4 5 6 om dagen Tips Elevopgaver til Frugt og grønt... 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 5 6 om dagen... 11 Tips... 13 Elevopgaver til Frugt og grønt... 14"

Transkript

1 N E S S A L d a m K n i d g o D g i D A M

2 MADKLASSEN Indhold Indledning SUND MAD ER GODT FOR DIG Y-tallerkenen... 4 Madpakkehånden... 4 De Officielle Kostråd... 5 Hvad er der i maden?... 6 Vitaminer og mineraler... 6 Fedt... 7 Kulhydrat... 8 Proteiner... 8 Mål energien... 9 Madlavning... 9 Elevopgaver til Sund mad er godt for dig FRUGT OG GRØNT om dagen Tips Elevopgaver til Frugt og grønt KROP OG MOTION Energi Dyrk motion Elevopgaver til Krop og motion MADKLASSEN Dig og din mad 6 SUKKER Hvad er sukker? Sukker i mange former Slik og sodavand Så meget sukker må du få Elevopgaver til Sukker LÆS PÅ MÆRKERNE Hvad er der i maden? Ingrediensliste Næringsdeklaration Nøglehullet Fuldkornslogoet Økologisk mad Elevopgaver til Læs på mærkerne.. 26 HUSK GOD KØKKENHYGIEJNE Hvad er mikroorganismer? Nyttige mikroorganismer Fordærvende mikroorganismer. 28 Sygdomsbakterier Virus Holdbarhed af madvarer Varme og kulde Konservering af madvarer Mikroorganismer i forskellige madvarer God køkkenhygiejne Elevopgaver til Husk god køkkenhygiejne INDHOLD 2

3 MADKLASSEN Dig og din mad Indledning Mad er vigtig for kroppen. Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser. Hvad er der i den mad, vi spiser, og hvorfor er noget mad sundere end andet? Du har sikkert hørt, at frugt og grønt er sundt, men ved du hvorfor? Ved du hvilke bakterier, der kan leve i kød, hvis det ikke steges igennem? Og ved du hvilke informationer, der skal stå i en varedeklaration? Det og meget mere kan du finde svar på ved at læse videre. Materialet her er inddelt i 6 kapitler: Sund mad er godt for dig Frugt og grønt Krop og motion Sukker Læs på mærkerne Husk god køkkenhygiejne Der er opgaver til sidst i hvert kapitel. Undervisningsmaterialet om MADKLASSEN er udviklet af Fødevarestyrelsen sammen med skolelærere. Materialet er tiltænkt elever på klassetrin til brug i madkundskab samt tværfagligt i fx dansk og natur/teknik eller biologi. MADKLASSEN Dig og din mad INDLEDNING 3

4 SUND MAD ER GODT FOR DIG SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil. Og ligesom bilen løbende skal have tilført benzin, skal kroppen også løbende have tilført energi i form af mad. Mad er derfor nødvendigt, for at kroppen kan fungere. Det er godt at spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider på en dag, fordi måltiderne hver især indeholder forskellige madvarer. Der er større chance for, at du får dækket dit behov for vitaminer og mineraler, ligesom du får mindre lyst til at spise for meget sidst på dagen. Uanset hvor mange måltider du spiser om dagen, er det vigtigste dog, at du spiser sundt og varieret. Alle de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, du har behov for, findes i maden, men i meget varierende mængde fra den ene madvare til den anden. Derfor er det vigtigt at veksle mellem at spise mad fra disse 4 madvaregrupper: Brød, gryn, kartofler, ris og pasta Frugt og grønt Kød, fisk, æg, mælk og ost Smør, olie og margarine Y-tallerkenen GI MADPAKKEN EN HÅND Sund mad er varieret mad. Der er ikke kun én slags mad, der er sund. Hvis du vil være sikker på at spise sundt, kan du prøve Y-tallerkenmodellen, der viser, hvordan du skal øse op på tallerkenen. 2/5 af portionen skal være brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 skal være grønsager 1/5 skal være kød, ost, eller fisk Denne opdeling danner et Y på tallerkenen. Som du kan se, skal der fx være dobbelt så mange grønsager som kød på din tallerken. Madpakkehånden En sund madpakke er vigtig til en lang skoledag. En god og sund madpakke består af 5 forskellige madvaregrupper en for hver finger på hånden. Husk derfor på Madpakkehånden, når du smører din madpakke. En sund madpakke indeholder Madpakkehånden består af: Grønt gnavegrønt, salat salat eller eller pålæg pålæg Brød helst rugbrød eller eller fuldkornsbrød Pålæg kød, ost ost eller eller æg æg Fisk mindst én en slags slags fiskepålæg fiskepålæg Frugt det friske og og søde søde MADKLASSEN En sund Dig madpakke og din Kapitel indeholder 1 Hvorfor er madpakken vigtig SUND MAD 4 Ca. 1/3 af vores daglige kost bliver dækket, mens vi er

5 SUND MAD ER GODT FOR DIG De Officielle Kostråd Fødevarestyrelsen har lavet de Officielle Kostråd, som bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed. Når du følger de Officielle Kostråd vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens du gør det nemmere at holde en sund vægt. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv Når du spiser varieret, dvs. forskellig slags mad, så er du sikker på at få alle de forskellige slags næringsstoffer, som din krop har brug for. For at holde dig sund og slank, skal du huske at være fysisk aktiv og ikke spise for meget. Spis frugt og mange grønsager Er du over 10 år, skal du helst spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Halvdelen eller mere skal gerne være grønsager. Spis mere fisk Du skal helst spise fisk to gange om ugen til aftensmad og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne spise 350 gram fisk om ugen. Over halvdelen (ca. 200 gram) skal gerne være fed fisk som laks, ørred, makrel og sild. Vælg fuldkorn Når du spiser brød, pasta og anden mad med korn i, skal det helst være med fuldkorn i. Fuldkorn betyder, at hele kornet, inkl. skalddelene, er brugt. Det er fx rugbrød, havregryn og fuldkornspasta. Du kan med fordel spise brød og pasta, der har fuldkornslogoet på. Vælg magert kød og kødpålæg Magert kød er kød med lavt fedtindhold gerne under 10 %. Du skal helst vælge magert kød i stedet for kød med højt fedtindhold. Vælg magre mejeriprodukter Du skal gå efter magre mejeriprodukter, der har et lavt fedtindhold. Det kan fx være mælk eller yoghurt lavet på skummet-, mini- eller kærnemælk og oste med max 17 % fedt. Spis mindre mættet fedt Fedt er vigtigt for kroppen. Du bør dog skære ned på det mættede fedt, det vil sige fedt, som kommer fra dyr (smør, mælk, ost, kød). Vælg derfor ofte planteolier (fx rapsolie og olivenolie) i stedet for smør. Spis mad med mindre salt Det er ikke sundt for kroppen at spise for meget salt, og det kan give alvorlige sygdomme senere i livet. Du skal helst ikke spise mere end maks. 1 teske salt om dagen. Husk, at der generelt er meget salt i færdigfremstillede madvarer, som fx færdigretter, brød og sovser. Spis mindre sukker Du kan med fordel halvere dit sukkerindtag. Byt slik og kager ud med frugt og nødder og spis kun slik, kager og sodavand ved særlige lejligheder. Drik vand Sluk altid tørsten i vand. Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand indeholder ingen energi i modsætning til for eksempel sodavand og juice. Du kan læse mere om de Officielle Kostråd på MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 1 SUND MAD 5

6 SUND MAD ER GODT FOR DIG Hvad er der i maden? Maden indeholder en lang række stoffer, som kaldes næringsstoffer. Det er disse næringsstoffer i maden, som er brændstof for kroppen. Når næringsstofferne forbrændes i kroppen, dannes der energi. De vigtigste energigivende næringsstoffer er: Fedt Kulhydrat Protein De energigivende næringsstoffer kaldes også makronæringsstoffer. Makro betyder stor det er store næringsstoffer, og de findes ofte i store mængder i vores mad. Ud over makronæringsstofferne findes der også mikronæringsstoffer. Mikro betyder lille det er små næringsstoffer, som findes i små mængder i maden. Vitaminer og mineraler er mikronæringsstoffer. Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler er vigtige for dig. Faktisk ville vi mennesker slet ikke kunne leve, hvis vi ikke fik dem. Vitaminerne A, B, C, D, E og K Vitaminer er for kroppen, hvad kæden er for en cykel. Hvis der ikke er nogen kæde på en cykel, kan man trampe lige så hårdt, man vil i pedalerne, men hjulene drejer ikke rundt alligevel. Sådan ville det også være, hvis du slet ikke fik vitaminer - så ville din krop ikke kunne fungere. Der findes flere forskellige slags vitaminer. De hedder et bogstav som A, B, C, D, E eller K. Og du har brug for alle slags. Forskellige slags madvarer indeholder forskellige slags vitaminer. Fx er der mange C-vitaminer i appelsiner, A-vitaminer i gulerødder og D-vitaminer i fed fisk. Derfor skal du spise varieret, så du er sikker på at få alle slags vitaminer. Mineraler Kroppen har også brug for mineraler. Dem skal du bruge for at få vitaminerne til at virke. Mineraler er også en form for byggeklodser i kroppen. Blandt andet skal du bruge mineralet jern for at kunne danne blod. Mineraler er - ligesom vitaminer - livsvigtige. Du kan ikke undvære dem. Så længe du er ung eller er barn, vokser du. Derfor har du brug for meget af det mineral, der hedder calcium, da det er med til at bygge dine knogler op. Calcium er der meget af i mælkeprodukter. To andre livsvigtige mineraler er jod og jern. Jod findes primært i mælk og fisk. Desuden er der tilsat jod i salt. Jern findes i mange slags mad, for eksempel kød, fisk, fjerkræ, kål, kartofler eller citrusfrugter. De fleste raske mennesker får automatisk dækket deres behov for vitaminer og mineraler ved at spise almindelig, varieret mad. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 1 SUND MAD 6

7 SUND MAD ER GODT FOR DIG Fedt Kroppen kan ikke undvære fedt som energikilde. Fedt bruges i opbygningen af kroppens væv og bærer nogle af vitaminerne. Fedtet i maden består af tre forskellige slags fedtsyrer; mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Fornavnene mættede og umættede forklarer fedtsyrernes kemiske opbygning. Mættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer findes især i smør, smørbare blandingsprodukter, hårde margariner, friturefedt og visse plantefedtstoffer, fx kokosfedt og palmefedt (palmin). Enkeltumættede fedtsyrer Enkeltumættede fedtsyrer kaldes også monoumættede fedtsyrer. De findes i ret store mængder i alle fedtstoffer. Olivenolie og rapsolie har et særligt højt indhold. Flerumættede fedtsyrer Flerumættede fedtsyrer kaldes også polyumættede fedtsyrer. De findes især i bløde margariner og i olie som sojaolie og vindruekerneolie. Flerumættede fedtsyrer findes også i fede fisk som makrel, laks og sild. Fedtsyrerne findes i forskellige mængder i forskellige fødevarer. I nogle er der flest mættede, i andre er der enten de enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer. Får du et højt indhold af mættede fedtsyrer, påvirker det blodets kolesteroltal i uheldig retning, mens enkelt- og flerumættede fedtsyrer ikke har samme uheldige virkning og er gode i små mængder. For at spare på det mættede fedt er det en god idé at: vælge magert kød huske at skære fedtkanten fra, hvis kødet er fedt spise magre mælkeprodukter spise fisk bruge olie frem for smør MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 1 SUND MAD 7

8 SUND MAD ER GODT FOR DIG Kulhydrat Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. Stivelse Der er forskellige slags kulhydrater. Stivelse er det mest almindelige kulhydrat. Det findes blandt andet i brød, gryn, kartofler, ris og pasta. Fibre Der er også en særlig slags kulhydrater, som hedder fibre. Fibre er i mange ting, fx i rugbrød, havregryn og frugt og grønsager. Fibre mætter meget og er vigtige for at holde din mave og dit tarmsystem i gang. Sukker i frugt og grønt Kulhydrater er også forskellige slags sukker. Frugt og grønt indeholder naturligt sukker. Sukker herfra kan stort set indgå i ubegrænset mængde i en sund kost. I andre fødevarer som bl.a. sodavand, slik og kager, er sukkeret tilsat som en ingrediens. Det er en god idé at spare på fødevarer med tilsat sukker. Proteiner Proteiner er kroppens byggesten. De bruges til at opbygge bl.a. celler og væv i kroppen. Proteiner indgår også i vores antistoffer, som er en del af kroppen immunforsvar. Proteiner er altså vigtige for vores helbred. Proteiner får man især fra animalske produkter: Kød Fisk Fjerkræ Æg Mælkeprodukter Ost Linser, bønner og ærter er også gode proteinkilder. Det er planteprodukter eller vegetabilske produkter, som de også kaldes. Ud over protein indeholder de også kostfibre, som er gode for dig. Linser, bønner og ærter er gode alternativer til animalsk protein. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 1 SUND MAD 8

9 SUND MAD ER GODT FOR DIG Mål energien Du får de energigivende næringsstoffer i maden fra fedt, kulhydrat, protein, fibre og alkohol. Man kan måle, hvor meget energi der er i maden. Til at måle bruges måleenhederne kilojoule (kj) eller kilokalorier (kcal). Kilokalorier kaldes i daglig tale bare kalorier. En kalorie er det samme som 4,2 kilojoule. Der er forskellige mængder energi i de forskellige næringsstoffer. Ved forbrændingen i kroppen omdannes fedt, kulhydrater, protein sådan: 1 gram fedt = 37 kilojoule eller 9 kalorier 1 gram protein = 17 kilojoule eller 4 kalorier 1 gram kulhydrat = 17 kilojoule eller 4 kalorier 1 gram fibre = 8 kilojoule eller 2 kalorier 1 gram alkohol = 29 kilojoule eller 7 kalorier Kroppen spiser energi Hvis du får for mange kilojoule, og dermed får for meget energi i forhold til, hvad du forbrænder, tager du på i vægt. Energien forsvinder nemlig ikke bare fra din krop, hvis du ikke bruger den. Den bliver gemt i depoter. Det betyder samtidig, at man kan klare sig i lang tid uden at få ny energi, hvis man får brug for det. Eller at man kan lave noget hårdt, hvor man bruger meget energi på én gang. Omvendt taber du dig, hvis du spiser mindre energi, end kroppen skal bruge. Madlavning Det meste af det vi spiser, bliver tilberedt først. Kartoflerne bliver kogt, kyllingen har været i ovnen, og grønsagerne er stegt på en stegepande. Måden, maden tilberedes på, har tit betydning for hvor sund maden er. Der er fx stor forskel på, om maden er blevet stegt i meget smør, eller om den bare har været et dyp i kogende vand. Koge Der kan godt forsvinde nogle vitaminer fra maden, når den varmes op. Hvis du fx koger gulerødder, vil nogle af vitaminerne ryge ud i vandet. Derfor er det en god idé også at spise grønsagerne rå en gang imellem. Hvis du godt kan lide bløde grønsager, kan du dampe dem i stedet for at koge dem. Så beholder de flere af vitaminerne. Stege Man kan stege i en gryde eller på en stegepande. Når man steger, plejer man at komme fedtstof i form af lidt olie eller smør på panden. Så hænger det man steger ikke fast på panden og bliver brændt. Fedtstof giver også en flot gylden farve og lidt ekstra smag, når man bruger det til at stege med. Spar på fedtstoffet Når man steger grønsager, skal man være meget forsigtig med ikke at komme for meget olie eller smør på. For grønsagerne opsuger en del fedtstof. Kød suger ikke fedt til sig på samme måde som grønsager. Fedtet i kødet stammer fra kødet selv, og man kan skære ned på det ved at vælge fedtfattigt kød som kylling og kalkun. Grille Der er mange forskellige slags kød og grønsager, som kan grilles. Når du griller, skal du huske at holde saften fra det rå kød væk fra stegt kød, grønsager og salat. For den rå kødsaft kan indeholde bakterier, der kan gøre dig syg. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 1 SUND MAD 9

10 FOR DIG SUND MAD ER GODT Elevopgaver til SUND MAD ER GODT FOR DIG Hvad spiser I? 1. Læs teksten De Officielle Kostråd eller find de Officielle Kostråd på 2. Lav en undersøgelse over, hvad du og dine kammerater spiser til: morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider. 3. Vurder besvarelserne og lav en konklusion: spiser I sundt? Kulhydrater 1. Læs teksten Hvad er der i maden? og lav et lille foredrag om kulhydrater: - hvad er kulhydrater? - hvor er de? - h vad bruger kroppen kulhydrater til? Fedt 1. Læs teksten Hvad er der i maden? og lav et lille rap eller digt om fedt: - hvad er fedt? - hvor er det? - er det vigtigt eller skadeligt? - hvad bruger kroppen fedt til? Protein 1. Læs teksten Hvad er der i maden? og lav et lille foredrag om protein: - hvad er proteiner? - hvor er de? - hvad bruger kroppen proteiner til? Energi 1. Læs teksten Mål energien. 2. Beregn hvor meget energi der var i den aftensmad, du spiste i går. Hvor meget kom fra fedt, hvor meget fra kulhydrater og hvor meget fra protein? Reklamer 1 1. Lav en liste over alle de reklamer, I kan komme i tanke om, der handler om mad og drikke. 2. Inddel dem i forskellige kategorier sodavand, slik, madvarer, m.m. 3. Snak om reklamernes betydning for jeres valg af varer, når I skal handle. 4. Lav din egen reklame for en sund madvare. Kampagne 1. Lav en kampagne der skal få dig og dine kammerater til at spise sundt. Klassens top Lav klassens top10 over hvilken morgenmad, frokost og aftensmad, der er mest populær. 2. Vurder listen ud fra hvor sund den er. Er I en sund klasse? Der var engang 1. Lav et lille eventyr der fortæller om kampen mellem det sunde og det usunde. Gå i køkkenet/skolekøkkenet 1. Lav et sundt frokostmåltid - Forslag: Kartoffelpandekage med bacon. En stor grovbolle med salat, tomat, agurk og måske pålæg. En portion salat med brød til 2. Lav et sundt aftensmåltid - Forslag: Pasta med kød- og grønsagssovs. Tomatsuppe. Laks med rodfrugter Find opskrifter på MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 1 SUND MAD 10

11 FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Hvorfor er frugt og grønt sundt? A, B, C vitaminernes alfabet. Frugt og grønt indeholder mange vitaminer og mineraler, som er vigtige for dig. Faktisk ville vi mennesker slet ikke kunne leve, hvis vi ikke fik dem. Frugt og grønt indeholder også fibre, som er gode for maven og som mætter godt. Spiser du en gulerod, vil der gå længere tid, før du er sulten igen, end hvis du spiser et stykke hvidt franskbrød. Når kroppen har taget alle de gode stoffer ud af maden, kommer der jo noget ud i den anden ende. Men maden har været på en lang rejse gennem maven og tarmene, før den ender i toilettet. Det er her fibrene er vigtige. De gør nemlig madens rejse gennem maven meget lettere. Selv om det måske ikke er noget, du tænker over hver dag, så er det virkelig vigtigt for dig, at du kan gå på toilettet. Ellers får du ondt i maven. Fødevarer med et højt indhold af kostfibre er fx: Frugter og grove grønsager hvor skrællen spises med Fuldkorn fx rug og havre som i rugmel, havregryn, grahams- og fuldkornsmel Bælgfrugter - bønner, kikærter og linser 6 om dagen Danskerne spiser i gennemsnit ca. fire stykker om dagen eller 400 gram frugt og grønt. Vi er blevet bedre til at spise frugt og grønt. Faktisk viser undersøgelser, at vi spiser mere frugt og grønt i dag end for 20 år siden. Jo mere mad du spiser, jo mere frugt og grønt skal du også spise. En tommelfingerregel er, at hvis du er over ti år, skal du spise omkring 600 gram frugt og grønt om dagen og hvis du er under 10 år skal du spise omkring 400 gram. Men det gør ikke noget, hvis du spiser mere. Bare du også husker at spise andet mad. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 2 FRUGT OG GRØNT 11

12 FRUGT OG GRØNT 600 gram = seks stykker frugt eller grønt Som en tommelfingerregel kan du regne med, at 600 gram svarer til seks stykker frugt eller grønt. Men det er selvfølgelig ikke al frugt og grønt, der vejer det samme. Der er forskel på en ananas og et salathoved. Hvis du vil være mere præcis, kan du veje maden på en køkkenvægt. Eller du kan sammenligne med noget andet. To hele skiver rugbrød vejer for eksempel omkring 100 gram. Forskellige slags Det er vigtigt, at du spiser både frugt og grønsager. Faktisk skal mindst halvdelen af den frugt og grønt du spiser være grønsager gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Og det er vigtigt, at du spiser forskellige slags. Du kan altså ikke bare spise seks bananer eller seks gulerødder hver dag. Det bedste er at spise flere forskellige slags frugt eller grønt - til morgenmad, frokost og aftensmad og som snack i løbet af dagen, når du er småsulten. Både frisk og frosset Frossen og konserveret frugt og grønt er lige så godt som frisk, så længe produktet ikke er tilsat sukker. Så hvis du spiser frugt eller grønt fra dåse tæller det med - fx babymajs og flåede tomater. Det gør heller ikke noget, at grønsager og frugter har været frosset, før man spiser dem. De er lige sunde, hvad enten de kommer lige fra haven eller lige fra dybfryseren. Frugt og grønt, der er en del af en ret, fx gulerødder i en gryderet eller ananas på en pizza, tæller også med. Tørret frugt Tørret frugt tæller ikke med i de 6 om dagen, da de indeholder 6-7 gange så meget energi som frisk frugt. I mindre mængder er det dog et godt alternativ til slik og andre søde sager, da tørret frugt indeholder flere vitaminer og mineraler. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 2 FRUGT OG GRØNT 12

13 FRUGT OG GRØNT Tips Hvis du stiller frugt og grønsager frem, når du spiller computer eller ser fjernsyn, er det let at spise mere af det. Få flere tips her. Morgentips Start dagen med frugt og grønt. Kom rosiner på dine havregryn i stedet for sukker. Rosiner smager også sødt, men er bare sundere. Det kan også være andet frugt frisk eller tørret bananer eller abrikoser er søde og smager godt sammen med havregryn. Du kan også spise en hel banan, en tomat eller en skive melon sammen med resten af din morgenmad. Eller prøv at komme stykker af frisk frugt i din yoghurt naturel. Du kan også drikke et glas frugt- eller grønsagsjuice til din morgenmad. (Men husk uanset hvor mange glas juice du drikker, tæller det kun for én i 6 om dagen-regnskabet ). Madpakketips Sørg for, at du får frugt eller grønt med i madpakken. Det gode ved frugt og grønsager er, at de holder sig friske i en madpakke. Det kan være gulerødder, tomater, et stykke agurk, et æble, en pære eller en banan. Eller en blandet salat. Aftensmadtips Man kan spise en masse forskellige grønsager til aftensmaden. I kan fx komme gulerødder i kødsovsen, når I skal have spaghetti med kødsovs. De fleste gryderetter kan der komme grønsager i, og så kan man vælge de grønsager, man bedst kan lide. Det kan være tomater, gulerødder, broccoli eller alt muligt andet, du synes smager godt. Der er også mange grønsager, som man kan bage i ovnen. For eksempel tomater eller peberfrugter. Frugt er rigtig godt til at lave desserter af. Hvad med at prøve en frugtsalat med kiwi, mango og ananas, en melonsorbet serveret i melonskallen eller en frisk citronsorbet med bærsauce? Snacks Har du tænkt på, at du kan bytte chips og slik ud med frugter eller snackgrønsager, når du hygger dig foran fjernsynet eller computeren? Gulerødder, agurker, selleri, peberfrugter og mange andre grønsager kan skæres ud i stænger og sættes i et glas. Så kan du lave en dip af A38 og friske krydderurter. Du kan også lave et frugtfad med æble, pære, banan, melon og andet frugt skåret ud i stykker. Smoothie Du kan lave dine egne smoothies med kun sunde ting i, hvis I har en blender derhjemme: Juice, yoghurt, banan og forskellige slags frugter og bær. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 2 FRUGT OG GRØNT 13

14 Ø FRUGT OG GR Elevopgaver til FRUGT OG GRØNT Vitaminer 1. Lav en liste over alle de vitaminer, I kender 2. Læs teksten Frugt og grønt og find listen over vitaminer. 3. Lav en flot plakat hvor I på en spændende måde viser alle vitaminerne, der er i frugt og grønt. 6 om dagen 1. Læs teksten 6 om dagen. 2. Skriv en tekst til jeres intranet. Teksten skal fortælle om, hvor vigtigt det er at spise frugt og grønt i rigelige mængder. Bogstavleg med frugt og grønt 1. Lav små kort med alfabetets bogstaver (f.eks. 5x5cm) 2. Hver deltager skal have et stykke A4-papir og en blyant. I skal også bruge en ordbog. 3. Læg kortene i en bunke midt på bordet med bagsiden op. Træk på skift et kort. Den, der trækker, skal nævne en frugt eller en grønsag, der begynder med det trukne bogstav. 4. Skriv frugten eller grønsagen på A4-papiret. Hvis I er i tvivl om stavemåden, skal I slå op i ordbogen. Hvis I ikke kan nævne en frugt, går turen videre til næste deltager, der trækker fra bunken. De brugte kort lægges i bunden af kortene. En gang imellem blandes bunken. 5. I spiller på tid fx ½ time. Vinderen er den med flest rigtige frugter og grønsager på sit papir. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 2 Kampagne 1. Lav en kampagne for jeres klasse. Målet er at I skal spise mere frugt og grønt. 2. Hvordan vil I få jeres klassekammerater til at spise mere frugt og grønt? Hvad spiser I? 1. Lav klassens top 10 over hvilke frugter, I oftest spiser. 2. Lav klassens top 10 over hvilke grønsager, I oftest spiser. Sagt af frugt og grønt 1. Find passende bemærkninger til de forskellige frugter og grønsager, fx: - J eg føler mig presset til at være sur, sagde citronen. - J eg glider ud af min skrald, sagde bananen. 2. Lav en plakat, slogans eller lignende til at hænge op i klassen Gå i køkkenet/skolekøkkenet 1. Lav jeres egne snacks. -H vem kan lave den mest spændende snaks af de indkøbte frugter og grønsager. (Tænk på at vi også spiser med øjnene!) 2. Lav forskellige grønsagstærter og lav forskellige frugtsalater. Lav en opgørelse over hvilke forskellige frugter og grønsager I har brugt. FRUGT OG GRØNT 14 NT

15 KROP OG MOTION KROP OG MOTION MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer at komme til at veje for meget, hvis du ikke rører dig. Hvis du spiser mere end du forbrænder, sætter den ekstra mad sig som fedt på kroppen. Her er nogle grunde til at dyrke motion: Du får en fornemmelse af mere energi Du bliver bedre til at koncentrere dig i skolen Du får en bedre balanceevne Du kommer ikke så let til at veje for meget Hvis du oplever nogle af de her ting, er din kondition for dårlig, og motion kan hjælpe: Bliver du forpustet af bare at løbe lidt? Synes du, at det er hårdt at gå op ad trappen? Synes du, det er hårdt at cykle korte ture? At dyrke motion behøver ikke betyde, at du absolut skal melde dig ind i en fodboldklub eller begynde at dyrke kampsport. Det hjælper meget, hvis du indretter din hverdag, så du automatisk kommer til at bevæge dig lidt mere fx ved at cykle til skole og tage trappen i stedet for elevatoren. En times motion om dagen er passende. Energi Kroppen skal bruge energi til at holde sig i gang, og det får den gennem den mad, du spiser. Jo mere energi kroppen skal bruge, jo mere brændstof skal der fyldes i den. Og når du bruger brændstoffet til at lave energi med, fx når du løber eller hopper, så siger man, at du forbrænder energi. Energiforbrænding Selv om du sidder stille forbrænder du energi din krop har brug for energi til at holde det hele i gang. Når du trækker vejret og når dit hjerte slår, forbrænder du energi. Men hvis du er fysisk aktiv, sætter du ekstra gang i din forbrænding. For når dine muskler arbejder, bruger de energi. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 3 KROP OG MOTION 15

16 KROP OG MOTION I forhold til når du ligger ned og zapper med fjernbetjeningen, forbrænder du: Tre gange så meget energi, når du går Syv gange så meget energi, når du løber stille og roligt. Der er flere fordele, når du bevæger dig meget: Du har ikke så stor risiko for at blive tyk Din krop bliver bedre til at fortælle dig, om du er sulten eller ej Du forbedrer din kondition, så det ikke er så hårdt fx at gå på trapper og cykle en tur Du får en følelse af mere overskud, bedre humør og bedre selvtillid Mange begynder at spise sundere, når de begynder at dyrke motion. Dyrk motion Når du dyrker motion, får du større muskler. Når du dyrker mere motion forbrænder du mere energi og så bliver der bedre plads til, at du ind imellem kan spise et ekstra stykke kage eller drikke en sodavand. Uden at det sætter sig som fedt på din krop. Motion og venner Motion er også en måde at være sammen med dine venner eller din familie på. Det kan være både sjovt og hyggeligt at tage på skateboardbanen, på bowlingbanen eller i svømmehallen sammen. Når I skal hygge jer, behøver det ikke at betyde to timer foran fjernsynet med halvanden liter cola og en pose slik. Mange synes, at det er sjovest at dyrke motion sammen med andre. Se om du kan finde noget motion, du er glad for svømning, dans, fægtning eller noget helt andet. Skær ned på tiden foran skærmen Når du ser TV eller sidder ved computeren, bruger du næsten ikke dine muskler. Og den tid du bruger foran skærmen går fra den tid, du ellers kunne bruge på at bevæge dig i. Prøv at tage tid på, hvor lang tid du bruger foran skærmen hver dag. Hvis du bruger mere end en time, er det en god idé at skære ned. Du kan i stedet bruge tiden til at lave noget, hvor du forbrænder energi. For eksempel på at dyrke sport, danse eller bare gå en tur. En time om dagen til motion Når du er under 18 år, bør du røre dig mindst en time om dagen. Det kan lyde af meget, men egentlig er det ikke mere, end du kan klare ved bare at indrette din hverdag lidt efter det. Motionen behøver ikke bestå i at spille fodbold eller dyrke kampsport. Du kan også: Cykle til skole hver dag i stedet for at blive kørt Tage trappen i stedet for elevatoren Gå tur med hunden i stedet for at lade din far gøre det MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 3 KROP OG MOTION 16

17 TION KROP OG MO Elevopgaver til KROP OG MOTION Motion 1. Lav en undersøgelse af, hvor aktive du og dine klassekammerater er over en uge. 2. Lav en planche, der viser resultatet af jeres undersøgelser Hvad kan man få for en 20 er? 1. Find 10 former for motion, man kan dyrke for under tyve kroner. Det må gerne være helt gratis, som for eksempel løbe en tur, sjippe eller spille bold med vennerne. TV video og computer 1. Undersøg, hvor meget tid du og dine kammerater bruger foran TV, video og computer på en uge. -H vad spiser I, mens I sidder foran TV, video og computer? -H vad mener du om det, du har fundet ud af? Fritidsaktiviteter 1. Undersøg hvilke fritidsaktiviteter der findes i dit lokalområde. 2. Lav en folder der fortæller om de aktiviteter, du og dine kammerater har mulighed for at deltage i. Tegn et ur 1. Indtegn på urskiven den tid du bruger på at sove gå i skole lave lektier læse se TV se video spille på computer spille fodbold osv. 2. Diskuter dit ur med andre. - Er der noget du gerne ville ændre ved dit ur? MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 3 Klassekamp (snak med din lærer) 1. Prøv at udfordre et par af de andre klasser på skolen til en klassekamp! 2. Hvilken klasse får mest motion i en uge målt på tid: Eksempler: -G å/cykle i skole hver dag: 20 min/ dag - L ege i skolegården i frikvartererne: 1 time/dag - Svømning tirsdag: 2 timer/uge - Slå græsplæne: 1 time/uge 3. Klasserne fører regnskab hver dag, så man kan se, hvordan det går i de deltagende klasser. KROP OG MOTION 17

18 SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs. sukker i form af slik, kage, sodavand, sukker på morgenmaden osv. Hvad er sukker? Sukker kommer fra sukkerroer eller fra sukkerrør og er et naturligt produkt. Men selv om det er naturligt, er sukker ikke sundt. For det indeholder ingen af de vitaminer eller mineraler, som din krop har brug for. Sukker tager pladsen for den sunde mad. Jo mere sukker du får, jo mindre plads er der til den sunde mad med livsvigtige vitaminer og mineraler. Og det er problemet med sukker. Så længe du vokser, er det ekstra vigtigt at spise sundt, fordi din krop har brug for næringsstofferne til at opbygge blandt andet knogler og muskler med. Sukker er det, man kalder for tomme kalorier det er ren energi, som du skal sørge for ikke at få for meget af. Hvis du spiser for meget sukker, kommer du til at mangle plads til sund mad som fx kød eller grønsager, der indeholder de næringsstoffer, din krop skal bruge. Sukker i mange former Sukker er ikke bare det hvide drys, man kan drysse på havregryn om morgenen. Der er sukker i mange af vores madvarer. Det skjulte sukker Det skjulte sukker er det, der kan være tilsat de madvarer, vi spiser. Der kan fx være skjult sukker i mange morgenmadsprodukter og i frugtyoghurt. Det skjulte sukker er således sukker, der ikke fra naturens side er i maden, men er blevet tilsat varen for at give den en sødere smag. Der er også skjult eller tilsat sukker i sodavand, slik, is og kager. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 18

19 SUKKER Flydende sukker Sukker, som er tilsat drikkevarer, er opløst, og derfor kalder man det flydende sukker. Sodavand, saftevand og frugtjuice indeholder flydende sukker. Det meste saftevand indeholder ligeså meget sukker som sodavand, hvis man blander det, som der står på emballagen. Juice i stedet for sodavand Juice er sundere end sukkersødet sodavand eller saftevand. For selv om juice har et naturligt indhold af (frugt)sukker, som svarer til det i sodavand, så indeholder juice, i modsætning til sodavand, vitaminer og mineraler fra frugtsaften. Et glas juice tæller derfor med i regnskabet som et af de seks stykker frugt og grønt om dagen, som anbefales til alle over 10 år. Hvad med honning? Honning er stort set også rent sukker, som bierne har udvundet af blomsternes nektar. Honning indeholder små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det er uden betydning for sundheden. Honning skal derfor også regnes med til de tomme kalorier. Søde grønsager Der findes også sukker i grønsager og i frugter. Gulerødder, vindruer og æbler for eksempel, smager sødt og har et naturligt sukkerindhold. Men ud over sukker indeholder de også vitaminer, mineraler og kostfibre, som du har brug for. Derfor er det sundt at spise grønsager og frugter, selv om de indeholder sukker. Så sundt, at du helst skal spise mange. Slik og sodavand Børn i skolealderen spiser i gennemsnit 64 gram tilsat sukker om dagen. Men det er kun et gennemsnit 1 ud af 10 børn spiser mere end 100 gram sukker om dagen og drenge spiser generelt lidt mere end piger. Der er tilsat sukker i fx slik, kager, is, sodavand og sukkersøde morgenmadsprodukter. De sidste år er udviklingen gået mod, at vi drikker mindre af de sukkersødede produkter og flere lightprodukter. Lightprodukterne skader dog tænderne, så det er ikke sundt at drikke løs af dem. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 19

20 SUKKER Så meget sukker må du få Hvis du er mellem år og spiser sundt og varieret og er fysisk aktiv minimum 60 minutter om dagen, er der plads til lidt søde sager og drikke. Sukkeret du spiser må ikke udgøre mere end 10 % af den samlede energi, som du får på en dag. Mens du er i skolealderen, svarer de 10 % til gram sukker om dagen. Det er cirka det samme som tre og en halv spiseskeer med top. Se her et eksempel på hvad du må spise på en uge: 1/2 liter sodavand eller saft 75 gram blandet slik 35 gram chokolade 80 gram is 20 gram popcorn 50 gram kage Mange søde drikke kan føre til overvægt Et stort forbrug af sodavand, slik, kage, is mv. øger risikoen for uønsket vægtstigning. Det gælder især sukkersødede drikkevarer, fordi flydende kulhydrater ikke giver samme mæthed som faste kulhydrater fra fx rugbrød eller kartofler. Sukkersøde børn spiser mere usundt Børn og unge, der får mere end 10 % af deres energi fra sukker, spiser generelt mere usundt end dem, der får mindre sukker. De spiser mindre frugt og grønt, rugbrød, havregryn og fisk. De får derfor færre af de næringsstoffer, som kroppen har brug for til at vokse og udvikle sig optimalt. Sukker skader dine tænder Sukker kan give huller i tænderne. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre. Det er syren, der kan lave huller i tænderne. Hvis du spiser sukker ofte og dermed løbende fodrer bakterierne med sukker, har de meget gode vilkår for at vokse og producere syre. Jo oftere du spiser sukker, jo større risiko har du altså for at få huller i tænderne. Hvis du drikker fx juice eller sodavand, er det derfor ikke godt for tænderne, hvis du drikker små slurke over en hel dag, ligesom det ikke er godt for tænderne, hvis du spiser slik flere gange om dagen. Spis og drik derfor hellere det søde på én gang, i stedet for at fordele det over dagen. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 20

21 SUKKE Elevopgaver til SUKKER Hvor meget sukker 1. Undersøg hvad du spiser af slik og drikker af sodavand/ saftevand i løbet af en uge - hvor meget pr. gang? - hvornår på dagen/ugen? - hvor ofte? - synes du det er for meget? 2. Hvad koster denne uges slik og sodavand? 3. Snak med dine forældre og bedsteforældre om, hvor meget slik de fik om ugen, da de var unge. Har vi brug for sukker? 1. Læs teksten Så meget sukker må du få 2. Lav en plakat. Plakaten skal vise: - hvor meget sukker vi må få -h vor meget sukker der er i de forskellige sodavand og slikprodukter. Vi drikker sodavand 1. Lav en undersøgelse over hvor mange sodavand du og dine kammerater drikker i løbet af en uge - hvor mange flasker/liter? - hvornår på dagen? - hvornår på ugen? 2. Lav undersøgelse over hvor ofte og hvor meget vand du og dine klassekammerater drikker. 3. Sammenlign med det I drikker af sodavand. Kampagner morgenmad og mellemmåltider 1. Lav en kampagne for jeres klasse hvor I skal få jeres klassekammerater til at forstå vigtigheden af det sunde morgenmåltid. 2. Lav en kampagne for jeres klasse hvor I skal få jeres klassekammerater til at spise sunde mellemmåltider Gå i køkkenet/skolekøkkenet 1. Lav nogle gode mellemmåltider. Her er et par forslag: - E t stykke groft brød med ost eller frugtpålæg. - Et stykke frugt eller en gulerod. - En portion frugtsalat eller råkost. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 21 R

22 LÆS PÅ MÆRKERNE LÆS PÅ MÆRKERNE MADKLASSEN 5 Hvis du vil vide noget om din mad, kan du læse på mærkerne på emballagen. På færdigpakkede madvarer står der en række oplysninger, som kan være en hjælp, når du køber ind og skal vurdere maden. Nogle oplysninger skal altid være trykt på varen som f.eks. vægten og ingredienslisten, som fortæller, hvad varen er lavet af. En næringsdeklaration, som fortæller hvor meget energi, fedt osv. der er i varen, kræves kun i nogle tilfælde. Fra december 2016 bliver det dog lovpligtigt med en næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer. Mærkningen skal altid være synlig og let at læse og den må ikke kunne viskes ud. Mærkningen skal være på dansk eller på et sprog, der er let at forstå for danskere. Hvad er der i maden? På varedeklarationen kan du læse, hvad der er i maden. Den færdigpakkede mad er ofte lavet af mange forskellige ingredienser. Ingredienser er de forskellige ting, man putter i mad. I rejesalat er ingredienserne blandt andet rejer og mayonnaise og sommetider asparges. I varedeklarationen skal man blandt andet kunne læse om følgende: Hvem er ansvarlig for varen. Varens egentlige navn fx. hvedeboller og ikke kun salgsnavnet. Behandlingsmåden, dvs. hvordan maden er behandlet dvs. er den fx. røget eller bagt. Sammensætning, dvs. hvilke ingredienser der er i varen, blandt andet tilsætningsstoffer. Vægten eksklusiv emballagen - den kaldes nettovægt. Datomærkning skal være på alle færdigpakkede fødevarer, på nær nogle få, og der skal stå sidste anvendelsesdato hvis madvaren er meget letfordærvelig og kan udgøre en sundhedsrisiko efter kort tid og ellers bedst før/mindst holdbar til. Opbevaringsmetode, hvis varen skal opbevares på en bestemt måde for ikke at blive dårlig fx. opbevares i køleskab efter åbning. Brugsanvisning, hvis det er nødvendigt for at maden bliver lavet på den rigtige måde. Fx. skal der på bønner stå, hvis de skal udblødes i vand og koge længe, eller der skal stå, hvis varen skal blandes op med vand, før den kan spises. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 5 LÆS PÅ MÆRKERNE 22

23 LÆS PÅ MÆRKERNE Ingrediensliste På ingredienslisten skal der stå hvilke ingredienser, der er i en vare. r en? har en holdet af gt. Det r mest af, t af, står går i fødetningsg aromaer rediened, er det der). På listen skal der stå: Ingredienserne skal stå efter faldende vægt. Dvs. at det, der er mest af, skal stå først, og det, der er mindst af, skal stå til sidst. Mængden af ingrediensen skal nævnes, hvis den indgår i varebetegnelsen eller er vist på billeder. Fx. på tomatketchup skal der stå, hvor stor en mængde tomater, DETTE der ER er i, og hvis der er en tegning af champignon på en hønsesalat, skal der stå, hvor stor en mængde champignon, der er i. Man skal også nævne mængden, hvis forbrugeren normalt regner med, at den findes i varen. Fx hvor meget kød er der i spegepølsen eller mandler i marcipanen. Mængden af ingrediensen kan også stå ved varens navn i stedet for i ingredienslisten. EN FRIVILLIG OPLYSNING stfibre e former, men størsterter. t tilsatte sukker og det ed, fx fra produktets ller ikke med som onen. ilsatte salt (natrium) og aturligt er i fødevaren. Tilsætningsstoffer Tilsætningsstoffer er noget, man tilsætter maden, for at den fx. skal smage af mere, få en anden farve eller holde sig længere. Hvad viser næringsdeklarationen? I ingredienslisten skal der også stå, hvilke tilsætningsstoffer varen indeholder. Der skal også stå hvilken funktion tilsætningsstoffet har, f.eks. farvestof eller sødestof. Næringsdeklarationen viser fødevarens samlede indhold af: Energi opgjort i kj (kilojoule) og kcal (kilokalorier) Fedt, heraf mættede fedtsyrer Kulhydrat, heraf sukkerarter Protein Salt E-numre Du kan ofte kende tilsætningsstofferne på, at de hedder noget med E og et nummer. Fx. er E104 et gult farvestof, der også kaldes for quinolingult. E et betyder, at der er fælles regler i hele EU for, hvordan man må bruge stoffet. Hvis du læser varedeklarationen på varer som snacks, sodavand og slik, vil du se, at de ofte indeholder mange E-numre. Producenten behøver ikke at skrive E-nummer, men kan i stedet skrive navnet på stoffet. Fx. guinolingult i stedet for E104. er aren? rer har en r indholdet af e vægt. Det er er mest af, indst af, står r indgår i føde- ilsætnings- 0) og aromaer r ingredienmhed, er det nødder). Aromaer Man kan også tilsætte aroma for at give mere smag. Det kan fx. være vanillin, som får maden til at smage af vanille. Hvis en fødevare indeholder aroma, skal der stå aroma på ingredienslisten eller et navn på aromaen. I få tilfælde er det altid navnet på aromaen, der skal stå, f.eks. når det er koffein eller kinin. Aromaer har ikke E-numre. Næringsdeklaration På næringsdeklarationen kan du læse hvor meget energi og hvilke næringsstoffer, der er i varen. DETTE ER EN FRIVILLIG OPLYSNING Næringsdeklarationen skal vise fødevarens indhold af: Energi (skal være angivet i både kilojoule (kj) og kilokalorier (kcal)) Fedt - heraf mættede fedtsyrer Kulhydrat - heraf sukkerarter Protein Salt MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 5 LÆS PÅ MÆRKERNE 23

24 LÆS PÅ MÆRKERNE Næringsdeklarationen hjælper dig altså med at se, hvordan maden er ernæringsmæssigt sammensat. Når du ved, hvad maden indeholder af næringsstoffer, kan du bedre beslutte, om det er noget, du vil spise lidt eller meget af. Ikke alle varer har næringsdeklarationer i dag. Dem der producerer varerne, må nemlig selv bestemme, om der skal være en næringsdeklaration. Men hvis de fx fremhæver varens ernæringsmæssige egenskaber skal der være en næringsdeklaration. Hvis der fx. står lavt fedtindhold på en pose chips, skal der samtidig være en næringsdeklaration, så du kan se, hvad fedtindholdet er. Fra december 2016 skal alle færdigpakkede fødevarer næringsdeklareres med enkelte undtagelser. Eksempler på fødevarer, som vil være undtaget er: Uforarbejdede produkter med kun én ingrediens (fx frugt, grønt, æg, nødder) Vand med eller uden brus Krydderier Tyggegummi Du kan læse mere om næringsdeklarationer under publikationer på Nøglehullet Det grønne Nøglehulsmærke gør det nemt at vælge de sundere varer Det kan være svært at skelne mellem sunde og mindre sunde madvarer. Det kan være både tidskrævende og besværligt at læse og forstå næringsdeklarationen på varerne. Nøglehulsmærket sidder på en lang række fødevarer og gør det let at finde de sundere fødevarer. Hvilke varer har Nøglehullet? Du kan finde Nøglehullet på mælk, yoghurt, olie, fisk, kylling, nogle færdigretter, frugt, bær, grønsager, brød, mysli, pasta og mel. Når du ser Nøglehulsmærket kan du være sikker på, at den lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre for den pågældende fødevaregruppe - derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen. Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn Nøglehullet er for alle Mad med Nøglehullet er for alle både børn, teenagere og voksne. Mærket er for dig, der gerne vil spise sundt. Variation hører til sunde madvaner og Nøglehullet hjælper dig med at variere din kost, da mærket findes på mange forskellige fødevaregrupper. Fuldkornslogoet Det orange fuldkornslogo med teksten Vælg fuldkorn først sidder på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn. Vælg fuldkorn først gør det nemt at vælge fuldkornsprodukter, når du køber brød og gryn, ris, pasta, knækbrød og morgenmadsprodukter. Fuldkorn indeholder vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at undgå sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og visse former for kræft. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 5 LÆS PÅ MÆRKERNE 24

25 LÆS PÅ MÆRKERNE Hvad er fuldkorn? Mange tror, at fuldkorn er det samme som hele kerner. Men det er ikke helt korrekt. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til mel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er med i varen. Kornkerner består af tre dele: frøhvide, skaldele og kim. Det er i skaldelen og i den indre del, kimen, at alle vitaminerne og mineralerne sidder. Hvis man maler hele kernen til mel er det fortsat fuldkorn, hvis man bruger alle dele. Mel malet af hele kerner kaldes ofte fuldkornsmel. Disse kerner er fuldkorn I Danmark definerer vi fuldkorn som kerner, der kommer fra: Hvede Rug Byg Havre Majs (tørret) Hirse Ris Disse kerner er IKKE fuldkorn Kerner fra følgende er ikke fuldkorn: Solsikkekerner Græskarkerner Sesamfrø Vilde ris Boghvede Hørfrø Økologisk mad Når en vare er økologisk, er den fremstillet efter nogle særlige regler, der tager ekstra hensyn til miljøet og dyrenes velfærd. Øko-svin Hvis du køber en økologisk svinekotelet, har den økologiske gris før den blev slagtet og blev til kotelet fået frisk luft og motion og har hovedsageligt levet af økologisk foder. Grisens foder må ikke være gensplejset. Kun få sprøjtemidler Når du køber økologiske havregryn, består den af havre fra marker, hvor jorden er gødet med naturlige gødningsstoffer, og hvor der ikke er anvendt sprøjtemidler mod ukrudt eller stråforkortningsmidler. Det kontrolleres, at landmanden og virksomhederne som fx. slagterier og mejerier, overholder økologireglerne. Ø-mærket Hvis en økologisk vare har det røde Ø-mærke, er den pakket eller mærket på en virksomhed, som er kontrolleret af de danske myndigheder. Varerne kan både stamme fra Danmark og fra udlandet. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 5 LÆS PÅ MÆRKERNE 25

26 RNE E K R Æ M Å P S Æ L Elevopgaver til LÆS PÅ MÆRKERNE Varedeklarationer 1. Læs teksten Hvad er der i maden? 2. Find eksempler på forskellige varedeklarationer og lav en collage med varedeklarationer. 3. Lav en vejledning i at læse varedeklarationer: - F ind en varedeklaration og klæb den op på et stykke karton. - S æt pile fra deklarationens enkelte elementer til faktabokse. - F orklar i faktaboksene hvilke oplysninger du får om varen. E-numre 1. Læs teksten Tilsætningsstoffer. 2. Lav en plakat over forskellige E-numre. 3. Fortæl om E-numrene, eks. E104 er gult farvestof. 4. Find eksempler på E-numre i noget af det du spiser eller drikker. Næringsdeklaration 1. Læs teksten Næringsdeklaration og forklar hvad en næringsdeklaration er. 2. Find eksempler på forskellige næringsdeklarationer og lav en collage med næringsdeklarationer. 3. Lav en vejledning i at læse næringsdeklarationer - fi nd en næringsdeklaration og klæb den op på et stykke karton - s æt pile fra næringsdeklarationens enkelte elementer til faktabokse - f orklar i faktaboksene hvilke oplysninger du får om varen. Fordelingen af fedt, kulhydrater og protein 1. Læs teksten Hvad er der i maden?. 2. Lav en tegning der viser en tallerken. 3. Indtegn på tallerkenen, hvordan fordelingen bør være med hensyn til fedt, kulhydrater og protein. Hvor kommer de fra? 1. Gå på jagt i diverse reklamer og klip forskellige madvarer ud. 2. Undersøg hvad de indeholder mest af fedt, kulhydrat eller protein og anbring dem under hver sin overskrift: fedt, kulhydrat og protein. Mærker 1. Læs teksten Læs på mærkerne 2. Gå på jagt efter mærker. 3. Find så mange mærker som muligt og forklar betydningen af mærkerne. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 5 LÆS PÅ MÆRKERNE 26

27 LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil være syg af maden. Vi spiser for at blive mætte, for at holde os sunde og friske og for fornøjelsens skyld. Mad skal helst være noget, vi nyder. Derfor skal vi ikke hele tiden gå og tænke på, om der er mikroorganismer som sygdomsbakterier eller virus i maden. Det handler om at lære, hvordan råvarerne og den færdige mad skal behandles i køkkenet. Når man kan blive syg af mad, skyldes det, at der kan være sygdomsbakterier som fx campylobacter og salmonella i maden, men det er ikke alle bakterier, du kan blive syg af. Mange bakterier i mad kan være nyttige for dig. Der kan også være norovirus i maden, som kan give dig Roskildesyge. Hvad er mikroorganismer? Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe, skimmel og virus er meget små, levende organismer, der findes overalt. I luften, havet, jorden og på dyr og mennesker. Bakterier er så små, at der kan være flere tusinde af dem på en prik, der er lige så stor som et punktum. Derfor kan man kun se bakterier i et mikroskop. I naturen kan bakterier fx nedbryde blade og frugter, der er faldet af træerne og omsætte det til jord. Bakterier kan også nedbryde døde dyr og planter. Der kan være mikroorganismer i mad. Nogle af dem er gode mikroorganismer, mens andre kan ødelægge maden. Der kan være tre grupper af mikroorganismer i mad: Nyttige mikroorganismer fx i yoghurt og brød. Fordærvende mikroorganismer fx i pålæg Virus og sygdomsbakterier fx i råt kød Hvor kommer mikroorganismer fra? Der er bakterier og andre mikroorganismer i den jord, som grønsagerne dyrkes i og på de dyr, som vi får kød, mælk og æg fra. Derfor kan man ikke undgå, at der også er mikroorganismer i madvarer. Bakterier i mad kan komme fra: Naturen Mennesker Dyr Fabrikken hvor maden er lavet Forretningen Dit eget køkken Planter Frugt og grønsager har bakterier fra den jord, de vokser i. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 27

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi 3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Hvorfor er frugt og grønt sundt? A, B, C vitaminernes alfabet. Frugt og grønt indeholder mange vitaminer og mineraler, som er vigtige for dig. Faktisk

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Kære forældre. Madpakker

Kære forældre. Madpakker KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den

Læs mere

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

konkurrencedygtig - ridning

konkurrencedygtig - ridning konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 2 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist

Sund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist Sund mad i børnehøjde Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist Tag mig med til dit drømmeland, Hvor jeg kan vokse og lege Og tag mig med, hvor der er store og små Også dem der lige har lært at gå Omkvæd:

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER Alt det nedenstående er overordnede guidelines for en optimal fatbooster ernæringsstrategi. Du slipper ikke for at lytte til din krops signaler og justere herefter.

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 464 Offentligt damsh mest association Til Sundhedsudvalget Maj 2009 MJ/GA/110053 ga@danishmeat.dk Tlf.: 3373 2629 VIDSTE DU, AT... tre nye til undervisningsbrug

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Lav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.

Lav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden. Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Fortini Multi Fibre

Læs mere

LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 0. - 1. klasse UNDERVISNINGSMATERIALET 0. - 1. KLASSE

LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 0. - 1. klasse UNDERVISNINGSMATERIALET 0. - 1. KLASSE LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE Lærervejledning til undervisningsmateriale for 0. - 1. klasse 1 INDHOLD Formålet med undervisningsmaterialet 3 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning 3 Spis varieret,

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Smoothie på et øjeblik

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 2. - 4. klasse UNDERVISNINGSMATERIALET 2. - 4. KLASSE

LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 2. - 4. klasse UNDERVISNINGSMATERIALET 2. - 4. KLASSE LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE Lærervejledning til undervisningsmateriale for 2. - 4. klasse 1 INDHOLD Formålet med undervisningsmaterialet 3 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning 3 Spis varieret,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014

Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014 Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014 Dato for interview, interviewer navn, IP nr etc Køn på interviewede Mand... 1 Kvinde... 2 1 A. Hvornår er dit barn født? Måned År B. Hvad er barnets køn?

Læs mere

rokostiduser Sundhedsplejen

rokostiduser Sundhedsplejen F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Madpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert?

Madpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert? Madpakken Område Skærbæk - Dagtilbud Til småbørn og børnehavebørn Regnbuen Spiren Døstrup Børnehus Rømø Børnecenter Æblehuset Brøns Børnehave Nyskoven Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken?

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere