i afsnit 4 og i bilag B. Lys som en lavthængende frugt På baggrund af dette projekt konkluderer vi, at et projekt med fokus på udskiftning til LEDbelysning i handels- og servicebranchen er en lavthængende frugt til elsparelser. Det er vores konklusion, at Grønne Erhverv på baggrund af viden opnået i projektet har fået kortlagt data, der bekræfter, at der fortsat bør ske et arbejde i at motivere handels- og servicebranchen i København til elsparetiltag på lys. Tiltag over for især detailhandlen vil kunne reducere Københavns Kommunes CO 2 -udledning betragteligt, når konklusionen i dette projekt er, at det er muligt at reducere CO 2 -udledningen med i gennemsnit 4,6 tons pr. adresse/bygning. I de øvrige tre segmenter, som er inddraget i projektet, viser der sig dog væsentlig større potentialer for CO 2 -reduktioner pr. adresse/bygning (13 tons for Haller, 14 tons for Produktion og 19 tons for Bagerier produktion mv.). 7

9 Besparelserne, der er lokaliseret i dette projekt er ganske store set i forhold til besparelsespotentialer ved andre energitiltag. 8 Anbefaling: Grønne Erhverv bør fortsætte sit fokus på belysning i handels- og servicebranchen og arbejde på at finde en aktør, der kan og vil bistå processen i at få virksomhederne oplyst om mulighederne, samt en aktør der også kan hjælpe med at bistå processen over for virksomhederne. Anbefalingen er også, at Grønne Erhverv bør overveje at fokusere på belysningsprojekter i de tre øvrige segmenter inddraget i projektet, som ikke tilhører detailhandlen. Her er væsentlige potentialer for CO 2 -reduktion, og projektet vil kunne gennemføres via miljøtilsyn, som flere af virksomhederne i disse tre segmenter er underlagt. Derudover kunne Grønne Erhverv overveje at inddrage de forskellige segmenters brancheforeninger, for at opnå procesbistand. Brancheforeningerne vil formentlig kunne se en fordel i at inddrage energiområdet i deres medlemspleje, eller det kunne være lokale handelsstandsforeninger eller de lokale miljøpunkter, der i samarbejde med kommunen kunne have interesse i at arbejde for energibevidsthed i nærområdet (f.eks. som i Vanløse med Climate Street). Detailhandlen har den fordel, at den kan påvirkes via massekommunikation (f.eks. via fagblade) eller via partnerskab med kæder som COOP eller Dagrofa. De tre øvrige segmenter er mere blandede og skal derfor tilgås forskelligt, hvilket kan være ressourcetungt. Viden om LED Flere af de deltagende virksomheder oplever LED-teknologien som ny teknologi, og flere af virksomhederne i projektet har ikke stort kendskab til LED (især detailhandlen). Af denne grund opleves tiltaget som en satsning, som ikke alle virksomheder er klar til at tage. Det er bl.a. en af årsagerne til, at flere af de belysningstjekkede detailhandelvirksomheder ikke er gået videre med tiltaget (fem ud af de 16 har pr. dd besluttet at gennemføre tiltaget). Derudover nævner en virksomhed også, at udviklingen indenfor LED går så hurtigt, og bevirker lavere priser for hvert år der går, hvilket gør, at han ser tiden an i håbet om lavere priser. Anbefaling: Grønne Erhverv kunne med fordel være med til at oplyse om mulighederne ved at skifte til LED, f.eks. ved brug af resultaterne i dette projekt. Derudover kunne der samarbejdes med det førnævnte netværk med belysningsleverandører om informationsmateriale til de københavnske virksomheder for derigennem at modne markedet. 8 Bl.a. er der i projektet Mobile on-line målinger skabt besparelser på i gennemsnit 10 % på adfærd i restauranter. I forhold til tiltag på ventilation er det generelle nøgletal 25 % i gennemsnitlig besparelse af elforbrug. 8

10 Leasing som forretningsmodel Leasing af udstyr tilhører en forholdsvis ny forretningsmodel, der læner sig op ad den nye platformsøkonomi 9, hvor flere deltagere koordinerer økonomien og går sammen om et produkt (f.eks. inddrager de to belysningsleverandører processen omkring energitilskuddet i deres tilbud og har haft tilbudt leasingmodellen som en alternativ finansieringsform). Udviklingen er i god tråd med Grønne Erhvervs tanker om at tilbyde virksomhederne en one-stopshop for at lette processen for virksomhederne Men mange af de involverede virksomheder har fortsat en tradition for at skulle eje, når de investerer, hvilket for de to lysleverandører har krævet mere information for at modne de deltagende virksomheder over for leasingmodellen. Det er blevet tydeligt, at det er en forretningsmodel, der fortsat er i sin vården, og at branchen er vant til at betale kontant. Leasing som forretningsmodel er i dette projekt ikke forkastet, men konklusionen er (på baggrund af snakke med de involverede virksomheder), at flertallet ville have fravalgt modellen alligevel, hvis de fik den tilbudt, hvilket skyldes førnævnte. Dertil skal nævnes, at leasing af belysning som allerede nævnt, er blevet vanskeligere at gennemføre som finansieringsmodel undervejs i projektet. De to leverandører arbejder dog fortsat med leasing som en mulighed, idet de ser et marked. Dog er det tilpasset kunder, der opfylder kravene fra Leasing Fyn, dvs. projekter over kr + en vurdering af virksomhedens kreditmulighed. Forretningsmodellen er af den årsag ikke er en mulighed for de mindre SMV er med udgangspunkt i de partnere, der har været i dette projekt. Anbefaling: Vi anbefaler at Grønne Erhverv søger mere information hos leverandører, da flere og flere af disse tilbyder leasingmodeller i forskellige varianter. Det er en model, der er i gang med at blive implementeret på markedet, og Grønne Erhverv kan med fordel forsat have fokus på modellen som en måde at skabe elbesparelser i handels- og servicesektoren. Forretningsmodellen uden Grønne Erhvervs bidrag Grønne Erhverv afprøver som nævnt forskellige forretningsmodeller over for handels- og servicesektoren. Alle modeller har også som fokus at vurdere, hvorvidt der er grobund for, at modellen kan leve videre uden Grønne Erhvervs involvering og bidrag til processen. I forhold til denne forretningsmodel er det vores vurdering, at arbejdet ikke kan gennemføres uden en aktør, der bistår processen med at skabe kontakt til virksomheder, følge op over for leverandører og i det hele taget skabe kommunikation mellem parterne i projektet. Anbefaling Hvis Grønne Erhverv ønsker at videreføre forretningsmodellen, bør der afsættes midler til proceshjælp. Se også konklusion under Non energy benefit. 9 Platformsøkonomien skaber et skift i den måde, vi ser på økonomi. Den gør op mod den industrielle økonomi, hvor vi er vant til fremstilling af færdige og hele produkter, som købes og ejes af kunden. I platformsøkonomien skabes løsninger og ikke produkter. 9

11 One-stop-shop Forretningsmodellen er baseret på one-stop-shop-tanken. Således inkluderer leverandørerne i dag følgende parametre i deres dialog med og tilbud til virksomhederne (markeret med blå): Energitilskud Arbejdsmiljøforhold - krav til lys Finansiering Virksomhed Uddybende snak med elektriker - lysfølere, nye amaturer etc. Håndværkertilbud hvis relevant Eget produkt Figur 3. Parametre, der i dag inddrages i leverandørernes tilbud (blå) og parametre, der med fordel kunne inddrages (grøn) Projektet har vist, at der er flere parametre, virksomhederne ønsker at vide mere om, før de har mod til at beslutte sig for tiltaget. Det er barrierer, som flere af dem vælger at researche på, inden de går videre med tilbud leveret i regi af dette projekt. Disse parametre er f.eks. krav til belysning i forhold til arbejdsmiljø, ligesom flere af dem har behov for mere uddybende dialog med en elektriker. Elektrikeren vurderes af virksomhederne som en mere objektiv part end de to leverandører, der jo har interesse i et salg. Flere af virksomhederne bruger således deres lokale elektriker til at vurdere leverandørernes tilbud. Anbefaling: Forretningsmodellens produkt kunne med fordel udvides til også at inkludere et samarbejde med en uvildig elektriker. Elektrikeren bør ikke være som i dag - underleverandør til lysleverandørerne. Vigtigt er dog, at det er en elektriker, der kender til LED. Derudover indgår det ikke i produktet i dag at vurdere virksomhedens reelle behov for lys, bl.a. i forhold til krav til arbejdsmiljøet, som er krav, alle virksomheder er underlagt. Leverandørerne kunne med fordel have materiale om dette med på besøg. Non energy benefits Dette projekt drager samme konklusion som evalueringen af Grønne Erhvervs tidligere projekter 10. Elsparetiltag bliver ikke alene gennemført på baggrund af et ønske om at reducere udgifter til el. Tiltagene gennemføres i ligeså høj grad på baggrund af andre positive effekter 10 Evaluering af fire projekter om elbesparelser henvendt til handels- og servicevirksomheder, august 2015, Viegand Maagøe 10

12 (non energy benefits). I dette projekt er arbejdsmiljø en væsentlig begrundelse for at gennemføre tiltaget. Samtlige virksomheder (p.t. tre stk.), som har truffet endelig beslutning om at skifte til LED-lys, gør det på baggrund af klager over deres lys. Enten fra medarbejdere eller kunder. Anbefaling: I forhold til elsparetiltag på belysning kunne Grønne Erhverv undersøge nærmere eventuelle samarbejdsflader med Arbejdsmiljøtilsynet, Købmændenes Finansieringsinstitut eller andre aktører, der har dialog med virksomheder om lys på arbejdspladsen (f.eks. Dansk Center for Lys). 4 Databehandling I projektet er tjekket rør og 488 spots. Der er lokaliseret elbesparelser på i alt kwh/år, hvilket svarer til i gennemsnit ca kwh/år pr. adresse/bygning. Der er samlet set lokaliseret flest elbesparelser på rør ( kwh) i forhold til spots ( kwh). Dog viser sig flest elbesparelser på spots, når vi ser på besparelser pr. stk. Her er i gennemsnit lokaliseret ca. 327 kwh besparelse pr. spot/år mod 153 kwh pr. rør/år. (se bilag B). Se mere i efterfølgende. Besparelser kwh, kroner og CO 2 Som det kan ses i tabel 1, er der i dette projekt fundet flest samlede elbesparelser i detailhandlen ( kwh svarende til 39 %). Det skyldes, at der er tjekket flest detailhandelsvirksomheder (27 adresser/bygninger). TOTAL/% I gennemsnit pr. TOTAL/kWh adresse/bygning Bagerier produktion mv Detail Produktionsvirksomheder Haller TOTAL Tabel 1. Elbesparelser i kwh fordelt på segment Men ser vi på lokaliserede elbesparelser pr. adresse/bygning, finder man i gennemsnit flest elbesparelser i bygninger i segmentet Bagerier produktion mv. ( kwh) og færrest i detailhandlen (9.474 kwh). I tabel 2 ses besparelser i kroner fordelt på segmenter. Her kan man se, at der i detailhandlen i gennemsnit vil kunne spares kroner pr. adresse/byning pr. år (i dette tilfælde pr. butik) ved at skifte til LED. I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier produktion mv Detail

13 Produktionsvirksomheder Haller TOTAL Tabel 2.Elbesparelse i kroner fordelt på segment De potentielle elbesparelser i kroner udgør dermed kr. pr. adresse/bygning ( kwh/40). I gennemsnit kan alle de belysningstjekkede virksomheder opnå mere end en halvering (65 %) af deres elforbrug til lys ved at skifte til LED-produkterne, der er arbejdet med i dette projekt (se tabel 3). De samlede procentvise elbesparelser på lys fordeler sig som følgende på de fire segmenter, hvor det kan ses, at den gennemsnitlige besparelsesprocent i detail er på 63 % med udgangspunkt i data for dette projekt (se også figur 4 i bilag B): TOTAL/% Bagerier - produktion mv. 69,1 Detail 63,4 Produktionsvirksomheder 60 Haller 62,9 GENNEMSNIT FOR ALLE 64,9 Tabel 3. Elbesparelse i procent fordelt på segment I leverandørernes tilbud/beregninger er også angivet potentielle CO 2 -besparelser i kg. CO 2 - besparelserne fordeler sig på segment som vist i tabel TOTAL/% I gennemsnit pr. TOTAL/kg adresse/bygning Bagerier - produktion mv Detail Produktionsvirksomheder Haller TOTAL Tabel 4. CO 2 reduktion i kg. fordelt på segment Med udgangspunkt i data fra tabel 4 og Figur 5. CO 2 -besparelser( kg) fordelt på segment, viser dette projekt et reduktionspotentiale i CO 2 på i alt 324 tons ( kg), hvilket i gennemsnit svarer til ca. 8 tons pr. adresse/bygning, hvis vi ser på gennemsnittet for samtlige af de belysningstjekkede adresser/bygninger. Ser vi udelukkende på detailhandlen, kan denne branche reducere deres CO 2 -udledning med i gennemsnit ca. 4,6 tons pr. adresse/bygning (jf. tabel 4). Detailhandlen er dermed det segment med laveste CO 2 -reduktion, mens segmentet Bagerier produktion mv er segmentet med det højeste CO 2 -reduktionspotentiale (18,9 tons). De 27 detailadresser som er besøgt i projektet, står for 39 % af den samlede lokaliserede CO 2 -reduktion. Skalering til handels- og servicebranchen 11 I dette projekt bliver CO2-udledningen i Neolines beregninger udregnet ud fra et nøgletal på 0,481 gram CO 2 pr. kwh, mens LED Section arbejder med et nøgletal på 0,550 gram pr. kwh. 12

14 Hvis vi tillader os at tage de gennemsnitlige besparelsespotentialer fra de 40 involverede adresser/bygninger og skalerer op til de ca handels- og servicevirksomheder i København, vil potentialet være en CO 2 -reduktion på ca tons 12. Dette er dog inkl. data fra de virksomheder, der ikke tilhører handel- og servicebranchen. Potentialerne beregnet i kwh var i gennemsnit kwh pr. adresse/bygning, hvilket svarer til ca. 16 MWh pr. adresse/bygning (se tabel 1). Skaleres tallet op til de virksomheder i handels- og servicebranchen i Københavns Kommune, udgør potentialet dermed MWh. For detailhandlen alene udgør potentialerne kwh pr. adresse/bygning svarende til 9,5 MWh. Skaleres dette op til de detailarbejdssteder 13, der er i København, udgør potentialet alene i detailhandlen MWh. Handels- og servicevirksomhederne i Københavns Kommunes havde i 2014 et samlet elforbrug på i alt MWh 14. Hvis det er muligt at skalere besparelsespotentialer fra dette projekt til Københavns ca handels- og servicevirksomheder, vil udskiftning til LED alene kunne bidrage med en reduktion i branchens elforbrug på ca. 22 %. Hvis der alene arbejdes med at skalere projektets resultater til detailhandlen vil det kunne bidrage med en reduktion i elforbruget i handels- servicebranchen svarende til 3 % 15. Kbh Klimaplanen 2025 har et mål om, at elforbruget i handels- og servicevirksomheder skal reduceres med 20 % (i perioden ) 16. En fortsat indsats i forhold til udskiftning til LED-lys vurderes således at kunne bidrage betydeligt til dette mål selv med en skalering, der ikke når 100 % af sektorens virksomheder som forudsat i ovenstående vurdering. Besparelser kroner og øre Eftersom de fleste samlede kwh-besparelser findes i detailsegmentet og hos produktionsvirksomheder, er det også i de segmenter, der kan skabes flest samlede sparede kroner og øre. (Se Tabel 5). I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier - produktion mv Detail Produktionsvirksomheder Haller TOTAL Tabel 5. Besparelser i kroner pr. segment pr. år I gennemsnit pr. adresse/bygning er det Bagerier produktion, der kan spare mest ved at skifte til LED. Her kan spares kroner pr. adresse/bygning pr. år mod kroner i 12 Hvilket svarer til ca danskers årlig CO 2-udslip, når der regnes med et nøgletal på 7,3 tons CO 2-udslip pr. indbygger ( 13 Kilde: Analyse af elforbruget i handel- og service i København, Green Innovation, september / *

15 detail, som er det segment, der kan spare mindst pr. adresse/bygning (se også figur 3 i bilag B). Investering Produktionsvirksomhederne er det segment, der skal investere flest kroner i elsparetiltaget, da det i gennemsnit koster dem kroner pr. adresse/bygning at investere i tiltaget mod kr. i gennemsnit for detailhandlen (se Tabel 6. Investeringssum i kroner fordelt på segment). I gennemsnit koster det de deltagende virksomheder ca kroner pr. adresse/bygning at investere i belysningstiltaget. I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier - produktion mv Detail Produktionsvirksomheder Haller TOTAL Tabel 6. Investeringssum i kroner fordelt på segment Tilskud fra Energipuljen I Tabel 7. Tilskud fra Energipuljen i kroner fordelt på segment er redegjort for tilskud fra Energipuljen fordelt på segmenter. I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier - produktion mv Detail Produktionsvirksomheder Haller Tabel 7. Tilskud fra Energipuljen i kroner fordelt på segmenter Tabellen viser, at det er Bagerier produktion, der kan opnå størst energitilskud pr. adresse/bygning, mens detailhandlen opnår mindst tilskud pr. adresse/bygning. Det har vist sig, at energittilskuddet er en parameter, der har afgørende positiv betydning for virksomhedernes overvejelser om, hvorvidt de skal gennemføre tiltaget. Flere af dem ser en fordel i, at tilskuddet indgår i leverandørernes beregninger, ligesom det er positivt for virksomhederne, at leverandørerne også inddrager arbejdet med søgning af tilskuddet i deres leverancer. 14

16 TOTAL/mdr. pr. adresse/bygning Bagerier - produktion mv. 19 Detail 33 Produktionsvirksomheder 43 Haller 21 I snit for alle 29 Tabel 8. Tilbagebetalingstid i måneder pr. adresse/bygning fordelt på segment I dette projekt er beregnet en gennemsnitlig tilbagebetalingstid (TBT) på 29 måneder for alle deltagende adresser/bygninger. I figur 8 i bilag B kan ses, at tilbagebetalingstiden er bedst for spots, nemlig 24 mdr. mod 34 mdr. for rør. TBT er for detail på i gennemsnit 33 måneder pr. adresse/bygning. 15

17 Bilag A Oversigt over de 23 virksomheder Bagerier produktion mv. Lagkagehuset - produktion Meyer Bageri Aps produktion Løgismose Meyers Madhus Detail Lagkagehuset butikker (9 stk.) Meyers butikker (5 stk.) Elite Købmand København Ø LetKøb København NV LetKøb Valby LetKøb - City Min Købmand København K Min Købmand København NV Spar Brønshøj MENY 1 København NV MENY 2 København NV MENY Valby Franske Biler Jotun & Others Stories (tøjbutik) Hotel Wakeup/Arp Hansen Produktionsvirksomheder Marius Pedersen Norrecco Haller Gør det selv værkstedet Maskinfabrikken Automa Svømmebad-E/F Lundevangen KFIU Hallen Lunds Auto NB Ikke med i databehandlingen 16

18 Bilag B Databehandling (Figurer) Nedenstående figurer er en bearbejdning af data fra Neoline og LED Sections rapporter fra belysningstjekkene. Rapporterne er samlet i et separat, fortroligt bilag udleveret til Grønne Erhverv. TOTAL Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Antal spots Antal rør Figur 1. Oversigt over rør og spots (stk.) fordelt på segment TOTAL Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Spots Rør Figur 2. Elbesparelser på rør og spots (kwh/år) fordelt på segment 17

19 Besparelse i kroner og øre fordelt på segment TOTAL Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Spots Rør Figur 3. Elbesparelser på rør og spots (kroner og øre) fordelt på segment TOTAL 58,8 70,9 Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) ,7 59,2 Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 53,3 85 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 Spots Rør Figur 4. Elbesparelser i procent af årlige elforbrug til belysning fordelt på segment 18

20 TOTAL Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Spots Rør Figur 5. CO 2 -besparelser( kg) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) TOTAL Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Spots Rør Figur 6. Investeringssum (kroner) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) 19

21 Tilskud til energibesparelser TOTAL Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Spots Rør Figur 7. Tilskud fra energipuljen (kroner) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) TBT fordelt på segment (mdr) TOTAL Haller (4 stk.) 21 Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) Spots Rør Figur 8. Tilbagebetalingstid (måneder) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) 20

22 Bilag C Kort om de to lysleverandører Der er i projektet arbejdet med energitjek af lysstofrør og spots. Neoline A/S har gennemført energitjek af lysstofrør, mens LED Sections har gennemført tjek af spots. Kort om Neoline LED-rør: Neolines rør er produceret i Danmark og baseret på LED-teknologien. - Findes i T5- og T8-model - Findes i varm hvid, ren hvid og kold hvid - Rørene er plug and play, dvs. kan opsættes i eksisterende amaturer - Rørene har en længere holdbarhed end traditionelle lysstofrør (ca. ti gange længere) Kort om LED Sections spots: - Leverer otte forskellige spots - Spots kommer med forskellige beslag, så de kan bruges i de fleste eksisterende belysningsanlæg. - Alle LED-spots kommer med en god farvegengivelse så det, der belyses, fremtræder optimalt - LED Section finder spots, der passer i eksisterende belysningsanlæg, så minimale ændringer skal foretages - LED-spots har ca. seks gange længere levetid end almindelige spots Garantier på produkter Neoline yder 5 års garanti på deres produkter, uanset om kunden eller en autoriseret elektriker opsætter rørerne/amaturerne. Hvis der skal opsættes nye amaturer, skal dette dog gøres af en autoriseret elektriker. LED Sections yder 2 års garanti på deres produkter. Nøgletal i beregninger Neoline regner i deres beregninger med 42 øre pr. solgte kwh. Neoline har en rammeaftale med DONG Energy, men lader det op til den enkelte kunde at beslutte, om salg af energibesparelser skal tilgå DONG Energy eller en anden køber. LED Sections regner i deres beregninger med differentieret pris på kwh. På de mindre sager regnes med 38 øre, mens der på større sager regnes med 42 øre. Prisen er afhængig af den aftale, LED Sections har med deres samarbejdspartner, som er SE Big Blue. 21

23 Udarbejdet for: Københavns Kommune, Grønne Erhverv Udarbejdet af: Viegand Maagøe Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe Viegand Maagøe A/S Nr. Farimagsgade København K Telefon:

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Energiforbedringer i eksisterende bygninger Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen

Læs mere

Sådan kan du energi. Et casekatalog med københavnske virksomheder

Sådan kan du energi. Et casekatalog med københavnske virksomheder Sådan kan du spare energi Et casekatalog med københavnske virksomheder Kære virksomhed i Københavns Kommune Hvor mange penge kan I spare ved at få lavet et tjek på jeres elforbrug og er det besværet værd?

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Program Kl. 16.00 Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Kl. 16.10 Introduktion til klimanetværket v/ Christian Rahbek, virksomhedsrettet klimakonsulent Hvad er klimanetværket for virksomheder, og hvad får

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E N B E K Y M R I N G E R U D E N M O D I F I C E R I

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning Energibesparelser i Praksis Rådgivning Program for i dag Hvorfor spare på energien? Walk and Talk hos IRON Pump Hvor kan I spare? Kom godt i gang Opsamling og tak for i dag IRON Pump A/S er en 105 år gammel

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Energigennemgang af Solspejlet

Energigennemgang af Solspejlet 0 Energigennemgang af Solspejlet Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Effektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk

Effektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk Effektiv Energi Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn miljoforumfyn.dk Energisparerådet d. 24. sept. 2015 Effektiv Energi Effektiv Energi - formål Energibesparelser hos SMV-ere som ikke

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive

Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive Árni Laksafoss, Projektchef, Danica Ejendomme Hans Andersen, Energichef, DEAS Dato: 29 oktober 2015 Dagsorden: Danica Ejendommes Energistrategi,

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S 0 Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

www.autolease.dk Produkter og løsninger

www.autolease.dk Produkter og løsninger www.autolease.dk Produkter og løsninger Ring 39 15 30 30 og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer Autolease er en del af DNB Group-koncernen, der er en af Skandinaviens største finansvirksomheder.

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Afsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende

Afsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende Afsluttende selvevaluering Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 (afslutning, inkl. endelig rapportering og regnskab

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 INDHOLD CSR XL-BYG CF Gruppen - året der gik... 3 XL-BYG CF Gruppen - vi passer på miljø og klima... 4 XL-BYG CF Gruppen - vi har omtanke for og tager hensyn til

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Energibesparelser i små og mellemstore virksomheder Mobildatalogning i restauranter

Energibesparelser i små og mellemstore virksomheder Mobildatalogning i restauranter Energibesparelser i små og mellemstore virksomheder Mobildatalogning i restauranter - et samarbejde mellem Røder & Mortensen og Københavns Kommune Kommunernes energisparerindsats over for erhvervslivet

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr. 1650 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr. 1650 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Toftevænge 1 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-109725 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

BoligEftersyn Sags nr. 794. BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014. NNN Adresse By

BoligEftersyn Sags nr. 794. BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014. NNN Adresse By BoligEftersyn Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014 NNN Adresse By Indhold Samlet vurdering... 4 Vigtigste anbefalinger... 5 Boligensplan... 6 Elementerne i jeres bolig... 7 Øvrige oplysninger...

Læs mere

Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært. Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013

Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært. Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013 Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013 Faaborg Midtfyn Biogas - Lidt historie Faaborg Midtfyn kommune medtager biogasanlæg i klimaplan (2009)

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Den 27. januar 2016 afholdes informationsmøde i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk AmbA i Hørning Forsamlingshus

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og it Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om vejbelysning i Allerød Kommune Dette notat beskriver i afsnit

Læs mere

Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib

Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib LED-belysning Mad Cooperativet Case Study Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib Der er en historie bag Københavner-armaturet. Vi har dem i gadebilledet, så det var vigtigt at

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Energibesparelser i den offentlige sektor v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Indhold Kort præsentation af Elsparefonden Projekt elbesparende indkøb 2007 Politiske rammer: Cirkulære om energibesparelser

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016 VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen

Læs mere

Energieftersyn til mindre erhverv

Energieftersyn til mindre erhverv ENERGI I FORANDRING Energieftersyn til mindre erhverv Konceptpræsentation September 2014 Energieffektivisering hos virksomheder - Vi hjælper med analyse og implementering Opnå markante besparelser 1 2

Læs mere

Københavns Kommune Grønne Erhverv EVALUERING AF FIRE PROJEKTER OM ELBESPARELSER HENVENDT TIL HANDELS & SERVICEVIRKSOMHEDER

Københavns Kommune Grønne Erhverv EVALUERING AF FIRE PROJEKTER OM ELBESPARELSER HENVENDT TIL HANDELS & SERVICEVIRKSOMHEDER Københavns Kommune Grønne Erhverv EVALUERING AF FIRE PROJEKTER OM ELBESPARELSER HENVENDT TIL HANDELS & SERVICEVIRKSOMHEDER Evaluering af Grønne lejekontrakter, Netværk for grønne restauranter, Mobile on-line

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Nye indsatser om energibesparelser i erhvervslivet Christina Burgos Nittegaard, specialkonsulent/civilingeniør, Energistyrelsen Energistyrelsen 1. September 2016 Side 1 Vores rolle

Læs mere

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr. Energioptimering Rådgiver fra Energi Nord: Steen Lund Sømod tlf. 9936 9776 Dato: 16. august 2013 Dok.id-903963 Kundedata Firma:ATP Ejendomme Sag nr.: 001-00710-01 Kontaktperson: Christian Mølholm Telefon

Læs mere