Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier"

Transkript

1 Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 421 Offentligt Den: 12. november 2007 J.nr.: 5842 Kontor/initialer:KØP/AMVR, LSTB Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier Som led i den politiske aftale om forslag til lov om forældreansvar skal Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udarbejde en oversigt over den eksisterende viden om de faktiske forhold i delte familier. I udvalgsspørgsmål nr. 12 (ad L 133) har Retsudvalget endvidere angivet: Ministeren bedes i fortsættelse af 1. behandling redegøre nærmere for den undersøgelse om delte familiers økonomi, som pågår p.t., og kan ministeren herunder bekræfte, at undersøgelsen vedrører økonomien i bred forstand og herunder eksempelvis inddrager børnebidrag, SU, boligøkonomi, udgifter i forbindelse med samvær m.m. Til dette svarer ministeren, at der vil blive uarbejdet en oversigt over nyere undersøgelser som supplement til den iværksatte registerbaserede undersøgelse (Børnedatabasen). Undersøgelserne i oversigten er valgt ud fra følgende kriterier: 1) undersøgelserne skal være af nyere dato (dvs. ikke over år gamle), 2) undersøgelserne skal bygge på empirisk materiale, der belyser generelle forhold i delte familier og 3) undersøgelserne skal være af tilstrækkelig størrelse, så de er repræsentative i forhold til gruppen, der undersøges. På grund af forskellige metoder og udvælgelseskriterier er tal og konklusioner i forskellige undersøgelser ikke altid direkte sammenlignelige. Flere undersøgelser beskæftiger sig således med en særlig gruppe, alt efter om der fokuseres på samlivsbruddet, på forældremyndighedsforhold, på samværsforhold eller på sammenbragte familier. Resultaterne kan kun sige noget om den specifikke pågældende gruppe. Derfor er de forskellige undersøgelser forsøgt adskilt fra hinanden i gennemgangen. Oversigten er emneopdelt efter følgende opbygning: 1. Oversigt over undersøgelserne 2. Faktorer bag samlivsbrud 3. Forældremyndighed ved samlivsbrud 3.1 Forældremyndighed i sammenbragte familier 4. Barnets bopæl efter samlivsbrud 5. Samvær 5.1 Samvær i sammenbragte familier 6. Børnebidrag og økonomi Stormgade København K T F

2 1. Oversigt over undersøgelserne Der knyttes indledningsvis en kommentar til de forskellige undersøgelser. (1) Christensen, Else & Ottosen, Mai Heide (2002): Børn og familier. Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning om børn og familie Socialforskningsinstituttet 2002:8. Teksten gengiver hovedresultaterne fra perioden i Socialforskningsinstituttets forskning vedrørende børns opvækstvilkår og familiens rolle i det moderne samfund. Det overordnede fokus er børnefamilier dvs. forskellige konstellationer af en eller to forældre med børn, som endnu ikke har nået den alder, hvor de er flyttet hjemmefra. I teksten omtales flere forskellige undersøgelser, og undersøgelserne i teksten er baseret på forskellige metoder. De informationer, som er gengivet i denne oversigt, stammer fra registre samt spørgeskemaundersøgelser. (2) Ottosen, Mai Heide (2000): Samboskab, Ægteskab og forældrebrud. Socialforskningsinstituttet 2000:9. Undersøgelsen er baseret på en landsdækkende forløbsundersøgelse, hvor stikprøven bestod af børn, som blev født i efteråret Første del af undersøgelsen fandt sted i 1996, da børnene var 4-5 måneder gamle. Mødrene blev interviewet ved besøgsinterview, og opnåelsesprocenten var her 90,5% (dvs mødre). Fædrene blev interviewet på samme tidspunkt; de fik udleveret et spørgeskema. Der var 2/3 af fædrene, der returnerede spørgeskemaet i udfyldt tilstand. I 1999 blev mødrene (eller den daglige eneforsørger i eneforsørgerfamilier) geninterviewet. I alt børnefamilier deltog i denne opfølgning; 88% af den oprindelige stikprøve. De resterende ønskede ikke at deltage. Forløbsundersøgelsen gør det muligt at følge småbørns familieforhold fra fødslen og frem til de er 3½ år gamle. I perioden havde 419 af disse børn oplevet et forældrebrud. (3) Civilretsdirektoratet (1998): Samvær og børnesagkyndig rådgivning Rapporten belyser statsamterne og Civilretsdirektoratets overordnede behandling af samværssager i Den omhandler således kun de situationer, hvor forældre havde bedt om myndighedernes hjælp til at løse problemet om samvær. Nogle forældre fandt selv en løsning, men bad alligevel statsamtet om at notere løsningen i et samværsdokument; disse sager indgår også i rapporten. Undersøgelsen omfattede alle årets sager fra statsamterne, der omhandlede det overordnede omfang af samvær. Oplysninger i undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer, som sagsbehandlerne i statsamterne har udfyldt i forbindelse med samværssager. 73% af sagerne handlede om fastsættelse af samvær, mens de resterende 27% omhandlede ophævelse af eller større ændringer af et allerede fastsat samvær. (4) Ottosen, Mai Heide (1997): Børn i sammenbragte familier. Socialforskningsinstituttet 97:24 Empirien i undersøgelsen stammer primært fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er en stikprøve, der omfatter årige børn, som på undersøgelsestidspunktet havde boet i en sammenbragt familie, dvs. sammen med en biologisk forælder og partneren til denne, i mindst 2 år. Det er den samboende biologiske forælder, der er blevet interviewet. Da undersøgelsen blev foretaget i 1994, var der i gennemsnit gået 8,3 år siden børnenes biologiske forældre var gået fra hinanden. Da denne undersøgelse kun omfatter sammenbragte familier, skal man være opmærksom på, at den ikke er repræsentativ for alle delte familie. Side 2 af 16

3 (5) Christoffersen, Mogens Nygaard (1996): Opvækst hos fædre. Socialforskningsinstituttet 96:23 Empirien i denne tekst stammer fra en kvantitativ, interviewbaseret undersøgelse fra 1995, hvor man tog en stikprøve af de børn, der boede hos kun den ene af forældrene. Børnene var pr. 1. januar 1995 alle 3-5 år, danske statsborgere og bosat i Danmark. I alt var der børn, der opfyldte de nævnte kriterier. Blandt disse boede børn hos moderen og børn hos faderen. Stikprøven blev udformet således, at den bestod af ca. lige mange mødre og fædre, da fokus var at belyse forskelle på opvækstforhold for de børn, der var bosat hos henholdsvis moderen og faderen. Stikprøven bestod af forældre, heraf 576 fædre og 603 mødre. Interviewet foregik typisk telefonisk og var beregnet til at vare 25 minutter. I det følgende refereres til de enkelte undersøgelser ved ovennævnte nummerering. 2. Faktorer bag samlivsbrud Et øjebliksbillede fra 2002 viser, at ca. 75% af alle børn bor i kernefamilier, 10% bor i sammenbragte familier og 15% af børnene bor i eneforsørgerfamilier. Set i et forløbsperspektiv vil hvert 3. danske barn opleve, at forældrene flytter fra hinanden. Efter en årrække med stigninger i andelen af opløste familier ser udviklingen nu ud til at være stagneret. Sandsynligheden for samlivsbrud er størst, mens børnene er små, og halvdelen af alle forældrebrud sker således, inden barnet fylder 6 år (1). Mai Heide Ottosens analyse: Samboskab, ægteskab og forældrebrud er, som ovenfor nævnt, opbygget omkring to interview af samme gruppe med ca. 3 års mellemrum. Undersøgelsen viser, at desto længere tid forældrene har kendt hinanden, desto ældre forældrene er, når de får barnet og desto flere børn, der er i husstanden, jo større er sandsynligheden for, at barnet er født i ægteskab, og for at det som 3½ årig ikke har oplevet et samlivsbrud (2). Undersøgelsen viser, at det var 20% af børnene med mødre under 25 år, der som 3½ årig havde oplevet et forældrebrud, mens det drejede sig om blot 5% af de børn, der er født af mødre over 30 år. Forældrenes alder er således en væsentlig faktor mht. samlivsbrud. Sammenhængen mellem samlivsvarighed og risiko for samlivsbrud betyder, at det hyppigst er det førstefødte barn, der oplever forældrebrud. Blandt førstefødte børn var der således 11%, der som 3½ årige havde oplevet et forældrebrud, mens andelen for den næstfødte var på 7% (2). Tabel 1. Faktorer med betydning for om familier med et barn på 3½ år levede som kernefamilier eller havde oplevet samlivsbrud. Familieform ved 2. interview: Kernefamilie eller samlivsbrud? Konsolideringsfremmende faktorer Faderen har lang videregående uddannelse** Moderen er funktionær*** Faderen tjente mere end moderen** Forældreparret var gift ved 1. interview*** Konsolideringshæmmende faktorer Ung mor* Samlivsvarigheden var kort*** Familien har modtaget kontanthjælp*** Parforholdsproblemer*** Uenighed om fordelingen af husarbejde*** Anmærkninger: Stjernemarkeringerne angiver, i hvilket omfang baggrundsfaktorerne uafhængigt af de øvrige faktorers betydning havde signifikant betydning for om kernefamilierne fra 1996 var opløste frem for intakte i ***=p<0,0001; **=p<0,01; *=p<0,05. Alle sammenhængene er signifikante, men faktorens betydning er størst ved ***. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (2) Side 3 af 16

4 I Mai Heide Ottosens undersøgelse Børn i sammenbragte familier, som omfatter familier med mindst et sammenbragt barn i alderen år, er den samboende forælder blevet spurgt, om en række belastningsfaktorer har været medvirkende til samlivsbruddet med den eksterne forælder. Vold, alkoholproblemer, andre misbrugsproblemer eller psykisk sygdom betegnes i undersøgelsen som belastende faktorer. Det er i højere grad de tidligere samboende mødre, der rapporterer om belastende årsager til bruddet, end de tidligere samboende fædre. Fx har ingen tidligere samboende fædre angivet, at de selv eller barnet var været udsat for vold eller trusler om vold fra moderen, mens 5% af mødrene har angivet, at faderen var voldelig eller truende overfor hende selv eller barnet. 12% af fædrene angav dog, at moderens alkoholproblem var medvirkende skilsmisseårsag, mens 29% af mødrene angav, at faderens alkoholproblem var medvirkende årsag til samlivsbruddet (4). Tabel 2. Medvirkende årsager til samlivsbruddet Medvirkende årsager til samlivsbruddet: Tidligere sambomødre (om faderen) Tidligere sambofædre (om moderen) Partneren havde alkoholproblemer 29% 12% 25% Partneren havde andre misbrugsproblemer 6% 0% 5% Partneren var voldelig eller truende overfor barnet 5% 0% 5% Partneren var voldelig eller truende overfor respondenten 19% 0% 17% Partneren var psykisk syg 7% 13% 8% Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet i teksten (4) Det er ikke ualmindeligt, at flere af belastningsfaktorerne optræder samtidigt. Belastningsfaktorer hos partneren nævnes som medvirkende årsag til samlivsbruddet hos hver 3. tidligere samboende mor og hver 10. tidligere samboende far (4). 3. Forældremyndighed ved samlivsbrud Det bliver ikke automatisk indberettet til myndighederne, hvilken forældremyndighedsordning børn bliver omfattet af, når forældrene flytter fra hinanden. Der findes derfor ikke tal for den samlede præcise fordeling af forældremyndighed. Flere stikprøveundersøgelser viser dog, at når forældre går fra hinanden, er det i 9 ud af 10 tilfælde moderen, som bliver omsorgsperson for barnet. Ifølge Mai Heide Ottosens undersøgelse Samboskab, ægteskab og forældrebrud fra 2000 fortsætter de tidligere samboende forældre hyppigst med den forældremyndighedsordning, som barnet var omfattet af, mens kernefamilien var intakt forud for samlivsbruddet. I denne undersøgelse er der ikke skelnet mellem, hvorvidt forældrene selv har valgt en fordeling af forældremyndighed, eller om fordelingen er fastsat af statsamt eller i retten. Blandt 17% af de tidligere samboende, der havde fælles forældremyndighed under samlivet, fik den ene forælder alene hele forældremyndigheden ved bruddet, mens de resterende 83%, der som samboende havde haft fælles forældremyndighed, også efter bruddet delte det juridiske ansvar. I de familier, hvor moderen havde haft eneforældremyndighed under samlivet, var der 6%, der efter samlivsbrud havde fælles forældremyndighed sammen med den biologiske far (2). I alt Side 4 af 16

5 Tabel 3. Tidligere samboende forældres fordeling af forældremyndighed i forbindelse med samlivsbrud. Fordeling af forældremyndighed i forbindelse med brud: Andel Fælles forældremyndighed fastholdes 83 % Fælles forældremyndighed ændres til eneforældremyndighed 17 % I alt 100 % Eneforældremyndighed fastholdes 94 % Eneforældremyndighed ændres til fællesforældremyndighed 6 % I alt 100 % Kilde: Tallene i tabellen er beregnet ud fra oplysninger i teksten (2). Det fremgår af undersøgelsen, som er baseret på spørgeskemainterview af både mødre og fædre, da barnet var 4-5 måneder, samt en opfølgende spørgeskemaundersøgelse af mødrene da barnet var 3½ år, at faderens involvering i arbejdet med spædbarnet har betydning for forældrenes fremtidige forhold. Det er især de samboende forældrepar, der havde en ligelig fordeling af omsorgsarbejdet, da barnet var spæd, der indenfor de 3 efterfølgende år har indgået ægteskab. De forældrepar, der i den 3- årige periode var gået fra hinanden, var derimod kendetegnet ved, at en mindre andel havde delt omsorgsarbejdet for spædbarnet ligeligt (2). Tabel 4. Faderens involvering i omsorgsarbejdet for spædbarnet opdelt på familietyper Familietyper efter konsolideringsgrad: Kønsarbejdsdeling i familien: De fortsat gifte Samboende, der har indgået ægteskab Fortsat samboende Tidligere gifte Ligestilling mht. omsorgsarbejdet 51% 62% 53% 48% 44% Traditionel arbejdsdeling mht. omsorgsarbejdet 49% 38% 47% 52% 56% 100% 100% 100% 100% Anmærkninger: Kategorierne er dannet på baggrund af forældrenes samlivsstatus ved både 1. interview (da barnet var 4-5 måneder) og 2. interview (da barnet var 3½ år). Med kategorien Samboende, der har indgået ægteskab, menes derfor den gruppe forældre, der ved første interview var samboende, og som inden næste interview har indgået ægteskab. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (2). Få socioøkonomiske ressourcer hos faderen, faderens manglende deltagelse i omsorgen for det spæde barn samt forekomst af vold i parforholdet forøgede sandsynligheden for, at moderen efter samlivsbrud alene havde forældremyndigheden over barnet. Dette gælder uanset om forældrene var gift eller samboende (2). Fædre, der havde gennemført en videregående uddannelse og/eller havde en ledende stilling på arbejdsmarkedet havde i forhold til fædre, der ikke havde gennemført en erhvervsuddannelse eller som var arbejdsløse ved samlivsbrud, hyppigere fælles forældremyndighed over deres børn og større sandsynlighed for at blive den daglige omsorgsforælder for barnet. Som samværsforældre havde disse relativt bedst stillede hyppigere kontakt til barnet samt et udstrakt samarbejde med moderen (2). Fælles forældremyndighed efter samlivsbrud forekommer lidt oftere, når forældrene inden samlivsbruddet var gift. Blandt tidligere gifte var der 59%, der efter samlivsbrud havde fælles forældremyndighed, mens andelen for de, der tidligere var samboende, var 53% efter samlivsbrud (2). Tidligere samboende Side 5 af 16

6 3.1 Forældremyndighed i sammenbragte familier Ottosens undersøgelse fra 1997, hvor stikprøven bestod af årige børn i sammenbragte familier, viser, at moderen havde forældremyndigheden i 72% af de sammenbragte familie. I 23% af familierne var forældremyndigheden fælles (4). Tabel 5. Fordeling af forældremyndighed Myndighedsindehaver: Andel Moderen alene 72% Faderen alene 5% Moderen og faderen fælles 23% Der er i undersøgelsen ikke skelnet mellem, om fordelingen af forældremyndighed er fastsat ved resolution, eller om forældrene selv er nået til enighed. Undersøgelsen viser, at en række interfamiliære forhold har betydning for den juridiske ansvarsfordeling mellem forældrene. Det fremgår bl.a., at sandsynligheden for fælles forældremyndighed er størst, når forældrene har været enige om, hvordan forældremyndigheden skulle placeres, og når der ikke har været belastningsfaktorer som årsag til samlivsbruddet. Undersøgelsen viser også, at sandsynligheden for fælles forældremyndighed er mindre, hvis faderen har været utro, ligesom faderens utroskab mindsker sandsynligheden for, at han får eneforældremyndighed, eller at barnet bliver bosat hos faderen. Hvis moderens utroskab har været medvirkende årsag til samlivsbruddet, stiger sandsynligheden for at forældrene efterfølgende har fælles forældremyndighed, eller at faderen får eneforældremyndighed (4). Tabel 6. Utroskabs betydning for fordeling af forældremyndighed. Forældermyndighedsindehaver: Mor Far Fælles I alt Fars utroskab var årsag til samlivsbrud 87% 1% 11% 100% 1 Mors utroskab var årsag til samlivsbrud 44% 18% 38% 100% Utroskab var ikke årsag til samlivsbrud 74% 4% 22% 100% Anmærkninger: 1) Pga. afrundinger er summen af tallene i rækken kun 99. Tabel 7. Utroskabs betydning for hvilken forælder barnet bor hos. Forælder, som barnet bor hos: Mor Far Begge I alt (Deleordning) Fars utroskab var årsag til samlivsbrud 97% 1% 1% 100% 1 Mors utroskab var årsag til samlivsbrud 66% 25% 9% 100% Utroskab var ikke årsag til samlivsbrud 90% 7% 3% 100% Anmærkninger: 1) Pga. afrundinger er summen af tallene i rækken kun 99. Udover de interfamiliære forhold, der kan have betydning for, hvordan forældreskabet organiseres efter et samlivsbrud, spiller også andre forhold en rolle. Side 6 af 16

7 Tabel 8. Forskellige faktorers betydning for fordeling af forældremyndigheden ved samlivsbruddet. Forældremyndighedsindehaver: Mor Far Fælles I alt Antal Samlivets varighed: 0-4 år 89% 4% 7% 100% år 72% 6% 21% 100% år eller mere 53% 5% 42% 100% 195 Barnets alder: 0-2 år 86% 6% 8% 100% år 54% 5% 41% 100% år eller ældre 49% 4% 47% 100% 102 Legale rettigheder under samliv: Gift 59% 8% 33% 100% 445 Samboende med fælles forældremyndighed 42% - 58% 100% 33 Samboende med eneforældremyndighed 96% 2% 2% 100% 260 Uddannelse: Ingen 86% 4% 10% 100% 155 Efg-lærling 70% 5% 25% 100% 338 Videregående 66% 6% 28% 100% 266 I alt procent 72% 5% 23% 100% 759 Anmærkninger: 1) Pga. afrundinger er summen af tallene i kolonne kun 99. Generelt gælder, at desto kortere forældrenes samliv har været, og desto yngre barnet var, da forældrene gik fra hinanden, jo større er sandsynligheden for, at moderen får forældremyndigheden over barnet. Sandsynligheden for, at faderen får del i dette ansvar, forbedres generelt i takt med barnets alder og forældrenes samlivsvarighed (4). Der er også en sammenhæng mellem uddannelseskapital og udformning af forældreskabet. Forældre med meget uddannelseskapital vælger hyppigere end andre fælles forældremyndighed, og der etableres hyppigere en regelmæssig samværsordning (4). Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, er det typisk hos denne forælder, barnet bor. Dette gælder for 98%, når moderen har eneforældremyndigheden og for ca. 90%, når faderen har eneforældremyndighed. Når forældremyndigheden er delt, kommer ca. 75 % til at bo hos moderen, mens halvdelen af de resterende bor hos faderen og den anden halvdel hos begge (deleordning). Fordelingen af forældremyndigheden er præget af stabilitet, idet 92% er omfattet af samme forældremyndighedsfordeling som ved samlivsbruddet, der gennemsnitligt fandt sted 8,3 år tidligere (4). 93% af børnene har boet hos den samme forælder, som de boede hos umiddelbart efter samlivsbruddet. 86% af børnene boede på interviewtidspunktet sammen med deres mor, mens 10% boede hos faderen (4). Tabel 9. Hvilken forælder barnet bor hos. Barnets bopæl: Andel Bor hos moderen 86% Bor hos faderen 10% Bor begge steder (deleordning) 4% Side 7 af 16

8 Ottosens undersøgelse viser endvidere, at der i 9% af de sammenbragte familier på interviewtidspunktet var en delt søskendeflok, dvs. at helsøskende ikke boede hos samme forælder. Sandsynligheden for en delt søskendeflok var markant større, når faderen havde forældremyndigheden over et barn (4). Tabel 10. Udbredelsen af delt søskendeflok opdelt på forældremyndighedsindehaver Forældremyndighedsindehaver: Andel børn med søskende bosat hos ekstern forælder Moderen alene 4% Faderen alene 41% Moderen og faderen fælles 17% Alle (vægtet gennemsnit) 9% For over halvdelen af børnene (57%) indebar forældrenes brud også et opbrud fra bopælen, idet de sammen med den samboende forælder flyttede til en ny bopæl. Der er som det fremgår af tabel 11 en kønsmæssig skævhed mht. hvilken af forældrene, der flytter fra den fælles bolig ved samlivsbrud. (4) Tabel 11. Forælder, der ved samlivsbrud, flytter fra fælles bolig Forælder, der flytter: Andel Moderen 58% Faderen 37% Begge 5% Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (4). 4. Barnets bopæl efter samlivsbrud Christoffersen viser i undersøgelsen Opvækst hos fædre fra 1996, at 56% af de børn, der er bosat hos fædre, er drenge, mens 53% af børnene, der er bosat hos mødrene, er piger. I denne undersøgelse er der taget udgangspunkt i lige mange enlige fædre og enlige mødre, således at det statistiske grundlag er af nogenlunde samme størrelse (5). Ca. hver femte af bopælsforældrene fortalte, at den eksterne forælder var forsvundet, i fængsel, psykisk eller somatisk syg, misbruger eller voldelig, og derfor ikke i stand til at tage vare på barnet. Sammenholdt med at 14% af de enlige fædre var enkemænd, havde en stor del af fædrene (33%) således ansvaret for barnet, fordi moderen af den ene eller anden grund ikke var i stand til det. Blandt mødrene var det 22%, hvor faderen ikke var i stand til at tage vare på barnet (5). Tabel 12. Bopælsforældre opdelt efter, om den eksterne forælder ville kunne tage vare på barnet. Karakteristika ved ekstern forælder: Barnet bor hos faderen Barnet bor hos moderen Den eksterne forælder er død 14% 2% Den eksterne forælder er ikke i stand til at tage vare på barnet 1 19% 20% Den eksterne forælder ville kunne tage vare på barnet 66% 78% 2 100% Anmærkninger: 1) pga. at han/hun er forsvundet, i fængsel, psykisk eller somatisk syg, misbruger eller voldelig. 2) Pga. afrundinger er summen af tallene i kolonne kun 99. Kilde: Oplysninger til tabellen er beregnet ud fra oplysninger i teksten (5). Side 8 af 16

9 Ifølge Christoffersens undersøgelse har 38% af forældrene fælles forældremyndighed. Når barnet bor hos faderen, er det 51%, der har fælles forældremyndighed (5). Tabel 13. Fordelingen af forældremyndigheden imellem ikke samboende forældre med 3-5 årige hjemmeboende børn. Fordeling af forældremyndighed: Barnet bor Barnet bor I alt 1 Hos faderen hos moderen Fælles forældremyndighed 51% 37% 38% Eneforældremyndighed 2 31% 57% 55% Den anden forælder har myndighed 2% 2% 2% Uafklaret/uoplyst forældremyndighed 3% 2% 2% Den anden forælder er død 14% 2% 3% 3 100% 100% Antal interviewede personer ) Der er anvendt vægtede gennemsnit i i alt-kolonnen, 2) Enker/enkemænd er ikke medregnet, 3) Pga. afrundinger er summen af tallene i kolonne 101. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (5). 5. Samvær I Christoffersens undersøgelse Opvækst hos fædre fra 1996 sammenlignes børns opvækstvilkår hos lige mange enlige fædre og mødre. Undersøgelsen viser bl.a., hvilke samværsordninger, der anvendes, når barnet bor hos moderen hhv. faderen. Børnene i denne undersøgelse er 3-5 år. 21% af alle børnene ser ifølge denne undersøgelse samværsforælderen dagligt eller flere gange ugentligt. Blandt de børn, der bor hos faderen, er det 30%, der ser samværsmoderen dagligt eller flere gange ugentligt, mens 20% af de, der bor hos moderen, ser samværsfaderen dagligt eller flere gange ugentligt. Blandt alle børnene er der 14 %, der aldrig ser samværsforælderen. Blandt børnene, der bor hos faderen, er der 6%, der aldrig ser moderen, mens det er 14% af børnene, der bor hos moderen, der aldrig ser faderen (5). Side 9 af 16

10 Tabel 14. Samværsordninger og omfang for eksterne forældre med 3-5 årige børn 1. Samværshyppighed med samværsforælder: Barnet bor Barnet bor I alt 2 hos faderen hos moderen Dagligt 6% 5% 5% Flere gange ugentligt 24% 15% 16% Hver weekend eller en gang om ugen 5% 8% 7% Hver anden weekend + 1 hverdag 15% 16% 16% Hver anden weekend 26% 25% 25% Hver 3. weekend 5% 4% 4% Hver 4. weekend 5% 3% 3% Hver anden måned 0% 1% 1% Sjældnere 7% 7% 7% Aldrig 6% 14% 14% Uoplyst/andre ordninger 1% 1% 1% 100% 100% Barnet har ingen forbindelse til ekstern forælder 6% 14% 14% Barnet har forbindelse men overnatter ikke 11% 16% 15% Barnet overnatter hos samværsforælderen 83% 70% 71% 100% 3 100% Antal interviewede personer Anmærkninger:1) Enker/enkemænd er ikke medtaget, 2) Der er anvendt vægtede gennemsnit i i alt-kolonnen, 3) Pga. af afrundinger er summen af procent-tallene i kolonnen kun 99 %. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (5) I Civilretsdirektoratets undersøgelse Samvær og børnesagkyndig rådgivning er fokus på de samværssager, som statsamterne og Civilretsdirektoratet behandlede i Undersøgelsen omfatter alle de sager i 1998, hvor problemet med samværsordning blev håndteret af myndighederne, eller hvor forældrene ønskede, at den løsning, som de selv havde fundet frem til, blev noteret i et samværsdokument i statsamtet. Samvær på hverdage forekom i 28% af sagerne i undersøgelsen. Omfanget af hverdagssamvær kan ses i tabellen nedenfor. Tabel 15. Omfang af hverdagssamvær i sager behandlet af statsamt eller Civilretsdirektoratet 1. Hver uge Hver 2. uge Sjældnere I alt Hverdagssamvær med overnatning 13% 37% 3% 53% Hverdagssamvær uden overnatning 17% 28% 2% 47% I alt 30% 65% 5% 100% Anmærkninger: 1) sager uden hverdagssamvær er ikke med i tabellen Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet i teksten (3) I 72% af sagerne om fastsættelse af samvær, som er behandlet af statsamt eller Civilretsdirektoratet, er der ikke hverdagssamvær. I de sager, hvor der ikke er hverdagssamvær, er der typisk weekendsamvær hver eller hver anden uge (85%). Der er 8% af børnene, der ikke har hverdagssamvær, og hvor der er weekendsamvær sjældnere end hver 3. weekend. I 6% af sagerne om fastsættelse af samvær afslog statsamterne at fastsætte samvær (3). I 96% af sagerne er der weekendsamvær. Den mest almindelige hyppighed af weekendsamvær er hver anden weekend (83%). Samværet varede i de fleste tilfælde fra fredag til søndag (3). Side 10 af 16

11 Tabel 16. Omfang af weekendsamvær i sager behandlet af statsamt eller Civilretsdirektoratet 1. Hver Hver 2. Hver 3. Sjældnere I alt weekend weekend weekend Fredag til søndag 1% 47% 4% 4% 56% Længere end fredag til søndag - 19% 1% 1% 21% Kortere end fredag til søndag 3% 17% 1% 2% 23% I alt 5% 83% 6% 7% 100% 2 Anmærkninger: 1) sager uden weekendsamvær er ikke med i tabellen 2) Pga. afrundinger er summen af rækkens procenttal kun 99. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet i teksten (3). Undersøgelsen viser desuden, at hverdagssamvær oftere finder sted for børn i aldersgruppen 0-8 år (31%), end i aldersgruppen over 8 år (23%). Når det drejer sig om, hvor stor en andel af børnene i disse sager, der har weekendsamvær, er der ingen forskel mellem børnene, der er yngre end 8 år, og dem der er ældre (3). Ottosens undersøgelse Samboskab, ægteskab og forældrebrud fra 2000 viser, at barnets alder ved samlivsbruddet har betydning for graden af kontakt til samværsforælderen. Hvis barnet var over 2 år ved bruddet, var sandsynligheden for udvidet samvær markant større, end når barnet var under 2 år (2). Tabel 17. Sammenhæng mellem samværsordning og barnets alder ved forældrenes samlivsbrud. Barnets alder: Udvidet samvær: Intet samvær: I alt: Andel Andel Antal Barnet var 0-1 år ved samlivsbrud 14% 16% 127 Barnet var 2-4 år ved samlivsbrud 32% 4% 292 Anmærkninger: Udvidet samvær er defineret ved at barnet har kontakt til den eksterne forælder hver weekend eller flere gange ugentligt. Kilde: Tabellen er hentet fra bilag til teksten (2). 4.1 Samvær i sammenbragte familier Et stort flertal (80%) af de årige børn i nye sammenbragte familier, som Mai Heide Ottosen undersøger i Børn i sammenbragte familier, havde bibeholdt kontakten til den eksterne, biologiske forælder. For 74% af børnene i nye sammenbragte familier var rammerne for samværet med den eksterne forælder aftalt indbyrdes mellem forældrene, mens det for de resterende 26% blev fastlagt i en samværsresolution (4). Tabel 18. Fastlæggelse af samværsordning for børn i nye sammenbragte familier Beslutning om samværsordning: Andel børn Aftalt indbyrdes mellem forældre 74% Fastlagt i samværsresolution 26% Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (4). Ottosen skelner mellem 4 forskellige grader af samvær: 1) udvidet samvær, hvor barnet har kontakt til den eksterne forælder hver weekend eller flere gange ugentligt, 2) normal samvær, hvor barnet ser den eksterne forælder hver 2. weekend + evt. en hverdag i den modsatte uge, 3) begrænset samvær, hvor barnet ser den eksterne forælder hver 3. uge eller sjældnere og 4) intet samvær (4). Side 11 af 16

12 Tabel 19. Samværshyppighed for børn i nye sammenbragte familier. Samværsordning Andel børn Udvidet samvær 14% Normal samvær 34% Begrænset samvær 27% Intet samvær 25% Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (4) Der er en sammenhæng mellem fordelingen af forældremyndighed og hyppigheden af samvær. Forældre, der ved samlivsbrud fik/bibeholdt (enten ved en indbyrdes aftale eller fastlagt i en samværsresolution) fælles forældremyndighed over barnet, tre gange så hyppigt som de øvrige forældre havde en udvidet samværspraksis med barnet (4). Tabel 20. Samværspraksis opdelt på fordeling af forældremyndighed. Forældremyndighed: Udvidet Begrænset Anden I alt Samværspraksis samværspraksis samværspraksis Fælles forældremyndighed 32% 16% 52% 100% Eneforældremyndighed 11% 24% 65% 100% Anmærkninger: Anden samværspraksis dækker over både normal samvær og ingen samvær. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (4). Næsten alle børnene (98%), der havde en udvidet samværsordning, vurderes af bopælsforælderen at have et nært forhold til den eksterne forælder, mens dette var gældende for 82% af børnene med normal samværsordning og 55% af børnene med begrænset samværsordning. Samværsordningerne varierer også i forhold til, hvor langt forældrene bor fra hinanden, idet 84% af børnene i udvidet samværsordninger havde en afstand mellem forældrene på under 30 minutter 1, mens dette kun var tilfældet for 41% af børnene med en begrænset samværsordning (4). Når man sammenligner samværsfædre med samværsmødre, kan der ikke konstateres en signifikant forskel med hensyn til normal og udvidet samværspraksis. En markant større andel af samværsfædrene end samværsmødrene var dog helt uden kontakt til barnet, idet det drejede sig om 27% af samværsfædrene og 6% af samværsmødrene. Børnene i denne undersøgelse er år (4). 17% af børnene i undersøgelsen var i det første år efter forældrenes samlivsbrud ikke omfattet af en samværsordning. Sandsynligheden for dette var størst, når den eksterne forælder var faderen. Her var sandsynligheden 17%, mens sandsynligheden var 6%, når det var moderen, der var ekstern forælder. Hver fjerde af de børn, der umiddelbart efter samlivsbruddet ikke havde kontakt til den eksterne forælder, havde dog fået genoptaget kontakten på interviewtidspunktet. De fleste af børnene, som ikke havde kontakt til den eksterne forældre umiddelbart efter forældrenes samlivsbrud, havde dog ikke haft kontakt til den eksterne forælder i løbet af det seneste år (4). Tabel 21. Barnets kontakt til ekstern forælder Kontakt til ekstern forælder: Andel Kontakt hele perioden siden samlivsbrud 76% Ikke kontakt i starten, men kontakten genoptaget 4% Ikke kontakt 20% 1 Med det transportmiddel, familien typisk anvender. Side 12 af 16

13 Tabel 22. Ændring i hyppighed af kontakt til ekstern forælder blandt børn, der har haft kontakt gennem hele perioden. Kontakt til ekstern forælder: Andel Mere hyppigt end ved samlivsbrud 19% Samme hyppighed som ved samlivsbrud 54% Mindre hyppigt end ved samlivsbrud 26% Kernefamilierne var i gennemsnit blevet opløst 8,3 år forud for undersøgelsestidspunktet. Børnene i undersøgelsen har i gennemsnit levet 6 år i den nuværende sammenbragte familie. Hovedparten af børnene levede i en eneforsørgerfamilie i perioden mellem kernefamiliens opløsning og dannelsen af den nuværende sammenbragte familie. Den aktuelle samværspraksis påvirkes bl.a. af varigheden af stedfamilielivet. Børn, der har levet i en årrække i en sammenbragt familie, har hyppigere mistet kontakten til den eksterne forælder, end de børn, der kun har levet i stedfamilien i en kortere periode. Her kan der dog være tale om en effekt af andre tidsligheder i undersøgelsen fx forældrenes samlivsvarighed og barnets alder ved samlivsbrud.(4) Tabel 23. Hyppigheden af børn uden samvær med ekstern forælder afhængig af varighed af stedfamilieliv. Andel De biologiske forældres samliv var langt (5 år eller længere): Kortvarigt stedfamilieliv (0-4 år) 7% Langvarigt stedfamilieliv (5 år eller længere) 20% Barnet var fyldt 3 år, da kernefamilien blev opløst: Kortvarigt stedfamilieliv (0-4 år) 5% Langvarigt stedfamilieliv (5 år eller længere) 15% Til gengæld har det ikke nogen mærkbar betydning for samværspraksis, om den eksterne forælder er enlig, lever i et barnløst forhold eller i en ny børnefamilie (4). 6. Børnebidrag og økonomi Ottosens undersøgelse Samboskab, ægteskab og forældrebrud fra 2000 viser, at 56% af samværsforældrene betalte et beløb til den anden forælder, der svarer til normalbidraget, mens 17 % betalte mere (2). Tabel 24. Samværsforældres betaling af børnebidrag Børnebidrag fra samværsforælderen: Andel samværsforældre Mere end normalbidragssatsen 17% Normalbidragssatsen 56% Mindre end normalbidragssatsen 19% Intet børnebidrag 1 8% 1) Heri indgår også den gruppe, der for kort tid siden er gået fra hinanden, og hvor der endnu ikke er en bidragsaftale. Kilde: Oplysningerne til tabellen er hentet i teksten (2). Side 13 af 16

14 Hvis man definerer normalbidraget (som i 1997, da undersøgelsen fandt sted, var 761 kr. månedligt) lidt bredere, således at det omfatter beløb, der ligger i intervallet 700 kr. til 799 kr., var det 76% af samværsforældrene, der betalte normalbidragssatsen (2). Undersøgelsen viser desuden, at nogle samværsforældre mere uformelt bidrager til forsørgelsen. Tabel 25. Andel af samværsforældre, der uformelt bidrager til forsørgelsen. Samværsforælderens har betalt for: Andele samværsforældre Vintertøj eller skotøj 27% Større udstyr til barnet (fx klapvogn eller seng) 13% Børneopsparing 21% Pasningsordning 5% Kilde: Oplysningerne til tabellen er hentet i teksten (2). Tabel 26. Omfanget af uformelle bidrag til forsørgelse Samværsforældre har betalt til: Andele samværsforældre Ingen af de nævnte udgiftsposter 62% 1-2 af de nævnte udgiftsposter 32% 3 eller flere af de nævnte udgifstposter 6% Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet i teksten (2). Målt med disse indikatorer forekom et sådant uformelt bidrag i 38% af familierne. Hos 6% af familierne betalte samværsforælderen for minimum 3 af de i tabel 25 nævnte udgiftsposter. Når man kombinerer oplysningerne om det formelle børnebidrag med oplysningerne om uformelle bidrag, viser det sig, at 4% af samværsforældrene hverken formelt eller uformelt havde bidraget til barnets forsørgelse. 4% af samværsforældrene havde erstattet det formelle børnebidrag med et uformelt bidrag til barnets forsørgelse. 34% af samværsforældrene betalte både børnebidrag og andre udgifter til barnet. Det hyppigst forekommende var dog, at samværsforældrene alene betalte det formelle børnebidrag (2). Tabel 27. Forekomst af forskellige kombinationer af formel børnebidrag og uformel bidrag til forsørgelse. Intet uformelt Børnebidrag Uformelt børnebidrag Formelle børnebidrag i alt Intet formelt børnebidrag 4% 4% 8% Formelt børnebidrag 58% 34% 92% Uformelle bidrag i alt 62% 38% 100% Antal samværsforældre i stikprøve Kilde: Tabellen er hentet fra teksten (2). Der er en tendens til, at de samværsforældre, der betaler forhøjet børnebidrag, lidt hyppigere end de samværsforældre, der betaler normalbidrag, også bidrager uformelt til barnets forsørgelse. Denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant. Blandt de eneforsørgere, der var ansat som ledende eller overordnede funktionærer, modtog ca. ¼ forhøjet børnebidrag, mens 8% af de arbejdsløse eneforsørgere modtog forhøjet børnebidrag (2). Side 14 af 16

15 I undersøgelsen finder man ingen statistisk sammenhæng mellem forældremyndighedsfordelingen og håndteringen af forsørgelsespligten. Fordelingen af forældremyndighed har således ingen betydning for, om samværsforælderen undlod at betale et formelt børnebidrag, eller om der blev betalt et beløb, der var højere end normalsatsen. Heller ikke med hensyn til det uformelle bidrag til barnets forsørgelse kan der påvises en sammenhæng med fordeling af forældremyndigheden (2). Derimod viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem samværsforælderens bidrag til barnets forsørgelse og samværspraksis. Forekomsten af uformel bidrag til forsørgelsen stiger i takt med samværshyppigheden. Omkring halvdelen af de forældre, der havde en udvidet samværsordning, dækkede en eller flere udgifter i den forbindelse. Blandt samværsforældre med en udvidet samværsordning var der stor variation på størrelsen af det formelle bidragsstørrelsen, idet denne gruppe både hyppigst betalte et forhøjet børnebidrag og hyppigst ikke betalte et formelt børnebidrag (2). Tabel 28. Børnebidragsstørrelse og forekomst af uformel økonomi opdelt efter samværspraksis. Samværspraksis: Formelt børnebidrag: Intet bidrag Mindre bidrag Normalbidrag Forhøjet bidrag I alt Uformel dækning af visse udgifter Intet samvær 7% 0% 84% 9% 100% 2% Samvær uden overnatning 10% 2% 82% 8% 100% 35% 1-3 overnat. pr. måned 4% 0% 81% 14% 100% 39% 4-6 overnat. pr. måned 2% 0% 82% 15% 100% 41% Mere end 7 overnat. pr. måned 14% 1% 61% 25% 100% 54% I alt procent 8% 1% 76% 15% 100% 38% Antal samværsforældre i stikprøven Anmærkninger: Pga. stikprøvens størrelse er tallene behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (2) ¾ af forældrene havde en bidragsresolution, hvormed bidragsbeløbet fastsættes af statsamtet. Den ¼, der selv har indgået aftalen om børnebidragets størrelse, adskiller sig fra de øvrige ved, at der oftere bliver betalt et forhøjet børnebidrag. Bidragsbeløb, som er højere end normalsatsen, forekom således dobbelt så hyppigt (31%), når forældrene selv fastsatte beløbet, som når det blev fastsat af statsamtet (14%) (2). Der er forskellige måder at organisere betalingen af børnebidrag på. Betalingen kan foregå direkte mellem forældrene eller med kommunen som mellemled, hvis den bidragsskyldige ikke har betalt på forfaldsdagen. For over 60 % foregik den økonomiske udveksling af børnebidrag gennem kommunen. Der er en stærk sammenhæng mellem, hvordan bidragsaftalen er indgået, og hvordan bidraget udbetales. I de situationer, hvor børnebidraget var baseret på en indbyrdes aftale mellem forældrene, foregik den økonomiske udveksling oftest direkte mellem forældrene (80%). Var børnebidragets størrelse derimod fastsat af statsamtet, blev kommunen brugt som mellemled af 76% af forældrene (2). Ifølge Christoffersens undersøgelse Opvækst hos fædre var den gennemsnitlige forskel mellem fædres og samværsfædres indkomst i 1994 på mindre end 10%, idet fædre, der har børnene boende, gennemsnitligt havde en bruttoindkomst på kr., mens samværsfædrenes gennemsnitlige bruttoindkomst lå på kr. 2 Undersøgelsen konkluderer på dette grundlag, at der ikke var væsentlig forskel på bopælsfædre og samværsfædre mht. indkomstforhold. Der er stort set ingen indkomstfor- 2 Det skal dog bemærkes, at oplysninger om samværsforældrenes indkomst stammer fra bopælsforælderen, og oplysningerne er derfor forbundet med en del usikkerhed. Emnet behandles i øvrigt også i Danmarks Statistiks børnedatabase, hvor der er nyere data. Side 15 af 16

16 skelle mellem mødre, der hhv. har og ikke har børnene boende hos sig, idet den gennemsnitlige bruttoindkomst var på kr. for bopælsmødre og kr. for samværsmøde. Der er til gengæld forskelle mellem enlige mødre og enlige fædre, idet enlige mødre har en lavere indtægt end fædrene. Denne forskel afspejler de generelle kønsforskelle, som man finder blandt småbørnsmødre og -fædre (5). Når man ser bort fra enker/enkemænd samt deleforældre, hvor barnet bor stort set lige meget hos begge, modtager størstedelen af bopælsforældrene i undersøgelsen, et børnebidrag. Der er dog markante forskelle på fædre og mødres børnebidrag, idet der blot er 4% af mødrene, der ikke modtager børnebidrag, mens dette er tilfældet for 19% af fædrene (5). Tabel 29. Forældre, der modtager børnebidrag fra den eksterne forældre. Bopælsfædre Bopælsmødre I alt 1 Modtager børnebidrag 80% 94% 93% Modtager ikke børnebidrag 19% 4% 5% Uoplyst 2% 2% 2% 2 100% 100% Antal interviewede Anmærkninger: Enker/enkemænd er ikke medtaget. Deleforældre er ikke medtaget (dvs. ordninger, hvor barnet overnatter nætter pr. måned hos samværsforælderen). 1) Der er anvendt vægtede tal i i alt-kolonnen. 2) Pga. afrundinger giver tallene i kolonnen kun 99 Kilde: Oplysninger til tabellen er hentet fra teksten (5). Når bopælsforældre ikke modtog børnebidrag, kunne dette hverken forklares med, at de selv havde en høj indkomst, at den eksterne forælder havde en lav indkomst eller at den eksterne forælder tjente væsentligt mindre end bopælsforælderen. Tabellen nedenfor viser, at der således ikke kunne påvises en sammenhæng mellem indkomst og betalingen af børnebidrag. Andelen, der ikke modtog børnebidrag, var for både mødre og fædre mindst, når den eksterne forælder ikke var i stand til selv at tage sig af barnet 3 (5). Tabel 30. Andele bopælsforældre, der ikke modtager børnebidrag, opgjort efter både bopælsforælder og den eksterne forælders indkomst. Bopælsfædre Bopælsmødre I alt 1 Antal Bopælforælders indkomst: Under kr. 20% 4% 4% kr. eller højere 19% 6% 8% 223 Ekstern forælders indkomst: Under kr. 20% 4% 5% kr. eller højere 16% 3% 3% 194 Indkomstforskelle: Bopælforælders indkomst mindst kr. lavere 16% 4% 4% 384 end ekstern forælders Forskellen mellem forældrenes indkomst er 22% 5% 6% 177 mindre end kr. Bopælforælders indkomst er mere end % 4% 7% 271 kr. højere end ekstern forælders. I alt 19% 4% 4% 829 Anmærkninger: Enker/enkemænd er ikke medtaget. Deleforældre er ikke medtaget (dvs. ordninger, hvor barnet overnatter nætter pr. måned hos samværsforælderen). Kilde: Tabellen er hentet fra teksten (5). 3 Hvis den eksterne forælder var i fængsel, syg, havde misbrugsproblemer, var voldelig overfor barnet eller pga. ny partner ikke kunne tage sig af barnet. Side 16 af 16

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

SAMVÆR OG BØRNS TRIVSEL

SAMVÆR OG BØRNS TRIVSEL SAMVÆR OG BØRNS TRIVSEL MAI HEIDE OTTOSEN KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:05 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 SAMVÆR OG BØRNS TRIVSEL 10 Introduktion: Baggrund og formål 10 Undersøgelsens datagrundlag

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011)

Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 19-06-2013 Us 2170: Forløbsundersøgelsen for børn født i 1995 Dines Andersen Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011) Kære interviewere på

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

SF vil have moderniseret de nuværende regler vedrørende forældremyndighed og samvær

SF vil have moderniseret de nuværende regler vedrørende forældremyndighed og samvær Børnenes ret til begge forældre skal være udgangspunktet SF vil have moderniseret de nuværende regler vedrørende forældremyndighed og samvær I moderne tid har skilsmisser, afbrudt samliv og graviditeter

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

7 ÅRS BØRNELIV 04:13. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN

7 ÅRS BØRNELIV 04:13. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN 7 ÅRS BØRNELIV Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN 04:13 7 ÅRS BØRNELIV Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning

Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning - 1 Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning SKM2011. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i SKM2011.673.SKAT offentliggjort en kommentar til Skatterådets

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV

BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Januar 1999 Kære Interviewere. Hermed en generel interviewerinstruktion til us.nr. 1275 BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Om undersøgelsen Undersøgelsen er anden dataindsamling til Socialforskningsinstituttets

Læs mere