Ære og konflikt. - drengenes rolle. Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og konflikt i november 2011 i Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ære og konflikt. - drengenes rolle. Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og konflikt i november 2011 i Odense"

Transkript

1 - drengenes rolle Artikler samlet på baggrund af konferencen i november 2011 i Odense

2 Indholdsfortegnelse Forord Forord Af social- og integrationsminister Karen Hækkerup LOKKs erfaringer fra projekt Etnisk ung i krise Af konstitueret projektkoordinator Susanne Willaume Fabricius, LOKK Etniske minoritetsunge i bevægelse Af forsker Flemming Mikkelsen, CeFU Drenge som skjulte, tavse ofre for æresrelateret vold Af Dr. Angela Morgan & John Thain, University of Wolverhampton, UK Uddannelse som udvej Interview med forfatter Aydin Soei af Maria Farver. Artiklen er tidligere bragt i LOKK Nyt november 2011 En undersøgelse om omfanget og arten af social kontrol blandt nydanske unge Af chefkonsulent Helle Rahbæk Asserhøj, Als Research og specialkonsulent Ditte Wenzel, Social- og Integrationsministeriet Når unge får ordet om ære, ligestilling og kærester Af Lion Rokx, Dialogkorps vedrørende æresrelaterede konflikter, Social- og Integrationsministeriet Livet i andre rammer - Vilkår og trivsel for minoritetsetniske homoseksuelle Af kommunikationsansvarlig Fahad Saeed, Sabaah Om konferencen drengenes rolle I november 2011 offentliggjorde jeg en rapport om social kontrol blandt nydanske unge. Rapportens resultater var desværre nedslående på en række områder. Blandt andet viser rapporten, at der eksisterer en omfattende social kontrol af nydanske unge, især i forhold til kærester og valg af ægtefælle. Familiens kontrol med de unge truer ligestillingen blandt kønnene og den enkeltes ret til at bestemme over sit eget liv. Det kan vi som samfund ikke se stiltiende på, og det ligger mig og regeringen meget på sinde at hjælpe de unge, der står i situationer, hvor de på grund af familiens æresopfattelse ikke kan leve det liv, de selv ønsker. LOKK har gennem mange år ydet en omfattende indsats til ofre for æresrelaterede konflikter, og i november 2011 afholdt LOKK i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet konferencen - drengenes rolle. Jeg var meget glad for at kunne indlede konferencen om dette vigtige område. For selv om pigerne på næsten alle områder er udsat for stærkere social kontrol end drengene, er også drengene udsat for social kontrol og æresrelaterede konflikter. Rapporten om social kontrol viser f.eks., at ca. hver fjerde unge mand er bange for, at familien vælger en ægtefælle til ham mod hans egen vilje, og ca. 10 % af de unge mænd i undersøgelsen har oplevet, at nogen har presset dem til at kontrollere søskende eller andre familiemedlemmer. Desværre mener en tredjedel af de nydanske drenge også, at piger og drenge ikke skal have frihed til at gøre de samme ting. Der er således en række problemer, som der skal arbejdes videre med, og der er ikke nogen nemme løsninger, men det er helt afgørende, at vi styrker det eksisterende beredskab, der skal gribe de unge, og at vi styrker den forebyggende og holdningsbearbejdende indsats. Derfor vil regeringen i foråret 2012 præsentere en national strategi mod æresrelaterede konflikter, som skal styrke indsatsen på dette område. Strategien vil bl.a. styrke oplysning, holdningsbearbejdning, støtten til de unge, opkvalificeringen af fagfolk og styrke samarbejdet og koordineringen mellem myndigheder og mellem myndigheder og andre aktører. LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre LOKK sekretariat c/o 3F Kampmannsgade København V Telefon Redaktion LOKK sekretariat Design: LOKK sekretariat Tryk: Actum & Actum kopi & tryk Copyright LOKK Kun citat med kildeangivelse Vi har brug for alle gode kræfter i dette arbejde - vi skal hjælpe de unge til at kunne sige fra, og vi har brug for at frivillige, fagpersoner, kvindebevægelse og andre, der har kontakten til de unge, tager del i indsatsen. Konferencen i november var en glimrende mulighed for at mødes og blive klogere og bidrage til at udvikle indsatsen, og dette artikelhæfte samler op på de oplæg, der var på konferencen, så endnu flere kan få glæde heraf. God læselyst. Social- og integrationsminister, Karen Hækkerup Januar

3 LOKKs erfaringer fra projekt Etnisk ung i krise Af konstitueret projektkoordinator Susanne Willaume Fabricius, LOKK Projekt Etnisk ung i krise er en fællesbetegnelse for de forskellige tiltag, som LOKK varetager på området omkring æresrelaterede konflikter i familier, der har etnisk minoritetsbaggrund. I artiklen skitseres nogle af de erfaringer, vi i LOKKs rådgivning har gjort os med de unge mænd, der har fået rådgivning vedrørende disse problematikker. Henvendelser fra unge mænd I 2011 har LOKKs projekt Etnisk ung i krise til d.d. haft 144 henvendelser som har omhandlet unge mænd. Heraf var 12 henvendelser om par, hvoraf den ene part altså også var en mand. Vi har derudover haft 26 henvendelser fra forældre, der udtrykte bekymring for deres sønner. Af det totale antal henvendelser, udgjorde henvendelser om unge mænd i alt 16%. Til sammenligning modtog vi i 2010 i alt 119 henvendelser om unge mænd, hvoraf 21 henvendelser var om unge par og 17 fra forældre. I øvrigt er det interessant, at 53% af henvendelserne til Forældretelefonen, som er en rådgivning til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, handlede om sønner, ikke døtre. Det er noget, vi genkender fra vores møde med forældregruppen i forbindelse med informationsmøder om Forældretelefonen. I forhold til 2010 handlede kun 37,8% af henvendelserne til Forældretelefonen om sønner. Fra 2010 til 2011 ser vi således en tendens til, at henvendelser vedrørende unge mænd er stigende. De henvendelser, vi får i LOKKs rådgivning om og fra unge mænd, har primært omhandlet pres, kontrol, vold og trusler, forventninger til hvilken uddannelse den unge skal tage og tvangsægteskaber. Vi ser en stigning i antal henvendelser om eller fra unge mænd, ligesom vi hører om stor bekymring om sønner fra forældregruppen. Forældrene har især givet udtryk for bekymring for sønnerne for at de skulle blive involveret i kriminalitet eller havne i dårligt selskab. Patriarkalske og kollektivistiske normer De fleste unge mænd, som vi møder i rådgivningen, er over 18 år og kommer fra mange forskellige religioner og alle former for etniske baggrunde. Det er vigtigt at understrege dette, ligesom det ikke kan siges ofte nok, at de problemer vi ser, ikke er forbundet med en bestemt religion eller kultur, men bunder i traditioner i mange forskellige kulturer kendetegnet af kollektivistiske og patriarkalske stukturer. Det er præcis dette, som for mange unge betyder, at det ikke er acceptabelt at sige forældrene imod, eller gør det svært eller umuligt for dem at følge egne behov og ønsker. De kollektivistiske og patriarkalske værdiers indflydelse betyder, at der er faste roller til familiens medlemmer, og at det ikke accepteres, at man træder udenfor de fastlagte rammer. De unge, der henvender sig til LOKK, kommer fra familier kendetegnet af, at ære har en stor betydning, men det er vigtigt at understrege, at der er store forskelle på, hvordan æresrelaterede konflikter tackles både i forhold til lokale traditioner, land og by, fra land til land, og at hver familie naturligvis er forskellig fra den anden, og at der dermed er stor forskel på, hvad man accepterer i den ene og den anden familie. Ligeledes er der forskel på, hvordan man reagerer over for dem, som ikke overholder og respekterer familiens regler og ære. Tvangsægteskab I rådgivningen møder vi unge mænd, der beskriver mange af de samme forhold, som vi hidtil oftest har hørt fra pigerne. De fortæller om social kontrol, restriktioner, vold, pres i forhold til valg af uddannelse, ægtefælle mv. Vi ved fra Storbritannien, at man derovre ser en stor stigning i antal henvendelser om og fra unge mænd, der bliver tvangsgift. Dette stemmer godt overens med det billede, vi ser i LOKK. Det er en problematik, som ikke har fået særlig stor opmærksomhed indtil nu, men som ikke desto mindre absolut er aktuel. De unge mænd har typisk en anden rolle i familien og dermed andre muligheder end pigerne. Hvor kærester for pigerne er tabu, og noget der ofte foregår i det skjulte, kan det være accepteret, at de unge mænd eksperimenterer på dette område, inden de skal giftes med den rigtige pige. Det kan dog være intet mindre end chokerende for den unge mand, når han pludselig bliver meddelt, at nu er det på tide, at han gifter sig, og at familien har fundet den rette til ham. I de familier er en dialog om dette ikke accepteret - familien har bestemt, og han skal følge deres beslutning. For nogle unge mænd bliver dette begyndelsen på et opgør, som kan ende i et brud med familien. Et opgør som de slet ikke havde forestillet sig at skulle tage, men at skulle tvinges ind i et livslangt forhold til et andet menneske, man ikke selv har valgt, har alligevel så stor betydning for mange, så opgøret er en nødvendighed. Andre unge mænd magter af forskellige årsager ikke opgøret, og indretter sig på en eller anden måde. Et andet punkt, hvor LOKK oplever stor lighed med de problematikker, der er fremvoksende fokus på i Storbritannien, er at unge mænd med et fysisk eller psykisk handicap også kan være i forhøjet risiko for at blive tvangsgift. Baggrunden for dette er, at forældrene ønsker at sikre sig, at den unge mand, som man anser som værende mindre attraktiv på ægteskabsmarkedet, bliver placeret i et ægteskab, hvilket er altafgørende i disse familier. Handling skal ses som et udtryk for omsorg og bekymring for den unge mand, - nu er han placeret i forventelige omgivelser, og ingen vil sladre om ham. Sådanne ægteskaber er dog bestemt ikke altid til hverken den unge mand eller hans kones bedste. Homoseksuelle er også en gruppe, der har forøget risiko for at blive tvangsgift. Holdningsbearbejdning og oplysning Der er heldigvis også mange af de gode historier. Vi ved, at unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig godt, langt flere end tidligere har arbejde og uddanner sig i Danmark. Det er der grund til at glæde sig over. Det har mange fordele, men det er vigtigt, at vi ikke kommer til at se det som en sovepude. Selv om man er højtuddannet og har tilegnet sig dele af den vestlige kultur, ser vi ikke sjældent, at undertrykkende værdier bliver taget med fra generation til generation. Urgamle traditioner dør ikke på få generationer. De unge mænd er ofte vokset op med kollektivistiske og patriarkalske værdier, hvor der er faste roller og klar fordeling mellem kønnene. Samtidig møder de, hvor de end bevæger sig i Danmark en helt anderledes tankegang og en anden opfattelse og adfærd i forhold til kønsroller. I den sammenhæng er kontinuerlig holdningsbearbejdning og oplysningskampagner på alle niveauer vigtige redskaber. Af samme årsag har LOKK udarbejdet et læringsspil Ære på spil som vil bidrage til undervisningen inden for det æresrelaterede område på relevante uddannelser. Spillet er udformet som et dilemmaspil og ambitionen med spillet er, at de mange identifikationspunkter og muligheder for at gennemleve konkrete dilemmaer kan fremme forståelse og give indblik i hvilke handlemønstre og handlemuligheder, de unge, der står med æresrelaterede konflikter, har. Ære og og konflikt 4 5

4 Vi skal ikke diktere nogen, hvordan eller efter hvilket værdisæt man skal leve, men vi skal udfordre på holdninger, når det drejer sig om voksne unge mennesker, som bliver undertrykt og ikke får lov til at bruge de rettigheder, de har. Vi skal træde til i de tilfælde, hvor de bliver tvunget ind i et liv, de ikke har valgt og ikke ønsker. I de tilfælde skal vi reagere uden angst for at fornærme andres livsstil og kulturer men på en respektfuld måde udfordre de værdier, der ikke kan forenes med menneskerettigheder og demokratiske værdier. Etnisk minoritetsunge i bevægelse Af forsker Flemming Mikkelsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) I mange år har vi hørt om, hvor dårligt det går med integrationen af etniske minoriteter i det danske samfund. Heroverfor hævder jeg, at integrationen, set i et historisk og internationalt perspektiv, er en succes både set fra det danske samfunds side og ikke mindst set med indvandrerøjne (begrebet indvandrer omfatter her både arbejdsmigranter og flygtninge). En undersøgelse fra 2009 blandt indvandrere og efterkommere viste, at ca. 85 % mente, at deres liv i Danmark er bedre, end hvis de var blevet i deres oprindelsesland. Og spurgt om de var tilfreds eller utilfreds med samfundssituationen i Danmark, svarede næsten 80 % indvandrere, efterkommere og danskere (i denne del af analysen indgik også danskere) at de var tilfredse; eller sagt med lidt andre ord ved at bosætte sig i Danmark har indvandrerne i betydelig grad forbedret deres levevilkår og livsmuligheder de er kort sagt opadgående sociale mobile. Når dette er sagt, skal det også bemærkes, at det at bosætte sig permanent i Danmark også er forbundet med store omkostninger. Især har fraværet af daglige kontakter med familie og venner skabt en stor følelse af ensomhed måske især blandt kvinderne og senere hen også blandt ældre mennesker. Endelig kan man pege på, at mange år med hårdt fysisk arbejde, og perioder med arbejdsløshed, har slidt på helbredet og især forværret ældre indvandreres sundhedstilstand. Men lad os vende tilbage til indvandringens positive sider og især de unges forhold. Langt de fleste af de unge i vor undersøgelse I Danmark Er Jeg Født beretter om, at de har haft en god og tryg barndom på trods af trange materielle vilkår. De fleste var også tilfredse med deres skolegang, og i dag ser vi, at især de unge piger klarer sig virkelig godt i det danske uddannelsessystem, mens drengene halter noget bagefter, men bestemt også er på vej frem. Årsagen til denne fremgang kan være mange, men på baggrund af vor undersøgelse, kan vi i det mindste pege på en række faktorer, som drejer sig om: Migranternes/forældrenes socioøkonomiske aspirationer Mere stabile familier Opbakning fra familien Påvirkning fra moren Søskendeeffekt Modersmålsundervisning Etnisk og transetnisk kapital Kort fortalt så har det været ønsket om et bedre liv læs social mobilitet som har udgjort den primære drivkraft bag beslutningen om at emigrere og bosætte sig i Danmark: En stræben efter bedre livsmuligheder som de har ført videre til deres børn. Et andet aspekt drejer sig om den stabilitet, som præger indvandrerfamilierne. Meget få forældrepar er blevet skilt, og indvandrerfamilierne præges i almindelighed af stærkt sammenhold og af en vilje til at indrette dagligdagen, så den støtter de unge i deres lektielæsning og uddannelsesmæssige ambitioner. Opbakningen til de unge i familien er dog i nogle tilfælde så massiv, at den opleves som et decideret pres. Blandt vore respondenter har dette pres fået nogle unge til at gå i gang med en uddannelse, de senere er sprunget fra; og flere beretter om, at de har måttet gå stille med dørene, før de forklarede forældrene (som regel først moren og derefter faren) om deres Ære og og konflikt 6 7

5 nye studievalg. I disse situationer slår forældrenes manglende kendskab til det danske uddannelsessystem og dele af arbejdsmarkedet klart igennem. Men igen er det kun et spørgsmål om tid, før forældrene justerer deres forventninger i forhold til mulighederne på det danske arbejdsmarked. Det mærkes især blandt de yngre søskende i familierne, som har fået friere tøjler til at vælge uddannelsesretning og til at tilrettelægge deres studieforløb på egne præmisser. I flere tilfælde beretter de unge (som regel datteren) om, at især moren har advaret dem om, at hvis de ikke tager en uddannelse, så får de et liv, der kommer til at ligne hendes eget, dvs. et liv med hårdt arbejde, sygdom og uden mulighed for at fordybe sig i kulturelle eller religiøse oplevelser. En advarsel, der tydeligvis tjener til at fremme motivationen til uddannelse blandt de unge. De unge i vor undersøgelse kommer ligeledes ind på den hjælp til skolearbejdet, de har modtaget fra søskende, og henviser ofte til det motiverende og inspirerende i at se deres ældre søskende gennemføre lange uddannelser og efterfølgende få gode, vellønnede jobs. Ser vi på modersmålsundervisning i en bredere sammenhæng, bliver det desuden tydeligt, at beherskelsen af modersmålet har en vigtig funktion i familien. Et fælles sprog i familien, der knytter an til traditioner og fælles erfaringer, er med til at styrke de vidensmæssige, kulturelle, religiøse og (nogle gange) politiske ressourcer i familien og dermed også de unges intellektuelle kapacitet i bred forstand. udvist en tilsvarende holdningsændring, hvad de tilsyneladende ikke har. Snarere drejer det sig om, at accepten af uddannelse som en mobilitetsfremmende foranstaltning har slået rod og har spredt sig med stor hastighed og tyngde via tætte sociale og kulturelle relationer inden for den enkelte etniske gruppe. Vi kan imidlertid se, at denne holdningsændring ikke afgrænser sig til nogle få grupper, men har forplantet sig til mange etniske mindretal. Derfor begrebet transetnisk kapital, som indikerer, at ideer, holdninger og adfærdsmønstre ikke kun følger afstukne etniske skillelinjer, men tilsyneladende krydser etniske grænser hvilket i øvrigt er i fin overensstemmelse med de tendenser til tværetniske fællesskaber blandt unge med minoritetsbaggrund, som flere af vores informanter har oplevet i uddannelsessystemet. Forskningen og debatten om forholdet mellem etniske mindretal, læring og uddannelse har indtil nu i altovervejende grad været præget af mønsterbrud: Et fremherskende perspektiv på unge indvandreres uddannelsespræstationer har været, at de for at præstere bedst muligt har skullet bryde med forældrenes arkaiske kulturelle værdier og livsform. Med udgangspunkt i de eksempler og tal, vi har fremlagt i bogen I Danmark Er Jeg Født, vil jeg i stedet plædere for, at man i langt højere grad lægger vægt på kontinuiteten mellem forældrenes transnationale kultur, deres ambitioner og ønsker om opadgående social mobilitet og sidenhen deres børns situation og stræben i det danske samfund. jævnaldrende danskere. Det er imidlertid ikke kun et udtryk for, at man har overtaget traditionelle værdier fra hjemlandet, men kan i lige så høj grad være en følge af den utryghed og ustabilitet, som følger af at bosætte sig i et fremmed land. Endvidere kan man se dette udtryk for traditionalisme som en form for nykonservatisme, der også på flere områder breder sig blandt danske unge; eller sat på spidsen: er de etniske minoritetsunge forløbere for en ny værditrend i den danske befolkning? Et sidste aspekt, jeg ønsker at fremhæve, er betydningen af etnisk og transetnisk kapital. I de senere år er der sket en ændring i indvandrerfamiliernes holdning til uddannelse. Uddannelse anses i dag over en bred kam som vejen til et bedre liv og fortsat social mobilitet. At denne holdningsændring har bredt sig til store grupper af indvandrere skyldes ikke kun, at det enkelte individ har tilpasset sig de politisk-administrative krav om mere uddannelse. Var det tilfældet, skulle også etniske danskere have Kontinuiteten mellem forældrenes og børnenes normer og værdier kommer til udtryk på flere områder, og ikke blot når det drejer sig om fremtidsudsigter og social mobilitet. Skønt etniske unge ligner jævnaldrende danske unge på langt de fleste områder, er det omkring såkaldte familieværdier, at unge med indvandrerbaggrund skiller sig ud fra danske unge. Målt på holdningen til utroskab, skilsmisse og abort viser de etniske minoritetsunge sig at være en del mere konservative end deres Litteratur til orientering af Flemming Mikkelsen: Indvandring og integration (Akademisk Forlag 2008); (med Malene Fenger-Grøndahl og Tallat Shakoor) I Danmark Er Jeg Født... Etniske minoritetsunge i bevægelse (Frydenlund/Tryg Fonden/Center for Ungdomsforskning 2010); Transnational identitet under forandring. Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark (Museum Tusculanums Forlag 2011). 8 9

6 Drenge - usynlige, tavse ofre for æresrelateret vold Af Dr Angela Morgan og John Thain, School of Health and Wellbeing, University of Wolverhampton, UK. I Storbritannien har der i den senere tid i diskussionen om æresrelateret vold været fokus på drengene som de usynlige, tavse ofre. Dette er sket på grund af en voksende bevidsthed omkring denne gruppe blandt fagfolk, myndigheder og politikere, der først de sidste par år er begyndt at forstå den generelle dynamik i æresrelateret vold. Den hidtil herskende forståelse af æresrelateret vold kan på mange måder betragtes som eurocentrisk. Det vil i denne sammenhæng sige, at den oftest har været forankret i den fastliggende ramme af hvide, heteroseksuelle forhold og med en dagsorden, hvori mænd er dominerende og kvinder er undertrykte, forstærket af den stereotypiske idé, at mænd som regel er gerningsmænd og den aggressive part. Dette synspunkt er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med den foreliggende information om ofre for æresrelateret vold. Her er begge køn udsat for vold og påvirket af vold og konflikt i familien på en måde, der gør, at vi ikke altid uden videre kan betragte mænd som de naturlige aggressorer. I æresrelateret vold viser det sig, at ære og pligt i nogle kulturelle kontekster resulterer i at unge drenge bliver til ubevidste gerningsmænd, der begår ubarmhjertige og voldelige handlinger mod piger og kvinder i deres familiekreds. I den videnskabelige litteratur findes der imidlertid utallige undersøgelser, der bekræfter den stereotype idé om, at piger er ofre, og at drenge er gerningsmænd. Vi vil gerne argumentere for, at dette ikke altid er tilfældet, og at der samtidig skal være opmærksomhed på det faktum, at drenge ligeledes kan være ofre for magtkampe i den daglige dynamik i kulturer præget af ære. Ord som usynlige, tavse og ofre dækker dog måske ikke engang alle de oplevelser som mænd og drenge har. Denne artikel vil derfor argumentere for, at den nuværende forståelse af æresrelateret vold kræver en meget mere uddybende forklaring for på en effektiv måde at kunne identificere, støtte og beskytte drenge og unge mænd, der kan være ofre for denne type vold. Æresrelateret vold: tal og lovgivning i Storbritannien I Storbritannien nævner straffeloven ikke specifikt æresrelaterede forbrydelser eller tvangsægteskab. Tvangsægteskab og æresrelaterede forbrydelser bliver brugt som paraplybegreber, der omfatter forskellige forbrydelser, der allerede findes i straffeloven. Forbrydelserne bliver normalt betragtet som civilretslige frem for strafferetslige. Både æresrelaterede forbrydelser og tvangsægteskab er et brud på menneskerettighederne og kan indebære elementer af partnervold og seksuel vold. Der har i lang tid været diskussion blandt forskere og fagfolk i Storbritannien om, hvad æresrelateret vold egentligt er. Ordet ære i forbindelse med vold har i denne kontekst været meget omstridt. Der er ikke, og skal ikke være en form for ære eller retfærdighed i krænkelsen af andres menneskerettigheder. The Metropolitan Police Forced Marriage Unit har i 2009 hjulpet 377 ofre for tvangsægteskab i Storbritannien. Ifølge en tidligere undersøgelse tvinges 1000 unge mennesker ind i et ægteskab hvert år, mens den sidste undersøgelse udført i Storbritannien mener, at der er tale om 4000 unge årligt. Det formodes, at et stort antal børn forsvinder fra de miljøer, hvor tvangsægteskab er et problem. Storbritannien har i de seneste år reageret på tvangsægteskab med forskellige love såsom the Protection from Harassment Act 1997, (loven for beskyttelse mod chikane), The Forced Marriage Act 2007 (loven mod tvangsægteskab) og nationale strategier specifikt mod æresrelateret vold i 2008 og vold mod kvinder og børn i Resultatet af disse love og strategier er, at æresrelateret vold nu står på dagsorden, og den rolle, NGO erne i Storbritannien spiller på området, er blevet anerkendt. Der er dog fortsat diskussion om, hvordan man bedst kan håndtere æresrelateret vold og tvangsægteskab. Der har i det sidste årti været tiltagende bekymring for og medieopmærksomhed på æresrelateret vold i alle dens former. Som det ofte sker i disse tilfælde, har medieopmærksomheden på emnet ikke kun bragt visse forbrydelser frem i lyset, men har også skabt stærke reaktioner i samfundet. Det skal dog siges, at mange organisationer i Storbritannien for længst har været opmærksomme på æresrelateret vold og har sat kampagner i gang om emnet. Men at sætte en stopper for æresrelateret vold, når det nu er noget, der har eksisteret i mange forskellige udgaver i mange årtusinder i mange dele af verden, har vist sig at være en udfordrende kamp. Vi står overfor et meget langvarigt projekt, og desværre ikke et projekt alle er med i! Drenge, mænd og ære FN vurderer, at der hvert år globalt dræbes kvinder på grund af familiens ære. De fleste ofre af æresdrab er kvinder, og ifølge statistikkerne er kun 7 % af ofrene mænd. Der er en formodning om, at antallet af ofre af æresdrab er stigende. Manglen på en generel anerkendt definition af æresrelateret vold fører til uklarhed om statistik og ikke mindst om definitionen af kulturel tolerance for vold og vold baseret på religion. Uklarheden har i nogle tilfælde også ført til idéen om, at æresrelateret vold skulle være en vestlig rationalisering og forklaring på visse kultur- betingede former for vold. Stereotype ideer om maskulinitet er udbredte og har resulteret i visse antagelser om mænd og drenge. Det er dog vigtigt at huske, at drenge også er udsat for æresrelateret vold og æresrelaterede konflikter, selv om det ikke sker i samme omfang som for pigerne. Præcise officielle tal om dette er ikke tilgængelig i Storbritannien. Hvis mænd kun bliver betragtet som voldelige aggressorer, forbliver de en tavs, marginaliseret gruppe, som vi på mange måder ikke ved så meget om. Samtidig ved vi, at drenge bliver udsat for fysisk vold, seksuel vold, partnervold, prostitution og seksuel udnyttelse. Der findes muligvis forskellige konsekvenser for mænd og drenge, der bliver udsat for overgreb. Forskning i mænds oplevelse af overgreb tyder på, at mandlige ofre betragter deres oplevelse som tegn på, at de er svage og hjælpeløse. De bliver ofte forhindret i at søge hjælp og at indrømme, at overgreb har fundet sted på grund af mandlig stoicisme og stereotypiske holdninger hos fagfolk om, at mænd er aggressorerne, mens kvinderne er ofrene. Mens børn af begge køn som ofre tydeligvis er underkastet de involverende voksne, er konsekvensen af æresrelateret vold anderledes for drenge på grund af dens komplekse natur. Drenge kan blive udsat for tvangsægteskab, samt trusler og psykisk vold, især når der er (en formodning om at) pågældende er homoseksuel. Drenge kan ligeledes lide under det undertrykkende system, der forventer at de påtager sig rollen som gerningsmænd, der aktivt kontrollerer, bevogter og undertrykker kvindelige familiemedlemmer. Unge mænd i familien kan tvinges til trusler, vold, straf og i nogle tilfælde drab, for at opretholde familiens ære og etablere dens patriarkalske status. De kan på grund af deres unge alder blive brugt til at kunne gøre disse ting straffeløst, og modstand mod at udføre deres pligt og påtage sig deres rolle kan medføre repressalier fra familien og netværket. De kan ligeledes under deres opvækst være uforsætlige medspillere i undertrykkelsen og volden, kun for senere at finde 10 11

7 ud af, hvilke konsekvenser dette medfører for både dem selv og andre familiemedlemmer. Alle disse ovennævnte sager kan have nogle særlige følger for de involverede og kan i nogle tilfælde også forventes at medføre psykisk og fysisk traume. Vi burde overveje at kigge lidt nærmere på den måde drenge og unge mænd agerer i disse situationer, og på den diskussion der føres om dem. Der er mulighed for videre analyse og forskellige perspektiver med alt fra evolutionistiske og logiske kulturelle analyser dog ikke kun ud fra indgangsvinklen af gerningsmanden. Vi mener, at drengenes usynlighed ikke kun handler om gerningsmand offer -dualiteten, men lige så meget om indvirkningen af livsvilkår præget af ære og vold. På nuværende tidspunkt ved vi lidt om mændenes eget perspektiv i denne kontekst, selv om antropologer har forsøgt at undersøge emnet for at forstå forskellige kulturer bedre. Direkte etnografisk forskning er udfordrende og vanskelig, men vi bliver nødt til at kigge på drengenes egne holdninger og perspektiver frem for at antage et eurocentrisk outsiderperspektiv for at forklare og bevise noget om disse sager, selv om det også har vist sig at være nyttigt og oplysende i nogle af sagerne. Drenge og unge mænd som gidsler Man kunne også tænke den tanke, at nogle drenge og unge mænd holdes som gidsel af æresbegrebet i deres familier. Dette medfører interessante spørgsmål såsom: hvad føler mandlige gerningsmænd egentligt i disse sager? Føler de vrede, aggression, forsæt til at skade nogen, had, morderiske følelser? Hvad med følelser som tvang, angst, bekymring, dilemma, kærlighed og pres? Disse modsigende følelser kunne være en del af denne gidselsituation i et kulturelt betinget system af vold, men der er lavet meget lidt forskning på dette område. Forskning omkring gidselsituationen har indtil videre for det meste været fokuseret på Stockholmsyndromet, hvor gidslerne tilpasser og knytter sig til dem, der holder dem gidsel som reaktion på langvarende, uundgåelige og truende situationer. Resultatet bliver for individet en mekanisme til overlevelse, et forsøg på at opretholde egen status og reducere følelser af hjælpeløshed og fare. De processer, via hvilke drenge bliver til gerningsmænd i sager om æresrelateret vold, bærer en lighed til gidsel situationen og gør, at den, der holdes gidsel, skal sikre sin overlevelse i familien, kulturen og systemet af ære. Stockholm-syndromet er i de seneste år blevet sammenlignet med partnervold, børnemishandling og med de konsekvenser fagfolk, der arbejder med sager om børnemishandling. Der er indtil videre dog ikke blevet forsket i dens mulige forbindelse med æresrelateret vold. Mere forskning i dette kunne muligvis være et skridt videre på vejen til at forklare de mange og komplekse adfærdsmønstre, dynamikker og trusler forbundet til æresrelateret vold og kunne øge vores forståelse for dens konsekvenser på drenge og unge mænd i æreskulturer. Uddannelse som udvej Interview med forfatter Aydin Soei af Maria Farver. Tidl. bragt i LOKK Nyt 2011 Der skal brydes med selvopfyldende profetier og ghettoidentitet til fordel for bedre uddannelser, hvis udviklingen for unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund i socialt udsatte områder i Danmark skal vendes. Det mener journalist og forfatter Aydin Soei. Det er ikke altid nemt at være ung mand, tilhøre en etnisk minoritet og vokse op i de områder, der i offentligheden er bedst kendt som indvandrerghettoer. Områderne er overrepræsenteret i arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikkerne, og ifølge Soei, oplever mange af de unge mænd, at de ikke har samme muligheder som deres jævnaldrende for at opnå anerkendelse som ligeværdige medborgere i samfundet. Frustrationen over den manglende anerkendelse fra resten af samfundet kommer i nogle tilfælde eksplicit til udtryk, som for eksempel i forbindelse med urolighederne på Nørrebro i februar Ifølge Soei er det for at ændre denne udvikling essentielt at udfordre det virkelighedsbillede, som mange af de unge mænd har. Den politiske og mediemæssige stigmatisering af de udsatte boligområder bidrager paradoksalt til en ghettoidentitet og til selvopfyldende profetier blandt de unge i disse boligområder. Der er en hårfin balance mellem at italesætte problemerne i de udsatte boligområder, og til at forvanske billedet af virkeligheden i disse områder. Det afgørende er at insistere over for de unge, at flertallet i deres boligområder rent faktisk tager uddannelser og kommer i job, hvorfor de ikke er mønsterbrydere og undtagelser, hvis de bliver ingeniører og tømrere de er undtagelser, hvis de bliver hardcore kriminelle. Kun sådan kan man bryde de selvopfyldende profetier, udtaler Soei. Uddannelse er i den forbindelse en afgørende faktor. Med en uddannelse får de unge nemlig muligheden for at ændre deres livsvilkår. De kan få et arbejde og skabe sig en position i livet, som ifølge Soei, kan være med til at give selvrespekt og status. Det er især de unge drenge, der halter efter pigerne i øjeblikket i folkeskolen. Soei forklarer, at det blandt andet kan hænge sammen med, at drengene stillet over for skolens boglige krav, som de måske føler, de ikke kan leve op til, er mere tilbøjelige til at danne anti-skolekulturer og drengegrupper, hvor de fremherskende normer ikke nødvendigvis er de samme som skolen eller samfundets, eksempelvis kan de fagligt holde hinanden nede ved at beskylde de mere pligtopfyldende eller flittige elever for at være stræbere eller dukse. Det der giver status i drengegruppen, er ikke nødvendigvis lig med de værdier, som skolen og samfundet tilstræber, men fra et elevperspektiv kan ballade og trods være udtryk for en rationel adfærd fordi det giver status blandt de andre børn, fastslår han. Denne udvikling skal måske også ses i lyset af, at mange af de ressourcestærke beboere i disse områder vælger at sende deres børn på andre skoler. Hvis udviklingen med de stadig mere socialt og etnisk opdelte folkeskoler ikke vendes, er det en kamp op ad bakke. Skolerne i de udsatte boligområder er sakket bagud bl.a. fordi mange af de ressourcestærke beboere i 12 13

8 lokalområderne fravælger dem, fortæller Soei. Der er således flere områder, hvor der kan sætte ind, hvis forholdene for de unge drenge med etniske minoritetsbaggrund skal forbedres, og udviklingen i de socialt udsatte boligområder skal vendes. På LOKKs konference drengenes rolle den 17. november vil Aydin Soei, som en af oplægsholderne, fortælle mere om de unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund og de udfordringer, som de møder i deres hverdag. En undersøgelse om omfanget og arten af social kontrol blandt nydanske unge Af chefkonsulent Helle Rahbæk Asserhøj, Als Research og specialkonsulent Ditte Wenzel, Social- og Integrationsministeriet I november 2011 offentliggjorde Social- og Integrationsministeriet en rapport med resultaterne af en stor undersøgelse af social kontrol blandt nydanske unge. Undersøgelsen viser, at mange unge nydanskere er udsat for social kontrol, især når det handler om kærester, sex og valg af partner. Undersøgelsen viser også, at pigerne på næsten alle områder er mere socialt kontrolleret end drengene. Desuden viser undersøgelsen, at mange af de nydanske unge selv har holdninger, der understøtter social kontrol. Nogle af de faktorer der har betydning for den sociale kontrol er familiens ære og religion. Undersøgelsen viser således, at hensynet til familiens ære er en stærk faktor i forhold til at være socialt kontrolleret, ligesom undersøgelsen viser, at nydanske unge med muslimsk baggrund på en række områder er mere udsat for social kontrol end nydanske uden muslimsk baggrund. Også forældrenes beskæftigelse spiller ind - således at nydanske unge med begge forældre eller mor i beskæftigelse på en række områder er mindre socialt kontrolleret end unge med ingen forældre eller kun far i beskæftigelse. Ses der på, hvem der udøver den sociale kontrol er de nydanske unge primært udsat for social kontrol af deres forældre og herudover af mandlige familiemedlemmer. Undersøgelsen er lavet af analysefirmaet Als Research, som har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i folkeskolens ældste klasser, på ungdomsuddannelser og blandt unge uden for uddannelsessystemet. I alt har ca unge mellem15 20 år deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er primært gennemført i de største byer i de fem regioner, hvor koncentrationen af unge nydanskere er forholdsvis stor. Undersøgelsen har haft fokus på tre områder af social kontrol; nemlig for det første parforhold, seksualitet og køn, for det andet hverdag og livsstil samt for det tredje tvang, vold og overvågning. I rapporten er der desuden lavet et indeks for social kontrol inden for de tre områder, idet det kan være vanskeligt at få greb om den sociale kontrol, når man ser isoleret på de enkelte spørgsmål. Indekset består af fem spørgsmål, der er valgt som indikatorer på social kontrol inden for hvert fokusområde. Indekset reducerer således kompleksiteten i de mange spørgsmål til ét vægtet mål. Kærester, sex og partnervalg Undersøgelsen viser bl.a., at der foregår en omfattende social kontrol af nydanske unge, hvad angår kærester, seksuelle relationer og valg af partner. F.eks. er 92 % af efterkommerpigerne socialt kontrolleret på disse områder, heraf er 39 % udsat for stærk social kontrol og 53 % for lettere social kontrol. For indvandrerpigerne er tallene en smule lavere. Indvandrerdrengene er dem, der er mindst kontrolleret på dette område. Dog er stadig 79 % af indvandrerdrengene socialt kontrolleret, heraf er 20 % udsat for stærk social kontrol. Til sammenligning er ingen etnisk danske unge udsat for stærk social kontrol, og 8 % er udsat for lettere social kontrol i forhold til kærester, seksuelle relationer og valg af 14 15

9 partner. Undersøgelsen viser, at kun omkring hver fjerde nydanske pige må have en kæreste. Selv om drengene har større frihed på dette område, er det stadig under halvdelen, der må eller tror at de må have en kæreste. Kun få procent af de nydanske unge må have en kæreste af samme køn. De fleste unge tillægger det selv stor betydning at have indflydelse på valg af partner også flere end der oplever at have det. Cirka en fjerdedel af de nydanske unge i undersøgelsen oplever, at deres forældre i høj grad er med til at vælge partner for dem, og ligeså mange frygter, at familien vil gøre det imod deres vilje. Hverdag og livsstil Temaet hverdag og livsstil dækker bl.a. uddannelse, valg af venner, fritidsaktiviteter mv. Den sociale kontrol på disse områder er langt mindre end i forhold til parforhold og seksualitet. Langt de fleste nydanske unge vælger selv deres uddannelse og venner, de deltager i skolens aktiviteter og fravælger ikke systematisk fag i undervisningen. Der er dog stadig en mindre gruppe, der på afgørende områder har mindre frihed og flere forbud end både andre nydanske og etnisk danske jævnaldrende. F.eks. er der dobbelt så mange nydanskere som etnisk danske unge, der ikke må deltage i udvalgte sociale aktiviteter. Særligt fravælges fester med alkohol og fester, hvor der både deltager drenge og piger. Der er lidt flere indvandrere end efterkommere, der oplever social kontrol i forbindelse med uddannelse, fritid og opdragelse. Indekset for social kontrol i forhold til hverdag og livsstil viser, at 21 % af efterkommerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 1 % udsat for stærk social kontrol og 20 % for lettere social kontrol. Tallene for efterkommerdrengene er næsten de samme. For indvandrerpigerne er 28 % socialt kontrolleret, heraf er 4 % udsat for stærk social kontrol og 24 % for lettere social kontrol. For indvandrerdrengene er tallene lidt lavere. Til sammenligning er ingen etnisk danske unge udsat for stærk social kontrol og 5 % udsat for lettere social kontrol i forhold til hverdag og livsstil. Tvang, vold og overvågning Det er både piger og drenge i denne undersøgelse, der oplever tvang, vold og overvågning, men drengene dog i størst antal. Indekset viser, at 27 % af efterkommerdrengene er socialt kontrolleret på dette område, heraf er 3 % udsat for stærk social kontrol og 24 % for lettere social kontrol. Tallene for indvandrerdrengen er en smule lavere. For indvandrerpigerne er 20 % socialt kontrolleret, heraf er ingen udsat for stærk social kontrol. Tallene for efterkommerpigerne er næsten de samme. Mønsteret er, at de nydanske piger er mere udsat for overvågning og tjek af mobil, mail, tasker osv., mens de nydanske drenge er mere udsat for at blive presset til at kontrollere søskende, trusler om vold og fysisk vold. Cirka 3 % er udsat for overvågning og cirka 8 % er udsat for kontrol af mail, mobil, computer, taske. Resultaterne viser desuden, at de etnisk danske unge i forhold til tvang, vold og overvågning i næsten lige så høj grad er udsat som de nydanske unge; 2 % af de etnisk danske unge er udsat for stærk social kontrol og 15 % udsat for lettere social kontrol. Det er særligt oplevelser med trusler om vold og fysisk vold, der giver udslag i svarene fra de etnisk danske unge. Dette er overgreb, der ikke entydigt kan kædes til social kontrol, og som kan handle lige så meget om magt og afmagt og dysfunktionelle familierelationer som om æresrelateret adfærdsregulering og normtilpasning. Hvad mener de unge selv? Undersøgelsens svar viser, at mange af de nydanske unge selv deler holdninger, der understøtter social kontrol. Mens de fleste tager afstand fra, at familien skal vælge de unges uddannelse og fremtidige partner, mener over to tredjedele, at det er vigtigt, at pigen har sin mødom intakt ved indgåelse af ægteskab. Ligeledes mener en tredjedel af efterkommer- og indvandrerdrengene, at piger og drenge ikke skal have frihed til at gøre de samme ting. Særligt blandt drengene er der holdninger, der understøtter social kontrol. Den fremadrettede indsats Det går altså for langt størstedelen af de unge godt i forhold til uddannelse og hverdag, men de fleste unge har store udfordringer i forhold til selv at kunne vælge, når det gælder parforhold og seksualitet. Der ligger således en kæmpestor opgave foran os, der handler om at hjælpe de unge og om at flytte holdninger. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men kræver en kontinuerlig indsats - det er det lange seje træk vi skal tage og der er brug for alle gode kræfter. Regeringen har netop sammen med de øvrige satspuljepartier i Folketinget indgået aftale om at afsætte 24 mio. kr. til en national strategi mod æresrelaterede konflikter. Strategien skal ligge klar først i det nye år. Udarbejdelsen af strategien vil ske med inddragelse af de eksperter og praktikere, der har særlig viden på området, så det sikres, at relevant erfaring og viden indgår i den fremadrettede strategi. Strategien forventes at indeholde indsatser vedrørende bl.a. forebyggelse, oplysning og holdningsbearbejdning i forhold til de unge og deres forældre, opkvalificering af fagfolk, støtte til de unge, samarbejde og koordinering mellem myndigheder og andre organisationer, genopdragelsesrejser og internationalt samarbejde samt viden og forskning. Strategien skal bl.a. være med til at sikre, at vi når ud i skolerne, ungdomsuddannelserne, klubberne og foreningerne. Vi skal nå både de unge og forældrene, og vi skal have civilsamfundet og kvindebevægelsen med. Lærere, pædagoger, krisecentermedarbejdere og politifolk skal kende problematikken og være klædt på til at håndtere den, så ingen unge bliver ladt i stikken, når de står i disse problemer. Ære og og konflikt 16 17

10 Når unge får ordet - om ære, ligestilling & kærester Af Lion Rokx, Dialogkorps vedrørende æresrelaterede konflikter, Social- og Integrationsministeriet I september 2009 etablerede det daværende Integrationsministerium Dialogkorpset om æresrelaterede konflikter - et projekt som har til formål at holdningsbearbejde nydanske unge i forhold til emner som ære, kønsligestilling, ægteskab mm. Inspireret af et lignende projekt i Sverige, Sharafs hjältar, var tanken at uddanne rollemodeller, som på baggrund af deres egne erfaringer skulle møde andre unge og gå i dialog om ære, social kontrol, kønsligestilling, ægteskab osv. Rollemodellerne skal desuden oplyse de unge om deres rettigheder og muligheder og tale med de unge om de konflikter, der kan opstå med familien på disse områder. Dialogkorpset blev etableret som et projekt målrettet til mænd og bestod i begyndelse af 10 unge mænd. Det blev dog hurtigt klart, at det ikke kun var drengene og mændene, som havde behov for og kunne have gavn af at snakke om ære, social kontrol, kønsligestilling mv. Korpset blev derfor udvidet med kvinder i Korpsets medlemmer har meget forskellige baggrunde, kommer fra forskellige lande, har forskellige erfaringer i forhold til problemerne og forskellige tilgange til for eksempel religion mv. Rollemodellerne fra Dialogkorpset har en bred viden om området, baseret på egne erfaringer og på kendskab til andre, der har oplevet disse problemer. Mange oplever konsekvenserne af at leve under regler, som er defineret af familien og familiens netværk, eller de tager konsekvensen og bryder med familien. Rollemodellernes viden om og egen erfaring gør, at rollemodellerne har nemmere ved at læse de unge og kan stille spørgsmål, som giver mulighed for at sætte en refleksion i gang hos de unge. Rollemodellerne deltager i et uddannelsesforløb, der omfatter undervisning i menneskerettigheder, kønsligestilling, æresbegrebet, præsentationsteknik, konflikthåndtering mv. Udfordringer i forhold til at komme i dialog med de unge? Emnet er meget tabubelagt; man snakker almindeligvis ikke om ære mv. i familierne og slet ikke med andre. Dialogkorpsets erfaringer viser dog, at de unge meget gerne vil debattere ære og andre beslægtede emner. Der skal skabes plads til forskellige holdninger. Holdninger skal ikke fordømmes, men udfordres med henblik på at få sat gang i en refleksion hos den unge, som skaber basis for ændringer. Dialogbaseret holdningsbearbejdelse i stedet for belæring ; vi tror ikke, at vi flytter holdninger ved at definere, hvad der er de rigtige og forkerte synspunkter. Det er vigtigt at skabe trygge rum, hvor alle kan tale frit, uden at det har konsekvenser efterfølgende. Unge kender til begreber som ære, skam, ligestilling, mv. men de er ofte ikke bevidst om hvilken rolle begreberne spiller i deres hverdag. Det er ofte først, når en ung bryder familiens grænser, at de unge oplever, hvad ære og skam betyder for deres livsudfoldelse Overvejelser i forhold til holdningsbearbejdelse Hvordan skaber vi plads til alle synspunkter, og hvordan undgår vi, at vi mister dialogen med dem, der har holdninger langt fra vores egne? Vi behøver ikke være enige, men skal igennem spørgsmål og dialog forsøge at sætte spørgsmål ved andres udtalelser. Mange små skridt er godt, men vi må ikke glemme slutdestinationen; Vi skal på den ene side passe på med for hurtigt at være tilfreds med små fremskridt, på den anden side skal vi huske, at vi er oppe imod tusinde års kultur. Det er ikke kun drenge, som holder fast i mønstrene; Pigerne er i høj grad med til at fastholde mønstrene. Det hører vi fra både pigerne selv, men også fra drenge, som ønsker forandringer i kønsroller mm. Være obs. på drengenes dobbeltrolle; Vi skal tale med drengene om de forventninger, der er til dem fra familiens side og samtidig være opmærksomme på, at drengene også er ofre for social kontrol. Alle skal være med i debatten; Betydningen af at diskutere disse emner med etnisk danske unge er stor, fordi vi gerne vil have, at de unge med dansk baggrund spørger ind til Fatimas og Mohammeds problemer og holdninger. Andre unge kan nemlig hjælpe de unge, som har problemer, men som ikke taler om dem. Tabuerne på området kan også brydes igennem denne tværkulturelle dialog. Udfordringer med af få forældrene på banen; Vi skal have forældrene med. Dialogkorpset har allerede fokus på det, men vil øge dette fokus yderligere. Dialogmetode Sharaf og monopolet Dialogkorpset har udviklet en dialogmetode Sharaf og monopolet, inspireret af DRs radioprogram Mads og Monopolet. Metoden går ud på, at de unge læser modificerede og anonymiserede cases fra det virkelige liv om unge, som har stået i en æresrelateret konflikt. Efterfølgende sættes der gang i debatten med udgangspunkt i de dilemmaer, som casene illustrerer. De unge debatterer forskellige vinkler på sagen og mulige løsningsforslag drøftes. Efter debatten samles der op, og løsningsforslagene opsummeres. De unge bliver også orienteret om de hjælpetilbud, der er

11 De unges dilemmaer Ingen eller dårlig dialog med forældrene om disse emner Der snakkes ikke nok om disse emner i familierne. Ved at debattere med de unge og forældrene, håber Dialogkorpset at kunne bidrage til en bedre dialog i familierne, som kan have betydning i forhold til forebyggelse af konflikter. Dobbeltliv Mange unge har fortsat to liv, med to profiler på Facebook osv. For mange unge kan det fungere i en periode, men i længden er det en skidt løsning. Vi skal derfor bidrage med andre løsningsforslag. Gruppepres og sladder iblandt de unge Mange unge fortæller, at der sladres på livet løs, og mange er med til det. Vi gør meget ud af at bevidstgøre de unge om konsekvenserne af sladder. Budskabet er, at de unge ved at sladre er med til at skabe problemer for andre. Manglende viden om seksualitet, samt emner som religion, rettigheder, lovgivning mv. Der skal formidles mere viden om seksualitet, men også hvad ære betyder, hvilke rettigheder man har osv. Ved at have bedre styr på disse emner, er de unge bedre klædt på til at tage en snak med deres familier. Ingen eller dårlig dialog med deres etnisk danske kammerater Danske unge skal på banen og spørge ind til deres kammerater. De kan tilbyde støtte til nydanske unge, som kæmper mod traditioner, de bliver underlagt, men ikke ønsker at praktisere. Alt eller intet tankegang Verden er ikke sort-hvid, man er ikke enten en god eller en dårlig pige, der er mange nuancer ind imellem. Disse nuanceringer mangler til tider i debatten. Holder selv fast i traditioner og kulturelle mønstre Vi kan kun hjælpe de unge og skabe forandring, hvis de ønsker forandringer og er villige til at kæmpe for dem. Denne kamp skal de unge være bevidst om. Dialogkorpset er primært aktivt i folkeskolens ældste klasser, på ungdomsuddannelser, klubber for unge mv. men vil i den kommende tid fokusere endnu mere på at komme i dialog med forældre. Siden 2010 her der været et tæt samarbejde med Turnéteatergruppen Opgang2, hvor Dialogkorpset bruger teaterstykker som oplæg til en debat om og begrebsintroduktion til ære, kønsligestilling mm. Vi holder også oplæg for fagfolk og oplever i den forbindelse bl.a., at fagfolk får mulighed for at stille spørgsmål til rollemodellerne, som de ikke tidligere har vidst, hvor de skulle gå hen med. Man kan få besøg af Dialogkorpset ved at kontakte udgående konsulent Lion Rokx, Social- og Integrationsministeriet på tlf eller pr. mail; lnr@sm.dk. Det er gratis at få besøg af korpset. Livet i andre rammer vilkår og trivsel for minoritetsetniske homoseksuelle Af kommunikationsansvarlig Fahad Saeed, Sabaah Det er en kendsgerning, at der selvfølgelig også findes homoseksuelle blandt den minoritetsetniske del af den danske befolkning. Men hvad gør man, hvis man lever under vilkår hvor seksualitet og kærlighed kun findes og er accepteret i den heteroseksuelle version og i det tilfælde kun inden for ægteskabets rammer? Livet for minoritetsetniske homoseksuelle, kan være enormt udfordrende, da man er stillet overfor en række udfordringer, der gør, at mange må vælge et liv med fornægtelse, skyld og skam. Men på trods af disse udfordringer, så er der en stor del af de minoritetsetniske homoseksuelle, der vælger at trodse deres omstændigheder, og en stor del af dem kan man finde i foreningen Sabaah, der er en forening for minoritetsetniske LGBT (bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle) personer. Hjemme er det mor og far, der bestemmer Sabaah er en forening der arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT personer med minoritetsetnisk baggrund. Dette har udmøntet sig i sociale, kulturelle og politiske aktiviteter af forskellig karakter. Foreningens primære fokus er på at skabe et socialt rum, hvor man på en uforpligtende måde kan møde andre, som man kan spejle sig i. På den måde er foreningen med til at skabe et frirum, et såkaldt safespace hvor man ikke er bundet af omverdenens regler og mødes på lige vilkår. Da Sabaah i 2009 faciliterede en menneskerettighedskonference i Jordan, mødtes vi med flere bøsser og lesbiske fra hele Mellemøsten. Mange af deltagerne var fra Beirut og lever et liv, hvor deres familie ingen problemer har haft med deres seksualitet. Libanon har også en national forening for LGBT personer og op til flere barer og diskoteker for homoseksuelle. Det er ud fra dette udgangspunkt, at en af deltagerne fra Libanon spurgte os om vilkårene for vores medlemmer i Danmark; For hvad er problemet, når nu I har loven til at beskytte jer? Kan I ikke bare gøre, hvad I vil?!. Hvad den delegerede måske med vilje overså var, at selvom vi i Danmark er beskyttet af den danske lovgivning, så er langt de fleste minoritetsetniske homoseksuelle underlagt deres forældres ønsker og krav. Selvom den pågældende deltager syntes, det er tåbeligt, at mange minoritetsetniske homoseksuelle vælger at leve et liv i det skjulte, så er der rigtig mange, der opfatter det som deres eneste valg. Langt de fleste af Sabaahs medlemmer kommer fra lande i Mellemøsten og Nordafrika, eller fra Tyrkiet, Indien og Pakistan. Det er ikke alle, der er vokset op i religiøse hjem, men for størstedelen gælder det, at man ikke bryder med fællesskabets normer. Sex og kærlighed hører til inden for ægteskabets rammer, og her er det i langt de fleste tilfælde også mor og far, der bestemmer, hvordan det skal forløbe. De er således bundet af kulturelle, og religiøse normer, vores forældre har taget med sig fra de lande, vi kommer fra. Mange af disse lande har udviklet sig, men mange forældre står stille, i et slags kulturelt status quo, hvor familie og venner er med til at forstærke og fastholde eksisterende normer og bånd. Strategier for udlevelse af sin seksualitet For langt de fleste bliver strategien at blive i skabet og udleve deres seksualitet i det skjulte. Der er selvfølgelig mange måder at være i skabet på. Nogen har homoseksuelle venner, måske endda en kæreste og lever på mange måder et åbent homoseksuelt liv, bortset fra 20 21

12 at familien og ens bagland ikke er bekendt med ens seksualitet. Andre lever deciderede dobbeltliv som biseksuelle mænd eller kvinder, med ægtefælle og børn. Men så er der den gruppe af unge drenge og piger, vi ser i Sabaah, der fuldt ud vedkender sig deres seksualitet. Mange i denne kategori har ofte måtte tage drastiske skridt og træffe absolutte valg pga. deres ærlighed om deres seksualitet. Nogle af disse modige mennesker har måtte sige farvel til familien, da der ikke har været mulighed for at opnå kompromis. Når familiens rygte er på spild, oplever mange en enorm stor skam forbundet med deres børns åbenhed om deres seksualitet. Mange homoseksuelle fortæller, at der i deres hjem ikke er plads til debat, og at deres forældre opfatter homoseksualitet som noget, der er så perverst, at man sidestiller det med pædofili. For enden af regnbuen På trods af de svære omstændigheder langt de fleste minoritetsetniske homoseksuelle står overfor, så er det de færreste, der vil opfattes som de stakkels homoseksuelle muslimer. I Sabaah ser vi en enorm styrke og et livsmod hos mange af vores medlemmer, der kun kan beundres. Mange finder et netværk, der stiller dem stærkere i deres egen proces, og de opnår kompetencer, som er dem til nytte i flere aspekter af deres liv. Selvom der har været en manglende accept fra familie og bagland i starten, så er der ofte mange, der opnår et kompromis med deres bagland. Derudover ser vi også at en del i foreningen springer ud i en meget ung alder. Flere af de medlemmer, der er sprunget ud over for deres familier, er under 20 år. Med udbredelsen af internettet finder de unge hurtigt de informationer, de skal bruge og har også deres første møde med en anden seksualitet via internettet. Vejen frem I Sabaah plæderer vi ikke for, at man skal springe ud af skabet. Det er vigtigt, at man har mulighed for selv at nå til de erkendelser, der passer til ens egen livsramme. Hvad der er rigtigt for en person, behøver derfor ikke at være rigtigt for en anden person. På den måde er en vigtig del af vores projekt også at oplyse om de nuancer, der findes i verden. Der findes ikke en måde at leve sit liv på, og der findes ikke kun én måde at udleve sin kærlighed på. Målet for Sabaah er selvfølgelig at homo-, bi- og transseksuelle minoritetsetniske personer også bliver set, hørt og anerkendt af deres familie og bagland, og at vi ser en ende på homofobi, stigmatiserende adfærd og manglende forståelse. Men vi ved, at vi ikke opnår vores mål ved at banke døre ind på moskéerne. Vejen frem er fyldt med dialog, og alliance skabende samarbejde med personer, grupper og foreninger, der kan være med til at rykke grænser og ændre holdninger. Vejen frem er måske lang - men ikke umulig. Har du lyst til at vide mere om Sabaah kan du læse mere på: Fahad Saeed er kommunikationsansvarlig i Sabaah. Sabaah er en forening for og af LGBT personer med minoritetsetnisk baggrund. Foreningen arbejder socialt, kulturelt og politisk for at forbedre målgruppens vilkår. Foreningen har eksisteret i snart seks år, og i dag arbejder foreningen bl.a. med rådgivning og opbygningen af et safespace for målgruppen. Om Konferencen drengenes rolle Den 17. november 2011 afholdt LOKK sammen med Social- og Integrationsministeriet konferencen drengenes rolle i Odense. Flere end 250 fagfolk med vidt forskellige faglige baggrunde fra Danmark deltog i konferencen. Konferencen skulle rette opmærksomheden på drenge og unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever æresrelaterede konflikter i familier hvor ære og tradition er omdrejningspunktet. Konferencen havde som formål at danne et nuanceret billede af de vilkår disse drenge og unge mænd lever med i det danske samfund. LOKK møder en del af disse drenge og unge mænd i rådgivningen om æresrelaterede konflikter, som med støtte fra Social- og Integrationsministeriet har været et gratis og landsdækkende tilbud siden Kompleksiteten af de dilemmaer disse unge kan stå i, deres dobbelte rolle i æresrelaterede konflikter som både gerningsmand og offer, samt de forventninger og holdninger de mødes med i det danske samfund og selv har, blev til konferencen belyst af forskellige oplægsholdere fra ind og udland. Det skulle til konferencen dog ikke kun handle om de velkendte fortællinger om vold, kontrol og overgreb. De gode fortællinger om drenge og unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund i det danske samfund skulle der også være plads til. LOKK håber, at have bidraget til et mere repræsentativt og nuanceret billede af de vilkår nogle drenge og unge mænd lever med i Danmark, når de bliver konfronteret med æresrelaterede konflikter. LOKK takker konferencens oplægsholdere for deres bidrag på selve konferencen, samt for deres artikler som er samlet i dette artikelhæfte. Ønskes der flere eksemplarer, kan dette artikelhæfte rekvireres gratis ved henvendelse til LOKKs sekretariat

13 Kontakt og information Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder en landsdækkende telefonisk, personlig rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Den personlige rådgivning kan foregå i LOKKs kontorer i København eller Vejle, eller der, hvor den unge færdes til hverdag. LOKK tilbyder ligeledes sparring med professionelle rådgivere i forhold til æresrelaterede konflikter i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Endvidere tilbydes gratis oplæg for professionelle i hele landet. Formålet med oplæggene er at opkvalificere medarbejdere i forhold til æresrelaterede konflikter. På og findes mere information samt adgang til en værktøjskasse med råd og vejledning til professionelle til håndtering af æresrelaterede konflikter. Rådgivning til professionelle Hverdage kl på Rådgivning til unge Døgnåben hotline på samt brevkasse på Rådgivning til forældre Hverdage kl samt onsdag kl på LOKKs rådgivninger bliver varetaget af professionelle rådgivere, er landsdækkende og gratis. 24

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere