Vandinstallationer. Undervisningsnotat BYG DTU U-056. Error! No index entries found. Hans Thorkild Jensen DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET ISSN
|
|
- Patrick Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 jan-07-vandinstal.doc 1 Error! No index entries found. Hans Thorkild Jensen Vandinstallationer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsnotat BYG DTU U ISSN
2 jan-07-vandinstal.doc 2 BYG.DTU/htj Vandinstallationer
3 jan-07-vandinstal.doc 3 1 INDLEDNING GENERELLE FORHOLD VED VANDINSTALLATIONER Elementer i en vandinstallation Funktionskrav, norm og byggelovgivning ENERGI OG TRYK I RØRSYSTEMER, HYDRAULISK GRUNDLAG Energi og tryk i stillestående væske Energi og tryk i rørstrømning Energitab ved strømning Energiligningen for to tværsnit i en rørstrømning Tryktab i lige cirkulære trykrør Tryktab i enkeltmodstande VANDSTRØMME OG TRYKFORHOLD I VANDINSTALLATIONER Den forudsatte vandstrøm Målte vandstrømme og tappefrekvenser Den dimensionsgivende vandstrøm Tilfældig og systematisk benyttelse af tapsteder Beregning af dimensionsgivende vandstrøm Specielle normkrav for vandstrømme Dimensioneringstryk i forsyningsledningen Disponibelt tryk til dimensionering Tryktab og dimensionering Tryktab i stikledning Tryktab i fordelingsledninger Tryktab i koblingsledninger Tryktab i aftapningsarmaturer og apparater Trykbalance i et forsyningsanlæg DIMENSIONERINGSMETODER FOR VANDINSTALLATIONER Bestemmelse af rørdimensioner Dimensionering og beregning af trykforhold i skema PROJEKTERING AF VANDINSTALLATIONER Indføring af stikledning i bygning Ledningers udskiftelighed Støj fra armaturer DISTRIBUTION AF VARMT BRUGSVAND Normens funktionskrav til installationer for varmt brugsvand Ventetider ved aftapning Distribution og cirkulation Varmetab fra rør og vands afkøling ved strømning Dimensionering af cirkulationssystemer Dimensionsgivende afkøling og hastighed Dimensionering af pumpe i cirkulationssystemer Cirkulationssystem med én kreds Cirkulations-system med flere kredse ANLÆG TIL PRODUKTION AF VARMT BRUGSVAND Varmefladens effekt Varmtvandsforbrug og effektbehov Tappeprogram og energiforbrug Effekt, energi og beholdervolumen Varmeveksler til én bolig Varmtvandsanlæg til flere boliger Varmeveksler til flere boliger Varmtvandsforbrug og energiforbrug RØRMATERIALER TIL VANDINSTALLATIONER... 49
4 jan-07-vandinstal.doc 4 10 RØRDIMENSIONER TIL VANDINSTALLATIONER EKSEMPLER PÅ ARMATURER OG TRYKTAB TEGNINGSSIGNATURER NOMOGRAMMER OG EKSEMPLER Figur 1 Udvikling i indbyggertal og vandforbrug i Københavns kommune Figur 2 Betegnelser i en vandinstallation [1] Figur 3 Væskers totale energi-indhold, afledte skrivemåder og betegnelser... 9 Figur 4 Energi og tryk i stillestående væske Figur 5 Måling af tryk i rørstrømning (figuren forudsætter måling i små rør) [2] Figur 6 Energiliniens forløb på en rørstrækning Figur 7 Ændringer i tryk og energi ved strømning på en rørstrækning. Efter [2] Figur 8 Eksempler på armatur-karakteristik, (Broen to-huls blandingsbatteri) Figur 9 Tryktab i vådløbende vingehjulsmålere som funktion af vandstrømmen [1] Figur 10 Modstandstal for enkeltmodstande [2] Figur 11 Sandsynligheden for tapning af koldt og varmt vand til 10 køkkenvaske. [7] Figur 12 Sandsynligheden for tapning af koldt og varmt vand til 10 badeværelser. [7] Figur 13 Dimensionsgivende vandstrøm som funktion af summen af de forudsatte vandstrømme [1] Figur 14 Eksempel på dimensionsgivende vandstrømme til ét rum i en bolig. Efter [2] Figur 15 Beregning af sum af forudsatte vandstrømme til bolig i ét plan efter 0,8 reglen [2] Figur 16 Beregning af sum af forudsatte vandstrømme til etagebolig efter 0,8 reglen [2] Figur 17 Døgnkurve for tryk i forsyningsledningen med angivelse af det laveste normale tryk p ln [2] Figur 18 Forsyningsledning og angivelse af tryk, koter og højder. [2] Figur 19 Nødvendig forsyningstryk til en etagebolig Figur 20 Vandinstallation i bygning med angivelse af koter og tryk i forsyningspunktet [2] Figur 21 Illustration af nødvendige modstande i koblingsledninger i en etagebygning Figur 22 Plan og ledningsdiagram for en vandinstallation med fordelerrør (kobber- og PEX-rør). [2] Figur 23 Beregningskema som regneark for vandinstallation i et énfamiliehus, jf. Figur Figur 24 Eksempler på placering af afspærringsventiler på jord- og stikledninger [2] Figur 25 Eksempel på indføring af plastledning i bygning (d < 40 mm) [2] Figur 26 Eksempler på placeringsmuligheder for udskiftelige ledninger [2] Figur 27 Et armaturs karakteristik og støjdata fra VA-godkendelsesblad. [2] Figur 28 Eksempler på armatur-karakteristikker med støjdata (2-grebs blandere, type CN-BØRMA) Figur 29 Ventetider som funktion af rørlængde for kobber- og PEX-rør. [2] Figur 30 Vamtvandforsyning uden cirkulation. [2] Figur 31 Vamtvandforsyning med cirkulation. [2] Figur 32 Eksempler på cirkulationsledninger ved varmtvandsforsyning [2] Figur 33 Principskitse af cirkulationssystem med én kreds [2] Figur 34 Principskitse af cirkulationssystem med to kredse [2] Figur 35 Symboler og definitioner for varmtvandsbeholder med aftapning. [2] Figur 36 Eksempel på strømnings- og temperatur-forhold ved aftapning og genopvarmning. [2] Figur 37 Princip af anlæg til varmtvandsproduktion Figur 38 Anlæg til varmtvandsproduktion solvarme [3] Figur 39 Temperaturforløb ved et tappeprogram (A/S ARO) Figur 40 Illustration af en varmtvandsbeholders effektive energiindhold. [2] Figur 41 P-E kurver for vandvarmere, der forsyner alle varmtvandstapsteder i én bolig. [1] Figur 42 Effekt til varmt brugsvand som funktion af antallet af normallejligheder. [1] Figur 43 Effekt for varmtvandsbeholdere med indbygget varmeveksler som funktion af beholdervolumen og antal normalboliger Figur 44 Effekt for varmtvandsbeholdere med ekstern varmeveksler som funktion af beholdervolumen og antal normalboliger Figur 45 Eksempler ion-fælde ved lodrette og vandrette rør [6] Figur 46 Armatur til håndvask fra Grohe Figur 47 armatur til køkkenvask fra Grohe Figur 48 Brusehoved og blandingsbatteri fra Grohe Figur 49 Tegningssignaturer for vandinstallationer. [2] Figur 50 Nomogram for tryktab i plastrør. [2] Figur 51 Nomogram for tryktab i kobberrør med afsætning. [2] Figur 52 Ledningsdiagram for en vandinstallation med systematisk aftapning (traditionel udførelse) [2] Figur 53 Ledningsdiagram for en vandinstallation til boligejendom (traditionel udførelse) [2]... 59
5 jan-07-vandinstal.doc 5 Tabel 1 Vands kinematiske viskositet ved forskellige temperaturer Tabel 2 Ruheden k for forskellige rørtyper [2] Tabel 3 Forudsatte vandstrømme ved almindelige tapsteder [1] Tabel 4 Middelværdier for tapsteder i 30 lejligheder med 3 og 4 værelser ( ). [7] Tabel 5 Eksempel på målte data for tapsteder tilsluttet en fordelingsledning i en bolig. [1] Tabel 6 Vejledende placering af tapventiler i forskellige trykgrupper [2] Tabel 7 Data for tapsteder for varmt vand i helårsboliger. [1] Tabel 8 Data til tappeprogram for tapsteder i en bolig. [1] Tabel 9 Opstilling af tappeprogram for en bolig udfra normens angivelser Tabel 10 Varmtvandsenheder og deres energibehov til beregning af antal normallejligheder. [1] Tabel 11 Eksempel på beregning af antal normalboliger udfra 16 aktuelle lejligheder Tabel 12 Eksempel med effekt og beholdervolumen for 13,5 normallejligheder Tabel 13 Vejledende værdier for varmtvandsforbrug i boliger, T V = 55 ºC Tabel 14 Handelsdimensioner (vejledende) for forskellige rørtyper til vandinstallationer Tabel 15 Vejledende længde for koblingsledninger af kobberrør, varmforzinkede stålrør og PEX-rør. Efter [1] Litteratur: [1] DS 439. Norm for vandinstallationer (2000). Dansk Standard. [2] Vandinstallationer, SBI-anvisning 165 (1990). Statens Byggeforskningsinstitut. [3] Vand og Afløb, Ståbi (2000). Ingeniøren bøger. [4] B. Howald Petersen. Hydraulik, DIAB [5] DS/ISO Akustik. Laboratorieundersøgelser af støj fra armaturer og udstyr i brugsvandsinstallationer. [6] Rørcenter-anvisning 002, Ressourcebesparende vandinstallationer i boliger. Teknologisk Institut [7] Nye muligheder for udformning af vand- og afløbsinstallationer, SBI rapport 178 (1986). [8] Dimensionering af vandvarmere, Otto Paulsen. Teknologisk Institut 1996.
6 jan-07-vandinstal.doc 6 1 Indledning Adgang til rent vand i tilstrækkelige mængder er og har altid været en meget vigtig forudsætning for udvikling af kultursamfund. I et bysamfund er mængden af rent vand der anvendes (forbruges) til menneskelige aktiviteter bestemt af, hvor forgrenet vandforsyningen er. Hvis vandet fx skal hentes ved et fælles tapsted på byens torv, vil forbruget være væsentligt mindre end hvis vandet er ført ind i husene. Ved etablering af egentlige vandinstallationer i bygninger kan der opereres med et tapsted i et centralt rum eller med et forgrenet net, hvor der placeres tapsteder i både køkken, toilet og baderum. Det næste trin i udviklingen er, at der også bliver mulighed for at tappe både koldt og varmt vand i de relevante rum i bygningen. De skitserede udviklingstrin for vandforsyning og vandinstallationer i bygninger kan genfindes i samfund på forskellige udviklingstrin. Et eksempel på et udviklingsforløb, er vist på Figur 1. Udviklingen i vandforbruget i København afspejler udviklingen i etablering af vandinstallationer i bygninger gennem en periode fra slutningen af det 19. århundrede og frem til 1980 erne. Herefter sker der et fald i vandforbruget, som bl.a. kan tilskrives den stigende bevidsthed om ressource- og energiforbrug. Figur 1 Udvikling i indbyggertal og vandforbrug i Københavns kommune Generelle forhold ved vandinstallationer 2.1 Elementer i en vandinstallation I Figur 2 er vist den principielle opbygning af en vandinstallation i en bygning. Følgende elementer indgår i en vandinstallation: Forsyningsledningen, der er vandværkets ledning og er normalt placeret i offentlig vej. Forsyningspunktet på forsyningsledningen hvorfra en ejendoms vandinstallation tilsluttes. Forsyningspunktet er udgangspunktet for dimensionering af en vandinstallation. Stikledning fra forsyningspunktet frem til bygningen. Stikledningen er forsynet med afspærringsventil. Vandmåler er placeret i eller ved bebyggelse. Fordelingsledninger fra vandmåleren frem til de enkelte afsnit af installationen, fx til de enkelte lejligheder eller enkelte rum med flere tapsteder. Fordelingsledninger er typisk vandrette ledninger placeret i kælder eller etager og lodrette ledninger placeret i skakte. Fordelingspunkter på lodrette eller vandrette fordelingsledninger, hvor der sker afgrening og hvorfra et afsnit af installationen eller enkelte rum forsynes. Enkelte rum er typisk køkken og bad, der forsynes via vandrette fordelingsledninger frem til koblingspunkter for aftapninger.
7 jan-07-vandinstal.doc 7 Koblingspunkter på fordelingsledninger, hvorfra ét eller flere tapsteder forsynes. I koblingspunkter kan evt. placeres et fordelerrør, der er et rørarrangement hvorfra flere tapsteder forsynes. Koblingsledninger, der fra koblingspunkter på fordelingsledningen forsyner ét tapsted. 1. Funktionskrav, der er formuleret i Norm for vandinstallationer DS Vejledningsstof med eksempler på anerkendte måder at opfylde funktionskravene på. 3. VA-godkendelser og CE-mærkning af komponenter og materialer. 4. Gældende Byggelovgivning Aftapningsarmatur, der tilsluttes koblingspunktet gennem en koblingsledning. ad 1. Funktionskrav skal sikre at anlæg udføres med en forsvarlig teknisk kvalitet. Funktionskrav er ikke baseret på standardløsninger med hensyn til udformning og materialevalg, og giver således mulighed for teknisk udvikling og nyskabelse. Normen funktionskrav foreskriver, at vandinstallationer skal dimensioneres og udføres således, at der opnås en tilfredsstillende vandforsyning ved de enkelte tapsteder under hensyntagen til forsyningsforholdene og til bygningens anvendelse og vandforbrug. Figur 2 Betegnelser i en vandinstallation [1]. 2.2 Funktionskrav, norm og byggelovgivning Norm for vandinstallationer DS 439 gælder for vandinstallationer, der er tilsluttet almene eller private vandforsyningsanlæg, og omfatter såvel nye installationer som ændringer og tilføjelser i eksisterende anlæg. Normen gælder desuden for ledningsanlæg, der forsyner wc og vaskemaskine med opsamlet regnvand. Dimensionering af vandinstallationer er primært baseret på: En tilfredsstillende vandforsyning betyder, at der ved hvert tapsted skal kunne tilføres en vandstrøm og en vandmængde, der er tilfredsstillende for tapstedets funktion. Den vandstrøm, der kræves for at sikre et tapsteds tilfredsstillende funktion, benævnes den forudsatte vandstrøm. Vandinstallationer skal udføres således, at der er betryggende sikkerhed mod udstrømning af vand, der kan medføre skade på bygninger. Hvor risikoen for utætheder er særlig stor eller ikke kan bedømmes med sikkerhed, skal installationen udføres således, at eventuelle utætheder umiddelbart kan konstateres.
8 jan-07-vandinstal.doc 8 Vandinstallationer skal dimensioneres og udføres således at der ikke opstår generende støj ved tapning. Funktionskravene gælder også tapsteder for varmt brugsvand, hvor der suppleres med krav om, at vandet skal have en passende temperatur, at risikoen for bakterievækst bliver mindst mulig samt at den tilførte varmeenergi udnyttes bedst muligt og at vandspild skal undgås. De generelle funktionskrav skal være opfyldt ved ibrugtagning og i en rimelig tid fremover. ad 2. Funktionskrav må naturligvis suppleres med praktiske angivelser af, hvorledes en vandinstallation skal udføres for at kunne blive godkendt. Normens vejledningsstof og SBI-anvisning 165 angiver eksempler på vandinstallationers projektering, udførelse og vedligeholdelse. ad 3. Komponenter og materialer der anvendes skal være i overensstemmelse med normens funktionskrav. Principielt skal alle komponenter og materialer, der indgår i eller tilsluttes en vandinstallation, være godkendte. Erhvervs- og Boligstyrelsen" administrerer de såkaldte VA-godkendelser, der offentliggøres i form af trykte godkendelsesblade. Heri angives betingelserne for anvendelse af det pågældende produkt. VA-godkendelserne vil efterhånden blive erstattet af europæiske godkendelses-ordninger og CE-mærkning. CE-mærket, der bliver obligatorisk, giver i sig selv ikke oplysning om eller garanti for kvalitet, men kan suppleres med kvalitetsmærkning. ETA-Danmark A/S er udpeget til at udstede godkendelser. På hjemmesiden findes en oversigt over VA-godkendelser samt en oversigt over produkter, hvoraf det fremgår om der kræves VA-godkendelse. ad 4. Normen foreskriver at vandinstallationer skal udføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Byggeloven og Bygningsreglementet (BR95). Følgende bestemmelser i BR95 skal fremhæves: BR Installationer herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab og kondensation efter DS 452, Norm for termisk isolering af tekniske installationer. BR Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost. BR Grænser for støjniveauet i beboelsesrum fra trafik og tekniske installationer, herunder vandinstallationer: Stk. 1. Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 db ved den enkelte bygning, skal der isoleres mod den udefra kommende støj, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db. Stk. 2. Tekniske installationer må ikke give et støj-niveau i beboelsesrum og køkkener på mere end 30 db. Ved tekniske installationer forstås bl.a. afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer, ventilationsanlæg, varmeanlæg, afløbskværn m.m. samt installationer i fælles servicerum f.eks. vaskerum, køkkener og lignende. Støjniveauet i en boligenhed frembragt ved brug af den del af brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligen, er ikke omfattet. Stk. 3. Tekniske installationer må ikke give et støjniveau på mere end 40 db umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. Sådanne installationer kan f.eks. være anlæg til opvarmning og ventilation, mekaniske renovationsanlæg og lignende. Stk. 4. Installationer i erhvervsenheder i beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. må ikke give et støjniveau på mere end 30 db i omliggende beboelsesrum..
9 jan-07-vandinstal.doc 9 3 Energi og tryk i rørsystemer, hydraulisk grundlag. Generelt kan en væskedel med volumen V og massefylden ρ (og dermed massen m = ρ V) indeholde følgende former for energi: Beliggenheds-energi, der kan udtrykkes som det arbejde en væskedel skal tilføres for at hæve den højden z. Energien udtrykkes som kraft gange vej: E z = m g z = ρ V g z Trykenergi, der fx kan udnyttes ved at lade væskedelen flytte et stempel. Energien udtrykkes som trykket p gange væskedelens volumen V: E p = p V Bevægelses-energi, hvor væskedelen, der strømmer med hastigheden v, kan udføre et arbejde. Energien kan udtrykkes som: E v = ½ ρ v 2 V ρ V g z Potentiel energi ρ g z geodætisk tryk z geodætisk højde Tryk Bevægelse Enhed statisk tryk p / γ ½ ρ v 2 V Kinetisk energi ½ ρ v 2 dynamisk tryk ½ v 2 / g Beliggenhed Energiindhold p V Trykenergi p Energi pr volumenenhed =Tryk Tryk / rumvægt sum= Energiniveau trykhøjde hastighedshøjde J = N m J / m 3 = N /m 2 = Pa N / m 2 /(N / m 3 ) = m 1 Newton (N) er kraften, der giver massen 1 kg en acceleration på 1 m/s 2 (N ~ kg m/s 2 ). 1 Joule (J) er det arbejde (=energi) som kraften 1 N udfører på vejlængden 1m i kraftens retning. For en væske med massefylden ρ (kg/m 3 ) der er udsat for tyngdeaccelerationen g (m/s 2 ) fås: rumvægten (= specifik tyngde) γ = ρ g (N/m 3 ) 3.1 Energi og tryk i stillestående væske. I et kar med en væske i ro er trykket på en vandret flade i dybden h (m) under væskeoverfladen summen af barometertrykket på overfladen og vægten af den ovenliggende væskemasse. Dette tryk kaldes det absolutte tryk og udtrykkes: p abs = p B B + h γ (Pa). Da atmosfæretrykket varierer med tiden, er det ved tekniske beregninger normalt, at angive tryk i væsker som overtryk, p = h γ (Pa). Trykket p kaldes det statiske tryk og er proportionalt med den lodrette afstand til væskeoverfladen. Proportionalitetsfaktoren er rumvægten γ, der for en homogen væske er konstant. For en væskedel i et kar er det totale energiindhold pr. volumenenhed lig med det totale tryk, der er bestemt af væskedelens højde z over et valgt udgangsniveau og væsketrykket p. p tot = ρ g z + p p tot det totale tryk (N/m 2 = Pa ) ρ massefylden (kg/m 3, for vand = 1000 kg/m 3 ) g tyngdeaccelerationen (9,81 m/s 2 ) γ rumvægten γ = ρ g (kg/m 3 m/s 2 = N/m 3 ) z geometrisk højde over valgt udgangsniveau (m) p det statiske tryk (Pa) Figur 3 Væskers totale energi-indhold, afledte skrivemåder og betegnelser.
10 jan-07-vandinstal.doc 10 Indføres et udgangsniveau i karrets bund og divideres med rumvægten γ, kan energiindholdet for væsken i karret udtrykkes ved trykniveauet med dimension af højde: H p = z + p/γ = z + h H p z trykniveauet overalt i væsken (m) geometrisk højde over valgt udgangsniveau (m) p/γ statisk trykhøjde i et punkt i væsken (m) Betragtes den aktuelle figur, ses at trykniveauet er lig koten til væskeoverfladen. 3.2 Energi og tryk i rørstrømning En væskedel i en strømmende væske har på et givet tidspunkt et bestemt energiindhold. Det totale energiindhold pr. volumenenhed, der er lig med det totale tryk, er afhængig af væskedelens højde z over et givet udgangsniveau, væsketrykket p og væskedelens hastighed v. p tot = ρ g z + p + ½ ρ v 2 p tot det totale tryk (N/m 2 = Pa) ρ massefylden (kg/m 3, for vand = 1000 kg/m 3 ) g tyngdeaccelerationen (9,81 m/s 2 ) z geometrisk højde over valgt udgangsniveau (m) p det statiske tryk (Pa) v strømningshastigheden (m/s) Figur 4 Energi og tryk i stillestående væske. Måles trykket på en flade lagt vinkelret på strømningen konstateres at trykket er større end det statiske tryk p. Det ekstra tryk der måles, er forårsaget af væskens hastighed og udtrykkes ved: p dyn = ½ ρ v 2 I et givet rørsystem med strømmende væske er det tryk, der måles på en flade vinkelret på strømningen: p tot = p + p dyn = p + ½ ρ v 2 Betragtes to beholdere med en højdeforskel i væskestanden på 1 m vil en væskedel ved flytning fra den øverste beholder til den nederste tabe energi. Skal væskedelen flyttes tilbage må der tilføres energi, f.eks. fra en pumpe. Har væskedelen massen 1 kg, er tyngdekraften på massen 9,81 N, og flytning vil således svare til, at energien i væskedelen ændres med 9,81 N m = 9,81 J. Ændringen i væskedelens energiindhold kan også udtrykkes ved at trykniveauet ved flytning er ændret med 1 m. Figur 5 Måling af tryk i rørstrømning (figuren forudsætter måling i små rør) [2].
11 jan-07-vandinstal.doc 11 Divideres alle led i ligningen for det totale tryk med rumvægten γ, får alle led dimensionen højde. H p 2 p v = z + + γ 2 g (m ) H p er energiniveauet angivet som en højde, der er en sum af: geodætisk højde (geometrisk højde over udgangsniveau) statisk trykhøjde hastighedshøjde 3.3 Energitab ved strømning Ved en væskes strømning i et ledningsnet sker der et energitab på grund af friktion mellem væske og rørvæg og mellem væskepartiklerne indbyrdes. Den tabte energi omsættes til varme. Den totale energi (energiniveauet) aftager således i strømretningen Energiligningen for to tværsnit i en rørstrømning Energiregnskabet for to tværsnit i en strømmende væske kan udtrykkes ved højder: 2 p1 v1 p2 z1 + + α1 = z2 + + α 2 γ 2 g γ 2 v2 + ΔH (m) 2 g ΔH udtrykker energitabet ved strømning fra tværsnit 1 til tværsnit 2. α er en hastighedsfordelings-faktor, som tværsnittets middelhastighed korrigeres med afhængig af strømningsformen i røret. For turbulent rørstrømning kan benyttes α = 1,1. For en rørstrækning kan tegnes en linie, der for en strømmende væske viser, hvordan energiniveauet ændrer sig. Denne linie kaldes energilinien, se Figur 6. Det ses at ved konstant hastighed på en strækning er tryklinien parallel med energilinien.. Figur 6 Energiliniens forløb på en rørstrækning Energiregnskabet for to tværsnit i en strømmende væske kan udtrykkes i SI-enheder, hvor trykenheden er Pa: 2 ρ g z + p + α ½ ρ v 1 2 = ρ g z + p + α ½ ρ v + Δ p tab I ligningen indgår: geodætisk tryk ρ g z statisk tryk p dynamisk tryk ½ ρ v 2 Δp tab udtrykker energitabet (rørtab og enkelttab) mellem tværsnit 1 og tværsnit 2. Ved rørstrømninger kan ændringen i det statiske tryk (eller det nødvendige pumpetryk) beregnes af: p 1 - p 2 = Δp tab + ρ g (z 2 - z 1 ) + ½ ρ (α 2 v 2 2 -α 1 v 2 1 ) (Pa) Ved praktiske rørberegninger for vand i lige rør hvor hastigheden er konstant fås: p 1 - p 2 = Δp tab + 9,81 (z 2 - z 1 ) (kpa) (trykenheden kpa er ca. 0,1 m VS)
12 jan-07-vandinstal.doc 12 Tryktabet på en rørstrækning kan udtrykkes som: Δ p l 1 = λ ρ v 2 2 l d Δp l tryktab på rørstrækningen (Pa) λ friktionsfaktor ( - ) ρ væskens massefylde (kg / m 3 ) v strømningens middelhastighed (m/s) l rørlængden (m) d indvendig rørdiameter (m) Friktionsfaktoren λ er ikke konstant, men afhænger af: strømningsform væskens temperatur og viskositet rørvæggens ruhed Figur 7 Ændringer i tryk og energi ved strømning på en rørstrækning. Efter [2]. Energilinien fastlægges ud fra at det totale tryk ved rørstrækningens begyndelse kendes, herefter findes energitabet (rørtab og enkelttab) på rørstrækningen, hvorefter energilinien kan optegnes. Det geodætiske tryk og det dynamiske tryk kan relativt let optegnes ud fra kendskab til koter og hastigheder i rørsystemet. Det statiske tryk kan herefter beregnes. Til at karakterisere strømningsformen anvendes den dimensionsløse størrelse, Reynolds tal, Re : v d Re = υ v strømningens middelhastighed (m/s) d indvendig rørdiameter (m) υ væskens kinematiske viskositet (m 2 /s) Væskens kinematiske viskositet, der er et udtryk for trægheden i væsken, afhænger af væsketemperaturen. For vand se Tabel Tryktab i lige cirkulære trykrør Tryktabet ved en væskes strømning i lige cirkulære trykrør er et friktionstab, der afhænger af: strømningsform væskens temperatur rørvæggens ruhed væskens massefylde strømhastighed indvendig rørdiameter rørlængde Ved laminar strømning afhænger λ kun af Reynolds tal og kan direkte beregnes af: λ = 64/Re (for cirkulære rør) Overgangen fra laminar strømning til turbulent strømning i cirkulære rør sker teoretisk ved Re = 2300, men i praksis vil strømningen være ustabil i intervallet: 2000< Re < Beregnes Reynolds tal for vand i en rørstrømning med v = 1 m/s, T = 20 ºC og d = 100 mm fås: Re = 1 0,1 / 10-6 = , dvs. en rørstrømning langt inde i det turbulente område.
13 jan-07-vandinstal.doc 13 Ved turbulent strømning afhænger λ udover af Reynolds tal af rørvæggens ruhed og rørdiameteren. På baggrund af strømningsforsøg er der opstillet empiriske formler, hvoraf den mest anvendte er Colebrooks formel: 1 2,51 k = 0,87 ln + λ Re λ 3,71 d λ friktionsfaktor ( - ) Re Reynolds tal ( - ) k rørvæggens ruhed (m) d indvendig rørdiameter (m) 0,66 U S = g d 5,8 k ln + 0,9 Re 3,7 d U d Re = υ g tyngdeaccelerationen (9,81 m/s 2 ) d indvendig rørdiameter (m U strømningens middelhastighed (m/s) Re Reynolds tal ( - ) k rørvæggens ruhed (m) υ væskens kinematiske viskositet (m 2 /s) 2 Rørvæggens ruhed bestemmes ved strømningsforsøg, se værdier for forskellige rørtyper i Tabel 2. Bestemmelse af λ ud fra Colebrooks formel kræver iteration. Ud fra formlen er der derfor udarbejdet nomogrammer, der kan anvendes til dimensionering af fuldtløbende rørledninger. Se afsnittet med eksempler. Regnes med enheden tryk fås tryktabet (friktionstabet) på en lige rørstrækning som: Δp l = ρ g S l = γ S l = R l (Pa) R trykgradienten på en lige rørstrækning (Pa/m) γ væskens rumvægt γ = ρ g (N/m 3 ) Colebrooks formel kan med god nøjagtighed omskrives så λ udtrykkes eksplicit: 5,8 λ = 0.87 ln Re 0,9 k + 3,71 d Tryktabet på en lige rørstrækning med konstant tværsnitsareal kan også beregnes ved at indføre energiliniens gradient, der defineres som energitabet pr. længdeenhed i strømningsretningen. Regnes med enheden højde fås energitabet på en lige rørstrækning som: Δ H l = S l Δ H l Energitabet (friktionstabet) (m) S energiliniens gradient (m/m) l rørstrækningens længde (m) Energiliniens gradient S kan for en lige rørstrækning beregnes direkte af formel 20.7 i [4]. Denne formel er omformet og let tilnærmet ud fra Colebrooks formel (max afvigelse 1% i ekstreme tilfælde). 2 Vandtemperatur ºC kinematisk viskositet 1,78 1,30 1,00 0,81 0,66 0,48 0,37 0,29 m 2 /s 10-6 Tabel 1 Vands kinematiske viskositet ved forskellige temperaturer. Rørmateriale Indvendig overflade Ruhed k (m 10-3 ) Kobberrør uden afsætninger med afsætninger 0,0015 0,15 Plastrør 0,01 Stålrør varmforzinket uden afsætninger varmforzinket med afsætninger 0,15 1 Støbejernsrør nye asfalterede 0,15 Eternitrør 0,015 Tabel 2 Ruheden k for forskellige rørtyper [2].
14 jan-07-vandinstal.doc Tryktab i enkeltmodstande Enkeltmodstande er korte strækninger med retningsog/eller dimensionsændringer. Tryktab i enkeltmodstande kan beregnes af: Δ p e 1 = ξ ρ v 2 2 Δ p e tryktab i enkeltmodstand (Pa) ξ modstandstal ( - ) ½ ρ v 2 det dynamiske tryk (Pa) Modstandstallet er et karakteristisk tal, der bestemmes ved forsøg på de aktuelle enkeltmodstande. I Figur 10 er vist eksempler på modstandstal for For vandmålere angives tryktabet over vandmåleren som funktion af vandstrømmen. I Figur 9 er et eksempel på tryktabets variation i vandmålere med forskellige størrelser. En vandmålers størrelse betegnes ved Q n og et tal, som angiver den gennemstrømning i m 3 /h, ved hvilken måleren arbejder tilfredsstillende i vedvarende drift. Det største tryktab i måleren må normalt ikke overstige 40 kpa (0,4 bar) ved den dimensionsgivende vandstrøm. Vandmåleren placeres imellem to afspærringsventiler på stikledningen (fx kuglehaner). Før vandmåleren skal der desuden anbringes en kontraventil (fx en sædeventil med løs kegle). dimensionsændringer, retningsændringer samt afspærringsarmaturer og anboringer. For aftapningsarmaturer angives tryktabet over armaturet som funktion af vandstrømmen, og der henvises til VA-godkendelser, et eksempel på en armatur-karakteristik er vist på Figur 8, hvor også målt støjniveau som funktion af vandstrømmen er angivet i db(a). Figur 9 Tryktab i vådløbende vingehjulsmålere som funktion af vandstrømmen [1]. Figur 8 Eksempler på armatur-karakteristik, (Broen to-huls blandingsbatteri).
15 jan-07-vandinstal.doc 15 Figur 10 Modstandstal for enkeltmodstande [2].
16 jan-07-vandinstal.doc 16 4 Vandstrømme og trykforhold i vandinstallationer 4.1 Den forudsatte vandstrøm Den vandstrøm, der kræves for at sikre en tilfredsstillende funktion af et tapsted, benævnes den forudsatte vandstrøm q f og kan aflæses i Tabel 3. De vandstrømme, der fremgår af Tabel 3, kan anses for passende, hvis ikke andre værdier kan dokumenteres udfra myndighedskrav eller VA-godkendelser. For tapventiler med omstilling mellem flere udløb regnes ved dimensioneringen med det udløb, der har den største forudsatte vandstrøm. 4.2 Målte vandstrømme og tappefrekvenser Målinger af vandstrømme ved tapsteder og registrering af forbrugsmønster er meget ressoucekrævende at gennemføre. En af de mest omfattende undersøgelser er gennemført i en boligejendom med 3 opgange og i alt 30 lejligheder [7]. I hver opgang er ført fordelingsledninger for koldt og varmt vand til køkkenvaske og til badeværelser med håndvask, bruser og WC. Målingerne omfatter således 120 tapsteder for koldt vand og 90 tapsteder for varmt vand eller i alt 210 tapsteder. Resultatet af sådanne undersøgelser kan bl.a. anvendes til vurdering af, om normens forudsatte vandstrømme ved tapsteder er rimelige som dimensioneringsgrundlag. Målinger på et stort antal tapsteder giver også mulighed for at vurdere sandsynligheden for, at der tappes fra et vilkårligt tapsted samt at fastsætte frekvensen for tapning fra forskellige typer tapsteder i en tappeperiode, fx et døgn. I Tabel 4 er vist en række resultater fra den nævnte undersøgelse. Det fremgår heraf, at frekvensen for tapning fra en køkkenvask er væsentlig større end fra en håndvask. Måling af varighed og aftappet vandmængde giver mulighed for at beregne middelvandstrøm pr. tapning. Kendes tappefrekvensen kan det samlede vandforbrug i tappeperioden herefter beregnes. Værdierne i Tabel 4 er beregnet på grundlag af målinger og baseret på samtlige tapninger i en 28 døgns periode i marts-april Maksimalstrømmen optræder kun i forbindelse med åbning af armaturet, dvs. ved indregulering af vandstrømmen. Fordelingsledninger for varmt vand er med cirkulation. Antallet af brugere pr. tapsted er ubekendt. For WC (type Ifø) er kun målt på 10 tapsteder. Datamaterialet fra den nævnte undersøgelse [7] kan anvendes til at anskueliggøre det sandsynlige brugsmønster for en vandinstallation i en boligejendom. De væsentlige størrelser, der har betydning for dimensioneringen, er sandsynligheden for at et tapsted er åbent, samt sandsynligheden for at vandstrømmen ikke overskrider en given værdi. Udover målere til de enkelte tapsteder blev der også placeret målere under kælderloft på 12 fordelingsledninger (stigstrenge) for varmt og koldt vand. Udfra datamaterialet fra disse målinger er der fortaget beregninger for to grupper af tapsteder forsynet fra hver sin fordelingsledning, en gruppe med 10 køkkenvaske og en gruppe med 10 badeværelser forsynet med håndvask, bruser og WC.
17 jan-07-vandinstal.doc 17 Forudsat vandstrøm Tapsted q f (l/s) Koldt vand Varmt vand Badekar 0,3 0,3 Bidet 0,1 0,1 Brusebad 0,15 0,15 Gård-/havevanding 0,2 Håndvask 0,1 0,1 Køkkenvask 0,2 0,2 Rengøringsvask 0,2 0,2 Samtidigt benyttede taparmaturer for brusere i fabrikker o.lign. *) 0,1 0,1 Samtidigt benyttede taparmaturer for håndvaske eller vaskerender i fabrikker o.lign ') 0,03 0,03 Skylleventil for urinal 0,4 Skylleventil for wc 1,5 Vaskemaskiner til husholdning 0,2 Opvaskemaskiner til husholdning tilsluttet koldt vand 0,2 Opvaskemaskiner til husholdning tilsluttet varmt vand 0,2 Ventil for spuling af gulve o.lign. 0,2 0,2 WC-cisterne 0,1 Slangevinder i henhold til BR 95 0,33 Tabel 3 Forudsatte vandstrømme ved almindelige tapsteder [1]. *) Det forudsættes at der foretages en regulering af taparmaturernes ydeevne. Tapsted Tapninger pr. døgn Varighed pr. tapning (s) Vandforbrug pr. tapning (liter) Middelvandstrøm (l/s) Maksimal vandstrøm (l/s) Vandforbrug pr. tapsted (l/døgn) Køkkenvask, koldt Køkkenvask, varmt 12,0 19, ,4 4,5 0,085 0,092 0,256 0,260 41,0 85,1 Håndvask, koldt Håndvask, varmt 7,9 8, ,8 3,5 0,066 0,080 0,187 0,170 30,1 30,7 Bruser, koldt Bruser, varmt 1,1 1, ,2 38,5 0,038 0,100 0,130 0,187 12,6 41,8 WC (10 tapsteder) 11,8-3,2-1,6 42,2 Vandforbrug koldt vand varmt vand total Køkken + bad + WC = = 126 (l/døgn) Køkken + bad = = 158 (l/døgn) 284 (l/døgn) Tabel 4 Middelværdier for tapsteder i 30 lejligheder med 3 og 4 værelser ( ). [7]
18 jan-07-vandinstal.doc 18 På Figur 11 og Figur 12 er vist sandsynligheden for aftapning fra udvalgte fordelingsledninger for koldt og varmt vand til henholdsvis køkkenvaske og til badeværelser i 10 lejligheder. Det øverste sæt diagrammer viser den samlede sandsynlighed for, at der sker tapning fra fordelingsledningen. Det nederste sæt diagrammer viser sandsynligheden for aftapning fra fordelingsledningen opdelt efter størrelsen af de tappede vandstrømme. De øverste kurver gælder for tapning i intervallet 0 0,1 l/s, derunder ses kurver for intervallet 0,1 0,3 l/s. Det fremgår af figurerne at sandsynligheden for at der tappes en vandstrøm > 0,3 l/s er meget lille, idet det ses som enkelte kurvestykker helt nede ved abscisseaksen. Målingerne er udført på separate fordelingsledninger for køkken og bad, men i praksis kan køkken og bad blive forsynet fra samme fordelingsledning. Ved dimensioneringen af fordelingsledninger for flere typer tapsteder er det væsentligt at vide, om brugsmønstrene ved forskellige tapsteder er ens eller forskellige. Figur 12 Sandsynligheden for tapning af koldt og varmt vand til 10 badeværelser. [7] Af Figur 11 og Figur 12 fremgår det, at der er markante forskelle på brugsmønstret for aftapning til køkken og til bad. De største brugsfrekvenser for køkken og bad optræder således ikke samtidigt. KOLDT VAND VARMT VAND For fordelingsledningen, der forsyner 10 køkkenvaske, vil samtidig aftapning give en sum af forudsatte vandstrømme på 10 0,2 = 2 l/s for både koldt og varmt vand. Udfra normens formel, der vises i næste afsnit, kan den dimensionsgivende vandstrøm for den første del af fordelingsledningerne beregnes til 0,39 l/s for både koldt og varmt vand. Dette skal sammenholdes med at målingerne viser, at der er en meget lille sandsynlighed for at der tappes en vandstrøm > 0,3 l/s fra fordelingsledningen. Figur 11 Sandsynligheden for tapning af koldt og varmt vand til 10 køkkenvaske. [7]
19 jan-07-vandinstal.doc 19 I en periode med høj belastning (omkring kl ) ses det af Figur 11, at sandsynligheden for at der tappes fra fordelingsledningen til køkkenvaske, er ca. 12 % for koldt vand og ca. 20 % for varmt vand. Betragtes arealerne under kurverne ses, at arealet for varmt vand er ca. det dobbelte af arealet for koldt vand. Sammenholdes dette med data for en køkkenvask i Tabel 4 er det i overensstemmelse med, at døgnforbruget af varmt vand er ca. det dobbelte af døgnforbruget af koldt vand. For fordelingsledningen, der forsyner 10 badeværelser, vil samtidig aftapning for alle tapsteder give en sum af forudsatte vandstrømme på 3,5 l/s for koldt vand og 2,5 l/s for varmt vand. Udfra normens formel, der vises i næste afsnit, kan den dimensionsgivende vandstrøm for den første del af fordelingsledningerne beregnes til 0,47 l/s for koldt vand og 0,42 l/s for varmt vand. Dette skal sammenholdes med at målingerne viser, at der er en meget lille sandsynlighed for at der tappes en vandstrøm > 0,3 l/s. I en periode med høj belastning (omkring kl. 8) ses det af Figur 12, at sandsynligheden for at der tappes en vandstrøm fra fordelingsledningen til badeværelserne i intervallet 0 0,1 l/s (øverste sæt kurver), er 27 % for koldt vand og 12 % for varmt vand. Da der er i alt 30 tapsteder tilknyttet den aktuelle fordelingsledning, er sandsynligheden for tapning af 0,1 l/s fra et vilkårligt tapsted mindre end 1% i en periode med stort forbrug (sandsynlighedsparameteren i normens formel i næste afsnit er sat til 1,5 %). 4.3 Den dimensionsgivende vandstrøm Den dimensionsgivende vandstrøm for en ledningsstrækning i en vandinstallation fastsættes udfra: Installationens størrelse Installationens forbrugsmønster Ønsket forsyningssikkerhed. Dimensioneringen baseres på, at et tapsted skal kunne yde sin forudsatte vandstrøm med en vis sandsynlighed og således, at tapningen ikke ændrer vandstrømmen væsentligt ved andre tapsteder. Ved dimensionering af større vandinstallationer forudsættes det, at kun et vist antal tapventiler vil være åbne på samme tid. Fordelingsledninger og stikledning kan derfor dimensioneres for en vandstrøm, der er mindre end summen af de tilsluttede tapventilers forudsatte vandstrømme. Det gælder generelt, at sandsynligheden for at alle tapsteder er i brug samtidigt aftager når installationens størrelse vokser. Vandstrømmen i fordelingsledninger, der kun betjener et enkelt rum i en bolig, fastlægges specielt og omtales senere Tilfældig og systematisk benyttelse af tapsteder. Ved tilfældig benyttelse af et tapsted antages det, at aftapning i en given tidsperiode sker med samme sandsynlighed i hele perioden. Ved mange tapsteder i en installation vil sandsynligheden for samtidig aftapning være lille. Som eksempel kan nævnes installationen i en etageejendom. Ved systematisk benyttelse af et tapsted sker tapning i en given tidsperiode med stor sandsynlighed på bestemte tider. Som eksempel kan nævnes et vaskerum på en virksomhed med mange ansatte, der tager bad ved arbejdstidens ophør.
20 jan-07-vandinstal.doc Beregning af dimensionsgivende vandstrøm. Under forudsætning af, at alle tilsluttede tapsteder i en installation benyttes tilfældigt, kan den dimensionsgivende vandstrøm i l/s i henhold til normen beregnes ved hjælp af følgende formel: d m ( Σq f 2qm ) + A qm Σq f qm q = 2q + θ θ 2 (1) q d q m Σ q f A θ Dimensionsgivende vandstrøm for en fordelingsledning, der forsyner tilfældigt benyttede tapsteder. Vægtet middelvandstrøm for tapsteder tilsluttet en fordelingsledning bestemt i en periode med stort forbrug. Summen af de forudsatte vandstrømme for tapsteder tilsluttet en fordelingsledning. Konstant der afhænger af den ønskede forsyningssikkerhed (sikkerhedsfaktor). Sandsynlighed for aftapning af q m fra et vilkårligt tapsted i en periode med stort forbrug. I en bolig med køkkenvask, wc, håndvask og bruser kan q m fx beregnes ved at anvende målte data fra Tabel , , , ,1 q m = = 0,096 (l/s) For vandinstallationer i boliger og tilsvarende bygninger, hvor tapstederne anvendes kortvarigt og tilfældigt, kan ifølge normen benyttes følgende værdier i formel (1): A = 3,1 Sikkerhedsfaktoren A=3,1 svarer til 99,9 % sikkerhed for at q d i en fordelingsledning ikke overskrides. θ = 0,015 Sandsynlighed for aftapning af q m fra et vilkårligt tapsted i en periode med stort forbrug. q m = 0,1 l/s Vægtet middelvandstrøm for flere tapsteder tilsluttet en fordelingsledning. Den dimensionsgivende vandstrøm q d for fordelingsledninger med største q f 0,3 l/s bliver da: Den mindste vandstrøm en fordelingsledning kan dimensioneres for, er således to gange den vægtede middelvandstrøm for de tilsluttede tapsteder. Når der foreligger aktuelle målinger, kan den vægtede middelvandstrøm for en fordelingsledning beregnes af: q m G1 qi = 1 + G q 2 i G q ΣG n in (l/s) G En relativ størrelse beregnet udfra målte brugsfrekvenser og tappetider ved hvert enkelt tapsted q i Middelvandstrøm målt ved hvert enkelt tapsted Middelvandstrømmen q i ved tapning og antallet af tapninger G ved hvert enkelt tapsted, henføres til en periode med stor belastning, og kan bestemmes på installationer, der er i brug. ( Σq 0,2) + 0,12 Σq 0, 2 q 0,2 + 0,015 (2) d = f f Tapsted middelstrøm, Relativ værdi koldt og varmt for tapning vand G værdi q i (l/s) håndvask bruser badekar wc med cisterne køkkenvask bidet skylleventil spulehane opvaskemaskine vaskemaskine 1 1 0, ,1 0, ,07 0,10 0,10 0,10 0,10 ikke målt Tabel 5 Eksempel på målte data for tapsteder tilsluttet en fordelingsledning i en bolig. [1]
21 jan-07-vandinstal.doc 21 Den dimensionsgivende vandstrøm for en fordelingsledning, der forsyner såvel tilfældigt som systematisk benyttede tapsteder, beregnes som: q = q + q ' d d syst (3) q d q syst dimensionsgivende vandstrøm beregnet for de tilfældigt benyttede tapsteder dimensionsgivende vandstrøm beregnet for de systematisk benyttede tapsteder, q syst = Σq f for systematisk benyttede tapsteder Figur 13 Dimensionsgivende vandstrøm som funktion af summen af de forudsatte vandstrømme [1]. Grafen er optegnet efter formel (2) og gælder kun for tilfældigt benyttede tapsteder. I en installation med systematisk benyttede tapsteder, beregnes den største vandstrøm q syst som summen af de forudsatte vandstrømme fra disse tapsteder. Samtidigt løbende tapventiler for brusere eller vaskerender er eksempler på systematisk benyttelse, og vandstrømmen i fordelingsledningen til disse tapsteder beregnes som summen af de forudsatte vandstrømme uden reduktion, men med neddrosling af tapventilernes ydeevne, jf.tabel 3. I en installation med skylleventiler for wc'er eller urinaler, beregnes den største vandstrøm i en ledning til skylleventiler som: q skyl = 1,5 + (n -1) 0,2 (l/s) for WC'er q skyl = 0,4 + (n -1) 0,2 (l/s) for urinaler n angiver antallet af skylleventiler på ledningen. Den dimensionsgivende vandstrøm for en fordelingsledning, der omfatter såvel skylleventiler som tilfældigt og systematisk benyttede tapsteder, beregnes som: q = q + q + q ' d d syst skyl (4) I en installation med slangevinder i henhold til Bygningsreglementets krav, er den dimensionsgivende vandstrøm for ledninger, der udelukkende forsyner slangevinder (uanset antallet), 0,33 l/s. Den dimensionsgivende vandstrøm for en fordelingsledning, der forsyner både slangevindere og andre tapsteder, beregnes som: ' d ( qd 0, ) + qsyst qskyl q = 0, (5) Ved dimensionering af koblingsledninger benyttes altid den forudsatte vandstrøm q f
22 jan-07-vandinstal.doc Specielle normkrav for vandstrømme I normen afsnit om beregning af en vandinstallation angives: "For installationen som helhed forudsættes det, at tapning ved ét tapsted ikke ændrer vandstrømmen væsentligt ved andre tapsteder". Ifølge normens vejledning bør vandstrømmen ved de enkelte tapsteder ikke blive mindre end 70% af den forudsatte vandstrøm, når der tappes fra andre tapsteder i installationen. Overholdes denne nedre grænse på 70 % af den forudsatte vandstrøm, er der principielt ingen øvre grænse for vandstrømmen, udover de begrænsninger der fastsættes af støjniveauet samt af de største forsvarlige hastigheder i kobberrør aht. korrosion. Når den dimensionsgivende vandstrøm i fordelingsledninger til flere rum beregnes som en funktion af summen af de forudsatte vandstrømme (Σ q f ), må der ved de enkelte tapsteder ikke foretages en reduktion til 70% af de forudsatte vandstrømme. Ved praktisk dimensionering kan 70% reglen undtagelsesvis anvendes ved fastsættelse af tryktab i tilfældigt benyttede taparmaturer, se senere afsnit. Normen angiver desuden: "For hver lejlighed og enfamiliehus, vil det ved beregning af fordelingsledningerne kunne godtages, at summen af de forudsatte vandstrømme sættes til 0,8 l/s for koldt vand og 0,8 l/s for varmt vand, uanset at en summering af samtlige forudsatte vandstrømme ville give et større tal". Denne regel kan anvendes ved overslagsberegninger, eksempler på anvendelse af 0,8 reglen er vist på Figur 15 og Figur 16. Figur 14 Eksempel på dimensionsgivende vandstrømme til ét rum i en bolig. Efter [2]. Vedrørende en fordelingsledning til ét rum i en bolig foreskriver normen: "Hvis det kan forventes, at kun én person benytter rummet, kan den dimensionsgivende vandstrøm q d sættes til den største forudsatte vandstrøm q f af tapstederne i rummet. Hvis det må forventes, at flere personer i rummet benytter installationen samtidig, fastsattes den dimensionsgivende vandstrøm q d ud fra et skøn over, hvilke tapsteder der kan forventes brugt samtidig". På Figur 14 er vist eksempler på anvendelse af denne regel. Figur 15 Beregning af sum af forudsatte vandstrømme til bolig i ét plan efter 0,8 reglen [2]. AVP = anlæg for produktion af varmt brugsvand. BK = Brugsvand, koldt. BV = Brugsvand, varmt.
23 jan-07-vandinstal.doc 23 I et døgn af en periode med stort vandforbrug kan man udfra en trykvariationskurve bestemme det laveste normale tryk således at sandsynlighedskravet er opfyldt, jf. Figur 17. Kravet om at trykket skal forekomme med en sandsynlighed på 99% svarer til at trykket i 1% af tiden må være lavere end p ln (i døgnet er 1% af tiden ca. 15 minutter). Vandtrykket i forsyningsledningen varierer over døgnet og over året som følge af variationer i vandforbrug og trykvariationer ved vandværk. Figur 16 Beregning af sum af forudsatte vandstrømme til etagebolig efter 0,8 reglen [2]. 4.4 Dimensioneringstryk i forsyningsledningen Vandinstallationen skal ifølge normen dimensioneres for det laveste normale tryk i forsyningsledningen. Hvis det laveste normale tryk ikke er tilstrækkeligt, må der udføres et trykforøgeranlæg. Det laveste normale tryk p ln i forsyningsledningen er det tryk, der forekommer med en sandsynlighed på 0,99 Vandværket vil normalt kunne give oplysning om trykforholdene i forsyningsledningerne. Er trykket i forsyningspunktet F givet som en trykkote z P, og kendes koten til forsyningspunktet z F, betyder det at forsyningstrykket kan løfte vandet i en vandsøjle med højden, (z P - z F ) m. Trykket i forsyningspunktet F med koten z F (m) og en givet trykkote z P (m) svarende til det laveste normale tryk p ln kan beregnes som: p ln = ρ g (z P - z F ) = ,81 (z P - z F ) (Pa) p ln = (z P - z F ) 9,81 (kpa) Trykket i forsyningspunktet F med en given trykhøjde over terræn H o.t (m VS) kan beregnes som: p ln = (H o.t + h F ) 9,81 (kpa) beregnet i en periode med stort vandforbrug. Figur 17 Døgnkurve for tryk i forsyningsledningen med angivelse af det laveste normale tryk p ln [2]. Figur 18 Forsyningsledning og angivelse af tryk, koter og højder. [2]
24 jan-07-vandinstal.doc 24 Til forsyningspunktet kan der også være givet en trykhøjde H F (m VS) i punktet eller en trykhøjde over terræn H o.t (m VS). Kendes forsyningspunktets dybde under terræn h F (m), betyder det at forsyningstrykket kan løfte vandet i en vandsøjle med højden: H F = H o.t + h F (m). Normal frostfri dybde for vandledninger er 1,2 m, så h F 1,2 m. 4.5 Disponibelt tryk til dimensionering Trykket i forsyningspunktet er den drivende kraft, der skal løfte vandet op til tapstederne. Som det fremgår af Figur 19, skal trykket i forsyningspunktet dels kunne løfte vandet den geometriske højdeforskel op til øverste tapventil og dels kunne overvinde modstanden ved strømning og aftapning i installationen. Det disponible tryk skal dække modstanden i ledninger og armaturer og kan opdeles således: Tilslutning til forsyningsledning (anboring med diameter mm) Stikledning i jord med afspærringsarmatur mv. (mindste diameter er normalt 32 mm) Vandmåler ( max. tryktab 40 kpa) Fordelingsledninger med armaturer i bygning Koblingsledninger med armaturer til de enkelte tapsteder Armaturer, apparater mv. ved tapsteder Udgangspunktet for beregning af det disponible tryk til dimensionering er: det laveste normale tryk p ln i forsyningspunktet koten z F til forsyningspunktet F koten z FP til det farligste tapsted FP Den trykforskel, der er er til rådighed til alle tryktab i ledningen fra forsyningspunktet og frem til tapstedet i det farligste punkt, betegnes det disponible tryk til dimensionering. Det farligste punkt i installationen er normalt det tapsted, der ligger højest med den længste afstand fra forsyningspunktet. Det disponible tryk til dimensionering beregnes som: p disp = p ln - (z FP - z F ) 9,81 ( kpa) p disp p ln z F z FP det disponible tryk til alle tryktab fra forsyningspunktet F og frem til det farligste tapsted FP. det laveste normale tryk i forsyningspunktet koten til forsyningspunktet F koten til det farligste tapsted FP Det faktiske tryk før armaturet i punkt X beregnes af: p X = p ln - Δ p F-X - (z X - z F ) 9,81 (kpa) p X Δ p F-X z X det faktiske tryk før armaturet i punkt X tryktabet i ledningen fra forsyningspunktet F til armaturet i punkt X koten til armaturet i punkt X Figur 19 Nødvendig forsyningstryk til en etagebolig. Det faktiske tryk p X skal være større end tryktabet i aftapningsarmaturet i punkt x (jf. Figur 20).
25 jan-07-vandinstal.doc Tryktab i fordelingsledninger Fordelingsledninger kan dimensioneres ved at tage udgangspunkt i den trykforskel, der er til rådighed fra måler frem til koblingspunkt for farligste tapsted. p disp,f = p disp - Δp s - Δp k - Δp vn Figur 20 Vandinstallation i bygning med angivelse af koter og tryk i forsyningspunktet [2]. Referencefladen er typisk valgt udfra DNN (Dansk Normal Nul), således at der opereres med koter i forhold til normalvandstanden i havområder. 4.6 Tryktab og dimensionering Tryktab i stikledning Tryktabet i stikledningen bestemmes udfra beregnet dimensionsgivende vandstrøm for hele den tilsluttede vandinstallation, dvs. for både koldt og varmt vand. En mindste rørdimension for stikledningen vil normalt være givet af vandværket. Da stikledningen principielt ikke er udskiftelig, er det vigtigt at vælge en rørdimension, der kan tilfredsstille en eventuel udvidelse af den tilsluttede installationen. Den endelige fastsættelse af rørdimension kan ske udfra kravet til mindste rørdimension og kriteriet om økonomisk hastighed ved den dimensionsgivende vandstrøm. For ledningssystemer i jord kan den økonomiske hastighed vejledende sættes til 0,8-1,4 m/s (EU-standard). Ved beregning af tryktabet i stikledningen medtages udover rørtabet også tryktab i enkeltmodstande såsom anboring, afspærringsventiler, kontraventil og vandmåler. p disp,f Disponibelt tryk for fordelingsledningen fra måler til koblingspunkt for farligste tapsted p disp Δp s Δp k Δp vn Samlet disponibelt tryk fra forsyningspunktet F til aftapning i det farligste punkt FP Sum af tryktab fra forsyningspunkt til og med måler Tryktab i koblingsledning til farligste tapsted Tryktab i taparmatur ved farligste tapsted Det disponible tryk for fordelingsledningen frem til det farligste tapsted skal dække tryktab både i lige rørstrækninger og i enkeltmodstande. Enkeltmodstande kan indgå i beregningen enten ved at anvende de aktuelle modstandstal eller ved at anvende et procenttillæg til tryktabet i de lige rør. Normen angiver som vejledende værdi et tillæg på 25%. Større enkelttab som f.eks. vandvarmere skal dog altid beregnes separat. Antages det at tryktabet i enkeltmodstande udgør 25 % af tryktabet på de lige rørstrækninger i fordelingsledningen, kan det disponible tryk pr. meter lige rør tilnærmet beregnes af: R disp,f = p disp,f /L F 100/(100+25) R disp,f Den disponible trykgradient for rørtab (i lige rør) i fordelingsledningen p disp,f Disponibelt tryk for fordelingsledningen fra måler til koblingspunkt for farligste tapsted L F Længden af fordelingsledningen fra måler til koblingspunkt for farligste tapsted. R disp,f kan fx anvendes i forbindelse med nomogrammer til bestemmelse af rørdimensioner. Vejledende hastighed i fordelingsledninger er 1-2 m/s.
12.4 Vand- og afløbsinstallationer
12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)
Læs mereNorm for vandinstallationer
Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereHovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør
1.0 Opbygning 1.1 Generelt 1.2 Enstrengede anlæg 1.3 Tostrengede anlæg 1.4 Naturligt drivtryk Redigering: Jørgen Lange Nielsen (IHA) Forfatter: Lisbeth Lindbo Larsen (NNE) og Jørgen Lange Nielsen (IHA)
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereD Brugsvandsinstallationer
Installationsteknik D. Brugsvandsinstallationer D Brugsvandsinstallationer I dette afsnit vil rørsystemet til brugsvand blive dimensioneret under antagelse af, at rørføringen til varmt og koldt vand er
Læs mereE/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde
E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde Registrering af rørinstallationer Februar 2016 Norconsult Wessberg A/S Rådgivende ingeniørfirma Herlev Bygade 14 2730 Herlev Rapport Dato 25.02.2016 Sag 157421 Ini LM
Læs mereVarmeinstallationer. Varmebehov
Varmeinstallationer Nedenstående retningslinjer er vejledende og ikke fuldstændige. Når arbejdet projekteres og udføres, skal det altid sikres, at arbejdet udføres i henhold til gældende love, standarder
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereVarmt brugsvandsanlæg
Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst
Læs mereAfløbsinstallationer. Hans Thorkild Jensen. Undervisningsnotat BYG DTU U-057 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET ISSN 1601-8605
nov-06-ainst.doc - 1-17-11-06 Hans Thorkild Jensen Afløbsinstallationer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsnotat BYG DTU U-057 2005 ISSN 1601-8605 nov-06-ainst.doc - 2-17-11-06 BYG.DTU/htj AFLØBSINSTALLATIONER
Læs mereNORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1
NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse
Læs mereHåndbog for VVS-Installatører. Svendborg
Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om
Læs mereTekniske bestemmelser for fjernvarmelevering
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Toftlund Fjernvarme A.m.b.a. Østerdalen 3 6520 Toftlund Side 2 16. maj 2006 Indholdsfortegnelse TEKNISKE BESTEMMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 4 ANVENDELSESOMRÅDE
Læs mereTekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave
OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave 12. januar 2015 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...
Læs mereAthena DIMENSION Varmeanlæg 4
Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3
Læs mereTekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse af
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs mereReparation af VVSinstallationer
Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mereTekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.
Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereFJERNVARMEVEKSLER. Manual. Veksler type 2720 og type R7 08:001-1305
FJERNVARMEVEKSLER 08:001-1305 Manual Veksler type 2720 og type R7 Type 2720 230-16 METRO nummer: 127201630 VVS nummer: 376554230 Type 2720 221-26 METRO nummer: 127201621 VVS nummer: 376556110 Type 2720
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereTermodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser
Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.
Læs mereTekniske bestemmelser for fjernvarmelevering
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering St. Merløse Varmeværk Jyderup Varmeværk Holbæk Forsyning, Kalvemosevej 1, 4300 Holbæk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, Jyderup og St Merløse Varmeværker
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereKarup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering
Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering Juni 2014 Indhold Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 4 Etablering af fjernvarmetilslutning... 5 Udførelse
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mere4. Installationsteknik
4. Installationsteknik 4. Installationsteknik Det er valgt at afgrænse dette projekt til kun at se på bygning B under fagområdet installationsteknik. Endvidere er det antaget at der er lejligheder i hele
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereTekniske Bestemmelser. for. Fjernvarmelevering. REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S
Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering i REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S Opdateret den 25. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING... 3 ANVENDELSESOMRÅDE... 5 1. Gyldighedsområde og definitioner
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereTekniske bestemmelser for fjernvarme levering
Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering For Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.A Gældende fra januar 2015. Tekniske bestemmelser Side 1 Tekniske bestemmelser INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING... 3 TEKNISKE
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereKapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg
Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg 10.08.2010 KUR Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Åboulevarden 80 Telefon 8732 3232 Postboks
Læs mereTørretumblerens tilslutningsmuligheder. Indhold. Anvisninger om installation
Indhold Tørretumblerens tilslutningsmuligheder Anvisninger om installation Installationsmuligheder Sikkerhedsanvisninger...1 Tørretumblerens tilslutningsmuligheder... 2 Anvisninger om installation... 3
Læs mereDimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk
Gasreglementets afsnit A Bilag 8A Juni 1991 Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 147 Bilag 8A Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 1. Grundlag for dimensionering Det grundlæggende
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori
Læs mereBilag 1 Standard ansøgningsskema
Bilag 1 Standard ansøgningsskema Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg Pileanlæg opbygget som anført i "Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe"
Læs mereGENNEMSTRØMNINGS- VANDVARMER
GENNEMSTRØMNINGS- VANDVARMER 08:031-1605 Manual METRO ECO brugsvandsveksler til fjernvarme METRO ECO METRO ECO lakeret Kabinet METRO nummer: 127904601 VVS nummer: 376741010 METRO ECO galvaniseret Kabinet
Læs mereTekniske bestemmelser - TB for Føns Nærvarme a.m.b.a.
Tekniske bestemmelser - TB for Føns Nærvarme a.m.b.a. Nærvarme a.m.b.a. Føns Nærvarme a.m.b.a. Ronæsbrovej 5C 5580 Nørre Aaby Telefon: 5117 4317 e-mail: foens-naervarme@outlook.dk CVR.nr. 35419314 Bank:
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan
Læs mereVejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune
Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1.Fedtudskilleranlæg... 2 1.1 Hvor skal der være fedtudskilleranlæg... 2 1.2 Hvordan
Læs mereNorm for afløbsinstallationer
Dansk standard DS 432 4. udgave 2009-07-03 Norm for afløbsinstallationer Code of Practice for Sanitary Drainage Wastewater Installations DS 432 København DS projekt: M231067 ICS: 91.140.80 Første del af
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereTechnote. CirCon + /TemCon + - Termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. www.frese.eu
Technote Side 1 af 8 Anvendelse CirCon + og TemCon + er reguleringsventiler til varmt brugsvandsanlæg med cirkulation. Ventilerne regulerer automatisk temperaturen på det cirkulationsvand, som gennemstrømmer
Læs mere1 Titelblad. Titel: DUS på Gug Skole. Tema: Bygningens indeklima og installationer. Projektperiode: 1. september 2011 til 17.
1 Titelblad Institut for Byggeri og Anlæg Sohngaardsholmsvej 57 9000 Aalborg Telefon: 99 40 84 84 http://www.civil.aau.dk/?languageid=4 Titel: DUS på Gug Skole Tema: Bygningens indeklima og installationer
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03
Læs mereTA-PICL. Præfabrikerede units Trykuafhængig shunt
TA-PICL Præfabrikerede units Trykuafhængig shunt IMI TA / Reguleringsventiler / TA-PICL TA-PICL TA-PICL er en 2-vejs shuntgruppe til regulering af fremløbstemperatur. TA-PICL er uafhængig af kredsens tilgængelige
Læs mereVandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereUdformning af varmtvandsinstallationen
Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer
Læs mereVandkølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe - risiko for skadelige bakterier
Vandkølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe - risiko for skadelige bakterier Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl En historie fra det virkelige liv En historie fra det virkelige liv En historie
Læs mereRoth MultiPex rørsystem
Roth MultiPex rørsystem Planlægning og projektering Living full of energy Roth MultiPex rørsystem En moderne installationsteknik til vand- og varmeinstallationer Roth MultiPex rørsystem Roth MultiPex rørsystem
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereVandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele
Læs mereIndregulering af varmeanlæg
GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...
Læs mereVejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune
Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1. Sandfang og olieudskillere... 2 1.1 Hvor skal der være olieudskilleranlæg... 2
Læs mereUponor. No-Dig-systemer. No-Dig-systemer. Uponor NO-DIG-SYstemer 569
Uponor Uponor NO-DIG-SYstemer 569 indhold 13.0 - indhold... 569 13.1 - indledning... 571 13.2 Uponor No-Dig-system Pipebursting...573 Dimensionering...576 13.3 Uponor No-Dig-system Omega-Liner...579 Godkendelser....
Læs mereEKSPERTER I VARMT VAND. Installatørprisliste. Netto installatørpriser ex. moms
EKSPERTER I VARMT VAND Installatørprisliste 2015 Netto installatørpriser ex. moms EKSPERTER I VARMT VAND METRO THERM er Danmarks mest anerkendte leverandør af varme og varmt vand En del af danskernes hverdag
Læs mereBrørup Fjernvarme A.m.b.a.
Brørup Fjernvarme A.m.b.a. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering GÆLDENDE FRA 31.maj 2015 SIDE NR. 1 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereTallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.
Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive
Læs mereVVS-ARBEJDE I HUSET SÅDAN OVERHOLDES AUTORISATIONSLOVEN
VVS-ARBEJDE I HUSET SÅDAN OVERHOLDES AUTORISATIONSLOVEN Gas- og vandinstallationer samt afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af virksomheder, der har opnået
Læs mereNorm for vandinstallationer
Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations
Læs mereTA-Therm. Cirkulationsventiler Termostatisk cirkulationsventil
TA-Therm Cirkulationsventiler Termostatisk cirkulationsventil IMI HEIMEIER / Brugsvand / TA-Therm TA-Therm Denne termostatventil for automatisk indregulering af varmtvandssystemer i boliger har en trinløs
Læs mereMaterialevalg og anlægsudformning
Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Krav til vandinstallationer Sikring mod Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & klima Center for installation og kalibrering Oversigt Generelle krav til vandinstallation
Læs mereBeholdere 200-450 l central- og FJernVarMe
Creating hot water Beholdere 200-450 L central- og FJERNVARME 200 til 450 liter til central- og fjernvarme VA nr. 3.21/DK 16468 Farve: hvid Prøvetryk Drifttryk Varmtvandsbeholder 13 bar 10 bar Varmespiral
Læs mereTEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING December 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelsesområde Side 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. - 2 Tilslutningsbestemmelser - 2 2. Etablering af fjernvarmetilslutning
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereDifferenstrykregulator PN25 med flowbegrænsning
OEM Differenstrykregulator PN25 med flowbegrænsning VSG519... Støbegods GJS-400-15 DN15... DN50 k vs 2,5...32 m 3 /h Differenstrykindstillinger Fast: VSG519D..., VSG519E... Justerbar: VSG519K..., VSG519L...
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereSikring af vandinstallationer
Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler
Læs merePANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT
PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereInstallationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation
Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereBæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival
Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Projekt termodynamik Gruppe 10 Caroline Mariane Rossing - s123581 David Michael Bonde - s123800 Mathias Malmkvist Bahrenscheer - s123999 Nicklas Christian
Læs mereFedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut
Fedtudskillere Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle 1 Fedt + vand En fyldt fedtudskiller lige før tømning 2 Fedt er ikke miljøskadeligt Fedt kan give tilstopning i afløbssystemet
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mere23. maj 2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse I Pumpedata - cirkulationspumpe for brugsvand 3 II Pumpedata - cirkulationspumpe for solfangeranlægget 5 III Tryktabsberegning for brugsvand 7 IV Datablad
Læs mereTekniske Bestemmelser. for. Fjernvarmelevering. for. REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S
Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S REFA Energi Opdateret den 11. Feb. 2010 FORORD Dansk Fjernvarme nedsatte i august 1984 et udvalg, som skulle søge at udarbejde
Læs mereBesigtigelse Der er foretaget besigtigelse af 3 boliger og fællesområder inkl. varmecentraler tirsdag d. 4. april 2016.
NOTAT NOTAT NR: 01 Indledende undersøgelser Sag: E/F Vigerslev Engpark VVS-installationer Ejendom: Vigerslevvej 310-344, 2500 Valby Udarbejdet af: Michael D. Andersen Dato: 18.04.2016 Sag nr.: 162251A
Læs mereTekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende fra 14. juni 2016
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering gældende fra 14. juni 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 3
Læs mereUPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17. Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17
UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17 Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17 06 2010 5013 Uponor Gulvvarmesystem 17 Det ideelle gulvvarmesystem til nye trægulve Installation af vandbåren gulvvarme er den moderne
Læs merehttp://www.teknologisk.dk/31494
http://www.teknologisk.dk/31494 Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor
Læs mereDimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016. Lemvig, 04.02.2015
Lemvig, 04.02.2015 Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016 Denne rapport er forbeholdt parterne og må ikke til offentliggøres 1/20 Indhold Indledning... 3 Vigtigt
Læs mereManuelle indreguleringsventiler MSV-F2, PN 16/25, DN 50-400
Manuelle indreguleringsventiler MSV-F2, PN 16/25, DN 50-400 Anvendelse MSV-F2 DN 50-150 MSV-F2 DN 200-400 MSV-F2 ventiler er manuelle indreguleringsventiler med flanger. De anvendes til indregulering af
Læs mere