Forebyggelse og håndtering. af overgreb mod børn og unge. Halsnæs Kommunes handleplan. Oktober 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse og håndtering. af overgreb mod børn og unge. Halsnæs Kommunes handleplan. Oktober 2013"

Transkript

1 Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge Halsnæs Kommunes handleplan Oktober

2 2

3 Indledning Halsnæs Kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge 1, henvender sig til alle ansatte, som er i direkte konktakt med børn og unge under 18 år. Den retter sig mod ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, klubber, pleje- og aflastningsfamilier, døgninstitutioner, sundhedspersonale, rådgivere og andre faggrupper inden for børne- og ungeområderne. Ønsket er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanke om overgreb mod børn og unge i alderen 0-18 år. Handleplanen giver indsigt i viden om overgreb, de grundlæggende redskaber og handlemuligheder og handlepligt. Planen skal for det første tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af mistanker om overgreb mod børn. For det andet skal planen skabe grundlag for at der i institutioner og skoler arbejdes med forebyggelse af overgreb mod børn. Det er nødvendigt at have en handleplan mod overgreb, fordi: Overgreb er ødelæggende for børns udvikling Børn har krav på den bedst mulige hjælp Området er komplekst i praksis og i lovgivningen Ikke to tilfælde er ens. Der er mange gråzonesager Det hjælper os til at huske alle detaljer midt i håndteringen af krise, følelser, usikkerhed og handletrang Det giver os bedre overskud til at holde fokus på barnet Det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet Det giver os overblik over de handlemuligheder, vi har alt efter hvem mistanken retter sig mod. Kommunalbestyrelsen skal ifølge serviceloven udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Dette er Halsnæs Kommunes beredskab. 1 Fremover benyttes udtrykkene barnet eller børn. Men det betyder fortsat, at disse situationer vedrører alle børn og unge i alderen 0-18 år. 3

4 HANDLEPLAN definition og begreber HVAD ER PSYKISK, FYSISK OG SEKSUELLE OVERGREB? For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb. I handleplanen har vi valgt at anvende de definitioner på seksuelle overgreb og vold, som henholdsvis SISO 2 og Socialstyrelsen anvender. I handleplanen arbejdes der med udgangspunkt i, at overgreb er udtryk for vold mod et barn, at dette kan være i form af enten fysisk, psykisk eller seksuel vold. I det følgende vil der imidlertid i definitionsmæssig sammenhæng blive præsenteret særskilte definitioner for henholdsvis seksuelle overgreb og overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold. DEFINITION PÅ SEKSUELT OVERGREB Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkeviden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale retslige normer. (H.C.Kempe 3 ) Et seksuelt overgreb kan involvere fysisk kontakt f.eks. at krænkeren blotter sine kønsdele, kigger på eller berører bestemte dele af offerets krop eller opfordrer til at deltage i seksuelle handlinger. Overgreb kan også være, at offeret tvinges til at klæde sig af, tvinges til at se på pornografiske billeder, eller at offeret udsættes for seksuelle chikane. Der er således tale om overgreb når: Barnet eller den unge ikke kan forstå, ikke er modent til eller ikke kan give samtykke til en seksuel handling Der sker en krænkelse af barnets eller den unges integritet Den krænkende part udnytter barnets eller den unges afhængighed eller egen magtposition Den seksuelle handling baserer sig på krænkerens behov Ethvert overgreb skal tages alvorligt, og det kan aldrig være barnets egen skyld, at det udsættes for et overgreb. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at uanset om mistanken viser sig grundløs eller ikke får et retsligt efterspil, vi man stadig at gøre med et barn eller en ung, der har udvist signaler eller tegn, der tyder på overgreb. Et barn, der udviser sådanne signaler, er et barn i mistrivsel, og barnet/den unge vil have behov for professionel hjælp. Hvad siger loven? Straffemæssigt er området seksuelle overgreb opdelt i fire forskellige hovedgrupper. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven Incest. Det vil sige samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem bror og søster 222, 223, 224. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år 2 SISO er Socialministeriets Videnscenter for Sociale indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. 3 Kempe, H.C: Child Abuse (paper) & Developing Child, udgivet af Harward university Press, July

5 Aldersgrænsen er 18 år, hvis den pågældende er betroet til undervisning eller opdragelse 223a. Køb af seksuelle ydelser fra prostitueret under 18 år 232, 230, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af foto/film mv. af person under 18 år. De ovennævnte straffemæssige paragraffer retter sig i sammenhængen her mest mod børn under 15 eller 18 år. Kategorierne vurderes at være så tydelige, at de også er beskrivende for, hvad der forstås ved seksuelle overgreb. DEFINITION AF VOLD SISO anvender følgende definition på vold: Vold er en handling eller en trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. Straffemæssigt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af tilhørende strafferammer. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en anden legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed 245a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år 246. Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Når det drejer sig om fysisk vold mod børn gælder ovennævnte straffelovsbestemmelser. Dertil kommer, at revselsesretten blev afskaffet ved lov i 1997, hvorefter det blev ulovligt at slå sine børn. Psykisk eller fysisk vold mod børn er ikke tilladt. Det kan nu ses i forældreansvarsloven 2 stk. 2, hvori der står, at barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Da straffebestemmelserne omhandlende vold ikke er tydeligt beskrivende for, hvad der forstås ved voldelige overgreb, uddybes det i det følgende. Fysisk vold kan f.eks. være at blive udsat for kropslig smerte gennem slag, spark, brændemærkning, skoldning, kvælertag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte 5

6 på kroppen. Det kan være voldsom rystelse af mindre børn, hvilket kan føre til hjerneskader. Omskæring af børn er også vold. Psykisk vold kan eksempelvis være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf og indespærring, at blive nedgjort eller udsat for anden nedværdigende behandling. Det er også psykisk vold for barnet at bevidne fysisk vold mod en af sine nære omsorgspersoner. Psykisk vold kan endvidere være omfattende omsorgssvigt, som ses ved, at barnets grundlæggende behov ikke bliver tilgodeset af dets omsorgspersoner. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ OVERGREB Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. De kan reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgsvigt og mistrivsel, kan blive indadvendte, stille og isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Reaktionerne betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt. Det kan være, at du skal drøfte dine observationer med en kollega, en medarbejder i familieafdelingen eller din nærmeste leder. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når du har en mistanke eller er i tvivl. De mulige tegn og reaktioner beskrevet her skal derfor læses som opmærksomhedspunkter for uddybende beskrivelse henvises til Den professionelle tvivl på SISO s hjemmeside. 6

7 Mulige fysiske tegn Fysiske tegn småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Ufrivillig vandladning eller afføring Revner i mundvige, sår i munden Synkebesvær, ubehag i forhold til bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt Følger ikke normal vækstkurve. Fysiske tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne. Fysiske tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling. Tegn du særlig skal være opmærksom på i forhold til, om et barn er udsat for fysisk vold: Mærker efter slag (med hånd eller redskaber), brandmærker, sår på kroppen og lignende. Skader efter rusk, kast eller spark. Mærker efter kvælningsforsøg (Fingermærker eller snørefurer) Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud Symptomer på shaken baby og lignende. (Shaken baby er en kombination af blødninger i øjenbaggrunden hos børn i spædbarnsalderen opstået i forbindelse med, at barnet gentagende gange bliver rusket således, at hovedet bevæges ukontrolleret frem og tilbage). 7

8 Mulige psykiske tegn og reaktioner Psykiske tegn småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/ i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation en ubevidst forsvarsstrategi, hvor en traumatiseret oplevelse arkiveres på en diffus måde i sind og krop. Ukritisk i kontakten til andre Psykiske tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed. Psykiske tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse. 8

9 Mulige social- og adfærdsmæssige tegn og signaler Sociale og adfærdsmæssige tegn småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet udover alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd f.eks. babybsprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder i forhold til leg og samvær med andre Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder. Sociale og adfærdsmæssige tegn mellemstore børn Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende flirtende Påfaldende påklædning Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning Begyndende selvmordstanker. Sociale og adfærdsmæssige tegn teenagere Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart. 9

10 FOREBYGGELSE overgreb mod børn og unge Når vi observerer eller konstaterer nogle af de ovennævnte tegn, kan det skyldes et overgreb tag altid mistanken alvorligt og lad tvivlen komme barnet/den unge til gode. Alle børn og unge kan risikere at blive udsat for et seksuelt overgreb, men erfaringerne viser, at der er nogle grupper, der er mere udsat end andre. Børn er særlig udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold Vold i hjemmet Alkoholmisbrug i hjemmet Mobning Mange skoleskift Belastende oplevelser i familien (sygdom/død) Dårlig kontakt mellem børn og forældre Ensomhed Børn i risiko for anbringelse. Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet vil opleve et overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor være særlig opmærksomme på trivslen hos et sådant barn. Børn med handicap Børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgås børn med handicap, kan det være vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner 4. Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet og være opmærksom på ikke verbale signaler. Det er særlig vigtigt, at børn med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. Forebyggelse Den vigtigste opgave er naturligvis at forebygge, at der sker overgreb mod børn. Alle institutioner og skoler skal drøfte problemstillingen og udarbejde en plan, der dækker følgende: Arbejdsgiver skal indhente børneattest ved alle ansættelser i kommunen, hvor personen som led i ansættelsesforholdet har direkte kontakt til børn og unge. Det gælder også for studerende, frivillige foreninger samt eksterne aktører, der løser opgaver for kommunen, hvis de har direkte kontakt med børn og unge. Hver enkelt institution, skole samt sundheds- og dagplejen er forpligtet til at lære barnet og den unge om dets rettigheder, krop og egne grænser, f.eks. ved systematisk at arbejde med barnets sociale og personlige kompetencer, herunder håndteringen af kommunikationsformer som internettet. 4 Læs mere 10

11 Hver enkelt skole, institution mv. skal drøfte, hvordan den løbende skærper opmærksomheden hos medarbejdere og andre voksne omkring barnet, f.eks. ved fokus på børns signaler og tegn på omsorgssvigt Det skal præciseres over for alle medarbejdere, at de i deres arbejde har pligt til at være opmærksomme på forhold, der bekymrer dem, eller forhold der er direkte forkerte evt. strafbare. Og at de i sådanne tilfælde har pligt til handling. I den enkelte skole og institution skal spillereglerne for omgangsformen mellem børn og voksne drøftes. Da mennesker kommer med forskellige normer, er det vigtigt at få afstemt med hinanden, hvad der gælder på netop vores arbejdsplads. Nedenfor følger en række spørgsmål, som er velegnede til en debat om normer: Har vi den nødvendige viden om børns normale seksuelle adfærd? I hvilket omfang kan voksne være alene med børn/unge? Hvor kan voksne være alene med børn/unge? Sender vi nye medarbejdere alene på tur med børn/unge? Har vi regler for hvem der sover sammen med børn/unge, når man er på f.eks. koloni? Må en voksen køre alene med børn/unge i bil? Går vi i bad/klæder om sammen med børn/unge? Kontakter vi børn/unge i fritiden personligt/telefonisk/via sms/facebook/arto m.m. Er det ok at give børn/unge knus, kys, kram? Hvilket sprog taler vi indbyrdes som voksne og i forhold til børnene? Hvilke ord bruger vi om seksuelle handlinger og kønsorganer? Hvad er acceptabel påklædning? Er der situationer som kan opfattes som kontroversielle, som der skal laves regler om f.eks. besked til nærmeste leder og notatpligt? Hvordan fastholdes spillereglerne i medarbejdergruppen (f.eks. skrives ned, sættes på opslagstavlen, tages op med faste mellemrum mv.)? Hvordan introduceres nye medarbejdere til spillereglerne? Hvordan meldes spillereglerne ud til forældre, forældrebestyrelsen og andre voksne samarbejdsparter? 11

12 HANDLEPLAN professionelles reaktioner på overgreb De fleste professionelle bliver påvirket følelsesmæssigt, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt i deres opvækst. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb vækker ofte dybe følelser af afsky, vrede og fordømmelse. De kulturelle normer og grænser for omgangen mellem voksne og børn og unge imellem er foranderlige. Også i en personalegruppe kan der være forskellige holdninger til, hvor grænserne går mellem accepteret adfærd og grænseoverskridende adfærd. Voksne kan føle sig usikre, når det gælder spørgsmålet om, hvad normal seksuel adfærd er eller hvad viden om seksualitet er for børn på forskellige alderstrin. Hvordan skelner vi mellem en normal og en bekymrende udvikling? Tvivl er en drivkraft Tvivl er en vigtig drivkraft i arbejdet med mistanke om f.eks. seksuelle overgreb, og den kan være både konstruktiv og professionel. Det afgørende er, at du arbejder med tvivlen som et vilkår og den ikke bliver en barriere for at handle. I den forstand er det professionelt at være i tvivl. Når der opstår en mistanke om seksuelle overgreb, som ikke umiddelbart kan bekræftes, er det vigtigt, at du fastholder en åben tilgang og ikke på forhånd enten udelukker eller fastholder, at barnet har været udsat for seksuelt overgreb. Når der opstår mistanke om seksuelle overgreb, skal du være opmærksom på, at der hos professionelle, såvel individuelt som i en personalegruppe, kan opstå uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger. Nogle af de processer, der kan opstå er benægtelse, normalisering, bagatellisering, hjælpeløshed eller dramatisering. Ved at skabe faglig opmærksomhed på disse reaktioner og ved at lade dem indgå i den faglige refleksion minimeres risikoen for, at de påvirker de professionelles reaktioner og handlinger på en uhensigtsmæssig måde. Som ureflekteret reaktioner kan de enten føre til handlingslammelse eller det modsatte. Må du tale med barnet? Mange bliver i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om f.eks. seksuelle overgreb mod et barn. Hvor meget må jeg tale med barnet? Kommer jeg til at ødelægge den politimæssige efterforskning? Eksempel på spørgsmål du kan stille til barnets udsagn: En 10-årig pige fortæller til sin klasselærer: Pigen: Jeg kan ikke li at være alene hjemme med min far. Han piller ved mig. Klasselæreren: Hvad gør din far, når han piller ved dig? Pigen: Han rører ved min tissekone. Han kommer ind på mit værelse om aftenen, når jeg er gået i seng. Han stikker hånden ind under dynen og rører ved min tissekone. Klasselæreren: Det er godt du har fortalt det til mig. Jeg vil hjælpe dig, for voksne må ikke røre ved børns tissekoner på den måde. 12

13 Klasselæreren orienterer skolelederen om samtalen. Skolelederen sender en underretning til familieafdelingen uden at orientere forældrene om underretningen. 13

14 Du må gerne lytte til og stille forståelses- eller afklarende spørgsmål til barnet. Hvis der senere skal udarbejdes en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som fagpersonen skal videregive. Afhøring er barnet er politiets opgave. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet. HANDLEPLAN almindelig og skærpet underretningspligt Almindelig underretningspligt For alle borgere gælder ifølge serviceloven, at de har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældre eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundheds eller udvikling i fare. Skærpet underretningspligt Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv har skærpet underretningspligt i henhold til lov om social service 153 med tilhørende bekendtgørelse. Den skærpede underretningspligt betyder, at du skal underrette familieafdelingen, hvis du under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage: at et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Hvad skal underretningen indeholde Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende som muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer. Konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger Beskrive barnets fysiske psykiske og sociale forhold Beskrive barnets ressourcer Beskrive barnets vanskeligheder Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis ikke, så skal dette begrundes i underretningen Brug ICS skabelonen til underretninger, se evt. 14

15 Sådan behandles en mistanke om overgreb Enhver hændelse og ethvert signal om overgreb tages alvorligt og behandles med grundighed, uanset om bekymringen eller mistanken opstår på baggrund af en henvendelse fra en forælder eller en medarbejder eller på anden vis. I det følgende er det beskrevet, hvad en medarbejder, en leder og områdechef skal gøre i situationer, hvor der opstår mistanke om, at der er begået et overgreb. 15

16 HANDLEPLAN handlemuligheder og handlepligt FORSKELLIGE HANDLEMULIGHEDER Ved bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Bekymringssager skal du drøfte med din leder og på de tværfaglige møder på institutionen/skolen (konsultative møder/ specialcentermøder). Ved mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet/den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller har været udsat for en fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger du har fået fra anden side. Disse sager skal som hovedregel føre til en underretning. Der kan søges råd og vejledning i Familieafdelingen. Hvis fx oplysningerne per definition ikke kan være sande (de vedrører en hændelse hvor du ved at et barn/en forælder/en tredje person ikke har været til stede) kan du undlade at underrette. Men underret hellere en gang for meget end en gang for lidt. Ved konkret viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra krænkeren. I sådanne situationer skal du underrette. 16

17 TASK FORCE for overgreb (mistanke imod en ansat) Underretninger hvori indgår mistanke om voldelige og/eller seksuelle overgreb sendes til familieafdelingen som i henhold til serviceloven håndterer disse i samspil med Børnehuset (se evt. Børnehuset er et sted, hvor kommune, politi og sygehus koordinerer indsatsen ift. det enkelte barn. I tilfælde, hvor en mistanke om overgreb retter sig imod en kommunalt ansat, fremsendes underretningen som i andre tilfælde, og derudover nedsættes en task force, som arbejder med håndtering af de øvrige børn, forældre, ansatte, samarbejdspartnere, samt den mistænkte (bl.a. vedkommendes retssikkerhed). Task Force Task Force består af følgende personer: Referencedirektøren for det pågældende område Områdechefen for det pågældende område Den eller de lokale ledere fra den aktuelle kommunale virksomhed Familiechef eller leder af Familieafdelingen. Task Force gruppen kan indhente relevant ekspertbistand fra nedenstående: Personalejuridisk konsulent fra Personaleservice PPR Kommunikation og Presse Personalet i institution/skole Forældre i institution/skole Task Forcen varetager følgende opgaver: Planlægger og koordinerer det videre forløb, herunder orientering af og kontakt til leder af Kommunikation og Presse samt leder af Personaleservice. Opfølgning i forhold til den potentielt krænkede og familien Hvis familieafdelingen har besluttet at politianmelde medarbejderen har Task Forcen ansvaret for, i samarbejde med politiet, at afgøre hvornår og hvordan medarbejderen orienteres om politianmeldelsen. Samt hvornår og hvordan den ansatte og forældregruppen skal orienteres. Dette kan ske i samarbejde med børnehuset. Hvis familieafdelingen har besluttet IKKE at politianmelde den ansatte, har Task Forcen ansvar for at informere de relevante parter om hvad fagområdet skal sætte i gang for at udrede en mistanke mod medarbejderen. Ledere af institutioner og skoler kan få støtte og vejledning af dagtilbudschef, skolechef og familiechef, hvis de har mistanke om at en ansat har begået et overgreb mod et barn. 17

18 I det følgende vil der for hver af de forskellige situationer blive vist et skematisk forløb over sagsgangen. Det anbefales, at beskrivelsen altid læses. De skematiske oversigter kan ikke stå alene. I det følgende er forløbet skematisk vist og arbejdsgangen beskrevet ved situationerne. 1. Mistanke mod forældre eller andre i forældres sted 2. Mistanke mod én i barnets netværk eller mod en ukendt 3. Mistanke eller konkret viden mod en kommunalt ansat Det anbefales altid at læse beskrivelserne, idet de skematiske forløb ikke kan stå alene. 18

19 HANDLEPLAN ved mistanke mod forældre eller andre i forældres sted Mistanken opstår hos MEDARBEJDER eller evt. pårørende Drøft sagen med nærmeste leder LEDER handler Hvis mistanke mod en eller begge forældre/ stedforældre må den IKKE drøftes med forældrene/ stedforældre. De må heller ikke orienteres om underretningen. Skriftlig underretning til Familieafdelingen, i akutte tilfælde telefonisk underretning FAMILIEAFDELING I tvivl om mistanke? Kontakt Familieafdelingen for råd og vejledning Samarbejder med Børnehuset Begrundet mistanke? Pressehåndtering Alle henvendelser fra pressen i sådanne sager henvises til og håndteres af områdechefen. Områdechefen inddrager Kommunikation og Presse om håndteringen af pressen og orienterer referencedirektøren. Politiet frigiver tidligst oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale. 19

20 HANDLEPLAN ved mistanke mod forældre/eller andre i forældres sted Hvad er medarbejderens opgaver? Tal ikke med forældrene/stedforældre om mistanken. Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet Orienter din leder om mistanken Skriv hvilke konkrete og faktuelle tegn, signaler og hændelser, der ligger til grund for mistanken ned undgå at tolke Lyt til barnet/den unge, men gå ikke i detaljer om det mulige overgreb. Undgå at spørge ind eller afhøre barnet Vis omsorg for barnet, som normalt ikke må modtage krisehjælp, før en eventuel videoafhøring er afsluttet Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad er lederens opgave? Tal ikke med forældrene eller stedforældre om mistanken Som leder er du ansvarlig for at sende underretning til Familieafdelingen Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familieafdelingen Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Familieafdelingen og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis ikke det er tilfældet orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen. Når underretningen er afleveret Når underretningen er afleveret, håndteres den inden for 24 timer og I vil modtage en skriftlig kvittering inden 6 arbejdsdage Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med Børnehuset med hensyn til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår Underretter kan, efter anmodning, få oplysninger om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation Familieafdelingen vil iværksætte hjælp og støtte til barnet/forældre. 20

21 HANDLEPLAN ved mistanke mod én i barnets netværk elle én ukendt Mistanken opstår hos MEDARBEJDER eller evt. pårørende Drøft sagen med nærmeste leder LEDER handler Hvis mistanke mod en af barnets/familiens netværk eller en ukendt person herunder en ung over 15 år Overvej med leder hvornår og hvordan forældrene inddrages I tvivl om mistanke? Kontakt Familieafdelingen for råd og vejledning FAMILIEAFDELING Samarbejder med Børnehuset om underretningen Skriftlig underretning til Familieafdelingen, i akutte tilfælde telefonisk underretning Begrundet mistanke? Pressehåndtering Alle henvendelser fra pressen i sådanne sager håndteres af områdechefen. Områdechefen henvises til og inddrager Kommunikation og Presse og orienterer referencedirektøren. Politiet frigiver oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale

22 HANDLEPLAN ved mistanke mod én i barnets netværk eller én ukendt Hvad er medarbejderens opgaver? Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet Orienter din leder om mistanken Skriv hvilke konkrete og faktuelle tegn, signaler og hændelser, der ligger til grund for mistanken ned, undgå at tolke Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, skriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke ned undgå at tolke Lyt til barnet/den unge, men gå ikke i detaljer om det mulige overgreb. Undgå at spørge ind eller afhøre barnet Vis omsorg for barnet, som normalt ikke må modtage krisehjælp, før en eventuel videoafhøring er afsluttet Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad er lederens opgave? Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til Familieafdelingen. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familieafdelingen. Hvis du er i tvivl kan du kontakte Familieafdelingen og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning Forældrene skal som udgangspunkt orienteres, inden der fremsendes underretning, men overvej evt. med Familieafdelingen, hvornår og hvordan forældrene skal orienteres og inddrages Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, orienter da din medarbejder om, at vedkommende forsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. 22

23 Når underretningen er afleveret Når underretningen er afleveret, behandles den inden for 24 timer og I vil modtage en skriftlig kvittering inden 6 arbejdsdage Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med Børnehuset med hensyn til, hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår Underretter kan, efter anmodning, få oplysninger om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtigt i en utryg og kaotisk situation Familieafdelingen vil iværksætte hjælp og støtte til barnet/forældre. 23

24 HANDLEPLAN for mistanke eller konkret viden om overgreb mod børn begået af en ansat Håndteringen af en underretning er i forhold til barnet som ovenfor. Imidlertid er der nogle særlige opgaver, hvis mistanken eller den konkrete viden om et overgreb på et barn knyttes til en ansat. Hvad er medarbejderens og lederens opgaver? Notér hændelser og de videre handlinger i forhold til jeres konkrete viden. Er det forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn bed forældrene om at skrive deres samtale med barnet ned. Som leder tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, du har fået. Hvad er observeret? Hvornår er det observeret? Hvor er det observeret? Og hvilke personer er involveret? En medarbejder som orienteres om mistanke om overgreb har ansvar for at kontakte sin leder og orientere om mistanken. Hvis mistanken er rettet mod lederen skal medarbejderen rette henvendelse til områdechefen, som også har ansvar for at underrette referencedirektøren. Områdechefen har ansvar for at kontakte Familiechef eller leder for Familieafdelingen, der indkalder Task Force for Overgreb. 24

25 HANDLEPLAN mistanke eller konkret viden mod en ansat Hvad er Task Forcens opgaver? Leder af Familieafdelingen aftaler med den aktuelle områdechef, hvem der skal indkaldes i Task Forcen. Henvendelsen gives højeste prioritet. Mødes straks og gennemfører mødet, selvom flere medlemmer kan være forhindret i at deltage. Orienterer referencedirektøren og begynder at koordinere og planlægge det efterfølgende forløb. Hvad er Task Forcens opgaver? Hvis der er grundlag for politianmeldelse er opgaverne: Afklarer om der skal indgives en politianmeldelse. Dette sker evt. i familieafdelingen, i samspil med Børnehuset. Konkret vil det være nærmeste leder, som skal anmelde hos politiet, hvis dette ikke sker i Børnehuset. At aftale i samarbejde med politiet, hvordan den mistænkte medarbejder orienteres om politianmeldelsen. Fritagelse for tjeneste sker som udgangspunkt på et møde mellem den ansatte, nærmeste leder og personalejuridisk konsulent fra Personaleservice. Den faglige organisation skal inddrages, hvis den ansatte ønsker det. At koordinere, hvornår og hvordan forældrene skal informeres om den konkrete mistanke (under hensyntagen til tavshedspligten). Der skal ske en klar fordeling af ansvar og opgaver fx orientering om tavshedspligten og hvad det betyder for forældrenes viden, erfaringer med forældres eventuelle utryghed ved at sende deres børn i institutionen/skolen samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner. Orientering om at forældrene kan henvende sig til stedets leder, områdechefen eller politiet, hvis de har oplysninger, der kan være med til at belyse sagen. At koordinere hvornår og hvordan de øvrige ansatte skal orienteres, at der er rettet mistanke mod en kollega for at have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og det aktuelle område og politiet er inddraget. Personalet orienteres om, at de har personlig tavshedspligt, dvs. at de ikke kan diskutere sagen med personer uden for personalegruppen. De orienteres desuden om muligheden for støtte og rådgivning fra konsulenter, herunder psykologer Den kommunale virksomhedsleder har kontakt til den 25

26 mistænkte medarbejder under hele sagen og har ansvar for, at den ansatte vejledes om hjælp og støtte gennem arbejdspladsen (herunder krisehjælp fra Falck Health Care), fagforening mv. Familieafdelingen har kontakt til Børnehuset, herunder politiet under politisagens behandling. I tilfælde af sigtelse, tiltale, tiltalefrafald, dom mv. koordinerer Task Forcen, hvordan de involverede parter orienteres. At vurdere i den konkrete sag, om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere andre forældre og bestyrelsen. Ved orientering af forældrekredsen deltager lederen og evt. områdechefen. Og efter vurdering kan der ske deltagelse af politi, psykolog og Familieafdelingen. Det skal overvejes om også forældre til tidligere indskrevne børn/unges skal indkaldes til orienteringsmøde. Mødets indhold og tidspunkt fastsættes i samarbejde med politiet. Ved orientering af tredje part skal der være opmærksomhed på tavshedspligt. Hvis der ikke er grundlag for politianmeldelse? At informere de relevante parter, om at der ikke er grundlag for at politianmelde. Der ansattes leder har ansvaret for at den ansatte vejledes om hjælp og støtte gennem arbejdsplads, fagforening mv. Der skal desuden vejledes om retten til bisidder. Lederen skal orientere om muligheden for krisehjælp. Den ansattes nærmeste leder kan rekvirere hjælp fra konsulenter i fagområdet og personalejuridisk konsulent fra Personaleservice. Det skal bemærkes, at en borger altid har mulighed for at anmelde en sag til politiet. Kontakten til barn og forældre Familieafdelingen har ansvaret for rådgivning og støtte til barnet og forældrene under forløbet og efterfølgende. Pressehåndtering Henvendelse til og fra pressen skal koordineres mellem referencedirektøren, områdechef og politiet. Kommunikation og Presse inddrages hurtigst muligt. 26

27 Sagens afsluttes Ved domsfældelse tager områdechefen kontakt til personalejuridisk konsulent i Personaleservice og drøfter den ansattes arbejds- og ansættelsesforhold. Hvis den ansatte frifindes eller sagen frafaldes, afholder områdechefen møde med leder, ansatte og personalejuridisk konsulent fra Personaleservice om evt. genoptagelse af arbejdet. Områdechefen og lederen vurderer, på hvilken måde forældre, personale, bestyrelse og forældrekredsen skal orienteres. Når sagen er afsluttes, iværksættes en procedure, som afhænger af den trufne afgørelse. Uanset sagens udfald lægges notat med oplysninger om problemstillingen og konklusionen på personalesagen. Sager af denne karakter kan få vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker, og de skal derfor håndteres med stor opmærksomhed. Det er områdechefens ansvar, at en sag følges op, at der foretages en individuel vurdering af, hvilken indsats der er behov for. Den daglige ledelse skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes, og fokus rettes fremad. Det er en stor udfordring, som kræver meget af alle involverede parter. BØRN OG SEKSUALITET Børn er også seksuelle væsner, og interessen for ens eget såvel som for det modsatte køn, er hyppigt forekommende i børnehaver. Det viser sig i lege og ved interessen for frække ord og for de andres krop. Dette er en naturlig udviklingsproces, der ikke bør problematiseres og sammenlignes med teenage- eller voksenseksualitet. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at normer for acceptabel adfærd i form af nøgenhed, sprogbrug og kropslige lege er tids- og kulturbestemt i ganske høj grad. Det er derfor forståeligt, at børns seksualitet er et hyppigt diskuteret emne i børnehaver. Lege, der involverer kønsorganer, numser og nøgenhed, fører jævnligt til drøftelse med forældre og kan skabe usikkerhed hos personalet. Forældres normer er ikke ens, og angsten for seksuelle overgreb og mentale skader hos børnene kan være stor men sjældent begrundet. Den hyppige og normale adfærd Børnene har aktiviteter som at kigge på andre børns kønsorganer og eller numser og viser egne kønsorganer og numser frem for hinanden Det er også almindeligt, at børnene tager alt tøjet af og leger nøgne sammen Det er ikke ualmindeligt, at børn leger samleje, og at de fortæller andre børn i børnehaven, at de har set deres forældre eller andre nære voksne i seksuelle situationer. Leg og adfærd der vækker tvivl 27

28 Børn der onanerer i en grad, der er ud over normal adfærd Temperaturlege, hvor børnene fører genstande ind i andre børns numse eller skede Mundkontakt med andres kønsorganer Når børn fører penis ind i et andet barns numse eller skede Skolebørns interesse for seksualitet må tilsvarende vurderes i forhold til alder og modenhed, men generelt er det sværere at identificere adfærd, der kunne bunde i mulig krænkelser eller overgreb. Børn kan også begå overgreb og udsætte et andet barn for grænseoverskridende adfærd, enten i form af voldeligt overgreb eller en seksualiserende adfærd. Overgreb mellem børn under 15 år er ikke strafbare, fordi barnet er under den kriminelle lavalder. Man bør være opmærksomme på, at disse overgreb kan have samme karakter og konsekvenser for det barn, der udsættes for overgrebene. Derfor bør der handles ligeså alvorligt på disse hændelser som i de situationer, hvor overgrebene kan føre til straf. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det barn, der har foretaget en grænseoverskridende handling, også er et barn, der kan have behov for særlig støtte. Ved mistanke eller viden om, at et barn begår voldelige overgreb af fysisk eller seksuel karakter eller udøver seksualiserende adfærd over for andre børn, skal der sendes en underretning til Familierådgivningen. Der skal sendes underretning for såvel det barn, der har denne adfærd, som for det barn/børn der har været udsat for denne adfærd. 28

29 HANDLEPLAN mistanke mod børn under 15 år Mistanken opstår hos MEDARBEJDER eller evt. pårørende Drøft sagen med nærmeste leder LEDER handler Samme dag orienteres begge børns forældre I tvivl om mistanke? Skriftlig underretning på begge børn til Familieafdelingen Kontakt Familieafdelingen for råd og vejledning Opstår der mistanke om at et af børnene er/har været udsat for overgreb i hjemmet, sender lederen en særskilt underretning uden at forældrene orienteres. Begrundet mistanke? 29

30 HANDLEPLAN mistanke mod børn under 15 år Hvordan vurderes det, om en seksuel handling mellem børn har været eksperimenterende lege eller overgreb? Se på og vurder følgende: Er der tale om gensidig nysgerrighed og fælles eksperiment? Er der krav om hemmeligholdelse? Er der brugt magt eller trusler i børnenes samvær? Virker et af børnene kuet eller uvillig? Fremtræder der ritualistiske eller sadistiske/voldelige elementer i samværet? Aldersforskel og modenhed mellem børnene? Hvad er medarbejderens opgaver? Overrasker du børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver eller leger, og hvor de evt. har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Drøft og afklar eventuel din viden og mistanke med en kollega, som også kender barnet eller begge børn. Orienter din leder om mistanken. Skriv hvilke konkrete og faktuelle tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Hvis du har fået din viden eller mistanke ned af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad at tolke. Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad er lederens opgave? Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation. Hvis du er i tvivl om ovenstående, kan du kontakte Familieafdelingen og i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne, herunder hvornår og hvordan forældrene orienteres og inddrages. Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb eller krænkelse hos forældre og personale altid foretages en underretning til Familieafdelingen både på det barn, der er blevet krænket og det barn, der har krænket. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/eller orientere begge børns forældre om hændelsen. 30

31 Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der skal indsendes en underretning til Familieafdelingen på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre i nær relation til barnet, underrettes Familieafdelingen med en særskilt underretning, uden at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted. Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen. Når underretningen er afleveret Områdechef og familieafdeling samt leder af den aktuelle kommunale virksomhed/institution (minus politi) kan inddrages til at koordinere og planlægge indsats i institutionen, i de få situationer, hvor der er mange børn involveret. I disse situationer kan der være behov for at indkalde pædagogisk konsulent, psykolog, PPR og familiebehandler, for sammen at tilrettelægge støtte til de enkelte børn, børnegruppen og personalet. I de fleste situationer vil underretningen give anledning til, at Familieafdelingen igangsætter en undersøgelse af begge børns forhold. Efterfølgende vil der blive iværksat støtte til familierne, hvis undersøgelsen viser, at der er behov for særlig støtte. 31

32 HANDLEPLAN når underretningen er modtaget i Familieafdelingen FAMILIEAFDELINGENS OPGAVER OG SAMARBEJDE MED BØRNEHUSET Alle underretninger til Familieafdelingen kommer ind i modtagelsesteamet, som indenfor 24 timer vurderer underretningen (forholder sig til bekymringsstadiet). Efterfølgende vurderes, om der skal indhentes yderligere oplysninger. Kommun, politi og sygehusvæsen koordinerer indsatsen i Børnehuset, når mindst to af disse myndigheder er relevante samarbejdsparter. Der lægges i Børnehuset en plan for sagsforløbet, hvorunder det vurderes: Barnets beskyttelsesbehov Om der skal foretages politianmeldelse. Om der skal iværksættes en 50 børnefaglig undersøgelse. Om der er behov for særlig støtte til barnet og familien, før undersøgelsen er færdiggjort. Ved sager om overgreb mod børn skal Familieafdelingen sikre: At barnet er beskyttet mod yderligere overgreb Krisehjælp til forældre og barn Samtale med barnet Information til barnet og forældrene, om hvad der skal ske, medmindre forældrene mistænkes for at krænke barnet Sikre at barnet har en tryghedsperson i processen og det videre forløb Deltage ved videoafhøring og evt. retsmedicinsk undersøgelse. POLITIETS ROLLE I SAGER OM OVERGREB I tilfælde, hvor der er formodning om, at der er begået et strafbart forhold, vil politiet af egen drift eller efter anmeldelse indlede en efterforskning med henblik på at vurdere, om der er grundlag for strafforfølgelse i sagen. Når anmeldelsen modtages hos politiet, vurderes den nøje af ledelsen og sagsbehandler. Anmeldelser vedrørende overgreb mod børn prioriteres højt og indsamling af nødvendige oplysninger påbegyndes straks. Når anmeldelsen er indgivet og der indledes efterforskning, er politiet den styrende instans, og det er vigtigt for alle samarbejdspartnere at koordinere det videre forløb tæt med politiet. Når politiet efterforsker en sag vil hensynet til efterforskningen ofte gå forud for andre hensyn. Politiet rekvirerer evt. retsmedicinsk undersøgelse. Som en del af efterforskningen skal barnet i relevante tilfælde undersøges for skader/spor efter overgrebet. Disse ting sikres og dokumenteres med henblik på senere bevis i sagen. Undersøgelsen foretages af specialuddannede læger. I sager vedr. overgreb mod børn er det ofte vidneudsagn fra børnene, der skal bære sagen igennem, fordi der sjældent findes fysiske beviser på overgreb. I disse sager kan vidneudsagn afgivet af børn til og med 12 år optages på DVD, og afspilles i retten som bevis i sagen. Den nedre aldersgrænse for afhøring af børn er 32

33 flydende og vurderes i hvert enkelt tilfælde af politiet i samråd med de samarbejdspartnere, som er involveret i sagen som oftest vil der ikke ske afhøring af børn under 4 år. Videoafhøring vil typisk blive foretaget i Børnehuset. Det er meget vigtigt, at vidneudsagnene er så autentiske som muligt, og politiet vil oftest afhøre barnet så tidligt som muligt i forløbet. Det er derfor af afgørende betydning for sagen, at barnets forklaring ikke påvirkes. Der kan også blive tale om afhøring af personer i barnets nærmiljø, herunder personale i den eller de berørte institutioner. Politiet afgør, om der kan rejses sigtelse. Når politiet har foretaget den indledende efterforskning og der er skabt fornødent overblik over sagen, tager politiet stilling til, om der skal rejses sigtelse i sagen. Sagen kan også være af en sådan beskaffenhed, at der kan blive tale om anholdelse med henblik på varetægtsfængsling af hensyn til den videre efterforskning. Generelt i disse sager kan det være særdeles vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt grundlag til, at der kan rejses sigtelse/tiltale i sagen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at politiet indstiller efterforskningen, uden der bliver rejst sigtelse i sagen. Sagen bliver henlagt, og politiet fremsender skrivelse til de involverede parter i sagen om den trufne afgørelse. Såfremt der har været rejst sigtelse i sagen, eller der er foretaget videoafhøring af barnet, kan anklagemyndigheden opgive påtale, såfremt der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale mod den mistænkte. En henlæggelse af en sag betyder ikke nødvendigvis, at sagen ikke fortsætter i kommunen som en socialfaglig sag. Har der været rettet mistanke mod en ansat i institution, skole eller lignende, kan politiet efter ønske og en konkret vurdering i hver enkelt sag, eventuelt deltage i informationsmøde med personale og evt. også deltage i informationsmøde med forældregruppen. Politiets oplysninger kan være begrænset til generelle oplysninger om den foretagne efterforskning, jf. reglerne om tavshedspligt. 33

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud Center for Dagtilbud og Skoler Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud forår 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Beredskabsplan.... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE

Beredskabsplan.... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE Beredskabsplan... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE BEREDSKABSPLAN 2 Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge Brøndby Kommunes beredskabsplan 2013 Indhold Indledning...3 Definition af

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

Beredskab og handlevejledninger

Beredskab og handlevejledninger FURESØ KOMMUNES Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 2 INDHOLD 1. Indledning... 5 2. Målgruppe og definitioner... 6 Målgruppe... 6 Definitioner og lovgivning...

Læs mere

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Beredskab og handlevejledninger Myndighedsafdelingen Oktober 2014 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 1 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab

Læs mere

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle

Læs mere

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Præsentation af målgruppen for det kommunale beredskab... 4 Forebyggende indsatser på børne- skole

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Det kommunale beredskab. forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge

Det kommunale beredskab. forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge Det kommunale beredskab forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge 1. Indledning Som menneske og fagperson kan vi alle blive i tvivl, når der opstår

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Fem grundpiller i forebyggelsesarbejdet... 4 Tegn og signaler, du skal være opmærksom på...

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning

Beredskabsplan og handlevejledning Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt KOLDING KOMMUNE 2014 KOV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn Vejledning til beredskabet overgreb mod børn Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune,

Læs mere

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom.

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom. Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra voksen til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb...

Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb... Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb... 2 Hvad er vold?... 2 Hvad er et seksuelt overgreb?... 3 Tegn

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge

Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge gladsaxe.dk Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge Beredskabsplan ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb af børn og unge 1 Indhold Forord... 3 Målgruppe og definitioner af vold

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

PROCEDURE ved OVERGREB

PROCEDURE ved OVERGREB PROCEDURE ved OVERGREB FORORD Som voksne har vi ansvar for at beskytte børn og unge, både vores egne og dem vi tager hånd om som professionelle, særligt når det handler om så alvorlige emner som vold og

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 1 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab

Læs mere

Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området:

Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området: Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området: Opstår der mistanke om vold eller seksuelle overgreb, er det vigtigt, at vi tager mistanken alvorligt. Det er vigtigt, vi er opmærksomme

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Definitioner af begreber... 4 Mulige tegn og reaktioner hos børn og unge,... 5 der er udsat

Læs mere

Retningslinjer og vejledning for håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge

Retningslinjer og vejledning for håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge Retningslinjer og vejledning for håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge Dette beredskab henvender sig til alle professionelle i Fredensborg Kommune, der i deres arbejde har kontakt

Læs mere

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig

Læs mere

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen

Læs mere

Brug dem som et udgangspunkt for arbejdet med jeres egen politik. De indeholder nogle af de emner, som I kan have med i jeres overvejelser.

Brug dem som et udgangspunkt for arbejdet med jeres egen politik. De indeholder nogle af de emner, som I kan have med i jeres overvejelser. FAKTA Faktakortene giver jer et udpluk af de mest relevante lovtekster, fx underretningspligt, tavshedspligt, udveksling af oplysninger og straffelov, samt definitioner på seksualitet og overgreb. Sådan

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Temadag. Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO

Temadag. Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO Temadag Kerteminde kommune maj 2012 Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO Program Præsentation af SISO Definition og omfang Hvordan kan vi som fagpersoner bidrage til en tidlig

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn APRIL 2017 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Indhold Indledning 5 Bekymring,

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Vejle Kommunes handleplan Februar 2014 HANDLEPLAN overgreb mod børn og unge Indledning... 3 Definition af begreber... 4 Definition på seksuelt overgreb...

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn & unge. Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret

Seksuelle overgreb mod børn & unge. Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret Seksuelle overgreb mod børn & unge Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret Forord Børn og unge har ret til et godt liv. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse. Men desværre bliver

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet.

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet. Formål med Løvvangskolens seksualvejledning Formålet med at have en seksualpolitik og vejledning er altså, at skabe klarhed og rimelige rammer for, hvad der er socialt acceptabelt eller direkte lovpligtigt,

Læs mere

Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge Familieafdelingen Side 1 af 22 Familie Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf,:

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Beredskabsplan overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan overgreb mod børn og unge Beredskabsplan overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 VIDEN OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB 4 DEFINITION AF BEGREBER 4 DET SIGER LOVEN OM VOLD 5 BØRNS OVERGREB PÅ ANDRE BØRN 6 TEGN OG

Læs mere

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn Hørsholm Kommune Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.............................3 Forebyggelse...........................3 Bekymring mistanke

Læs mere

Beredskab og handlevejledninger

Beredskab og handlevejledninger Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 2 Beredskab og handlevejledninger Myndighedsafdelingen Juni2014 Billeder: colourbox.dk INDHOLD 1. INDLEDNING 4 2.

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge Baggrund Som Platangårdens egen erfaring samt en række undersøgelser viser, modtager døgninstitutioner børn og unge, som inden anbringelsen

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Indholdsfortegnelse Part 1. Indledning... 4 Definitioner og lovgivning...5 Vold...5 Strafferetslige

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

Børn krænker børn, version maj Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn

Børn krænker børn, version maj Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fysisk vold omfang. Program 07-02-2013

Fysisk vold omfang. Program 07-02-2013 Randers Kommune, 6. februar 2013 Merete Bonde Jørgensen, konsulent i SISO Program Tegn og signaler hos børn i en voldsramt familie Hvad gør volden ved barnet? Hvordan taler du med barnet om volden? Hvad

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE INDHOLD FORORD 3 Kontaktoplysninger 3 MÅLGRUPPER OG DEFINITIONER 4 Vold 4 Seksuelle overgreb 4 FOREBYGGELSE HVORDAN? 5 Det organisatoriske

Læs mere

Håndtering af sager med mistanke eller viden. om vold eller seksuelle krænkelser af børn og

Håndtering af sager med mistanke eller viden. om vold eller seksuelle krænkelser af børn og Håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge. Handlevejledning for medarbejdere i Ballerup Kommune Indhold Indledning... 3 Hvad er seksuelle overgreb

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indholdet af Beredskabsplanen 2 Definition på seksuelt overgreb eller krænkelse af et barn 2 Handlingspligt ved mistanke om

Indholdsfortegnelse Indholdet af Beredskabsplanen 2 Definition på seksuelt overgreb eller krænkelse af et barn 2 Handlingspligt ved mistanke om Indholdsfortegnelse Indholdet af Beredskabsplanen 2 Definition på seksuelt overgreb eller krænkelse af et barn 2 Handlingspligt ved mistanke om seksuelt overgreb 2 Udveksling af oplysninger 3 Hvem er parter

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb

Beredskabsplan ved overgreb Beredskabsplan ved overgreb 0 Forord Dette beredskab henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud,

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

POLITI OG SOCIALFORVALTNINGER. Samarbejde i sager om seksuelle overgreb og vold imod børn. Lov om social bistand

POLITI OG SOCIALFORVALTNINGER. Samarbejde i sager om seksuelle overgreb og vold imod børn. Lov om social bistand POLITI OG SOCIALFORVALTNINGER den 100512. Samarbejde i sager om seksuelle overgreb og vold imod børn. v. Carsten Mogensen, vpk. Lov om social bistand 153. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Syddjurs Kommunes beredskabsplan

Syddjurs Kommunes beredskabsplan Til: Medarbejdere under FI Udvalget Syddjurs Kommunes beredskabsplan 29. november 2014 Kontaktperson: Christina Kaae Simonsen Tlf.: 8753 5056 cksi@syddjurs.dk - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling

Læs mere

Overgreb. Handleplan for Herningsholmskolen

Overgreb. Handleplan for Herningsholmskolen Overgreb Handleplan for Herningsholmskolen Center for Børn og Forebyggelse Center for Børn og Læring 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold

Læs mere

Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Indhold Vigtige oplysninger og kontakter... 1 Indledning... 2 Målgruppe og definitioner...

Læs mere