Familieafsnittets rapportering

Transkript

1 Familieafsnittets rapportering Handicapområdet Barnets reform Indsats over for unge kriminelle under 18 år Udfordringsret Standarder Forebyggende foranstaltninger 50-undersøgelser Underretninger Rådgivning i henhold til Lov om Social Service 11 Familiekonsulent Familiepsykolog Døgnforanstaltninger Efterværn Evaluering af Ungeboligerne Undervisning Regnskab 2009 Handicapområdet Kommunen yder hjælp til familier, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Hjælpen omfatter dels merudgiften ved forsørgelse af barnet eller den unge og dels dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre jf. Lov om Social Service 41 og 42. Der ydes 50 % statsrefusion af udgifterne til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Det er ofte tilfældet, at familierne modtager støtte efter flere forskellige foranstaltningsparagraffer i Lov om Social Service. Det er f.eks. ikke usædvanligt, at der i samme sag bevilges både tabt arbejdsfortjeneste, psykologsamtaler til forældrene ved f.eks. Center for Autisme eller intern familiepsykolog, merudgifter og aflastning uden for hjemmet. Aflastning uden for hjemmet bevilges i henhold til Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 og anvendes i forebyggende øjemed for dermed at undgå en anbringelse uden for hjemmet. Typisk foregår aflastning af handicappede børn og unge på Region Sjællands specialinstitutioner i Roskilde og Greve eller for de mindre børn i weekendbørnehaver under specialbørnehaverne i henholdsvis Roskilde og Køge Kommuner. Derudover bevilges der typisk hel eller delvis friplads i dagpasningstilbud/sfo/klub jf. Lov om Social Service 32 og 36. Der bevilges hel eller delvis friplads af behandlingsmæssige årsager. Ved optagelse i specialbørnehave bevilges der 100 % friplads af behandlingsmæssige årsager. 1

2 Familievejlederordning Med virkning fra d. 1. juli 2009 har kommunerne i henhold til Servicelovens 11 stk. 4 pligt til at etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med den nye lov er at sikre, at familierne får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning fra kommunen. Tilbuddet om familievejledning skal tilgå familien senest 3 måneder efter, at det er konstateret, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ordningen omfatter både familier med nyfødte børn og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst. Familievejledningen skal indeholde en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne. Vejledningen skal endvidere indeholde oplysninger om relevante vidensmiljøer og handicaporganisationer på området. Familievejledningen skal desuden rumme et tilbud om formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk. Familievejlederen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om hjælpen til familien. Når familievejledningen er afsluttet, skal familievejlederen formidle kontakt og viden om familien til socialforvaltningen. Der kan efter en konkret vurdering tilbydes flere rådgivnings- og vejledningssamtaler ud over den første samtale, hvis det skønnes nødvendigt for, at formålet med familievejledningen kan opfyldes. Vejledningen skal så vidt muligt gives ved besøg i hjemmet. Kontakt til familievejlederordningen kan ske via en række af de fagområder, der forventes at have viden om en familie inden for målgruppen som f.eks. hospital eller egen læge. I Solrød Kommune har vi valgt at uddelegere familievejledningsopgaven til familiekonsulenterne, der er tilknyttet Familieafsnittet. Der vil i den kommende tid blive udarbejdet pjecer om tilbuddet til udlevering på eksempelvis hospitaler og hos egen læge. Merudgiftsydelse Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af et barn eller en ung under 18 år. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne. Udgifterne beregnes ud fra det konkrete behov og udbetales med mindst 1/8 af et månedligt standardbeløb. Standardbeløbet udgør pr kr På årsbasis skal merudgifterne i 2009 som minimum udgøre kr Merudgifter defineres som udgifter, som familier med hjemmeboende børn almindeligvis ikke ville have haft. Det kan dreje sig om speciel kost, medicin, transport, handicaprettede kurser til forældre, privat aflastning i hjemmet, formålsbestemt kørsel og driftsudgifter forbundet med handicapbil samt ledsagerordning for unge mellem 16 og 18 år. Sidstnævnte gives som støtte efter Lov 2

3 om Social Service 45, og den unge er berettiget at få bevilget op til 15 timers støtte om måneden. Det vedtagne budget vedr. merudgifter for 2009 er brutto kr Forbruget har frem til d været brutto kr Det forventes, at udgiften for 2009 er brutto kr Den forventede merudgift skyldes blandt andet øgede udgifter til medicin og befordring. Flere børn får stillet diagnoser inden for autismespektret og/eller ADHD 1 med deraf følgende medicinering for nogles vedkommende. Med hensyn til befordring er der her tale om, at forældrene er berettiget til at få dækket udgifter til og fra undersøgelse og behandling på hospitalet. Bevilling af transportudgifter er dog altid subsidiær evt. befordringsydelser fra hospitalet, der alene afgør, hvorvidt reglerne er opfyldt. Merudgifter: Budget Udgift Indtægt Korrig. Budget Udgift Indtægt Regnskab Udgift Forventet Indtægt Tabt arbejdsfortjeneste Ydelsen er betinget af, at barnet passes helt eller delvist i hjemmet på grund af den nedsatte funktionsevne. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, er skattepligtig og omfatter også bidrag til pensionsordning med 10 %. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Tabt arbejdsfortjeneste reguleres én gang om året. Reguleringsprocenten udgør i ,1 %. 1 Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet eller ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse. 3

4 Det vedtagne budget for 2009 vedr. tabt arbejdsfortjeneste er brutto kr Forbruget har frem til d været brutto kr Det forventes, at udgiften for 2009 kan holdes inden for budgettet. Tabt arbejdsfortjeneste: Budget Udgift Indtægt Korrig. Budget Udgift Indtægt Regnskab Udgift Forventet Indtægt Sammenfattende Det samlede budget i 2009 for begge områder udgør brutto kr Det forventede forbrug for hele 2009 forventes at andrage brutto kr Der ydes 50 % statsrefusion. Nedenstående beregning er foretaget på baggrund af forbrugstallene pr : Kontanthjælp: Budget Merudgifter Tabt arb.fortj I alt Indtægt Netto

5 Korrig. Budget Merudgifter Tabt arb.fortj I alt Indtægt Netto Regnskab Merudgifter Forventet Tabt arb.fortj Forventet I alt Indtægt Netto Barnets Reform Som omtalt i tidligere rapporteringer iværksatte det daværende Socialministerium Anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar Her blev kravene til de kommunale myndigheders forpligtelser på området skærpet, og reformen understregede endvidere vigtigheden af den tidlige indsats. Reformen har samtidig bevirket øgede administrative opgaver i kommunerne. De administrative opgaver består bl.a. i krav om socialfaglig undersøgelse (i daglig tale 50-undersøgelse), der går forud for iværksættelse af evt. hjælpeforanstaltninger, udarbejdelse af handleplan, elektronisk indberetninger til Ankestyrelsen i anbringelsessager m.m. Aktuelt foregår en revision af Anbringelsesreformen kaldet Barnets Reform. Tidligere på året vedtog Folketinget to lovforslag: Lov om kontinuitet i anbringelsen herunder o Regler om hjemtagelsesperiode, der kan vare i op til 6 måneder o Regler om anbringelse af en periode på op til tre år i anbringelser uden forældrenes samtykke o Regler om fortsat anbringelse grundet tilknytning til anbringelsesstedet, hvor børn, der har været anbragt mindst tre år, fortsat kan være anbragt på grund af tilknytning til anbringelsesstedet Lov om tvangsadoption uden samtykke herunder o Mulighed for tvangsadoption af udsatte børn under 1 år o Mulighed for tvangsadoption af udsatte børn, der har været anbragt i minimum 3 år Den politiske aftale indgået d. 8. oktober 2009 har fokus på tre indsatsområder: Nærhed og omsorg, hvor det foreslås, at plejefamilieområdet styrkes, og at anbragte børn får mere ret til samvær med familie og netværk 5

6 Styrkelse i børns rettigheder og den tidlige indsats, hvor det bl.a. foreslås, at børns rettigheder styrkes ved, at børn ned til 12 år sikres klageadgang (mod de nuværende 15 år), at der lettere kan udveksles oplysninger mellem fagpersoner, og at indsatsen målrettes over for socialt sårbare unge mødre Kvalitet i indsatsen, hvor der bl.a. foreslås afbureaukratisering og revision af lovgivningen om efterværn til unge over 18 år Der er dog endnu ikke fremsat konkrete lovforslag på de nævnte indsatsområder. Indsats over for unge kriminelle under 18 år Regeringen nedsatte i december 2007 en Ungdomskommission vedrørende ungdomskriminalitet, der fik til opgave at foretage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med en indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som mulig. Kommissionen skulle således gennemgå de eksisterende regler og ordninger, der vedrører forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet og herunder se på de eksisterende kriminalpræventive tiltag, strafferetlige sanktioner og ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder. Til brug for kommissionens overvejelser vedrørende indsatsen mod ungdomskriminalitet er der blevet udarbejdet en grundig undersøgelse og analyse af udviklingen i kriminaliteten blandt børn og unge. Udredningsrapporten indeholder en gennemgang af de nyeste tilgængelige oplysninger vedrørende udviklingen i kriminaliteten blandt børn og unge, herunder vedrørende særlige sider af kriminaliteten som f.eks. kriminalitet blandt drenge og piger, betydningen af rusmidler, særlige risikofaktorer og beskyttende faktorer mv. Kommissionen offentliggjorde en betænkning i september 2009, der omfatter dels den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet, dels reaktionen på kriminalitet, der begås af børn og unge. På baggrund af erfaringerne fra eksisterende tiltag fremhæver kommissionen den tidlige, helhedsorienterede, tværsektorielle og sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats som det væsentligste, hvis man skal kunne sætte effektivt ind for at begrænse ungdomskriminaliteten. Derudover fremhæver kommissionen følgende konkrete forslag som nogle af de væsentligste: Styrkede reaktionsmuligheder i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet. Udvikling af et værktøj til systematisk risikobaseret identifikation af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og miljøer med høj kriminalitetsrisiko. Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering af behandlingstiltag og sagsbehandling. Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen. Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier. 6

7 Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forhold til anbragte eller fængslede unge. Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats. Betinget notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest. Landsdækkende udbredelse af såkaldte ungesamråd, der bl.a. rådgiver om vilkårsfastsættelse i straffesager mod unge. Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straf for unge lovovertrædere. Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder unge indsatte. Kommissionen foreslår bl.a. også, at der indføres en ny bestemmelse i straffeloven, hvorefter det skal anses som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis en person har medvirket til, at et barn under den kriminelle lavalder begår kriminalitet. Kommissionen har endvidere overvejet spørgsmålet om den kriminelle lavalder. Et flertal i kommissionen fraråder at sænke den nuværende kriminelle lavalder på 15 år. Som bekendt har regeringen fremsat forslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år, så de 14-årige behandles efter de samme regler, som i dag gælder for de årige. Det samlede lovforslag om unge kriminelle forventes fremsat ved udgangen af januar Børn og Unge Rådgivningen, der jo som bekendt er i tæt samarbejde med bl.a. skolerne, SSP-konsulent og politi, vil følge regeringens udspil og tilpasse de lokale tilbud i Solrød i forhold til de dele af lovforslag, der godkendes. Udfordringsret Velfærdsministeriet satte i 2007 fokus på afbureaukratisering og regelforenkling på det sociale område - herunder området for udsatte børn. Konsulentfirmaet Deloitte udarbejdede i efteråret 2007 et katalog med forslag til forenklinger på baggrund af interviews af medarbejdere og ledere i 7 udvalgte kommuner. Forslagene til forenkling overgik i marts 2008 til Velfærdsministeriet som et samlet input til det videre arbejde med afbureaukratisering. Derudover har Kommunernes Landsforening (KL) ligeledes i marts 2008 fremsendt konkrete forslag til regelforenkling på børneområde. Som led i regeringens afbureaukratisering har kommunerne fået udfordringsret, der betyder, at kommunale institutioner på forsøgsbasis kan blive fritaget for statslige, kommunale samt overenskomstmæssige regler. Der gives dermed kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at gøre tingene på, så længe det overordnede mål med lovgivningen opfyldes. Hensigten er at give medarbejderne mere tid til arbejdet med borgerne og bruge mindre tid på unødigt administrativt arbejde. Målet er bedre ressourceudnyttelse samt større trivsel og arbejdsglæde hos medarbejderne. 7

8 Familieafsnittet har søgt om udfordringsret i forhold til at kunne foranstalte forebyggende foranstaltninger uden forudgående socialfaglig undersøgelse. Forsøget er søgt konkret gennemført i sager med mindre indgribende forebyggende foranstaltninger, hvor der er fuld enighed mellem forældremyndigheden, den kommune sagsbehandler og den unge over 15 år om behovet og formen for foranstaltninger. Indenrigs- og Socialministeriet har givet dispensation fra 50-undersøgelser for perioden 1. august juli 2011 i forhold til Lov om Social Service: 52 stk. 3 nr. 1 dog alene hvad angår konsulentbistand som f.eks. eksterne psykologer og bistand fra Center for Autisme 52 stk. 3 nr. 5 - Aflastningsordninger for handicappede børn 52 stk. 4 - Økonomisk støtte til eksempelvis efterskoleophold 52 stk. 5 - Økonomisk støtte for at undgå anbringelse eller fremskynde hjemgivelse Der er meddelt afslag på ansøgningen om dispensation i forhold til: 52 stk. 3 nr. 2 - Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet 52 stk. 3 nr. 3 - Familiebehandling 52 stk. 3 nr. 6 - Personlig rådgiver 52 stk. 3 nr. 7 - Kontaktperson til barnet/den unge eller for hele familien 52 stk. 3 nr. 9 - Formidling af praktiktilbud 52 stk. 3 nr. 10 Anden hjælp Udover at brug af udfordringsretten registreres, planlægges evalueringer af dels brugernes tilfredshed med sagsbehandlingen herunder sagsbehandlingstid dels familierådgivernes vurdering af, hvorvidt der er mere tid til tunge og mere komplicerede sager samt kortere sagsbehandlingstid. Standarder Som led i Anbringelsesreformen er der i løbet af efteråret 2006 udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, der er politisk vedtaget i Byrådet i december I forbindelse med børnepolitikken er der udstedt en bekendtgørelse om standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge. Standarderne 2 skal som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år 2 Bilag 1 8

9 Standarderne skal gøres alment tilgængelige for borgerne i kommunerne, herunder offentliggøres på internettet. Kommunalbestyrelsen skal mindst hver andet år følge op på standerne for sagsbehandlingen og vurdere, hvorvidt standarderne skal revideres. Forebyggende foranstaltninger Kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Forud for afgørelsen skal der være foretaget en 50-undersøgelse samt foreligge en handleplan. Der kan være iværksat flere foranstaltninger i samme familie på samme tid eller i forlængelse af hinanden. Formålet med forebyggende foranstaltninger er, at barnet/den unge kan forblive i hjemmet. En anbringelse kan dog iværksættes uden, at alle forebyggende foranstaltninger er afprøvede. Afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Såfremt der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke uanset at forældrene ikke er samlevende. Familieafsnittet bestræber sig på at henvise de børnefamilier i Solrød Kommune, der har behov for særlig støtte, til de mindst indgribende foranstaltninger og såfremt det er muligt at henvise til egne kommunale tilbud. Opgørelse af 50-undersøgelser Som bekendt valgte Børneudvalget ved rapporteringen i oktober 2007 at sætte fokus på antallet af og ressourceforbruget i forbindelse med 50-undersøgelser. Familieafsnittet har valgt fortsat at foretage en kvartalsvis optælling af henholdsvis igangværende og afsluttede 50-undersøgelser ikke mindst set i lyset af den føromtalte udfordringsret, hvormed der dermed bliver mulighed for at få belyst, hvorvidt antallet af undersøgelser er dalende i forsøgsperioden. Opgørelse over 50-undersøgelser kvartal 5 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Igangværende Afsluttede kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Igangværende Afsluttede Bilag 2 4 Opgørelsen viser antallet af børn og unge, hvor der er iværksat undersøgelser og dermed ikke antallet af familier/sager 5 Overgang til nyt KMD-sag Børn og Voksne pr bevirkede, at alle 50-undersøgelser påbegyndt i 2006, blev passiveret pr , hvilket medførte et forholdsvis højt antal afsluttede sager i første kvartal 9

10 kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Aktive Passiverede Underretninger Alle borgere har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til børn, der er udsat for omsorgssvigt eller overgreb 6. Fagpersoner (f.eks. lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger m.fl.) har en skærpet underretningspligt 7. Ankestyrelsen har i løbet af 2009 iværksat en kampagne for at gøre fagpersoner opmærksomme på den skærpede underretningspligt. Underretninger fremsendes til de sociale myndigheder i de tilfælde, hvor det har været forsøgt at løse problemet lokalt herunder inddrage forældrene i bekymringerne for barnet, men uden at det er mundet ud i et synligt resultat. De sociale myndigheder har pligt til at kvittere for underretningen senest 6 dage efter, at underretningen er modtaget. Typisk indkaldes forældrene efterfølgende til en samtale med en familierådgiver, der på baggrund af denne samtale vurderer, hvorvidt der er behov for videre tiltag som f.eks. igangsættelse af en 50-undersøgelse. Familieafsnittet har i henholdsvis 2008 og 2009 ført statistik over antallet af underretninger for blandt andet at kunne dokumentere antallet samt ikke mindst indhold. Familieafsnittet har udarbejdet en handleguide i tilfælde af underretning. Handleguiden indgår som en del af standarderne for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge jf. bilag i alt modtaget: 37 Modtaget fra Indhold Skoler: 19 Forsømmelser, adfærd (udadreagerende) Andre (læger, Bekymring for barnets trivsel, forældres misbrug, mistanke om børnehaver, seksuelle overgreb dagplejer,private herunder anonyme, andre kommuner): 16 BUR: 2 Bekymring for forældres evner til at varetage barnet 2009 frem til d i alt modtaget: 42 Modtaget fra Indhold Skoler: 12 Forsømmelser, adfærd (udadreagerende) Andre (læger, Bekymring for barnets trivsel herunder ufødte børn, forældres børnehaver, misbrug, mistanke om vold, forældres psykiske sygdom, forældres dagplejer,private uoverensstemmelser v. skilsmisse herunder anonyme, andre kommuner): 30 6 Lov om Social Service 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i far, har pligt til at underrette kommunen. 7 Lov om Social Service 153: Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en unge under 18 år har behov for særlig støtte. 10

11 Familiekonsulent Ifølge Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 2 kan der ydes praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet. Familieafsnittet har udvidet antallet af familiekonsulenter (tidligere betegnet som familiepædagoger) fra 2 til 3 med i alt 87 timer pr. uge Begrundelsen for udvidelsen er dels at styrke den forebyggende indsats i forhold til børnefamilierne og dels at opbygge og udbygge behovet for etablering af samtalegrupper. Familiekonsulenterne varetager endvidere familievejleder-opgaven som anført under afsnittet vedr. handicapområdet. Familiepsykolog Der er afsat 2,5 normeringer til familiepsykolog. Opgaverne bliver i øjeblikket fordelt på 3 psykologer, hvoraf de 2 er fast tilknyttet Familieafsnittet. Familiepsykologernes arbejdsopgaver består dels samtaleforløb og dels psykologiske undersøgelser af børn og unge. Samtaleforløbet kan være samtaler med hele familien og/eller samtaler med det enkelte familiemedlem. Typisk henvises der familier, hvor forældrene ikke er i stand til at give deres børn den følelsesmæssige nærhed og støtte, der er behov for og dermed har brug for støtte i forældrerollen er psykisk skrøbelige er alkoholiserede har brug for parterapi, idet forældrenes indbyrdes konflikter har en stor afsmittende effekt på barnets trivsel De psykologiske undersøgelser har til formål at udrede, hvilket behov for behandling/tilbud barnet/den unge har fremover. Rådgivning i henhold til Lov om Social Service 11 Ifølge Lov om Social Service 11 stk. 1 har kommunen pligt til at sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der sørger for et barn, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Såvel forældre som børn og unge skal kunne modtage rådgivningen anonymt og som et åbent tilbud jf. Lov om Social Service 11 stk. 2. Rådgivningen til børn og unge kræver ikke samtykke fra forældrene og kan ydes anonymt og åbent. Der er ingen særligt aldersgrænse. Rådgivningen må ikke røbes for forældrene og skal ikke registreres eller noteres. Dog kan der i rådgivningssituationen fremkomme oplysninger, som den ansatte er nødsaget til at reagere på i forhold til sin udvidede underretningspligt. Henvendelserne kan f.eks. komme fra forældre, der ønsker vejledning vedr. deres børn i forbindelse med skilsmisse, fra nybagte forældre henvist af sundhedsplejersken, hvor der kan være mistanke om en efterfødselsreaktion - eller fra familier, der er udsat for alvorlig sygdom eller dødsfald. Den åbne rådgivning i Familieafsnittet varetages som oftest af familiepsykologer og/eller konsulenter. 11

12 Rådgivningen foregår over telefonen eller ved samtaler i Børn og Unge Rådgivningen. Familierne henvender sig selv efter henvisning fra andre faggrupper eller efter at læst om tilbuddet på Solrød Kommunes hjemmeside. Der tilbydes op til 5 samtaler med en familiekonsulent/-psykolog. Familiekonsulenterne har i perioden udført åben rådgivning for 20 familier med i alt 50 samtaler, hvoraf de 45 er foregået ved fremmøde i Børn og Unge Rådgivningen. I de 19 ud af de 20 tilfælde er det forældre, som har henvendt sig. I 18 af tilfældene har det været muligt at hjælpe familierne med løsning af problemerne. Familierne har typisk søgt hjælp til at lære at sætte grænser overfor både store og små børn herunder en bevidstgørelse af, at det er vigtigt, at de er tydelige voksne og at der er nogle spilleregler og forventninger til hinanden i en familie. Familiepsykologerne har i perioden udført åben rådgivning for 50 familier. Samtalerne foregår typisk i Børn og Unge Rådgivningen. Familierne har typisk søgt støtte i form af individuelle samtaler (benyttes bl.a. af nybagte forældre vedr. forældrerolle og samliv), parsamtaler (bl.a. samarbejde og kommunikation omkring børnene), barn-forældresamtaler (børnene redegør for deres oplevelser af problematiske situationer, og forældre guides i, hvorledes de bedst kan støtte børnene). Døgnforanstaltninger Familieafsnittet har i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren mulighed for at træffe beslutning om anbringelse uden for hjemmet jf. Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 8. Børn under 15 år medinddrages i beslutningen, mens unge over 15 år sidestilles med forældremyndighedsindehaveren og dermed har samme rettigheder. Forældremyndighedsindehaveren samt den unge over 15 år skal give skriftligt samtykke til, at anbringelsen kan finde sted. Anbringelsen kan ske i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted. Forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet. Betalingen fastsættes med udgangspunkt i forældrenes indkomst og reguleres én gang om året af Velfærdsministeriet. Der kan dog ydes hel eller delvis fritagelse for betaling, når der f.eks. foreligger 1) særlige forhold hos forældrene som f.eks. sygdom eller arbejdsløshed, 2) hvis det vurderes, at forældrebetaling vil være en forhindring for, at anbringelsen af barnet/den unge kan gennemføres, 3) der må regnes med særlige store udgifter for forældrene til opretholdelse af kontakten til barnet, og sidst men ikke mindst 4) når anbringelsen har et udpræget behandlingsmæssigt sigte. Det er rådgiverens ansvar forud for en anbringelse at vurdere, hvorvidt der kan opkræves forældrebetaling. Pr. 31. oktober 2009 er ingen forældre sat i 12

13 forældrebetaling. Den hyppigste årsag til, at der ikke opkræves forældrebetaling er enten lav indkomst (typisk enlig forsørger) eller behandlingsmæssige årsager. Antallet af døgnanbragte børn og unge er 60 pr Familieafsnittet har siden maj 2007 valgt at opkvalificere tilsynet med anbragte børn og unge. Det har bevirket, at en ungerådgiver er specialiseret til at tage sig af alle anbragte børn og unge over 13 år. Efterværn Som led i Anbringelsesreformen er der sat særligt fokus på kommunens pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efterværn efter det fyldte 18 og frem til der 23. År. Som anført i tidligere rapporteringer er der fortsat en tendens til at unge, der er fyldt 18 år, fortsat er anbragt, hvilket bekræftes i Ankestyrelsens praksisundersøgelse 9. Det angives hér, at kommunerne fortsat yder støtte i 65 % af alle undersøgte sager i form af efterværn. Hensigten med efterværn er ikke at fastholde unge over 18 år i tilbud til børn og unge, men at skabe en glidende overgang til voksentilværelsen - herunder bidrage til færdiggørelse af skolegang/igangsættelse af uddannelse eller arbejdsliv og til udflytning til egen bolig. Afgørelse om efterværn skal træffes senest 6 måneder før, at den unge fylder 18 år. Det er kendetegnende for nogle af de unge, at de kun har lidt eller meget sporadisk kontakt til biologiske forældre, hvorfor tilknytningen til anbringelsesstedet bliver så meget stærkere. I forbindelse med Anbringelsesreformen blev der desuden indført en fortrydelsesret, hvilket bevirker, at den unge over 18 år efter udskrivning fra et anbringelsessted har mulighed for at fortryde sit valg. Kommunen kan ud fra et konkret skøn da træffe afgørelse om fornyet anbringelse enten på et tidligere anbringelsessted eller på et nyt anbringelsessted. Evaluering af Ungeboligerne Som anført i forrige rapportering og i årsplanen for 2009 fremsættes nedenstående evaluering af Ungeboligerne: Formål: Formålet med ungeboligerne er at give unge med sociale og familiemæssige problemer en bolig, der gør, at de kan fastholdes i et skole-, uddannelses eller arbejdsmæssigt forløb. Desuden er formålet at selvstændiggøre de unge til at kunne klare en voksentilværelse. Ungeboligerne er tillige et udslusningstilbud i forbindelse med, at den unge bliver udskrevet fra en døgninstitution, et opholdssted, en plejefamilie eller efterskole. Målgruppe: Målgruppen er unge mellem år dog med mulighed for forlængelse til og med det 22. år. 8 Bilag 3 9 Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Ophør af anbringelse ved det 18. år. Marts

14 Målgruppen omfatter ikke unge med psykiske problemer, voldelig adfærd, kriminelle eller stofmisbrugere. Det er et krav, at den unge er i gang med en eller anden form for beskæftigelse enten i form af skole/uddannelse eller arbejde. Den unge skal desuden være i stand til at klare dagligdagen på egen hånd. Lovgrundlag: Ungeboligerne er oprettet efter Servicelovens 142 stk. 4, hvor unge kan anbringes på eget værelse med godkendelse og tilsyn af den stedlige kommune. Den unge anbringes jævnfør Servicelovens 52 stk. 3 nr. 8 (under 18 år) eller jævnfør 76 stk. 3 (op til det 23. år). Fysiske rammer: Solrød Kommune har 2 ungeboliger, der er etableret henholdsvis d. 1. september 2003 i Elmelyparken og d. 1. august 2004 i Tjørnely. Begge boliger er 4- rums lejligheder med plads til 3 unge hvert sted. De unge har eget værelse, fælles stue, køkken og bad. Tilsyn: Der er i alt afsat 25 timer pr. uge til pædagogisk tilsyn i Ungeboligerne. Opgaven varetages af en tilsynsførende, der er pædagogisk uddannet. Tilsynsopgaverne består hovedsageligt i at støtte, vejlede og fastholde de unge i deres uddannelsesforløb samt praktiske gøremål i ungeboligen. Derudover er der aftale med gademedarbejderne fra SSP om, at der aflægges uanmeldt besøg i boligerne i løbet af weekenderne, når der skønnes at være behov for dette. Visitation: Familierådgivere indstiller til socialfaglig leder, at den unge anbringes i Ungeboligerne. Forud for indstillingen er der udarbejdet 50-undersøgelse samt handleplan. Før der træffes endelig afgørelse om anbringelse i Ungeboligerne deltager familierådgiver og den pædagogisk tilsynsførende i møde med socialfaglig leder med det formål at sikre, at den unge tilhører målgruppen for Ungeboligerne. Udlejning: Forud for indflytning udarbejdes en kontrakt mellem den unge og Solrød Kommune. Kontrakten omfatter både en lejekontrakt og en samarbejdsaftale. Lejekontrakten omfatter betingelserne for at kunne bo i Ungeboligen, husorden samt regler for opsigelse. Økonomi: For unge både under og over 18 år gælder det som udgangspunkt, at Solrød Kommune betaler for husleje, kost, tøj- og lommepenge. Unge, der har delvis arbejdsindtægt, er forpligtet til selv at påtage sig en del af forsørgelsen. Unge, der har fuld arbejdsindtægt, er forpligtet til at påtage sig den fulde forsørgelse. Pr har den unge kr til rådighed pr. måned til kost og diverse. Derudover er huslejen pr. ung kr incl. alt. 14

15 Samarbejdet med Boligselskabet Sjælland: Der har været afholdt 4 møder med repræsentanter fra Boligselskabet Sjælland samt formændene for de respektive afdelingsbestyrelser. Møderne har primært taget afsæt i, at der er indgået klager fra de øvrige beboere i ejendommen på grund af de unges adfærd (høj musik, støjende gæster) fra lejligheden. Dette gør sig specielt gældende for det ene af lejemålene, mens det har været sjældnere forekommende for det andet lejemåls vedkommende. Den pædagogiske tilsynsførende har hver gang fulgt op på disse klager både i forhold til de unge og de øvrige beboere i ejendommene. Det vurderes, at der fra boligselskabets side af fortsat er stor velvilje til at stille lejlighederne til rådighed for de unge. Erfaring med Ungeboligerne Pr har i alt 22 unge haft ophold i Ungeboligerne 10. Som udgangspunkt vurderes det, at Ungeboligerne er et godt alternativ for unge, der har brug for udslusning fra et anbringelsessted eller for unge, der har behov for at flytte hjemmefra grundet de hjemlige forhold. I de forløbende år har det imidlertid vist sig, at nogle unge har behov for mere opsyn og et mere intensivt behandlingsforløb end det tilbud, der forefindes i tilbuddet i Ungeboligerne. Det har da i nogle få tilfælde vist sig at være nødvendigt at omplacere den unge til et døgntilbud med flere ressourcer. Det har i de forløbende år vist sig nødvendigt at skærpe reglerne vedr. opsigelse og husorden, idet nogle unge har haft vanskeligt ved at indordne sig de gængse regler for husorden. I Familieafsnittet er der konstant fokus på, hvorvidt de unges adfærd er forenelig med husreglerne i Ungeboligerne (både boligselskabets regler og Ungeboligernes egne skærpede regler). Det har bl.a. været nødvendigt at indskærpe over for de unge, at det kun er tilladt at have 2 gæster på besøg ad gangen, og at overtrædelse af denne regel i sidste ende kan medføre opsigelse. Endvidere har det været nødvendigt at påpege over for nogle unge, at det kan være opsigelsesgrund, såfremt der erfares, at den unge har et alkohol- og/eller stofmisbrug. Såfremt den unge indgår aktivt i misbrugsbehandling, kan der dog i nogle tilfælde ses bort fra denne opsigelsesgrund. Dog er det vigtigt at pointere, at ingen former for misbrug på nogle måder kan accepteres. Ovenstående har været medvirkende til, at det har været nødvendigt at opsige nogle unge før handleplanens udløb. De primære årsager har da været, at den unge ikke har været motiveret for at indgå i den behandlingsplan, der blev lagt i forbindelse med deres indskrivning i Ungeboligerne som f.eks. på grund af misbrugsproblemer eller adfærd i øvrigt. Fremtid: På baggrund af ovennævnte er der hele tiden behov for at justere tilbuddet i Ungeboligerne. Aktuelt er der tanker om at ændre målgruppen til eksempelvis at 10 Bilag 4 15

16 kunne modtage unge med en lettere nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og/eller sent udviklede unge. Ligeledes er det med i overvejelserne, hvorvidt Ungeboligerne kan opdeles i aldersgrupper og/eller funktionsniveau. Uanset ovenstående overvejelser må Ungeboligerne fortsat anses som en enestående mulighed for at afprøve de unges bofunktion med henblik på at give de unge en mulighed for en selvstændig voksentilværelse. Undervisning Pr modtog 36 børn og unge undervisning i dagbehandlingstilbud eller tilsvarende. Antallet af børn er faldet med 2 børn siden marts Af de 36 børn og unge var 16 døgnanbragte og modtog typisk undervisning på en intern skole i tilknytning til anbringelsesstedet. 9 af de døgnanbragte børn er anbragt i løbet af Det korrigerede budget for 2009 er på kr Det forventede forbrug forventes at være på kr Merforbrug kr Budget 2009 Det samlede budget for 2009 viser for nuværende et underskud på netto kr Beregningen er foretaget ud fra kendte foranstaltninger, idet der er taget højde for indtægter i form af statsrefusion vedr. særligt dyre foranstaltninger. Budgetrevision pr Korrigeret Budget Forv. Forbrug Rest Døgninstitution Sikrede Døgninst Familiepleje Netværksplejefam Soc.pæd.oph.st Kost- og Efterskoler Eget Værelse Ungeboliger Advokat Tilsyn Lægeerklæringer Statsrefusion Undervisning Forebyggende Foranstaltninger 16

17 Væksthus Indsatspulje/Netværk Dagtilbud Særlige dagtilbud Hjemmehos Familiedøgnophold Aflastning Kontaktperson unge Kontaktperson familie Praktiktilbud Anden hjælp Kost- og Efterskoler Økonomisk støtte Støtteperson Statsrefusion Hjemmetræning I alt Det forventede underskud er bl.a. begrundet med: Døgninstitutioner: Den forventede merudgift skyldes, at der er 4 nye anbringelse i løbet af 2009 heraf er 2 akutte. Endvidere er der regninger vedr på i alt kr , der først er fremsendt til betaling i 2009 Familiepleje: Den forventede merudgift skyldes 3 nye anbringelser heraf et søskendepar til en samlet pris på kr. 1 mill. Eget værelse: Forventet merudgift skyldes 5 nye anbringelser Familiedøgnophold: Forventet merudgift skyldes, at det har været nødvendigt at henvise 1 familie til observation i døgnophold Kontaktperson for barnet/den unge/hele familien: Forventet merudgift skyldes, at der ses et stigende behov for at iværksætte en forebyggende foranstaltning i form af kontaktperson til h.h. barnet/den unge og forældre. Undervisning: Forventet merudgift skyldes, at flere børn, der anbringes uden for hjemmet har behov for tilbud i form af et undervisningstilbud i intern skole. Lone Vandborg 17

18 NOTAT Bilag 1 Emne: Standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge Til: Dato: 6. august 2009 Sagsbeh.: LV Journalnr.: Standard vedrørende tidlig indsats for børn og unge, der har behov for særlig støtte Politisk målsætning Mål Solrød Kommunes overordnede vision for en sammenhængende børnepolitik er: At fremme en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge At fremme faglighed, tværfaglighed og kvalitet i indsatsen over for børn og unge At inddrage andre faggrupper i videndeling for at sikre tværfaglighed og kvalitet i den samlede indsats over for børn og unge. At medvirke til at formidle oplysninger til samarbejdspartnere om kommunens herunder Familieafsnittets muligheder for at yde støtte til børn/unge med vanskeligheder. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Handleguide vedrørende underretninger Gratis familieorienteret rådgivning Netværksmøder på skolerne Børneteam Handicapteam SSP-lokalgrupper Ansvarsgruppe Beskrivelse af metoder, indsatser og initiativer samt evaluering Handleguide vedrørende underretninger: Medarbejdere i dagtilbud og skoler har udvidet underretningspligt jf. Lov om Social Service 153. Underretning finder sted, når medarbejdere og ledelse i dagtilbud og skoler vurderer, at der ikke er nogen muligheder for at afhjælpe barnets eller den unges vanskeligheder i dagtilbuddet eller i skolen i samarbejde med familien. Der er udarbejdet handleguide vedrørende underretninger. Handleguiden er tilsendt skoler og institutioner og suppleres med direkte vejledning, når der skønnes behov for dette. Den kommunal myndighed har pligt til at sende kvitteringsskrivelse til underretter senest 6 hverdage efter modtagelse af underretning. Forældrene indkaldes hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af underretning til samtale med familierådgiver. 18

19 Socialfaglig leder fører statistik vedrørende antallet samt indhold af underretninger. Gratis familieorienteret rådgivning: Børn og Unge Rådgivningen tilbyder gratis familieorienteret rådgivning til børn/unge og deres familier. Rådgivningen kan f.eks. være: Råd og vejledning om børn og unges udvikling Støtte til familier, hvor forældrene eller omgivelserne giver udtryk for bekymring for barnets udvikling elle trivsel Råd og vejledning i forbindelse med barnets sproglige, motoriske og faglige udvikling Hjælp ved akutte kriser, f.eks. alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald i familien Familiebehandling/terapeutiske samtaler med barnet og/eller familien Familien kontaktes snarest muligt efter henvendelse med henblik på nærmere aftale om første samtale. Ved iværksættelse af samtaleforløb aftales indhold og varighed med familien, således at der sikres overensstemmelse med familien om formål og indhold. Der foretages en anonymiseret registrering af henvendelsesårsag samt hvilken form for støtte, der er ydet. Denne registrering danner grundlag for en løbende evaluering af indsatsen herunder hvorvidt der ses tendenser i henvendelsesårsager, hvor der er behov for en særlig indsats. Der foretages en årlig opgørelse over antallet af sager og problemstillinger samt en opgørelse over, hvem der har rettet henvendelse i sagen (familien eller samarbejdspartnere). Opgørelsen indgår i rapportering til børneudvalget til orientering. Netværksmøder på skolerne: Formålet med netværksmøder er at sikre koordinering og kvalitet i Børn og Unge Rådgivningens indsats over for børn og unge i Solrød Kommune herunder styrke det tværfaglige samarbejde i vedrørende børn og familier. Netværksmøderne indkaldes ad hoc. Alle fagpersoner, der nærer bekymring for et barns trivsel og udvikling, har kompetence til at indkalde til netværksmøder. Det er en forudsætning, at dén fagperson, der ønsker sagen drøftet, forinden har sørget for forældremyndighedsindehaverens samtykke. Det er muligt at fremlægge bekymringssager anonymt, hvor det dermed ikke er nødvendigt med samtykke. Netværksmøderne evalueres min. 1 gang om året. Børneteam: Formålet med børneteam er: At udvikle samarbejdet mellem daginstitutioner, dagplejen og Børn og Unge Rådgivningen. At fremme forståelse for og kendskab til hinandens arbejdsområder. 19

20 At se sin egen indsats i et tværfagligt perspektiv. Der er nedsat 4 børneteam, der består af områdets institutionsledere og dagplejeassistenter og som min. 2 medarbejdere fra Børn og Unge Rådgivningen. Indholdet er temadrøftelser, erfarings- og videnudveksling, drøftelse af generelle problemer og forelæggelse af (anonyme) bekymringssager. Teamet er rådgivende og mødes 2 gange om året. Børneteam evalueres min. 1 gang om året. Handicapteam: Formålet med handicapteam er at opspore og koordinere indsatsen for småbørn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Teamet, der består af PPR-psykolog, tale-hørekonsulent, småbørnskonsulent, fysioterapeut, sundhedsplejerske samt specialrådgivere mødes 1 gang om måneden. Indholdet er opfølgning og koordinering i forhold til igangværende sager, orientering om nye sager samt temadrøftelser. Handicapteamet evalueres min. 1 gang om året. SSP-lokalgrupper: Lokalgrupperne har til opgave at forankre det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i lokalområdet. Der oprettes en lokalgruppe i hvert skoledistrikt. Lokalgrupperne beskæftiger sig med børn og unge op til 18 år. Lokalgrupperne skal varetage den løbende koordinering af det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde på lokalniveau og skal være opmærksom på udviklingstendenser på alle forebyggelsesniveauer i lokalområdet og medvirke til at omsætte disse til forslag til indsats-områder. Lokalgrupperne skal medvirke til udvikling af nye samarbejdsflader i lokalområdet samt medvirke ved evaluering af iværksatte tiltag. Lokalgrupperne, der består af repræsentanter fra skoleledelse, SFO, junior- og ungdomsklubber, PPR, Familieafsnit, SSP samt lokalpoliti, mødes min. 6 gange årligt. Evalueres min. 1 gang om året. Ansvarsgruppen: Gruppen har til formål at koordinere indsatsen i de tilfælde, hvor der foreligger mistanke om seksuelle overgreb og/eller vold mod børn/unge under 18 år. Gruppen, der består af leder af Børn og Unge Rådgivningen, socialfaglig leder, familiepsykolog og familierådgiver, mødes ad hoc efter henvendelse fra medarbejdere i eller uden for Børn og 20

21 Unge Rådgivningen. I tilfælde af modtagelse af anmeldelse om kendskab til eller formodning om overgreb mod et barn indkaldes ansvarsgruppen til drøftelse af de modtagne oplysninger. Ansvarsgruppen er med til at træffe beslutning om sagens videre forløb og er ansvarlig for at tage kontakt til politiet enten med henblik på anonym drøftelse af sagen eller med en konkret anmeldelse. Evalueres løbende. 21

22 Standard vedrørende inddragelse af forældremyndighedsindehaveren(e) og barnet/den unge Politisk målsætning Mål Solrød Kommunes overordnede vision for inddragelse af forældre og børn/unge er: At anerkende og fastholde forældrenes ansvar og betydning for børns og unges udvikling. At sikre et respektfuldt samarbejde med børn, unge og forældrene Dette kommer til udtryk i Familieafsnittets vision: o Familieafsnittet medvirker til at fastholde forældrenes ansvar og betydning for børns og unges udvikling o Familieafsnittet tilpasser sig indsats og tilbud til barnets, den unges og familiens behov At forældrene skal føle sig trygge, respekterede og som aktive bidragere til løsning af problemerne. At forældrene fastholdes i deres ansvar for løsning af problemerne i familien og får udviklet/suppleret deres kompetencer. At familierådgiverne ved inddragelse af forældrene får et nuanceret billede af ressourcer og vanskeligheder At børns oplevelser i og reaktioner på familien skal tages alvorligt, men at børn ikke må gøres ansvarlige for løsning af problemer i familien. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Samtaler med forældre Samtaler med børn Vurdering af behovet for en socialfaglig undersøgelse jf. Lov om Social Service 50 Indhentning af oplysninger fra relevante (fag)personer Handleplaner Beskrivelse af metoder, indsatser og initiativer samt evaluering Ved henvendelse til Familieafsnittet fra børn, unge og deres familier samt ved underretning inddrages familierne med det samme. Familieafsnittet har i samarbejde med barnet/den unge og familien fokus på at rette op på de forhindringer, der står i vejen for barnets/den unges udvikling. Samtaler med forældre: I samtalerne med forældrene afklares det, hvorvidt der er behov for, at barnets/den unges forhold undersøges yderligere. Der træffes beslutning om, hvorvidt en 50-undersøgelse skal iværksættes. Samtaler med forældre, barnet eller den unge kan foregå enten ved møder på kontoret, ved hjemmebesøg eller ved institutionsbesøg. 22

23 Familieafsnittet træffer konkrete aftaler med forældrene om opgave- og rollefordeling. Det skal dokumenteres i journalen, at samtalen har været gennemført og hvilke aftaler, der er indgået. Der tages udgangspunkt i familiens egne ressourcer og forudsætninger samt opfattelse af egen situation. Evaluering sker via ledelsestilsyn 1-2 gange årligt i udvalgte sager. Samtaler med børn: Barnets retssikkerhed sikres ved hjælp af samtale med barnet, hvor formålet er at afdække barnets egen opfattelse af situationen herunder afdækning af barnets egne ressourcer samt om muligt ressourcer i netværket. Samtalen gennemføres af familierådgiver, der alle har gennemført efteruddannelse i at have børnesamtaler. Børnesamtalen skal altid gennemføres i forbindelse med 50- undersøgelse og skal dokumenteres både i undersøgelsen og særskilt i journalen. Evaluering sker via ledelsestilsyn 1-2 gange årligt i udvalgte sager. Socialfaglig undersøgelse jf. Lov om Social Service 50: Iværksættelse af en 50-undersøgelse kan ske ved: o Henvendelse fra barnet/den unge og/eller dets forældre. o Ved underretninger. o Når barnet/den unge og/eller familien ikke vurderes at få tilstrækkelig hjælp gennem familieorienteret rådgivning. Familierådgiveren er ansvarlig for, at der iværksættes en 50- undersøgelse, som har til formål at afdække problemets omfang, herunder at iværksætte relevante tiltag for barnet/den unge og/eller familien. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger og skal gennemføres så skånsomt som muligt. Undersøgelsen skal altid omfatte flg. seks områder: o Udvikling og adfærd o Familieforhold o Skoleforhold o Sundhedsforhold o Fritidsforhold og venskaber o Andre relevante forhold Undersøgelsen skal være afsluttet senest 4 måneder efter, at der er truffet beslutning om iværksættelse af en undersøgelse. Det skal tillige vurderes, om der skal foretages en undersøgelse af søskende i familien. Familierådgiveren skal inddrage forældremyndighedsindehaveren for at opnå det fornødne skriftlige samtykke til indhentning af relevante oplysninger. 23