Arbejdsskadestyrelsen Februar Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk timersreglen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen)"

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006 Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk timersreglen) 1. Lovgrundlag timersgrænsen 3. Begreberne privat husholdning og privat tjeneste 4. Selvstændige 4.1. Selvstændig eller antaget? Instruktionsbeføjelsens betydning 4.2. Når der fra den private bolig også drives erhvervsvirksomhed 4.4. Når arbejdsgiver har tegnet lovpligtig forsikring 4.4. Når den ansatte er selvstændig 5. Håndsrækning 6. Foreninger 7. Særlige ordninger med kommunalt tilskud 1. Lovgrundlag Personer, som antages til at udføre ulønnet, lønnet, varigt, midlertidigt eller forbigående arbejde her i landet, er ifølge lov om arbejdsskadesikring 2, stk. 1 berettiget til ydelser efter lovens bestemmelser. Personkredsen er omfattende og medfører, at næsten alt arbejde, som udføres i en andens tjeneste, vil være dækket. Efter lov om arbejdsskadesikring 48, stk. 1 har enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i 2, pligt til at tegne arbejdsskadesikring for disse personer og tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Arbejdsskader vil derfor som udgangspunkt være sikret. Ifølge 48, stk. 6 omfatter sikringspligten ikke medhjælp under arbejde i den private husholdning eller udførelse af privat tjeneste, når den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Der kan være tale om en fastansat rengøringshjælp eller havemand, som arbejder nogle timer hver uge. Der kan være tale om kortvarig, forbigående hjælp til en tjeneste (håndsrækning) eller et midlertidigt stykke arbejde som for eksempel hjælp til renovering af en bolig. Der kan være tale om flere forskellige ansatte, som udfører arbejde i husholdningen eller udfører private tjenester. Når blot den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer, har arbejdsgiveren ikke pligt til at tegne arbejdsskadesikring. For den tilskadekomne er det uden betydning, om arbejdsgiveren er sikringspligtig eller ikke. Sondringen har alene betydning i forhold til, hvem der skal betale for behandlingen af sagen og en eventuel erstatning. 1

2 timersgrænsen Indholdsmæssigt er der tale om en bagatelgrænse, som har til formål at fritage arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne for at træffe aftaler om forsikring i alle forhold, hvor personer er berettiget til ydelser efter arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1, herunder bagatelagtige ansættelsesforhold og akut opståede håndsrækningssituationer. Udgifter til sager, som er omfattet af undtagelsen, fordeles forholdsmæssigt mellem de forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadesikringer. At der er tale om en bagatelgrænse med klar angivelse af 400 timers arbejde per kalenderår, som grænsen for undtagelsen fra sikringspligten, taler for en stram fortolkning af 400-timers reglen. Efter bestemmelsens ordlyd gælder undtagelsen fra sikringspligten kun, hvis den samlede beskæftigelse ved arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste ikke overstiger 400 timer. Modsætningsvist kan det sluttes, at denne undtagelse ikke gælder, når der udføres mere end 400 timers arbejde per kalenderår. Dette må gælde uanset, at det skadevoldende arbejde er udført inden overskridelse af 400 timers grænsen. Eksempel 1 En familie har ansat Dorte som ung pige i huset til at passe familiens mindreårige barn. Dorte skal passe barnet 37 timer om ugen i en 4 måneders periode fra 1. marts. Dette svarer til omkring 650 timer. Kommer Dorte til skade allerede efter 250 timers ansættelse, vil skaden ikke falde ind under reglen i 48, stk. 6, da sikringspligten for familien er indtrådt allerede ved ansættelsens første dag, idet familien vidste, at ansættelsen ville strække sig ud over de 400 timer. Eksempel 2 Som ovenfor, blot starter ansættelsesforholdet den 15. oktober i stedet. Her vil Dorte være ansat i mindre end 400 timer i kalenderåret frem til årsskiftet og mindre end 400 timer i kalenderåret efter. Forudsat at familien ikke ændrer ansættelsesforholdets længde, vil familien ikke have pligt til at tegne forsikring for Dorte, da ansættelsen ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Der kan imidlertid opstå bevisspørgsmål i forbindelse med opgørelsen af tidsforbruget, navnlig når det drejer sig om private tjenester uden aflønning. Det vil således være svært at sikre sig bevis for omfanget af ad hoc arbejde og medhjælp, som en arbejdsgiver har modtaget i forbindelse med renovering af en ejendom eller i forbindelse med havearbejde. I modsætning hertil vil en aflønnet fast medhjælp lettere kunne kvantificeres ved hjælp af lønsedler. Arbejdsskadestyrelsen har oplysningspligten. I praksis indhenter Arbejdsskadestyrelsen indledningsvis oplysninger fra arbejdsgiver, om i hvilket omfang vedkommende har fået udført arbejde i den private husholdning eller tjeneste. I tilfælde, hvor der er tvivl om overskridelse af 400 timers grænsen, vil styrelsen ved hjælp af individuelle spørgeskemaer bede arbejdsgiveren redegøre for, hvor mange timer, der er udført arbejde i. I tvivlstilfælde påhviler bevisbyrden arbejdsgiveren. Hvis konkrete oplysninger taler for, at omfanget af hjælp overstiger 400 timers arbejde, skal undtagelsesbestemmelsen om sikringsfritagelse ikke anvendes, medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at de ansatte alene har udført arbejde mindre end 400 timer inden for et kalenderår. 48, stk. 6 finder kun anvendelse, når det samlede arbejde i kalenderåret ikke overstiger 400 timer. Selvom der er flere antagelsesforhold, må den samlede hjælp til arbejdsgiveren ikke overstige 400 timer. 2

3 Eksempel 3 En ansættelse af en gartner til havearbejde en arbejdsdag om ugen og en rengøringshjælp 3 timer ugentligt vil betyde, at grænsen på 400 timer per kalenderår er overskredet. Der vil derfor være sikringspligt for ansættelsen af disse personer. Når 400-timersgrænsen er overskredet, vil arbejdsgiveren have sikringspligt for hele antagelsesforholdet. Sikringspligten gælder også for den del, som er udført inden den faktiske overskridelse af grænsen. Arbejdsgiveren har således pligt til at tegne arbejdsskadesikring allerede fra ansættelsesforholdets start, hvis arbejdsgiveren fra dette tidspunkt ved, at ansættelsen af hjælp i den private husholdning eller i privat tjeneste vil overstige 400 timer inden for et kalenderår. Eksempel 4 En familie, som selv bygger deres bolig og i forbindelse hermed modtager hjælp fra familie og venner, skal tegne arbejdsskadesikring allerede fra starten af byggeriet, hvis det må antages, at den samlede hjælp vil overstige 400 timer i kalenderåret. Hvis hjælpen er planlagt til at vare mindre end 400 timer i et kalenderår, men alligevel kommer til at udgøre mere end 400 timer samlet, skal arbejdsgiveren tegne forsikring, så snart han får viden om, at hjælpen alligevel vil udgøre mere end 400 timer. Arbejdsgiveren bør derfor løbende opgøre tidsforbruget for at sikre, at grænsen ikke overskrides. Der kan ikke tegnes forsikring med tilbagevirkende kraft. Skader som måtte være opstået på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren regnede med, at hjælpen ville udgøre mindre end 400 timer, er således ikke omfattet af en arbejdsskadesikring, som senere tegnes. På den anden side synes det ikke rimeligt at arbejdsgiveren bliver pålagt at afholde erstatningerne som uforsikret arbejdsgiver, hvis han på skadestidspunktet ikke skulle have en forsikring, fordi han ikke havde en forventning om, at timeantallet ville overstige 400 timer inden for et kalenderår. Efter en konkret vurdering vil det derfor kunne være en undskyldelig omstændighed for den manglende forsikring. Dette ville betyde, at arbejdsgiveren ikke skal afholde udgifter til sagens behandling og erstatningsudbetalinger. Vi fortolker derfor reglerne om fritagelse for forsikring ved ansættelse i privat husholdning og privat tjeneste stramt, og blot en enkelt times overskridelse af de 400 timer medfører, at sikringspligten indtræder. Til gengæld kan refusionskravet efter 52, stk. 2 mod arbejdsgiveren for den manglende forsikring bortfalde, da der i disse situationer kan være tale om en undskyldelig omstændighed for den manglende forsikring. Eksempel 5 Peter, som er murer, ansætter endnu en murer, Hans, til at hjælpe med at bygge Peters families nye hus. Det er meningen, at mureren skal arbejde sammen med Peter om at mure huset. Dette arbejde forventes at tage omkring 100 timer. Der ansættes tillige en snedker, Søren, og en tømrer, Jens, som hver forventes at arbejde 125 timer. I alt er der 350 timer inden for kalenderåret, hvorfor Peter ikke skal tegne forsikring. Efter cirka 50 timers arbejde får Jens savet sig i den ene finger, og skaden anmeldes som en arbejdsskade. 3

4 Senere i forløbet får Peter selv en dag en spand cement ned over den ene fod, og bliver uarbejdsdygtig fordi foden er forstuvet. På grund af skaden og for ikke at få forsinkelser i byggeriet, er Peter nødt til hyre endnu en murer, som forventes at skulle arbejde i yderligere 100 timer. Nu har Peter pligt til at tegne en forsikring, da det samlede antal timer nu overstiger 400 timer inden for et kalenderår. Men da Jens skade skete, havde Peter ikke sikringspligt. Det er derfor en undskyldelig omstændighed for den manglende forsikring, hvorfor han fritages for pligten til at refundere erstatninger og sagsomkostningerne efter 52, stk Begreberne privat husholdning og privat tjeneste Begreberne privat husholdning og privat tjeneste er historisk betingede og er således kendt fra tidligere love. Efter 51, stk. 1, 2. pkt. i 1933-loven var der ikke sikringspligt for medhjælp i husholdningen af ganske forbigående art, med mindre denne beskæftigelse strakte sig ud over 240 timer (30 arbejdsdage). Undtagelsen gjaldt således ikke fast medhjælp uanset, at den samlede beskæftigelse var mindre end 240 timer årligt. I 1927 udsendtes en redegørelse, hvoraf det fremgik, at ikke alene egentligt husholdningsarbejde, men også personlig tjenestegerning, som stod i forbindelse med husholdningsarbejde, var omfattet af undtagelsen. I 1978-loven ændredes 240 timers reglen til en 400-timers regel (50 arbejdsdage) i 5, stk. 3, idet den dagældende bestemmelse fandtes for snæver. Undtagelsen blev desuden udvidet til også at omfatte fast medhjælp, når blot arbejdet ikke oversteg 400 timer årligt. Efter lovens ordlyd var det fortsat udelukkende medhjælp i privat husholdning, som var omfattet. Efter praksis dækkede begrebet husholdning ikke alene egentligt husholdningsarbejde, men også personlige tjenester af ikke erhvervsmæssig karakter, eksempelvis vedligeholdelsesarbejde på en privat bolig eller havearbejde. Ved vedtagelsen af 1992-loven ændredes bestemmelsens ordlyd således, at undtagelsen i 5, stk. 3 omfattede medhjælp såvel i den private husholdning som under udførelsen af private tjenester. Ændringen skulle tydeliggøre, at den sikringsfri medhjælp også omfattede tjenester udenfor husholdningen. Der var således ikke tale om en ændring af retsstillingen. Forarbejderne til loven nævner som eksempel, at bestemmelsen ud over arbejde i husholdningen også omfatter havearbejde eller vedligeholdelsesarbejde på en privat bolig. Det afgørende moment er ifølge lovens forarbejder, at der er tale om personlig tjenestegerning af ikke-erhvervsmæssig karakter. Indholdsmæssigt er der ikke tilsigtet ændringer i bestemmelsen ved 1992-loven. Begrebsmæssigt er der imidlertid sket en ændring således, at husholdningsbegrebet ikke længere skal fortolkes udvidende. Arbejde, der ikke er omfattet af husholdningsbegrebet, vil i stedet være omfattet af tjenestebegrebet. Sondringen mellem, hvornår der er tale om arbejde i en privat husholdning og arbejde i privat tjeneste, må som udgangspunkt bero på en ordlydsfortolkning, hvorefter arbejde i en privat husholdning kan defineres som husligt arbejde i og omkring en privat bolig. Øvrigt arbejde af ikke erhvervsmæssig karakter, som udføres for privatpersoner, må herefter defineres som private tjenester. 4

5 Sondringen mellem arbejde i privat husholdning eller privat tjeneste har ingen reel betydning. Når arbejdet er omfattet af 2, stk. 1, vil alle personlige tjenester af ikke-erhvervsmæssig karakter være omfattet af begreberne og derfor også af undtagelsesbestemmelsen i 48, stk. 6. Indholdsmæssigt er bestemmelsen ikke ændret siden Selvstændige Arbejde som udføres for selvstændigt erhvervsdrivende i deres virksomhed er ikke omfattet af begreberne privat husholdning eller privat tjeneste. Sådant arbejde i virksomheden vil derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelserne, og der skal tegnes forsikring for de ansatte allerede fra 1. ansættelsestime. Kun i de situationer, hvor arbejdet for den selvstændige ikke er i dennes virksomhed, men derimod i privat regi med den selvstændige erhvervsdrivende betragtet som en privatperson, kan undtagelsesbestemmelsen finde anvendelse. Eksempel 6 Lars har en selvstændig virksomhed, som drives som en enkeltmandsvirksomhed. Han har ikke tegnet en frivillig forsikring for sig selv. Han ansætter nu Birgit, som skal holde regnskaber for ham i virksomheden og han skal derfor tegne forsikring for hende. Skulle Birgit derimod arbejde for Lars som barnepige for Lars børn om eftermiddagen, ville Lars være at betragte som en privatperson og spørgsmålet om, hvorvidt han skal tegne en arbejdsskadesikring afhænger af det samlede antal timer Birgit (og eventuelt også andre) er ansat i den private husholdning eller private tjeneste Selvstændig eller antaget? Instruktionsbeføjelsens betydning Ved ordet selvstændig forstår vi efter arbejdsskadesikringsloven en erhvervsdrivende person, der ikke er underlagt en anden persons instruktionsbeføjelse. De fleste tvivlstilfælde vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den tilskadekomne har udført arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende eller som antaget til arbejde. Et tjenesteforhold er kendetegnet ved, at den, for hvem arbejdet udføres (arbejdsgiveren), har en vis bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse og ret til at føre tilsyn hermed. Dette kaldes instruktionsbeføjelse. Bestemmelse af farver på væggen, tidshorisonten for arbejdets færdiggørelse eller stedet, hvor arbejdet skal udføres, er ikke afgørende ved vurderingen af, hos hvem instruktionsbeføjelsen er placeret. Den, der udfører arbejdet (arbejdstageren), stiller på den anden side sin arbejdskraft til rådighed på en sådan måde, at han kommer i et vist underordnelsesforhold til den, for hvem arbejdet udføres og normalt har pligt til at følge de instruktioner for arbejdets udførelse, som han modtager fra denne. Ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændig eller en person antaget i en andens tjeneste, er det afgørende, hos hvem instruktionsbeføjelsen ligger. 5

6 Eksempel 7 Mette skal have tapetseret sin lejlighed, og kontakter derfor Brian, der er maler. Hun har valgt tapetet på forhånd og bedt Brian om at sætte det op i løbet af den kommende weekend. Mette har ikke en instruktionsbeføjelse i forhold til Brian, da han ikke ved at sætte tapetet op kommer i et underordnelsesforhold til Mette. Havde det været Mette, der var uddannet tapetserer og Brian, der var hendes nye nabo, men som ud over at ville være hjælpsom ikke kan sætte tapet op uden instruktion og hjælp til opgaven, ville Brian være underlagt Mettes instruktion i et sådan omfang, at han ville blive betragtet som antaget af hende til opsætning af tapetet og hun ville have en sikringspligt for ham efter 48, stk. 1. Så længe Brian (og eventuelt andre hjælpere) ikke er antaget ud over 400 timer inden for et kalenderår, vil Mette være fritaget for at tegne forsikring og tilmelde sig AES efter undtagelsesreglen i 48, stk Når der fra den private bolig også drives erhvervsvirksomhed Ved Højesterets dom af 6. december 1935 (U ) fandtes en murer, som kom til skade ved kalkningen af en købmandsgård, der omfattede arbejdsgiverens private bolig, at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, idet begrebet husholdning måtte fortolkes udvidende. I en afgørelse fra 1954 (D.f.U /54) har Socialministeriet fulgt Højesterets dom i et tilfælde, hvor en arbejdsmand kom til skade under fjernelsen af en pumpe, som leverede vand til en slagterbutik, der også indeholdt slagtermesterens private bolig Når arbejdsgiveren har tegnet lovpligtig arbejdsskadesikring Når en arbejdsgiver har tegnet lovpligtig arbejdsskadesikring for de ansatte i sin virksomhed, vil forsikringsselskabet også hæfte for skader sket i forbindelse med arbejde i arbejdsgiverens private husholdning eller tjeneste. Dette følger af lovens 4. Eksempel 8 Samme situation som eksempel 6 Lars har dog tegnet en arbejdsskadeforsikring. Såfremt Birgit kommer til skade hvad enten det er som regnskabsassistent eller som barnepige i Lars private husholdning, vil hun være sikret under virksomhedens arbejdsskadeforsikring. Eksempel 9 En praktisk anlagt stud.jur., Morten, hjalp efter opfordring sin arbejdsgiver, Henrik, med at slå græs hjemme i advokatens have. Henrik havde som advokat tegnet en arbejdsskadesikring for sine ansatte. Morten kom til skade, da han slog græsset. Skaden blev anerkendt som en håndsrækningsskade, der blev dækket af Henriks arbejdsskadesikring. Undtagelsen i 48, stk. 6 kan dog alligevel få betydning i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke har tegnet forsikring. Såfremt en sikringspligtig arbejdsgiver ikke har tegnet forsikring, vil han være forpligtet til at refundere udbetalte beløb til Arbejdsskadestyrelsen jf. 52, stk. 2. I tilfælde, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vil arbejdsgiveren ikke have sikringspligt og derfor heller ikke være forpligtet til at refundere beløb til Arbejdsskadestyrelsen. I disse tilfælde vil det være afgørende at kunne afgrænse arbejde i den private husholdning og private tjenester fra arbejde i arbejdsgiverens erhvervsmæssige virksomhed. 6

7 4.4. Når den ansatte er selvstændig I de tilfælde, hvor en privat person antager en selvstændig håndværker til at udføre et stykke arbejde, er der ikke tale om et ansættelsesforhold, som er omfattet af 2, medmindre privatpersonen har instruktionsbeføjelsen i forhold til denne håndværker. Håndværkeren vil typisk have instruktionsbeføjelsen selv og bliver derfor ikke ansat, men er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende og kan frivilligt vælge at tegne en arbejdsskadesikring i medfør af 48, stk. 2. Dette gælder også, når håndværkeren udfører arbejde i sin fritid, hvis arbejdet udføres som hjælp til familie, venner eller naboer. Det er placeringen af instruktionsbeføjelsen, der er afgørende for om der skal tegnes en forsikring og ske tilmelding til AES. Eksempel 10 En elektriker, Esben, som mod eller uden aflønning, hjælper sin nabo, Andreas, med at trække strøm i dennes nye køkken, vil ikke være omfattet af undtagelsen i 48, stk. 6. Dette skyldes, at Esben ikke er underlagt Andreas instruktionsbeføjelse. På tilsvarende måde vil en håndværker, der er ansat som lønmodtager ikke blive betragtet som selvstændig, selvom han udfører et stykke arbejde, der ligger indenfor hans faglige område. Det er ikke afgørende om man er ansat eller selvstændig det er igen instruktionsbeføjelsen, der afgør om der er sikringspligt. Elektrikeren vil derfor efter omstændighederne kunne være antaget, når han hjælper en nabo med at sætte en lampe op, hvis han derved er underlagt naboens instruktionsbeføjelse (se ovenfor punkt 4.1) Såfremt der er tale om hjælp til eksempelvis fældning af et træ, vil hjælpen kunne være omfattet af lovens 2, stk. 1, hvis Esben ved udførelsen af hjælpen for Andreas underlægges Andreas instruktionsbeføjelse. Undtagelsen i 48, stk. 6 kan derfor efter en konkret vurdering finde anvendelse. 5. Håndsrækning Praksis har vist, at undtagelsesbestemmelsen hovedsageligt anvendes i forbindelse med håndsrækninger. Håndsrækningsbegrebet svarer til begrebet private tjenester i 48, stk. 6. Efter lovens 2, stk. 1 omfatter den berettigede personkreds også midlertidige og rent forbigående arbejdsindsatser, uanset om indsatsen aflønnes eller ej. Der kan være tale om arbejde af helt ned til få minutters varighed. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en arbejdsindsats, som er omfattet af loven, lægges der vægt på om: - arbejdet er udført i den anden persons interesse - der er tale om en nødvendig hjælp - tilskadekomne er blevet opfordret til at yde hjælp - hjælpen har haft et sådant omfang, at den kan betragtes som en arbejdsmæssig indsats. Eksempel 11 En sekretær for et menighedsråd, Niels, var i tjenstligt besøg hos en borger, Karen, og blev af denne bedt om at hjælpe med at skubbe en bil i gang. Hjælpen var nødvendig, men forventedes kun at ville tage 5 minutter. Sagen blev anerkendt som en arbejdsskade. Forholdet var undtaget fra sikringspligt. 7

8 Mere omfattende arbejdsopgaver kan dog også udgøre en håndsrækning. Arbejde som skal vare flere dage, og som er planlagt i forvejen, kan således også være omfattet af begrebet. Eksempel 12 Benny var blevet opfordret til at hjælpe med at bygge sommerhus som ulønnet medhjælp. Sagen blev anerkendt som en arbejdsskade, og arbejdsgiveren var undtaget fra sikringspligt, da ansættelsesforholdet ikke oversteg 400 timer inden for et kalenderår.. Håndsrækningsbegrebet vedrører både situationer, som er omfattet af en lovpligtig arbejdsskadesikring og situationer, som er undtaget fra sikringspligten i medfør af 48, stk. 6. En håndsrækning kan således både vedrøre hjælp til en fastansat erhvervsdrivende eller til hjælp i privat husholdning eller tjeneste. I tilfælde, hvor håndsrækningen ydes til en privatperson, vil tilfældet ofte være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i 48, stk. 6. En fyldestgørende fremstilling af håndsrækningsbegrebet findes i vejledning om anerkendelse af skade ved håndsrækning 6. Foreninger Arbejde for en forening kan ikke sidestilles med en privat tjeneste eller arbejde i den private husholdning, og undtagelsesbestemmelsen i 48, stk. 6 finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor et arbejde udføres for foreninger. Som eksempel kan nævnes en grundejerforening bestående af 20 ejerboliger med hver sit matrikelnummer og et fællesareal. Udfører et medlem arbejde på fællesarealer kan spørgsmålet alene blive, om foreningen har sikringspligt efter 48, stk. 1. Udfører et medlem arbejde for et andet medlem ved at klippe dette medlems hæk, er dette omvendt ikke arbejde for foreningen, men i stedet en håndsrækning, hvorfor 48, stk. 6 kan anvendes. Der henvises i øvrigt til vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring 7. Særlige ordninger med kommunalt tilskud I medfør af lov om social service 78, stk. 5 og bekendtgørelse nr. 78 af 25. januar 2005, kan der ydes tilskud til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for en ledsager for at kunne færdes udenfor hjemmet. Tilskuddet udbetales kontant til den støttekrævende person, som derefter selv ansætter en ledsager og tilrettelægger ordningen i øvrigt. I disse tilfælde må den støttekrævende person opfattes som arbejdsgiver. Arbejdet med støtte til at ledsage en person med nedsat funktionsevne, er utvivlsomt indeholdt i begrebet privat tjeneste i 48, stk. 6. Efter de gældende regler kan der udelukkende bevilges støtte til ledsagerordningen 15 timer månedligt (180 timer årligt). Derfor vil der som udgangspunkt ikke være pligt til at tegne arbejdsskadesikring for en person som er ansat i en ledsagerordning. Nogle kommuner udbetaler økonomisk støtte til børnepasning til forældre, hvis børn er på venteliste til en institutionsplads. Børnepasningsarbejde for private er omfattet af begreberne i 48, stk. 6. Forældrene har ansættelses- og instruktionsbeføjelser overfor den ansatte, hvorfor de må betragtes 8

9 som arbejdsgivere. Såfremt arbejdet ikke overstiger 400-timersgrænsen vil forholdet være undtaget fra sikringspligten. Lignende støtteordninger, hvor der sker udbetaling af et kontant beløb til en støttekrævende person, der selv har ansættelses- og instruktionsbeføjelser, vil ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i 48, stk. 6, når blot den pågældende ikke modtager hjælp i mere end 400 timer samlet per kalenderår. 9

Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger

Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger (29. Januar 2004) 1. Indledning...2 1.1. Vejledningen...2 1.2. Regler...2 1.2.1. Personkredsen...2 1.2.2. Skaden...3 1.2.3. Arbejdet...3 1.2.4. Antagelsesforhold...3

Læs mere

Vejledning om tilskud til private pasningsordninger

Vejledning om tilskud til private pasningsordninger Vejledning om tilskud til private pasningsordninger 1. Indledning: Forældre i Horsens Kommune har mulighed for at vælge privat pasning af deres barn. Horsens Kommune yder tilskud til privat pasning i henhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

Kvalitetsstandard for BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed 25. nov. 2010 Kvalitetsstandard for BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring

Vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring Arbejdsskadestyrelsen 1. udgave 10. november 2006 Vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Generel del...4 2. Foreningsbegrebet...4 2.1. Definition

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende BEK nr 1110 af 26/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0017989 Senere ændringer til

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 95 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009 8. juli 2009. Nr. 730. Bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv m.v. I medfør af 3, stk. 2, 7, stk. 5, 11, 14 a, stk. 5, 16 a, stk.

Læs mere

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom I det følgende redegøres for reglerne for betaling af løn under sygdom til medarbejdere. Vejledningen er opdelt således, at

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling

Læs mere

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016 Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016 Skanderborg Kommune 1 Kvalitetsstandard Socialpædagogisk støtte 85... 4 Kvalitetsstandard - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 96... 7 Kvalitetsstandard

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7.

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7. Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Odsherred Kommunes kvalitetsstandard om ledsagerordningen ikke er i overensstemmelse med servicelovens 97, stk. 7. 15-07- 2010 I forlængelse af Odsherred Kommunes

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Indholdsfortegnelse 1. Indhold 2. Udbetaling af erstatningsydelserne 3. Baggrund 4. Tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Click here to enter text. Bilag 2 - Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig

Læs mere

Ansættelseskontrakt for handicaphjælper

Ansættelseskontrakt for handicaphjælper Ansættelseskontrakt for handicaphjælper Standardkontrakten er udarbejdet af KL og FOA - Fag og Arbejde Arbejdsgivers navn, adresse og evt. CVR-nummer (Skal udfyldes) Arbejdstagers navn, adresse og cpr.nr.

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Skat ved venne- og familietjenester

Skat ved venne- og familietjenester - 1 Skat ved venne- og familietjenester Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I lovforslaget af 25. april 2012 om skærpet kontrol vedrørende sort arbejde, som omtalt de seneste 2 uger, d.v.s.

Læs mere

DDS februar 1999. Landemærket 11. DK 1119 København K. Tlf. +45 33 95 50 00 Fax +45 33 95 51 56 RY BOGTRYKKERI 8689 1244

DDS februar 1999. Landemærket 11. DK 1119 København K. Tlf. +45 33 95 50 00 Fax +45 33 95 51 56 RY BOGTRYKKERI 8689 1244 DDS februar 1999 Landemærket 11 DK 1119 København K Tlf. +45 33 95 50 00 Fax +45 33 95 51 56 RY BOGTRYKKERI 8689 1244 Orientering... om arbejdsgivernes rettigheder og pligter efter dansk lovgivning om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET FORSIKRING PÅ AARHUS kring Forsi 1 SELVFORSIKRING Aarhus Universitet er selvforsikret, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 Selvforsikring betyder, at Aarhus Universitet ikke må

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8317 Fremsat den 16. november 2012 af social-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 Sag 1/2015 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Experian A/S (advokat Jens Lund Mosbek) Biintervenient til støtte

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET FORSIKRING PÅ AARHUS kring Forsi 1 SELVFORSIKRING Aarhus Universitet er selvforsikret, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 Selvforsikring betyder, at Aarhus Universitet ikke må

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 95, KONTANTTILSKUD. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 95, KONTANTTILSKUD. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 95, KONTANTTILSKUD Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 95 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang om året udarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. LBK nr 727 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0008754 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Stig Dragholm Hellebo Park 1,4,-4 3000 Helsingør. Afgørelse i din sag om særlig støtte.

Stig Dragholm Hellebo Park 1,4,-4 3000 Helsingør. Afgørelse i din sag om særlig støtte. Stig Dragholm Hellebo Park 1,4,-4 3000 Helsingør Afgørelse i din sag om særlig støtte. Ankestyrelsen har truffet afgørelse i din sag om klage over Helsingør Kommunes afgørelse truffet den 2. februar 2015.

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser DAGPENGE + Forsikringsbetingelser Dag-2 Gældende fra 01.02.2016 Forsikringsbetingelser PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 99 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et værksted Beskæftigelse udenfor

Læs mere

Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl.

Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl. Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl. Kapitel 1 Indledning Oversigt over reglerne Denne vejledning beskriver hvorledes de uddannelsessøgende m.fl. er sikret i tilfælde af en personskade

Læs mere

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen) BEK nr 282 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 12-122-0007 Senere ændringer

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag KEN nr 10858 af 12/10/2015 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 2014-213-60295 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. " Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23.

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016

Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016 Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016 Kunder optaget før 01.07.1999 Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring - tegnet i tilknytning til pensionsordning i PenSam 1. Tegning Forsikringen

Læs mere

Information om. Ledsageordningen

Information om. Ledsageordningen Socialforvaltningen Borgercenter Handicap Information om Ledsageordningen Til borgere og ledsagere om hvordan vi tilrettelægger ledsagelse 1 Indholdsfortegnelse Information om... 1 Ledsageordningen...

Læs mere

Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge

Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet YU-Sekretariatet Att.: Majbritt Rothmar Stormgade 10 1009 Kbh. K Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet har ved mail af 4. januar 2008 anmodet om bemærkninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel LBK nr 1047 af 28/10/2004 (Gældende) Senere ændringer til forskriften LOV Nr. 1424 af 22/12/2004 19 a LOV Nr. 1425 af 22/12/2004 LOV Nr. 304 af

Læs mere

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Tillykke med dit nye fleksjob: I forbindelse med din ansættelse bedes du være opmærksom på følgende. Hvor lang tid kan jeg være ansat i fleksjob:

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Læs mere

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 om Arbejds- og Socialvæsenet i Grønland fastsættes:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støtte til handicapbil. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Støtte til handicapbil. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Støtte til handicapbil Omsorg og Sundhed Godkendt af Social og Forebyggelsesudvalget den 10. maj 2016 Støtte til handicapbil Lovgrundlag for indsatsen 114 i Lov om Social Service / BEK

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Privat pasningsordning Privat børnepasser Ung i huset

Privat pasningsordning Privat børnepasser Ung i huset Privat pasningsordning Privat børnepasser Ung i huset Godkendt af Udvalget for Børn og Familie den 12. april 2011 / Redigeret af Pladsanvisningen den 21. april 2016 grundet ændring af lovgivning. Den private

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til

Læs mere

Når forældre er arbejdsgivere: tilskud til privat børnepasning

Når forældre er arbejdsgivere: tilskud til privat børnepasning Når forældre er arbejdsgivere: tilskud til privat børnepasning Når forældrene ansætter en børnepasser, skal de overholde lovgivning, bl.a. om skat, ATP, forsikring, feriegodtgørelse mv. Vejledningen her

Læs mere

Dialog og vejledning ved start. - Sparring og dialog med virksomhedskonsulent fra Væksthus Midtjylland

Dialog og vejledning ved start. - Sparring og dialog med virksomhedskonsulent fra Væksthus Midtjylland Dialog og vejledning ved start - Sparring og dialog med virksomhedskonsulent fra Væksthus Midtjylland Vejledning til iværksættere og små virksomheder Vejledning tilbydes; Iværksættere (inden CVR-registrering)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Hvem kan tegne forsikringen? 2. Hvad er DAGPENGE + 3. Oplysninger. 4. Ikrafttræden. 5. Karens. 6.

Indholdsfortegnelse. 1. Hvem kan tegne forsikringen? 2. Hvad er DAGPENGE + 3. Oplysninger. 4. Ikrafttræden. 5. Karens. 6. Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan tegne forsikringen? 2. Hvad er DAGPENGE + 3. Oplysninger 4. Ikrafttræden 5. Karens 6. Selvrisiko 7. Hvornår udbetales ydelsen? 8. Hvem modtager ydelsen? 9. Hvor stor er

Læs mere

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5014-49035 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008 i sag nr. A2007.183: Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (advokat Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer

Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Ansættelseskontrakt for funktionærer er udarbejdet med henblik på opfyldelse af betingelserne i Lov om arbejdsgiverens pligt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Jura, udbud og forsikring Grundsætningerne for kommunalt grundsalg Når en kommune skal afhænde jord, fast ejendom eller grundarealer, så skal det gøres med øje

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018 Sag 253/2017 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Henrik Juel Halberg)

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Vejledning om erstatning ved dødsfald

Vejledning om erstatning ved dødsfald Vejledning om erstatning ved dødsfald 7. marts 2005 1. Indledning om dødsfald som følge af arbejdsskader 2. Arbejdsskadereformen 2.1. Frister og En samlet afgørelse 2.2. Det nye ulykkesbegreb 2.3. Erhvervssygdomsfortegnelsen

Læs mere

OVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM. Kommunala Arbeiðsgevarafelagið. Tandlægeforeningen

OVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM. Kommunala Arbeiðsgevarafelagið. Tandlægeforeningen OVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM Kommunala Arbeiðsgevarafelagið og Tandlægeforeningen 2015 2017 Indholdsfortegnelse 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 1 2 AFGRÆNSNING... 1 3 MÅNEDSLØNNEDE...

Læs mere

TILSKUD TIL PRIVAT BØRNEPASNING PLADSANVISNINGEN BØRNEFORVALTNINGEN BRØNDBY KOMMUNE

TILSKUD TIL PRIVAT BØRNEPASNING PLADSANVISNINGEN BØRNEFORVALTNINGEN BRØNDBY KOMMUNE TILSKUD TIL PRIVAT BØRNEPASNING PLADSANVISNINGEN BØRNEFORVALTNINGEN BRØNDBY KOMMUNE INDHOLD TILSKUD TIL PRIVAT PASNING... 2 BØRNENES ALDER OG ANTAL BØRN... 2 AFTALER OM TILSKUD TIL PRIVAT PASNING... 3

Læs mere

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 13/07

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 13/07 Orienteringsbrev til kommunerne nr. 13/07 22. august 2007 Erstatter orienteringsbrev nr. 09/07 Til samtlige kommuner Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE Lovpligtig arbejdsskadeforsikring til frivillige Udskrevet: 2017 Indhold Lovpligtig arbejdsskadeforsikring til frivillige......................................... 3 2 Guide Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om seniorjob

Bekendtgørelse af lov om seniorjob LBK nr 1090 af 15/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j. nr. 15/11071 Senere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

Værdiansættelse fri bolig direktør

Værdiansættelse fri bolig direktør Page 1 of 6 Værdiansættelse fri bolig direktør Dokumentets dato 27 apr 2010 Dato for 17 maj 2010 14:31 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed SKM2010.328.SR Skatterådet Sagsnummer 09-204226 Dokumenttype

Læs mere

Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning).

Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning). Forord Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning). Vejledningen besvarer de spørgsmål, der typisk forekommer

Læs mere