Undervisningsmateriale til Renovationsuddannelse

Transkript

1 Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale til Renovationsuddannelse - personlig sikkerhed 1

2 Indledning Renovationsarbejdere udfører arbejde inden for mange forskellige områder i miljøsektoren. Disse områder er alle kendetegnet ved væsentlige fysiske belastninger, tunge byrder og farlige og sundhedsskadelige påvirkninger. Dette materiale tager udgangspunkt i en gennemgang af forhold som er centreret om den enkelte renovationsarbejders personlige sikkerhed, hvad enten han arbejder med: - dagrenovation - storskrald - haveaffald - erhvervsaffald - klinisk risikoaffald - på genbrugspladser /affaldssortering Og uanset om han udfører sit arbejde med udgangspunkt i: - kompressorvogn - ladvogn - kran - flakkøretøj - M.v. 2

3 Arbejdsstedets indretning Afhentningssted/standplads for beholder, sækkestativ mv. til affaldet Materiellet det vil sige beholdere, containere, sække, stativer mv. skal opstilles på et sted, der i afstand, udformning og indretning er hensigtsmæssigt for afhentning. Underlaget skal være plant, stabilt og vandret. På standpladsen skal der være fri plads i højden og plads i bredden til personerne og til at udføre opgaven. Materiellet skal være placeret, så affaldet kan afhentes i en oprejst kropsstilling, midt for kroppen og med begge hænder. Mobilt materiel, fx en beholder på hjul, bør opstilles retvendt, så beholderen ikke skal drejes, når affaldet skal afhentes. Der skal være god plads til egnet mobil beholder og til kørsel med den. Ved afhentning af beholder/sæk mv. uden hjul skal der være god plads til brug af et egnet teknisk hjælpemiddel, så man hermed kan komme helt hen til skraldesækken/beholderen. Affaldsskakter mv. Affaldsskakter eller tilsvarende systemer skal være indrettet, så affaldet ikke kan falde uden for opsamlingssystemet. Opsamlingssystemet skal være rummeligt og må ikke overfyldes. Opbevaringsrum, skakter, sugesystemer mv. skal være lette at rengøre og vedligeholde. Lukkede skaktrum forsynes om nødvendigt med mekanisk rumventilation. Det er en arbejdsmiljømæssig fordel at føre skakten ud i terrænniveau, indføre sugesystemer eller få affaldet op fra kældrene ved at etablere affaldsøer i samme niveau som renovationsbilen. Alternativt kan der bruges egnede mekaniske tekniske hjælpemidler, fx lift og hejs, ved transport af affald på trapper fra kældre. Adgangs- og transportvej fra standplads til renovationsbil Adgangs- og transportvejen mellem beholderens opstillingssted og renovationsbilen skal være kortest mulig. Forholdene skal i øvrigt være af en sådan karakter, at transporten kan ske uden risiko for ulykker og unødige/sundhedsskadelige belastninger. Adgangs- og transportveje skal derfor generelt være: Plane, jævne og med kørefast underlag som fx fliser, asfalt eller komprimeret grus. Så vidt muligt vandrette. Så brede og høje, at der sikres fri passage. Velbelyste. Rene og vedligeholdte. Ryddet for sne og ikke glatte. Uden anslagslister, tærskler og trin, eller disse skal være forsynet med faste skråkiler/ramper o.l., så passagen med kørende materiel lettes. Stigninger i transportvejen Ved stigninger større end 1:10 skal der anlægges trin til at gå på og dobbeltramper 3

4 til at køre på. Dobbeltramperne skal passe til det kørende materiel, så det ikke afspores. Trinene skal være mindst 0,4 m brede, mindst 0,4 m dybe og højst 0,1 m høje. Stigningen skal for hver ca. 5 m være udformet med en vandret repos, der er så lang og bred, at der er plads til materiel og person. Trin mv. kan dog udelades på stigninger op til 1:7, når strækningen er under 5 m. Ved alle stigninger, herunder trapper, der er større end 1:4, skal transporten af affald normalt ske med specielt udformede mekaniske løfte-, hejse- og transporthjælpemidler. Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler ved transport af materiel, der ikke passer til kørearealet, fx på grund af hjulafstanden. Særlige adgangs- og transportforhold Der kan være forskellige situationer, hvor affaldet ikke kan afhentes som beskrevet foran. Grundene kan være underlagets beskaffenhed, stigningens karakter, lav frihøjde i transportvejen eller tekniske/bygningsmæssige årsager (eksempelvis fredede ejendomme og etageejendomme med vanskelig adgang til afhentningssted via trapper og snævre gange) eller at affaldsbeholderen ikke kan placeres højst 5 m fra ejendommens udgang. Følgende løsninger kan i disse tilfælde sikre en forsvarlig måde at afhente affaldsbeholderen på: Beholderen mv. stilles ud til fortov eller vej. Der bruges specielt egnede mekaniske løfte-, hejse- og transporthjælpemidler, fx elevator eller trappelift. Der etableres affaldsøer eller skraldehuse i gårdniveau. Der etableres forsvarlig transportvej via naboejendom. Valg af materiel/tekniske hjælpemidler Ved materiel forstås alle de tekniske hjælpemidler, der konstrueres og bruges til emballering og opbevaring samt til manuel håndtering og transport af enhver form for dagrenovation, herunder genanvendelige materialer. Materiellet skal være indrettet, så det kan bruges med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser i de arbejdssituationer, der måtte forekomme. Materiellet skal derfor konstrueres og vælges, så det er tilpasset brugerne samt de konkrete arbejdsforhold og -metoder. Materiel, der bruges til opbevaring og afhentning af dagrenovation, skal være hensigtsmæssigt indrettet. Det betyder: At det skal passe til de byrder, der skal håndteres og til det sted, hvor håndteringen skal foregå. At det bør have en lav egenvægt og en hensigtsmæssig placering af tyngdepunktet. At det skal være vedligeholdt og let at rengøre. At det skal være fremstillet af et materiale, som kan modstå påvirkninger fra vejrlig, indhold og håndtering. Faststående materiel Eksempler på faststående materiel er sække, kassetter, beholdere til affald og genanvendelige materialer samt de stativer og skabe mv., der ligeledes udgør en del af renovationssystemet. Faststående materiel som stativer, skabe og skure mv. skal kunne stå stabilt. 4

5 Faststående materiel som stativer, skabe og skure mv. skal være indrettet, så håndtering af sække, kassetter og beholdere, der udtages manuelt, kan foregå tæt ved kroppen og i en hensigtsmæssig gribehøjde. Låg, låger og døre skal være placeret og udformet, så man let kan anbringe og afhente det flytbare materiel. Sække, kassetter, beholdere og containere skal være lette at gribe og håndtere. De skal kunne stå stabilt og kunne stilles uden at vælte. Sække skal kunne lukkes og holdes lukkede. De skal kunne sammensnøres, så der dannes et hensigtsmæssigt greb med en længde på normalt 150 mm. En markering på sækken kan vise, hvor meget sækken må fyldes. Materiel med hjul Materiel med hjul omfatter tekniske hjælpemidler til manuel transport, fx toog fire-hjulede beholdere og containere samt kærrer og sækkevogne mv. Materiel med hjul skal være let at manøvrere og skal kunne køres uden at vælte. Vendemanøvrer kan lettes/undgås, fx ved brug af specialvogn, ekstra hjælpegreb eller ved brug af låg med tosidet åbning. Om nødvendigt skal fire-hjulede beholdere være udstyret med en bremseanordning, som kan holde beholderen stille, og som kan sikre afbremsning under kørsel. Det kan fx være tilfældet ved håndtering på skrånende underlag. Håndgreb Beholdere, som skal løftes, skubbes og trækkes, skal have hensigtsmæssigt håndgreb, så der opnås hensigtsmæssige arbejdsstillinger for hænder, arme og ryg, herunder ved vipning, kørsel, manøvrering forbi forhindringer og tømning. Det betyder: At håndgreb skal være stabile og lette at holde fast i. At håndgreb skal være afrundede og med en tilstrækkelig tykkelse. En tykkelse på 3-4 cm vil normalt være hensigtsmæssig. At der skal være tilstrækkelig plads til hånden inklusive arbejdshandsker. En håndgrebslængde på 150 mm og et frirum omkring håndgrebet på mm vil normalt være hensigtsmæssigt. Gribemuligheder skal være tilpasset opgaven og de konkrete forhold. Håndgreb skal derfor være placeret og udformet hensigtmæssigt i forhold til brugerne og de konkrete arbejdsforhold og -metoder, herunder beholdertype, byrder, underlag og pladsforhold. Under hensyn hertil, skal håndgreb være: Placeret i en hensigtsmæssig gribehøjde. Placeret hensigtsmæssigt i forhold til materiellets tyngdepunkt med indhold. Placeret symmetrisk, så belastningen fordeles ligeligt mellem begge hænder. Placeret med en passende afstand. Placeret, så man ikke støder ben og fødder mod materiellet under håndtering. Et hensigtsmæssigt design giver brugeren mulighed for at vælge en god gribemulighed afhængigt af, om beholderen skal vippes, køres, flyttes sidelæns eller hjælpes over forhindringer. Hjul På materiel, der skal skubbes og trækkes manuelt, er det væsentligt, at hjulene 5

6 er letløbende samt hensigtsmæssigt udformet og placeret. Udformning af hjul på beholdere skal vurderes i forhold til opgaver og arbejdsforhold, herunder beholdertype, pladsforhold og adgangsveje. Det gælder for bl.a. sporvidde, hjuldiameter, hjulbredde, hjulbelægning, støddæmpning og drejelige/retningsfastlåste hjul. I den forbindelse gælder særligt: Ved kørsel på dobbelte kørselsramper vil en indvendig hjulafstand på mindst 500 mm normalt være passende for at undgå afsporing. På to-hjulede beholdere er en hjuldiameter på mindst 250 mm hensigtsmæssig. På fire-hjulede beholdere er en mindste hjuldiameter på ca. 200 mm hensigtsmæssig af hensyn til rullemodstand og passage af fx kantsten. Ved håndtering af fire-hjulede beholdere, hvor belastningen ved skub og træk er særlig lav, kan hjuldiameteren dog være ned til 160 mm. Det kan fx være tilfældet ved lav vægt, ved særlig godt underlag eller ved hjul med særlig lav rullemodstand. På fire-hjulede beholdere er det hensigtsmæssigt, at hjulene er svingbare, og at hjulpar fjernest fra brugeren kan fastlåses i kørselsretningen. Arbejdets tilrettelæggelse og udførelse De ansatte skal kunne udføre arbejdet fuldt forsvarligt. De ansatte skal have en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde og bruge egnede tekniske hjælpemidler. Det anbefales, at de ansatte har gennemgået den særlige renovationsuddannelse. I planlægningen skal der bl.a. tages højde for følgende: At opgaver og opgavefordelingen er afgrænset og præciseret, og at borgerne er bekendt med, hvad ydelsen indebærer og omfatter. At der er afsat den nødvendige tid til dialog mellem de involverede parter, fx kommune, vognmand og ansatte, for at sikre forsvarlige arbejdsforhold. Der bør derfor etableres et partssamarbejde omkring information, der har betydning for transporten m.m. Trafikale problemer som fx mangel på parkeringssteder på ruten ved afhentningsstederne. Eventuel uniform/legitimation. Personer, der skubber eller trækker beholdere, containere o.l. tekniske hjælpemidler på hjul, må ikke belastes unødigt eller sundhedsmæssigt. Der skal derfor tages hensyn til de faktorer, der i et samspil er bestemmende herfor, det vil sige de tekniske hjælpemidlers udformning, indretning og placering, totalvægten samt transportvejens beskaffenhed. Det er en forudsætning, at den manuelle del af transporten under alle forhold sker i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, over kortest mulig afstand og med en passende frekvens over en arbejdsdag. Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når affaldet afhentes, bringes og tømmes til renovationsbil. Det skal generelt sikres, at emner og fraktioner, der transporteres manuelt, kan køres og hejses frem for at skulle løftes og bæres. Løft og bæring er kun tilladt i helt specielle tilfælde, hvor det ikke er muligt at bruge et teknisk hjælpemiddel. Det bør undgås, at der manuelt transporteres to eller flere fyldte beholdere, kærrer mv. samtidig. Affaldsbeholdere mv. skal holdes lukkede under transporten. Hvis det er nødvendigt at undersøge affaldet, skal undersøgelsen af beholderen ske på afhentningsstedet. 6

7 Omhældning af den organiske fraktion og andet affald, der kan være farligt for sundheden, skal undgås. Der skal bruges åndedrætsværn, hvis det i enkelte tilfælde er nødvendigt med omhældning af denne type affald. Kontakt med affald, udsættelse for aerosoler og andre udledninger fra affaldet skal undgås ved tømning af affald. Indtømning/anbringelse af affald i renovationsbil skal normalt ske mekanisk. Støvende og/eller organisk affald skal være emballeret. Materiel skal holdes rent. Højtryksspuling skal undgås. Der skal bruges beskyttelsesudstyr, hvis det i særlige tilfælde er nødvendigt med spuling. Personlige værnemidler og arbejdstøj Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at de ansatte får udleveret og bruger personlige værnemidler i det omfang, det er nødvendigt for at udføre opgaven forsvarligt. Følgende skal stilles til rådighed: Årstidsbestemt arbejdsbeklædning og handsker, hvor der er risiko for at komme i direkte kontakt med affaldet. Eventuelt ekstra beklædning og handsker, så der kan skiftes, hvis man bliver våd. Værnefodtøj, hvor der er risiko for tåskader ved håndtering og transport af materiellet. Særligt arbejdstøj og åndedrætsværn i form af helmaske med P3-filter til ansatte, der håndterer den organiske fraktion, herunder ved eventuel omhældning af affald eller rengøring af affaldscontainere. Velfærdsforanstaltninger Der gælder en række bestemmelser for renovationsarbejde, herunder generelt: Der skal være adgang til omklædning. Der skal være brusebad samt omklædning med adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj. Faciliteterne skal være til rådighed på et etableret samlingssted, udgangssted e.l. Der skal i fornødent omfang medbringes vand, sæbe og engangshåndklæder 7

8 Løfte - bæreteknik Regler for at løfte: Vi løfter hele dagen, så det er ikke ligegyldigt hvordan du løfter, risikoen for rygskader er til stede, hver gang du løfter, men ved at løfte rigtigt kan du i høj grad forhindre at du får en skade. Vores krop er indrettet til at bruge mindst mulig energi til at udføre et stykke arbejde, derfor har vi to måder at løfte på. Skal vi løfte noget meget let op fra gulvet, holder vi knæene en lille smule bøjede og bøjer i hoften og ryggen, denne måde kan du kun bruge, hvis du ikke har ondt i ryggen og/eller lænden, og det er en meget let ting du skal samle op. Skal vi løfte noget der bare er lidt tungere bruger vi den anden måde at løfte på, vi løfter ved at gå ned i knæ og hofte og bruger de stærke muskler i benene og ballerne til at udføre arbejdet. Ryggen skal holdes rank og især er det vigtigt at lænden holder sit svaj. Gå tæt på den ting du skal løfte, jo tættere du kommer til byrden desto lettere vil det være at løfte. Du skal stå godt fast og være i balance, før du løfter, du er i balance når du har det ene ben en lille smule foran det andet, og lidt afstand mellem fødderne. Står du med fødderne tæt sammen er din krop i dårlig balance, og du skal bruge unødig megen kraft på både at løfte og holde balancen i denne stilling. Stå med front mod den ting du skal løfte. Et løft hvor du vrider i ryggen vil altid være en risiko, derfor skal du stå med ryggen lige uden at dreje. 8

9 En let huskeregel er at din egen næse og skonæserne skal vende den samme vej, så står du uden at dreje i ryggen. Gå ned i knæ og hofter, du skal bruge de store stærke muskler i lårene og bagdelen til at løfte med. Regler for at løfte: Skal du løfte en ting fra et bord, er det nok at bøje i knæ og hofte og holde ryggen næsten lodret. Skal du derimod løfte en ting op fra gulvet, må du hælde den rette ryg frem ved at bøje yderligere i hofteleddene, når du hælder kroppen frem ved at bøje i hofteleddene kommer du også tættere på byrden. For at skåne knæleddene må du kun bøje halvt ned i knæ, hvis du bøjer helt ned, på hug mister du kraften i lårmusklerne, og du vil slide på knæleddene. Vurder hvor tung byrden er, rok lidt ved byrden og find ud af hvor tung den er. Så du ved hvor megen kraft du skal sætte ind. 9

10 Vi har alle været ude for at det vi skulle løfte har været tungere eller lettere end vi troede, det har gjort at vores krop ikke var forberedt godt nok på løftet. Nu er byrden vurderet, tag så fat og spænd musklerne i armene og omkring skulderbladene, føl at du spænder musklerne i den ranke ryg. Hvis du runder i ryggen mellem skulderbladene vil du heller ikke kunne holde din lænd i sit svej, så løft brystbenet lidt frem og op for at få din ryg i en rigtig stilling. Stræk i knæ og hofter og hold ryggen rank, brug de store muskler i knæ og bagdel til at udføre løftet, husk ikke at tabe den ranke ryg og ikke at dreje i ryggen. 10

11 Du skal naturligvis heller ikke tabe byrden. Det er ikke altid du kan løfte lige op, ofte skal vi løfte langt eller række ind over, eller lidt til siden, find ud af om du kan dele løftet op ved at støtte byrden et eller andet sted før du løfter det resten af vejen. Mange løft kan gøres lettere ved at du holder byrden tæt til dig og flytter din vægt fra det ene ben til det andet, du flytter dig selv og byrden uden at bruge megen energi og uden at du drejer i kroppen, det er benene som udføre arbejdet, på denne måde kan du for eksempel flytte en tung kasse ud til kanten. Skal du i en anden retning med det du har løftet, må du flytte dine fødder i stedet for at vride i ryggen. Et møbel eller en skraldesæk vejer lige meget og kræver lige stor kraft af dine muskler, om du løfter den op eller sætter den ned. Skader ved løft kan også ske når du sætter fra dig, gå roligt ned i knæ og hofter og hold ryggen rank. Hvis i er flere om løftet skal i aftale hvornår, hvordan i løfter og hvornår og hvordan i sætter fra jer. 11

12 Hvad kan der ske ved forkert løft: De fleste skader ved forkert og for tungt løft sker på bruskskiverne i lænden. Står du med strakte knæ og bøjer dig frem i lænden, bliver trykket i bruskskiverne stort, ( 1 ½ gang så stort ) som i oprejst stilling. Hvis du løfter 20 kg. med foroverbøjede stilling, bliver trykket inden i bruskskiverne enormt, næsten fire gange så stort som i oprejst stilling, det høje tryk i bruskskiven vil kunne ødelægge den, og du kan få en diskusprolaps i lænden. Billederne viser hvordan ( Når du bøjer foroven vil bruskskiven og leddene ikke belastes jævnt, men bruskskiven vil presses sammen fortil og den bageste kant vil strækkes. Det kan godt tåle, når du bare skal bære på dig selv og din egen krop. Men løfter eller arbejder du i denne stilling, og vrider du tillige, er der stor chance for at du beskadigede din ryg. ) Hvis du bruger benene til at løfte med, bøjer i knæ og hofter og holder ryggen i sine naturlige krumninger, vil trykket inden i bruskskiverne i lænden stadig være stort, men kun ( 2 ½ gange ) så stort som i oprejst stilling, derfor er der al mulig grund til at lære at løfte rigtigt. Ryggen er bygget til at tåle den største belastning, når bruskskiven og hvirvlerne belastes jævnt, det sker når du arbejder med ryggen i lige stilling ) Dine bruskskiver får næring ved at væske og næringsstoffer siver ind og ud af skiven, det sker når du bevæger dig og når du arbejder og belaster ryggen. Når du bevæger dig og arbejder siver væsken ud af skiven, når du hviler og sover siver væske og næringsstoffer ind i bruskskiven, denne vekslen mellem naturlig brug, belastning og hvile holder både hvirvler og bruskskiver sunde. I din dagligdag skal du bruge dig selv og din krop og veksle mellem arbejde og hvile. Det er ikke altid lige let at undgå dårlige arbejdsstillinger, bliver du nød til at stå med bøjet ryg eller sidde ned i længere tid, kan du hjælpe dig selv og din ryg ved at svaje i lænden, så snart du kan, hver gang du har været i en stilling i et stykke tid skal du indtage den modsatte Ryggen og bruskskiver Din ryg er skabt så den er både stærk og bevægelig, rygsøjlen består at hvirvler der ligger ovenpå hinanden og er forbundet med hinanden med muskler, ledbånd og bruskskiver, hvirvler og bruskskiver er mindst i nakken og størst i lænden, hvor den største vægt skal bæres. 12

13 Hvis du forestiller dig ryghvirvlerne som ryggens byggesten, er bruskskiven mellem alle hvirvlerne som mørtel mellem stenene, bruskskiverne der ligger mellem alle hvirvlerne er med til at tillade bevægelse af ryggen og virker som elastiske stødpuder når du belaster ryggen. Regler for at bære: Jeg bærer med smil min byrde, hedder det i sangen, men smilet bliver let skævt og anstrengt hvis vi ikke overholder nogle enkle regler for at bære. Bær altid tæt til kroppen og midt for kroppen, støt byrden enten mod maven eller mod lårene, for at kunne holde fast og holde tæt til kroppen når du bærer skal du have stærke muskler i armene og omkring skulderbladene, ellers vil du runde i ryggen mellem skulderbladene. Fordel vægten, en stor vægt i den ene hånd vil give en skæv belastning på ryggens led og bruskskiver, det uens muskelarbejde på to sider af rygsøjlen vil medføre træthed og gøre skade, kan du ikke fordele vægten i de to sider så skift ofte side. Bær derfor så vidt muligt altid byrden på ryg/nakke/skulder. 13

14 Brug hjælpemidler: Vi bærer ofte unødigt, med lidt planlægning og med hjælpemidler kan vi undgå meget bærearbejde, brug derfor altid hvis dette er muligt de hjælpemidler vi har til rådighed, dette kan være hund - kørevogn, mm. Skubbe - trække: Skub og træk er særdeles udbredt i dagrenovationen. Vi aser og maser når vi flytter, i stedet for at løfte og bære kan du i nogle tilfælde hvor der er mulighed herfor skubbe eller trække, dette vil være mindre belastende for ryggen, benyt kroppens vægt og benenes muskler når du skubber og trækker, hold ryggen rank og gå ned i knæene hvis du skal skubbe en lav byrde Ved skubbearbejde skal vi naturligvis tage hensyn til gulvbelægningen, der skal normalt ikke så meget til så er der ridser, i de fleste tilfælde omkring renovationsarbejdet (især storskrald) hvor vi har brug for at skubbe så er det næsten altid et tungt skab eller lignende, her er den 14

15 bedste metode næsten altid, sæt dig ned på bagdelen med ryggen mod skabet, spænd fra med fodderne i gulvet eller på en væg, pas på at væggen kan holde det kunne jo være en gipsvæg, pas også på ikke at lave mærker ( fodaftryk ) Skjult løftearbejde Der findes arbejdsbevægelser i det daglige, som er lige så belastende som et løft, vi kan kalde det skjult løftearbejde. Hver gang vi bruger armenes muskler til at trække eller skubbe med vil musklerne omkring skulderbladene, ryggen og maven spændes, derved bliver bruskskiverne også udsat for en sammenpressende kraft. Det kan for eksempel være når du skal trække en affaldssæk (haveaffald) hen over vognbunden, eller lign. Prøv at mærke efter hvor kraftigt du arbejder med dine rygmuskler næste gang du skal åbne eller lukke dørene på en container. Skal musklerne i benene udføre et hårdt arbejde, eller arbejde konstant i længere tid, kan du også føle det i lænden, når benenes muskler arbejder spænder du musklerne omkring bækkenet, lænden og maven. Du skal holde ryggen i sit svej, ellers vil muskelarbejdet påvirke lænden i en rundet stilling, vores dag arbejdet og hjemme er fuld af sådant skjult løftearbejde, du kan selv være med til at opdage dette arbejde og ændre på ryggens belastning ved at lytte til de signaler, træthed og smerte din ryg giver dig. Gør det ondt eller føles ubehageligt må du ændre på din arbejdsmåde, har du rygsmerter på arbejdet kan du tale med kollegaerne om det og sammen finde ud af om noget der skal andres ved arbejdsgangen. Lyt til kroppen I vores samfund er vi blevet fattige på bevægelse både i vores arbejde og i fritiden, vi har mistet følingen med vores krop og evnen til, hvad den fortæller os, din krop kan fortælle dig hvornår du skal passe på for ikke at skade dig selv, du skal prøve at være mere opmærksom på de signaler den sender dig og ikke bide ubehag og smerte i dig, men tænke over hvorfor kroppen giver dig disse signaler. Kroppens signaler Hvilke signaler skal du være opmærksom på, led, muskler og sener der bliver overbelastet reagerer med træthed, ømhed og smerte, er ryggen blevet overbelastet vil det første fare signal ofte være træthedsfornemmelse og stivhed over lænden, tænk over hvad der kan være årsag til dette, og forsøg om du kan variere dine bevægelser mere, kroppens signaler er altid et tegn til dig om at standse op og ændre den måde du bruger dig selv på. Planlæg arbejdet For at bruge, men ikke misbruge dine muskler skal du skifte mellem let og tungt arbejde for musklerne. Regler - rettigheder - pligter Regler dem kan der være mange af, nogle er lov bestemte og dem skal man rette sig efter, andre er firma bestemte og dem må man også rette sig efter hvis man vil være i firmaet, hvis 15

16 man ikke er tilfreds med firmaets regler kan man måske i samarbejde med kollegaer og firmaet få reglerne lavet om, der selvfølgelig også de ergonomiske regler som er beskrevet her i afs. løfte bæreteknik, disse regler skal så hvidt muligt følges, for din egen og for andres skyld. Rettigheder, der er et gammelt ordsprog der siger gør din pligt og kræv din ret, det er også godt nok, der er naturligvis lov bestemte rettigheder som alle skal overholde, dette gælder både firmaer og ansatte, dette vil her i forbindelse med løfte og bæreteknik sige at der er ingen renovationsarbejdere der må sættes til at udføre en løfte/bære opgave der er urimelig, hvad er så et urimeligt løft, det må være når den enkelte renovationsarbejder selv mener at her går hans grænse, så kan det godt være at en anden kollega der har en anden grænse, dette er så hans grænse, vi er jo alle forskellige, ikke serie fremstillede maskiner. Pligter, vi har alle pligter her i livet, nogle tager dem lidt let, men pligter når vi løfter og bære dem skal og må vi ikke tage let på, vi har pligt til at møde friske og veloplagte op til arbejdsopgaver vi skal foretage sammen med kollegaer, så de andre kan stole på dig og din indsats, du har også pligt til at meddele din kollega ( to eller flermands løft ) i god tid jeg kan ikke løfte mere eller lign. Hvis du pludselig smider/taber byrden kan de andre komme tilskade, ( byrden og omgivelser kommer også tilskade ). Tunge løft Hvad man kan løfte afhænger af, alder, køn, kropsbygning, musklernes træning, byrdens form, tøj, hyppighed. Tøj og sko Påklædning har stor betydning for bevægelsesfrihed og varme, er benklæderne for stramme kan en korrekt udgangsposition med bøjene knæ og hofter og rank ryg ikke indtages, automatisk strækkes derfor knæene og ryggen krummes, skaden kan opstå. Det er væsentligt at arbejdsjakken /trøjen er så lang at lænden dækkes, bliver ryggen kold fordi jakke og benklæder skiller, er man mere udsat for at pådrage sig muskelfibersprængning eller lumbago ( hekseskud ), Varme muskler arbejder bedre end kolde, beskyt lænden ved at anvende hensigtsmæssigt arbejdstøj. Fodtøj skal sidde fast, fodtøj skal helst være skridsikkert, forkert løftebevægelser opstår ofte, fordi man taper balancen og derved krummer og vrider ryggen for at søge fodfæste. Hvor det er muligt bør sikkerhedssko der sidder fast om foden, med skridsikre såler anvendes ved løft og bærearbejde. Træn dine muskler I din hverdag har du brug for udholdende muskelstyrke, det vil sige at dine muskler kan holde til at udføre mange gentagne muskelsammentrækninger. 16

17 Arbejdsmiljø Sikkerhedsorganisationer Arbejdsministeriet fører som øverste myndighed kontrol med arbejdstilsynets arbejde. Direktoratet for arbejdstilsynet styrer, planlægger og koordinerer arbejdsmiljøindsatsen, herunder de lokale tilsynskredses arbejde, direktoratet behandler klagesager, dispensationer og principielle spørgsmål. Arbejdsmiljøinstituttet skal informere, undervise og drive arbejdsmiljøforskning, instituttet skal også udføre arbejdshygiejniske undersøgelser og undersøgelser af luftforurening, støj mm. på virksomhederne. Arbejdstilsynet administrere arbejdsmiljøloven, herunder rådgivning, vejledning og kontrol. Arbejdsmiljørådet formål er at give arbejdsmarkets parter medindflydelse på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø ( 66 ), Arbejdsmiljørådet vigtigste opgave er at medvirke ved udarbejdelse af regler og at udtale sig i forbindelse med behandling af klagesager. Arbejdsmiljøfondet formål er at fremme et bedre arbejdsmiljø gennem oplysning, uddannelse og støtte til arbejdsmiljøforskning ( 68 ). Branchesikkerhedsråd, de 12 branchesikkerhedsråd udbygger arbejdsmarkeds parters medindflydelse på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø ( 14 ). Arbejdsmiljørådet koordinerer branchesikkerhedsrådets arbejde. De ansatte har lige så mange repræsentanter i branchesikkerhedsrådet som arbejdslederne og arbejdsgiverne tilsammen. Branchesikkerhedsrådet opgave er at kortlægge branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer, at bistå branchernes / virksomhedernes ved løsning af arbejdsmiljøspørgsmål, at medvirke til at vælge repræsentanter til udarbejde regler for den pågældende branche, at udarbejde vejledninger til forbedreiger af arbejdet for sikkerhed og sundhed indenfor brancherne i samarbejde med arbejdstilsynet. Bedriftssundhedstjenesten formålet med BST er at forebygge arbejdsskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning, fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. Virksomhedens sikkerhedsorganisation. ( Sikkerhedsgruppen ) På alle virksomheder med 10 ansatte eller derover skal der findes en sikkerhedsorganisation, som skal løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål i samarbejde med virksomhedens ledelse. I mindre virksomheder der ikke skal have sikkerhedsorganisation, skal arbejdet for sikkerhed og sundhed ske ved samarbejde i form af personlig kontakt mellem arbejdsgiver, arbejdsleder og de ansatte. Arbejdsmiljøloven Lovens formål er at der skabes et sikkert og sundt arbejdsmiljø, den indeholder generelle regler og en række bemyndigelser til at udforme regler samt nogle detailbestemmelser, den fastlægger de grundlæggende principper for arbejdsmiljø og udfyldes gradvis af bekendtgørelser udarbejdet af arbejdsministeriet eller arbejdstilsynet sammen med arbejdsmarkeds parter. Ansvar og pligter Arbejdsgiveren har hovedansvaret for at arbejdsmiljøloven og dens regler overholdes, det er arbejdsgiverens pligt at sørge for at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige ( 15 ), at der føres effektivt tilsyn ( 16 ), at de ansatte er gjort bekendt med sygdoms og ulykkes farer og instrueret ordentligt ( 17 ), at sikkerheds og tillidsrepræsentanter bliver orienteret om arbejds- 17

18 tilsynets påbud ( 18 ), at arbejdstilsynets påbud bliver efterkommet, og selv deltage i effektivt sikkerheds og sundhedsarbejde. Arbejdsgiverens pligter gælder også for personer, der er administrerende direktører, bestyrelsesmedlemmer i selskaber, og andre der deltager i den alm. overordnede ledelse af en virksomhed ( 23 ). Arbejdslederen arbejde består fortrinsvis i at lede eller føre tilsyn med arbejdet på arbejdsgiverens vegne, arbejdslederen har pligt til ( 26 ) at medvirke til at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige, at afværge de farer som kan opstå som følge af fejl eller mangler, hvis dette ikke er muligt skal arbejdslederen meddele det til arbejdsgiveren. Den ansatte har pligt til ( 28 ), at følge de regler om sikkerhed og sundhed som gælder for det pågældende arbejde, uanset hvor arbejdet foregår, at medvirke til at sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten, at sørge for at sikkerhedsforanstaltninger som den ansatte midlertidigt har fjernet sættes på plads igen, at rette fejl og mangler af sikkerheds og sundhedsmæssig betydning, hvis det ikke er muligt skal den ansatte underrette de ansvarlige. Arbejdsmiljøloven er strafsanktioneret, det betyder at arbejdsgiveren og andre der er ansvarlige efter loven kan straffes når reglerne overtrædes, og når der er handlet forsætligt eller uagtsomt ( 82 ). For arbejdsgiveren gælder et særligt ansvar (objektivt ansvar) idet han kan straffes, selv om han er uden skyld i at reglerne overtrædes ( 83 & 84 ). Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år i grove tilfælde, hæftestraf og fængselsstraf kan anvendes ved grovere eller gentagne overtrædelser, efter det objektive ansvar kan der kun idømmes bødestraf. Enhver ansat der henvender sig til arbejdstilsynet har anonymitet hvis dette ønskes, arbejdstilsynet må ikke fortælle arbejdsgiveren om årsag til et tilsynsbesøg, medmindre der udtrykkeligt er givet lov til det ( 79 ). Tryghed - trivsel - sikkerhed - helbred Det er let at ændre vaner og holdninger, når det sker i fællesskab med andre. Det gælder selvfølgelig også for arbejdsmiljøet, som i disse år får al den opmærksomhed man måske har savnet omkring emnet tidligere. Loven lægger op til dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstager i bestræbelse på at få skabt de optimale rammer, og til samarbejde mellem arbejdstagerne. Arbejdspladsen er et godt udgangspunkt for formidling af oplysninger og viden, de fleste på samme arbejdsplads eller i samme branche vil have behov for ensartet viden. Arbejdspladsen udgør et socialt fællesskab hvor man kan støtte hinanden i bestræbelserne på at ændre vaner og holdninger. Og så er det endelig selve sikkerhedsarbejdet på den enkelte arbejdsplads, stor eller lille, det er her fremgangen for arbejdsmiljø skal vindes det er her der skal skabes de rigtige rammer for en bedre arbejdsplads, der ikke skaber nedslidning og sygdomme. Der skal dialog til, mellem ledelsen og flyttearbejdere, og renovationsarbejderne imellem, kun ved at snakke sammen og være åben over for hinanden, kan holdninger og vaner ændres. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø giver ikke ondt i ryggen, men hovedpine. 18

19 Det kan være psykisk belastende at arbejdspresset eller arbejdstempoet er for højt, og at arbejdsmiljøet alt i alt er psykisk belastende. Mobning, dårlig ledelse, vanskelige arbejdsopgaver, akkordsystem, enkeltstående problemer men tilsammen kan de skabe de stressfaktorer der giver et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er sværere at måle, derfor bliver det ofte overset når man er i gang med at vurdere arbejdsmiljøet generelt på en virksomhed. Et godt udgangspunkt for at skabe et godt arbejdsmiljø er at man arbejdspladserne arbejder med en personalepolitik, der lægger op til et socialt ansvar, men ingen virksomhedsledere kan klare alle opgaver selv, det er et fælles ansvar for alle medarbejdere at løfte i fællesskab. Det er vigtigt at man tager ansvar for sit eget arbejdsmiljø, men det er lige så vigtigt at man generelt på virksomhederne tager et fælles ansvar for arbejdsmiljøet, Mange arbejdstagere passer desværre ikke nok på sig selv, og især de psykiske signaler tages ikke alvorligt nok. Der skal være klarhed over mål og rammer, og omkring de gensidige forventninger som ledelse og medarbejdere har til hinanden, taler man ikke sammen ødelægges miljøet. Renovationsbranchen er i vid udstrækning et mande område, og her har ikke været nævneværdig fokus på det psykiske arbejdsmiljø, mænd taler sjældent med hinanden om de ting der vedrører dem følelses og trivselsmæssigt. Hvis virksomheden ikke tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt, og er ligeglade med om renovationsarbejderne er i godt eller dårligt humør, når bare de udfører arbejdet, så er der lang vej endnu til en løsning. Psykisk arbejdsmiljø vil i fremtiden få større plads i forskning og politisk fokusering, dårligt arbejdes psykisk arbejdsmiljø kan give anledning til stress og deraf øget risiko for at udvikle f. eks. Hjerte/kar sygdomme, nogle lægger vægt på at de har indflydelse på deres egen arbejdssituation, andre værdsætter hvis arbejdet opleves afvekslende, eller at de har mulighed for personlig udvikling. Arbejdspladsvurdering En arbejdspladsvurdering er et redskab som kan styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, alle virksomheder har pligt til at gennemføre arbejdspladsvurderinger, men arbejdspladsvurderinger giver også mulighed for at komme et stort skridt videre med arbejdsmiljøet, det er en god anledning til at se på sikkerhedsarbejdet med nye øjne, og få det til at hænge sammen med resten af virksomheden og dens udvikling. En arbejdspladsvurdering er en vurdering af virksomhedens arbejdsmiljø, hvilke belastninger bliver de ansatte udsat for, og hvad er konsekvenserne, at det fører til et bedre arbejdsmiljø er afgørende. Der findes ikke en rigtig måde at lave arbejdspladsvurdering på. Hvad siger reglerne Hvordan med APV. I hverdagen. 19

20 Checkliste 20

21 21

22 22