Hvad vil der være tilbage til fremtiden? virksomhedsarkiver i en digital tidsalder
|
|
- Christen Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad vil der være tilbage til fremtiden? virksomhedsarkiver i en digital tidsalder AF JACOB HALVAS BJERRE, HENRIK KNUDSEN OG TINE WEIRSØE Denne debatartikel ser nærmere på digital bevaring, herunder specielt på danske virksomheders praksis på dette aktuelle område. Forfatterne gør status på, hvordan virksomhederne i dag forholder sig til nogle af de mange udfordringer, som digital bevaring rummer, og der gøres opmærksom på den uensartede digitale bevaring i virksomheder. Problemerne adresseres både i et generelt perspektiv og gennem en række erfaringsbaserede scenarier. De eksisterende digitale tilbud, der i dag står til rådighed for virksomheder med et bevaringsbehov, skitseres kort. Dette leder frem til en diskussion vedrørende de fremtidige udfordringer, som både virksomheder, samfund og historikere vil stå overfor, hvis der ikke snart gøres en aktiv indsats for at gemme mere digital dokumentation for eftertiden. Slutteligt peger vi på mulige løsninger, der kan være relevante at overveje blandt historikere, arkivarer, dokumentationsspecialister og virksomheder. Introduktion fra papir til bit Private virksomheder er i de sidste 25 år gået fra primært at arbejde, tænke, videndele og kommunikere på papir til at gøre det hele digitalt. Næsten al information skabes, videreformidles og gemmes nu digitalt. Det, der bliver gemt, vil være en del af det materiale, der i fremtiden vil være til rådighed, når virksomhedens historie skal rekonstrueres. Det har både samfund, virksomheder og historikere en stor interesse i. Men bliver de relevante dokumenter gemt til fremtidig brug? Svaret er både et ja og et nej. Ja, fordi majoriteten af de største danske virksomheder aktivt benytter en retentionplan. I planen beskrives og klassificeres de forskellige dokumenter, mens der samtidig tages stilling til, hvordan og hvor længe dokumenterne skal opbevares. Normalt er retentionplanen basereret på juridiske og forretningsmæssige krav. Det kunne fx være forsøgsmateriale i en medicinalvirksomhed, kontrakter eller dokumentationen bag et patent. På nuværende tidspunkt bliver der derfor gemt et omfangsrigt digitalt materiale i de fleste større virksomheder. Svaret er også et Nej, fordi de store virksomheders retentionplaner meget ofte ender med, at den gemte dokumentation bliver slettet, når den ikke længere er relevant af forretningsmæssige eller juridiske årsager. Der kan samtidig være national lovgivning, der foreskriver, at data skal slettes. 1 Vi må desuden konstatere, at bevaringen af virksomhedens historie i mange tilfælde ikke er en Jacob Halvas Bjerre, f. 1973, ph.d.-studerende ved Rigsarkivet og CBS. Henrik Knudsen, f. 1974, seniorforsker, Rigsarkivet, Aarhus. Ph.d. i videnskabs- og teknologihistorie fra Aarhus Universitet og forfatter til bøger og artikler om blandt andet forskningspolitik, atomenergiforskning i Danmark, Niels Bohr og uraneftersøgningen på Grønland under den kolde krig. Tine Weirsøe, f. 1961, MBA, seniorkonsulent i Scandinavian Information Audit, ekstern lektor ved Master i Informationsforvaltning og Records Management, Aalborg Universitet/Københavns Universitet.
2 prioriteret værdi, og derfor er det historiske argument ikke en del af retentionplanen. Små og mellemstore virksomheder har i de fleste tilfælde ikke taget aktiv stilling til deres dokumentation eller digital bevaring. De gemmer efter behov og har sikret sig mod nedbrud ved at have en backup plan, og derfor sikres deres data ikke til fremtidig brug. Der er derfor stor risiko for, at der opstår mange sorte huller i den danske viden om virksomhedernes historie og udvikling. Vi vil med denne artikel sætte fokus på den uensartede digitale bevaring i virksomheder ved at gøre status på, hvordan virksomhederne forholder sig til emnet. Det vil vi gøre i et generelt perspektiv, men også gennem en række scenarier. Derudover vil vi vise hvilke digitale bevaringstilbud, der eksisterer i dag. Vi vil pege på de fremtidige udfordringer, som virksomheder, samfundet og historikere vil stå overfor, hvis ikke der gøres en aktiv indsats for at gemme mere digital dokumentation for eftertiden. Slutteligt vil vi forsøge at pege på de mulige løsninger, der kunne være relevante. Først må vi dog se lidt nærmere på, hvad digital bevaring er. Digital bevaring kan defineres som langtidsbevaring af digital information, der sikrer læsbarhed på sigt. 2 I princippet til evig tid og i praksis med henblik på tilgængeliggørelse og brug. Der pågår til stadighed en diskussion om hvilke metoder, der er de bedst egnede til dette. Den vil vi ikke gå ind i her. Det væsentlige er i denne sammenhæng, at der aktivt tages stilling til, hvordan materialet bevares. Det sidste er vigtigt, fordi vores programmer, computere og digitale muligheder hele tiden ændrer sig. Vil der eksempelvis altid være et program, der hedder Word? Sikkert ikke. Word er dog et godt eksempel på nogle af de udfordringer, som digital bevaring rummer. Programmet udkom første gang i 1983, og det er siden udkommet i mere end 40 versioner til forskellige styresystemer som DOS, Atari, Macintosch og Windows. 3 Digital bevaring skal altså tage højde for, at både hardware og software er under konstant forandring. Der er mange trin i digital bevaring, som vi ikke vil gå ind på her, men kort sagt, så er slutmålet for succesfuld digital bevaring, at vi uden problemer skal kunne læse fx en Word-fil fra Status på digital bevaring i virksomhederne Det er ikke muligt at give en komplet oversigt over digital bevaring i virksomhederne, fordi en sådan ikke eksisterer. Derfor er det følgende et kvalificeret skøn baseret på erfaring og kontakt til dansk erhvervsliv. Blandt små og mellemstore virksomheder tilsiger erfaringen, at regulerede virksomheder, altså virksomheder, der er underlagt mange lovkrav til dokumentation, oftest er dem, der har en strategi for digital bevaring. Det er primært virksomheder indenfor kategorierne life sciences (medicinalindustri, biotek, medico og lignende), offshore og energivirksomheder, kemisk industri samt transport og luftfart. Til denne gruppe hører også private IT-leverandører til virksomheder med forsyningspligt og store offentlige institutioner som Forsvaret og Rigspolitiet. Langt de fleste virksomheder i den nævnte gruppe har integreret digital bevaring i deres records management strategi. Skønsmæssigt har omkring 25 % af de større, kendte danske virksomheder indenfor life sciences, industri, shipping, fødevarer, beklædning og lignende allerede nu digital bevaring, som en del af deres historiske arkiv. Yderligere er omkring 25 % i skrivende stund i gang med at udarbejde en digital bevaringsstrategi. Hos de sidste 50 % er digital bevaring ikke en del af det historiske arkiv eller også har virksomheden ikke et historisk arkiv. De virksomheder, der ser bevaring af digitalt materiale som en historisk værdi, er primært familie- eller fondsejede virksomheder, hvor fundatsen foreskriver en sikring af virksomhedshistorien. Her er det kontinuiteten og virksomhedens historisk baserede værdier fra 47
3 stifterne, som er blevet en del af virksomhedskulturen, der ligger til grund for bevaringen. Der kan naturligvis også være en vis personlig tilfredsstillelse i at sikre dokumentationen af et livsværk for eftertiden. Dermed udelukkes også en lang række virksomheder, nemlig dem som ikke er fondsejede, og har en fundats der sikrer historien, eller de virksomheder som ikke er drevet af stifterne eller efterkommerne. Derfor er der også mange større virksomheder, hos hvem historien forsvinder. I dette afsnit vil vi vise fire erfaringsbaserede scenarier, dvs. fire anonyme virksomheders konkrete måder at håndtere digitalt materiale på. 4 Først må vi dog forklare, at virksomheders dokumenthåndtering normalt er placeret i en records management afdeling, hvorfra dokumentationen efterfølgende kan overgå til et historisk arkiv (hvis virksomheden har et sådant), når de juridiske eller forretningsmæssige behov ikke længere er nødvendige for records management afdelingen. Som scenarierne vil vise, er der dog stor forskel på, hvordan integrationen mellem de to afdelinger er. Scenarierne viser også, at bevaringen af digitalt materiale for eftertiden er stærkt afhængig af, om der er oprettet et samarbejde mellem afdelingerne. De fire scenarier: 1. Det historiske arkiv og records management afdelingen er selvstændige afdelinger uden kendskab til hinanden. 2. Det historiske arkiv er organiseret udenfor virksomheden i et fonds- eller holdingselskab 3. Det historiske arkiv er organiseret tæt på direktionen i for eksempel et ledelsessekretariat eller i kommunikationsafdelingen 4. Det historiske arkiv er integreret i forretningsarkiverne/records management. Scenarie 1 En stor global virksomhed er underlagt en række varierende lovkrav i de lande, hvor den opererer. Der skal foreligge dokumentation for forskning, produktudvikling, produktion og markedsføring til brug for forsvar af både produkter og markedsføringstilladelser. Records management afdelingen er adskilt fra det historiske arkiv. De to enheder har ingen kontakt, og de er ikke opmærksomme på hinandens eksistens. Records management afdelingen har udviklet en digital bevaringsstrategi, der sikrer, at materialet bevares og er læsbart i mere end 75 år. Når det digitale materiale ikke længere skal bevares, bliver det slettet uden hensyntagen til eventuelle historiske værdier. Historiske værdier er ikke tænkt ind i records management strategien. Det historiske arkiv kender ikke praksis for dokumenthåndteringen i virksomheden, og det har ikke været involveret i records management afdelingens arbejde. Samtidig har records management afdelingen ikke kendskab til det historiske arkivs arbejde. Det digitale materiale, der bliver bevaret, bliver dermed kasseret efter brug og historien forsvinder, selvom virksomheden har kontrol og fokus på både sine dokumenter og digital bevaring. Scenarie 2 Det er ofte en udfordring at sikre en systematisk aflevering af digitale dokumenter fra nutiden, hvis det historiske arkiv er organiseret udenfor virksomheden eller forretningen. Det historiske arkiv vil i dette scenarie typisk have store samlinger af dokumentation i papirform og visse genstande. I praksis mangler det historiske arkiv adgang til virksomhedens vidensressourcer som fx intranet, intern telefonbog, retentionplaner og lignende. Det historiske arkiv har derfor også vanskeligt ved at overskue organisationsændringer, processer og nøglepersoner. 48
4 For at sikre den digitale bevaring skal det historiske arkiv både have en strategi, der er attraktiv for virksomheden og sikre sig individuelle afleveringsaftaler af digitalt materiale med ledelsen for hvert enkelt forretningsområde. Det er derfor særdeles vanskeligt at få indsamlet det relevante digitale materiale, samtidig med at virksomheden ikke prioriterer digital bevaring, fordi det ikke anses som en værdi. Følgende er et eksempel fra en stor global virksomhed: Forretningsstrategien fra 2005 beskriver, hvordan virksomheden frem mod år 2015 skal blive en af de tre største globale spillere indenfor branchen. Det skal opnås gennem aggressive opkøb af konkurrenter og andre relevante virksomheder i bestemte geografiske områder. Det historiske arkiv vurderer, at opfyldelsen af denne strategi er et indsatsområde, der vil være relevant for eftertiden. Arkivlederen kontakter derfor i 2004 de relevante personer i ledelsen og enheden for forretningsudvikling for at indgå en aftale, der sikrer indsamling og digital bevaring af den relevante dokumentation. Ledelsen betragter dokumentationen som konfidentiel og intern. De vil ikke umiddelbart aflevere den til det historiske arkiv, men vurderer, at den skal gemmes i records management afdelingen i 10 år. Arkivlederen går i stedet til ledelsen i holdingselskabet, som det historiske arkiv hører under. Ledelsen i holdingselskabet drøfter sagen med virksomhedens direktion, men desværre uden effekt. Arkivlederen kontakter også kommunikationsafdelingen, CSR, IT, juridisk afdeling og flere andre. Til trods for dette, er status i dag, et år før strategien er effektueret, at der endnu ikke er tilgået det historiske arkiv historisk værdifuldt materiale i digital form. Det ser ud til, at virksomheden når sine vækstmål på trods af finanskrisen, og samtidig har den ændret spillereglerne branchen i et globalt perspektiv. I fremtiden vil hverken virksomhed, samfund eller historikere kunne dokumentere den skelsættende strategi eller dens eksekvering. Scenarie 3 I dette scenarie er det historiske arkiv tættere på forretningen, men dog ikke integreret i de forretningsprocesser, der genererer den digitale dokumentation. Virksomheden er hårdt presset af retssager i USA, og den er blevet underlagt et legal hold, der medfører, at mere end 1,3 millioner digitale dokumenter, hvoraf størstedelen er s, er fastlåst og ikke må slettes. Legal hold blev effektueret i 1999, og det skal opretholdes, så længe sagen er aktiv. Den juridiske afdeling har ansvar for sagen og bevaringen af de digitale dokumenter. Den støttes af records management og it-afdelingen. Det historiske arkiv har en interesse i at patenter, kontrakter, rapporter og notater fra store retssager bevares (ikke de 1,3 millioner dokumenter). En arkivar, der er specialist i digital bevaring, indgår derfor i en nedsat task force. Arkivaren får løbende sikret en kopiering og aflevering til det historiske arkiv fra records management afdelingen. De øvrige medlemmer af task forcen ser i første omgang arkivet som en organiseret backup, men får senere et mere nuanceret syn på arkivet. Det anerkendes, at arkivets bevaring vil sikre muligheden for at beskrive historien i fremtiden. Den juridiske chef har derfor indgået aftale med arkivet om, at materialet i fremtiden skal bruges til at skrive en lærebog om legal hold for europæiske virksomheder. Det historiske arkiv får sikret sig en større forståelse for dets arbejde, og hvad dets materiale kan udnyttes til. Det vil nok medvirke til, at der afleveres mere digitalt materiale i fremtiden, men det vil stadig bero på, at det historiske arkiv er den aktive part i indsamlingen. 49
5 Scenarie 4 Scenarie 4 beskriver det ideelle scenarie for intern digital bevaring af virksomhedshistorien. Ledelsen og bestyrelsen i en stor koncern ser historien som et aktiv. Derfor er det historiske arkiv sammenlagt med records management afdelingen. I praksis er det historiske aspekt tænkt ind i retentionplanen fra starten. Det sikrer, at de historisk relevante værdier også er en del af de daglige forretningsprocesser. Målsætningen er, at den digitale bevaring er tænkt ind i de daglige itredskaber, således, at alt der skal bevares i mere end fem år, kan bevares direkte fra systemerne og overgå til digital langtidsbevaring. Det har været en udfordring for de historikere, der har deltaget i dette arbejde, på forhånd systematisk at fastsætte historisk værdi på dokumentniveau i retentionplanen. Historikerne i dette projekt har eksempelvis vurderet, at blandt andet følgende materiale er relevant at gemme til fremtiden: udviklingen af forretningsstrategien, kontrakter der udgør en værdi over ti millioner kroner, patenter, dokumentation og beslutninger bag opkøb og frasalg. Det omfattende samarbejde mellem de to afdelinger er nu ved at bære frugt, og der afleveres løbende bevaringsværdigt digitalt materiale til det historiske arkiv. Virksomhedshistorie har værdi også for virksomhederne selv De fleste virksomheder begynder som enkeltmandsvirksomheder eller små enheder. Her er det naturligt, at historien kommer i anden række, da det gælder om vækst, salg og konsolidering. Historien bliver ofte først internt relevant, når virksomheden har jubilæum eller ejeren får en passion for at dokumentere sit livsværk. Det kan også være overdragelsen til næste generation, ekstern interesse eller frasalg, der bliver gnisten til det historiske fokus. Ingen virksomheder er derfor født med et historisk arkiv. De ovenstående scenarier viser samtidig, at det kun er en mindre del af erhvervslivet, der aktivt bevarer digitalt materiale i et historisk arkiv. Samtidig er det også kun en mindre del af de store virksomheder, hvor der sker en aktiv og struktureret overførsel af relevant digitalt materiale til det historiske arkiv. Vi risikerer derfor, at store og væsentlige dele af virksomhedshistorien forsvinder. Hvordan skal man kunne skrive noget meningsfyldt uden store dele af den dokumentation, som virksomheden selv har skabt? Både samfund, historikere og virksomheder vil stå tilbage med et tomrum, der kun kan udfyldes med publiceret materiale fra aviser, udgivne rapporter eller de fragmenter, der er gemt fra internettet. Al ære og respekt for disse medier, men det er ikke her, vi finder diskussionerne om strategi, frasalg eller tilkøb. Vi finder derimod oftest den friserede og tilpassede historie. Historikerne vil derfor mangle det væsentligste kildemateriale, nemlig baggrunden for de større strategiske beslutninger: overvejelserne, begrundelserne, beslutningerne og eksekveringerne. Med stor sandsynlighed vil der også mangle meget af marketingsmaterialet, der ofte er genstand for analyser fra mange forskellige faggrene. Virksomhedshistorie, der forsvinder, er ikke kun et problem for historikerne. Virksomhederne må acceptere, at historieskrivningen om dem er baseret på eksterne kilder, og de vil ikke kunne korrigere de eventuelle fejlkonklusioner, som vil fremkomme på basis af publiceret materiale. Set i relation til, at virksomheder i dag er langt mere opmærksomme på deres rolle i samfundet, vil det samtidig udgøre et problem, at de ikke effektivt kan dokumentere eller blot belyse denne rolle. Meget rammende sagde A.P. Møller - Mærsks kommunikationsdirektør Steen Reeslev i 2008: når man ikke selv fortæller om sig selv, så opstår der ikke et tomrum. Der bliver bare sat nogle andre historier i stedet for. 5 Og den slags historier kan let antage karakter af hårdnakkede myter. 50
6 Det er en klar tendens, at virksomhederne er bevidste om, at de interagerer med mange forskellige interessenter (stakeholders), og at der i den gensidige påvirkning mellem interne og eksterne interessenter, er fokus på virksomhedernes omdømme gennem interaktion med både statslige aktører og ikke-statslige organisationer. 6 Multinationale virksomheder bliver således sammenlignet med diplomatiet, fordi de interagerer med forskellige aktører som stater, statsinstanser og internationale organisationer. 7 Corporate Social Responsibility (CSR) er et klart eksempel på den omdømmepleje, som virksomheder meget bevidst dyrker. I dag er CSR blevet en del af årsregnskabet hos mange virksomheder, hvor CSR bruges til at vise virksomheders samfundsansvar og dermed styrke omdømmet. Novo Nordisk opererer fx med den tredobbelte bundlinje: økonomisk, social og miljømæssig ansvarlighed. 8 Virksomhederne forsøger på denne måde at udnytte deres soft power værdier i modsætning til hard power, som eksempelvis er fjendtlige overtagelser og forskellige pressionsmetoder. Virksomheder arbejder meget bevidst på at tiltrække sig positiv opmærksomhed, og derved gøre sig til en værdipositiv samarbejdspartner overfor andre interessenter. 9 Omverdenens vurdering af virksomhederne er også blevet et parameter, som virksomhederne ofte tager alvorligt. Det pres, som eksterne interessenter kan udøve, er dermed også blevet større. Et af de seneste eksempler på dette er Greenpeaces påvirkning af LEGO s samarbejde med Shell. Greenpeace gik bevidst efter den virksomhed, der havde mest at miste i forhold til sit omdømme. 10 Det var dermed ikke aftalen til en ukendt værdi, der fik forrang, men virksomhedens navn og rygte. Skal virksomheder i fremtiden kunne dokumentere disse værdier, kræver det bevaring af det relevante materiale. Der kommer også flere eksempler på, at virksomheder i stigende grad vurderes på den måde, hvorpå de agerede i fortiden. De tydeligste eksempler herpå er tyske virksomheders ageren i forhold til nazismen. Mange tyske virksomheder har håndteret denne periode ved at ansætte professionelle historikere til at afdække virksomhedernes ageren, og samtidig har de udbetalt erstatninger for brugen af eksempelvis tvangsarbejdere. 11 Danske virksomheder har også været genstand for en offentlig debat om fortiden. Her kunne eksemplerne være F.L. Smidths brug af tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig eller Danisco, Grindstedværkets daværende ejer, der var bekendt med kviksølvforurening af medarbejderne i 1960 erne og 1970 erne. 12 Men virksomheder har også muligheden for med deres historiske dokumentation at vise, at de var værdiskabende for samfundet og ikke kun for bundlinjen. Eksempelvis kan IBM dokumentere deres centrale rolle i indførelsen af kildeskatten og indførelsen af CVR-registeret. I dag er det to helt grundlæggende elementer af samfundets måde at opkræve skat på, og dermed det teknologiske grundlag for opretholdelsen af de store løbende pengestrømme i det moderne velfærdssamfund. 13 IBM kan derfor dokumentere deres væsentlige bidrag til velfærdssamfundets videreudvikling. Det er langt fra ukendt, at virksomheder helt bevidst bruger deres historie som en identitetsbærende faktor, men også i branding, markedsføring og i den strategiske kommunikation. Skal vi tage et par eksempler, er det kommende Lego House, som er et museum og oplevelsescenter, en markant og bevidst brug af historien til at vise et positivt billede, som forhåbentlig vil forbedre virksomhedens image. 14 På samme måde har bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg, Flemming Besenbacher blandt andet udtalt: Hvis man skal forstå verden i dag, så må man kende historien og [a]rven og historien er essentielt for Carlsberg 15. Det er tydelige markeringer af, at den historiske kulturarv overordnet set operationaliseres og bruges til at understrege identitet, image og værdi både internt og eksternt. Vi vil også gerne pege på, at brugen af historie er i vækst på flere områder, der er stærkt relevante for virksomheder. I organisations- og managementstudier debatteres brugen af historie så meget, at der tales om den historiske vending indenfor dette felt. 16 Herunder er blandt andet 51
7 undersøgt betydningen af organisationers fortid for nuværende medarbejdere, og det debatteres, hvor meget ledere kan lære af virksomhedens tidligere beslutninger om aktuelle problemstillinger. 17 Det kunne fx være en analyse af virksomhedens krisehåndteringsstrategier overfor politiske risici såsom ny lovgivning og krig, eller en sammenligning af nye marketingspraksisser på internettet med tidligere marketingspraksisser. 18 Det store problem er, at mange af de ovennævnte værdier i mange tilfælde ikke bliver tænkt ind i den digitale bevaring hos de store virksomheder, og som nævnt i indledningen har mange små og mellemstore virksomheder slet ikke en holdning til digital bevaring. Måske vil flere af nutidens og fremtidens giganter stå helt uden en dokumenteret historie? Hvilke digitale bevaringsmuligheder har virksomhederne i dag? Det er derfor relevant at se på hvilke muligheder, der i dag eksisterer for digital bevaring indenfor det offentlige og private. Generelt kræver digitale arkiver mere opmærksomhed end papirarkiver, der korrekt opbevaret er læsbare i flere århundreder. Læsbarheden for digitale arkivalier er langt kortere og strækker sig til et årti eller to alt efter udviklingens fart inden for fx formater og opbevaringsmetoder. Der kræves derfor en bevaringsstrategi, der beskriver opbevaringen af data, men oftest også hvordan data i fremtiden skal konverteres til tidssvarende formater. Internationalt set er der mange forskellige løsningsmodeller på, hvordan dette håndteres i praksis. De offentlige, nationale arkiver har alle varierende strategier og derudover findes der også en række ISO-standarder om emnet. 19 Forudsat en virksomhed har taget stilling til digital bevaring, er der groft sagt tre overordnede muligheder: 1. Virksomheden varetager sit eget digitale arkiv 2. Virksomheden udliciterer opgaven til en privat udbyder 3. Virksomheden afleverer sit digitale materiale til et offentligt arkiv Der er flere af de store private virksomheder, der har valgt at opbevare og forvalte deres egne digitale arkiver. De har en digital bevaringsstrategi i forbindelse med deres records management program og højtuddannede specialister til at håndtere den digitale verden. Der er andre, der outsourcer deres digitale records til eksterne arkiv-leverandører. Der er to dominerende virksomheder i Danmark, der tilbyder langtidsopbevaring, og det er Iron Mountain og Recall, der begge ligger i Storkøbenhavn. Begge virksomheder imødekommer deres kunders digitale strategier med henblik på formater og medier. I praksis betyder det, at de har mange forskelige services og kan håndtere digitale records efter kundernes ønske og behov. De har faciliteter adskilt fra papirarkiverne i separate brandceller med klimastyring og relevante kompetencer ansat. Nogle virksomheder har outsourcet digitale records til udenlandske arkiv-leverandører, da det kan være billigere eller mere bekvemt fx for virksomheder i Vestdanmark. Tyske ZAS tilbyder stort set de samme ydelser som Iron Mountain og Recall. I Danmark følger de offentlige arkiver en standardiseret praksis, der udførligt er beskrevet i bekendtgørelsen om arkiveringsversioner. 20 Sammenholdt med strategien for bevaring af digitale arkivalier sikres det, at det digitale materiale bevares ensartet og struktureret, så det er lettere og mindre ressourcekrævende at konvertere til nye formater. 21 Dermed forbliver data læsbare. Rigsarkivet har modtaget digitalt materiale fra midten af 1970 erne og har opbygget erfaringer, metoder og ekspertise, der ligger til grund for den nuværende bekendtgørelse og 52
8 bevaringsstrategi, der håndterer de mest udbredte filformater og systemer. Stadsarkiverne anvender de samme metoder som Rigsarkivet. Flere stadsarkiver har indgået forskellige samarbejder for at håndtere opgaven. Det gælder KOMDA samarbejdet, der omfatter syv jyske kommuner med Aalborg Stadsarkiv som centrum. Et tilsvarende samarbejde eller netværk kaldet NEA (Netværk Elektronisk Arkivering) er lavet med København Stadsarkiv som centrum og omfatter 23 sjællandske kommuner samt Bornholms Regionskommune. Alle disse arkiver har således den nødvendige erfaring og ekspertise til at modtage digitalt materiale og bevare det på lang sigt, samt stille det til rådighed. Offentlige arkiver, der har modtaget det digitale materiale, har efterfølgende ansvaret for, at det bevares på en måde, så det altid kan genfindes og er læsbart. På grund af persondataloven skal virksomheder enten slette eller anonymisere data, der indeholder personoplysninger, når der ikke længere er brug for dem. 22 Men der kan være modstridende lovgivning, der gør, at virksomhederne kan søge om dispensation for denne regel. Eksempelvis skal forsøgsdata bevares for et medicinalprodukt mellem år udover hele produktets levetid. Det kan i praksis være år. Derfor giver Datatilsynet dispensation i sådanne tilfælde. Virksomheder kan dog ikke bevare data længere end denne periode. Hvor lang den end måtte synes, så vil forsøgsdata med identificerbare persondata på sigt gå tabt. 23 Både i privat og offentlig regi ved vi, at historiske forsøgsdata ofte er en kilde til viden om varierende sundhedsforhold over tid. Her er de offentlige arkiver den eneste mulighed, fordi data kan overdrages til dem ifølge persondatalovens 14. Det kræver, at det offentlige arkiv, der afleveres til, følger Datatilsynets sikkerhedsbekendtgørelse og er omfattet af arkivloven. I praksis er det Rigsarkivet og Stadsarkiverne. Oplysningerne er herefter lovlige at gemme og bruge i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed. Dermed vil også virksomhederne i fremtiden kunne tilgå tidligere forsøgsmateriale eller videnskabelige undersøgelser, som ellers skulle være slettet. 24 Rigsarkivet, der indsamler private arkiver fra nationalt betydende organisationer og virksomheder, har de sidste 3-4 år indledt en opsøgende indsats overfor større organisationer og virksomheder for dels at dele erfaringerne med langtidsbevaring af digitale arkiver, dels at indgå aftaler om bevaring af historisk værdifuldt materiale med henblik på senere aflevering til Rigsarkivet. Indsamlingen begrundes blandt andet derved, at bevaring på lang sigt bør ses som en integreret del af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, der kan anføres i deres CSR-regnskab. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er den dominerende holdning, at det er op til virksomhederne, om de vil bevare deres historie. Der er derfor ingen umiddelbare lovkrav til langtidsbevaring af virksomhedshistorie. Det kan dog diskuteres, om der fra politisk hold burde være en øget opmærksomhed omkring digital bevaring, således at særligt små og mellemstore virksomheder ville kunne søge information om behovet og nødvendigheden af at bevare digitalt materiale. Hvad kan vi gøre? Vi kan ikke bevare alt! Vi må derfor hele tiden foretage meget bevidste og begrundede valg om bevaring og kassation. 25 Det bør virksomheder naturligvis også gøre. Ikke udelukkende for historikernes og dansk virksomhedskulturs skyld, men for deres egen. Virksomhedens historie vil også i fremtiden være en effektiv soft power værdi, som virksomheden kan udnytte. Det er en ressource, der stadig bliver mere og mere brugt, og den vil kunne understøtte det primære fokus, de fleste virksomheder har på at drive en sund, effektiv og ansvarlig forretning. Udfordringen er at beskrive hvilken fremtidig forretningsværdi, der ligger i historien, så den bliver prioriteret i nutiden. Trends og fokusområder er noget, der kommer og går. Nu er 53
9 virksomhederne igen begyndt at fokusere på CSR, der har været nedprioriteret under finanskrisen. I 1970 er var det miljøforurening og energiforbrug, der satte dagsordenen i mange virksomheder. Det var drevet af energikrisen og ny viden om kemiens indflydelse på visse sygdomme. Her i 2010 erne er det frem for alt klimaforandringerne og bæredygtighed, der er i fokus. Hvis virksomhederne skal prioritere historien, skal dens værdi helt konkret kunne synliggøres og dokumenteres. Historikerne må derfor tale deres sag gennem brug af en robust og langsigtet argumentation, der samtidig også tager højde for virksomhedernes præmisser. Historikerne må være med til at synliggøre historiens værdi ved meget klart at formulere hvilken dokumentation, der er af historisk værdi, samtidig med at retningslinjerne indarbejdes i retentionplanerne og anden governance. Records-/document managers, IT, forretningen og andre, der håndterer dokumentation med baggrund i de forretningsmæssige krav, skal sikre historien og understøtte dens indsamling med robuste metadatamodeller og kontekstdokumentation. Fra samfundets side ville det være en mulighed, at der blev sat fokus på problemet ved, at de virksomheder, der måtte have behov for det, blev informeret om, hvad digital bevaring er, og hvorfor det er relevant også at fokusere på det. Kun i et samspil mellem samfund, virksomheder, dokumentationseksperter og historikere vil vi opnå en forståelse for alt det, historisk materiale kan bruges til, og hvorfor dele af det bør bevares. Men vi skal skynde os, ellers forsvinder fortiden fra fremtiden. Litteratur Ahrens, Thomas, Igor Filatotchev og Steen Thomsen: The Research Frontier in Corporate Governance, Journal of Management & Governance, 15:3, 2011, s Booth, Charles & Michael Rowlinson: Management and Organizational History: Prospects, Journal of Management & Organizational History, 1:1, 2006, s Cook, Terry: 'We Are What We Keep; We Keep What We Are': Archival Appraisal Past, Present and Future, Journal of the Society of Archivists, 32:2, 2011, s Harris, Lisa & Geraldine Cohen: Marketing in the Internet Age: What Can We Learn From the Past?, Management Decision, 41:9, 2003, s Jones, Geoffrey & Christina Lubinski: Managing Political Risk in Global Business: Beiersdorf , Enterprise and Society, 13:1, 2011, s Kearn, David W.: The Hard Truths About Soft Power, Journal of Political Power 4:1, 2011, s Mommsen, Hans og Manfred Grieger: Das Volkswagenwerk und seine Arbeiter im Dritten Reich, Econ. Düsseldorf: Pigman, Geoffrey Allen: The Diplomacy of Global and Transnational Firms, i Andrew F. Cooper, Jorge Heine og Ramesh Thakur (ed.) The Oxford Handbook of Modern Diplomacy, Oxford: Ch. 10, s Sørensen, Torben M.: IBM var kildeskattens hemmelige fødselshjælper, Prosabladet, 10, 2014, s. 24. Warren, Richard og Geoffrey Tweedale: Business Ethics and Business history: Neglected Dimensions in Management Education, British Journal of Management, 13:3, 2002, s
10 Noter 1 Fx i henhold til lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven). (tilgået ). 2 Baseret på definitionen på (tilgået ). Digital bevaring må ikke forveksles med digitalisering. Digitalisering er, at skabe en digital kopi af et papirdokument. Den digitaliserede version, kan dog indgå i digital bevaring. 3 (tilgået ) og (tilgået ). 4 Scenarierne er baseret på Tine Weirsøes omfattende konsulent arbejde for danske og internationale virksomheder. Det har ikke været muligt at gøre eksemplerne mere konkrete af hensyn til tavshedspligt. 5 (tilgået ). 6 Ahrens et al: The Research Frontier in Corporate Governance, s Pigman: The Diplomacy of Global and Transnational Firms, s Novo Nordisk Årsregnskab 2013, s Annual-Report-2013-DK.pdf (tilgået ). 9 Soft Power er et begreb fra samfundsvidenskaberne, der beskriver en stats mulighed for at opnå et mål uden at bruge hard power (fx militærmagt). I stedet appellerer staten til værdier, idealer eller kultur. Se fx Kearn, The Hard Truths About Soft Power. 10 Grønne krystere trynede Lego, Leder i Børsen, Se fx Mommsen og Grieger: Das Volkswagenwerk und seine Arbeiter im Dritten Reich. 12 Booth og Rowlinson, Management and Organizational History, s. 10. For de danske eksempler se fx På slavearbejde hos F.L. Schmidt [sic!], Information og F.L. Smidth betaler erstatning til Nazifanger, Jyllands-Posten, Grindstedværkets kviksølv-forurening meldt til politiet, Ingeniørens netavis, (tilgået ). 13 Sørensen: IBM var kildeskattens hemmelige fødselshjælper, s Danmarks rigeste familie, Berlingske, Han viderefører arven fra bryggeren, Berlingske, Booth og Rowlinson: Management and Organizational History, s Ibid, s. 19; Warren og Tweedale: Business Ethics and Business history. 18 Jones og Lubinski: Managing Political Risk; Harris og Cohen: Marketing in the Internet Age. 19 ISO 14721: Open Archival Information System (OAIS), Reference Model, ISO 16919: Requirements for Bodies Providing Audit and Certification - Candidate Trustworthy Digital Repositories, ISO 16363: Audit and Certification of Trustworthy Digital Repositories, ISO 17797: Electronic Archiving, Selection of Digital Storage Media for Long Term Preservation, ISO 18160: Digital Preservation. Relevante standarder om digital bevaring fra ISO 30300/15489-serien og ISO serien. 20 Bekendtgørelse om arkiveringsversioner: og tilhørende vejledning ( (tilgået ) (tilgået ). 22 I Persondatalovens 3 defineres personoplysninger som: Personoplysninger: Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). 23 Persondatalovens 5, stk. 5: Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. 24 Det bemærkes, at der i øjeblikket foregår et arbejde i EU, som har potentialet til at udfordre den danske persondatalovgivning, blandt andet retten til at blive glemt, og dermed ændre ovenstående udgangspunkt. Se fx (tilgået ). Vi har dog valgt at tage udgangspunkt i den eksisterende lovgivning. 25 Cook: 'We Are What We Keep; We Keep What We Are', s Cook vurderer, at mindre end 1-5 % af den offentlige sektors arkivalier gemmes i Canada, og at tallene for den private sektor er endnu mindre. 55
Skab forretning med CSR
VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten
Læs mereRetnings. for arkivering
Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?
Læs mereLidt om mig. Records management - drivers
Status over records i den offentlige og den private sektor Aalborg Universitet IVA, 3. april 2014 Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit Indhold Records drivers Records programmet Records i processerne
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereÅrsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv
Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv Side 1 af 7 Samlinger Indledning Den store indsamling af institutioner og skolearkiver i hele Frederikshavn kommune i 2012, har givet Stadsarkivet mulighed for
Læs mereI arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:
Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages
Læs mereVejledning til håndtering af fund af børnepornografisk materiale på arbejdspladsen
Vejledning til håndtering af fund af børnepornografisk materiale på arbejdspladsen 1/10 Udgivet af: Red Barnet og DI Digital Redaktion: Kuno Sørensen og Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-938-5 3. opdaterede
Læs mereReferat Indsamling og Bevaring
Rigsarkivet Referat Indsamling og Bevaring Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: 20. oktober 2014 kl. 10-13 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34 Deltagere fra Rigsarkivet: Kirsten Villadsen Kristmar, Jan
Læs mereIntroduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv
The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private
Læs mereKOMBIT Videncenter. Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven. Version 1.0 (april 2017)
KOMBIT Videncenter Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven Version 1.0 (april 2017) KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR. 19 43 50 75 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereDe bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar
De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereLarm Case Data Management Plan
Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte
Læs mereAktuelle udfordringer i Carlsbergfondet
Erhvervsdrivende fonde i Danmark, PWC-konference 7. november 2013 Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og for Carlsbergfondet f.besenbacher@carlsbergfoundation.dk
Læs mereHorsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereKL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 5 Offentligt KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse Baggrund Europa-Kommissionen fremlagde den 25. januar 2012 forslag
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig
Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til
Læs mereSamfundsansvar December 2015
Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER
Læs mereRecords Manager. Miniuddannelse over 5 kursusdage. Holdstart den 17. januar København
Ja nu 20 ar/ 17 fe i K bru bh ar. Records Manager Miniuddannelse over 5 kursusdage Holdstart den 17. januar 2017 - København Records Manager Records Manager er en miniuddannelse bestående af to kursusmoduler
Læs merePEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11
PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereRecords Manager. Miniuddannelse over 5 kursusdage. Holdstart den 15. marts København
M 20 arts 17 -a i K pri bh l. Records Manager Miniuddannelse over 5 kursusdage Holdstart den 15. marts 2017 - København Records Manager Records Manager er en miniuddannelse bestående af to kursusmoduler
Læs mereNyhedsbrev for september 2008
Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereGENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE. White paper, april 2014
GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE White paper, april 2014 Indhold Vigtigheden af segmentering... 3 Hvor vil I sælge?... 3 Hvem køber?... 4 Hvorfor køber kunderne fra jer?... 4 Hvordan køber kunderne?...
Læs mereStrategiplan 2017-2020
Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs merePERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED?
PERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED? PERSONDATA I NYE RAMMER... PERSONDATAFORORDNINGEN ER EN REALITET. DERMED BØR VIRKSOM- HEDER OG OFFENTLIGE MYNDIGHEDER NU BEGYNDE
Læs mereARKIVDANNING OG DIGITAL ARKIVERING I PRIVAT SEKTOR. SAMDOK-konferencen 16. oktober 2014 Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit INDHOLD
ARKIVDANNING OG DIGITAL ARKIVERING I PRIVAT SEKTOR SAMDOK-konferencen 16. oktober 2014 Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit www.information-audit.dk INDHOLD Mål med arkivdannelse i private virksomheder
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereHonda MaRIS Pay & Go. Politik for cookies og beskyttelse af personlige oplysninger
Honda MaRIS Pay & Go Politik for cookies og beskyttelse af personlige oplysninger Honda anerkender vigtigheden af retskaffen og ansvarlig brug af dine personlige oplysninger. Denne politik for cookies
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereEU Kommisionens RFID henstilling.
Vi har behov for en proaktiv europæisk tilgang, så vi kan drage nytte af RFID teknologiens fordele, samtidigt med at vi giver borgere, forbrugere og virksomheder valgmulighed, gennemsigtighed og kontrol.
Læs mereLinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK
GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK LinkGRC A Nordic leader in all aspects of Governance, Risk and Compliance Virksomhedens informationssikkerhedspolitik er i sin enkelhed et modsvar til en virksomheds
Læs mereReflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang
Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereStrategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier
Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePrivatlivspolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Privatlivspolitik for studerende Retningslinjer for registrering, håndtering og anvendelse af data om studerende hos UCL Vedtaget på HSU den 16. november 2015 Indhold 1. Formål...
Læs mereHøringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.
Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013
Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,
Læs mereSpørgsmå l til diskussion og spårring
Spørgsmå l til diskussion og spårring Etik og professionalitet Hvilke værdier og etiske principper lægger du størst vægt på i din egen konsulentpraksis? Hvordan har dette udviklet sig over tid? Har du
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereSynergiledelse - og kulturarkitekter
Synergiledelse - og kulturarkitekter -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver organisationen
Læs mereUdlicitering i krydsild gode råd om risikostyring
Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Godkendt, dog således at pkt. 3b (Status for det regionale tilsyn) udgik.
Referat Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: Fredag 13. maj 2016 kl. 9-12 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34 Deltagere fra RA: Kirsten Villadsen Kristmar, Jan Dalsten Sørensen, Mette Hall- Andersen,
Læs mereOpen Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science
Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereA/S Cimbria. Communication On Progress
A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereNyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.
Se dette nyhedsbrev i en browser Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark August 2014 Her kan du læse om de aktiviteter, der sker i øjeblikket i NBE NordDanmark og læse nyheder om
Læs mereArkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004
Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 1. Arkivbestemmelsernes gyldighedsområde 1.1. Bestemmelserne gælder for Københavns Kommunes valgte råd, udvalg
Læs mereReferat af møde afholdt 18. december 2015
Referat af møde afholdt 18. december 2015 Arbejdsgruppe vedr. fødevareklyngen Side 1 af 5 Tilstede: Arbejdsgruppe: Jesper Hjortshøj, Manager Strategy and Portofolio for Global Innovation, Marel A/S Rune
Læs mereVirksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø
Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereDigitale arkiver udenfor arkivloven
Digitale arkiver udenfor arkivloven En generel status over digital arkivering i private organisationer samt hvilke hensyn en organisation tjener ved at sikre sine informationer. Arkivforeningen, 13. maj
Læs mereEtiske spilleregler for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
Boligkontoret Danmark 2014 Etiske spilleregler for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere For organisations- og afdelingsbestyrelser Adam B. Andersen 01-07-2014 Etiske spilleregler for samarbejde med
Læs mereKATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK
KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE
Læs mereNYE TIDER NYE STRATEGIER
NYE TIDER NYE STRATEGIER Få ny retning og fremdrift gennem en handlingsorienteret strategiproces Teknologisk Institut, Center for Teknologisk Partnerskab NYE TIDER NYE STRATEGIER Nye tider skaber et naturligt
Læs mereEn vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation
Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909
Læs mereBestyrelsesevaluering øger præstationen
Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merePorters nye budskab til erhvervslederne
Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne
Læs mereBetegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.
BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng
Læs mereSekretariatets kommentarer til scenariebeskrivelserne
Sekretariatets kommentarer til scenariebeskrivelserne Bilag 4 Denne kommentar er opbygget med først kort et indledende afsnit. Dernæst følger de 4 scenarier hver for sig det betyder, at nogle af kommentarerne
Læs mereSPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege
SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege WORKSHOP 1 UDNYTTER DIN VIRKSOMHED DE DIGITALE MULIGHEDER? MMV Dagen, 20. januar 2016 TWITTER? #DANSKINDUSTRI @TWINS_SOLUTIONS
Læs mereSenest opdateret: 15. januar 2010 FORTROLIGHEDSPOLITIK
FORTROLIGHEDSPOLITIK Senest opdateret: 15. januar 2010 Fortrolighedspolitikkens indhold Denne fortrolighedspolitik ("Fortrolighedspolitikken") beskriver, hvordan Rezidor Hotel Group, via vores danske holdingselskab,
Læs mere4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mereSpørg om bevaring, kassation og aflevering
Spørg om bevaring, kassation og aflevering Ved arkivar Christian Larsen og arkivar Birgitte Vedel-Troelsen Netværksmøde 12. marts 2018 for kommuner og regioner der afleverer til Rigsarkivet 1 Summeopgave
Læs mereProgramgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereNordic Offshore - fra lokal til global
Forskningsrapport Nordic Offshore - fra lokal til global Forskningsrapport udarbejdet af Adjunkt Troels Michael Lilja, ph.d. Juridisk Institut og Lektor Per Servais, ph.d. Institut for Marketing & Management
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereTilgængelighed. Fælles bevidsthed Fælles indsats Fælles udbytte
Tilgængelighed Fælles bevidsthed Fælles indsats Fælles udbytte Indhold Masterafhandling ODA Årsmøde Vigtighed og behov Initiativgruppe og videre arbejde Introduktion Andreas Bille Brahe IT-arkivar på
Læs mereEt kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.
Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.
Læs mereForstærk virksomhedens innovation og styring
KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mere