Christian Bisgaard Naturvidenskabelig opgave Aalborg Sportshøjskole Sebastian Steffens Håndboldkast og badmintonslag Sofie Stærk

Transkript

1 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode:... 4 Teori... 4 Undersøgelse... 4 Teori:... 5 Håndbold kast... 5 Badminton forhåndsoverhåndsslag... 5 Udgangsstilling... 5 Håndbold:... 5 Badminton:... 6 Forspænding... 7 Håndbold:... 7 Badminton... 8 Acceleration Håndbold: Badminton: Gennemsving Håndbold: Badminton: Analyse U17 håndbold afvigelser fra teoretisk beskrevet perfekt skud Video 1: med atlet nr General sammenfatning Side 1 af 49

2 U17 badminton afvigelser fra teoretisk beskrevet perfekt skud Spiller 1 smash Sammenfatning Skematisk oversigt over ligheder og forskelle mellem stødskud og smash i teori og praksis Diskussion Praktisk implementering Konklusionen Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag 2 - forundersøgelse Bilag Bilag Skulder Albue Nakke Ryg Hofte Knæ Fod: Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 49

3 Indledning I badmintonhallen bliver der råbt til u17 elitespilleren: Du skal bare lade som om, du kaster en håndbold! Da Julie står og øver sin smash. Julie har i mange år gået til håndbold, så derfor tænker hun, det kan hun da sagtens. Dog ser træneren ingen forbedring, han ser tværtimod, at Julie har sværere ved at udføre hendes smash med ideel teknik. Dette gav anledning til, at vi i denne opgave ønsker at finde ud af, om der er nogle brugbare ligheder mellem et stødkast i håndbold og et smash i badminton, som man kunne implementere i sin træning af den ene bevægelse. Eller om der var for store og uhensigtsmæssige afvigelser i de to bevægelser, der vil give en dårligere og mindre teknisk korrekt udførelse af slaget eller kastet. Og om det ville give mening for en u17 elitespiller at gå til begge sportsgrene i denne alder. Vi vil i denne opgave lave en undersøgelse, hvor vi først klarlægger den perfekte bevægelse til de to sportsgrene. Derefter vil vi analyserer u17 pigers bevægelser ved brug af video for at se, hvor disse piger har afvigelser i forhold til den ideelle teknik samt at undersøge, om viden fra den modsatte sportsgren kan være medvirkende til at forbedre teknikken hos pigerne. Vi vil klarlægge, hvordan vi i praksis vil bruge denne viden vi har tilegnet os. Problemformulering Hypotese: Bevægelsesmønstret for et overhåndskast i håndbold og et overhåndsslag i badminton afviger fra hinanden, men kan viden fra de forskellige sportsgrene supplere hinanden? Undrespørgsmål: - Hvad er den ideelle bevægelse for overhåndsskud i håndbold og et overhåndsslag badminton? o Bevægelsesanalyse for overhåndsskud i håndbold og et overhåndsslag badminton o Hvilke muskler aktiveres i de forskellige slag, og i hvor høj grad aktiveres de? - Hvilke afvigelser fra den ideelle bevægelse ligger der i praksis hos ungdomsspillere? o Videoanalyse og bevægelsesanalyse af ungdomsspillere indenfor badminton og håndbold Side 3 af 49

4 - Hvordan kan man optimere skud afviklingen i badminton og håndbold, og kan det være fordelagtigt at dyrke begge sportsgrene for skudafviklingen bliver optimal? o Praksisimplementering af sportsgrenen i træningsplanlægningen. Metode: Teori Vi har benyttet lærebøger samt instruktionsbøger for at finde frem til det teoretiske perfekte skud/slag inden for badminton og håndbold. Derudover har vi benyttet videnskablige artikler til at klarlægge det teoretiske perfekte skud. Til sidst har vi i tilfælde uden mulige kilder tilladt os at definere nogle bevægelser i de forskellige faser. Undersøgelse I denne opgave er hovedformålet at undersøge forskelle og ligheder mellem et håndboldkast og et badminton slag. For at undersøge dette har vi udført et forsøg, hvor vi har filmet håndboldspillere kaste en bold mod mål og badmintonspillere slå et smash over nettet. For at minimere fejlkilder så meget som muligt, har vi kun undersøgt piger som spiller u17 (årgang 97 og 98). Derudover har vi tilstræbt os på at finde spillere, der alle var på samme niveau, og alle var på højt niveau, for at sikre et udmærket teknisk niveau. Vi har undersøgt skud- og slagmønstret hos 7 håndboldspillere og 2 badmintonspillere. Inden spillerne kastede bolden har de udfyldt et skema (bilag 1), hvor vi undersøger alder, antal træningspas om ugen, erfaring, højde og skader. Kamera vinklen blev besluttet ved et forudgående forsøg, se bilag 2. Spillerne har alle fået samme instruktioner. I håndbold fik spillerne at vide, at de skulle stå ved straffekastlinjen og skyde så hårdt som muligt. Derudover fik de at vide, at efter to almindelige skud skulle de forsøge at lave en så stor forspænding som muligt og lave et maksimalt gennemsving. I badminton fik spillerne at vide, at de skulle slå et så teknisk korrekt og hårdt smash som muligt, hvor de skulle have fokus på at lave en piske bevægelse, hvor de roterede og svingede fuldt igennem. Side 4 af 49

5 Teori: Gennem hele teoriafsnittet bliver bevægelsesmønstrene beskrevet. Men vi udeladt muskelaktiveringen for nedenstående bevægelser, disse ses i stedet i bilag 4. Håndbold kast En bold bliver kastet ved, at der i en bestemt rækkefølge sker en kraftudvikling i kroppen, der overføres til bolden. Et håndboldkast er en kontinuert bevægelse, der består at tre faser, en forspændingsfase, en accelerationsfase og en gennemsvingsfase. Derudover er der også en udgangsstilling. I denne opgave tager vi udgangspunkt i et overhåndskast, hvor man står på jorden, også kaldt et stødkast. Skuddet afvikles ved, at kaste armen trækkes lige tilbage i en kontinuerlig bevægelse, med modsat ben forrest. Herefter accelereres armen, og dermed føres bolden frem og slippes, og armen fortsætter bevægelsen. Denne gennemgang af håndbold kastet tager udgangspunkt i en højrehåndet spiller. Denne bog, Instruktionsbog i håndbold for ungdomstrænere s er kilde på hele håndbolddelen af teoriafsnittet, med mindre andet er anvist. Badminton forhåndsoverhåndsslag Et forhåndsoverhåndsslag er grundbevægelsen for clear, drop og smash. Vi vil i det følgende tage udgangspunkt i smash, som slås lige over og lidt foran spillerarmens skulder. Smashets formål er at skyde bolden hårdt og stejlt over nettet og ned i gulvet på modstanderens side. Det er en kontinuert bevægelse, der består at tre faser, en forspændningsfase, en accelerationsfase og en gennemsvingsfase. Derudover er der også en udgangsstilling. Den følgende gennemgang af badmintonslaget tager udgangspunkt i en højrehåndet spiller Udgangsstilling Håndbold: Udgangsstillingen er den stilling, hvor man er klar til at modtage bolden i. Benene: Der er en ekstension i hoften i højre side og en fleksion i hoften i venstre side således at benene går hver sin vej, og venstre ben peger fremad. Begge knæled er let flekterede. Der er en udad rotation i hofteleddet i højreside således, at højre fod peger udad, og hvis man trækker en linje fra hver hæl Side 5 af 49

6 bagud, dannes der tilnærmelsesvis en retvinkel mellem fødderne. Vægten er lige fordelt på begge ben. Kroppen I udgangsfasen er kroppen lige hen over hoften. Armene Eftersom bolden er midt på ud fra brystet i udgangsstillingen, er stillingen ens i begge arme. I begge skulderled er der en abduktion samt en fleksion og en indadrotation, hvilket betyder, at armene går ud ad og lidt fremad. Albueleddene er flekterede, hvilket betyder, at hænderne er lige ud fra brystet. Leddene i fingrene er flekterede for at holde på bolden. Badminton: Da der ikke i nogen bøger er defineret en direkte udgangsstilling, kun påbegyndelser af forspændingsfaser, tillader vi os at definere en udgangsstilling herunder. Spilleren er drejet med venstre side mod nettet, mens ansigtet og skuldrene er drejet mere mod nettet. Benene er let flekterede sammen med hoften. Vægten er på det forreste venstre ben. Venstre fod er pegende mod nettet, og højre fod er pegende mod højre netstolpe. Armene er bøjede ind foran kroppen, hvor ketsjeren er pegende frem skråt op mod loftet. Benene: Der er en ekstension i hoften i højre side og en fleksion i hoften i venstre side således, at benene går hver sin vej, og venstre ben peger fremad. Begge knæled er let flekterede. Vægten er mest på det forreste venstre ben, så venstre hofte er mere flekteret end højre. Dette gør også, at højre ankel bliver plantarflekteret. Kroppen I udgangsstillingen er der sket en lille rotation/vrid i ryggen mod venstre og en lille sidebøjning i ryggen til venstre. Samtidig er der sket en drejning af hovedet mod venstre. Side 6 af 49

7 Armene I udgangsstillingen er armenes position næsten ens. I begge skulderled er der en abduktion samt en fleksion og en indadrotation, som gør, at armene går ud til siden og lidt fremad. Armene er samtidig transversal adducerede 1 ind foran kroppen. Albueleddene er flekterede, så hænderne peger skråt frem op mod loftet. Forspænding Håndbold: Forspændingsfasen er den fase, hvor man bevæger armen tilbage for at være i stand til at få en længere bevægelse fremad, så bolden kan få mere fart. En forspænding går ud på, at man først udfører excentrisk arbejde for at lade så meget energi som muligt, inden man udfører en koncentrisk kontraktion. I slutningen af denne fase har man roteret kroppen således, at den vender med venstre side mod målet i modsætning til udgangsfasen, hvor kroppen vender mod målet. Benene: Benene er placeret på samme måde som i udgangsfasen. Der sker en ekstension i venstre knæled, så benet strækkes og dermed også en plantarflektion i venstre ankel. Samtidig flekteres højre knæ, hvilket betyder at der kommer en dorsaflektion i højre ankel. Dette medfører, at vægten bliver lagt over på højre, som er bagerste ben. Kroppen: I denne fase drejes kroppen. Rotationen i rygsøjlen mod højre gør, at venstre hofte peger mod mål. Hovedet drejes mod venstre for at se målet. Armene I denne fase går armene fra at være samlet ved brystet til at bolden kun er i højre hånd, bag kroppen. I højre skulder sker en transversal abduktion 2, og i venstre skulder sker der en transversal adduktion. Dette medfører, at bolden flyttes ud til højre side. Man har stadig begge hænder på bolden i dette stadie. 1 Transversal adduktion: Armene føres ind foran kroppen i det horisontale plan, hvor armene nærmer sig midterlinjen på brystkassen. 2 Transversal adduktion: Armene føres ind bag ved kroppeni det horisontale plan, hvor armene fjerner sig midterlinjen på brystkassen. Side 7 af 49

8 Herefter sker en yderligere transversal abduktion, hvorefter højre albueled ekstenderes. Dog ikke fuldt ud. I dette stadie er bolden kun i højre hånd. I skulderen laves en udadrotation, så bolden peger væk kroppen. Bolden er bag kroppen. Fingerleddene er stadig flekterede for at kunne holde på bolden. Badminton Forspændingsfasen er lig tilbagesvingsfasen, som er den fase, hvor ketsjeren føres væk fra bolden. I forspændingsfasen laver man en modbevægelse til sin ønskede bevægelse. Al forspænding i denne fase starter omkring centralbevægelsen, som har sit udspring ved hoften. Først udadroteres skulder og underarm, hvorefter de så er klar til at arbejde excentrisk. Det er dog yderst vigtigt for at opnå den største kraftudvikling, at musklerne i modbevægelsen er mest muligt afslappede for optimal kraftudvikling i slaget. 3 Benene: Da benenes bevægelse ikke er beskrevet i nogen bøger, da et smash eller andre forhåndsoverhåndsslag slås i bevægelse, tillader vi os at beskrive benenes bevægelse med udgangspunkt i centralbevægelsen. 4 Venstre ben ekstenderes mere end før, og venstre ankel plantarflekteres. Samtidig flekteres højre knæ en smule, hvilket betyder, at der kommer en dorsaflektion i højre ankel Dette medfører, at vægten bliver lagt over på det bagerste højre ben. 5 Samtidig sker en fleksion i hoften på det højre ben. Herefter tillader vi os at tilføje en ekstra forspændingsfase med udgangspunkt i centralbevægelsen, da første forspændingsfase de fleste steder beskrives som udgangsstillingen. Her sker en plantarfleksion i højre ankel, samt en fuld ekstension af højre knæ. Venstre ankel plantarflekterer ankel en smule sammen med en næsten fuld ekstension af venstre knæ. Vægten føres fra det bagerste ben frem mod neutral fordeling. Oppe i hoften sker i denne fase også en ekstension af højre hofte. 6 3 Pilotprojekt Teknik i badminton side 5 4 Pilotprojekt Teknik i badminton side 5 5 Piloprojekt Teknik i badminton side Badminton Danmark fasen efter deres beskrevne udgangsstilling. Side 8 af 49

9 Kroppen: I denne fase sker en rotation/vrid i ryggen mod højre og en lille sidebøjning i ryggen mod højre, som skaber en ekstension af de skrå og lige mavemuskler. Ryggen roterer venstre skulder mere ind mod nettet, og højre skulder peger skråt tilbage. Hovedet drejes samtidig mod venstre for at se mod nettet. 78 I anden forspændingsfase sker der via hofteekstensionen en yderligere ekstension af de skrå og lige mavemuskler samt en fleksion af ryg og balle, som klargør mavemusklerne til at arbejde excentrisk i næste fase. Samtidig drejes hovedet her mod nettet, og på dette punkt peger skuldrene begge frem mod nettet Armene Her forbliver venstre arm fremme mod nettet, mens højre arm transversal abduceres ind lidt bag kroppen over skulderen. Når armen transversal abduceres ind bag kroppen, abduceres og flekteres skulderen også. Dette medfører, at ketsjeren flyttes fra udgangsposition, ud til højre side og tilbage. I det samme indadroteres der i skulderen, så ketsjeren peger frem mod nettet I anden forspændingsfasen cirkles ketsjeren ind over hovedet, og ketsjeren ender med at pege ned i gulvet bag spilleren parallelt med sidelinjen og skråt ned mod baglinjen. For at kunne dette, bliver vi nødt til at føre albuen frem og op imod bolden, samtidig med hun laver en fuld udadrotation i skulder og underarm. Hermed adduceres og transversal adduceres vores højre skulder. Derudover flekteres højre skulder og højre albue. I anden fase adduceres, ekstenderes og transversal abduceres venstre skulder Motorisk guldalder side 18 under slagteknik 8 Badminton Danmark Forhåndsoverhåndsbevægelsen, hvor de skriver de starter i udgangsstillingen, men denne fase har vi beskrevet som forspændingsfasen. 9 Pilotprojekt Teknik i badminton side Badminton Danmark fasen efter deres beskrevne udgangsstilling. 11 Motorisk guldalder side Badminton Danmark fasen efter deres beskrevne udgangsstilling. 13 Piloprojekt Teknik i badminton side Motorisk guldalder side Piloprojekt Teknik i badminton side 9 og Badminton Danmark fasen efter deres beskrevne udgangsstilling. Side 9 af 49

10 Acceleration Håndbold: Accelerationsfasen er den fase, hvor selve skuddet afvikles. Skudbevægelsen er så stor som muligt, eftersom der fortages en forspænding. Måden, skuddet bliver afviklet på, er, at alle de muskler, der er spændte, altså de muskler, der har arbejdet excentrisk, arbejder i en bestemt rækkefølge meget hurtigt efter hinanden koncentrisk. Benene: I denne fase skal vægten overføres fra højre ben, som er bagerste ben, til venstreben. Dette sker ved, at højre hofte flekteres, og højre ankel plantarflekteres, så overkroppen vippes forover og dermed også tyngdepunkt og vægt. Samtidig sker en indadrotation i højre hofte, så højre fod kommer til at pege mere frem mod målet. Venstre knæled flekteres for at overføre vægten. Kroppen Under accelerationsfasen sker der en 180 rotation i rygsøjlen i det transversaleplan. Hvilket betyder at højre hofte ender med at være fremad. Armene I denne fase føres højre arm fremad, og bolden slippes. Først sker en mindre fleksion i albueledet, så vinklen mellem under- og overarm er ca. 90. Herefter forekommer der en transversal adduktion i højre skulder. Derudover sker der også en mindre indadrotation i skulderleddet, hvilket betyder, at albuen bliver ført frem over skulderhøjde til albuen ca. er ud fra kroppen. Her ekstenderes albueledet samtidig med, at der i skulderen sker en yderligere transversal adduktion samt en udadrotation i albueleddet. Lige inden bolden forlader hånden, giver de tre midterste finger bolden det sidste tryk. I venstre arm sker en ekstention i albueleddet samtidig med, at der sker en indadrotation så hånden peger væk fra kroppen. Herefter sker en ekstension og en adduktion i skulderleddet, der gør, at venstre albue falder ned mod hoften. Side 10 af 49

11 Badminton: Accelerationsfasen er den fase, hvor selve slaget afvikles. Slagbevægelsen er så eksplosiv som muligt, og derfor skal forspændingen være afslappet i de tidligere faser for at nå opnå de største vinkelhastigheder Måden slaget bliver afviklet på er, at alle de forspændte muskler, altså de muskler der har arbejdet excentrisk, arbejder i en bestemt rækkefølge meget hurtigt efter hinanden koncentrisk. Benene: I denne fase skal vægten overføres fra højre ben til venstreben, altså det forreste ben. Dette sker ved, at højre knæled ekstenderes, så højre ben strækkes ud. Derudover sker en plantarflektion i højre ankel. Venstre knæled ekstenderes for at strække sig op efter bolden. 19 Kroppen Under accelerationsfasen roteres i ryg og hofte, så skuldrene drejer lidt skråt frem mod venstre foran spilleren. Maven flekteres en smule samtidig med, at ryggen ekstenderes en smule sammen med ballen 17. Armene I denne fase føres højre underarm frem og op imod bolden og træfpunktet sammen med ketsjeren. Først sker en kraftig ekstension af albue leddet sammen med en kraftig indadrotation i højre skulder og underarm og en lille transversal adduktion. Lige inden bolden rammes, strammes grebet i højre hånd. I venstre arm sker der ekstention i albueleddet sammen med en adduktion, transversal abduktion og ekstension i skulderen. Bevægelsen i venstre arm er med til at starte centralbevægelsen og dermed også give kraft til slaget Pilotprojekt teknik i badminton side 5 18 Sørensen, Kasper: A Biomechanical Analysis of Clear Strokes in Badminton Executed by Youth Players of Different Skill Levels. I: Projekter.aau, 2010, s. 1 (Artikel) 19 Badminton Danmark fasen hvor træfpunkt beskrives. 20 Motorisk guldalder side Pilotprojekt Teknik i badminton side 16 og side Badminton Danmark fasen hvor træfpunkt beskrives. Side 11 af 49

12 Gennemsving Håndbold: Gennemsvings- eller decelerationsfasen er den fase, hvor man bremser bevægelsen efter at have sluppet bolden. For hvis skudbevægelsen stopper, i det bolden slippes, er det ikke muligt at få maksimal kraft i bolden Derfor er gennemsvingsfasen en vigtig fase for at kunne skyde så hårdt som muligt. Benene: For at få overført maksimal kraft i accelerationsfasen vil man skulle roterer sine hofte meget hurtigt omkring kropsstammen. Når man gør dette, vil man blive nødt til at træde frem på venstre ben for at holde balancen. Det betyder, at der sker en fleksion af hoften i højre side. Kroppen Efter bolden er sluppet, fortsætter armen således højre, at højre albue er ved vestre hofte. Dette betyder, at kroppen bøjes forover, så hoften og maven flekteres og ryggen og balder ekstenderes. Derudover sker en rotation i rygsøjlen til venstre side. Armene: Højre arm fortsætter bevægelsen ved, at der sker en transversal adduktion samt en almindelig adduktion i højre skulderled. Håndleddet flekteres, i det håndleddet også fortsætter sin bevægelse. Badminton: I Gennemsvingsfasen fortsætter man bevægelsen efter træfpunktet, og derefter bremses kroppens bevægelser. Hvis skudbevægelsen stoppes, i det bolden rammes, er det ikke muligt at få maksimal kraft i bolden, da man har været nødt til at bremse bevægelsen i accelerationsfasen. Derfor er gennemsvingsfasen en vigtig fase for at kunne skyde så hårdt som muligt med den rigtige teknik. Benene: Igen i gennemsvingsfasen er benenes position ikke beskrevet nogen steder. Derfor tillader vi os at lave vores egen definition på benenes bevægelse under gennemsvingsfasen med udgangspunkt i centralbevægelsen. Vi fører via rotationer i ryggen højre fod frem foran kroppen og venstre fod. Det Side 12 af 49

13 betyder, at der sker en fleksion i hoften i højre side, samt en lille fleksion i venstre side. Samtidig flekteres knæleddene en smule, og der laves en plantarfleksion i venstre ankel. Kroppen Kroppens helt nøjagtige bevægelse er heller ikke beskrevet i nogle bøger, derfor følger vores egen definition herunder. Når bolden er slået fortsætter fleksionen af maven. Sammen med denne yderligere fleksion sker en drejning omkring rygsøjlen og i hoften, så bryst og skuldre nu peger frem mod venstre foran spilleren og ud mod sidelinjen. Ketjser og højre arm transversal adduceres ind foran kroppen og ned mod højre hofte. Armene: I armene sker en fortsat indadrotation i højre skulder og underarm, til de er fuldt indadroterede. Der sker også en ekstension og en adduktion af højre skulder. I denne bevægelse transversal abduceres den højre arm først, og derefter transversal adduceres denne. Venstre arm transversal abduceres, adduceres og ekstendere. Og venstre albue ekstenderes. Analyse I teorien har vi defineret det perfekte håndboldkast og det perfekte badminton smash. I analysedelen vil vi analysere u17 spilleres afvigelser fra det perfekte kast/skud. Badmintonspillerne udførte deres slag om morgenen, før deres egen træning gik i gang. Håndbold spillerne udførte deres skud om aftenen efter deres egen træning Dette er et lille fejlkilde i forsøget. På bilag 3 ses resultaterne på spørgeskemaet som var bilag 1. U17 håndbold afvigelser fra teoretisk beskrevet perfekt skud Herunder ses en analyse af en håndboldspillers skudbevægelse. Analysen af de resterende spilleres skud ses i bilag 5. Video 1: med atlet nr. 1 Udgangsstilling: I forhold til udgangsstillingen er hendes fødder ikke placeret helt korrekt. Den bagerste fod (højre fod) skal være endnu mere roteret, hvilket den ville blive, hvis der var en større udadrotation i hoften i højre side. Derudover ville hendes balance blive bedre, hvis hun lavede en lille abduktion i Side 13 af 49

14 hoften i højre side. Hvis hun rettede disse bevægelser, kunne hun forbedre forspændingen, eftersom rækkeviden i rygbevægelsen i det tranversal eplan ville blive større. Forspændingsfasen: Atlet nr. 1 kan optimere sit skud ved, at hun udnytter den kraft, man kan få samlet i forspændingsfasen yderligere. Især er det muligt at forbedre benene under forspændingen. Vægten ligger for meget på venstre ben. Hun skal ekstendere hendes venstre knæ, så vægten kommer over på højre ben. Hvis man kigger på armene, må albuen gerne komme højere op. Dvs. en større abduktion i skulderen. Albuens ekstension, som kommer, da hun fører armen tilbage, er alt for stor. Hun får tilnærmelsesvis armen ud i en fuld ekstension. Dette er ikke optimalt ift. forspændingen. Accelerationsfasen: I accelerationsfasen kommer atlet nr. 1 til at føre sin albue for hurtigt frem ift. hendes hånd, hvilket betyder, at hun laver en for stor fleksion i højre albueled, dette er en afvigelse fra teorien, som medfører at hun kommer til at slippe bolden meget tidligt Hun får dermed ikke den sendt bolden af sted med maksimal mulig kraft. Gennemsvingsfasen: I gennemsvingsfasen skal atlet nr. 1 rotere sin hofte mere mod venstre, og hun skal lade sin arm fortsætte bevægelsen. Det ligner, at hun stopper bevægelsen i accelerationsfasen, og derfor taber hun meget kraft i skuddet. Derudover svinger hun ikke sin venstre arm igennem. Det stopper bevægelsen. Dvs. at den transversale adduktion samt den adduktionen i højre skulder stoppes. General sammenfatning Efter at have analyseret syv spilleres skud bevægelse (bilag 5), vil vi herunder lave sammenfatning af de mest generelle tekniske afvigelser fra teorien. Generelt ses der store afvigelser fra teorien i forspændingsfasen samt gennemsvingsfasen. Side 14 af 49

15 Udgangspositionen I udgangspositionen er der forbavsende mange, der ikke har den korrekte fodstilling. Dette medfører dårligere balance, samt at de ikke kan få den fulde ROM 23, hvilket betyder, at deres forspændingsfase bliver mindre, og dermed bliver skuddets fart lavere, da man ikke har ladet den fulde mængde energi. Forspændingsfasen: Et gentagende problem i forspændningsfasen er, at atleterne ikke laver den korrekte forspænding i deres ben. Ekstensionen i venstre ben er ikke stor nok. Dette betyder at de ikke får lagt vægten over på højre ben, som gør, at når accelerationsfasen skal begynde, kan de ikke overføre vægten til venstre ben og dermed mister de noget kraft i skuddet. En anden ting, der er gennemgående for spillerne, er, at deres højre albue hænger, når deres arm er ført tilbage. Hvis man lavede en større abduktion i højre skulder, kunne man modvirke denne fejlplacering af albuen, og dermed skulle spillerne ikke kompensere for det i accelerationsfasen og kunne i stedet bruge alt deres energi på at føre armen frem i det sagitaleplan og ikke op og ned i det frontaleplan. En tendens, man ser hos nogle af pigerne, er, at de ikke afslutter forspændingsfasen, inden de begynder på accelerationsfasen. Det hører med dertil, at mange ikke mestrer den korrekte forspændingsfase i benene. Dette betyder, at de deres ben bevæger sig fremad, mens deres arm stadig bevæger sig tilbage. Hvilket betyder, at overkroppen kommer til at bevæge sig modsat underkroppen, der medfører at forspændingsfasen mislykkes. Endvidere er der mange af spillerne der glemmer deres venstre arm i forspændningsfasen. Hvis de huskede at lave en abduktion og en transversal adduktion i venstre skulder samt en fleksion i venstre albue, mens bolden blev ført tilbage, ville atleterne kunne udvikle mere kraft. Accelerationsfasen: Den største tendens, vi ser i videoerne af U17 spillerne, er, at mange slipper bolden, inden de har ekstenderet deres albue. Dette betyder at de slipper bolden for tidligt, som har følgerne 1) at de ikke får den maksimale kraft i bolden fordi de stopper bevægelsen i armen og 2) at præcisionen bliver forringet. 23 ROM: Range Of Motion - bevægelsen fra fuld fleksion til fuld ekstension. Side 15 af 49

16 Gennemsvingsfasen Gennemsvingsfasen er ikke optimal, som følger af at accelerationsfasen ikke var optimal. Eftersom de bremser skuddet i accelerationsfasen, bliver nødvendigheden af opbremsningen i gennemsvingsfasen ikke så vigtig, som hvis man førte armen helt igennem. Endvidere er der rigtig mange, som ikke får taget det rigtige skridt fremad. Der er mange som tager et skridt ud til siden eller bare løfter benet og samler benene efter skuddet. Derudover er det et fælles træk for pigerne, at de ikke svinger deres venstre arm igennem. De stopper bevægelsen. Dvs. at adduktion samt den transversale adduktion i skulderen stoppes. Det medfører, at de stopper gennemsvinget og ikke opnår samme mængde kraft på skuddet U17 badminton afvigelser fra teoretisk beskrevet perfekt skud Underneden ses en analyse af spiller 1 i badminton. Ligeledes er der lavet en analyse af spiller 2 i badminton. Denne kan ses på bilag 6. Spiller 1 smash Udgangsstilling Når spiller 1 slår et smash, ser vi nogle afvigelser fra teorien. Hvis vi først kigger på hendes udgangsstilling, så ses der, at hendes skuldre næsten er fuldt ekstenderede, og der er en lille albuefleksion. Altså peger hendes arme og ketsjer skråt ned i gulvet, mens teorien beskriver, at disse skulle pege skråt frem op i loftet. Derudover er der ingen abduktion i skuldrene. Dette gør, at armene hænger tæt ind til kroppen, hvilket ikke er optimalt, da dette giver et langt og langsomt tilbagesving. Forspænding: Hvis vi kigger videre på hendes forspænding, ser v,i at hendes højre skulder transversal abduceres meget. Derfor fortsætter hendes albue langt ind bagved kroppen, mens teorien siger, at albuen skal stoppe lige bagved øret og skulderen. Dette giver hende igen et langt tilbagesving. Samtidig er hendes højre skulder meget indadroteret, som medfører et langsommere tilbagesving. I det samme flekteres hendes højre albue ikke nok, hvilket giver dårligere forspænding til albueekstensionen, samt bevægelsen bliver større og længere. Når vi sætter fokus på hendes vægtfordeling, så vil vi se, at hendes vægt flyttes langt tilbage på det bagerste ben, så fremsvinget igen bliver langsommere. Side 16 af 49

17 Samtidig er skulderen ikke nok abduceret, så albuen ikke er højt nok oppe, hvilket i accelerationsfasen betyder et lavere træfpunkt. Der sker desuden en meget kraftig rotation ryggen i tråd med den kraftige transversale abduktion, som medfører, at spiller 1 s venstre skulder peger skråt frem mod højre. Altså er hun roteret for kraftigt i ryggen mod højre. Derudover ekstenderes hendes mave ikke nok, og det giver en mindre potentiel energi i mavefleksionen, da denne bliver mindre, og dette medfører mindre fart i smashet. Accelerations- og gennemsvingsfasen: I accelerationsfasen får spiller 1 ikke lavet en kraftig nok udadrotation i skulderen, hvilket medfører en mindre forspænding til accelerationen af armen op imod bolden. Altså bliver hendes udadrotation i højre skulder for lille. Hun får så ikke skabt nok forspænding til indadrotationen, og dermed får hun ikke så meget kraft i slaget. Hendes venstre arm starter hendes rotation mod venstre i ryggen ved en adduktion og transversal abduktion, men albuen forbliver flekteret og inde foran kroppen, så derfor stoppes hendes acceleration i ryggen. Hun opnår dermed ikke optimal kraft i slaget ift. centralbevægelsen. Der kommer samtidig en fleksion i hendes mave, bryst og skuldre, der også bidrager til centralbevægelsen, men da hun ikke får roteret hoften frem i højre side, så udnytter hun ikke den fulde potentielle energi, der ligger i centralbevægelsen. Og den manglende ekstension og rotation i højre hofte bevirker at mavefleksionen påbegyndes før træfpunktet, så hun ikke får strækket sig op mod bolden og dette hæmmer centralbevægelsen og giver lavere træfpunkt. Derudover betyder dette en større belastning på maven grundet dårlig excentrisk fase. Det lave træfpunkt foran kroppen betyder så mindre stejlhed på smashet. Ydermere er en transversal adduktion af venstre albue og arm med til at stoppe bevægelsen og mindske kraftudviklingen i slaget og gennemsvinget. Da hun ikke formår at lave centralbevægelsen helt nede fra benene og op gennem kroppen og overføre energien fra led til led, så formindsker hun virkningen af piskebevægelsen, som giver kraft til slaget uden et stort forbrug af energi. Sammenfatning Vi forsøger at sammenfatte nogle generelle afvigelser hos begge spillerene, så vi kan se nogle tendenser, som begge har problemer med at udføre eller ikke har til vane for at udføre. Udgangsstilling: En generel afvigelse for dem begge to ligger i deres udgangsstilling, hvor de begge har for ekstenderede skuldre og albuer. Dermed peger deres ketsjer og arm ikke skråt frem op mod loftet, Side 17 af 49

18 men i stedet hen mod nettet eller ned i gulvet. Dette kommer sig også af en manglende abduktion og indadrotation i skuldrene. Forspændingsfase: I deres forspændingsfaser ser vi også nogle generelle afvigelser. Disse er en for stor transversal abduktion i højre arm, så deres spillerarm bliver trukket for langt ind bagved kroppen. Samtidig er der ikke sket en stor nok abduktion i deres højre skulder, så deres albue har en position under deres skulder. Acceleration- og gennemsvingsfasen I slutningen af deres forspændingsfase og på vej ind i deres accelerationsfase ser vi, at der ikke bliver roteret og ekstenderet nok i deres hoften, så deres højre side af hoften bliver skudt frem mod nettet. De skubber kun deres hofte meget lidt frem mod nettet og holder en fleksion i hoften, hvilket medvirker til, at der ikke bliver skabt så kraftig en forspænding i mave, bryst og skulder Dermed udnytter de ikke det fulde potentiale i central- og piskebevægelsen, og derfor kan de ikke forblive afslappede i forspændingsfasen i maven, da de bliver nødt til at kompensere ved at flektere i maven tidligere. Derved opnår de ikke så stor eksplosivitet i piske- og centralbevægelsen, og dermed ikke samme kraftudvikling i slaget ved brug af færre kræfter. Derfor bliver de udtrættet hurtigere og får ikke samme hastighed i deres rotationer og i smashet. Samtidig får de ikke udnyttet den fulde udadrotation og indadrotation i deres underarm og skulder. De får altså igen ikke det maksimal ud af piskesmældsbevægelsen, hvor de overfører kraft fra ledbevægelse til ledbevægelse. Altså laver de større sving i højre arm via transversal abduktion, og dermed bliver de langsommere i svinget og kan ikke reagere så hurtigt på modstanderens slag. Samtidig føres den excentriske fase ikke fuldt ud før de påbygender den koncentriske fase. Derfor opnår de ikke samme vinkelhastigheder, og derfor kompenserer de med større svingsløjfe og overarbejde for maven via den kraftige mavefleksion, de kunne have sparet ved piskesmældsbevægelsen. Samtidig bremser de deres accelerationsfasen, da de allerede før de rammer bolden starter med at decelerere bevægelserne. De får så ikke en fuld gennemsvingsfase blandt andet grundet deres venstre arm, som sidder i vejen for yderligere rotation og gennemsving. Derfor skal de igen kompensere ved fejlagtig teknik og ekstra energiforbrug for at opnå samme slagstyrke, hvor de endda stadig har et langsommere sving. Side 18 af 49

19 Skematisk oversigt over ligheder og forskelle mellem stødskud og smash i teori og praksis I bilag 7 har vi sammenlignet de to bevægelsesmønstre, både i forhold til det teoretisk perfekte slag og skud og praktisk udførte slag og skud udført af u17 piger. Dette har vi sammenfattet i to overbliksgivende tabeller og fordele og ulemper diskuteres og vurderes i følgende afsnit. Diskussion Kan det være fordelagtigt at dyrke begge sportsgrene, for at skudafviklingen bliver optimal for en eliteungdomsspiller? Hvis vi kigger på forskellene mellem tabel 1 og 2 24, så er der nogle af bevægelserne, der går igen, men disse har dog flyttet sig fra forskelle til ligheder. I denne sammenhæng vil det være mest fordelagtigt at kigge på bevægelser, som i teorien er en lighed mellem de to sportsgrene, men i praksis er en forskel. Dette kunne eksempelvis være hændernes placering med udgangspunkt i udgangsstillingen, hvor der i teorien er en lighed i abduktion og fleksion i skulderen og fleksion i albuen. Dog ser vi i praksis, at dette ikke gør sig gældende hos de u17 piger, som vi har filmet. Badmintonpigerne får ikke lavet nok abduktion og fleksion i skulderleddet. Samtidig flekterer de ikke nok i albuen. Hos u17 håndboldpigerne ser vi dog, at den praktiske udførsel af udgangsstillingen er som beskrevet i teorien. Derfor har vi her et eksempel på, hvordan man kan benytte håndboldbevægelsen til at forbedre badmintonbevægelsen. Dette kunne være en fordel for badmintonpigerne at implementerer i deres udgangsstilling. Dog ser vi også i tabellerne 1 og 2 25, at forskelle i teorien bliver til ligheder i praksis. Dette kunne argumentere imod, at det ville være fordelagtigt at benytte håndboldbevægelsen til at forbedre badmintonbevægelsen. Dette ses blandt andet ved eksemplet fra tabellerne, hvor der i tabel 1 er skrevet en forskel, hvor man i badminton ikke har så stor en transversal abduktion i højre skulder. Altså trækker man ikke albuen så langt tilbage bag kroppen, mens man i håndbold har en stor transversal abduktion i højre skulder, så albuen kommer langt tilbage ind bag kroppen. Her ser vi, at der er en forskel i teorien, som ikke vil være fordelagtig for badmintonspilleren, da hun vil få en 24 Se bilag 7 25 Se bilag 7 Side 19 af 49

20 længere svingsløjfe, og dermed vil hendes slagafvikling blive langsommere. Denne forskel i teorien går så i praksis hen og bliver en lighed, hvor badmintonspillernes transversale abduktion bliver mere lig håndboldspillernes. Dermed har badmintonspillerne allerede tillagt sig en dårlig vane i forhold til tilbagesvingsfasen, og hvis vi så sender dem til håndbold, vil de få gentaget deres dårlige vane igen og igen og dermed er der risiko for, at de tager denne vane med tilbage til badmintonhallen. Dette kan gøre det sværere for dem at vænne sig af med denne dårlige vane. Altså er den dårlige vane blevet gjort dårligere. Men hvordan vejer fordelingen af fordele og ulemper på vægtskålen? Kan fordelene opveje ulemperne, eller vil der være for mange ulemper ved at dyrke begge sportsgrene for en eliteungdomsspiller? Fordele Hvis vi først kigger på fordelene ved at dyrke begge sportsgrene for badmintonspilleren, så kan vi udlede følgende tendenser af tabel I forbindelse med udgangsstillingen vil det som nævnt være en fordel for badmintonspilleren at kunne associerer sig med at stå med en håndbold imellem hænderne som i en udgangsstilling til stødskuddet i håndbold, da dette ville sørge for abduktion og fleksion i skuldrene, fleksion af albuen og indadrotation i skuldrene. Når hun spiller håndbold vil hun få en naturlig bevægelse i venstre arm, hvor hun vil transversal abducere og adducere armen. Herved vil hun vænne sig til at bruge venstre arm mere aktivt til at starte centralbevægelsen i accelerationsfasen og forsætte denne i gennemsvingsfasen. Samtidig ville det være en fordel for badmintonspilleren at spille håndbold i forbindelse med gennemsvingsfasen, da hun her mere naturligt bliver nødt til at flektere mere i maven grundet den større modstand i den tungere bold. Hvis vi så i stedet retter blikket mod håndboldspillerne, ser vi, at de i forspændingsfasen vil kunne drage nytte af badmintonbevægelsen, hvor det er lidt mere naturligt at lave en vægtoverførsel til det bagerste ben i forspændingsfasen. Samtidig vil en håndboldspiller kunne bruge forspændingsfasen fra badminton, da det i badminton er mere naturligt at abducere mere i højre albue i forspændingsfasen. Dette ville være fordelagtigt for en håndboldspiller at have som vane. Samtidig vil det være fordelagtigt at implementere hofteekstensionen i forspændingsfasen fra badminton til håndbold, hvormed forspændingen i mave og hofte vil blive større, og dermed vil det skabe en 26 Se bilag 8 Side 20 af 49

21 større kraftudvikling og mere eksplosivitet i centralbevægelsen i accelerationsfasen. Ydermere vil en håndboldspiller kunne drage en lille fordel af den naturlige ekstension i albuen i badmintonbevægelsen for at give sig selv til vane at ekstendere i albuen ved accelerationsfasen. Ulemper Nu retter vi så blikket mod ulemperne for en badmintonspiller, hvis hun begynder at spille håndbold. Håndboldspillere har en større transversal abduktion i højre skulder og trækker albuen længere ind bagved kroppen. Derfor ville der være en risiko for, at denne dårlige vane ville blive taget med tilbage til badmintonhallen og blive implementeret i badmintonbevægelsen. Samtidig vil der være en ulempe via venstre arms placering i forspændingsfasen, da håndboldspillere beholder armen foran kroppen i denne fase, mens badminton spillere beholder den pegende mod net og bold. Der er igen her risiko for en dårlig vane. Håndboldspillere abducerer heller ikke højre arm så meget som ønsket i badminton, og derfor er der risiko for, at vores badmintonspiller tilvænner sig til mindre abduktion i højre skulder og dermed lavere position for albuen i forspændingsfasen. I forspændingsfasen sker der en ekstension af højre albue ved håndboldbevægelsen, hvilken også ville være uhensigtsmæssig i forhold til implementering af håndboldspillet til badminton. I håndbold arbejdes der også både vertikalt og transversalt, mens der i badminton primært arbejdes transversalt. Derfor vil det i badminton være en ulempe at arbejde lige meget i begge retninger for badmintonspilleren i hans accelerationsfasen, og denne potentielle vane vil vi ikke risikere. Endvidere bruges der i håndbold færre rotationer og derfor større sving. Dette ville også være en ulempe at vænne badmintonspilleren til. 27 Hvis vi så kigger på håndboldspillerens ulemper ved at gå til badminton, så vil vi se, at der også er mange. Herunder vil vi opremse nogle få af disse og resten kan ses i bilag 8. Hvis vi kigger på venstre arms placering for håndboldspilleren, så vil man i badminton holde den fremme mod nettet i forspændingsfasen, mens man i håndbold vil forsøge at føre armen med ind foran kroppen i denne fase. Derfor vil det være en uhensigtsmæssig bevægelse for håndboldspilleren, som hun får ud af at gå til badminton. Indadrotationer i skulder og underarm bliver i håndboldbevægelsen ikke brugt håndbold, men er en grundsten i badmintonbevægelsen. Derfor vil dette være en forkert bevægelse i forhold til den ønskede bevægelse og derved meget uhensigtsmæssig. Derforuden sker der i badminton en plantarfleksion i begge ankelled i accelerationsfasen for at strække sig mod 27 Se bilag Side 21 af 49

22 træfpunktet, mens der i håndbold sker en dorsalfleksion i venstre ankelled, da en plantarfleksion kunne bevirke, at spilleren ville skyde over målet og dermed ville blive en ulempe. Praktisk implementering Selvom ulemperne overgår fordelene, er der dog elementer af de to sportsgrene, der kan implementeres i hinanden. Dog er det ikke en fordel at dyrke begge sportsgrene for at fremme bevægelsesteknikken i den ene sportsgren. I det følgende vil I se et praktisk eksempel på, hvordan man kan udnytte de fordele der er ved at dyrke de to sportsgrene, uden at implementere ulemperne. Dette gøres ved, at vi udelukkende kigger på de fordele, der er ved at spille badminton for en håndboldspiller og omvendt spille håndbold for en badmintonspiller. Måden vi vil implementere det på, er at man udelukkende finder øvelser, der træner fordelene. Altså håndboldelementer som en del af badmintontræningen og omvendt. Vi har lavet 2 øvelser, en der bruger et badmintonelement til at træne håndboldspillere, og en der bruger et håndboldelement til at træne badmintonspillere. Dette kan man ses bilag 9. Endvidere kan man ud fra teorien samt analysen se at det er stort set alle de samme muskler man bruger i badmintonslaget og håndboldskuddet. De bruges bare i forskellige rækkefølger og på forskellige niveauer. Men eftersom der er den samme muskelaktivitet, må man kunne lave en fælles styrketræning for de to sportsgrene. Dette kunne være en stor fordel ude i de små foreninger hvor man måske kun havde råd til en styrketræner, og hvor man ikke havde så mange medlemmer i ens klub. Her mener vi, at spillerne også kunne drage fordel af det, eftersom der kommer et konkurrenceelement ind i det. Selvom de stadig arbejder procesorienteret. Den fælles styrketræning ville være optimal, hvis man ved at styrketræne opnår en større motivations faktor ved at opbygge flere sociale relationer til andre sportsgrene end sin egen. Derudover vil man med den viden, vi har tilegnet os gennem denne opgave, kunne lave funktionel styrketræning i den ene sportsgren, ved at bruge elementer fra den anden sportsgren. Dette kunne f.eks. være at man lavede funktionel styrketræning i badminton ved at kaste en håndbold. Her er det dog vigtigt at man ikke bare kaster bolden, som man gør i håndbold, eftersom vi igennem denne opgave har fundet ud af, at det faktisk skaber flere dårlige vaner bare at kaste en bold, som man normalt gør i håndbold, end det skaber fordele i badminton. I stedet skal man gøre kastet meget specifik ved at man f.eks. kun måtte kaste bolden ved at udelukkende at lave en albue eksention. Dette kunne gøre styrketræningen lidt sjovere eftersom man arbejdede med et andet redskab. Side 22 af 49

23 Samtidig havde man stadig en forståelse af hvilke øvelser, der er hensigtsmæssige og hvilke øvelser, der ikke er hensigtsmæssige. Konklusionen Gennem teorien i denne opgave har vi nu fået præciseret bevægelsesmønstret i et almindeligt stødkast i håndbold og forhåndsoverhåndsbevægelsen med udgangspunkt i smash, der ligger til grund for de fleste slag slået over hovedet. Derefter har vi via vores analyse af u17 elite håndboldog badmintonspillere fremdraget, at u17 spillere har nogle vanskeligheder ved at udføre den korrekte teknik i den respektive sportsgren. Dertil har vi fundet mange teoretiske og praktiske afvigelser de to bevægelser imellem. Disse afvigelser har resulteret i flere ulemper ved at dyrke begge sportsgrene, der samtidig vægter højere end de fordele, vi har kunnet finde frem til. Derudfra kan vi så konkludere, at hvis man dyrker begge sportsgrene som u17 elite håndbold- eller badmintonspiller vil gå for meget på kompromis med den ideellebevægelse og man risikerer i stedet at dårlige vaner indlæres. Vi kan dog bruge viden fra begge sportsgrene, når vi skal planlægge vores træning af den ene sportsgren. Dermed kan viden fra begge sportsgrene godt supplerer hinanden i forbindelse med indlæring af et almindeligt stødkast eller et smash, da vi kan implementere små elementer fra den anden sportsgren i vores funktionelle og motiverende styrketræning. Det kan være at bringe en bold ind i den funktionelle styrketræning i stedet for en håndvægt. Samtidig kan supplement fra den anden sportsgren give en bedre billedlig forståelse af bevægelsen i forbindelse med fejlretning. Og dette henvender sig især til klubtræneren, der nu uden så meget udstyr både kan lave funktionel styrketræning og hensigtsmæssig træning af bevægelsesmønstrene med brug af viden fra den anden sportsgren. Altså kan man ikke sammenligne et smash med et stødkast hos u17 spillere. Dog kunne det måske være smart hos nogle af de små aldersgrupper, mens det vil give en forkert og uhensigtsmæssig bevægelse, at spillerne i u17, når de specialisere sig i en sportsgren, går til en anden sportsgren for at blive bedre til at deres respektive sportsgrens bevægelser.. Side 23 af 49

24 Perspektivering Samtidig ville vi kigge på ligheden mellem det beskrevne håndboldkast i opgaven ovenfor og på et stiksmash i badminton på højre side af kroppen, og se om man evt. kunne få badmintonspillerne til at slå hårdere ved at de sideløbende med badminton spillede håndbold. Et andet udforskningsområde kunne være, om man kunne få ungdomshåndboldspillere til at lave underhåndsskud ved at give dem nogle vaner fra en lang forhåndsserv i badminton. Til sidst kunne vi godt tænke os at undersøge, om det måske er mere relevant at sende en badmintonspiller til en anden sportsgren end håndbold, da eksempelvis tennisbevægelser måske lignede badmintonbevægelsen mere og dermed ville være nemmere at implementere. Samtidig se om det var mere hensigtsmæssigt, at se på bevægelsen i baseball i forbindelse med forbedring af ungdomspigernes standskud. Vi kiggede dog på ligheden mellem badminton og håndbold, da vi havde vores spidskompetencer indenfor disse områder, men de førnævnte områder kunne være spændende forskningsområder. Side 24 af 49

25 Litteraturliste Bøger: - Wirhed, Rolf : Anatomi og bevægelseslære i idræt. 2. udg. Danmarks idræts forbund, (Bog) - Larsen, Kenneth: Projekt motorisk guldalder. 1. udg., (Bog) - Nørgaard, Preben m.fl.: Pilotprojekt teknik i badminton - supplerende materiale til videoklip. 5. udg. Badminton Danmark, (Bog) - Hjorth, Steen og Bjarne Andersen: Minihåndbold - spillet for børn. 1. udg. Roas APS.Roskilde, (Bog) - Aagaard, Marina: Fitness og styrketræning. 1. udg. Hovedland, (Bog) - Andersen, Bjarne m.fl.: Instruktionsbog i håndbold for ungdomstrænere. 2. udg. Forlaget Roas. Roskilde, (Bog) Artikler - Brouer, Claus L. og Niklas G. Hansen: Øges kastehastigheden hos kvindelige håndboldspillere ved styrketræning i myofascielle medianer - et klinisk effektstudie. I: Bachelor projekt, 2013, s. 1 (Artikel) - Sørensen, Kasper: A Biomechanical Analysis of Clear Strokes in Badminton Executed by Youth Players of Different Skill Levels. I: Projekter.aau, 2010, s. 1 (Artikel) Internet addresser - What Is Range of Motion (ROM)?. Udgivet af Elizabeth Quinn. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Side 25 af 49

26 Bilag Bilag 1 Aalborg Sporgsthøjskole, Overhåndsbevægelse i badminton og håndbold. Navn: Alder: Niveau/række: Antal træningspas om ugen: Spillearm: Position: Antal år i sporten: Højde: Skader indenfor de sidste 3 måneder: Hvis ja, hvilke Ja / Nej Side 26 af 49

27 Bilag 2 - forundersøgelse Inden det aktuelle forsøg blev lavet, testede vi den bedst mulige kamera vinkel, hvilket vi gjorde ved at filme en der kastede fra 12 forskellige vinkler. Her konkluderede vi at kunne se skudbevægelsen optimalt, med det udstyr vi havde og for gøre analysen realistisk skulle skuddet filmes fra to vinkler. En fra siden, ca. fra sidelinjen og et skråt forfra. Kameraet skulle stå ca. samme sted når vi filmede badmintonspillerne og håndboldspillerne for at fejlkilderne bliver så små som mulige. Kameraet står skråt forfra for at skuddet bliver så normalt som muligt, for hvis man stod lige forfra ville skud/slag bevægelsen ikke blive optimal. Bilag 3 Nr Alder Højde sportsgren række placering Træningspas Erfaring(år) spillearm position Skader håndbold 1 div 8 7 højre streg nej håndbold 1 div 8 10 højre bagspiller nej håndbold 1 div 8 9 højre bagspiller Albue, skulder, skinneben håndbold 1 div 8 7 højre fløj Hoften skinneben håndbold 1 div 8 10 højre fløj nej håndbold 1 div 8 10 højre bagspiller lysken håndbold 1 div 8 7 højre streg nej 8 16 Nr. 21 i 175 badminton U17elite DK 7 9 højre forstuvet ankel 9 16 Nr. 19 i 168 badminton U17elite DK 8/9 8 højre nej Tabel 1 viser en tabel over svarene på det spørgeskema pigerne fik udleveret inden de lavede deres skud/slag bevægelse. Side 27 af 49

28 Bilag 4 Skulder Fleksion af skulder: Deltoideus flekteres forrest( anterior), Ekstension af skulder: Deltoideus ekstenderer anterialt og flekterer posterialt. Samtidig flekteres lattissimus dorsi som synergist. Abduktion af skulder: Deltoideus flekteres (lateralt), Supraspinatus flekteres (ligger under deltoideus), Adduktion af skulder: Teres major, infraspinatus og teres minor flekteres og deltoideus flekteres anterialt og ekstenderes lateralt og posterialt. Transversal adduktion i skulder: Pectoralis major flekteres og latissimus dorsi ekstenderes. Transversal abduktion i skulder: Pectoralis major ekstenderes og latissimus dorsi flekteres. Indadrotation i skulder: Teres major, subscapularis, pectoralis major, latissimus dorsi flekterer og deltoideus flekterer anterialt. Infraspinatus og teres minor ekstenderes og deltoideus ekstenderes posterialt. Udadrotation i skulder: Infraspinatus og teres minor flekseres Albue Albueekstension: Triceps brachii flekteres. Biceps brachii ekstenderes, Brachialis ekstenderes og brachiordialis ekstenderes. Albuefleksion: biceps brachii flekteres, Brachialis flekteres og brachiordialis flekteres. Pronation i underarm: Brachioradialis styrer denne rotation. Supination i underarm: Brachioradialis styrer denne rotation. Nakke Drejning af hoved mod højre: Trapezius flekteres i højre side Drejning af hoved mod venstre: Trapezius flekteres i venstre side Ryg Fleksion af bug: fleksion af de skrå mavemuskler (Obliquus externus abdominis og obliquus internus abdominis) og kraftigere fleksion af rectus abdominis. Ekstension af ryg: Iliocostalis(lang muskel) og rotatores(kort muskel) ekstenderes i højre side og flekteres i venstre side. Rotationen/vridet i ryggen mod højre og den lille sidebøjning i ryggen mod højre: Iliocostalis(lang muskel) flekteres i højre side og rotatores(kort muskel) flekteres i højre side. Side 28 af 49