LÆR MERE PÅ TO HJUL - SÅDAN BRUGER DU CYKLEN I UNDERVISNINGEN

Transkript

1 LÆR MERE PÅ TO HJUL - SÅDAN BRUGER DU CYKLEN I UNDERVISNINGEN

2 FAGOVERSIGT MATEMATIK INDSKOLING Regn med cykellygter og reflekser....s. 4 Kan dine lygter holde?....s. 6 De blinkende lygter....s. 8 Mål din hastighed.... s. 10 Cykelstatistik.... s. 12 MATEMATIK MELLEMTRIN Motion og kalorier.... s. 18 Hvor langt har du til skole?.... s. 22 Familiens transportforbrug.... s. 24 Det gavner miljøet at cykle.... s. 26 NATUR/TEKNIK INDSKOLING Cykelstatistik.... s. 12 Tjek din cykel s. 14 Fordele og ulemper.... s. 16 NATUR/TEKNIK MELLEMTRIN Hvor langt har du til skole?.... s. 22 Familiens transportforbrug.... s. 24 Det gavner miljøet at cykle.... s. 26 Det er svært at leve uden batterier.... s. 28 Hvornår kan man se reflekserne?.... s. 30 De magiske magnetlygter.... s. 32 IDRÆT INDSKOLING Mål din hastighed.... s. 10 IDRÆT MELLEMTRIN Motion og kalorier.... s. 18

3 LÆR MERE PÅ TO HJUL - SÅDAN BRUGER DU CYKLEN I UNDERVISNINGEN Cyklen er mere aktuel end nogensinde, fordi den har så meget at byde på: Den er sund, simpel og billig, og så er den samtidig et fantastisk stykke teknik, som både kan bidrage til at løse klima- og forureningsproblemerne og til at mindske trafikpropperne i byerne. Cyklen er derfor en rigtig god indgang til at få mere bevægelse ind i skoledagen og til et væld af væsentlige temaer i den øvrige undervisning. Det er sund fornuft at give børn flere muligheder for at cykle. Den fysiske og psykiske udvikling hænger tæt sammen, og børn, der får rørt sig nok i dagligdagen, oplever en langt større glæde ved at bevæge sig. Cykeltræning giver samtidig masser af fysiske udfordringer, som udvikler barnets motorik, balance og sanseapparat og forbedrer barnets koncentrations- og indlæringsevne. Det letter hele vejen gennem grundskolen og videre op til ungdomsuddannelserne. Den nye skolereform lægger også op til, at fysisk aktivitet skal have en større plads i undervisningen, så det er endnu en god grund til at undersøge cyklens mange muligheder. I undervisningsmaterialet her, kan du som lærer finde masser af inspiration til, hvordan du kan få cyklerne ind i skoledagen. Materialerne er inddelt efter klassetrin og dækker fagene idræt, natur og teknik og matematik. Og sidst men ikke mindst: Cyklen er sjov. Den er både sjov at køre på og sjov at lære af.

4 Lærervejledning REGN MED CYKELLYGTER OG REFLEKSER Når det drejer sig om cykellygter, er det magiske tal to pr. cykel. Men mange cyklister glemmer lygterne. I denne opgave kan I regne ud, hvordan det står til i jeres klasse. A Tæl B Hvis C En sammen hvor mange cykellygter, I har i jeres klasse. Husk at tælle dem med, der sidder ude på cyklerne. Har I lygter nok til, at alle, der er cyklet i skole, kan få to, hvis I deler? ANTALLET AF CYKELLYGTER SKAL DELES MED ANTALLET AF ELEVER. HVIS TALLET ER UNDER TO, ER DER SELVSAGT NOGLE ELEVER, SOM MANGLER CYKELLYGTER. alle elever på jeres skole havde taget cyklen til skole i dag, hvor mange cykellygter skulle der så være på skolen lige nu. SKRIV DET SAMLEDE ANTAL SKOLEELEVER PÅ TAVLEN. ELEVERNE SKAL GANGE MED TO FOR AT FINDE RESULTATET. cykel skal mindst have 6 reflekser for at være lovlig*. Regn ud hvor mange reflekser, klassens cykler mindst skal have tilsammen. GANG ANTALLET AF CYKLENDE ELEVER MED SEKS FOR AT FINDE RESULTATET. HJEMMEOPGAVE Tæl hvor mange cykellygter, der er i din familie. Tæl både dem, der er på cyklerne og i skabene. Der skal være to lygter pr. cykel. Er der lys nok på din familie? Her skal eleverne dividere det samlede antal cykellygter i hjemmet med antallet af cykler *1 hvid refleks foran, 1 rød refleks bagpå (katteøje), 1 gul refleks, der kan ses bagfra på hver pedal samt en gul refleks i hvert hjul ELLER en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen på hvert hjul. 4 - Opgave 1 - Lærervejledning

5 REGN MED CYKELLYGTER OG REFLEKSER Har du altid fuldstændig styr på både lygter og reflekser, når du cykler? Eller er du ikke så god til at huske det og glemmer ofte en cykellygte eller en refleks? Nu er spørgsmålet så, hvor gode I er i jeres klasse til at huske lygter og reflekser. ATæl sammen hvor mange cykellygter I har i jeres klasse. Husk at tælle dem med, der sidder ude på cyklerne. Divider antallet af cykellygter med antallet af elever i jeres klasse. Har I nok lygter til, at alle, der er cyklet i skole, kan få to, hvis I deler? Hvis alle elever på jeres B skole var cyklet til skole i dag, hvor mange cykellygter skulle der så være på skolen lige nu? Vi regner med, at alle har husket to cykellygter. Jeres lærer skriver op på tavlen, hvor mange elever, der er på jeres skole. En cykel skal mindst have C 6 reflekser for at være lovlig. Regn ud hvor mange reflekser klassens cykler mindst skal have tilsammen. VIDSTE DU At man brugte stearinlys i cykellygterne indtil 1930 erne. At man i 1930 erne og 40 erne malede cyklernes bagskærme hvide for bedre at kunne se dem i mørket. At tyskerne under 2. verdenskrig havde bestemt, at man kun måtte have meget svagt lys på cyklen. Derfor kunne man få en bøde for at have for meget lys på! Og mange cyklister kørte ind i hinanden om natten, fordi det var svært at se uden lygter. HJEMMEOPGAVE Tæl op hvor mange cykellygter, der er i din familie. Tæl både dem, der er på cyklerne og i skabene. Der skal være to lygter pr. cykel. Er der lys nok på din familie? At cykellygter med magnet blev opfundet af det danske lygtefirma Reelight (i 2003). At det har været en lov at skulle køre med lys på cyklen siden Opgave 1

6 Lærervejledning KAN DINE LYGTER HOLDE? Når den mørke tid nærmer sig, er det tid til at få tjekket cyklens lys. Dine elever har hver især fået et nyt sæt batterier til deres cykellygter. Men hvor længer virker de? A De nye batterier kan lyse i 60 timer, og du cykler en halv time hen til skolen og en halv time hjem igen. Hvor mange dage kan de nye batterier holde i alt? Batterierne kan holde i 60 timer lys / 1 times cykling om dagen = 60 dage B Eleverne ved nu, at de nye batterier kan holde i 60 dage. Men hvor mange uger kan de holde, når der cykles til skole fem dage om ugen og ellers ikke? De kan holde i: 60 dage / 5 cykeldage om ugen = 12 uger 6 - Opgave 2 - Lærervejledning

7 KAN DINE LYGTER HOLDE? Den mørke tid nærmer sig, og du har glemt at købe nye batterier til dine cykellygter. Derfor skynder du dig at købe nye batterier, så du igen kan få lys på cyklen. Men hvor længe kan dine nye batterier holde? A De nye batterier kan holde i 60 timer. Du cykler en halv time hen til skolen og en halv time hjem igen. Hvor mange dage kan de nye batterier så holde? Batterierne kan holde i dage BDu går naturligvis ikke i skole i weekenden, men kun i de fem hverdage. Hvor mange uger kan dine nye batterier holde, hvis du kun bruger cykellygterne på vej til og fra skole? Batterierne kan holde i uger 7 - Opgave 2

8 Lærervejledning DE BLINKENDE LYGTER Opgaver i De blinkende lygter indeholder så store tal, at det kan volde nogle børn problemer at regne dem ud uden en lommeregner. Det er derfor en god idé, at alle elever har medbragt eller har adgang til en lommeregner, når de skal løse denne opgave. UDGANGSPUNKT FOR BØRNENES UDREGNINGER ê Baglygten blinker 200 gange i minuttet ê Forlygten blinker 200 gange i minuttet A Du skal cykle i 8 minutter for at nå frem til din skole. Hvor mange gange kan baglygten nå at blinke, før du når derhen? 8 x 200 = baglygten når at blinke 1600 gange B Du cykler ned til købmanden efter mælk. Din forlygte når at blinke gange. Hvor mange minutter tager din cykeltur ned til købmanden? 1800 / 200 = turen til købmanden tager 9 minutter C Du cykler over til din ven, og turen tager 6 minutter. Hvor mange gange når dine 2 lygter at blinke i alt? ( ) x 6 = lygterne når i alt at blinke 2400 gange BONUSOPGAVE (SVÆR) Din ven har regnet ud, at hans cykellygter tilsammen blinker gange i løbet af en uge. Hvor mange minutter cykler din ven om ugen? / ( ) = PÅ EN UGE CYKLER DIN VEN I 107 MINUTTER DET SIGER LOVEN OM CYKELLYGTERS BLINK Forlygter med hvidt lys må blinke med mindst 200 blink pr. minut. Gullige forlygter må ikke blinke. Baglygten skal lyse rødt. En baglygte må gerne blinke, men det skal ske med mindst 200 blink pr. minut. 8 - Opgave 3 - Lærervejledning

9 DE BLINKENDE LYGTER Dine nye cykellygter er af den type, der blinker meget. Da dine lygter blinker et bestemt antal gange hvert minut, kan du bruge blinkene til at regne forskellige ting ud. Brug en lommeregner. DET SKAL DU VIDE FOR AT REGNE OPGAVEN UD ê Din baglygte blinker 200 gange i minuttet ê Din forlygte blinker 200 gange i minuttet A Du skal cykle i 8 minutter for at nå frem til din skole. Hvor mange gange kan baglygten nå at blinke, før du når derhen? Baglygten når at blinke gange B Du cykler ned til købmanden efter mælk. Din forlygte når at blinke gange. Hvor mange minutter tager din cykeltur ned til købmanden? Din tur til købmanden tager minutter C Du cykler over til din ven, og turen tager 6 minutter. Hvor mange gange når dine 2 lygter at blinke i alt? Dine lygter når i alt at blinke gange BONUSOPGAVE Hvis du har masser af lys i pæren Din ven har regnet ud, at hans cykellygter tilsammen blinker gange i løbet af en uge. Hvor mange minutter cykler din ven om ugen? I løbet af en uge cykler din ven minutter 9 - Opgave 3

10 Lærervejledning MÅL DIN HASTIGHED Det er naturligvis hurtigere at løbe end at gå. Men er det hurtigere at cykle end at løbe? I denne opgave undersøger eleverne hastigheder ved forskellige transportformer. Sammen med eleverne vælger du et sted uden trafik (f.eks. et idrætsanlæg). I markerer en strækning på f.eks. 0,5 km. Hver elev går, løber og cykler strækningen, mens der bliver taget tid. Eleverne gennemfører strækningen to gange i hver disciplin. Den ene gang i almindeligt tempo, og den anden gang så hurtigt som de kan. Det handler om at få et realistisk billede af hastighedsforskellen mellem transportformerne. Formler til udregningerne i skemaet: Transport Tid i minutter Elevens tid i sekunder divideret med 60 Elevens hastighed i gennemsnit (km/t) antal km x 60 min. tid i minutter I kan evt. udvide opgaven og udregne, hvor lang tid det vil tage at komme til et relevant mål (f.eks. nabobyen). Hvor lang tid vil turen tage på cykel, i løb eller til fods? Her kan du se formlen, eleverne skal bruge: Eksempel: Transportform Hastighed (overført fra forrige opgave) Turen på 300 km vil tage Cykling 15 km/t 300 km 15 km/t = 20 timer 10 - Opgave 4 - Lærervejledning

11 MÅL DIN HASTIGHED Mål en strækning på f.eks. 0,5 km op (et sted uden trafik). Du skal løbe, gå og cykle den samme strækning. Først skal det være i det tempo, du normalt bruger. Derefter skal du gøre det, så hurtigt du kan. Husk at bruge hjelm, når du cykler. Mens du løber, går og cykler, skal en af dine klassekammerater tage tid. Du kan derefter skrive dine resultater i skemaet. Hvad er dine hastigheder? Strækningens længde: km Transport Tid i minutter (Husk at omregne sekunder til decimaler) Din hastighed (km/t) Almindeligt tempo Alt hvad du kan Almindeligt tempo Alt hvad du kan Cykling Løb Gang Andet: 11 - Opgave 4

12 Lærervejledning CYKELSTATISTIK A HVOR MANGE HAR HJELM PÅ? Selve tælleopgaven kan klares af alle klasser. I de større klasser kan man gå videre med udregning af procenter og tegning af lagkagediagrammer. Tæl hvor mange i klassen, der cyklede til skole den pågældende dag med og uden cykelhjelm. Bed evt. eleverne om at lave et lagkagediagram eller andet, der viser, hvor mange der cykler med/uden hjelm. OBS: De, der ikke var på cykel, skal ikke tælles med i denne opgave. FAKTA OM CYKELHJELME Cyklister, der bruger cykelhjelm, har mindre risiko for at komme alvorligt til skade, end dem, der ikke bruger hjelm. Hjelmen forebygger ikke i sig selv ulykker, men hvis det går galt, kan den afbøde alvorlige hovedskader. Flere undersøgelser viser, at bruger man cykelhjelm, reduceres risikoen for hovedskader med ca. 60%. Aftal evt. med flere lærere på skolen at gennemføre en registrering i flere klasser, så I kan sammenligne resultaterne. B TRANSPORT TIL SKOLE Selve tælleopgaven kan klares af alle klasser. I de større klasser kan man evt. gå videre med udregning af procenter og tegning af lagkagediagrammer. Tæl i klassen, hvor mange elever der kom i skole på cykel, til fods, med bil, med bus, med tog og på rulleskøjter/løbehjul/skateboard. Gennemfør registreringen både før og under Alle Børn Cykler. Aftal evt. med flere lærere på skolen at gennemføre en registrering i flere klasser, så I kan sammenligne resultaterne Opgave 5 - Lærervejledning

13 CYKELSTATISTIK A HVOR MANGE HAR CYKELHJELM PÅ? Tæl i klassen, hvor mange der er kommet på cykel med og uden cykelhjelm på: Antal Antal elever med cykelhjelm Antal elever uden cykelhjelm B TRANSPORT TIL SKOLE Tæl i klassen, hvor mange elever der kommer til skole med de forskellige transportmidler: Antal før kampagnen Antal under kampagnen På cykel Til fods I bil I bus/tog På rulleskøjter/løbehjul/ skateboard 13 - Opgave 5

14 Lærervejledning TJEK DIN CYKEL Cyklen bør tjekkes mindst et par gange om året. Når den mørke tid nærmer sig, er det tid til at få tjekket cyklens lygter og reflekser. Bremser og lygter skal efterses hyppigere. Det er vigtigt, at børn lærer cyklens sikkerhedsudstyr at kende, så de kan sige til, når der er noget, der ikke virker. For at sikre at børnene har cyklerne med, når opgaven skal løses, er det en god ide at forberede dem nogle dage i forvejen. Tag tjeklisten med ud til cykelstativet og lad eleverne tjekke deres egen cykel evt. med hjælp fra en voksen. De, der ikke har en cykel med, kan hjælpe en af klassekammeraterne med at gennemgå en cykel. For at motivere børnene kan du printe diplomer ud til dem på HUSK At cykellygter skal sidde på cyklen og ikke på tøjet eller tasken At reflekser på cyklen skal være rene og hele At der skal lys på fra solnedgang til solopgang At tåge og snevejr også kræver lys TØJREFLEKSER Er vigtige med dem bliver man også set, når man står af cyklen Skal helst være glatte de matte virker dårligt i regnvejr Faste reflekser kan sidde på benene, for så bevæger de sig og sidder så lavt, at bilens lys kan fange dem Skal hænge på overtøjet og ikke på tasken, for den er ikke altid med i mørket Skal hænge på siden af overtøjet, så den kan ses både forfra og bagfra OM LYGTER Cirka hver sjette cyklist glemmer cykellygterne Cirka hver fjerde cykelulykke sker i tusmørke eller mørke Landets skadestuer behandler hvert år omkring cyklister for større eller mindre skader I 2013 blev 33 cyklister dræbt i trafikken. 492 kom alvorligt til skade Gode lygter og reflekser øger både børn og voksnes sikkerhed i trafikken Cykellygter skal lyse LIGE frem og LIGE tilbage 14 - Opgave 6 - Lærervejledning

15 TJEK DIN CYKEL Tag dette ark med ud til din cykel og sæt flueben i firkanten ud for alt det, der er i orden. Mangler der noget? Så tag sedlen med hjem til dine forældre og bed dem hjælpe dig med at få det ordnet. Det er dejligt at cykle hele året, men i den mørke tid skal du være sikker på, at du bliver set. Dine lygter og reflekser skal være i orden, for ellers kan andre trafikanter ikke se dig, og det kan være farligt. DET SKAL DER VÆRE PÅ DIN CYKEL Ringeklokke Rød refleks bagpå NÅR DU CYKLER I MØRKE, SKAL DER OGSÅ VÆRE: Rød lygte bagpå Hvid eller gullig lygte foran Hvid refleks foran Gule reflekser i hjulene eller hvid refleksstribe i dækket Gule reflekser i pedalerne 2 bremser: Der skal være enten en fodbremse og en håndbremse eller to håndbremser. Hvis din cykel ikke er i orden, skal du sige det til din mor eller far, så I kan få det ordnet. TJEK UDSTYRET Kæden er stram og smurt. Den må ikke hænge slapt ned i en bue. Og den må ikke være rød af rust. Håndbremsen er let at trykke på og bremser godt. Hjulene er ikke exede (skæve). Der er ikke noget, der sidder løst og rasler. (Hvis skærmen er løs, kan den komme ind i hjulet, så du vælter.) 15 - Opgave 6

16 Lærervejledning FORDELE OG ULEMPER Disse to opgaver lægger op til debat om cyklen og andre transportmidler. Opgaverne kan stilles som skriftlige opgaver, eller de kan bruges som oplæg til debat i klassen. A FIND 5 FORDELE VED AT CYKLE Sæt eleverne i grupper og lad dem diskutere sig frem til fem gode grunde til at cykle i skole samt fem undskyldninger for ikke at cykle i skole. Lad dem skrive deres argumenter ned. Grupperne kan bagefter fremlægge deres forslag for resten af klassen. I kan tage en debat om, hvad der er godt og dårligt ved at cykle. Og hvorfor cykler nogle elever i skole, mens andre ikke gør det? I kan evt. udvide debatten ved at inddrage geografiske forhold. Er fordele og ulemper ens for byboere og landboere? B FORDELE OG ULEMPER Hver eneste dag transporterer vi os alle sammen på en eller anden måde. Vi cykler, går, kører med bus og tog, løber på rulleskøjter eller kører i bil. Tag en snak i klassen om fordele og ulemper ved forskellige transportformer med udgangspunkt i f.eks. miljø, sundhed, økonomi og sikkerhed. Overvej modsætninger mellem fordele for samfundet og personlige fordele. Benyt skemaet på næste side. Du kan også hente inspiration på side 24. De ældste klasser kan også lave en undersøgelse blandt forældrene, hvor de undersøger de voksnes transportvaner. Se opgaven på side Opgave 7 - Lærervejledning

17 FORDELE OG ULEMPER Hver eneste dag transporterer vi os alle sammen på en eller anden måde. Vi cykler, går, kører med bus og tog, løber på rulleskøjter eller kører i bil. Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige transportformer? Fordele Ulemper Cykel Gang Bus Tog Bil Andet f.eks. rulleskøjter 17 - Opgave 7

18 Lærervejledning MOTION OG KALORIER For at holde sig sund og rask hele livet er det vigtigt, at man får rørt sig hver eneste dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn motionerer 1 time om dagen. For voksne er det en halv time. Børns lege og aktiviteter foregår ujævnt, når de bevæger sig. Derfor regner man hele den tid med, som børn leger i inkl. pauserne. På skemaet på side 19 kan eleverne notere, hvor meget motion de får hver dag i en uge. Opgaven på side 20 tager udgangspunkt i, at eleverne får en viden om den energi, kroppen forbrænder, når man bevæger sig. Eleverne udregner sammenhængen mellem de kalorier, man indtager, og dem kroppen forbrænder. Og det gælder både sunde og usunde kalorier. Eleverne får fem hovedspørgsmål, men du kan sagtens supplere med flere. I spørgsmål 4 laver eleverne deres eget kalorieregnskab. Bemærk at antal kalorier, man forbrænder, er cirkatal for at gøre det enkelt for eleverne at regne ud. Forbrændingen afhænger nemlig altid af alder, køn, vægt og kondition, hastighed og intensitet. Foretrækker du at regne i kilojoule, så er kalorierne omregnet til kilojoule i tabellerne. SVAR PÅ SPØRGSMÅL: A 540 kcal = 1,08 time = 500 kcal pr. time 1 time, 4 minutter og 48 sekunder B 350 kcal = 52,2 minutter 400 kcal pr. time C (2x450)+(2,5x550)+(0,5x530) = kalorier Man kan f.eks. lave følgende aktiviteter for sammenlagt at forbrænde kcal: - Cykle til skole 1 time (500 kcal) - Svømme 1 time (770 kcal) - Læse lektier 2 timer (260 kcal) - Lege i skolegården 1 time (240 kcal) - Sove 5 timer (350 kcal) - Spille håndbold 1 time og 3 minutter (420 kcal) D og E Individuelle udregninger alt efter hvad eleven spiser, og hvor meget han/hun bevæger sig. HURTIG OG LANGSOM ENERGI Det er ikke ligegyldigt, hvad man spiser. Der findes hurtig energi og langsom energi. Den hurtige energi er f.eks. sukker og slik, mens den langsomme energi er pasta, kartofler og brød. Vil man undgå at blive sulten i løbet af dagen, skal man spise den langsomme energi. Med den langsomme energi i kroppen kan man også bevæge sig i meget længere tid uden at blive træt. Spiser man for meget af den hurtige energi, bliver man let lidt for tyk. Den hurtige energi, som vi alle sammen synes smager rigtig, rigtig godt, er f.eks. lakrids, chokolade, chips og kage. Men hvorfor kan det så ikke være lige meget, om man spiser 100 g lakrids eller 100 g pasta der er jo næsten samme antal kalorier i? Fordi kroppen kan køre længere tid på pastaens langsomme energi, og fordi der er både kulhydrat og protein i pasta, som øger mæthedsfornemmelsen. Kroppen har desuden brug for både kulhydrat og protein for at kunne fungere. Kulhydrat er musklernes brændstof, mens protein er det stof, der opbygger muskelvævet i kroppen Opgave 8 - Lærervejledning

19 MOTION OG KALORIER For at holde dig sund og i god form, skal du motionere 1 time om dagen. Måske lyder det af meget, at du skal bevæge dig 1 time om dagen. Men det behøver ikke nødvendigvis at være løb, svømning eller badminton. Det kan lige så godt være sjipning i skolegården, rundbold eller fodbold i frikvarteret. Alt tæller med. Hvis du f.eks. cykler til skole 15 minutter hver vej ja, så er du allerede oppe på en halv times motion. Idrætstimen tæller naturligvis også. Her er et eksempel på, hvad en elev har dyrket af motion på en mandag: Mandag Cykling 20 min Skoleidræt 35 min Leg i skolegården 15 min Håndbold i klubben 30 min I alt 100 min En time er 60 minutter. Det vil sige, at 100 minutter er 1 time og 40 minutter. På skemaet kan du skrive, hvor meget motion du får hver dag i løbet af en uge. Navn: Klasse: Uge: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt for hele ugen Gennemsnit pr. dag 19 - Opgave 8

20 MOTION OG KALORIER Din krop bruger meget energi, når du bevæger dig. Og lidt når du sover. Du skal ikke spise mere end det, din krop kan nå at forbrænde. Ellers bliver man tyk. Der er nemlig en balance mellem at spise nok og få rørt sig nok. Hvor meget skal du cykle for at forbrænde det, du spiser og drikker? I tabellerne kan du se, hvor meget energi der er i søde sager og sunde madvarer. KALORIER ELLER KILOJOULE? Det er lidt forskelligt, om man regner i kilokalorier (i daglig tale kalorier) eller i kilojoule.1 kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule. SPØRGSMÅL: A B C D E Hvor lang tid skal du cykle, før du har forbrændt 100 g chokolade? Hvor lang tid skal du dyrke gymnastik, før du har forbrændt 100 g lakrids? Hvis du spiser 200 g kage, 250 g chips og 50 g nutella, hvor meget skal du så forbrænde? Hvilke aktiviteter skal der f.eks. til, før du har forbrændt så meget? Skriv ned, hvor meget motion du fik i går. Hvor mange kalorier fik du forbrændt? Hvad for noget slik kunne du spise, så det svarede til antal kalorier, du forbrændte? Hvad for noget mad kunne du spise, så det svarede til antal kalorier, du forbrændte? Prøv at sammensætte det mad og slik, du har lyst til at spise på en dag og modregn med det antal kalorier, du forbrænder ved at bevæge dig. Passer regnskabet? 20 - Opgave 8

21 MOTION OG KALORIER Søde sager pr. 100 g Chokolade 540 kcal 2268 KJ Lakrids 350 kcal 1470 KJ Chips 550 kcal 2310 KJ Sodavand 40 kcal 168 KJ Kage 450 kcal 1890 KJ Nutella 530 kcal 2226 KJ Sunde varer pr. 100 g Skummetmælk 36 kcal 151 KJ Gulerod 40 kcal 168 KJ Æble 50 kcal 210 KJ Kartofler 80 kcal 336 KJ Rugbrød 240 kcal 1008 KJ Lyst brød 280 kcal 1176 KJ Havregryn 390 kcal 1638 KJ Kalkunkød 110 kcal 462 KJ Ost (+40) 310 kcal 1302 KJ Ris 370 kcal 1554 KJ Pasta 360 kcal 1512 KJ Herunder kan du se, hvor meget energi du forbrænder på 1 time ved forskellige aktiviteter: Aktivitet pr. time Cykling (15-20 km/t) 500 kcal 2100 KJ Gang (5-6 km/t) 350 kcal 1470 KJ Gymnastik 400 kcal 1680 KJ Dans 300 kcal 1260 KJ Leg i skolegården 240 kcal 1008 KJ Badminton 450 kcal 1890 KJ Håndbold 400 kcal 1680 KJ Løb (10 km/t) 700 kcal 2940 KJ Svømning (3 km/t) 770 kcal 3234 KJ Lektielæsning 130 kcal 546 KJ Når man sover 70 kcal 294 KJ 21 - Opgave 8

22 Lærervejledning HVOR LANGT HAR DU TIL SKOLE? A MÅL DIN SKOLEVEJ PÅ ET KORT Materialer Kort fra en telefonbog, vejviser eller fra kommunen. Få et kort med målestoksforhold på. Hvis du forstørrer kortet, så husk at udregne et nyt målestoksforhold. Lineal og evt. tynd snor til at måle med. Evt. lommeregner Målestoksforhold Målestoksforholdet på et kort er defineret som: Længde på kort Længde i terræn Det skrives for det meste på kort som et forholdstal f.eks. 1:20.000, hvilket betyder, at 1 cm på kortet svarer til cm i terrænet cm er lig med 200 m eller 0,2 km. Matematikfærdigheder Foruden at kende og forstå kortets målestoksforhold skal eleverne kunne omregne fra cm til km. Man kan gøre opgaven lettere ved at fortælle dem, at f.eks. 1 cm på kortet svarer til 0,2 km i virkeligheden. Eksempel Kortets målestoksforhold er 1: Dvs. 1 cm på kortet svarer til cm eller 0,2 km på den virkelige skolevej. Elevens skolevej er målt til at være 14 cm på kortet. På den virkelige skolevej svarer det til, at eleven skal tilbagelægge 14 x 0,2 km = 2,8 km. Hvis nogle af eleverne har en cykelcomputer, kan de kontrollere den udregnede distance ved at cykle turen og sammenligne med cykelcomputerens tal. Man kan dog ikke være sikker på, at cykelcomputeren viser korrekt, da den skal være indstillet til den aktuelle hjulstørrelse for at kunne måle distancen nøjagtigt. B TID OG HASTIGHED Få eleverne til at tage tid på, hvor lang tid de er om at komme fra hjemmet til skolen. Udregn derefter gennemsnitsfarten. Brug rutens længde fra opgave A. Tiden skal måles fra, man går ud af døren derhjemme, til man er fremme ved skolen. Formel: antal km * 60 min / antal min = km/t Eksempel Elevens skolevej blev udregnet til 2,8 km. Eleven har målt, at det tager 14 min at cykle de 2,8 km. Hvad er gennemsnitsfarten? 2,8 km x 60 min / 14 min = 12 km/t Med udgangspunkt i elevernes udregninger kan I prøve at sammenligne rejsehastigheden for forskellige transportformer. Måske viser det sig, at cykelturen er hurtigere end busturen, fordi der også går tid med at gå til og fra busstoppestedet. Og måske kommer bilerne kun langsomt frem i myldretidstrafikken Opgave 9 - Lærervejledning

23 HVOR LANGT HAR DU TIL SKOLE? A MÅL DIN SKOLEVEJ PÅ ET KORT Du skal finde ud af, hvor mange kilometer (km) du har til skole. 1. Tegn din rute ind på et kort - uanset om du går, cykler, tager bus, tog eller bliver kørt i bil. 2. Mål ruten op med en lineal. Du skal måle præcis langs ruten. Hvis ruten drejer, må du måle et stykke ad gangen og lægge tallene sammen. Det kan være svært at måle ruten op med en lineal, hvis der er mange sving. Prøv i stedet at lægge en snor på ruten og mål, hvor langt et stykke snor du brugte. Det er så det samme som rutens længde på kortet. Kortets målestokforhold 1 cm på kortet svarer i virkeligheden til Hvor mange cm på kortet er din skolevej? Hvor mange km har du til skole? km cm km Hvor mange km har dine klassekammerater til skole? Hvem har længst? Hvem har kortest? B TID OG HASTIGHED Hvor lang tid er du om at komme fra dit hjem og hen til skolen? Se på dit ur en morgen, når du går hjemmefra, og skriv ned, hvad klokken er. Se på uret igen, når du kommer til skolen. Hvor mange minutter var du om at komme i skole? Skriv tallet i skemaet nedenfor. Hvad var din gennemsnitsfart på vejen fra dit hjem til skolen, målt i km/t? For at regne det ud skal du vide, hvor langt du har til skole. Brug det tal, du fandt i opgave A. Hvor mange minutter var du om at komme i skole? Hvor mange km har du til skole? Hvor langt kom du på 1 minut? Hvor langt kan du så komme på en time? km cm km Din hastighed på vej til skole er: km/t Sammenlign hastigheden for forskellige transportmidler: cykel, gang, bus, bil og tog. Hvem har den højeste gennemsnitsfart? 23 - Opgave 9

24 Lærervejledning FAMILIENS TRANSPORTFORBRUG Til denne opgave skal eleverne undersøge, hvor mange kilometer familien transporterer sig i bil, på cykel, med bus osv. Giv eleverne skemaet på næste side med hjem, så de kan notere familiens transportforbrug. De skal sammen med forældrene skønne, hvor mange kilometer familien transporterer sig i løbet af en normal uge. Bemærk, at brug af bilen skal deles op i antal km som fører af bilen og antal km som passager. Sammenlign resultaterne i klassen: Er der forskel på de forskellige familiers transportforbrug? I kan også sammenligne med andre klassers resultater. Udarbejd evt. en lille rapport, som eleverne kan få med hjem og vise deres forældre. DEBAT I KLASSEN Tal om, hvorfor man vælger forskellige transportmidler. Og hvornår man kunne vælge anderledes. Diskuter fordele og ulemper ved de forskellige transportmidler. Brug eventuelt skemaet på side 17. Inspiration til debat: Bil Cykel Gang Bus/tog Fordele hurtig transport man bliver ikke våd, når det regner nemt og rart motion og frisk luft ingen forurening selvstændighed frihed hurtig i byområder motion og frisk luft ingen forurening selvstændighed frihed det er gratis hurtigt over lange afstande man bliver ikke våd, når det regner nemt og rart kræver ikke vedligeholdelse Ulemper forurener trafikkaos omkring skolen ingen motion afhængig af mor og far bilen er dyr at købe og vedligeholde knap så rart i dårligt vejr cyklen skal vedligeholdes knap så rart ved dårligt vejr langsomt langsom i bytrafik ingen motion afhængig af bussens/togets køreplan der er ikke altid en siddeplads 24 - Opgave 10 - Lærervejledning

25 FAMILIENS TRANSPORTFORBRUG Tag skemaet med hjem. Du skal sammen med din familie finde ud af, hvor mange km I bevæger jer på en uge. I skal tælle alt med, som I normalt kører eller går til i løbet af en uge: skole, arbejde, indkøb, sport, udflugter osv. Kørsel i bil skal regnes med både for den, der kører bilen, og for dem, der er passagerer. Eksempel: Far, mor og Peter kører 10 km i bilen sammen. Mor kører bilen hun har så kørt 10 km som fører. Far og Peter har hver kørt 10 km i bil som passager, altså i alt 20 km som passagerer. Skriv antallet af km pr. uge i skemaet: Navn Bil som fører Bil som passager Cykel Gang Bus/tog I alt Gennemsnit pr. person i familien TEGN OG SAMMENLIGN Tegn evt. familiens transportforbrug i et søjlediagram. Så kan du sammenligne det med gennemsnittet for Danmark. Tallene for Danmark er opgjort pr. person du skal derfor bruge gennemsnittet pr. person i familien. Din families transportforbrug Landsgennemsnit Antal kilometer pr. uge Antal kilometer pr. uge , , , ,4 2,8 Bil (som fører) Bil (som passager) Cykel Gang Bus/tog Bil (som fører) Bil (som passager) Cykel Gang Bus/tog Kilde: TU , Vejdirktoratet Opgave 10

26 Lærervejledning DET GAVNER MILJØET AT CYKLE Denne opgave går ud på at sammenligne forskellige transportmidlers udledning af CO2 og give eleverne en forståelse for, at det har betydning for miljøet, hvilket transportmiddel man vælger. Alle CO2-tal i tabellen på næste side er cirkatal udregnet på baggrund af gennemsnitsværdier for de forskellige transporttyper. For fly, tog, bus og færge er CO2-udledningen opgivet pr. person-km. Der er i realiteten store variationer. Udledningen pr. person-km afhænger bl.a. af, hvor mange mennesker der er i toget, bilen, flyet osv. Det har også betydning, om der f.eks. er tale om en ny eller gammel bil, og hvor hurtigt man kører. Kilde: NOAH og Aktivlisten, Cyklistforbundet EKS. PÅ BESVARELSE AF SPØRGSMÅLENE A B C D Emil har 3 km til skole. Hvis han cykler frem og tilbage hver dag, cykler han 6x200 = 1200 km/året. Således er hans CO2-bidrag på cykel 1200x0,004 = 4,8 kg/året. Det tilsvarende CO2-bidrag for turen i bil er 6x0,4 = 2,4x200 = 480 kg/året. Emil sparer dermed miljøet for 480 4,8 = 475,2 kg CO2/året. Anvend skemaet på næste side. Udregn dernæst CO2-udledningen ud fra, hvor mange km hvert transportmiddel bruger om året. Fly 100 X 0,2 = 20 kg Tog 100 X 0,04 = 4 kg Bus 100 X 0,1 = 10 kg Færge 100 X 0,7 = 70 kg Bil 100 X 0,2 = 20 kg Cykel 100 X 0,004 = 0,4 kg Cyklen er dermed det mest miljøvenlige transportmiddel efterfulgt af tog, bus, fly, bil og færge. Eksempler på andre transportmidler, der ikke bruger fossile brændstoffer: Sejlbåde, løbehjul, rulleskøjter, ski og selvfølgelig fødderne (gang). Spørgsmålet i boksen: 1,8 g CO2 fylder ca. 1 liter ved stuetemperatur. De 10 tons CO2 fylder da: g 18g/ballon = balloner; eller ca. 1/2 mio. balloner Opgave 11 - Lærervejledning

27 DET GAVNER MILJØET AT CYKLE Cyklen er et transportmiddel, der næsten ikke forurener. For mens biler bruger benzin, og tog bruger olie eller strøm, kommer energien til at cykle fra dig selv og det forurener ikke at svede og puste! Når vi trækker vejret, er det fordi vores krop skal bruge det stof, man kalder ilt. Kroppen laver ilten om til det, der hedder CO2, som vi så puster ud. Heldigvis har planter det lige omvendt af os, de laver nemlig CO2 en fra mennesker (og andre dyr) om til ilt igen. På den måde kan man sige, at planterne hjælper os, og vi hjælper dem. Men vi mennesker kan også lave CO2 på andre måder. Når vi f.eks. kører i bil eller tager med et fly, bruger vi nemlig benzin, som bliver til CO2, faktisk så enormt meget af det, at planterne slet ikke kan følge med og lave det hele om til ilt igen. Derfor bliver der mere og mere CO2 i atmosfæren. Nu er det sådan, at atmosfæren virker som en dyne, der holder jorden varm, og jo mere CO2, der er i atmosfæren, jo varmere bliver jorden. Det lyder jo meget rart, men det er det måske alligevel ikke. For eksempel kan det være, at varmen vil få al isen på Sydpolen til at smelte, så verdenshavene stiger, og en masse land bliver oversvømmet. Derfor er det smart at tage cyklen i stedet for bilen det er med til at holde naturen i balance. Et almindeligt dansk parcelhus udleder 10 tons C02 om året fra produktionen af el og varme. Der skal 18 g C02 til at fylde en 10-liters ballon op. Hvor mange balloner fylder de 10 tons CO2 fra et parcelhus? BEREGN DIT EGET C02-BIDRAG Transportform Km. pr. år Kg CO2 pr. km Total Fly 0,2 Tog 0,04 Bus 0,1 Færge 0,7 Bil 0,2 Cykel 0,004 I alt SPØRGSMÅL A B C D Beregn, hvor meget CO2 du ville spare miljøet for, hvis du cyklede til og fra skole hver dag i stedet for at tage bilen. Lav en cirkaberegning på, hvor meget CO2 du udleder om året, når du transporterer dig til og fra skole, fritidsaktiviteter, ferier osv. Hvad er bedst for miljøet: At tage cyklen, færgen, flyet, toget, bussen eller bilen 100 km? (Udregn de forskellige transporttypers CO2-udledning og sammenlign dem). Kender du andre transportmidler, der ikke bruger benzin, olie eller strøm? 27 - Opgave 11

28 Lærervejledning DET ER SVÆRT AT LEVE UDEN BATTERIER Batterier støder du på mange steder hver dag. De kan have alle mulige former og størrelser. Men fælles for dem er, at de gør dagligdagen lidt lettere for os alle sammen. A KAN B DERFOR C TJEK D BATTERIER DU UNDVÆRE BATTERIER? I dag er det nærmest utænkeligt med en hverdag uden batterier. Men det vil nok overraske eleverne, hvor mange batterier de faktisk er omgivet af til daglig. Glem ikke de mere specielle batterityper som f.eks. dem, der sidder i værktøj, høreapparater, biler, mobiler, ipods, ipads, osv. VIRKER DINE CYKELLYGTER Fortæl eleverne om hvordan strøm altid løber i et kredsløb fra pluspolen til minuspolen. Når deres batterier er sat forkert i, virker kredsløbet ikke, og så lyser deres lygter heller ikke. På denne måde får de forståelse for strømmens kredsløb. DINE EGNE BATTERIER I den mørke tid er det selvsagt ikke nok kun at huske lygterne. De skal også have friske batterier. Brug et multimeter til at måle styrken i elevernes batterier. KAN IKKE LIDE KULDE Den kemiske proces, som får en pære til at lyse, er på hårdt arbejde, når det bliver koldt. Det illustrerer denne opgave. Du skal bruge to ens cykellygter med friske batterier. Tænd begge lygter og læg den ene i et køleskab og den anden ovenpå eller ved siden af. Prøv at time det, så I kigger på lygterne cirka to døgn senere. Der vil lygten i køleskabet sandsynligvis være løbet tør for batteri, mens den anden stadig lyser fint. Levetiden varierer naturligvis alt afhængig af batteriernes kvalitet. EKSTRA: SMID DEM ALDRIG I SKRALDESPANDEN Denne opgave er mest ment som en lille forbrugeroplysning til eleverne. Svaret er, at brugte batterier skal afleveres til kommunens indsamlingsordning eller på kommunens genbrugseller modtageplads. Batterierne kan eventuelt også afleveres hos visse private indsamlere som f.eks. farvehandleren eller supermarkedet Opgave 12 - Lærervejledning

29 DET ER SVÆRT AT LEVE UDEN BATTERIER Batterier støder du på mange steder hver dag. De kan have alle mulige former og størrelser. Men fælles for dem er, at de gør dagligdagen lidt lettere for os alle sammen. A KAN DU UNDVÆRE BATTERIER? Tænk på hvordan din hverdag ville være, hvis du pludselig ikke kunne få nye batterier eller genoplade dem, som du har. Prøv at skrive alle de apparater og genstande op, som indeholder batterier hjemme i dit hus. Der er sikkert flere, end du lige tror. Hvad er det største og det mindste batteri, du kender? B DERFOR VIRKER DINE CYKELLYGTER Mange cykellygter virker, fordi de indeholder batterier. Et batteri er en lille kraftstation, som udvikler strøm. Pluspolen på et batteri er enden med den lille spids på. Minuspolen er den flade ende. Prøv at pille batterierne ud af dine cykellygter og sæt dem omvendt ind i lygten. Hvad sker der? C TJEK DINE EGNE BATTERIER Tag batterierne ud af dine egne cykellygter og tjek, om der er strøm nok på dem. Din lærer viser dig hvordan. Skal du mon snart have nye batterier i lygten eller have genopladet dem, du har? D BATTERIER KAN IKKE LIDE KULDE Batterier bliver hurtigere brugt op, når det er koldt. Den kemiske reaktion, der får batterier til at virke, sker nemlig hurtigere i varme end i kulde. Derfor er batterier på hårdt arbejde om vinteren, og det skal du huske i forhold til dine cykellygter. Batterier kan komme sig lidt efter noget tid i stuetemperatur men virkningen holder ikke længe. Du kan selv teste hvor stor forskel, der er på batterier i varme og i kulde. Tag to ens cykellygter med helt friske batterier. Tænd for lygterne og læg den ene i køleskabet og den anden ovenpå. Tjek med jævne mellemrum hvornår lygten i køleskabet holder op med at lyse. Det sker efter ca. to døgn. EKSTRA: SMID DEM ALDRIG I SKRALDESPANDEN Når batterier ikke virker mere, må du ikke bare smide dem ud i skraldespanden. Mange batterier indeholder nemlig giftige stoffer som f.eks. kviksølv og cadmium, der forurener miljøet, hvis de ender på lossepladsen eller i forbrændingsanlægget Opgave 12

30 Lærervejledning HVORNÅR KAN MAN SE REFLEKSERNE? Reflekser er næsten lige så uundværlige som lygter, men det er der ikke mange, der tænker over. Når en cykel rammes af stærkt lys fra en bil, ser bilisten ofte reflekserne tydeligere end cykellygterne. Reflekserne i hjulene gør desuden, at cyklisten bedre ses fra siden. Derfor er reflekser vigtige, og cyklen skal være udstyret med de lovpligtige reflekser døgnet rundt. SE SOM EN BILIST Det kan godt virke en smule abstrakt for børn, når de får at vide, at de skal have lygter og reflekser på, så bilisterne kan se dem. De kan jo selv se bilerne, og det er logisk at tænke, at så kan bilisterne vel også se dem. Det er lærerigt at få dem til at sætte sig i bilisternes sted. Parkér en bil langs en cykelsti eller et andet sted, hvor der kan tegnes en cykelsti langs højre side. Lav denne opgave mens det er mørkt. Tænd lyset på bilen og lad halvdelen af eleverne cykle forbi. Sluk lyset på deres cykler, hvis det er muligt. Den anden halvdel af eleverne sidder enten inde i bilen eller står bagved den. Bed eleverne om at bemærke, hvornår de kan se henholdsvis reflekserne og deres kammerater. LOVPLIGTIGE REFLEKSER PÅ EN ALMINDELIG CYKEL En rød refleks bagpå (katteøje) En hvid refleks foran Mindst to gule reflekser, der bevæges under kørsel og er synlige bagfra typisk pedalreflekser I hvert hjul: mindst én gul refleks eller en hvid refleksstribe på siden af dæk eller fælg EKSTRA OPGAVE Børn kan let blive forskrækkede, hvis de bliver blændet af en bil ude på landevejen, og det kan føre til farlige situationer. Derfor er det vigtigt at lære dem, at de med lidt omtanke let kan få situationen under kontrol. Løsningen er ganske enkelt enten at kigge ud til højre i vejsiden, mens bilen passerer, og fortsætte kørslen eller stille og roligt stoppe op og vente til bilen er kørt forbi. Tal også med eleverne om hvilke sanser de bruger i trafikken. Man både ser og hører, når man færdes i trafikken Opgave 13 - Lærervejledning

31 HVORNÅR KAN MAN SE REFLEKSERNE? Det er meget svært for bilister at se dig, hvis du ikke har både lygter og reflekser på cyklen. Du tror måske, at de kan se dig, når du kan se dem. Især fordi billygter er ret kraftige. Men det er sværere, end du tror. Og det vil du finde ud af i denne opgave. SE SOM EN BILIST Du skal sidde inde i en bil eller stå bagved en bil og se, hvor svært det kan være at få øje på dine kammerater, når de cykler forbi uden lys på. Læg mærke til hvornår du kan se reflekserne, og hvornår du kan se dine kammerater. Som du vil opdage, er reflekser utroligt gode, når man skal få øje på cyklister. Bagefter bytter I plads, og så er det din tur til at vise dine kammerater, hvor svær du er at se, selv om reflekserne hjælper rigtig meget Opgave 13

32 Lærervejledning DE MAGISKE MAGNETLYGTER Magnetlygter er blevet populære. De er smarte, da de altid sidder på cyklen og ikke skal have skiftet batterier. Med udgangspunkt i magnetlygter kan eleverne lære om magnetisme og få en begyndende viden om, hvordan magneter kan skabe strøm. Til opgaven får du brug for en cykel med magnetlygter påmonteret. Du skal desuden bruge stangmagneter og papirclips af metal. A Ideen B Eleverne med opgaven er at illustrere over for eleverne, at en magnet er stærkest ved polerne. Lad dem derfor rulle stangmagneten i papirclipsene og se, at clipsene sætter sig fast i magnetens ender. Du kan eventuelt bede eleverne stryge clipsene ind mod stangmagnetens midte, så de falder af. Det vil give dem en større forståelse af, at kraften er i polerne. Du kan herefter forklare eleverne, at det samme er tilfældet for magnetlygterne. For selv om det er hele magneten, der kører forbi lygten, så er det kraften fra polerne, som gør det muligt at frembringe nok energi til, at lygten lyser/ blinker. forstår måske godt, at magnetisme er en usynlig kraft efter forsøg A. Men dette forsøg kan samtidig illustrere, at der også skal bevægelse til, for at lygten bliver effektiv. Det er tempoet på cykelhjulet, som aktiverer cykellygten og får den til at lyse. Lad eleverne prøve at dreje hjulet på en forsøgscykel. FAKTA OM MAGNETLYGTER I selve cykellygten sidder der en lysdiode på en printplade samt en spole. Det er spolen, som omdanner den magnetiske påvirkning til strøm, og får dioden til at lyse. Det kaldes også for det elektromagnetiske induktionsprincip, hvor en jernkerne omviklet med kobbertråd bliver påvirket af magnetisme og udvikler strøm. I tilfældet med magnetlygterne er der tale om berøringsfri induktion. Det vil sige, at den kraft, der skal bruges til at producere strømmen, ikke giver modstand for cyklisten - simpelthen fordi magneterne i egerne og lygten ikke rører ved hinanden. Vidste du, at cykellygter med magnet blev opfundet af det danske lygtefirma Reelight (i 2003)? 32 - Opgave 14 - Lærervejledning

33 DE MAGISKE MAGNETLYGTER Du har måske opdaget, at mange cyklister kører rundt med magnetlygter. De virker uden batterier og det er jo næsten magisk. Men det er ikke så mystisk endda. Der er nemlig en god forklaring på magien. Det er magneter, der får lygterne til at lyse. Der sidder magneter i de to buer, som sættes fast på cyklens eger. Når buerne kører forbi selve lygten, afgiver de en magnetisk kraft, som får lygten til at lyse. Cyklen bliver ikke sværere at træde rundt, for magneterne rører ikke ved lygten. De suser forbi hinanden med et par millimeters afstand. A Du B Prøv kan ikke se den magnetiske kraft, som får cykellygterne til at lyse. Men du kan se effekten af den. Ligesom du heller ikke kan se vinden, men du kan se, at den får en vindmølle til at dreje rundt. Tag en stangmagnet og rul den rundt i en bunke clips. Hvor sidder clipsene fast? Har du et bud på hvorfor? at dreje hjulet på jeres forsøgscykel ganske langsomt rundt. Lyser lygten? Prøv nu at dreje hjulet hurtigt rundt. Hvad sker der så? VÆRD AT VIDE OM MAGNETER Når to ting tiltrækker hinanden, selv om de ikke rører ved hinanden, kalder man det magnetisme. De kan også frastøde hinanden. En magnet har altid to ender. Dem kalder man sydpol og nordpol. Magneten er stærkest ved polerne. En sydpol og en nordpol tiltrækker hinanden. To nordpoler frastøder hinanden. To sydpoler frastøder hinanden. Den magnetiske kraft virker på afstand. Men jo større afstand, desto mindre kraft. Vidste du, at cykellygter med magnet blev opfundet af det danske lygtefirma Reelight (i 2003)? 33 - Opgave 14