Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010"

Transkript

1 Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne 1. november

2 Kapitel 1. Indledning Sådan læser du vejledningen...11 Kapitel 2. Generelt om erhvervsevnetab Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne Helbredsmæssige funktionsbegrænsninger Begrebet tab af erhvervsevne Begreberne fuld erhvervsevne og forringet erhvervsevne Deltidsansættelse Vurderingen af tabet Endelige og midlertidige afgørelser Afgørelsen Ydelserne Forholdet til erstatningsansvarsloven Afgørelseskriterier Skadens art og omfang funktionsbegrænsninger Indtjeningsevnen Indtjeningsevnen hvis skaden ikke var sket Indtjeningsevnen efter skaden er sket Konjunkturer og regionale forskelle Alder Uddannelse Ressourcer Oplysningsgrundlag Pligt til at begrænse sit tab (tabsbegrænsningspligt) Årsagssammenhæng og fradrag i erstatningen Fradrag i erstatning ved tilskadekomnes medvirken til skadens indtræden Tilkendelsestidspunkt Ved erhvervssygdomme Ved tilskadekomstpension Ved revision og genoptagelse Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne Midlertidig afgørelse Endelig afgørelse om erstatning Kombineret midlertidig og endelig afgørelse om erstatning Hvornår udbetales erstatningen løbende - hvornår kapitaliseret? Kapitalisering, når der udbetales erstatning i mere end en sag Fordeling af erstatningen for tab af erhvervsevne ved flere skader Alle skader giver i sig selv ret til erstatning De enkelte skader berettiger ikke hver især til erstatning Ophør af løbende udbetaling på grund af alder Revision

3 2.13. Underretningspligt Forskud Fastsættelse af årslønnen (beregningsgrundlaget) Erstatning og dødsfald Genoptagelse og forældelse Fradrag, når tilskadekomne modtager tjenestemandspension Hvilke indtægter og ydelser indgår i vurderingen af arbejdsevnen...51 Kapitel 3. Tilbage i ordinær beskæftigelse Indledning Hovedregel: lønnedgangen er under 15 procent, ingen erstatning Lønnedgangen er mindst 15 procent Tabsbegrænsningspligt, lønnedgangen skal skyldes arbejdsskaden Afgørelseskriterier Funktionsbegrænsninger Alder Mulighed for omskoling Tidligere erfaring og uddannelse Transporttid Konjunkturer Faglært/ufaglært inden skaden Undtagelse: erstatning når tabet er under 15 procent Nedsættelse af erstatningen Fastsættelse af indtægt hvis skaden ikke var sket Mulig og kendt lønudvikling i nyt job med skaden Midlertidig eller endelig afgørelse Tilkendelsestidspunktet Revision Underretningspligt Oplysningsgrundlag Særlige tilfælde Fra mere end fuldtid til fuldtid, kontraktansættelse før skade aftale Personlig assistance Flytter til udlandet efter skaden I arbejde efter endt omskoling, revalidering med videre...72 Kapitel 4. Sygedagpenge Indledning Afgørelseskriterier Skadens art og omfang Indtjeningsevne Alder Uddannelse og ressourcer Oplysningsgrundlag De helbredsmæssige forhold De erhvervsmæssige forhold

4 4.4 Tabsbegrænsningspligt Konjunkturer Afgørelsen / fastsættelse af erstatningen Hvis tilskadekomne modtager sygedagpenge, men endnu ikke har været i arbejdsprøvning Hvis tilskadekomne har været længere tid på sygedagpenge og gennem en eller flere arbejdsprøvninger Betydningen af arbejdsprøvning Konkurrerende / forudbestående Tilkendelsestidspunkt Midlertidig eller endelig afgørelse Revision Underretningspligt Genoptagelse Årsløn...87 Kapitel 5. Arbejdsløshedsdagpenge Indledning Afgørelseskriterier Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsningspligt Konjunkturer Afgørelse / fastsættelse af erstatning Forudbestående / konkurrerende Tilkendelsestidspunkt Midlertidig eller endelig erstatning Revision Underretningspligt Genoptagelse Årsløn...95 Kapitel 6. Kontanthjælp Indledning Afgørelseskriterier Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsningspligt Konjunkturer Afgørelsen / fastsættelse af erstatningen Ikke ret til kontanthjælp Forudbestående / konkurrerende Tilkendelsestidspunkt Midlertidig eller endelig afgørelse Revision Underretningspligt Genoptagelse Årsløn Kapitel 7. Revalidering

5 7.1. Indledning Afgørelseskriterier Skadens art og omfang Alder Uddannelse og ressourcer Indtjeningsevne Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsning Konjunkturer Afgørelsen /fastsættelse af erstatning Forudbestående / konkurrerende Tilkendelsestidspunkt Midlertidig erstatning eller endelig afgørelse Revision Underretningspligt Genoptagelse Årsløn Kapitel 8. Fleksjob Indledning En kort historisk oversigt om lovens Kriterier Kriterier efter lovens 17 a (skaden er sket 1. januar 2006 eller senere) Kriterier efter lovens Oplysningsgrundlag Tilskadekomne er tjenestemand og i fleksjob Tabsbegrænsningspligt Tabsbegrænsningspligt efter lovens 17a (skader efter 1. januar 2006) Tabsbegrænsningspligt efter lovens 17 (skader før 1. januar 2006) Konjunkturer Afgørelsen/fastsættelse af erstatning Beregning af erstatning for tab af erhvervsevne efter lovens 17a (skader sket efter 1. januar 2006) Beregning af erstatning for tab af erhvervsevne ved tilskadekomst i fleksjob efter lovens 17a (skader sket efter 1. januar 2006) Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne efter 17 (skader sket før 1. januar 2006) Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne ved tilskadekomst i fleksjob efter lovens Forudbestående / konkurrerende Tilkendelsestidspunkt Tilkendelsestidspunkt ved genoptagelse, hvor erstatningen er tilkendt efter lovens 17a

6 8.9. Midlertidig / endelig afgørelse Midlertidig / endelig afgørelse efter lovens 17a (skader sket efter 1. januar 2006) Midlertidig / endelig afgørelse efter lovens 17: Revision Underretningspligt Genoptagelse Genoptagelse efter lovens 17a Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Fleksydelse Genoptagelse efter lovens 17 (skader sket før 1. januar 2006) Årsløn Kapitel 9. Efterløn Indledning Afgørelseskriterier Skadens art og omfang Indtjeningsevne Alder Uddannelse og ressourcer Rådighed Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsningspligt Konjunkturer Afgørelsen / fastsættelse af erstatningen Efterløn som følge af arbejdsskaden Arbejdskaden som medvirkende årsag til efterløn Efterløn beskedne følger Efterløn planlagt før arbejdsskaden, men fremskudt på grund af arbejdsskaden Erhvervssygdom som eventuel årsag til efterløn Skade under beskæftigelse som efterlønsmodtager Fradrag efter lovens Tilkendelsestidspunkt Endelig afgørelse Underretningspligt Årsløn (beregningsgrundlag) Fleksydelse Praksis for erhvervsevnetab ved fleksydelse Kapital 10. Førtidspension Indledning Afgørelseskriterier Skadens art og omfang Indtjeningsevne

7 Alder Uddannelse og ressourcer Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsningspligt Afgørelsen/fastsættelse af erstatningen Erstatningsniveauet Arbejdsprøvning/kommunens vurdering Pensionen er tilkendt udelukkende på grund af følgerne af arbejdsskaden Tilskadekomne har andre gener udover arbejdsskaden fradrag Psykiske gener før/efter arbejdsskaden Arbejdsskaden udgør en beskeden del af det samlede erhvervsevnetab Tilkendt førtidspension før arbejdsskaden Arbejdsskaden skyldes forhold i et job, som tilskadekomne havde inden førtidspensionen (erhvervssygdom) Skaden sker i delbeskæftigelse efter førtidspensionen Job med løntilskud ved førtidspension Tilkendelsestidspunkt Midlertidig eller endelig afgørelse Revision Underretningspligt Genoptagelse Årsløn (beregningsgrundlag) Kapitel 11. Tilskadekomst i tidsbegrænset beskæftigelse og sportsfolk Indledning Indtjening hvis skaden ikke var sket, kontraktansatte Soldater Forskere Sportsfolk Sportsfolk: Hvor længe kunne karrieren have varet uden skaden? Fodboldspillere Håndboldspillere Ballet Andre sportsområder Erstatning for perioden efter sportskarrieren (efter fyldt år) Særligt om sagsoplysning og bevisvurdering, sportsfolk Tabsbegrænsningspligt Midlertidig eller endelig erstatning. Kapitalisering. Særligt om sportsfolk Revision Årsløn

8 Kapitel 12. Særlige forhold når tilskadekomne (også) er ansat i en bibeskæftigelse Indledning Tabsbegrænsningspligt Skaden rammer indtjening i hovedbeskæftigelsen Skaden rammer alene indtjening i bibeskæftigelsen Årsløn Kapitel 13. Sæsonarbejde Kapitel 14. Studerende / under uddannelse når skaden indtræder Indledning Afgørelseskriterier Indtægt hvis skaden ikke var sket Tabsbegrænsningspligt Afgørelsen Fuldfører den allerede påbegyndte uddannelse på normal tid Fuldfører den allerede påbegyndte uddannelse, men på længere tid Fuldfører den allerede påbegyndte uddannelse, men kan ikke have bijob ved siden af studiet Opgiver uddannelsen og starter på ny uddannelse Opgiver uddannelsen og overgår til arbejde Tilkendelsestidspunkt Revision Årsløn Kapitel 15. Udenlandske søfolk på dansk skib. Udenlandsk arbejdskraft ved tilskadekomst i Danmark. Tilskadekomst i udlandet/grønland Indledning Udenlandske søfolk på dansk skib Kort om problematik, baggrund (søfolk) Vurderingen (søfolk) Særligt om udenlandsk arbejdskraft på kortere ophold (ikke søfolk) Udlænding med bopæl i Danmark og som arbejder her i landet, men flytter til udlandet efter skaden Tilskadekomne med beskeden eller tilfældig tilknytning til Danmark Arbejder i udlandet eller Grønland, står til rådighed for arbejde i Danmark efter skaden Konjunkturer Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsningspligt Midlertidig eller endelig afgørelse Årsløn Kapitel 16. Ulønnet beskæftigelse Kapitel 17. På kanten af arbejdsmarkedet inden skaden Indledning

9 17.2. Afgørelsen - Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne Beregningsgrundlaget Fastsættelse af erhvervsevnetabsprocent Tabsbegrænsningspligt Endelig eller midlertidig afgørelse Slået-ud-erstatning Kapitel 18. Folkepension og delpension Indledning Afgørelseskriterier Oplysningsgrundlag Tabsbegrænsningspligt Afgørelse Folkepension efter skaden efter eget valg/beskedne følger Folkepension som følge af skaden Erhvervssygdom som eventuel årsag til folkepension Skade under bibeskæftigelse som folkepensionist Delpension Vurderingen Erstatningen Endelig afgørelse og beregningen Kapitel 19. Kommunens muligheder for beskæftigelsesrettede tiltag Indledning Det enstrengede beskæftigelsessystem Arbejdsevnemetoden og begrebet arbejdsevne Ressourceprofil Sygedagpenge Kommunal opfølgning i sygedagpengesager Forlængelse af sygedagpenge Arbejdsløshedsdagpenge og efterløn Kontanthjælp Rådgivning om fastholdelse på arbejdsplads aftaler Hjælpemidler Personlig assistance Arbejdsprøvning og virksomhedspraktik Forrevalidering Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse, når tilskadekomne er tilkendt fleksjob Særlig ydelse og kontanthjælp Fleksydelse Førtidspension Job med løntilskud for pensionister

10 Kapitel 1. Indledning Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen og er en beskrivelse af, hvordan erhvervsevnetabet fastsættes. Den vil beskrive vores praksis, illustreret gennem en række eksempler. Vejledningen henvender sig først og fremmest til vores medarbejdere. Den skal give et fagligt grundlag, så medarbejderne kan træffe afgørelser om tab af erhvervsevne. Vejledningen er opbygget på en sådan måde, at den understøtter det daglige arbejde med at fastsætte erstatning for tab af erhvervsevne. Vejledningen er bygget op med et indledende kapitel, der beskriver den generelle del af området. De efterfølgende kapitler er specialiserede, hvor udgangspunktet er tilskadekomnes aktuelle erhvervsmæssige status efter skaden. Vejledningen skal bruges som et opslagsværk. Det er hensigten, at sagsbehandleren skal kunne læse det enkelte kapitel isoleret og i relation til den konkrete problemstilling, som sagsbehandleren sidder med. Det betyder, at der vil være en række gentagelser, især hvis vejledningen læses i ét stræk. Vejledningen er søgt udformet, så fagforeninger, advokater, forsikringsselskaber og andre også kan anvende den. Vejledning er en revision af Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne af 10. maj Ankestyrelsens principafgørelser og domstolspraksis er søgt indskrevet. Eksemplerne illustrerer gældende praksis. Afgørelse om tab af erhvervsevne vil altid være en konkret vurdering i den enkelte sag. Vejledningens eksempler er retningsgivende og kan ikke tages til indtægt for, at sager med personer i samme type erhverv og med eksempelvis samme méngrad, falder tilsvarende ud. Afgørelse om erhvervsevnetab træffes altid efter en konkret vurdering på baggrund af de samlede fakta i sagen. Om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom, har ikke betydning for erstatningsudmålingen. Det afgørende er, at skaden er anerkendt som omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Den 1. januar 2004 trådte nuværende arbejdsskadesikringslov i kraft (fremover betegnet loven). I vejledningen beskrives som udgangspunkt reglerne efter 2003-loven. Når der i vejledningen er henvisninger til 10

11 bestemmelser i andre love, refereres lovens titel. Tidligere lov fremhæves alene i særlige tilfælde. Reglerne for fastsættelse af erhvervsevnetab er stort set uændrede med et par væsentlige undtagelser. Afløsningsbeløbet, når man fylder 65/67 år, er blevet afskaffet. Tidligere lov 31, stykke 4 om midlertidige afgørelse har fået en ændret ordlyd i 17, stykke 3. Se nærmere om dette i kapitel 4. Der er indsat en ny bestemmelse, hvis tilskadekomne overgår til fleksjob eller ledighedsydelse, 17a. Se nærmere kapitel 8. Hvis skaden er sket efter 1. juli 2007, skal der fastsættes et tilkendelsestidspunkt i alle afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, 17, stykke Sådan læser du vejledningen Som noget nyt vil de fleste kapitler i vejledningen blive indledt med en boks, der hurtigt skal give læseren et overblik over de vigtigste problemstillinger i kapitlet. De mest relevante love vil være gengivet. Der vil ligeledes være en indholdsfortegnelse i de enkelte kapitler. I kapitel 2 introducerer vi erhvervsevnetabet generelt. Kapitlet skal give en grundlæggende viden om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne. Den grundlæggende viden vil være en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om tab af erhvervsevne, men vil i sig selv ikke være tilstrækkelig til at træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. I kapitel 3 10 beskriver vi den konkrete praksis med udgangspunkt i tilskadekomnes aktuelle sociale situation på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne skal afgøres. Den aktuelle erhvervsmæssige situation er dog ikke sig selv bestemmende for afgørelsen om tab af erhvervsevne. Kapitel 3 10 er opbygget med samme struktur og vores sagsbehandlere kan derfor læse enkelte kapitler uafhængigt af de øvrige. I kapitel beskriver vi en række mere specielle situationer, hvor tilskadekomne på tidspunktet for skaden, har været underlagt særlige ansættelsesforhold, eksempelvis som studerende eller sæsonarbejder. I kapitel 19 introducerer vi den beskæftigelsesrettede indsats i kommunerne, og de forsørgelsesmæssige muligheder, som en tilskadekommen kan have ret til. Kapitel 19 er ikke egentlig vejledning, men skal give vores sagsbehandlere en baggrundsviden og en forståelse for de beskæftigelsesrettede tiltag, som tilskadekomne kan blive mødt med, hvis vedkommende ikke kan vende tilbage 11

12 til arbejdspladsen helt eller delvist på grund af skaden. Dette kapitel er nyt i forhold til forrige vejledning. Vi anvender to typer af eksempler i vores vejledning: 1) Korte eksempler, der indledes med en bullet. Disse eksempler bruger vi til at illustrere en pointe i den teori, som vi netop har beskrevet. 2) Større eksempler, som er indrammet i en kasse med en lille overskrift. Disse eksempler er en nærmere beskrivelse af praksis, hvor udgangspunktet er en række konkrete forhold. Eksemplerne beskriver hvordan vi på baggrund af disse forhold fastsætter erstatningen. Eksemplerne er hentet fra både domstolspraksis, Ankestyrelsens principafgørelser og vores egen behandling af disse sager. Domme, der har været trykt i ugeskrift for retsvæsen, vil blive refereret under henvisning til dette nummer. Øvrige domme refereres til den ret, som har truffet afgørelse med dato for dommen. Principafgørelser fra Ankestyrelsen forkortes PA efterfulgt af nummer og år. Principafgørelser fra før 2009 har desuden et U før nummer og år. Kapitel 2. Generelt om erhvervsevnetab Dette kapitel beskriver de generelle regler om erstatning for tab af erhvervsevne. De generelle regler vil blive uddybet i det følgende kapitel. Gældende lov 1. juli 2010: Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring, nummer 848 af 7/ Lov nummer 563 af 09/06/2006 sygedagpengeloven. Bekendtgørelse af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, nummer 1428 af 14/12/2009. Bekendtgørelse af lov om social pension, nummer 982 af 02/10/2009. Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar, nummer 885 af 20/09/2005. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring, nummer 574 af 27/ Tjenestemandspensionsloven af 18. juni 1969 med senere ændringer, lovbekendtgørelse 724 af 9/ Indholdsfortegnelse for kapitel 2: Generelt om erhvervsevnetab 2.1. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 12

13 Helbredsmæssige funktionsbegrænsninger Begrebet tab af erhvervsevne Begreberne fuld erhvervsevne og forringet erhvervsevne Deltidsansættelse Vurderingen af tabet Endelige og midlertidige afgørelser Afgørelsen Ydelserne Forholdet til erstatningsansvarsloven 2.2. Afgørelseskriterier Skadens art og omfang funktionsbegrænsninger Indtjeningsevnen Konjunkturer og regionale forskelle Alder Uddannelse Ressourcer 2.3. Oplysningsgrundlag 2.4. Pligt til at begrænse sit tab (tabsbegrænsningspligt) 2.5. Årsagssammenhæng og fradrag i erstatningen Fradrag i erstatningen ved tilskadekomnes medvirken til skadens indtræden 2.6. Tilkendelsestidspunkt Ved erhvervssygdomme Ved tilskadekomstpension Ved genoptagelse 2.7. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne Midlertidig afgørelse om erstatning Endelig afgørelse om erstatning 2.8. Hvornår udbetales erstatningen løbende hvornår kapitaliseres 2.9. Kapitalisering, når der udbetales erstatning i mere end en sag Fordeling af erstatning for tab af erhvervsevne ved flere skader Alle skader giver i sig selv ret til erstatning De enkelte skader berettiger ikke hver især til erstatning Ophør af løbende ydelse på grund af alder Revision Underretningspligt Forskud Fastsættelse af årslønnen (beregningsgrundlaget) Erstatning og dødsfald Genoptagelse og forældelse 13

14 2.1. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne Erstatning for tab af erhvervsevne er en kompensation for den nedsættelse i evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde, som arbejdsskaden har medført ( 17, stykke 1). Tilskadekomne skal have lidt et tab på mindst 15 procent. Hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent, ydes der ikke erstatning ( 17, stykke 1, 2. led). Grænsen er indført for at sikre administrationens adgang til at afvise dyberegående behandling af udokumenterbare bagatelkrav Helbredsmæssige funktionsbegrænsninger Den helbredsmæssige tilstand har alene betydning i det omfang, hvor følgen påvirker erhvervsevnen. Helbredstilstanden har således ikke en selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetabet. Hvis tilskadekomne problemfrit kan genoptage sit sædvanlige arbejde eller andet arbejde til samme løn, får pågældende ikke erstatning for tab af erhvervsevne, uanset at vedkommende har store og helbredsmæssige varige følger af arbejdsskaden. I andre tilfælde kan relativ beskedne følger have en stor betydning for tilskadekomnes muligheder for at tjene penge Begrebet tab af erhvervsevne For at få tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne skal tilskadekomne have tabt evne til at tjene penge og tabet skal være forårsaget af arbejdsskaden Begreberne fuld erhvervsevne og forringet erhvervsevne Tilskadekomnes erhvervsevne er fuld ud intakt, hvis tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden har kunnet arbejde på fuld tid og i øvrigt i fuld udstrækningen. Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet var sund og rask, er det problemfrit at vurdere, om tilskadekomne har haft en fuld erhvervsevne. Problemet kan opstå, hvis tilskadekomne har haft forudbestående eller konkurrerende sygdommen. I de situationer skal vi ind og vurdere, om de forudbestående og konkurrerende sygdommen har påvirket tilskadekomnes evne til at tjene penge på tidspunktet for arbejdsskaden. Vurderingen af, om tilskadekomnes forudbestående og konkurrerende sygdommen har haft betydning for erhvervsevne, får især betydning i de sager, hvor tilskadekomne har arbejdet på deltid, se afsnit Samt de 14

15 sager, hvor vi i erstatningsfastsættelse trækker fra i erstatningen efter formodningsreglen i 12, se afsnit 2.5) Deltidsansættelse Hvis tilskadekomne forud for arbejdsskaden arbejdede på deltid, skal vi tage udgangspunktet i, at tilskadekomne havde en fuld erhvervsevne og kunne arbejde på fuld tid. Det er i de situationer uden betydning, hvorfor tilskadekomne arbejdede på deltid. Definition af deltid: Tilskadekomne er deltidsansat, hvis tilskadekomne er ansat til at udføre et arbejdet i et antal timer, der er mindre end det timetal, som erhvervet/branchen betragter som fuld tid. Det er arbejdsmarkedets parter, som aftaler arbejdstid og vilkår. Det er i relation til disse aftaler, at vi skal vurdere, om tilskadekomne er fuldtids- eller deltidsansat. Eksempel 2.1. Deltid, fuld erhvervsevne. Højesteret afsagde den 16. august 2010 afgørelse om erhvervsevnetab i en sag, hvor tilskadekomne på tidspunktet for skaden var ansat på deltid. Tilskadekomne havde tidligere være ansat på fuld tid, men valgte at gå ned i tid af private grunde. Højesteret udtalte Ved fastsættelse af en erhvervsevnetabsprocent efter den dagældende arbejdsskadesikringslovs 32, stykke 1 og 2 (den gældende lovs 17, stykke 1 og 2) skal der foretages en bedømmelse af skadelidtes erhvervsmæssige muligheder uden og med skaden... På skadestidspunktet arbejdede tilskadekomne som pædagog på deltid (30 timer om ugen). Hendes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde var imidlertid ikke forringet forud for skaden, og der skal derfor ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten tages udgangspunkt i, at hun kunne arbejde på fuld tid. At hun på skadestidspunktet ikke udnyttede sin arbejdsevne til udearbejde på fuld tid, er således uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Højesteret fandt, at det var ubestridt, at tilskadekomne nu kun kunne arbejde 21,5 timer om ugen. Ved fastsættelse af erhvervsevnetabet skulle de 21,5 timer sættes i forhold til en fuld arbejdstid på 37 timer og Højesteret fastsætte herefter erhvervsevnetabsprocenten til 40 procent. Højesteret fandt at årslønnen skulle fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, da hendes deltidsansættelse var af 15

16 midlertidig karakter. (Højesterets dom af 16. august 2010). Se også PA Har tilskadekomne været ansat på deltid, kræver vi ikke, at der er et aktuelt tab. Vi erstatter tabet af evnen til at tjene penge, også selvom evnen ikke aktuelt er udnyttet. Det er alene hvis der er oplysninger om, at erhvervsevnen har været forringet forud for arbejdsskaden, at vurderingen af erhvervsevnen og dermed tabet bliver et andet. Hvis tilskadekomne på tidspunktet for skaden var ansat på deltid for at pleje egne interesser, men i øvrigt ville kunne indtræde som fuldtidsansat på arbejdsmarkedet når som helst, vil vi anlægge den vurdering, at tilskadekomne har en fuld erhvervsevne. For eksempel en kvinde, som har valgt at arbejde som skolelærer på deltid for at have bedre tid til at dyrke sine private interesser. For fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten er det uden betydning, at hun har valgt at arbejde på deltid. Det er den eventuelle mulighed for at tjene penge ved en fuld udnyttelse af hendes erhvervsevne, som vi erstatter. Tilskadekomnes årsløn, som er beregningsgrundlaget for erstatningens størrelse, bliver fastsat ud fra den faktiske indtjening. Hvis tilskadekomnes ansættelse på deltid havde været af midlertidig karakter, fastsættes årslønnen skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. Hvis tilskadekomne på tidspunktet for skaden var ansat på deltid på grund af en forudbestående eller konkurrerende sygdom, så har erhvervsevnen været forringet forud for arbejdsskaden og vi skal konkret vurdere erhvervsevnens størrelse på tidspunktet for skaden, og herefter vurdere tabet. For eksempel en mand som på grund af en forudbestående rygsygdom, kun kan arbejde 25 timer som chauffør. Ved fastsættelse af erhvervsevnetabet vil vi tage udgangspunkt i, at hans erhvervsevne er forringet før skaden og vil i den konkrete sag formentlig vurdere, at et tab skal sættes i forhold til, at han før skaden kunne arbejde 25 timer på deltid. Årslønnen vil blive fastsat skønsmæsigt efter principperne i U-03-07, formentlig med udgangspunkt i den faktiske indtjening. Der kan også være en variant, hvor tilskadekomne har arbejdet på deltid, men hvor nedsættelsen kun delvis skyldes en forudbestående eller konkurrerende 16

17 sygdom. I de sager må vi skønsmæssigt vurdere, hvad tilskadekomnes reelle erhvervsevne er og fastsættes tabet ud fra denne vurdering Vurderingen af tabet Når vi træffer en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, skal vi vurdere, hvad tilskadekomne ville have tjent, hvis skaden ikke var sket og sammenholde dette med en vurdering af indtjenings- og erhvervsmulighederne, efter skadens indtræden. Det vil indebære et skøn over tilskadekomnes fremtidige erhvervs- og indtægtsmuligheder, hvis skaden ikke var sket. Vurderingen tager altså ikke alene udgangspunkt i det aktuelle og umiddelbare indtægtstab, som arbejdsskaden har forvoldt. I erstatningsudmålingen skal der tages hensyn til mulighederne for på længere sigt at skaffe sig erhvervsarbejde. Først når tilskadekomne eventuelt igennem en længere periode har forsøgt at tilpasse sig de begrænsninger, som skaden har medført, kan vi foretage en endelig vurdering af erhvervsevnetabet Endelige og midlertidige afgørelser Tilskadekomnes erhvervsmæssige situation vil ofte først være endelig afklaret efter flere år. Loven har åbnet mulighed for, at tilskadekomne kan tilkendes en erstatning, før den endelige afklaring foreligger. Vi kan træffe afgørelse om en midlertidig løbende ydelse, hvis vi vurderer, at tilskadekomne aktuelt har dokumenteret et tab. Vi vurderer med andre ord, hvad tilskadekomne aktuelt vil, eller bør kunne tjene med skaden og sammenholder denne vurdering med, hvad tilskadekomne ville have tjent, hvis skaden ikke var sket. Det er et krav, at det er dokumenteret, at tilskadekomne har et aktuelt tab. Hvis tilskadekomne endnu er uafklaret og kommunen ikke har iværksat en afklaring, kan der alligevel godt være grundlag for at fastsætte en midlertidig erstatning, hvis for eksempel skaden utvivlsom har påvirket tilskadekomnes evne til at tjene penge. Også en meget høj indtjening før skaden kan tale for et midlertidigt tab. Se kapitel 4. I de mere sjældne situationer kan der både træffes en midlertidig og endelig afgørelse. Tilskadekomne kan eksempelvis være helbredsmæssig og/eller erhvervsmæssigt uafklaret, men hvor der ikke er nogen tvivl om, at 17

18 tilskadekomne under alle omstændigheder varigt har miste evnen til at tjene penge i et vist omfang. I Afgørelsen Når der træffes afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, skal der: 1. fastsættes en procent for erhvervsevnetabet ( 17, stykke 1, 2 og 3), 2. fastsættes en årsløn ( 24), hvis der er et tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover, 3. tages stilling til eventuelle forudbestående og konkurrerende forhold og sygdommes betydning for erstatningen og sygdommene skal vægtes indbyrdes ( 12, stykke 1 og 2), se kapitel tages stilling til, om erstatningen skal udbetales som en løbende ydelse (eventuelt som en midlertidig afgørelse efter 17, stykke 3) eller som et kapitalbeløb ( 27). Hvis erstatningen er løbende, skal der fastsættes et tidspunkt for ydelsens start - et tilkendelsestidspunkt. ( 17, stykke 7), se kapitel Er skaden sket efter 1. juli 2007, skal der fastsættes et tilkendelsestidspunkt i alle afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, også i de sager, hvor der tilkendes et kapitalbeløb (ny 17, stykke 8). Afgørelsen og tab af erhvervsevne er næsten altid en skønsmæssig afgørelse, hvor vi på baggrund af sagens oplysninger vurderer, om tilskadekomne har sandsynliggjort et tab, der skal erstattes. Det er som udgangspunkt alene afgørelser truffet efter 17a (lønnedgang, hvor tilskadekomne er i fleksjob eller på ledighedsydelse på grund af arbejdsskaden), som er undtaget fra dette skøn, se kapitel 9. Lovens 17, stykke 2 indeholder en række kriterier som alder, evne, uddannelse med videre. Det er de kriterier, der danner grundlag for det skøn, vi skal udøve. Det er vigtigt at fremhæve, at selvom to sager ligner hinanden, vil de altid være forskellige, da det er de konkrete forhold, der er afgørende for det skøn, vi skal udøve, når vi træffer vores afgørelse. Når vi som myndighed skal fastlægge vores praksis, vil vi forsøge at skabe en rød tråd mellem de kriterier, som er anført i loven og den vægtning, disse kriterier tillægges ud fra sagens konkrete omstændigheder. Eksempelvis kan et kriterium som alder have en forskellig vægt. Ved et langt liv på arbejdsmarkedet med hårdt fysisk arbejde, kan alder således vægte tungere, end hvis tilskadekomne ikke kan antages at være fysisk nedslidt, selv i en høj alder i forhold til arbejdsmarkedet. Det afhænger naturligvis af 18

19 skadens art og omfang, for en alvorlig ryg- eller hovedskade vil formentlig påvirke begge typer erhverv lige meget. I de enkelte kapitler vil kriteriernes betydning og vægtning blive beskrevet. Vi tager udgangspunkt i de økonomiske og erhvervsmæssige forhold og fastsætter normalt med procenterne 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50 og så videre. Er tilskadekomne omfattet af lovens 17a, har kriterierne dog ingen betydning, da tab af erhvervsevne fastsættes ud fra en beregning af den indkomstnedgang, som tilskadekomne måtte have, efter at vedkommende er kommet i fleksjob eller på ledighedsydelse. En eventuel lønnedgang efter 17a, afrundes også til procenterne 15, 20, 25, 30, 35 og så videre Ydelserne Det fremgår af loven, at ydelserne efter loven er 1. betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler med mere 2. erstatning for tab af erhvervsevne 3. godtgørelse for varigt mén 4. overgangsbeløb ved dødsfald 5. erstatning for tab af forsørger 6. godtgørelse til efterladte Tabt arbejdsfortjeneste: Der er ikke mulighed for at få dækket erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskadesikringsloven. Tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse, som der for eksempel er mulighed for at få dækket efter erstatningsansvarsloven, hvis der er en ansvarlig skadevolder Forholdet til erstatningsansvarsloven Som det fremgår oven for, kan vi ikke tilkende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskadesikringsloven. Vi tilkender alene erstatning for tab af erhvervsevne. Efter erstatningsansvarsloven (EAL) er der derimod mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis skaden også er omfattet af denne lov. 19

20 I dette tilfælde har tilskadekomne mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste efter EAL, indtil vi har truffet afgørelse om erhvervsevnetab. Det har ingen betydning, om afgørelsen om erhvervsevnetab er midlertidig eller endelig. Afgørende er, om vi har truffet en afgørelse om tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. Træffer vi en midlertidig afgørelse på mindre end 15 procent med den begrundelse, at sagen endnu er for uafklaret, vil tabt arbejdsfortjeneste efter EAL, efter det oplyste dog ofte fortsætte. Højesteret har udtalt sig om denne problemstilling i henholdsvis U H om endelige afgørelse og U H og U H om midlertidige afgørelser. Vi henviser i øvrigt til erstatningsansvarsloven Afgørelseskriterier Kriterierne for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne fremgår af lovens 17, stykke 2. Efter lovens 17 stykke 2 skal der ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne, tages hensyn til tilskadekomnes mulighed for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og mulighed for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Tilskadekomne skal bedømmes ud fra pågældendes muligheder og ikke alene ud fra hans begrænsninger. Der er dog en undtagelse til dette: For de tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og aktuelt modtager ledighedsydelse, og for de tilskadekomne, der er beskæftiget i fleksjob, gælder der særlige regler, hvis skaden er sket, eller erhvervssygdommen er anmeldt den 1. januar 2006 eller senere. For den persongruppe finder 17a anvendelse og ikke 17, stykke 2, se kapitel Skadens art og omfang funktionsbegrænsninger Den helbredsmæssige tilstand har alene betydning i det omfang, hvor skaden påvirker erhvervsevnen. Helbredstilstanden har således ikke en selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetabet, som den har ved fastsættelse af godtgørelse for varigt mén. Den helbredsmæssige tilstand kan dog påvirke den erhvervsmæssige situation ved at nedsætte tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde. 20

21 Det er ikke udelukket, at der fastsættes en relativt høj erstatning for tab af erhvervsevne, selvom godtgørelsen for varigt mén er beskeden. Et stort mén medfører på samme måde heller ikke, at erstatning for tab af erhvervsevnen er stort. Afgørende er, om evnen til at tjene penge er nedsat på grund af skaden. Skaden skal have ramt en væsentlig funktion i forhold til tilskadekomnes nuværende erhverv, der medfører, at tilskadekomne ikke længere kan arbejde i samme omfang, som før skadens indtræden. Eksempelvis: En knæskade kan have en større betydning erhvervsmæssigt for en tømrer end for en kontormedarbejder. En fingerskade hos en professionel pianist har en større erhvervsmæssig betydning end hos en skolelærer. Funktionsbegrænsningen er, eller forventes, at være varig. Eksempelvis: En håndværker, der brækker en arm og skal have den i gips, men efterfølgende sandsynligvis kan genoptage sit arbejde. Funktionsbegrænsningen er ikke varig og der vil formentlig ikke være et erhvervsevnetab. En bankassistent, der efter et overfald, har behov for krisepsykolog, men efterfølgende sandsynligvis kan genoptage sit arbejde. En stilladsarbejder falder ned fra stilladset og rammer en murebalje. Han får et alvorligt brud i skulderen. Funktionsbegrænsningen forventes her at være varig. En slagteriarbejder der får en mindre albueskade, som forhindrer ham i at arbejde med albuebelastende slagteriopgaver og som forhindrer ham i at arbejde på akkord. Skaden er begrænset, men varig. En skolelærer der får en skulderskade. Tilskadekomne har en varig funktionsnedsættelse, men vil kunne påtage sig undervisningsopgaver, hvor der kan tages hensyn til tilskadekomnes skånebehov. Vi skal vurdere, hvordan skaden påvirker tilskadekomnes indtjeningsevne i relation til erhverv, som vedkommende umiddelbart vil kunne overgå til og som man med rimelighed kan forlange af personen, herunder om personen har en uddannelse at falde tilbage på. Det afgørende er, om indtjeningen i det nye arbejde er lavere end indtjeningen i det oprindelige erhverv. 21

22 Eksempel 2.2: Flyttemand, skånebehov inden for rygbelastende erhverv, førtidspension, 65 procent i erhvervsevnetab. En 53-årig flyttemand havde daglige svære rygsmerter med udstråling til benet samt bevægeindskrænkning i ryggen. Det var ikke muligt at revalidere flyttemanden til andet arbejde blandt andet på grund af pågældendes alder og beskedne skolekundskaber. Det var heller ikke muligt at få etableret et fleksjob på grund af de store skånebehov inden for alle erhverv, men især inden for rygbelastende erhverv, som tilskadekomne havde arbejdet med. Kommunen tilkendte førtidspension. Der var ikke andre helbredsmæssige årsager til pensionen end arbejdsskaden. Vi tilkendte skønsmæssigt en erstatning på 65 procent for tab af erhvervsevne. Der blev taget hensyn til tilskadekomnes alder og de betydelige skånebehov i forhold til rygbelastende arbejde. Eksempel 2.3: Ung alder, lav indtjening, specifikt og begrænset skånebehov, erhvervsevnetab på mindre end 15 procent. En 21-årig ufaglært bagerekspedient fik allergi over for mel, der viste sig som håndeksem. Som ufaglært bagerekspedient havde han tjent kroner inklusiv pension. Han ophørte med at arbejde og modtog arbejdsløshedsdagpenge. Der tilkendes godtgørelse for varigt mén, da ekspedienten havde jævnlige udbrud af eksem og moderate kroniske forandringer. Der blev givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Der blev taget hensyn til ekspedientens unge alder og til, at skånebehovet alene opstod i forbindelse med arbejde med mel. Arbejdsskadens følger forhindrede ikke ekspedienten i at varetage andre jobs som ekspedient, hvor pågældende ikke kom i berøring med mel og hvor han vil kunne tjene det samme, som før sygdommen debuterede. Den helbredsmæssige tilstand behøver ikke at være endeligt afklaret, før vi kan tilkende erstatning for tab af erhvervsevne. Kan tilskadekomne dokumentere, at skaden har påvirket funktionsevnen og dermed hans evne til at tjene penge, kan vi træffe en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Selv om der kan forventes bedring i tilstanden, kan vi i visse sager træffe en afgørelse om et sikkert mindste mén. I andre sager er den helbredsmæssige tilstand for uafklaret til, at vi kan træffe en afgørelse om varigt mén. Dette skyldes, at der fortsat er en forventning om en så betydelig bedring, at det ikke er sikkert, at der er et varigt mén på mindst 5 procent. Det vil dermed også være usikkert, om skaden påvirker erhvervsevnen. 22

23 Indtjeningsevnen For at kunne dokumentere et tab af erhvervsevne skal tilskadekomne have en dokumenteret indtjeningsevne, som vedkommende ikke længere kan oppebære efter skaden. Når vi skal fastsætte erhvervsevnetabet, tager vi udgangspunkt i en vurdering af, hvad tilskadekomne ville have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var hændt, se ovenfor om deltid. Denne vurdering skal sammenholdes med en vurdering af, hvad tilskadekomne på afgørelsestidspunktet er i stand til at tjene med skaden. Er vi usikre i vores vurdering, vil vi senere af egen drift tage sagen op til revision. Eksempel 2.4: Tømrer, indtjeningsevne før og efter skaden, 50 procent i erhvervsevnetab. En 43-årig tømrer var udsat for et ulykkestilfælde i Han tjente året forud for skaden kroner, hvilket fastsattes som hans årsløn. Vi skulle træffe en afgørelse om erhvervsevnetab i Vi fik oplyst, at han kunne have tjent kroner i 2010-niveau, hvis skaden ikke var sket. På grund af skaden havde han været nødsaget til at gå ned i arbejdstid og løn og tjente nu kroner. Vi fastsatte hans tab af erhvervsevne til 50 procent, da vi vurderede, at hans tab var = kroner, med en årsløn på kroner. Vi vurderede samtidig, at indtægtsnedgangen var på grund af skaden. Det er alene arbejdsindtægter, som indgår i vurderingen af indtjeningsevne. Arbejdsindtægter er løn, pensionsindbetalinger samt andre former for værdier - for eksempel værdien af fri bil, fri telefon, kost og logi med videre. Indtægter som sociale ydelser, pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension, som tilskadekomne får udbetalt, som en løbende ydelse, er arbejdsfri indkomster. Disse indgår ikke i vurderingen af indtjeningsevnen. - Særligt for erhvervssygdomme For tilskadekomne, der har fået en erhvervssygdom, har lønnen ofte været påvirket forud for anmeldelsen. Modsat ulykker kommer erhvervssygdomme over tid og kan have påvirket indtjeningsevne i længere tid forud for anmeldelsen. Det mest retvisende billede af indtjeningsevnen vil ofte være indkomsten umiddelbart forud for sygdommens debut, naturligvis afhængigt af skadens art og omfang, tilskadekomnes ansættelsesforhold og lignende. Er erhvervsevnen påvirket forud for anmeldelsen, kan det være nødvendigt at opregulere indtjeningen, umiddelbart forud for sygdomsdebut, til året forud for anmeldelsen, netop for at give det mest retvisende billede af indtjeningsevnen på anmeldetidspunktet. 23

24 Indtjeningsevnen hvis skaden ikke var sket Hvis skaden ikke var sket, ville tilskadekomne fortsat have tjent sin løn med eventuelle lønstigninger, indbetalinger af arbejdsmarkedspensioner fra arbejdsgiver, ATP og måske andre former for arbejdsfortjenester, eksempelvis kost og logi. Kan tilskadekomne på grund af skaden ikke længere tjene denne indkomst, er der dokumenteret et tab. Tabet skal være mindst 15 procent. Vi foretager denne vurdering på afgørelsestidspunktet. Tabet kan dog godt være påvist forud for afgørelsen og en eventuel erstatning vil som udgangspunkt, løbe fra det tidspunkt, hvor tabet blev påvist. Havde tilskadekomne en høj indtægt på skadetidspunktet, kan der være stor risiko for et indtægtstab. Det kan eksempelvis være en slagteriarbejder, der på skadetidspunktet arbejdede på akkord med udbeningsarbejde. Havde tilskadekomne en højere indtægt, fordi han tillige havde særlige kompetencer, kan der være en større risiko for et indtægtstab, da det kan være svært at finde et arbejde, hvor de særlige kompetencer kan anvendes. Det kunne eksempelvis være en hjertekirurg, der havde en særlig kompetence inden for hjertekirurgi. Havde tilskadekomne en lav indtægt på skadestidspunktet, er risikoen for et indtægtstab mindre. Det kunne eksempelvis være en bagerekspedient, der har arbejdet på fuld tid på et område, hvor lønnen traditionelt er meget lav. Det vil oftest være muligt at få et retvisende billede af tilskadekomnes evne til at tjene penge ved at lægge tilskadekomnes erhvervsmæssige tilknytning og den faktiske indtjening på ulykkestidspunktet til grund for vores vurdering. Det vil være naturligt at bede arbejdsgiveren på skadetidspunktet om disse oplysninger. Vurderingen kan undtagelsesvis være en anden, hvis særlige ansættelsesforhold kan have gjort sig gældende. Indtjeningen på skadetidspunktet har måske ikke været retvisende, da en høj/lav indtjening kun har været midlertidig, tilskadekomne har måske haft perioder med 24

25 sygdom eller orlov. Der skal i disse situationer foretages en skønsmæssig vurdering, for at finde frem til det mest retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne. Der er normalt ikke mulighed for at fastsætte en højere erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af mistede fremtidige muligheder for avancement eller andre hypotetiske fremtidige erhvervsmuligheder, som tilskadekomne måtte miste som følge af arbejdsskaden. Disse fremtidige muligheder er så usikre, at der ikke er sandsynliggjort et yderligere tab. Eksempel 2.5: Læge, ikke dokumentation for en højere indtægt, PA U For eksempel fik en 37-årig læge eksem og måtte opgive at uddanne sig til speciallæge i kirurgi. Der blev givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Han havde endnu ikke havde opnået den obligatoriske kirurgiske slutstilling for speciallæger og pågældende manglede 52 måneders ansættelse på forskellige kirurgiske afdelinger for at opnå anerkendelse som speciallæge. Da yngre læger i alle specialer fik samme løn, kunne indtjeningsevnen ikke anses for påvirket, se PA U Hvis der imidlertid er en klar dokumentation for, at tilskadekomne snarligt, det vil sige inden for få måneder, ville få en højere løn på grund af uddannelse eller forfremmelse, men forhindres i dette på grund af arbejdsskaden, vil vi tage udgangspunkt i denne højere årsindtægt, som udtryk for, hvad tilskadekomne ville kunne tjene, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet. Har tilskadekomne modtaget sociale ydelser før skaden, indgår disse som udgangspunkt ikke i vurderingen af indtjeningsevnen, da sociale ydelser ikke er udtryk for en reel evne til at tjene penge. Omvendt kan sociale ydelser give et billede af tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed tilskadekomnes reelle erhvervsevne. Er personen kommet til skade i et fleksjob og fortsætter tilskadekomne i fleksjob eller får ledighedsydelse, vil de sociale ydelser i et vist omfang indgå ved vurdering af erhvervsevnetab efter 17a Indtjeningsevnen efter skaden er sket Tilskadekomne har ret til erstatning, hvis det kan dokumenteres, at evnen til at tjene penge er nedsat på grund af arbejdsskaden. I den forbindelsen skal det vurderes, hvad tilskadekomne med rimelighed vil kunne tjene med de skånebehov, som arbejdsskaden har medført. Vurderingen skal foretages i forhold til det ordinære arbejdsmarked og som udgangspunkt være rettet mod ethvert erhverv. 25

26 Vi tager udgangspunkt i tilskadekomnes aktuelle situation. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvad tilskadekomne ville eller burde kunne tjene med skaden, hvis der ikke aktuelt er et jobtilbud eller hvis tilskadekomne i øvrigt er uafklaret. På baggrund af skadens art og omfang og 17, stykke 2 s øvrige kriterier, skal vi vurdere, hvad tilskadekomne med rimelighed bør kunne påtage sig af arbejde. Er tilskadekomne ikke arbejdsprøvet, eller kun arbejdsprøvet i mindre omfang, må der anlægges en forsigtig vurdering. Foreligger der en god og bred arbejdsprøvning, vil tilskadekomne ofte være bedre afklaret og grundlaget for vurderingen vil være bedre. I 2010-niveau er indtægtsniveauet for en ufaglært efter overenskomst normalt mellem og , inklusiv atp afhængig af køn, alder, anciennitet, pensionsforhold og hvor i landet tilskadekomne arbejder. Lønnen kan dog være lavere ved arbejde, som eksempelvis ikke er omfattet af overenskomst. Hvis tilskadekomne modtager sociale ydelser efter skaden, vil disse som udgangspunkt ikke indgå. De sociale ydelser vil sjældent give et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne. Vi skal i stedet for lave en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes indtjeningsevne, som tager udgangspunkt i, hvad tilskadekomne ville eller burde kunne tjene på afgørelsestidspunktet. Hvis vi træffer en afgørelse efter 17a, vil ledighedsydelsen dog indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet Konjunkturer og regionale forskelle Ved vurderingen af tabet tager vi udgangspunkt i, hvad vi med rimelighed kan forlange af tilskadekomne. Vi foretager denne vurdering på et objektivt grundlag, uden at tage hensyn til eventuel høj eller lav konjunktur. Det gælder også, hvis tilskadekomne var selvstændig. Ved vurderingen tager vi som udgangspunkt ikke hensyn til, hvor tilskadekomne er bosat. Regionale forskelle med hensyn til udbud af arbejde er som udgangspunkt heller ikke et element i vores vurdering af muligheden for at skaffe sig indtægt ved arbejde, men lønniveauet i de forskellige regioner kan godt indgå i vores vurdering. 26

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2014 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0000285 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne VEJ nr 9946 af 24/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. november 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0000285 Senere ændringer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven 5. februar 2004 1. Indledning 1.1 Arbejdsskadestyrelsens kompetence til at udarbejde vejledende udtalelser 2. Erhvervsevnetab

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen Juli 2014 7. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1. HVAD

Læs mere

Højesterets dom om erhvervsevnetabsprocenten ved deltidsansættelse

Højesterets dom om erhvervsevnetabsprocenten ved deltidsansættelse Kcmuneradvokaten Dato: 26. august 2010 J.nr.: 24-7202 og 34-1262 HNT/sfm VestJ!!r Farmagsgade 23 01(-1606 København V Telefon: 33 15 20 10 Telefax: 33 15 6115 mall@kammeradvokaten.dk www.kammeradvokaten.dk

Læs mere

Side Forlængelse af sygedagpenge, når ordinært arbejde er udelukket 2. Den særlige regel om erstatning til personer i fleksjob 5

Side Forlængelse af sygedagpenge, når ordinært arbejde er udelukket 2. Den særlige regel om erstatning til personer i fleksjob 5 Side Forlængelse af sygedagpenge, når ordinært arbejde er udelukket 2 Den særlige regel om erstatning til personer i fleksjob 5 Når jura og lægevidenskab mødes i arbejdsskadesager 9 Praksisundersøgelse

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen December 2013 5. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1.

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn - underskudsgivende virksomhed

Ankestyrelsens principafgørelse om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn - underskudsgivende virksomhed KEN nr 9883 af 08/09/2016 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-09-2016 Social- og Indenrigsministeriet Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 55-16 om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning 2013-1 Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning 24. januar 2013 En kvinde, der under sit arbejde som advokatsekretær havde været udsat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 108/2008 (1. afdeling) Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod FOA - Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Vejledning om erstatning ved dødsfald

Vejledning om erstatning ved dødsfald Vejledning om erstatning ved dødsfald 7. marts 2005 1. Indledning om dødsfald som følge af arbejdsskader 2. Arbejdsskadereformen 2.1. Frister og En samlet afgørelse 2.2. Det nye ulykkesbegreb 2.3. Erhvervssygdomsfortegnelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

Hvordan beregner vi din erstatning?

Hvordan beregner vi din erstatning? Hvordan beregner vi din erstatning? www.patientforsikringen.dk Erstatningsansvarsloven Erstatninger for skader, der sker i forbindelse med be handling og undersøgelse, eller som skyldes brugen af lægemidler

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte.

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte. E Udskrift af dombogen DOM den 12. maj 2014 i sag nr. BS 1778/2010: mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 er i anledning arbejdsfortjeneste, denne om, yderligere erstatning for erhvervsevnetab

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag. Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension Udgiver

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Ankestyrelsens praksisundersøgelser Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Maj 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstiden gælder fra sagen er fuldt oplyst, til du modtager en afgørelse på sagen. Alle sager skal behandles så hurtigt som muligt. Når Jammerbugt

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152. Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. december 2011 12. december 2011. Nr. 1152. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011,

Læs mere

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab. DOM Afsagt den 14. maj 2013 i sag nr. BS 5-699/2012: A mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens problemstilling Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte

Læs mere

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde? Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage

Læs mere

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012 2012-20 Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab En mand klagede over Ankestyrelsens afgørelse i en arbejdsskadesag. Det fremgik af sagen, at myndighederne havde anerkendt, at

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

FORTSAT SYG - HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE

FORTSAT SYG - HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE FORTSAT SYG - HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE VEJLEDNING OM REVALIDERING, FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION 2 VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG Denne pjece er til dig, hvis helbred gør det svært at arbejde på almindelige

Læs mere

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil.

Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil. DOM Afsagt den 21. juni 2012 i sag nr. BS 11-2116/2011: A Xvej 13 mod Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 14. marts

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 54/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Hansen & Andersen A/S (advokat Christina Neugebauer) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status

Læs mere

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. BEK nr 700 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 871 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015258 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Når du skal have barn

Når du skal have barn Når du skal have barn Når du venter barn, er der mange praktiske ting, som skal overvejes. Du skal som kommende forældre bl.a. begynde at overveje, hvordan du vil holde barsel. Er du ansat på en overenskomst,

Læs mere

Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension og fleksjob

Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension og fleksjob Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 19 Offentligt O V E R S I G T Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension

Læs mere

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til

Læs mere

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt

Læs mere