Grønt Råd Beslutningsreferat

Transkript

1 Grønt Råd Beslutningsreferat af møde den 5. november 2015 kl i Udvalgsværelse

2 Medlemmer Ebbe Vitt ( ) formand Lise Vølund Jennings ( ) O.A.K. Nielsen ( ) Jørgen Lassen ( ) Jesper Back Lauritsen ( ) Poul Erik Pedersen ( ) Charlotte Scheel ( ) Jørgen Jacobsen ( ) Jakob Lausen ( ) Søren Friis Jensen ( ) Jens Bjerregaard Christensen ( ) Morten Bødker ( ) Knud Bech ( ) Walter G. Christophersen (O) Ole Wedel Nielsen (O) Øvrige deltagere Ingen.

3 Indholdsfortegnelse Åbent referat 60 Godkendelse af dagsorden 1 61 Godkendelse af referat 2 Sager til behandling 62 Møder Vådområde ved Lyngby Mose 4 64 Lokalplan for Auderød Havn 5 65 Rågepolitik 6 66 Bivenlig naturpolitik 7 Sager til efterretning 67 Kommende sager Gensidig orientering 21

4 60 Godkendelse af dagsorden 5. november 2015 Åbent referat Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 60 Godkendt. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 1

5 61 Godkendelse af referat 5. november 2015 Åbent referat Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 61 Godkendt. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 2

6 62 Møder 2016 Sagsnr.: 2015/ november 2015 Åbent referat Behandling Sagens kerne Grønt Råd skal godkende mødeplan for Indstilling Formanden indstiller, at mødeplanen godkendes. Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 62 Godkendt. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Sagsfremstilling Administrationen har udarbejdet forslag til møder i 2016: 3. marts, kl maj, kl september, kl november, kl Alle dage er torsdage, kl Side 3

7 63 Vådområde ved Lyngby Mose Sagsnr.: 2015/ november 2015 Åbent referat Behandling Sagens kerne Orientering ved Jakob Lausen. Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 63 Jakob Lausen orienterede om Naturstyrelsens støtteordninger. Det er planen er søge midler uden lodsejertilslutning. Der søges alene midler til forundersøgelse. Det er store arealer, der bliver berørt - også et område ved Lyngby Å, som ligger i Halsnæs Kommune - op til St. Lyngby Skov. Formålet er primært at sikre, at tørvene ikke brænder af - det er et relativt ambitiøst projekt. Der har været afholdt borgermøde i de implicerede kommuner. Der var et pænt fremmøde. På mødet blev orienteret om bl.a. vådlægning. Det primære formål med projektet er at sikre, at tørvene ikke omsættes og bidrager til CO2 udledning. Der er tørv nok i jorden. Der er fundet en rådgiver, der har afgivet tilbud. Kommunen får besked om eventuel bevilling i januar/februar Resultat vil foreligge i løbet af Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 4

8 64 Lokalplan for Auderød Havn Sagsnr.: 2015/ november 2015 Åbent referat Behandling Sagens kerne Orientering ved Charlotte Scheel. Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 64 Lokalplan er under udarbejdelse. Forslaget skal drøftes og efterfølgende sendes i høring. Nyt sejladsregulativ. Kommunen afventer svar på, hvor mange sejlbåde og motorbåde, det drejer sig om på søen. Der skal udarbejdes en konsekvensredegørelse. Den skal sammenligne før og nu - om den ændrede brugs indflydelse på beskyttelsesinteresser omkring søen. Man afventer svar på spørgsmål, hvorefter konsekvensredegørelse udarbejdes. Ny bekendtgørelse er på vej. Lokalplan bliver på grundlag af denne, da størstedelen af indholdet er kendt, men der må tages udgangspunkt i reglerne i det gældende sejladsregulativ. Der var spørgsmål til lokalplan i forhold til landsplandirektiv. Naturligvis er landsplandirektivet gældende. Friluftsrådet udtrykte interesse i en passende rekreativ udnyttelse. Orienteringen blev drøftet. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 5

9 65 Rågepolitik Sagsnr.: 2015/ november 2015 Åbent referat Behandling Sagens kerne Der er problemer med råger i Melby. Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 65 Forvaltningen modtog sidste år henvendelse om store problemer med råger i træer ved ældreboligerne i Melby. Kommunen har en rågepolitik, det vil sige en politik for fjernelse af kolonier uden regulering. Der er forsøgt med drager med rovfuglesilhuetter - det kræver megen arbejdstid - men virker ikke. Man skal forsøge at skræmme rågerne væk med forskellige skræmmemidler. Man overvejer nu at fælde redetræer, men det kræver, at der kigges på den nuværende rågepolitik. Man er interesseret i at vide, om Grønt Råd har kommentarer til dette så hurtigt efter sidste revision af politikken. Det er faktisk de, der har problemer med rågerne, der har ret til at foretage regulering, men beboerne i ældreboligerne har ikke mulighed for at gennemføre med disse skræmmemetoder. Jørgen Jacobsen erkender, at det er svært at få rågerne væk, og at man nok ikke kan forlange, at ældreboligernes beboere selv kan skræmme rågerne væk. Han oplyser, at man skal have en reguleringstilladelse for nedskydning. Det er svært - men problemet ved træfældning er, at rågerne blot flytter. Ole Andersen mener ikke, man må fælde træer med kolonirugende fugle. Jakob Lausen oplyser, at man selvfølgelig vil fælde uden for rugesæsonen. Sagen blev drøftet. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 6

10 66 Bivenlig naturpolitik Sagsnr.: 2015/ november 2015 Åbent referat Behandling Sagens kerne Grønt Råd har modtaget henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere. Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 66 Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere har opsat nogle problemstillinger til drøftelse i Grønt Råd: Slåning af vejrabatter - skal plantedele samles sammen Planter pleje natur Skal der opsættes biavlerstade på kommunale arealer Brandbæger - giftige - der er syv arter. Er der nogle, der meninger om dette. Hvor mange gange om året slåes vejrabatter? Jakob Lausen oplyser, kommunale veje slåes to gange årligt - tidligt forsommer og hen i august. Den slåning fremmer nogle uheldige arter. Rapport fra Fyns Amt er lidt selvmodsigende omkring, hvor ofte der skal slås. Kunne være en idé at bruge ressourcer for at se, hvor der er problematiske veje, og hvor der er spændende veje. Der er stor fokus på invasive arter, og slåning spreder disse. Serviceserviceniveau bør sættes nu, inden konkurrenceudsætning af vej og park i Måske man kunne bruge Blomstens Dag til at sætte fokus på grøftekanter. Sagen blev drøftet. Der var forslag om, at medlemmer fra den lokale biavlerforening kunne foretage optælling af de blomster, som bier kan lide. Fyns Amt har også konkrete forslag til behandling af vejkanter - måske det kan være en god ide at slå på andre tidspunkter end nu, er der særlig gode bivenlige vejkanter i kommunen, skal der slås mere eller mindre?. Diskussion i mange år om, hvorvidt man faktisk gør skade med biavl. Avlede bier er invasive og gør skade på de vilde bier. Honningbier skal holdes med måde. De skal undgås i beskyttede områder med vilde bier. Ebbe Vitt og Charlotte Scheel udarbejder svar og oplyser, at Grønt Råd kender til problemerne. Grønt Råd sender bolden tilbage og spørger, om der ikke er nogle af deres medlemmer, der kan gøre noget ved problemet i samarbejde med kommunen. Politik for bivenlige planter i kommunen er naturpleje, der gavner hjemmehørende, vilde planter mest muligt. Ikke så meget sprøjtning og høslæt på de rigtige tidspunkter. Brandbægerne er en hjemmehørende art - er der et problem med honning og brandbæger? Det kan være et stort problem, hvis man har heste gående. Brandbæger spreder sig meget hidsigt nogle steder - men det er ikke en invasiv plante, selvom den mange steder er meget dominerende. Link til artikel om slåning af grøftekanter Om certificering af kommuner på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside: Link til Anna Bodils Halds artikel om slåningstidspunkt for grøftekanter %20slåningstidspunkt%20og%20botanisk%20udvikling_Anna%20Bodil%20Haldpdf.pdf Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Bilag De Grønne Råd Side 7

11 Biplanteflora 1 Biplanteflora 2 Biplanteflora 3 Biplanteflora 4 Biplanteflora 5 Biplanteflora 6 Biplanteflora 7 Biplanteflora 8 Biplanteflora 9 Side 8

12 66 DE GRØNNE RÅD

13 Det Grønne Råd Naturen har brug for vores hjælp, ellers kan det for næste generation være slut med blomster og bier? Tænk om blomsterne ikke længere kunne gøre sig lækre for bierne, så vil der også være langt mellem buketterne og taknemmelige klem. En verden uden farver, uden blomster, bær og frugt og sommersøde jordbær kan blive virkelighed, hvis ikke vi passer ordentlig på alle elementerne i vores fødekæde - en af dem, og nok den allervigtigste, er bierne og for at passe på dem, skal vi gøre mest mulig for at forbedre biodiversiteten. Vores verden er afhængig af bier. Uden bier, ingen bestøvning, ingen planter, ingen dyr og til sidst ingen mennesker - intet liv. Bierne står for 80-90% af bestøvningen af 90% af alle jordens planter, træer, buske, afgrøder og urter og vi er alle derfor dybt afhængige af dem. Dansk landbrug er, som biavlen, presset, men landmænd og frugtavlere lejer faktisk ofte bier til bestøvning af afgrøder, da visse afgrøder giver ca. 40% større udbytte efter en effektiv bestøvning og nogle afgrøder giver slet ikke udbytte uden bestøvning. Det er vigtigt at få landmændene til at interessere sig for, hvorledes deres brug af sprøjtemidler påvirker naturen og dens vigtigste bestøvningskilde. Urbanisering, folkevandringer og intensivering af landbruget fortsætter hastigt over hele verden og en af konsekvenserne er, at naturområder forsvinder, reduceres i areal, fragmenteres og isoleres, med negative konsekvenser for biodiversiteten til følge. Mange byer verden over er anlagt i rige naturområder, hvor byudviklingen har presset naturen fra alle retninger, hvorved de grønne områder er fragmenteret og isoleret fra hinanden. Kunne vi med alt det naturen giver os, give den lidt tilbage, ved ikke altid at bekæmpe den? I flere lande i Europa har man allerede mangel på bier og i f.eks. Frankrig, Italien og Tyskland har man forbudt 7-8 sprøjtemidler, som frygtes at være giftige for bierne og andre vigtige insekter. I Danmark er man kun gået med til EU s midlertidige forbud, som gælder i to år fra december SDE arbejder på at øge bestanden af bier, det kan både, private, kommunerne og landbruget bidrage til bl.a. ved at plante så mange bi-venlige planter som muligt, dvs. planter som både har pollen og nektar. Det endvidere vigtigt, at der er bi-venlige blomster fra februar til oktober, så bierne har noget at leve af hele året. Et bistade er en stor familie på op mod bier, men de seneste år er det hændt rigtig Side 9

14 mange gange, at bierne over kort tid er forsvundet og mistanken er rettet mod et eller andet sprøjtemiddel, som er årsag til, at de ikke kan finde tilbage til stadet og derfor dør. Det skaber stor bekymring hele verden rundt, for bierne står for ca. halvdelen af den bestøvning vi har i dag og uden dem, bliver vores verden en ganske anden. SDE s bedste bud er, at det er en kombination af flere faktorer, såsom pesticider, parasitter, vira, sult og stress, hvilket får flere biavlere til at opgive, da det er blevet underskudgivende. Vi anmoder derfor kommunernes Grønne Råd om at hjælpe! Forslag: Klip rabatter mindst muligt, men de afklippede plantedele bør samles op, så det ikke brænder sammen og ændrer faunaen. Plant bi-venlige planter flest mulige steder både på landet og i byerne. Esbjerg og Vejle har udvist stor forståelse ved bl.a. at lade kommunens biavleres stader stå gratis på deres arealer. Brandbæger bør bekæmpes på lige fod med Bjørneklo! Brandbæger indeholder giftstoffet pyrrolizin-alkaloid, som kan medføre nedsat leverfunktion og i værste fald død. Det er fundet rester af plantegiften i end del tysk honning, der af samme årsag fjernet fra hylderne af myndighederne. Der hvor der stort set ikke er anden vegetation, tvinges dyr og bier til at benytte planten, hvis gift også forbliver i høet og derfor bliver en del dyr syge om vinteren. Man ser i dag marker hos fritidslandbrug, som ligner en skov brandbægere! Dyrene græsser planterne antagelig fordi ejeren ikke ved, hvad det er for en giftplante. Brandbæger og Bjørneklo osv., fortrænger andre arter og derved påvirkes biodiversiteten i negativ retning. Forekomsten af planten er voldsomt stigende på marker og rabatter i takt med, at det er blevet forbudt at sprøjte brakmarkerne mv. Vi håber på, at få denne skrivelse med på rådets kommende dagsorden, for dermed at vække rådets interesse for denne vigtige sag! Med venlig hilsen Bestm. Leo Mortensen Homepage: Bestyrelsen for SDE (Sammenslutningen af danske erhvervsbiavler) Side 10

15 66 BIPLANTEFLORA 1

16 Side 11

17 66 BIPLANTEFLORA 2

18 Side 12

19 66 BIPLANTEFLORA 3

20 Side 13

21 66 BIPLANTEFLORA 4

22 Side 14

23 66 BIPLANTEFLORA 5

24 Side 15

25 66 BIPLANTEFLORA 6

26 Side 16

27 66 BIPLANTEFLORA 7

28 Side 17

29 66 BIPLANTEFLORA 8

30 Side 18

31 66 BIPLANTEFLORA 9

32 Side 19

33 67 Kommende sager 5. november 2015 Åbent referat Efterretning Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 67 Græsningstidspunkt på Runde Bakke. Tidspunkt for udsætning af kvæg til græsning er vigtigt.jakob Lausen vil gerne foretage en gennemgang af emnet. Han oplyser, at kommunen ikke kan planlægge for private arealer. Temamøde om friluftspolitik. Tager udgangspunkt i Arrenæs - bl.a. området ved havnen. Tages med i de almindelige driftsplaner. Rekreative interesser kontra naturmæssige interesser. Der skal findes en dato. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 20

34 68 Gensidig orientering 5. november 2015 Åbent referat Efterretning Beslutning: Grønt Råd, den 5. november 2015, Punkt 68 Poul Erik Pedersen - orienterede om konkurrence. - Friluftstrategien - konference i marts måned. - Ny direktør, der vil ud at hilse på alle landets Lise Vølund Jennings - orienterede om ulveseminar. Jørgen Lassen - orienterede om by og udvikling af landskab. - klage til Natur og Miljøklagenævnet over fældning af de fredede træer langs Allegadé i Frederiksværk. Jørgen Jacobsen - intet. Ole Wedel Nielsen - lokalplan for Auderød lejren. - Plejeplaner for Kappelhøj kilen. - Udvikling af kystsikring af Nordkysten. - Bokildegrøften i Melby. - Bjørneindsatsplanen. Ole Andersen - der lægges sidste hånd på samarbejdsaftale kommune/naturstyrelsen om friluftsområdet. - Mountainbikespor i Tisvilde Hegn - der er ønske om, at sporet skal starte ved den store P- plads ved Nyvej. - Handicapparkeringspladser ved P-plads i Liseleje. - Arrenæsplan - friluftsareal - stier - samle op på gamle visioner. - Naturplejeprojekt ved Arresø - der er ryddet et stort område med pilekrat. Det er godt for insekter og fugle. Det kan kun ses ved sejlads på Arresøen - ikke tilgængelig fra landsiden. Knud Bech - afholdt møde i Sommerfugleforeningen. Der blev også talt om biller, og der havde været opsat lysfælder på taget af museet. Der kunne bevises klimaforandringer. Der er kommet arter til og andre er forsvundet. Grundig gennemgang af alle disse arter. Man er i gang med at kigge på 2015 sommerfuglemæssigt - hvordan ser sommerfuglelivet ud. Ikke mange ynglende arter på grund af fugtigt vejr. Jakob Lausen - afslutning af påbegyndte projekter - det er meget enkeltsager. Konsekvensredegørelse vil fylde en del. - Hvide klint. Bænke og trapper skal opsættes inden udgangen af året. Charlotte Scheel Partnerskabsprojekter med Naturstyrelsen: - MBT-spor i Arresødalskovene - synliggørelse af Arrenæs, bl.a. med vandringsspor, ikke kun til motion, men også til områder egnet til meditativ fordybelse. Ansøgning til Friluftsrådet om støtte til formidlingsbøjer i vandet (udvikling som "vandkantskommune") Partnerskabsaftaler med nabokommuner (f.eks en grejbank i Tisvilde og andre initiativer på tværs af kommunegrænser) - Pilgrimsruter ved Esrum Kloster. Side 21

35 - Nationalparken afventer møde i forligskreds udgangen af november. Ebbe Vitt - der har været afholdt årsmøde. Jørgen Lassen fra By og Land har holdt foredrag om L. A. Ring, landskabsmaler - meget spændende foredrag. Fraværende uden afbud: Walter Christophersen, O. A. K. Nielsen, Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. I stedet for Jens Bjerregaard Christensen mødte Ole Andersen. Side 22