HVAD ER SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED? DIAKONHØJSKOLEN 9. Februar Bent Madsen

Transkript

1 HVAD ER SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED? DIAKONHØJSKOLEN 9. Februar 2016 Bent Madsen

2 Socialpædagogik - fællesskabets pædagogik -om at lære at leve forskelligt i verden - ikke i forskellige verdener bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 2

3 HVAD ER VORES FORSTÅELSE AF NORMALITET? Mennesker med autisme er for ærlige til at være høflige - normale mennesker er for høflige til at være ærlige Theo Peeters, Thorshavn, 17. sept Når alle er forskellige er ingen anderledes Egebakken skole for børn med autisme bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 3

4 Har socialpædagogikken fremtiden for sig? -tre afgørende faktorer DEN MENNESKELIGE FAKTOR OG SAMSPILLET MELLEM MENNESKER Processen er lige så vigtig som målet: kommunikation, relation, trivsel, omsorg, læring, identitetsdannelse En situations-afhængig praksis med personers forskellighed som dynamik i udviklingsprocesser Den menneskelige faktor er altafgørende: rolleskift, perspektivskift og relationsskift Samvær, samhandling og samhørighed er målet med relationen Praksis er en forhandlet praksis med mening og betydning for begge parter Målet er i midlet kompetencer tager form efter metoderne KOMMUNIKATIONEN MED OMVERDENEN OM DEN VÆRDI FAGET SKABER MENNESKER OG SAMFUND Resultater kan tælles processer skal fortælles Hvad er et samfund uden socialpædagogik? Tale på vegne af professionen og den fælles vidensbase som professionel autoritet KOMMUNIKERE KERNEOPGAVEN OG IKKE BARE KERNEYDELSEN Kerneydelsen er en forhåndsaftalt levering af en bestemt ydelse uafhængig af tid, sted og personer Kerneopgaven løses i en forhandlet praksis mellem de involverede personer bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 4

5 Socialpædagogiske kerne- og grænseområder MEDICIN OG PSYKIATRI Diagnose behandling Recovery SOCIALT ARBEJDE Mobilisering Empowerment Kompensering Resiliens ALMEN- UDDANNELSE (6-18) Skole, ungdomsudd. Undervisning, didaktik og læring, inklusion KERNEOMRÅDER Mennesker med udv.hæmn. Anbragte børn og unge Udsatte og sårbare voksne Børn og unge med særlige behov (almenområde) ARBEJDS- MARKED Kompetencer Selvforsørgelse SUNDHED Rehabilitering Resiliens Omsorg, pleje, trivsel JURA Straf Behandling ALMEN- UDDANNELSE (0-6) Dag- og fritidstilbud Udvikling, læring, trivsel Inklusion 5

6 To grundlæggende opgaver for socialpædagogikken 1. Socialpædagogikken bidrager til samfundets sammenhængskraft: Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de sociale arenaer, hvor livschancer fordeles (BM 2005) 2. Socialpædagoger kvalificerer mennesker til at skabe og leve et meningsfyldt hverdagsliv: Socialpædagoger har det professionelle ansvar for at udvikle menneskers kompetencer til at deltage i hverdagslivets forskellige fællesskaber, hvor personlige livsprojekter kan virkeliggøres sammen med andre. (BM 2013) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 6

7 Socialpædagogik som profession Socialpædagogik er en profession i det omfang: den anvender teoretisk viden og begreber til selvstændigt at formulere faglige mål og definere målgrupper på sine kerneområder - videnskabelig og faglig viden den anvender metoder, der kan begrundes teoretisk og etisk i forhold til målet for målgruppen - metoder til intervention socialpædagogens praksis er rodfæstet i fælles etiske principper - værdier og menneskesyn praksis udøves med en vis grad af faglig autonomi (fx råder over metoder til egen faglig udvikling og håndtering af dilemmaer) - faglig dømmekraft (erfaringsbaseret viden) den synliggør sin særlige faglighed (viden, metoder og værdier) i kommunikation med omverdenen - fortællinger om resultater og processer (u-undværligheds-profil) Socialpædagogisk praksis er ikke kun vidensbaseret, men i lige så høj grad værdibaseret og personlighedsbaseret bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 7

8 Faglige metoder En metode er en skriftlig formuleret fremgangsmåde for en systematisk intervention i menneskers hverdagsliv med henblik på at nå fagligt begrundede mål for menneskers udvikling, trivsel og læring. bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 8

9 SOCIALPÆDAGOGIKKENS KRITISKE ØJEBLIK - de etiske dilemmaer Socialpædagogik er en situeret praksis, hvor pædagogen kontinuerligt påtvinges et valg mellem to eller flere lige gyldige værdier, men hvor ikke alle ønskelige værdier kan tilgodeses samtidigt. Det normale det afvigende Det individuelle - det fælles Læring - trivsel Beskyttelse - deltagelse Enhver pædagogisk situation har overskud af handlemuligheder -At handle anderledes - Personlig ansvar for handlingsvalg bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 9

10 SOCIALPÆDAGOGISK PRAKSIS (1) -det levede liv som professionel opgave En situeret praksis med dilemmafyldte valg En kompleks praksis med overskud af handlemuligheder for begge parter. En processuel praksis i et åbent udfalds-rum (udfaldet af mødet mellem socialpædagog og borger kan ikke forudsiges rationelt) En ikke-kontrolerbar praksis, der ligner hverdagslivet til forveksling, fordi læringskonteksten er borgerens hverdagsliv og tilværelse. Tilrettelægge borgerens læring så tæt på hverdagslivet som muligt, så læring finder sted i den sociale kontekst hvor det skal bruges (at omsætte det lærte er en fælles opgave) En kommunikativ praksis, hvor dialog og inddragelse er afgørende for borgerens udvikling, trivsel og læring. En ansvars-relation, der omfatter et professionelt ansvar for personens basale behov (primær-omsorgs-person) og hele livssituation. Det socialpædagogiske udviklingsperspektiv peger ud over den konkrete situation og aktuelle sociale kontekst (et livs-perspektiv) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 10

11 SOCIALPÆDAGOGISK FAGLIGHED - en DNA-profil Intervention er selve fagets berettigelse: professionel autoritet og borgerens integritet Målet er borgerens mål med sig selv ikke socialpædagogens (ramme ind for at folde ud) Socialpædagoger er primære omsorgspersoner professionelt ansvar for hele livssituationen Den professionelle relation er borgerens livline til et kvalificeret hverdagsliv En kommunikativ praksis med mestring af mange forskellige relations-typer De andre børn, unge og voksne er en lige så betydningsfuld faktor som de professionelle Personlig udvikling skabes gennem indvikling i pligt- og lystfællesskaber Socialpædagogisk faglighed er ikke på forhånd bundet til en bestemt institutions-type, men må løbende defineres i forhold til skiftende målgrupper Den brede offentlighed har ikke et alment kendskab til socialpædagogiske institutioner og målgrupper derfor særligt behov for kommunikation med omverden og offentlighed HVIS IKKE FUNDAMENTET ER BÆREDYGTIGT SMULDRER HELE BYGNINGEN! bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 11

12 SOCIALPÆDAGOGIK I EN INKLUSIONS-TID - aktuelle tendenser Menneskesyn og samfundsvision, stadfæstet i konventioner og lovgivning: - alle har ret til at deltage i almene fællesskaber (livschancer) - at være fælles om hinandens forskelligheder (social diversitet) Tilskyndelse til uddannelse, læring og arbejde den nye normalitet i konkurrencestaten Inklusion som hovedstrategi i den kommunale børne- og ungepolitik opløser grænser mellem almenpædagogik, specialpædagogik og socialpædagogik Traditionelle socialpædagogiske målgrupper visiteres til almeninstitutioner - uden adgang til specialviden og tradition for tværprofessionelt samarbejde Institutioner og skoler skal åbne sig mod lokalsamfund og omverden (nye læringsrum) Professionelle indsatser for udsatte grupper mixes med frivillige indsatser og resurser i det civile samfund (inddragelse af forældre, familie, slægt og naboer) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 12

13 GRUPPESESSION 1 Er inklusions-målsætningen en trussel mod socialpædagogiske institutioner (døgninstitutioner, opholdssteder, sociale botilbud)? Hvad mener I socialpædagoger kan tilføre dagtilbud og skoler? bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 13

14 Socialpædagogik på tværs af menneskers livssammenhænge Mennesker lever deres hverdagsliv på tværs af institutioner og sociale arenaer: familie, uddannelse, arbejde, fritid, venner, medier mv. Ingen profession eller institution har adgang til et helhedsperspektiv på menneskers hverdagsliv Mennesker lever deres liv på langs i et progressions-perspektiv: på vej i deres udvikling til nye institutioner, sociale arenaer og fællesskaber Et aktør-perspektiv i uddannelse, arbejde og fritid : Hvor kommer personen fra? Hvor skal han eller hun hen? Institutionelle overgange kan betyde både øget risiko og øget chance Socialpædagoger er afhængige af forældres og pårørendes viden, men har ansvaret for at skabe sammenhæng i menneskers hverdagsliv bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 14

15 Hvilke sociale arenaer er der adgang til? - Familie: Forældre Søskende Slægt Bofællesskab Uddannelse Skole Forbrug og medier Socialpædagogisk opgave: Særlige hensyn ligeværdig deltager Ordinært arbejdsmarked Venskaber Interne og eksterne Lokalmiljø Transport og indkøb Fritids Aktiviteter Beskyttet beskæftigelse bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 15

16 Grader af tværprofessionelt samarbejde FLER-FAGLIGHED TVÆR-FAGLIGHED INTEGRERET FAGLIGHED Lærer Pædagog Lærer Pædagog Lærer Pædagog Sagen Opgaven Helheden Socialrådgiver PPR Socialrådgiver PPR Socialrådgiver PPR -Summen af fagenes viden -Hvert fag et delperspektiv -Informationsudveksling -Fagpersoner i et team om fælles mål og procedurer -Opgaven definerer viden og samarbejde -Et team med et helhedsperspektiv -Fagpersoner tager hinandens perspektiver bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 16

17 Faldgruber i tværprofessionelt samarbejde To yderpositioner, der skal undgås: Personlige relationer Markering af faggrænser Forskellige faglige positioner - perspektivbytte i stedet for at udligne forskelle Tværprofessionelt samarbejde er kompetenceudvikling (meta-kompetence) Professioner konstruerer borgerne forskelligt: Læreren ser eleven - Sagsbehandleren ser familien - Pårørende ser barnet Lægen ser patienten - Socialpædagogen ser mennesket i konteksten Faglige hierarkier er virksomme i alle tværprofessionelle teams: Psykolog, tale- hørepædagog, sagsbehandler, pædagog, lærer, forældre, barn Hvem har ejerskabet? Hvem er på udebane og hjemmebane? bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 17

18 Udvidelse af kernefagligheden * TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE FORMIDLING OG DOKUMENTATION UDVIKLING (ny viden, nye opgaver, nye kompetencer) Dagligt arbejde U bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 18

19 TIDSSTYRET HVERDAGSLIV I BOTILBUD (1) Mie Engen (2015): Professionel praksis i botilbud for voksne med udviklingshæmning - om den daglige kamp for omsorg. Ph.D.-afhandling, Aalborg Universitet Udførelsen af morgenens opgaver indebar ofte en form for multitasking. Fx startede Mette en morgen med at vække Benjamin, der er hurtig, og derfor godt kan strækkes lidt, hvorefter hun vækkede Borris, for så at vurdere, at hun lige kunne nå at børste Bo s tænder, så han kunne komme videre i morgenens program, inden hun skulle være klar til at hjælpe Borris, der bliver frustreret, hvis hun ikke er der, når han er klar til sit bad. Samtidig måtte hun holde øje med, om Benjamin gik i bad af sig selv, hvilket ville betyde, at hun alligevel måtte bade ham igen, fordi han ikke selv kunne vaske sig ordentligt. Mens én beboer spiste morgenmad, kunne medarbejderen så hjælpe en anden med at komme i bad. Ikke alle beboere spiste dog i et passende tempo. Bertel gik hver morgen i stå med sit måltid og skulle nødes. Bertel spiste i egen lejlighed, fordi personalet ikke mente, han kunne overskue at spise i fællesrummet, og medarbejderen lagde ruten forbi hans lejlighed flere gange om morgenen for at opfordre ham til at tage en bid. Derfor fik han - af effektivitetshensyn - heller ikke så meget mad om morgenen. bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 19

20 TO FORESTILLINGER OM TID Andy Hargreaves, 2000 MONOKRON TID Styring af resurser (administration) Teknisk rationalitet (implementering) Praksis er liniære handlinger Procedurer, planer og resurser Tidsstyring af opgaven Spare tid (hurtighed) Lineær-tid Resultater skal tælles POLYKRON TID Social praksis med mennesker (profession) Værdirationalitet (integritet) Praksis er kompleks (situeret) Mennesker og relationer Ansvar for mennesker Vinde tid (langsomhed) Proces-tid Processer skal for-tælles 20

21 HJEMMEDAG MED BORRIS Mie Engen (2015): Professionel praksis i botilbud for voksne med udviklingshæmning - om den daglige kamp for omsorg. Ph.D.-afhandling, Aalborg Universitet Mette gør rengøringsvognen parat og går ind til Borris. De skal gøre rent. Borris begynder at grine, da han ser vognen. Mette: Hvad er det med dig? Du synes altid, det er så sjovt, når du skal gøre rent. Som om du ikke helt tror, det kan passe! Borris får en klud med pudsemiddel og pudser lampen uden for døren, mens han griner. Mette pudser på billedet af Borris, der hænger ved døren: Nu skal vi også tage ham den grimme mand her. Borris griner. De går ind i lejligheden igen. Mette: Så skal du tage bordet her! Borris tørrer det grundigt. Mette: Og så kan du tage bordet der! (sofabordet). Borris tørrer det grundigt: Flytter blomst og fjernbetjeninger, tørrer under dem, og lægger det hele omhyggeligt på plads. Mette: Det var godt, Borris! Så kan du tage bordet dér det er det sidste. Igen er Borris meget grundig. Mette: Det var flot, Borris! Kan du binde knude på den her? Mette rækker Borris en fyldt skraldeposen. Mette: Ja, det plejer du ikke at gøre, men du kan binde knude på de andre skraldeposer. Borris forsøger nogle gange med sine deforme hænder (Borris har et syndrom, der bl.a. indebærer deformitet af hænderne). Han kan ikke binde knuden og rækker posen frem mod Mette. Mette: Prøv nu det kan du godt! Borris forsøger igen, men kan ikke. Mette: Er det, fordi posen den lige skal Mette tager posen, strammer den lidt til, så den er lettere at håndtere og giver den til Borris, som prøver igen. Denne gang lykkes det. Mette: Det var godt, Borris! Det kunne du jo godt! Så fik vi klaret det. Nu kan du lige sidde her og slappe af, mens jeg spiser morgenmad, og så kører vi HVAD ER DET, DER GØR DENNE SITUATION TIL EN SOCIALPÆDAGOGISK SITUATION? bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 21