Kønsmainstreaming af iværksætterundervisning

Transkript

1 Kønsmainstreaming af iværksætterundervisning Regeringens muligheder for at nå globaliseringsstrategiens mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest iværksættere, har Undervisningsministeriet forbedret gennem en ligestillingsvurdering af deres arbejde. Langt størstedelen af iværksættere i Danmark er mænd. Skal antallet af iværksættere øges, er det således nødvendigt at få kvinderne med. Derfor har Undervisningsministeriet integreret et kønsperspektiv i deres fremtidige arbejde med undervisning i entreprenørskab og iværksætteri. På den måde har ligestillingsvurderingen forbedret mulighederne for at nå Globaliseringsstrategiens mål.

2 Handlingsplan for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt

3 Indhold 4 Kønsmainstreaming 6 Handlingsplanens overordnede mål 8 Handlingsplanens delmål 11 Organisation og ledelse 12 Monitorering og dialog 13 Evaluering 20 Bilag Udgivelsesdato: 11. juli 2007 Udgave, oplag: 1. udgave, 2000 stk. ISBN-13: Elektronisk udgave: ISBN-13: Grafisk opsætning og Illustrationer: MONTAGEbureauet ApS Tryk og bogbind: Kailow Graphic A/S Udleveres så længe lager haves hos: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal København K Tlf Fax E-post: lige@lige.dk Handlingsplanen kan downloades på både engelsk og dansk på 2

4 Vision: Eva Kjær Hansen Minister for ligestilling Regeringen vil skabe lige muligheder for kvinder og mænd. Målet er, at kvinder og mænd opfattes ligeværdigt og har mulighed for at vælge det liv, de ønsker. Regeringen ønsker respekt for forskellighed og for det enkelte menneskes personlige valg. Kønsmainstreaming Kønsmainstreaming betyder, at ligestilling skal indarbejdes i al offentlig forvaltning og planlægning. Ligestillingslovens 4: Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Med kønsmainstreaming skal offentlige myndigheder arbejde for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. Dermed bliver kvaliteten af det øvrige arbejde øget. Kønsaspekter skal analyseres, og med udgangspunkt i analysen skal indsatsens eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser overvejes. Indsatser skal altså før de bliver sat i gang - være tjekket for deres eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser. Det betyder en aktiv tilgang til ligestilling. Kønsmainstreaming af offentlige indsatser er, samtidig med at det fremmer ligestilling, med til at målrette indsatserne, fordi målgruppen bliver langt mere klar og skarpt defineret med kønsopdelte data. På den måde kan offentlige ressourcer blive anvendt mere målrettet dér, hvor behovet er størst, hvilket fører til øget velstand og vækst, og til fokus på uudnyttede potentialer. Ligestilling og kvalitet i den offentlige sektor går altså hånd i hånd, fordi målet med kønsmainstreaming er at sikre kvinder og mænd, drenge og piger både højere kvalitet i ydelserne og ligestilling mellem kønnene. Læs mere om historikken i det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt i bilag 2 Visionen med kønsmainstreaming i staten Aktivt at fremme ligestilling af kvinder og mænd ved at målrette anvendelsen af det offentliges ressourcer. Køns- og ligestillingsperspektivet skal indarbejdes i alle relevante dele af den statslige politik, planlægning og forvaltning. Ministerierne er i stand til at se køns- og ligestillingsperspektivet både indenfor ministeriets eget ressortområde og i regeringens overordnede politik og indsatser. Kønsmainstreaming indgår som et naturligt og integreret redskab i centrale dele at ministeriernes kerneopgaver. 3

5 Flere parametre I arbejdet med kønsmainstreaming vil det sjældent være tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på køn - fordi kvinder er forskellige ligesom mænd er forskellige. Der skal derfor næsten altid kobles andre parameter med køn, fx: alder, etnicitet, handicap, uddannelsesmæssig baggrund, civilstand, regionale forskelle mv. for at få et tilstrækkeligt præcist billede af målgruppen og dermed sikre målrettethed i indsatsen. 4

6 Proportionalitet en differentieret tilgang Der er store forskelle på ministeriernes ressortområder, hvorfor der også er behov for proportionalitet i arbejdet med kønsmainstreaming. Nogle områder af ministeriernes ressort er meget borgernære, hvilket gør det umiddelbart lettere at kønsmainstreame indsatser. Andre områder kræver mere dybdegående analyser for at identificere køns- og ligestillingsperspektivet i indsatsen, mens andre igen hverken har et køns- eller et ligestillingsmæssigt perspektiv. Baseret på erfaringer fra perioden vil der derfor i den nye handlingsplan være behov for en differentieret tilgang til arbejdet med kønsmainstreaming, der balanceres i forhold til ministeriernes enkelte ressortområder. Ud fra dette proportionalitetsprincip skal hvert ministerium så vidt muligt formulere kønsmainstreaming initiativer, der indeholder: 1) Egen ligestillingspolitik på ressort med ligestillingspolitiske målsætninger, 2) Konkrete målsætninger for implementering og kompetenceopbygning på kønsmainstreaming og 3) Konkrete aktiviteter, der skal kønsmainstreames. Ligestillingspolitikker på ressortområderne Ved at ministerierne formulerer klare og specifikke ligestillingspolitikker på ressort og ligestillingspolitiske målsætninger, kan ministerierne koncentrere sig om at arbejde for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på de mest centrale områder af eget ressortområde. 5

7 Handlingsplanens overordnende mål Med udgangspunkt i proportionalitetsprincippet er de overordnede mål for handlingsplanen: 1) Ligestilling mellem kønnene indarbejdes i centrale dele af de enkelte ministeriers ressortområder og i relevante større tværministerielle opgaver. 2) Ministerierne formulerer ligestillingspolitikker og konkrete ligestillingspolitiske målsætninger på eget ressort og identificerer dermed egne ligestillingspolitiske udfordringer og kønsbestemte problemstillinger. 3) Ressourcer og kompetencer til at se og arbejde professionelt med kønsmæssige problemstillinger og ligestillingsmæssige udfordringer er til stede i ministerierne. 6

8 Milepæle Fortløbende milepæle i 2008, 2009, 2010 og 2011: På det første årlige styregruppemøde drøfter styregruppen kønsmainstreaming af udvalgte tværministerielle indsatser. Ministerierne igangsætter hvert år kønsmainstreaming af udvalgte centrale indsatser på egne ressortområder på baggrund af resultaterne fra de foregående år. 2007: Sommeren 2007 vedtager styregruppen den tværministerielle handlingsplan. Efteråret 2007 afleverer ministerierne deres ligestillingspolitikker på ressortområdet samt ligestillingspolitiske målsætninger som en del af ligestillingsrapporterne. Efteråret 2007 seminar om ligestillingspolitikker og ligestillingspolitiske målsætninger på ressortområdet for medarbejdere fra hvert ministerium. Efteråret 2007 drøfter styregruppen ligestillingspolitikker og målsætninger på ministeriernes ressortområder. 2009: Der udvikles et e-learning værktøj, som skal bidrage til at medarbejdere og chefer er i stand til at se kønsmæssige problemstillinger og ligestillingsmæssige udfordringer i regeringens politik og indsatser. Efterår 2009 afleveres ligestillingsrapporter til minister for ligestilling. Rapporterne indeholder ligestillingspolitikker på ressort, foreløbige resultater af kønsmainstreamingaktiviteter og opbygning af kompetence i ministerierne. 2008: Alle ministerier udarbejder i foråret 2008 en plan og konkrete mål for kompetenceopbygning i eget ministerium, som afleveres til styregruppen. Planerne skal løbe frem til udgangen af 2011 og indeholde beskrivelser af implementering i egen organisation og institutioner. Planerne skal endvidere indeholde en strategi for, hvordan kendskabet til kønsmainstreaming øges og hvordan der sikres forståelse for relevansen af at arbejde med kønsmainstreaming i ministerierne. Der udbydes et kursus om kønsmainstreaming i centraladministrationen. Kurset behandler strategi, teori, politikudvikling, konkrete projekter, formidling, forandringsteori, videndeling og træning i brug af værktøjer til ligestillingsvurdering af lovforslag, ligestillingsvurdering af ressourcefordeling, data og statistik samt køn i kommunikation og kampagner. 2010: Primo 2010 gør styregruppen status på resultaterne af ligestillingsrapporterne fra 2009 i relation til målene i nærværende handlingsplan. Styregruppen drøfter igangsættelse af eventuelle nye aktiviteter indenfor kompetenceopbygning, kønsmainstreaming af tværministerielle indsatser og konkrete ligestillingspolitiske målsætninger/effektmål på baggrund af resultaterne af ligestillingsrapporterne fra : Efterår 2011 afleveres ligestillingsrapporter til minister for ligestilling. Rapporterne indeholder ligestillingspolitikker på ressort, resultater af kønsmainstreamingaktiviteter og opbygning af kompetence i ministerierne. Handlingsplanen evalueres fra efteråret 2011 sideløbende med at ligestillingsrapporter udarbejdes. 2012: I foråret beslutter styregruppen formen på det fremtidige tværministerielle arbejde med kønsmainstreaming. 7

9 Handlingsplanens delmål A: Kønsmainstreaming af tværministerielle indsatser: På det første styregruppemøde i hhv. 2008, 2009, 2010 og 2011 udvælger styregruppen et antal tværministerielle indsatser indenfor højt profilerede områder, der skal kønsmainstreames i løbet af året af de involverede ministerier i samarbejde med Ligestillingsafdelingen. Styregruppen opstiller konkrete målsætninger eller effektmål for, hvilke resultater der forventes af, at de tværministerielle indsatser kønsmainstreames. Fremdrift, resultater og problemstillinger drøftes på efterfølgende styregruppemøder og inkorporeres i det fremtidige arbejde. 8

10 B: Ligestillingspolitikker og ligestillingspolitiske målsætninger på de enkelte ministeriers ressortområde: Alle ministerier formulerer i efteråret 2007 relevante ligestillingspolitikker og konkrete ligestillingspolitiske mål for eget ressort, jf. princippet om proportionalitet. Ministerierne udvælger et eller flere relevante indsatsområder indenfor eget ressortområde, som kan kønsmainstreames. På baggrund heraf opstilles effektmål for, hvilke resultater, man forventer af, at kønsmainstreame indsatsen i forhold til ligestillingspolitikken på området. Ministreret kan dermed monitorere, om man arbejder i retning af at nå de ligestillingspolitiske målsætninger. Ministeriernes indsats differentieres og målrettes arten af deres ressortområder ved at alle ministerier udvælger et eller flere faglige områder, de særligt vil arbejde med omkring kønsmainstreaming fra Eksempler på områder, der kan kønsmainstreames: c. Ministeriet vil sikre, at et stigende antal kampagner og oplysningsindsatser vurderes for deres ligestillingsmæssige konsekvenser i perioden d. Ministeriet vil sikre, at kønsopdelt data er tilgængelig for medarbejderne på relevante fagområder. Ministerierne vil måle resultaterne af at kønsmainstreame udvalgte faglige områder ved at opstille indikatorer. Følgende er forslag til indikatorer: X-antal budgetter/ressourcefordelinger eller kampagner er blevet kønsmainstreamet i perioden Adgangen til kønsopdelte data forbedres ved fx at x-antal bestilte rapporter, evalueringer, undersøgelser mv. indeholder kønsopdelte data. I hhv. 2008, 2009, 2010 og 2011 ligestillingsvurderes hhv. x-antal lovforslag, x-antal ressourcefordeling og x-antal kommunikationsindsatser. a. Ministeriet vil arbejde med at kvalificere ministeriets evne til at ligestillingsvurdere lovforslag. b. Ministeriet vil sikre, at et stigende antal budgetposter vurderes for deres ligestillingsmæssige konsekvenser i perioden Målrettede skabeloner til inspiration Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet to skabeloner til dels at relevansteste og dels ligestillingsvurdere lovforslag. Skabelonerne bygger på værktøjet til ligestillingsvurdering af lovforslag og er efterfølgende målrettet ministeriets kerneopgaver. Det er fra år 2005 blevet præciseret i ministeriet, at der til alle lovforslag skal udarbejdes et supplerende notat om de ligestillingsmæssige konsekvenser af hvert lovforslag, som skal forelægges departementschefen og ministeren. 9

11 C: Opbygning af kompetence og forståelse af relevansen af at kønsmainstreame: Kompetencer i at kunne identificere og arbejde professionelt med køns- og ligestillingsaspekter er en forudsætning for at kunne skabe resultater både i de enkelte ministeriers arbejde med kønsmainstreaming og i det tværministerielle samarbejde. En anden forudsætning er, at der hersker en generel forståelse for relevansen af at kønsmainstreame blandt medarbejdere og chefer. Målet med kompetenceopbygningen er, at antallet af medarbejdere, der er i stand til at forstå de kønsmæssige problemstillinger og ligestillingsmæssige udfordringer på eget ressort, øges. Til det brug udarbejdes: 1) et nyt e-learning værktøj og 2) medarbejder og chefer tilbydes kompetencegivende kurser. Tværministerielle indikatorer: 1) Ministerierne udnævner en eller flere ambassadører eller netværkspersoner, der skal være ressourcepersoner for kønsmainstreaming i koncernen og indgå i et internt netværk. Forslag til indikatorer de enkelte ministerier kan opstille for at opbygge kompetence og øge forståelsen for relevansen af at kønsmainstreame i ministeriet: 1) X antal medarbejdere har gennemgået den kompetencegivende uddannelse i kønsmainstreaming. 2) Ministerierne afholder indenfor perioden opmærksomhedsskabende aktiviteter, der skal øge kendskabet til kønsmainstreaming og fokusere på relevansen af at kønsmainstreame inden for det enkelte ministerområde. 2) Ministeriet har opstillet retningslinier for, hvorledes nye medarbejdere skal introduceres til arbejdet med kønsmainstreaming. Fx gennem omtale i personalehåndbog, brug af e-learningværktøj, kort introduktion af kontaktpersonen til den nye medarbejder og præsentation på intranettet af styregruppens værktøjer. 3) I interne rutiner som fx kommissorier, rapporter, projektansøgninger, udbud, puljer, evalueringer, effektmålinger, datakørsler, bekendtgørelser mv. er præciseret at køns- og ligestillingsaspektet skal overvejes. 10

12 Flere unge piger med etnisk minoritetsbaggrund deltager i idræts- og foreningsaktiviteter Etniske minoriteters deltagelse i idræts- og foreningsaktiviteter fremmer integrationen. Men kun % af unge piger med etnisk minoritetsbaggrund deltager i sådanne aktiviteter. Derfor har halvdelen af de 61 projekter, der har modtaget midler fra puljen Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet, haft unge piger som en særligt prioriteret målgruppe. Det har vist sig at have en effekt. I de projekter, der er omfattet af puljesatsen for udgjorde pigerne ca. 40 % af det samlede deltagerantal viser en ligestillingsvurdering fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Organisation og ledelse i det tværministerielle samarbejde Det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt er organiseret omkring fire grupper aktører: Styregruppen, kontaktpersoner, netværk og sekretariatet. Styregruppen består af en topchef fra hvert ministerium. Styregruppen har det overordnede ansvar for at drive det tværministerielle projekt, for at sikre at målene i nærværende handlingsplan nås og for at implementere og forankre kønsmainstreaming i eget ministerium. Gruppen af kontaktpersonerne består af en medarbejder på fuldmægtigniveau fra hvert ministerium. Kontaktpersonen har, sammen med styregruppemedlemmet, ansvaret for at planlægge, monitorere og implementere kønsmainstreaming i eget ministerium, og er samtidig ansvarlig for at formidle ministeriets succeser og problemstillinger videre til det tværministerielle projekt. Netværket er uformelt og består af medarbejdere og chefer i staten, som arbejder med eller er interesserede i kønsmainstreaming. Netværket orienteres løbende om fremdrift og resultater og inviteres til relevante arrangementer. Ligestillingsafdelingen er sekretariat for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt styregruppe, kontaktpersoner og netværk. Det er sekretariatets ansvar at koordinere det tværministerielle samarbejde og være pådriver og tovholder i forhold til at den tværministerielle handlingsplan implementeres. Se bilag 1 11

13 Monitorering og dialog Ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder skal hvert andet år i 2007, 2009 og 2011 udarbejde en redegørelse om ligestilling til egen minister. De enkelte ressortministerier udformer en samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til minister for ligestilling. De statslige redegørelser skal indeholde oplysninger om ligestillingspolitik, den kønsmæssige fordeling i de enkelte stillingskategorier og andre forhold internt, der har betydning for vurderingen af ministeriets indsats på ligestillingsområder. Sideløbende med ligestillingsrapporterne vil styregruppemøder og kontaktpersonmøder fungere som fora for dialog og feedback. Ligestillingsafdelingen opsamler løbende eksempler på god praksis i ministerierne, som drøftes på tværministerielle møder og kommunikeres på kønsmainstreaminghjemmesiden. Redegørelserne og rapporterne fra ressortministeren er det centrale instrument, hvor resultaterne og processen med at implementere ministeriernes kønsmainstreaminghandlingsplaner indrapporteres og i den forbindelse monitoreres. Orienteringen fra ministerierne på styregruppemøderne om fremdriften i ministeriernes kønsmainstreaminghandlingsplaner fungerer således som supplement til rapporteringerne i redegørelser og rapporter. 12

14 Evaluering Den fælles handlingsplan evalueres på: 1) målene i den tværministerielle handlingsplan, 2) resultaterne af de tværministerielle indsatser og 3) resultaterne af hhv. aktiviteter og kompetenceopbygning i de enkelte ministerier fra Handlingsplanen evalueres fra efteråret

15 Kampagne om gør-det-selv elarbejde Målrettet kommunikation til forbrugere er kommunikation til både kvinder og mænd. Derfor har Elektricitetsrådet (nu Sikkerhedsstyrelsen) lavet to forskellige kampagner om sikkert gør-det-selv elarbejde i hjemmet en til kvinder og en til mænd. Det har man gjort, fordi en forundersøgelse viste, at kvinder og mænd laver forskellige typer elarbejde og ønsker information om emnet på forskellig vis. 14

16 Fordeling af Kompetencefondens midler Ressourcefordelinger, der umiddelbart synes kønsneutrale, er det ikke altid. Det er fordelingen af Kompetencefondens midler i 2004 et eksempel på. Målgruppen for midlerne består af 42 % kvinder og 58 % mænd. Bag tallene gemmer sig, at flest kvinder fik støtte til et udviklingsforløb (55 % kvinder). Kvinderne fik samtidig i gennemsnit et mindre beløb end mændene. Mænds udviklingsforløb blev støttet gennemsnitligt med kr., mens den gennemsnitlige støtte til kvinder er kr. Ligestillingsvurderingen er udarbejdet af Personalestyrelsen. Pas på safterne - en kampagne om køkkenhygiejne Hvordan får man befolkningen til at forbedre deres køkkenhygiejne, så de kan undgå at blive smittet med campylobaktorbakterier, er et spørgsmål Fødevaredirektoratet har stillet sig selv. Svaret på spørgsmålet blev kampagnen Pas på safterne, som var en meget målrettet kampagne til unge mænd i alderen år. Undersøgelsen viste nemlig, at den gruppe, der primært blev ramt af infektionen. Kampagnen havde et meget direkte sprogbrug og utraditionelle formidlingsmetoder, og den resulterede i et fald i antallet af smittede i målgruppen i den periode, kampagnen kørte. 15

17 Vejledning af unge kontanthjælpsmodtagere Med projekt Kønsblind vejledning ønskede Projekthuset i Århus at sætte fokus på, hvordan køn spiller ind i deres uddannelses- og erhvervsvejledning af kommunens unge kontanthjælpsmodtagere. En række interviews med husets vejledere viste, at vejledningen langt fra er et kønsneutralt område. Ofte er vejlederne ikke bevidste om, at de rådgiver de unge ud fra bestemte forestillinger om, hvad mænd og kvinder kan. Speedbusters I Ejby Kommune var der en signifikant overdødelighed for unge mænd ift. tallene på landsplan. Forskellen skyldes et stort antal trafikdræbte unge mænd. Ejby Kommune startede derfor projektet speedbusters, som gik ud på at lave events og uddanne unge mentorer for at gøre unge opmærksomme på problemet. Antallet af trafikulykker med unge involveret er faldet med 36 % i den 4-årige periode projektet har været i gang. 16

18 Undersøgelse af frivilligt, socialt arbejdes integrationseffekt. De foreningstilbud, der henvender sig til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, fungerer ofte som bindeled mellem kvinderne og samfundet og fremmer dermed integrationen. Tilbuddene til mænd med etnisk minoritetsbaggrund har derimod mere karakter af at være fristeder, hvor mændene mødes om et socialt samvær, spiller kort og ser tv sammen. Forskellen på typen af tilbud, der henvender sig til henholdsvis mænd og kvinder, tyder på, at der samfundsmæssigt er større fokus på kvindernes manglende integration, mens man måske oftere går ud fra, at mændene har en større tilknytning til samfundet. Undersøgelsen peger på, at der en tendens til, at tilbuddene til mændene lukker sig om sig selv, og at dette kan være en barriere i forhold til integrationen. Undersøgelsen er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet med støtte fra Socialministeriet. 17

19 Systematiseret adgang til og distribution af kønsopdelte statistikker Kost og kostvaner er et indirekte mål for sundhed. Derfor er viden om danskernes kostvaner helt centralt at have, for at give et detaljere billede af sundhed- og sygdomstilstand. I afdelingen for ernæring under Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning arbejder man systematisk med at sprede institutionens viden om kost og kostvaner. Alle institutionens data er kønsopdelt og der laves løbende kostundersøgelser og publiceres data om danske kvinder og mænds kostvaner i form af rapporter eller artikler. Statens Kunstfonds uddelinger - fordelingen mellem de to køn Statens kunstfond analyserede fordelingen af kunststøtte i årene Analysen viste, at der var flere mandlige end kvindelige kunststøttemodtagere samt, at mænd fik en større andel af kunststøtten end kvinder indenfor næsten alle områder. FN-resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed I oktober 2000 vedtog FN s Sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen anbefaler, at flere kvinder deltager i konfliktforebyggelse og fredsprocesser, og tilråder, at man i højere grad tager højde for, at kvinder og piger er en særligt udsat gruppe i væbnede konflikter. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har i fællesskab taget en række initiativer til at styrke resolutionens målsætninger. Det har blandt andet ført til, at Forsvaret forsøger at rekruttere flere kvinder til de udsendte enheder, samt yder støtte til etableringen af Kvindeministeriet i Afghanistan. 18

20 Ligestillingsvurdering af satspuljemidler til ældre Ligestillingsafdelingen, Finansministeriet og Socialministeriet foretog i 2005 en ligestillingsvurdering af, hvordan satspuljemidlerne til svage ældre blev fordelt i perioden Analysen viste, at fordelingen af midlerne på mænd og kvinder var skæv. Af de godt 53 mio. kr, der var bevilget, blev knap 23 pct brugt til projekter, hvor ældre mænd deltog og ca. 77 pct til projekter, hvor ældre kvinder deltog. Det var en utilsigtet skævhed i forhold til målgruppen, der omfatter godt 40 pct. mænd og knap 60 pct. kvinder. Satspuljemidlerne var ikke bevilget til en særlig indsats overfor kvinder. Vasketøjsprojektet ind under huden på kønsforskelle Ansatte ved hudklinikken på Danderyd Sygehus i Stockholm lagde mærke til, at vasketøjskurven i herreomklædningen skulle tømmes oftere end den i kvindeomklædningen. Dette undrede dem, da der var lige mange mandlige og kvindelige patienter. Derfor blev det besluttet, at undersøge hvor mange mænd hhv. kvinder der fik de forskellige typer af behandling for eksem og psoriasis. Analysen viste, at mænd generelt fik en dyrere og længere behandling, selv for hudsygdomme som er hyppigst blandt kvinder. 19

21 Bilag 1 Organisation og ledelse i det tværministerielle samarbejde Det tværministerielle samarbejde omkring implementering af kønsmainstreamingstrategien består af 4 grupper af aktører den tværministerielle styregruppe, kontaktpersoner i alle ministerier, netværk og Ligestillingsafdelingen. Departementschefen for Socialministeriet er formand for den tværministerielle styregruppe. A: Styregruppemedlemmernes mandat og ansvarsområder: Minister for ligestilling udpeger gennem sine ministerkolleger et styregruppemedlem til den tværministerielle styregruppe fra hvert ministerium. Medlemmet af styregruppen udpeges blandt topchefer fra enten et tværfagligt område eller et udviklingskontor i departementet. Det er styregruppens ansvar at lede arbejdet med kønsmainstreaming tværministerielt i forhold til at realisere de opstille de mål og delmål i nærværende handlingsplan. Styregruppemedlemmet har: 1. Ansvar internt for at sikre implementering af kønsmainstreaming i eget ministerium og 2. Ansvar sammen med de øvrige styregruppemedlemmer for at drive det tværministerielle samarbejde omkring kønsmainstreaming fremad og sikre at målene i den fælles handlingsplan nås. Det enkelte styregruppemedlems opgaver omfatter på det ledelsesmæssige niveau: Overordnet ansvar for at implementere kønsmainstreamingstrategien i egen koncern. Ansvar for at nå målene i det enkelte ministeriums interne udmøntning af den tværministerielle handlingsplan. Ansvar for at informere egen minister og departementschef om udvikling, udfordringer og resultater af arbejdet med kønsmainstreaming. Sikre nødvendig og relevant kompetenceopbygning blandt ministeriets medarbejdere. Ansvar for at det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt når sine mål og at fælles deadlines overholdes. Ansvar for at give gensidig sparring til andre medlemmer af styregruppen på styregruppemøderne. 20

22 Styregruppemøder: Styregruppemøderne afholdes 2-3 gange årligt. Arbejdet med at skabe forståelse for relevans af at kønsmainstreame drøftes årligt på et styregruppemøde. B: Kontaktpersonernes mandat og ansvars-områder: Der udpeges en kontaktperson fra hvert ministerium typisk af styregruppemedlemmet. Kontaktpersonen fungerer som bindeled mellem styregruppemedlemmet og sekretariatet i Ligestillingsafdelingen. Gruppen af kontaktpersoner er dels et inspirationsforum og netværk på tværs af ministerier samtidig med, at kontaktpersonerne hver især skal sikre opsamling og opfølgning på erfaringer med at implementere kønsmainstreaming i eget ministerium. Kontaktpersonerne har: 1. Ansvar internt i eget ministerium for sammen med styregruppemedlemmet at planlægge, monitorere og gennemføre arbejdet med at implementere kønsmainstreaming i eget ministerium, som den interne udmøntning af den tværministerielle handlingsplan fastlægger, og 2. Ansvar eksternt i det tværministerielle samarbejde for at formidle ministeriets succeser, problemstillinger og behov til det tværministerielle samarbejde. Det enkelte kontaktpersons opgaver omfatter på medarbejderniveau: Ansvar i samarbejde med styregruppemedlemmet for at nå målene i det enkelte ministeriums interne udmøntning af den tværministerielle handlingsplan. Give gensidig sparring til andre kontaktpersoner på kontaktpersonmøderne. Ansvar for at informere bredt i eget ministerium om opnåede resultater, kurser, værktøjer. Deltagelse i kontaktpersonmøder og på skift arrangere kontaktpersonmøder sammen med sekretariatet i Ligestillingsafdelingen. Kontaktpersonmøder: Møderne afholdes 2-3 gange årligt og tilrettelægges i turnus mellem kontaktpersonerne og sekretariatet. C: Netværk: Ligestillingsafdelingen administrerer en åben e- mailliste over medarbejdere og chefer i staten, der arbejder med eller interesserer sig for kønsmainstreaming. Netværket orienteres om fremdriften i kønsmainstreamingprojektet og inviteres løbende til seminarer, konferencer, kurser mv. 21

23 D: Ligestillingsafdelingens mandat og ansvarsområder: Ligestillingsafdelingen fungerer som sekretariat for den tværministerielle styregruppe, for kontaktpersongruppen og netværket. Det er Ligestillingsafdelingens ansvar at koordinere det tværministerielle samarbejde og være pådriver og tovholder i forhold til at sikre, at den tværministerielle handlingsplan implementeres. Ligestillingsafdelingens opgaver er: At analysere fremdriften i forhold til kønsmainstreamingstrategien jf. den tværministerielle kønsmainstreaminghandlingsplan og at holde styregruppen orienteret om succeser, udfordringer og problemfelter. At have initiativpligt i de tilfælde, hvor handlingsplanens fremdrift ikke skrider frem efter planen. At fungere som sparringspartner og ressourcepersoner for ministerierne og stå til rådighed for ministerierne med oplæg i ministerier og styrelser og deltage i temamøder, strategimøder mv. om kønsmainstreaming i ministerierne. At afholde uddannelsesdage og kurser for statslige medarbejdere evt. i samarbejde med eksterne parter. At offentliggøre resultater af kønsmainstreaming på At videreudvikle de tværministerielle værktøjer. At orientere minister for ligestilling om fremdrift og resultater af det tværministerielle samarbejde. At sikre at der afholdes hhv. 2-3 styregruppemøder og kontaktpersonmøder om året. At orientere bredt i statsadministrationen om igangværende aktiviteter, kurser mv. 22

24 Bilag 2 Historikken i det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt startede i marts En styregruppe med repræsentanter fra samtlige ministerier blev nedsat af minister for ligestilling og Handlingsplan Det tværministerielle mainstreamingprojekt blev vedtaget af styregruppen. I efteråret 2006 blev handlingsplanen evalueret af Rambøll Management og konklusionen var klar: [Det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt] har sat kønsmainstreaming på dagsordenen, og det har samtidig udviklet metoder og redskaber, som har været afgørende for, at mange af ministerierne er kommet i gang med at implementeret strategien. []. Det konkluderes, at det tværministeri- elle kønsmainstreamingprojekt har været en forud- sætning for ministerierne er kommet godt i gang. central konklusion i evalueringen er, at der er behov for, at det tværministerielle samarbejde bevæger sig fra projektform til reel implementering og sikre forankring i ministerierne, ligesom der er behov for højere grad af ledelsesmæssig forankring. Evalueringen anbefaler, at det kommende arbejde med kønsmainstreaming i ministerierne skal være differentieret. Styregruppen besluttede på baggrund af evalueringen at formulere en ny handlingsplan for det tværministerielle samarbejde med fokus på implementering, forankring, differentiering og ledelse. Den nye handlingsplan skal løbe frem til Rapporten konkluderer samtidig at de færreste mi- nisterier er flyveklare og at det fortsat vil være nødvendigt med bistand fra et tværministerielt projekt og fra Ligestillingsafdelingen. En anden 23