IP telefonipakke. Resume. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IP telefonipakke. Resume. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal"

Transkript

1 IP telefonipakke Resume Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

2 IP telefonipakke: Resume af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Åben dokumentlicens Version Licensen kan findes på: [ 1. Kopiering og distribution af værket i uændret form Du må frit kopiere dette værk uændret og distribuere det på ethvert medium, forudsat at du sammen med hver kopi bibeholder denne licens og en henvisning til værkets kilde. Du kan vælge at kræve penge for kopiering og distribution af indholdet, for undervisning i indholdet, for brugerstøtte og garantier i forbindelse med indholdet. Hvis du videregiver værket til andre, har du pligt til at se til, at du selv eller andre giver modtageren gratis adgang i minimum 3 år til en elektronisk udgave af indholdet - i et åbent redigérbart format - for eksempel via internettet, og at der i hvert eksemplar tydeligt angives, hvordan man kan få den elektroniske udgave. 2. Ændring af indhold Du må gerne ændre i dette værk eller dele af det (og dermed lave et nyt værk baseret på dette værk) og distribuere det som nævnt ovenfor, forudsat at du opfylder alle følgende krav: a. Du skal sørge for at det nye værk indeholder en tydelig anmærkning om at du ændrede det, hvad du ændrede og datoen for ændringerne. b. Det skal være omfattet af samme rettigheder og betingelser ("licens"), som det oprindelige værk. Alternativt kan det nye værk bære en anden licens eller almindelig ophavsretlig beskyttelse, forudsat at samtlige dele, der oprindeligt stammer fra dette værk, tydeligt er markeret (f.eks i sidefoden på hver side) som værende under denne licens, og at licensen følges for disse dele af værket, herunder at der gives gratis elektronisk adgang som nævnt under afsnittet om kopiering og distribution. 3. Pligter Enhver anvendelse, kopiering eller distribuering betragtes som en accept af denne licens og dens betingelser. Ved overtrædelse af licensbetingelserne, vil almindelig ophavsretlig beskyttelse være gældende for hele værket og vil dermed gøre person eller personer erstatningspligtige for enhver uautoriseret anvendelse. 4. Garanti Indholdet leveres "som det er", uden nogen form for garanti for købs-, brugs- eller nytteværdi, medmindre der er givet en særskilt skriftlig garanti herom.

3

4 1. Introduktion Idé Baggrund Open Source IP telefoni Muligheder Teknik Asterisk Scenarier Dokumentation Quick guide Support guide Drift guide Bruger guide Howto guide Projektorganisering Organisation Projektforløb Projekt gruppe A. Projektoplæg A.1. Indledning A.2. Løsningen A.3. Projektet A.4. Afrunding A.5. Bilag 1 Projekt leverancer Litteraturliste iv

5 1. Introduktion 1.1. Idé Formål Siden årtusindskiftet har stadig flere organisationer valgt at udskifte deres gamle telefonsystemer med IP telefoni. Selv private er begyndt i stor stil at udskifte den gamle analoge telefoni med ny IP telefoni. Udover almindelig telefoni tilbyder IP telefoni begge grupper en række nye tjenester, som mobilitetsløsninger, video telefoni mv. IP telefonipakken er en projektorienteret guide til implementering af IP telefoni i offentlige organisationer. Pakken indeholder retningslinier til et komplet projektforløb, en køreklar IP telefoncentral på en CD samt dokumentation til alle parter i forløbet. Pakken er lavet af Universitetshospitalet i Risskov i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på offentligørelse på Softwarebørsen. Universitetshospitalet i Risskov har siden 2004 anvendt Asterisk baseret IP telefoni for at tilbyde en række nye services til såvel medarbejdere som brugere. Ingen komercielle leverandører har kunnet levere løsninger, der kan opfylde alle de forskellige krav. I samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har Universitetshospitalet i Risskov viderudviklet den interne løsning til IP telefonipakken. Som et vigtigt krav låser løsningen ikke Universitetshospitalet i Risskov til en bestemt leverandør. Løsningen er åben, således baseres den på åbne standarder og selve kildekoden er er også frit tilgængelig som Open Source. Universitetshospitalet i Risskov har implementeret løsningen med interne kompetencer og produktets åbne natur har gjort det muligt at foretage hurtige tilpasninger til organisationens behov. Universitetshospitalet i Risskov ønsker at vidergive erfaringerne opnået igennem denne process til andre institutioner, for at gøre det lettere for andre insitutioner at tage ansvaret selv og nyde godt af de nye muligheder. Flere brugere vil betyde en større fælles erfaring og mulighed for at flere vil bidrage med viden og løsninger. Desuden vil der blive grundlag for eksterne leverandører som leverer kompetencer i forbindelse med Asterisk. Universitetshospitalet i Risskov vil med IP telefonipakken samle og strukturere sine erfaringer med Asterisk således at, de kan hjælpe andre institutioner lettere og hurtigere igang. IP telefonipakke indholder: CD med et køreklar Asterisk system. Omfattende dokumentation af implementerings processen. Løsning Løsningen er i drift i dag hos Universitetshospitalet i Risskov. Den omfatter servere fordelt på flere lokationer rundt omkring i det tidligere Århus Amt og integrere med bl.a. en Philips is3000 serie telefoncentral. Løsningen består af en CD der indholder et minimalt Linux operativsystem som danner grundlag for Asterisk og de øvrige værktøjer i pakken. 1

6 Introduktion Systemet er designet ud fra to væsentlige kriterier: 1. Driftstabilitet 2. Sikkerhed CD'en indeholder Asterisk version og er forberedt til at håndtere telefoniudstyr som ISDN kort. Alt hvad man behøver for at have en fuld funktionel IP telefoncentral er en almindelig PC og CD'en der følger med IP telefonipakken. Alle data gemmes på et skrivebart medie som f.eks. et USB medie, så der er ikke brug for mekaniske dele til at gemme data. Denne afkoblet mellem systemet (CD'en) og data sikrer lette opgraderinger og backup. En enkel og praktisk løsning, som i sig selv kan håndtere op i mod 1000 brugere, uden at det kræver enterprise hardware. Sammen med CD'en kommer der en omfattende dokumentation, som består følgende: Resume Quick guide Bruger guide Howto guide Support guide Drift guide Indledning, læsevejledning. Kom i godt gang CD'en. Guide til anvendelse af standard Asterisk telefonservices. Emnebaseret detalje guides. Bruger oprettelse. Driftvejledninger. Projektgruppen Dokumentation giver grundlag for hurtigt at opnå erfaring med systemet og dets muligheder. Dokumentation er nærmere beskrevet i Kapitel 3, Dokumentation. Projektet er startet i Universitetshospitalet i Risskov under Informatikchef Jens Kjellerup og senere gennemført under Leder Karen Elizabeth Haar. Dokumentationsdelen af projektet er løbet over tre måneder fra december 2006 til febuar Projektet er gennemført med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Projektet har været ledet af Claus Lavdal der sammen med Sune Kloppenborg har været de primære resourcer i forbindelse med udarbejdelse af CD og tilhørende dokumentation. I forbindelse med kvalitetskontrol har IT medarbejder Bjarke Ravn-Jonsen været kvalitets tester og gennemgået dokumentationen og CD'ens funktionalitet. Desuden har sekeratær Susanne Skovbjerg indtalt danske lydfiler i samarbejde med IT medarbejder Rufino Almanza Baggrund Asterisk De følgende afsnit vil kort beskrive begivenheder og forudsætninger for Universitetshospitalet i Risskovs valg af IP telefoni løsning baseret på Asterisk og Open Source. 2

7 Introduktion Historien bag mange Open Source projekter er historien om en dygtig tekniker og programmør, der får nok af lukkede systemer, der begrænser handlefriheden, løsningsmulighederne og konkurrencen på et marked i en sådan grad, at han siger "dette må kunne gøres bedre" og så rent faktisk gør det. Historien bag Asterisk projektet startede således i 1999 hvor Mark Spencer startede virksomheden Linux Support Services, der skulle levere kommerciel Linux telefonsupport. Han er en ung og ambitiøs programmør, der allerede var blevet kendt i Open Source kredse som manden bag instant messaging programmet Gaim til Linux. Ideerne til virksomheden var store og pengene små, så der var ikke økonomiske ressourcer til et avanceret telefonsystem som ellers er en forudsætning for at drive et moderne call center. Mark Spencer programmerede derfor sit eget telefonsystem ud fra devisen: "Once I got a call into a PC, I could do anything with it - it's only software" frit efter Asterisk - The Future of Telephony. Mark Spencer frigav kildekoden til Asterisk under en Open Source licens sådan, at alle kunne anvende programmet og bidrage til det. Linux Support Service blev ikke nogen stor succes, omend de havde et imponerende telefonsystem. Så i 2001 sadlede Mark Spencer om og begyndte udelukkende at koncentrere sig om Asterisk. I den forbindelse startede han et samarbejde med Jim Dixon fra Zapata Support, der producerede ISDN telefoni hardware. Ved samme lejlighed ændrede han firmanavnet til Digium. I dag koncentrerer Digium sig hovedsageligt om udvikling og salg af ISDN hardware, der arbejder godt sammen med Asterisk og tilhørende konsulentydelser. Samtidig ejer firmaet copyrighten på Asterisk kildekoden og leder den videre udvikling af kodebasen. Universitetshospitalet i Risskov Softwarebørsen Tidligere Informatikchef Jens Kjellerup havde i 2004 implementeret Open Office i hele organisationen. Projektet opfyldte succeskriterierne omkring bedre styring af økonomien uden eksterne omkostningselementer som licens og generel uafhængighed af specifikke leverandører. Mulighederne stod derfor åbne for nye Open Source baserede projekter. Efter et længere udviklingsforløb kom kom den første officielle udgave af Asterisk i sommeren Samtidig fik Claus Lavdal som ingeniør praktikant til opgave at sætte en Asterisk server op til intern brug i Universitetshospitalet i Risskovs IT afdeling. I løbet af efteråret blev der testet funktionalitet og muligheder. Praktikken sluttede med at IT afdelingen og deres callcenter blev flyttet over på en Asterisk telefoncentral i julen Efterfølgende blev Sune Kloppenborg ansat til at varetage den efterfølgende drift og videreudvikling. I løbet af de efterfølgende år er løsningen blevet modnet kraftigt og udbygget med flere mindre installationer på andre lokationer. Måden som disse installationerne kører på danner grundlag for dette projekt. I dag er har løsningen fået en strategisk placering i telefoniarkitekturen. Alle nye løsninger kobles på telefonsystemet via Asterisk som er væsentlig mere fleksibel at implementere nye tjenester op imod. Softwarebørsen er en web-portal, som går i luften i begyndelsen af Portalen er drevet af IT- og Telestyrelsens Nationale Videncenter for Software. Det primære formål er at søge for, at offentlige institutioners software udvikling formidles til andre offentlige institutioner. Dette skal sikre, at offentlige institutioner kan erhverve sig bedre software og undgå at blive bundet til en enkelte leverandører. Portalen tilbyder en lang række faciliteter. Til selve softwareudviklingen tilbydes en række værktøjer som versionsstyring og sagsbehandling. Til selve anskaffelses processen tilbydes en række guides og anvisninger og endelig gør hele portalen det lettere for offentlige institutioner at udveksle Open Source 3

8 Introduktion software, ved at der kan hentes en række forskellige produkter direkte fra portalen Open Source Asterisk er udgivet under en Open Source licens 1 og vi vil her kort prøve at fortælle, hvad dette betyder og hvilke konsekvenser det har. Digium som har udviklet Asterisk er i dag en voksende virksomhed. Dette skyldes primært det faktum, at utallige brugere har implementeret Asterisk i deres organisation. Mange af disse brugere har aldrig handlet hos Digium, men de har været med til at markedsføre Asterisk. Digium sælger primært deres ISDN kort og andre relaterede ydelser til Asterisk. Kombinationen af billige telefonkort og Open Source software har gjort Asterisk meget større, end det ellers var muligt. Den fortsatte udvikling af Asterisk er også meget anderledes end traditionel softwareudvikling. I miljøet omkring Open Source produkter findes der ofte en skare af engagerede brugere og udviklere som bidrager med rettelser samt udvidelser til produktet. På denne måde bliver udviklingsteamet typisk sammensat af folk med vidt forskellige kompetencer, baggrunde og nationalitet. Komunikationen foregår ofte i åbne fora, hvor alle kan følge med og bidrage. Open Source er til fri afbenyttelse for alle og giver mulighed for at organisationer selv kan lave kodetilretninger og evt. helt nye funktionaliteter uden at spørge leverandøren. Hvis disse ændringer videre distrubueres skal de ifølge licensen gives tilbage til miljøet, og tilføre dette viden og nye muligheder. Den store fordel heri er, at man kan tilrette sin software fremfor organisationes procedurer. I modsætning til mange lukkede løsninger er Open Source typisk drevet af programører og ikke marketingsfolk. Dette betyder, at Open Source produkter ofte mangler den sidste finish, som gør produket lettere at afsætte. Open Source betyder forretninger på nogle andre præmisser end traditionelt. Der er ingen monopoler som begrænser friheden og ingen lukkede døre som holder nysgerrige blikke ude. Det eneste der er tilbage er viden, og derfor er Open Source miljøer præget af salg af viden om produkterne i forbindelse med implementering og tilretninger. Med Open Source kan en organisation altså bevare den strategiske kontrol over IT-arkitekturen og sin leverandøruafhængighed ved at prioritere anderledes. 1 GPL - GNU General Public License 4

9 2. IP telefoni I det følgende vil vi forsøge at skitsere nogle af de mange fordele, der er ved IP telefoni samt skitsere nogle enkelte løsningsmodeller Muligheder IP telefoni er opstået ud fra ønsket om at samle al trafik på et net. For 10 år siden var det normalt, at der i en virksomhed var både et IP netværk og et telefoni netværk. Begge netværk kræver vedlighold og derfor vil det være en fordel i at samle dette til et. IP netværket er fleksibelt nok til at håndtere begge typer data og samtidig kan det skaleres efter behov. Derfor har IP netværket i dag vundet kampen mange steder og er ved at overtage den dominerende rolle, sådan at der i nybyggeri kun bliver lavet ét IP netværk og ingen telefoninetværk. At der kun skal etableres og vedligeholdes ét netværk gør, at man bør kunne forvente en besparelse. På den anden side skal man regne med flere udgifter til vedligehold af IP netværket for at sikre god samtalekvalitet og kapacitet til den givende trafikmængde. Prisargumentet bruges også ofte om samtaleudgifterne. Her skal man dog også være forsigtig. Umiddelbart er det kun mindre beløb, der eventuelt kan spares på indlandstelefoni. På udlandstelefonien kan der formentlig spares noget mere. Det er allerede i dag muligt at få flatrate telefonabbonementer og disse vil sandsynligvis vinde mere frem som tiden går. En ting er dog sikkert, IP telefoni gør det lettere at etablere sig som udbyder og derfor vil konkurrencen øges med forventelige prisfald. En økonomisk fordel kan opnås på selve etableringen af telefonsystemet og tilhørende netværk. Her har IP telefonipakken en klar fordel ved at være Open Source og dermed ikke belagt med licenser, og IP netværket findes i langt de fleste tilfælde allerede. Besparelser som eneste argument for at implementere IP telefoni er derfor efter vores overbevisning problematisk. Hvorvidt der vil være en økonomisk gevist vil være en konkret vudering fra sag til sag. Det vil også være afgørende, om det er muligt at kan indføre servicse som kan erstatte medarbejderresourcer. Men hvis det ikke er for prisen - hvorfor så? IP telefonis store fordel er at den kan tilbyde nye services. De øvrige kommunikations- og informationssystemer er i dag IP baserede og ved at tilføje telefonien til denne kategori åbnes der for nye muligheder for integration af disse systemer for at forbedre servicen. Man kunne f.eks. forestille sig følgende: Vis nummer og navn Ring med navn Ring op fra hjemmeside Omkoststyring I stedet for evt. bare at vise nummer kunne navnet på personen slåes op i virksomhedenes egen database eller i en offentlig telefonbog. Hvis brugeren har skjult nummer kan de i en voice menu blive bedt om at identificere sig selv - inden at deres opkald evt. bliver besvaret. I stedet for nummer kunne der ringes op til en eller et andet unikt navn. Brugeren kunne altså nåes på et "nummer", uanset om der anvendes alm. telefon, mobil telefon, video telefone eller et helt andet medie. Organisationen kunne give brugere mulighed for at ringe op via en browser - direkte til organisationens call center - med automatisk informationen om hvilen side brugeren har ringet fra. Mulighed for at håndtere opkald udfra en tabel med henbilk på altid at benytte den billigst linie. Det er også muligt at lave billing eller 5

10 IP telefoni andre begrænsninger. Tilgængelighed Brugerstyring Call center mm. Telefonerne IP telefoni giver mulighed for at man tager telefonen med sig - f.eks. til hjemmekontoret. I sådanne tilfælde kan der være tale om store besparelser. Desuden kan der laves integration til kalendere eller andre systemer der sikrer at kald altid ledes de rigtige steder hen på baggrund af brugerens status. Mulighed for at give brugerne de rigtige rettigheder, for at sikre systemet ikke misbruges. Desuden er det oplagt at brugeroprettelser og vedligehold samles et sted for både den traditionelle IT brugerflade og på IP telefoni. Muligheder for automatisk opkald fra en database med telefonnumre, automatisk oprettelse af sager i f.eks. CRM systemer, optagelse af diktater eller optagelse af samtaler, der senere kan bruges til at analysere og effektivisere arbejdsgange. Her er der rigtig gode muligheder for tæt integration. Nye muligheder for at ændre i nummeret uden at skulle starte forfra og muligheder for at ændre ringetoner mm. Desuden giver de mange nye trådløse net også mulighed for trådløse telefoner Teknik IP telefoni kommer ud af ønsket om at kunne bruge et net til flere formål. Et computer netværk er karakteriseret ved at det er pakke baseret, hvorimod et traditionelt telefon netværk er baseret på kredsløbs omskiftere. Forskellen på disse to begreber er vigtig for at forstå fordelene ved IP telefoni. PSTN (Public Switched Telephone Network) er betegnelsen for de nuværende offentlige telefon system. I princippet etableres der mellem to klienter en direkte og dedikeret forbindelse ved hjælp af et lukket kredsløb. PSTN netværket er bygget op med centraler som indeholder en række kontakter der sluttes for at forbinde de to ender. Dette er et meget driftsikkert system i kraft af at det er yderst simpelt opbygget og forbindelserne bruges udelukkende til dette ene formål. IP (Internet Protocol) er betegnelsen for et pakke baseret data netværk. I dag udgør det grundlaget for såvel hele Internettet som næsten alle øvrige computernetværk. IP netværk er baseret på at data splittes op i pakker, der sendes fra afsender til modtager. For at netværket kan afgøre hvor den enkelte pakke skal hen indeholder den en række informationer om afsender og modtager, lidt ligesom konvolutten til et brev. De enkelte pakker sendes mellem de to klienter sammen med hundredevis af andre pakker med andre afsendere og andre modtager. IP netværket dækker dermed mange forskellige behov og er ikke dedikeret et formål ligesom PSTN. Desuden åbnes der for mange muligheder for integration med øvrige IT systemer i forbindelse med at telefonien digitaliseres. I modsætning til det dedikerede PSTN netværk er der en række specifikke problemstillinger ved IP netværk. Samtaler på IP netværk skal digitaliseres og deles op i passende portioner der passer i en IP pakke. Ved digitaliseringen bliver lyden delt op i meget korte sekvenser som bliver repræsenteret digitalt med nuller (0) og et taller (1), dette kaldes encoding. Dette kan gøres på mange måde alt efter om lydkvaliteten eller datamængden er det afgørende. Da der ikke er nogen dedikeret linie til de enkelte klienter er det nødvendigt for telefoncentralen at holde styr på hver enkelt telefon over IP netværket. Dette sker typisk ved at IP telefonerne registrerer sig på telefoncentralen. At telefonerne ikke er direkte afhængige af, hvilket stik de er forbundet til, gør at man har mulighed for at flytte telefonerne uden at skulle ændre nummer. Asterisk anvender typisk SIP pro- 6

11 IP telefoni tokollen til registrering og opkalds opsætning, herunder fastlæggelse af codec (encoding metode). SIP protokollen er en åben standard. Alternativt til SIP findes der f.eks. ældre og mere komplicerede standarder som H.323. For at IP telefonien kan kommunikere med gamle PSTN telefoner skal IP telefoni opkaldet transformeres fra et IP opkald til et PSTN opkald og sendes videre ud på PSTN netværket. Denne transformering fra en kommunikations form til en anden kaldes normalt terminering. Terminering til PSTN netværket kan gøres lokalt eller man kan købe termineringen af en service udbyder. I Afsnit 2.4, Scenarier gives der nogle grafiske eksempler på arkitekturen. Hvis to organisationer begge anvender IP telefoni kan de med fordel kommunikere udelukkende via IP netværk og altså udenom PSTN netværket. Dette kan foregå via en eller flere IP telefoni service udbydere som skaber forbindelsen mellem de to organisationer. Service udbydere der på denne måde udveksler IP telefoni trafik uden at bruge PSTN nettet, siges at peere Asterisk Der findes i dag mange kommercielle IP telefoni systemer. Hvert system har sine fordele. Asterisk adskiller sig fra alle disse ved at den er offentliggjort under en Open Source licens. Det betyder at organisationen bevarer sin frihed til at tilrette systemet til organisationens krav, istedet for at tilrette organisationen til hvad systemet tilbyder. Desuden undgår man at være afhængig af en enkelt leverandør og det giver bl.a. frihed til at skifte leverandør. Åbenheden sikrer at andre ikke kan lægge begrænsninger på hvem der kan og må supportere systemet. Open Source sikre også at der ikke skal betales licenser og dermed er det lettere at styre økonomien. Omvendt må man forvente at systemet krævre mere implementeringstid. Ud over at være Open Source understøtter Asterisk en lang række åbne standarder som sikrer at der problemfrit kan integreres med udstyr fra andre leverandører. Man er f.eks. ikke bundet til en bestemt type telefon, men kan vælge efter, hvad der passer organisationen bedst Scenarier Folkeskole Mulighederne med Asterisk er mange. Asterisk understøtter et væld af protokoller, hvilket betyder at den kan passes ind i langt de fleste scenarier og især hvor der er brug for at konvertere mellem forskellige protokoller er Asterisk ofte anvendt, f.eks. som gateway mellem IP telefoni og PSTN netværket. I mere traditionelle løsninger er Asterisk også meget fleksibel og kan derfor passe inde i langt de fleste organisationer. I det følgende vil vi skitsere nogle af mulighederne. På en folkeskole har de ti telefoner til diverse administrative medarbejdere. Disse etableres som IP telefoner for at skolen kan spare omkostningerne ved telefonlinierne. Skolen har adgang til Internettet igennem kommunens netværk og køber deres terminering til eksterne telefoner af en ekstern serviceudbydere. Skolen har ikke selv resourcer til selve implementeringen og køber derfor dette hos et konsulenthus til at etablere løsningnen og efterfølgende servicere den. Skolen vil på sigt gerne skifte deres samtaleanlæg i klasseværelserne ud med telefoner for at give en øget fleksibilitetet. Disse telefoner skal begrænses til at kunne ringe til interne telefoner, og kun ringes op fra kontoret. Yderligere kunne man forestille sig at kommunen var ansvarlig for telefonien på skolen. Kommunen leverer fra centralt hold en Asterisk løsning og håndterer termineringen gennem kommunens telefonlinier. 7

12 IP telefoni Kommunen kunne på denne måde sikre billig interne samtaler mellem alle kommunens institutioner. En oversigt over løsningen kan ses på Figur 2.1, Folkeskole. Figur 2.1. Folkeskole Fakultet på universitet I forbindelse med en restrukturering og udvidelse skal et fakultet med omkring 500 medarbejdere flytte væk fra hovedafdelingen til en ny lokation. Det vil være forbundet med en væsentlig omkostning at etablere et telefoninetværk med en lokal central på den nye adresse og forbinde den til hovedafdelingen. For at sikre, at der stadig kan ringes mellem de to lokationer med lokal numre etableres der kun IP telefoni på den nye lokation. IP netværket på den nye lokation forbindes med hovedafdelingens IP netværk. Asterisk løsningen bliver koblet direkte på den eksisterende telefoncentral på hovedafdelingen. Løsningen giver universitetet mulighed for løbende at skifte flere telefoner over på Asterisk løsningen, på sigt er det planen, at Asterisk løsningen helt skal erstatte den nuværende løsning. I overgangsfasen vil Asterisk også tilbyde nye services som f.eks. telefonsvare til den del af universitetet som stadig bruger den analoge telefoncentral. Yderligere giver løsningen universitetet mulighed for billigt at tilbyde gratis udlandstelefoni til de ansatte, der kommer fra mange forskellige lande. Universitetet tilbyder i forvejen hjemmearbejdspladser og fakultetet vil derfor også tilbyde deres medarbejder telefoni via en softphone. På denne måde kan medarbejderen "tage" deres telefon med hjem. Der lægges en begrænsning på sådan at der ikke hjemmefra kan ringes til eksterne numre uden for arbejdstiden. Ved selv at terminere til PSTN netværket sikrer fakultetet at samtalekvaliteten altid er i top, da opkald ikke skal ledes ud på Internettet hvor netværkstrafikken ikke kan kontrolleres. Internt på universitetet køres telefonien på et selvstændigt Vlan som altid er sikret en vis kapacitet vha. Quality of Service (QoS). 8

13 IP telefoni Universitet har selv resourcer til at drifte løsningen, men ønsker at købe resourcer til selve implementeringen og undervisning i brug og vedlighold af systemet. En oversigt over løsningen kan ses på Figur 2.2, Fakultet. Figur 2.2. Fakultet Kommune En kommune ønsker at skifte til IP telefoni for at kunne tilbyde alle kommunale insititutioner billig telefoni og for at give borgerne og medarbejder en bedre service. Kommunen tilbyder allerede nu institutionerne adgang til Internet og intranet via kommunens netværk. Kommunenen ønsker at tilbyde bl.a. telefonkø muligheder for såvel kommunens egne servicefunktioner som de enkelte institutioner. Derfor vælges en Asterisk løsning, som gør det let at oprette og vedligeholde. Samlet set vil løsningen omfatte 1500 telefoner, og det er derfor nødvendigt at designe løsningen med omhu. Kommunen allokerer selv de nødvendige resourcer for at sikre, at de har kontrol over hele processen. En oversigt over løsningen kan ses på Figur 2.3, Kommune. Figur 2.3. Kommune 9

14 IP telefoni Ovenstående viser blot tre muligheder for at anvende Asterisk i forskellige organisationer. Asterisk tilbyder en lang række special services og er meget let at tilpasse, så den kan også sagtens anvendes til at tilbyde specielle telefoni services. 10

15 3. Dokumentation Dokumentationen til IP telefonipakken skitserer et komplet projektforløb fra udarbejdelse af krav over implementering til at systemet sættes i drift. Dokumentationen er delt op i flere mindre guides, der er målrettede mod specifikke stadier i et projektforløb og bestemte målgrupper. Figur 3.1, Dokumentationsoversigt viser en oversigt over de forskellige dokumenters anvendelse fordelt over tid og målgruppe. Figur 3.1. Dokumentationsoversigt Dokumentationsoversigten viser de enkelte dokumenters sammenhæng og i hvilket tidspersketiv de bør anvendes. Dokumentation er opdelt i en række selvstændige dokumenter, som har hver deres formål og anvendelse. De enkelte dokumenter er beskrevet i det efterfølgende Quick guide Målgruppe Quick guiden er en introduktions kort guide der beskriver en række grundlæggende ting for, hvordan man hurtigt kommer i gang med IP telefonipakken. Guiden indeholder en trin for trin manual til basis testopsætning af IP telefonipakken. Desuden er der en teknisk beskrivelse af løsningnen. Guiden kræver blot to PC'er, én PC som skal bruges til telefoncentral og én desktop PC med et headset til en softphone. Quick guiden er skrevet for teknikere som har forståelse for netværksteknologier, switche, routere og netværksdrift samt serveradministration. Linux/Unix erfaring vil være en fordel, men ikke nødvendigt. 11

16 Dokumentation Indhold Indholdet vil i høj grad være meget praktisk orienteret med noter omkring teorien. Indholdet vil pga. den meget konkrete tilgang være rettet mod en implementering af IP telefonipakken og ikke være generel anvendlig for andre Asterisk installationer. Forberedelser Opsætning En beskrivelse af indgangsvinklen til opgaven samt hvilke værktøjer, der skal bruges. Desuden vil der være en liste over hvilken hardware enheder og netværksservices som er nødvendige. Opsætning og konfiguration af softwaren - sådan at man efterfølgende har en fungerende telefoncentral Support guide Målgruppe Indhold Denne guide giver eksempler på procedurer for håndtering af brugerhenvendelser og brugeradministration. Support guiden retter sig primært mod en medarbejder i en IT afdeling som er fortrolig med at følge support procedurer. Dette kunne f.eks. være en datamatiker eller ligende. Det væsentlige er et minimum af teknisk forståelse. Der vil være en kort introduktion til opgaverne som typisk skal løses af support afdeling. Guiden indholder eksempler på procedurer til at definere og kortlægge fejl i systemet. Guiden indholder også instruktioner i bruger håndtering og manuel konfiguration af telefoner. Brugeradministration Telefoner Support En beskrivelse af hvordan brugeroprettelser og vedlighold håndteres. En procedure for opsætning og konfiguration af SNOM telefoner. Procedurer for fejlhåndtering med udgangspunkt i fejlens type Drift guide Målgruppe Indhold Dette dokument indholder en guide til hvilke driftopgaver der er i forbindelse med systemet. Drift guiden er skrevet for teknikere som har forståelse for netværks teknologier, switche, routere og netværks drift samt server administration. Linux/Unix erfaring vil være en fordel, men ikke nødvendigt. Dokumentet beskriver etablering af driftsmiljø, daglig håndtering, test procedure og tips til fejlfinding. Server setup Hardware, backup. 12

17 Dokumentation Dokumentation Fejlfinding Udarbejdelse af dokumentation af eksempel på en testprocedure. Tips til fejlsøgning vha. af bl.a. Asterisk konsollen samt netværk Bruger guide Målgruppe Indhold Dette dokument indholder eksempler på brugerdokumentation. Målgruppen er for guiden er personer med ansvar for uddannelse af brugere. Eksemplerne er direkte rettet mod slut brugeren, og bør gennemarbejdes først. Dette dokument indholder en række afsnit som man med fordel kan sammen sætte til sin egen telefonmanual. Guiden omfatter ekspempler på SNOM 300 og SNOM 360 samt softphonen Support guide. Guiden indeholder specifikke telefonafsnit og et mere generelt afsnit om de services telefoncentralen tilbyder Howto guide Målgruppe Indhold Dette dokument er en opslagsværk. Der vil blive behandlet emner som ligger i forlængelse af Quick guiden. Målgruppen er en tekniker der har gennemgået Quick guiden eller tilsvarende. Der kræves i nogle afsnit alm. teknisk forståelse, og i andre afsnit særdeles høj teknisk indsigt. Dokumentet indeholder en række selvstændige kapitler som behandler emner som er relevante i forbindelse med installation, tilretning og udvikling. Hvert afsnit vil indholde en kort introduktion som også beskriver, hvilken sværhedsgrad kapitlet har. Dialplan ISDN Værktøjskassen Auto provisioning Tilgængelighed og skalering Grundig gennemgang af dialplan udvikling, samt beskrivelse af hvilke anvendelige funktioner som er i demo dialplanen. En generel beskrivelse af ISDN, samt opsætning af et ISDN2 og et ISDN30 telefonkort. En beskrivelse af en række server og klient applikationer der kan bruges i forbindelse med løsningen. En beskrivelse af hvordan man kan lave en automatisk udrulning af telefon profiler med SNOM telefoner. Overvejelser og anvisning af mulige løsningsmodeller for høj tilgængelighed (high availability) og skalering. 13

18 4. Projektorganisering For at sikre fælles referenceramme for forståelse af dette projekt og de tilknyttede opgaver har vi taget udgangspunkt i en tænkt organisation. Dette gøres for at anskueliggøre de opgaver som vil være i forbindelse med implementeringen af IP telefonipakke. Dette skal kun opfattes som en ramme til forståeles af de forskelige kompetenceområder og opgaver som implementeringen af projektet vil omfatte. Løsningen kan implementeres i en hvilken som helst organisation af en hvilken som helst størrelse, men vores udgangspunkt har været en organisation, hvor de enkelte opgaveområder løses af personer og arbejdsgrupper. Dette gøres for at sikre en forståelse af opgavens karakter og relaterede opgaver. Desuden vil der blive beskrevet et projektforløb. Afsnittet fungerer som et samlet scenario for implementering af IP telefonipakke Organisation Organisationen er en stor offentlig institution, med omkring et tusind brugere, det kunne være en kommune, et hospital eller en forvaltning. Organisationen kan være spredt over flere geografiske lokationer. Organisationen har egen IT afdeling som sørge for drift af diverse IT systemer. Desuden er der en teknisk afdeling som koordinerer diverse tekniske opgaver som f.eks. elektricitet, kabling og telefoni. IT afdelingen varetager daglig drift af IT systemer og har en decideret support funktion i form af en service desk. IT afdelingen består af forskellige kompetencer og arbejder ofte med projekter. IT afdelingen implementerer selv nye systemer, evt. i samarbejde med eksterne leverandører. IT afdelingen håndterer selv projekterne lige fra udarbejdelse af kravspecifikation og projektoplæg til uddannelse af brugerne Projektforløb Følgende afsnit skitserer et projektforløb. Der er ikke to projekter eller organisationer som er ens, men følgende er en beskrivelse af de faser, som et projekt typisk bør gennemgå. I første fase skal projektet defineres. Det vil være en fordel allerede nu at nedsætte en projekt gruppe med de nødvendige kompetencer. I mange organisationer skifter ansvaret for telefonien fra en teknisk eller driftsafdeling til en IT afdeling og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på at adressere alle arbejdsopgaverne Se mere om de nødvendige kompetencer i Afsnit 4.3, Projekt gruppe. Første fase bør munde ud i en kravspecifikation med beskrivelse af følgende punkter: Indledning Systembeskrivelse Krav Eksterne grænseflader Afslutning En forklaring af projektets mål og antimål Beskrivelse af systemet, afgrænsning, interresenter, brugerprofiler, forudsætninger mm. Konkrete krav og beskrivelse af funktioner Beskrivelse af systemets grænseflader til andre systemer som f.eks. data og telefoninetværk og hardware Kvalitetsfaktorer, successkriterier, tidsplan mm. 14

19 Projektorganisering Kravspecifikationen bør være aftalegrundlag for resten af projektforløbet, så jo flere konkrete krav man kan beskrive jo bedre. Fase to tager udgangspunkt i kravspecifikationen. Fasen skal gøre projektet klar til en hel eller delvis implementering af Asterisk. Man kan med fordel begynde at lave små tests af funktionalitet og løsninger. Hvis man vil dokumentere processen kan man starte en løsningsbeskrivelse som f.eks. kunne indholde følgende: Indledning Tekniske overvejelser Organisatorisk overvejelser Økonomiske overvejelser Teknisk beskrivelse En forklaring af projektets successkriterier og afgrænsning. Beskrivelse af hvordan man vil designe systemet og hvorfor Beskrivelse af hvordan organisationen skal håndtere den nye løsning. F.eks. supportfunktion og vedligehold og drift. Budgetter Beskrivelse af løsningen. Meget konkret og detaljeret. Beskrivelsen af de mange overvejelser sikrer at projektet holdes på sporet. Hvis man skal ændre beslutninger på et senere tidspunkt er det vigtigt at vide bevæggrundene. Hvis man vil købe eksterne kompetencer til implementeringen kan med fordel indrage disse i denne fase til beskrivelse af løsningen. I tredie fase testes den foreslåede løsning igennem. Få udvalgte brugere udstyres med en IP telefon. I denne fase skal der testes grundigt på alle aspekterne sådan at en senere implementering kan forløbe med færrest mulige problemer. Test af løsningens funktionalitet Test af supportprocedurer Test af uddannelse Man kan med fordel lave en test specifikation af kravene i kravspecifikationen for at sikre at disse bliver opfyldt. Test specifikationen kan anvendes i forbindelse med ændringer på systemet for at få kontrolleret, at alt virker efter f.eks en opdatering Er supportproceduren tilstrækkelig dækkende og fungerer samarbejdet med drift og teknikerne. Er uddannelsesmaterialet tilstrækkeligt og kan brugerne finde ud af at bruge systemet og dets funktioner. Når tredie fase er færdig er man klar til at implementere løsningn i hele organisationen. Her skal man være opmærksom på de udfordringer, der kan komme med en stor udrulning. Ved at opdele projeket i faser sikrer man sig, at der er et flow i processen og at der bliver taget hånd om de enkelte. Det er vanskeligt at vurdere forbruget af tid og resourcer, men vores erfaring siger at et projekt af denne type vil kunne løses på ½-1 mandeår i alt. Men det er klart, at der er mange faktorer som spiller ind og kan gøre processen længere eller kortere. Ligeledes bør organisationen overveje om man eventuelt vil benytte eksterne kompetence og i givet fald i hvilket omfang. Umiddelbart er det lettest at anvende eksterne resourcer til de tekniske opgaver i forbindelse med udvikling og implementering, mens undervisning og support er mindre egnede, da de i højere grad kræver kendskab til organisationen og er af vedvarende karakter. Hvis man derimod bruger interne resourcere på projektet får man en række fordele i form af hurtig respons og udvikling med et stort lokalt kendskab. 15

20 Projektorganisering 4.3. Projekt gruppe I IT afdelingen har vi defineret følgende selvstændige områder, som man bør håndtere i forbindelse med implementering af IP telefonipakke. I mange organisationer vil flere af områderne blive placeret hos enkelte personer. Desuden vil der være andre organisationer som vil købe eksterne konsulenter til at løse en eller flere dele. Hvordan opgaverne placeres er op til organisationens ledelse, men det er væsentligt at man adresserer opgaverne og ansvaret. I forbindelse med et IP telefoni projekt vil der i løbet af processen være strategiske og designmæssige beslutninger. IP telefoni griber ind i mange områder og for at få succes med implementering er disse områder vigtige. Følgende opgaver ville med fordel kunne være rekrutteringsgrundlag i organisationen i forbindelse med sammensætning af projekt gruppen Undervisningsansvarlig Supportansvarlig Driftansvarlig Tekniker Systemansvarlig Skal være ansvarlig for brugernes uddannelse. Ud over uddannelsen skal der udarbejdes brugerdokumentation i form af f.eks. intranet eller trykte manualer. Bruger guiden er rettet direkte mod dette ansvarsområde. Den supportansvarlige kan være en IT medarbejder som er fortrolig med at undervise brugere. Support varetager alle bruger henvendelser. Disse initialiseres ofte i Service desken funktionen. Derfor bør der i projektgruppen være en person som kan repræsnetere den funktion. Den supportansvarlige skal sørge for at supportens procedurer bliver rettet til sådan at IP telefoni løsningnen kan supporteres. Support guiden er rettet mod dette ansvars område. Den supportansvarlige vil være en typisk IT medarbjeder som deltager i Service desken. Er ansvarlig for at holde servere og netværk kørende. Drift guiden er rette direkte mod dette ansvars område Den driftansvarlige er typisk en tekniker. Nogle organisationer vil købe assistance til denne opgave hos eksterne konsulenter/virksomheder. Der er også muligt at købe hostede løsninger sådan at hele driften er fjernet. I sådanne tilfælde bør organisationen dog stadig være sikre på at denne opgave løses efter aftalen. Teknikeren er personen som skal implementere IP telefonipakken og tilpasse den til organisationen. Teknikerne skal sammen med projekt gruppen omsætte organisationens krav til tekniske løsninger. Quick guiden og Howto guiden er skrevet til den teknisk ansvarlige. Teknikeren er typisk en IT medarbejder som er fortrolig med en udviklingsproces. Hvis organisationen har sådanne kompetencer kan disse opgaver klares internt. Opgaverne vil typisk være krævende i starten, mens opgaverne senere vil blive færre. Derfor vil det være oplagt for mange organisationer at købe asistance hos eksterne konsulenter. Dette er natuligvis en afvejning om det fremtidige udviklingsopgaver. 16

21 Projektorganisering Er den som har ansvaret for den samlede løsning. Dette kunne med fordel være projektleder. Ud over ledelse af projektet og sammensætning af projektgruppen vil der være en række administrative opgaver som kan klares af den systemansvarlige eller uddelegeres til en projektsekretær. Den systemansvarlige vil typisk være en IT medarbejder med erfaringen inden for projektledelse. Personen bør have de nødvendige kompetencer og råderum til at kunne håndtere flere leverandører og godkende designmæssige overvejelser. De administrative opgaver er beskrevet i Support guide kapitel 1. Desuden vil nærværende dokument indholde meget bagrundsviden. Flere af de øvrige dokumenter vil med fordel kunne læses overfladisk. 17

22 Appendiks A. Projektoplæg til IP telefonipakke på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Softwarebørs A.1. Indledning Baggrund Dette projektoplæg indeholder beskrivelsen af en IP telefonipakke, der kan præsenteres på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings (MVTU) Softwarebørs og som herfra kan bruges af andre offentlige institutioner. Løsningen er udviklet og leveres af Psykiatrisk Hospital (PH) og er baseret på åbne standarder og Open Source løsninger, som sikrer fremtidig udvikling af projektet. Interessenter er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU), Psykiatrisk Hospital (PH). Igennem de sidste 2 år har PH anvendt en IP-telefoni løsning baseret på Asterisk. Asterisk er en softwarepakke med IP-telefoncentral (PBX). Asterisk er en multi protokol PBX, som er udviklet af Digium og frigivet som Open Source software. På PH er der i dag ca. 200 telefoner tilknyttet Asterisk installationen. Løsningen bruges af it-afdelingen samt dele af hospitalet til avancerede telefoni-services, som den traditionelle telefoni ikke kan tilbyde. Løsningen udbygges løbende. De avancerede services omfatter 1. Mobil integration 2. Digital diktering 3. Overfaldsalarmer 4. Konferencer 5. Interaktive telefonmenu'er 6. Digitale telefonsvarer 7. Kø overblik mv. kan vises på din pc skærm Løsningen er blevet til under ledelse af Jens Kjellerup og udviklet af 2 medarbejdere i it-afdelingen. PH er yderst tilfredse med løsningen. Den giver en række fordele, som den traditionelle telefoni ikke har. Disse fordele er: 1. Billig drift - leverandøruafhængigt, ingen ekstra kabling 2. Fleksible løsninger - nye services kan integreres til adm. systemer, telefoner kan let flyttes 3. Hurtig respons - service inhouse, prisbilligt standard hardware 4. En række alm. telefoni services (menu'er, konferencer, telefonsvarer) 5. En række specielle telefoni services (overfaldsalarmer, mobil integration, digital diktering) 6. Detaljeret logning 18

23 Projektoplæg PH overgår til Region Midtjylland pr. 1. januar Region Midtjylland bakker op om PH's IP-telefon løsning samt udvikling af denne. Formål Formålet er at gøre PH's erfaringer tilgængelige for andre. PH ønsker at lette tilgangen til IP telefoni således, at tiden for implementeringen kan forkortes andre steder. Dette gøres gennem: 1. En bootcd med en klar til brug 2. En række dokumenter som beskriver løsningen PH's ønske er, at andre offentlige organisationer kan bruge løsningen til at indføre IP telefoni i deres organisation. Som modydelse er det PH's forventning, at der vil vokse en underskov op af leverandører og brugere, som gør det lettere for PH at hente kompetencer og løsninger, der er rettet lige netop mod PH's IP telefoni løsning. IP telefoni pakken skal hurtigt give brugeren kompetencer til at bygge sin egen driftsklare IP telefoniløsning op. A.2. Løsningen Løsningen består af en bootcd. På CD'en ligger der et Linux operativ system. Softwaren er designet ud fra 2 væsentlige kriterier: 1. Driftstabilitet 2. Sikkerhed CDen indeholder kun det, der er nødvendigt for at køre en IP telefoni løsning og ikke andet. Derudover findes den seneste version af Asterisk, som er forberedt til at håndtere evt. telefoni udstyr som ISDN kort. På denne måde kan man med CD'en i CD-rom drevet starte pc'en og derefter have en færdig IP telefoni central. Alle data gemmes på et skrivebart medie som f.eks. en harddisk. Løsningen kan bruges som testmiljø, men den er også velegnet til drift. Man har et særdeles driftsikkert design. Opgraderinger er også utrolig nemme, da alt data ligger på et andet medie end systemet. Derfor kan man skifte CD'en og genstarte. Virker det ikke efter hensigten, kan man skifte tilbage igen. En enkel og flot løsning, som kan håndtere op i mod 1000 brugere uden at det kræver dedikeret hardware. Designet er også brugt af andre til at lave desktop løsninger og firewalls. Sammen med CD'en kommer der en omfattende dokumentation, som omfatter følgende: 1. Løsningsbeskrivelse - indledning, læsevejledning 2. Quick guide - kom i gang 3. Bruger guide - guide til anvendelse af Asterisk 19

24 Projektoplæg 4. Howto? - emnebaseret 5. Administrator guide - drifts- og vedligeholdelsesvejledninger Afgrænsning Opgaven omfatter Den samlede dokumentation hjælper en hurtigt i gang med at få erfaringer med systemet og dets muligheder. Derudover er der en række anvisninger til, hvad man skal vide for at systemet fungerer til dagligt, og sidst men ikke mindst også en række anvisninger på problemer og udfordringer, som man vil komme ud for, når systemet er sat i drift. 1. IP telefoni softwarepakke med alle normale telefoni ydelser til interne og eksterne telefoniservices via IP netværk på åbne standardprotokoller 2. Teknisk dokumentation til installatør og driftsoperatør 3. Implementering af almindelige telefonifunktioner - dialplan 4. Ved særlige avancerede telefoniløsninger beskrives implementeringen som HowTo's fx overfaldsalarm, viderestillinger, m.fl. 5. Beskrivelse af opkoblinger via IAX2, SIP og ISDN snitfalder til PSTN og evt. lokale analoge telefoncentraler 6. Beskrivelse af metoder til opkobling mod andre IP-telefonisystemer, der understøtter åbne standarder 7. Beskrivelse af autoprovisioning til IP-telefoner fra Elmeg/SNOM lille og stor model (med omstillingsbord/switchboard) 8. Beskrivelse af arkitektur overvejelser omkring forskellige konfigurationer 9. Specifikation til teknisk infrastruktur Opgaven omfatter ikke 1. Komplet dokumentation af telefonapparatets anvendelse på brugerniveau 2. Dokumentation af hele Asterisk platformen eller den underliggende serverplatform 3. Installationer med failsafe/failover løsninger 4. Billingsystem 5. Understøttelse af proprietære lukkede IP-telefonistandarder 6. Udvikling af en løsning der virker for alle out of the box 7. Swithcboard Løsningen i forhold til en alm Asterisk 20

25 Projektoplæg PH's IP telefonipakke har samlet lige præcis de komponenter, der er nødvendige for en IP telefoniløsning og lagt dem på en boot CD. Dette sammen med vores dokumentation gør, at løsningen bliver væsentlig lettere at gå til. Desuden er de forskellige værktøjer, som man har brug for også tilgængelige. Det betyder, at man kan sætte en Asterisk op ved at starte en pc med en CD rom i. Derudover er den en række værktøjer til auto provisionering samt beskrivelse af det - sådan at man kan sætte telefoner op automatisk. Der er også arbejdet på platformen og tilføjet en række patches (f.eks. BRIstuff) Dette gør løsningen komplet og sikker. Endelig er der en række dialplans, som er modulære og gør starten lettere. Sidst men ikke mindst er der en omfattende og overskuelig samt brugervenlig dokumentation. Som den ansvarlige blive man hjulpet hele vejen igennem implementeringen af Asterisk. Der er rigtig mange ting, som i sig selv ikke virker så væsentlige, men som har stor betydning for det færdige produkt, og som derfor er vigtige at få belyst. Der er andre løsninger som minder om dette, men de er rettet mod hjemme implementering. PH's IP telefonipakke er direkte rette mod brug i en offentlig institution. A.3. Projektet Projektet består primært af to dele. 1. At pakke den eksisterende løsning ind, således at den bliver gennerel og kan bruges af andre organistationer 2. At skrive en omfattende dokumentation på en enkel og brugervenlig måde. Forudsætninger Deltagere Store dele af løsningen er lavet, men der mangler en generalisering af PH's specialløsninger samt en omfattende test. Desuden tager vi udgangspunkt i den nyeste version af Asterisk. Der foreligger en række mindre udviklingsopgaver, hvilket dog er begrænset til at gøre løsningen lettere at anvende, fremfor ny funktionaliet. Desuden foreligger der en plan for udarbejdelse af dokumentation, som kan anvendes sammen med løsningen, men som også vil have en stor relevans i sig selv. Projektet løber over 3 mdr. Fra D-dag Det er væsentligt, at projektet styres med sikker hånd. Der ligger en detaljeret og stram plan for de enkelte faser. Dette skal være med til at sikre en succes for såvel MVTU som PH således, at projektet gennemføres til tiden og med de aftalte leverancer. Der er igennem projektet sat en række deadlines, som sikrer, at projektet holdes på sporet og at styregruppe og MVTU kan følge processen. Claus Lavdal vil være projektleder og styrer såvel projektet samt interne og eksterne ressourser i samarbejde med projektstyregruppen. Deltagerne er MVTU som i forhold til projektet er aftager af produktet med henblik på brug på Softwarebørsen. PH er den primære aktør i projektets afvikling. Her vil Claus Lavdal være projektleder, og der 21

26 Projektoplæg vil blive trukket en række ressourcer fra afdelingen ind i projektet for at bidrage med specifikke kompetencer. Derudover vil der blive brugt eksterne konsulenter til dele af dokumentationsarbejdet. Metode Der arbejdes efter moderne projektledelsesprincipper. Der sigtes meget på at overholde en detaljeret projektplan, hvor hver delopgave løbende underinddeles i opgaver af passende størrelse for at sikre, at det aftalte produkt kan blive færdig til tiden. Der arbejdes iterativt. På CD imaget arbejdes der med 3 iterationer, hvor produktet testes i PH's netværk mellem hver iteration. På dokumentationssiden arbejdes der med 2 iterationer, hvor der indtil videre arbejdes på en kort men effektiv (flere ressourcer) 2. iteration de sidste 14 dage af projektperioden. Projektorganisering og ressourcer: PH leverer ressourcer og viden i forhold til opbygning, test, indhold og dokumentation. PH forestår ledelse med opbygningen af softwarepakke og dokumentation. Projektetstyregruppe: 1. Henrik Jordt, Region Midtjylland, under dannelese 2. Karen Elizabeth Haard, Psykiatrisk Hospital 3. Claus Lavdal, Psykiatrisk Hospital Projektleder: 1. Claus Lavdal, Psykiatrisk Hospital Projektressourcer: 1. Interne ressourcer fra it-afdelingen 2. Ekstern konsulent 3. Claus Lavdal, Psykiatrisk Hospital 4. Ekstern udviklingspartner Tidsplan og budget Tidsplanen er lavet således, at den kan starte når alle aftaler med de forskellige parter er endelig på plads. Projektets økonomi og milpæle er opgjort som følger: Delopgaver Timeforbrug Økonomi Milepæl Foranalyse 520 timer kr ,- - Projektoplæg 22

27 Projektoplæg Projektmøder mm 1. Dellevering 110 timer kr ,- D-dag + 15 CD image 0.9 Løsningsbeskrivelse -læsevejledning 2. Dellevering 300 timer kr ,- D-dag + 30 Quick guide dokument CD image 1.0 Bruger guide dokument 3. Dellevering 350 timer kr ,- D-dag + 30 Howto dokument CD image 1.1 Administrator guide dokument Kvalitets sikring 300 timer kr. 105,500,- D-dag + 15 Andre omkostninger kr ,- Hardware Rejser Administration Uforudsete udgifter I alt 1580 timer kr ,- D-dag + 90 d Succeskriterier Fordele for PH Rettidig aflevering af pakker med det aftalte indhold og dokumentation til MVTU's Softwarebørs. At processen tilfører såvel PH som eksterne brugere af softwarebørsen værdifuld viden. Den primære fordel for PH er at PH's nuværende IP telefoni løsning bliver dokumenteret. Dette vil være med til at sikre at den meget velfungerende løsning, som bruges i dag, kan overleve og udbygges i fremtiden. Desuden vil PH have stor fordel ved at kunne hente opdateringer til løsningen via Softwarebørsen frem for at skulle lave disse selv. Dette er en helt unik mulighed for at udvikle en generel løsning med lige netop udgangspunkt i PH's løs- 23

28 Projektoplæg ning. Fordele for MVTU Desuden har PH allerede i dag et stærkt ry for at bruge åbne standarder og Open Source software. Det er grunden til at dette projekt i det hele taget eksisterer i dag. Dette betyder, at man bliver en aktiv og respekteret medspiller i et innovativt miljø omkring Open Source løsninger. Arbejdet med at konsolidere og udbrede PH's løsning giver et spændende, dynamisk arbejdsmiljø, der tiltrækker meget kompetente medarbejdere. MVTU får et produkt, som matcher hvad der ellers er af løsninger på markedet. Dette gælder sågar også propritære løsninger. Open Source har ry for kun at være for nørder. Typisk er løsningerne på et højt teknisk niveau og fuldt på højde med de øvrige aktører - dog kan der mangle lidt indpakning. Dette er en fantastisk mulighed for at tilføre en fungerende løsning denne sidste finish sådan, at løsningen bliver et reelt valgt. PH's IP telefonipakke vil blive et reelt og stærkt indslag på Softwarebørsen, som vil kunne hjælpe med at få denne skudt godt i gang. A.4. Afrunding Fremtiden Projektet har været lang tid undervejs, og vi ser frem til at få de sidste detaljer på plads. Der er allerede brugt mange ressourcer på planlægning og proof of concept løsninger, og vi glæder os til at levere den lovede vare. Deltagerne i projektet er yderst engagerede i projektet og venter bare på at komme igang. Fremtiden ser lys ud. Vi er ikke i tvivl om, at vi har et godt produkt som retter sig mod et enormt marked. Der er og vil være flere og flere, som benytter Asterisk løsninger, og der vil blive flere og flere kommercielle partnere at vælge imellem. Samtidig sker der mange ting politisk i øjeblikket, som kan støtte denne udvikling i retning mod netop vores type løsning, som er baseret på åbne standarder og Open Source. Denne udvikling er med til at vi vil få en ægte leverandør-uafhængighed med flere udbydere at vælge imellem - en tendens som allerede ses inden for IP telefoni generelt. Udviklingsmuligheder Der er en række mindre projekter og enkelte større. Vi deltager i et fælles nordisk EU projekt (EUX) som arbejder på at lave en større kommunikationsplatform, som bl.a. skal kommunikere med/via Asterisk. Konkret bliver der brugt mange ressourcer på at diskutere entreprise switcboard løsninger som en del af ovenstående EUX projekt. A.5. Bilag 1 Projekt leverancer Bilag tilføjet projektoplæget den 29. nov 2006, efter følgegruppens godkendelse af projektet. 24

29 Projektoplæg Følgende er et oplæg til en leverance specifikation som kan indarbejdes i en egentlig kontrakt mellem PH og MVTU: Delopgaver Milepæl Leverance til MVTU 1. Dellevering 15/12-06 CD image /12-06 Image baseret på Gentoo med Asterisk Version Desuden inkluderes PHP Løsningsbeskrivelse læsevejledning 15/12-06 En beskrivelse af projektet samt hvad det består af. Skal ses som en indledning til den samlede projekt. Foreløbig Disposition 1. Ide 2. Baggrund 3. Voice over IP 4. Open Source 5. Dokumentation beskrivelse 2. Dellevering 15/1-07 Quick guide dokument 31/12-06 Quick guiden er en kort guide til hvordan man kommer hurtig i gang med at få de grundlæggende ting på plads. Foreløbig Disposition 1. Før vi begynder 2. Hardware 3. Netværk 4. Telefoner 5. Igang CD image /12-06 gennerel dialplan og webserver. Det færdige men utestede produkt 25

30 Projektoplæg Bruger guide dokument 15/1-07 Dette dokument indholder en bruger guide som anviser hvordan brugere skal interface til systemet. Foreløbig Disposition 1. Gennerelle funktioner 2. Telefonguider 3. mine guide 4. Andet 3. Dellevering 15/2-07 CD image /1-07 Kvalitetstestet version af 1.0, samt evt. nødvendige rettelser fundet under test. (drifttest og stresstest) Administrator guide dokument 31/1-07 Denne guide anviser hvordan man vedlige holder systemet til dagligt. I telefoni verdenen bruges et udtryk der hedder MAC for move, add, change (users) eller på dansk at flytte, tilføje eller ændre brugere. Foreløbig Disposition 1. Teori 2. Brugere 3. Andet Howto dokument 15/2-07 Dette dokument er en opslagsbog. Der vil blive behandlet emner som ligger i forlængelse af Quick guiden og frem efter. Foreløbig Disposition 1. Dialplan 2. Auto provisioning (automatisk konfiguration af telefoner) 3. High-Availability 26

31 Projektoplæg Drift guide 15/2-07 Dette dokument indholder en guide til hvilke drift opgaver der er i forbindelse med systemet. Foreløbig Disposition 1. Teori 2. Alm. drift 3. Fejlsøgning 4. Dellevering 28/ Iteration af dokumentationen 28/2-07 Hele den tidligere leverede dokumentation gennemarbejdes igen for at lave en omfattende kvalitetssikring på alle planer. En oplagt mulighede ville være at dele støtte beløbet ligelidt ud over de 4 delleveringer. 27

32 Litteraturliste [ Peter Toft, Jacob Sparre Andersen, Hans Schou, Gitte Wange, Peter Makholm, Mads Dydensborg og Donald Axel. Norman Walsh. The DocBook Schema. Working Draft 5.0a1, OASIS, 29 June Bob Stayton. DocBook XSL: The Complete Guide. website [ David Rugge, Mark Galassi og ic Bischoff. Crash Course. website [ Tobias Reif. Vim as XML Editor. website [ [Asterisk - The Future of Telephony] Jim Van Meggelen, Jared Smith og Leif Madsen. Ophavsret 2005 O'Reilly Media, Inc O'Reilly Media, Inc.. Asterisk. The Future of Telephony Mike Loukides. [Quick guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Quick guide. [Resume] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Resume. [Support guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Support guide. [Drift guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Drift guide. [Bruger guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Bruger guide. [Howto guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Howto guide. [The Linux Enterprise Cluster] Karl Kopper. Ophavsret 2005 NO STARCH PRESS NO STARCH PRESS. The Linux Enterprise Cluster. Build a Highly Available Cluster with Commodity Hardware and Free Software

33 IP telefonipakke Quick guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

34 IP telefonipakke: Quick guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Åben dokumentlicens Version Licensen kan findes på: [ 1. Kopiering og distribution af værket i uændret form Du må frit kopiere dette værk uændret og distribuere det på ethvert medium, forudsat at du sammen med hver kopi bibeholder denne licens og en henvisning til værkets kilde. Du kan vælge at kræve penge for kopiering og distribution af indholdet, for undervisning i indholdet, for brugerstøtte og garantier i forbindelse med indholdet. Hvis du videregiver værket til andre, har du pligt til at se til, at du selv eller andre giver modtageren gratis adgang i minimum 3 år til en elektronisk udgave af indholdet - i et åbent redigérbart format - for eksempel via internettet, og at der i hvert eksemplar tydeligt angives, hvordan man kan få den elektroniske udgave. 2. Ændring af indhold Du må gerne ændre i dette værk eller dele af det (og dermed lave et nyt værk baseret på dette værk) og distribuere det som nævnt ovenfor, forudsat at du opfylder alle følgende krav: a. Du skal sørge for at det nye værk indeholder en tydelig anmærkning om at du ændrede det, hvad du ændrede og datoen for ændringerne. b. Det skal være omfattet af samme rettigheder og betingelser ("licens"), som det oprindelige værk. Alternativt kan det nye værk bære en anden licens eller almindelig ophavsretlig beskyttelse, forudsat at samtlige dele, der oprindeligt stammer fra dette værk, tydeligt er markeret (f.eks i sidefoden på hver side) som værende under denne licens, og at licensen følges for disse dele af værket, herunder at der gives gratis elektronisk adgang som nævnt under afsnittet om kopiering og distribution. 3. Pligter Enhver anvendelse, kopiering eller distribuering betragtes som en accept af denne licens og dens betingelser. Ved overtrædelse af licensbetingelserne, vil almindelig ophavsretlig beskyttelse være gældende for hele værket og vil dermed gøre person eller personer erstatningspligtige for enhver uautoriseret anvendelse. 4. Garanti Indholdet leveres "som det er", uden nogen form for garanti for købs-, brugs- eller nytteværdi, medmindre der er givet en særskilt skriftlig garanti herom.

35

36 1. Indledning Læsevejledning Forberedelser Indgangsvinkel Systemoversigt Server Netværk Telefoner Opsætning Afslutning Litteraturliste iv

37 1. Indledning Dette dokument vil give anvisninger til hvordan IP telefonipakke sættes op, sådan at man får en fungerende telefoncentral ved slutningen. Guiden sigter udelukkende på de grundlæggende funktioner, og mange af de avancerede muligheder er skåret væk, for at sikre en god introduktion. Når guiden er gennemført vil man have en multi protokol IP telefoncentral, der ikke bare understøtter IP telefoni baseret på SIP protokollen men også på andre IP telefoniprotokoller. Desuden kan den også håndtere analog telefoni med standard hardware. Løsningnen er baseret på Asterisk som har fået sit navn fra * 1 som indikere, at telefoncentralen kan matche alle protokoller. At gennemgå alle disse muligheder vil være for omfattende i en Quick guide - så derfor sigter vi på at sætte to softphones op som via Asterisk kan ringe til hinanden. Mange af de øvrige aspekter vil blive gennemgået i de andre dokumenter og primært i Howto guide som vil være emne baseret og f.eks. indholde et afsnit om ISDN gateway mulighederne. Målgruppe for dokumentet er teknikere som har forståelse for netværks teknologier, switch, routere og netværks drift samt server administration. Det er ikke en forudsætning at man har kendskab til Linux/ Unix, men det vil være en fordel. Opgaven vil primæt blive udført i en tekst konsol, som også i dag findes på meget netværksudstyr fra f.eks. 3Com og Cisco Læsevejledning Målet med denne guide ikke at lave et opslagsdokument, men et dokument man følger første gang, man sætter IP telefonipakken op og som sikrer at brugeren kan begynde at konfigurere en løsning. Dokumenentet vil derfor give én fast procedure som anviser hvordan man bruger IP telefonipakkeen i sin grundform. Denne gennemgang findes i Kapitel 3, Opsætning. Inden det tekniske afsnit vil vi gennemgå lidt af baggrunden, for at sikre forståelsen for den tekniske gennemgang. Desuden vil der blive givet anvisninger til valg af f.eks. hardware.kapitel 2, Forberedelser omhandler indgangsvinklen og systemets grænseflader. I teksten kan der forekomme forskellige former for kommentarer. Disse kommentarer er et forsøg på at give væsentlige informationer uden at forstyrre fokus på den øvrige gennemgang. Disse afsnit er følgende: Bemærk Indeholder baggrundsinformation som bidrager til overblikket og hjælper, hvis man vil uden for konteksten. Indholdet er altså ikke nødvendigt for at følge guiden punkt for punkt. Tip Indeholder tip som giver informationer om processen. Informationerne kan hjælpe en, men er ikke nødvendige for gennemførslen af guiden Advarsel 1 * (asterisk) er et såkaldt wildcard som matcher alt. 1

38 Indledning Indeholder advarsler som er nødvendige for gennemførslen af guiden. Bør læses grundigt. 2

39 2. Forberedelser Vi ønsker med dette afsnit at skabe forståelse for den efterfølgende tekniske gennemgang. Vi mener, at den overordnede forståelse skal skabes før vi bruger tid på detaljerne. Man kan sammenligne dette afsnit med en opskrifts ingrediensliste: 1 server. 1 IP netværk. 2 klienter med tilhørende mikrofon og højtaler. I det følgende afsnit vil disse emner blive behandlet, sådan at de kan være parate inden Kapitel 3, Opsætning som vil svare til fremgangsmåden Indgangsvinkel Løsningen er baseret på en boot CD. Boot CD'en brændes fra en ISO fil som downloadse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling softwarebørs. CD'en kan boote de fleste x86 arkitektur 1 PC'er. CD'en sikrer at vi får et solidt system som er hurtigt at implementere, da man bare skal boote sin PC med CD'en i. Under opstarten lagres hele systemet i PC'ens RAM som sikrer at systemet ikke hele tiden skal læse fra CD'en 2. De unikke data gemmes via et script på et skrivebart medie f.eks. en harddisk, USB pen eller lignende. Løsningen er meget stærk og giver et sikkert system. Det er ikke umiddelbart muligt at installere et lille program, som kunne kompromittere sikkerheden. Opgradering og evt. nedgradering er en let sag, da system og data er pænt adskilt. Alle data ligger samlet og er lette at tage backup af. Løsningen dækker på denne måde serverdelen. Men serveren er den centrale del som tilbyder services til en række klienter. En typisk klient vil være en IP telefon som registrere sig hos serveren, men en klient kan også være en softphone eller et web interface som viser f.eks. køstatus. Løsningen er baseret på en Gentoo Linux som operativsystem og Asterisk. Den primære måde, at implementere og administrere løsningen, er via en tekst konsol. Der er ingen grafiske værktøjer af hensyn til driftstabilitet og det minimalistiske design. Tekst konsolen er et meget stærkt værkstøj, hvor samtlige driftopgaver kan udføres fra. Quick guiden vil komme omkring de mest nødvendige i denne samt efterfølgende dokumenter, men på internettet kan der findes utallige guides til, hvordan man vedligholder Linux operativsystemer. En af de rigtig gode referencer er [ som er frit tilgængelige på internettet. Vær dog opmærksom på at dette system er designet udelukkende til at opfylde de krav, der typisk er til en IP telefoncentral og ikke andet. Derfor er der skåret mange funktioner og programmer væk, hvilket betyder at det ikke er muligt, at udføre alle Linux komandoer på dette system Systemoversigt Systemet omfatter en server, samt eksempler på klienter i form af telefoner. For at binde klienter og ser- 1 De fleste standard PC'er er x86 kompatible f.eks. alle Pentium systemer. 2 Systemet bruger ca. 64 Mbyte RAM. 3

40 Forberedelser ver sammen skal der bruges et netværk med en række services. Grænseflader Pakken omhandler selve serveren (operativsystem og applikation) samt klienten. For at binde disse to sammen skal der bruges et IP netværk med en række specifikationer som vil blive behandlet senere. IP nettet kan også bruges til via en WAN forbindelse at komunikere med eksterne telefoner via en Service provider som f.eks. Musimi. Alternativt kan man selv lave denne trunkering via f.eks. et ISDN kort samt en ISDN forbindelse. Quick guide omhandler kun den røde boks. De øvrige elementer i systemet gennemgåes i Howto guide og Support guide Server Designet er udvilket med henblik på en appliance 3som kan rackmonteres og have et minimalt strømforbrug. Denne appliance er baseret på standard hardware og dermed kan de fleste standard PC'er bruges. Alt efter hvad slut målet er, bør man naturligvis vurdere, hvordan man skal bestykke sit hardware med hensyn til langtidsdrift, stabilitet, hukommelse, reservedelssituation mm. At beskrive disse emner vil være for omfattende for Quick guiden, men disse ting skal naturligvis overvejes i forbindelse med drift. I forbindelse med Quick guiden vil det være fordelagtigt at have tilsuttet tastatur og skærm til serveren og arbejde på denne lokalt. Efterfølgende kan man med fordel bruge et terminal program til at udføre vedligeholdelsesarbejde. Der er i Howto guiden et afsnit om, hvordan man bruger SSH til at administrer systemet. Serverne bør have minimum 256 Mbyte RAM og kan med fordel bestykkes med 1 Gbyte. RAM. Desuden bør der være en form for harddisk løsning. Der er flere muligheder, men det anbefalse at der 256 Mbyte harddisk i form af enten en traditionel harddisk 4, USB pen eller CF kort. Desuden bør der være et CD-rom drev og det skal være muligt at boote på CD-romen hvilket typisk sættes op via BIOS. Desuden vil det være en fordel at sætte maskinen op, sådan at den kan starte uden tastatur og mus. Disse options er typisk beskrevet i PC'ens manual. Desuden bør man, hvis man vil køre med ISDN hardware fra Digium, overveje at kontrollere kompatibi- 3 En specialdesignet server som kun indeholder hardware der er nødvendigt for opgaven. F.eks. er harddisken erstattet af et Compact Flash kort for at undgå bevægelige dele. 4 Harddisken skal være master disk på 2. IDE/ATA kanal, mens CD romen bør side på 1. IDE/ATA kanal. 4

41 Forberedelser litetsnoterne for de enkelte kort Netværk Serveren og telefonerne skal forbindes i et Ethernet netværk. Netværket skal køre TCP/IP og det vil være en fordel at have en DHCP server på netværket. Man bør være opmærksom på at SIP kaldsopsætning (UDP port 5060) og RTP stream (UDP f.eks. port ) er tilladt på netværket. Der skal bruges op i mod 100 kbit/sek hver vej pr. samtale. En normal samtale indeholder mange pauser og stilhed, hvor der ikke transmiteres lyddata. At der skal bruges op i mod 100 kbit/sek. for for at overføre en 64 kbit talestrøm skyldes, at talen opdeles i meget små pakker (ca. 10 ms. talestrøm) som hver især skal udstyres med afsender- og modtager-information (header) Telefoner I en traditionel telefoniløsning er alle telefoner forbundet til telefoncentral via to ledere, Dette betyder at hvis man flytter en telefoner får den også et nyt nummer, da dette er knyttet til stikket ikke telefonen. En IP telefon er mere intelligent i og med, at telefonen selv kontakter telefoncentral og registrer sig på denne med brugernavn og password. Disse tre instillinger skal kodes ind i telefonen, og når registringen er gennemført er der forbindese til telefoncentralen og dennes tjenester. Flyttes telefonen til et andet sted på netværket flytter nummeret med telefonen. I princippet kan telefonen flyttes et hvilket som helst sted hen på Internettet og stadig beholde sit nummer. Vi tager i Kapitel 3, Opsætning udgangspunkt i softphones. En softphone er en softwareklient som installeres på en PC. Med et headset kan PC'en bruges som telefon. Vi har valgt x-lite softphone til vores eksempler. En gratis version kan hentes på Internettet, og man kan hurtig begynde at teste løsningn uden at skulle købe hardwaretelefoner. Softphones er smarte, til brug på farten og til folk som er vant til at bruge deres computer til alt. Til professionel brug vil mange dog foretrække en hardwaretelefon, så man ikke skal starte PC'en, før man kan ringe. Vi vil forsøge at give alle de relevante informationer uden at binde os fast på x-lite, således at andre telefoner også kan bruges. Til vores eksempler med hardwaretelefoner har vi valgt telefoner fra SNOM. SNOM er valgt af primært 5 årsager: SNOM leverer professionelle forretningstelefoner og en professionel leverandør. SNOM har en fornuftigt portefølje fra små vægtelefoner til stor omstillingstelefoner med sidebord. SNOM's firmware er baseret på Open Source, hvilket betyder, at vi selv kan rette fejl og funktioner efter ønske. SNOM er en aktiv deltager i miljøet, og deres telefoner er derfor godt understøttet i Asterisk. SNOM har et simpelt system til at håndtere udrulning og vedligehold af mange telefoner (Auto provisioning). På samme måde som ved softphones sigter vi på at give en gennemgang som kan bruges på alle telefoner, uanset mærke og form, men tager udgangspunkt i ovenstående valg. 5

42 3. Opsætning Nu hvor forberedelserne er færdige skal vi endelig til at starte systemet. 1. For at gemme de konfigurationsændringer vi foretager i løbet af guiden, er det en fordel at have et skrivbart medie, hvor ændringerne gemmes. På CD'en er der et script, der gemmer konfigurationen. Det søger en række forskellige partitioner igennem i rækkefølge og den første FAT partition der findes vil blive brugt til at gemme konfigurationen på. Den prioriterede rækkefølge er som følger: 1. Første FAT partition på 1. USB/SCSI/SATA drev (/dev/sda) 2. Første FAT partition på 1. IDE drev (/dev/hda) 3. Første FAT partition på 2. IDE drev (/dev/hdb) 4. Første FAT partition på 3. IDE drev (/dev/hdc) Bemærk På Linux der betegnes Master disken på den primære IDE/ATA kanal /dev/hda, Slave disken som /dev/hdb, på den sekundære IDE/ATA kanal hedder diskene /dev/hdc og / dev/hdd. Partitions nummeret angives derefter, så den første partition på den Master disken på den primære ATA kanal hedder /dev/hda1. SCSI og SATA diske hedder /dev/sdxy, hvor x angiver om disken er Master/Slave og på hvilken kanal den sidder, den kan have værdierne a,b,c,d. y angiver partitionsnummeret, den første partition er normalt 1. Tip Der undersøges kun for FAT partitioner - ikke NTFS. Tip Indholdet på den pågældende partition bliver ikke slettet, der tilføjes blot to filer og først når scriptet køres. Vores anbefaling vil være at montere en harddisk som Master på den sekundære IDE kanal(/ dev/hdc1). Harddisken skal være formateret som FAT. Som Master på den primære IDE kanal (/dev/hda1) monteres CD-rom drevet. 2. For at komme rigtigt i gang, skal ISO filen brændes på en CD. På Windows kan det f.eks. gøres med NERO der følger gratis med mange CD-rom brændere. 3. CD'en sættes i CD-rom drevet, og der sørges for at computeren starter fra CD-rom drevet. Tip 6

43 Opsætning Opstartsdrev kan typisk vælges ved hver start, på nogle computere ved at trykke F8 under opstart, på andre er det nødvendigt at ændre opstartsdrevet i BIOS. Typisk kan man komme ind i BIOS ved at trykke F1 lige efter at systemet er bootet. For nærmere instruktioner om hvordan dette foretages på dit system henvises til systemets/bundkortets manual. 4. Når maskinen er færdig med at boote skriver den: pbx login:. Her indtastes der root som brugernavn og afsluttes med Enter. Bemærk Brugeren root har normalt rettigheder til alt og svarer til Adminstrator kontoen på andre operativ systemer. Bemærk Hvis der ikke er nogen DHCP server på netværket konfigureres IP adressen manuelt. Se mere herom i Support guiden. 5. Som det første er det altid en god ide at skifte password for root brugeren. Ved New password og Re-enter new password indtastes et godt password: pbx ~ # passwd Changing password for root Enter the new password (minimum of 5, maximum of 127 characters) Please use a combination of upper and lower case letters and numbers. New password: Re-enter new password: Password changed. Tip Password ændringen gemmes i Trin 26. Det vil sige, at hvis systemet genstartes før, vil passwordet være væk igen. Tip Kommandoer i Linux konsollen kan auto completes med TAB. 6. Inden vi foretager nogle ændringer testes der for adgang til et skrivbart medie: pbx ~ # rw-sync.sh -t * Testing RW-partition... * RW-partition: /dev/hda1 * Total space: 103M * Free space: 102M * Use%: 1% * Mounted: (rw) * Backup file: 326kb * All tests passed successfully! 7

44 Opsætning Advarsel Hvis der opstår en fejl bør du sikre, at der er adgang til et skrivbart medie som beskrevet i Trin 1 og starte forfra. 7. Test så at der er forbindelse til Internet: pbx ~ # ping -c 1 PING ( ) 56(84) bytes of data. 64 bytes from fk-in-f104.google.com ( ): icmp_seq=1 ttl=243 time=28.9 ms ping statistics packets transmitted, 1 received, 0% packet loss, time 0ms rtt min/avg/max/mdev = /28.909/28.909/0.000 ms Tip Forbindelse til Internet er ikke krævet for at gennemføre Quick guiden. 8. For at sætte Asterisk op skal vi have fundet ud af, hvilken IP adresse vi har fået af DHCP serveren: pbx ~ # ifconfig eth0 eth0 Link encap:ethernet HWaddr 00:00:24:C4:3F:24 inet addr: Bcast: Mask: UP BROADCAST RUNNING MULTICAST MTU:1500 Metric:1 RX packets:114 errors:0 dropped:0 overruns:0 frame:0 TX packets:255 errors:0 dropped:0 overruns:0 carrier:0 collisions:0 txqueuelen:1000 RX bytes:16494 (16.1 Kb) TX bytes:64876 (63.3 Kb) Interrupt:10 Base address:0xa000 Noter IP adressen, der ses i anden linie af outputtet under inet addr:. 9. Da der kan være problemer med at få Asterisk til automatisk at finde IP adressen tilføjes den manuelt til /etc/asterisk/sip.conf. Dette gøres ved at starte nano editoren: pbx ~ # nano -w /etc/asterisk/sip.conf Rediger linien med bindaddr= og erstat med IP adressen fra ifconfig outputtet under Trin 8: bindaddr= Dette fortæller Asterisk at den skal lytte på IP efter SIP beskeder. Derefter skal SIP brugeren tilføjes til Asterisk konfigurationen, ved at tilføje følgende afsnit nederst i konfigurations filen: [sip-user1] type=friend host=dynamic context=incoming secret=very_secret_password Erstat very_secret_password med et passende password. Ovenstående opretter SIP brugeren sip-user1, af typen friend. Denne type kan både foretage 8

45 Opsætning opkald og modtage opkald. Brugeren har ikke nogen fast IP adresse og skal registrere sig på serveren. Tip Ændringerne i nano gemmes ved at trykke CTRL-o efterfulgt af Return og redigeringen afsluttes med CTRL-x. Bemærk Brugere kan også oprettes vha. et simpelt webinterface. For at aktivere det skal der først genereres en password fil: pbx ~ # /root/bin/create_htdigest.sh admin 'Admin area' password > \ /etc/lighttpd/.passwd Dette opretter brugeren admin med passwordet password. Dernæst skal der redigeres i /etc/asterisk/sip.conf. Nederst i filen tilføjes følgende: #include sip_users.conf Dernæst skal der redigeres i /etc/asterisk/voic .conf. Nederst i filen tilføjes følgende: #include voic _users.conf Endelig skal webserveren startes op. Først i konfigurations filen til næste reboot, ved at redigere /etc/conf.d/gnap.conf. Til linien med START_SERVICES tilføjes lighttpd(flere services adskilles med mellemrum). Webserveren kan startes uden at genstarte hele serveren ved at køre: pbx ~ # /etc/init.d/lighttpd start Derefter kan webinterfacet tilgås på Se Support guiden for mere information om brugerhåndtering med webinterfacet. 10. Dernæst logges ind i Asterisk konsollen: pbx ~ # asterisk -r Asterisk , Copyright (C) Digium, Inc. and others. Created by Mark Spencer ;<markster@digium.comi> Asterisk comes with ABSOLUTELY NO WARRANTY; type 'show warranty' for details. This is free software, with components licensed under the GNU General Public License version 2 and other licenses; you are welcome to redistribute it under certain conditions. Type 'show license' for details. ========================================================================= Connected to Asterisk currently running on pbx (pid = 15965) Bemærk Hvis der er en fejl og Asterisk ikke er startet vil du få en besked i stil med unable to cennect to 9

46 Opsætning remote asterisk. Du kan prøve at bruge /etc/init.d/asterisk start. 11. Inden vi kan registrere softphonen på Asterisk serveren, skal vi have Asterisk til at genindlæse den opdaterede dialplan fra sip.conf: pbx*cli> sip reload Tip Kommandoer i Asterisk konsollen kan auto completes med TAB. Bemærk Forskellen mellem Asterisk konsollen pbx*cli> og den almindelie konsol pbx ~ #. 12. Derfor forlades Asterisk konsollen med kommandoen: pbx*cli> quit Executing last minute cleanups pbx ~ # Og man er tilbage i den almindelige konsol. Tip Flere gange i det kommende bliver der brug for at logge ind i Asterisk konsollen med asterisk -r og logge ud fra den igen med quit. 13. Installer x-lite 3.0. Programmet han hentes gratis fra [ 14. Derefter sættes SIP kontoen op med oplysningerne fra Trin 9 og Trin 8. Tip SIP konfiguration findes under menuen ved den lille trekant i toppen af X-Lite. SIP Account Settings dialog placering Tip 10

47 Opsætning Athorization user name udfyldes med sip-user1 fra [sip-user1] i / etc/asterisk/sip.conf. Domain med IP adressen fra ifconfig outputtet under Trin 8. SIP Account Settings dialog konfiguration 15. I Asterisk er der allerede en demonstrations dialplan. Hvis din softphone er registreret på Asterisk serveren kan du ringe 1000 for at høre introduktion til Asterisk. I menuen kan du vælge mellem følgende: Tryk 2 Indtast 500 For at få mere information om Asterisk. For at ringe til en demonstrations server hos Digium i USA. 11

48 Opsætning Indtast 600 Indtast 1234 Indtast 8500 For at foretage en ekko test til en server hos Digium i USA. For at ringe til konsollen - Kræver bl.a. at Asterisk serveren har lydkort. For at ringe til telefonsvaren. 16. Efter at have prøvet demonstations dialplane er vi nu parate til at lave en simpel Asterisk dialplan selv. Asterisk konfigureres i en række konfigurations filer. Selve konfigurationen af hvordan enkelte opkald behandles, konfigureres i dialplanen. Denne findes typisk i filen / etc/asterisk/extensions.conf. Redigering af filen startes med: pbx ~ # nano -w /etc/asterisk/extensions.conf Derefter tilføjes følgende afsnit nederst i konfigurationsfilen: [incoming] exten => 4321,1,Echo() Dette gør det muligt at ringe 4321 fra softphonen og høre sit eget ekko. Tip Extensions kan på dansk frit oversættes til lokale telefonnumre. Tip Asterisk har en lang række applikationer som Echo der gør en lang række ting, som f.eks. afspille/optage lydfiler, databaseoperationer mv. 17. Log ind i Asterisk konsollen som beskrevt i Trin 10 og kontroller at x-lite har registreret sig på Asterisk serveren: pbx*cli> sip show peers Name/username Host Dyn Nat ACL Port Status sip-user1/sip-user D 2051 OK (25 ms) 1 sip peers [1 online, 0 offline] Tip Hvis IP adressen på PC'en hvor X-Lite er installeret ikke fremgår af listen, så har den ikke registreret sig korrekt. Tjek at IP adresse, brugernavn og password er rigtigt sat op. Typisk vil det også fremgå af "displayet" på softphonen om den har registret sig. 18. Inden vi kan foretage det første prøveopkald skal vi have Asterisk til at genindlæse den opdaterede dialplan fra extensions.conf: pbx*cli> extensions reload 12

49 Opsætning 19. Nu er vi parate til at foretage det første prøveopkald, for at få lidt flere informationer om, hvad der sker kan verbose output slås til: pbx*cli> set verbose 5 Verbosity was 0 and is now 5 Derefter ringes der til 4321 fra softphonen. I Asterisk konsollen man følge med i, hvad der sker: -- Executing Echo("SIP/sip-user ", "") in new stack == Spawn extension (incoming, 4321, 1) exited non-zero on 'SIP/sip-user ' Først ses at Echo applikationen kaldes af SIP kanalen sip-user1 der er vores softphone. Tip Tallet efter bindestregen er et unikt identifikationsnummer, der er nødvendigt, fordi den samme softphone kan have flere samtidige opkald. 20. Næste skridt er at sætte to softphones op og få dem til at ringe til hinanden. Derefter oprettes en ny SIP bruger med navnet sip-user2 i /etc/asterisk/sip.conf. Tip Referer til Trin 9 for at se, hvordan den første SIP bruger blev oprettet. 21. Efter at SIP brugeren er oprettet skal vi have Asterisk til at genindlæse SIP konfigurationen. Det gøres med kommandoen: pbx ~ #> asterisk -rx "sip reload" -- Remote UNIX connection Reloading SIP == Parsing '/etc/asterisk/sip.conf': Found == Parsing '/etc/asterisk/sip_notify.conf': Found Bemærk Parameteret x til asterisk kommandoen gør at der forbindes til konsollen, kommandoen i gåesøjnene køres, og der logges ud af konsollen igen. 22. Dernæst skal softphonen sættes op med de nye brugeroplysninger. Tip Referer til Trin 13 for at se, hvordan den første SIP bruger blev sat op. Tip 13

50 Opsætning Kommandoen asterisk -rx "sip show peers" kan bruges til at se om den nye SIP bruger har registreret sig på Asterisk serveren. 23. Dialplanen skal ændres i [incoming] konteksten i /etc/asterisk/extensions.conf tilføjes følgende: exten => 1111,1,Dial(SIP/sip-user1) exten => 2222,1,Dial(SIP/sip-user2) Første linie gør at når der ringes 1111 vil der blive ringet op til den første SIP konto (sip-user1), og når der ringes 2222, ringes der op til den SIP konto, der lige er blevet oprettet (sip-user2). Tip Referer til Trin 16 for at se, hvordan det blev gjort sidst. 24. Inden det første opkald kan foretages skal der logges in i konsollen igen med asterisk -r. I Asterisk konsollen skal den nye dialplan indlæses med extensions reload. 25. Fra den første softphone ringes der nu I Asterisk konsollen kan følgende output ses: -- Executing Dial("SIP/sip-user1-8011ff30", "SIP/sip-user2") in new stack -- Called sip-user2 -- SIP/sip-user is ringing -- SIP/sip-user answered SIP/sip-user1-8011ff30 -- Attempting native bridge of SIP/sip-user1-8011ff30 and SIP/sip-user == Spawn extension (incoming, 2222, 1) exited non-zero on 'SIP/sip-user1-8011ff30' Tillykke! Du kan nu foretage den første samtale med Asterisk IP telefoni. 26. Som beskrevet tidligere er det nu tid til at gemme de ændringer, vi har foretaget. Se mere under Trin 1 og Trin 6. Scriptet køres som følgende: pbx ~ # rw-sync.sh -w * Files Saved Som standard bliver alle filer i bibliotekerne /etc og /var/lib/asterisk og deres under biblioteker, gemt når scriptet køres. Asterisks konfigurationsfiler ligger i /etc/asterisk/. Derefter kan maskinen lukkes ned med kommandoen halt. Tip For detaljeret output og en liste over de gemte filer kan verbose output slås til med rwsync.sh -v -w. Bemærk Hvis der skal tilføjes andre filer eller biblioteker gøres det f.eks. med /usr/bin/rw-sync.sh -a / root/ hvor /root/ erstattes med det filnavn eller bibliotek, man ønsker at gemme. 14

51 4. Afslutning Resultatet af Kapitel 3, Opsætning skulle gerne være en fungerende telefoncentral. Det kan måske ikke synes af meget, men en succes med Kapitel 3, Opsætning betyder at du nu sidder med en af verdens mest fleksible telefoncentraler. Mulighederne er uendelige - ikke bare kan I konfigurere alle tænkelige telefon tjenester, men du kan også selv udvikle nye og rette i den måde, som systemtet fungerer på, fordi kildekoden er fri tilgængelig. På almindelig hardware kan du uden problemer håndtere de fleste mellemstore virksomheder i Danmark og med almindelig enterprise hardware, vil du kunne håndtere op til 1000 brugere. Inden du kaster dig ud i en driftløsning vil vi dog anbefale en test fase. IP telefoni inddrager mange aspekter af organisationen - derfor anbefaler vi, at man prøver sig frem og opnår erfaringer med Asterisk, inden man sætter en løsning i drift. Løsningen rummer et utal af muligheder, og vi vil anbefale at du bruger tid på at sætter dig ind i dialplanen. I Howto guiden er der et afsnit, som omhandler dette emne. Der er også en række andre afsnit, som omhandler emner, som kan være relvante for netop jeres organisation. Figur 4.1. Dokumentaitonsoversigt Dokumentationsoversigten viser, at når testfasen nærmer sig sin afslutning vil vi anbefale, at Drift guiden gennemgåes. Her vil der være en række emner, som er relevante før en løsning kan sættes i drift. Support guiden indholder primært retningslinier om brugeroprettelse og er i forbindelse med forberedelser til drift. Bruger guiden indholder tips omkring dokumentation til telefonbrugerne. 15

52 Litteraturliste [ Peter Toft, Jacob Sparre Andersen, Hans Schou, Gitte Wange, Peter Makholm, Mads Dydensborg og Donald Axel. Norman Walsh. The DocBook Schema. Working Draft 5.0a1, OASIS, 29 June Bob Stayton. DocBook XSL: The Complete Guide. website [ David Rugge, Mark Galassi og ic Bischoff. Crash Course. website [ Tobias Reif. Vim as XML Editor. website [ [Asterisk - The Future of Telephony] Jim Van Meggelen, Jared Smith og Leif Madsen. Ophavsret 2005 O'Reilly Media, Inc O'Reilly Media, Inc.. Asterisk. The Future of Telephony Mike Loukides. [Quick guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Quick guide. [Resume] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Resume. [Support guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Support guide. [Drift guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Drift guide. [Bruger guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Bruger guide. [Howto guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Howto guide. [The Linux Enterprise Cluster] Karl Kopper. Ophavsret 2005 NO STARCH PRESS NO STARCH PRESS. The Linux Enterprise Cluster. Build a Highly Available Cluster with Commodity Hardware and Free Software

53 IP telefonipakke Drift guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

54 IP telefonipakke: Drift guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Åben dokumentlicens Version Licensen kan findes på: [ 1. Kopiering og distribution af værket i uændret form Du må frit kopiere dette værk uændret og distribuere det på ethvert medium, forudsat at du sammen med hver kopi bibeholder denne licens og en henvisning til værkets kilde. Du kan vælge at kræve penge for kopiering og distribution af indholdet, for undervisning i indholdet, for brugerstøtte og garantier i forbindelse med indholdet. Hvis du videregiver værket til andre, har du pligt til at se til, at du selv eller andre giver modtageren gratis adgang i minimum 3 år til en elektronisk udgave af indholdet - i et åbent redigérbart format - for eksempel via internettet, og at der i hvert eksemplar tydeligt angives, hvordan man kan få den elektroniske udgave. 2. Ændring af indhold Du må gerne ændre i dette værk eller dele af det (og dermed lave et nyt værk baseret på dette værk) og distribuere det som nævnt ovenfor, forudsat at du opfylder alle følgende krav: a. Du skal sørge for at det nye værk indeholder en tydelig anmærkning om at du ændrede det, hvad du ændrede og datoen for ændringerne. b. Det skal være omfattet af samme rettigheder og betingelser ("licens"), som det oprindelige værk. Alternativt kan det nye værk bære en anden licens eller almindelig ophavsretlig beskyttelse, forudsat at samtlige dele, der oprindeligt stammer fra dette værk, tydeligt er markeret (f.eks i sidefoden på hver side) som værende under denne licens, og at licensen følges for disse dele af værket, herunder at der gives gratis elektronisk adgang som nævnt under afsnittet om kopiering og distribution. 3. Pligter Enhver anvendelse, kopiering eller distribuering betragtes som en accept af denne licens og dens betingelser. Ved overtrædelse af licensbetingelserne, vil almindelig ophavsretlig beskyttelse være gældende for hele værket og vil dermed gøre person eller personer erstatningspligtige for enhver uautoriseret anvendelse. 4. Garanti Indholdet leveres "som det er", uden nogen form for garanti for købs-, brugs- eller nytteværdi, medmindre der er givet en særskilt skriftlig garanti herom.

55

56 1. Indledning Indledning Server setup Indledning Fysiske forhold Fast IP adresse Backup Service håndtering Test procedure Indledning Fejlfinding Fejlfinding med Asterisk konsollen Fejlfinding på kommandolinien Fejlfinding på netværket iv

57 1. Indledning 1.1. Indledning Guiden her er beregnet på de teknikere, der skal implementere løsningen samt stå for den daglige drift. Guiden kan med fordel anvendes fra der startes en pilot test og under driften af løsningen. Det kan være en stor hjælp at have gennemgået Quick guide samt relevante værktøjsafnit fra Howto guide. Første afsnit vil beskrive forholdene omkring backup og reetablering af systemet. Derefter følger et afsnit omkring daglig håndtering af services. Endelig afsluttes med et afsnit omkring fejlfinding og problemløsning. 1

58 2. Server setup 2.1. Indledning Når serveren skal sættes i drift er der en række ting, der bør være på plads, hvis det ikke allerede er ordnet under pilot test fasen. Dette kapitel beskriver først en række fysiske forhold, der bør overvejes inden Asterisk løsningen går over i drifts fasen, dernæst en række korte tekniske afsnit omkring backup og fast IP adresse Fysiske forhold Inden serveren sættes i drift flyttes den fysisk til driftmiljøet. Der kan det være en god ide at sætte den på en UPS (Uninterruptable Power Supply) og eventuelt med flere separate strømforsyninger, hvis det anvendes. Yderligere bør det overvejes om der skal etableres en eller flere telefoner på UPS løsningen således at der stadig kan ringes hvis strømmen forsvinder Fast IP adresse Følgende procedure beskriver, hvorledes serveren opsættes med en fast IP adresse: 1. Rediger /etc/conf.d/net til kun at indeholde: config_eth0=( " netmask " ) Dette opsætter netkortet eth0 til at have IP adressen og netmasken Bemærk Nogle netkort detekteres som eth1 eller et andet nummer/navn, selvom det er det eneste netkort i serveren. 2. Gem konfigurationsændringen med rw-sync.sh -w. Tip Husk eventuelt at tilføje /etc/conf.d/net til /etc/rwsync.cfg hvis der er ændret fra standardindstillingerne. 3. Endelig genstartes serveren eller netkortet kan blot genstartes med: /etc/init.d/net.eth0 restart Backup Når serveren flyttes til driftsmiljøet er det samtidig praktisk at etablere en backup rutine for systemet. IP telefonipakke understøtter ikke nogen propritære backup systemer, men ved hjælp af et andet system er 2

59 Server setup det alligevel let at tage backup. Backup kan generelt opsættes ved hjælp af følgende programmer: scp wget Da IP telefonipakke adskiller data fra andre filer der er nødvendige for at køre systemet, er det nødvendigt at have en backup lavet af kommandoen rw-sync.sh samt en kopi af den oprindelige ISO fil. I det følgende beskrives først, hvordan man tager manuel backup, og derefter hvordan backup kan automatiseres med cron. Manuel backup med scp Manuel backup kan foregå ved fysisk at flyttet det skrivbare medie, hvis det f.eks. er en USB pen. Normalt er det skrivbare medie ikke monteret, så hvis mediet normalt kan fjernes, mens computeren er tændt, er der ikke noget problem i midlertidigt at fjerne det for at tage backup. Alternativt kan følgende procedure følges for at tage backup vha. scp uden at flytte mediet: 1. Find RW_SYNC partitionen i /etc/overlay.conf. 2. Erstat RW_SYNC med den pågældende partition i kommandoen: mount RW_SYNC /mnt/gentoo. F.eks: mount /dev/hda1 /mnt/gentoo Tip Alternativt kan det ordnes med en enkelt lidt mere kompliceret kommando: mount grep "^RW_SYNC=" /etc/overlay.conf \ sed -e "s/rw_sync=//g" -e "s/\"//g" /mnt/gentoo 3. Derefter er backup filen tilgængelig som /mnt/gentoo/gnap_sav.tgz. Derfra kan filen kopieres med :scp root@ :/mnt/gentoo/gnap_sav.tgz. Bemærk Filer komprimeret med Tar og GNU zip (typisk med endelsen.tgz eller.tar.gz) kan håndteres på Windows med 7-Zip, der kan hentes her: 4. Afmonter /mnt/gentoo med umount /mnt/gentoo/. Automatisk backup med cron CD'en indeholder en cron daemon der kan bruges til f.eks. at tage regelmæssig backup. Bemærk 3

60 Server setup cron daemonens eneste opgave er at skedulere regelmæssigebaggrunds opgaver. cron svarer groft sagt til den mindre fleksible Scheduled Tasks som kendes på Windows. Tip Den indlejrede cron daemon er Vixie-cron. 1. Kør crontab -e og indsæt følgende: #minute (0-59), # hour (0-23), # day of the month (1-31), # month of the year (1-12), # day of the week (0-6 with 0=Sunday) * * * /root/bin/backup.sh Ovenstående kører scriptet /root/bin/backup.sh hver dag kl Tilpas følgende script og gem det i /root/bin/backup.sh: #!/bin/bash backup_location="/root/backup" source /etc/overlay.conf mount ${RW_SYNC} /mnt/gentoo cp /mnt/gentoo/gnap_sav.tgz ${backup_location}/ umount /mnt/gentoo/ Tip Hvis man ønsker at gøre backup filen tilgængelig for download via webserveren kan backup_location f.eks. ændres til /var/www/localhost/htdocs/admin/backup Tip For at modtage mails fra cron skal SMTP serveren konfigureres. Tilpas mailhub=mail.your.domain i /etc/ssmtp/ssmtp.conf Automatisk backup med cron og Wget Følgende procedure beskriver, hvordan der tages automatisk backup fra en anden Linux/UNIX maskine med cron og Wget: Tip Wget til bl.a. Windows kan downloades fra: 4

61 Server setup 1. Sørg for at der er en cron daemon (f.eks. Vixie-cron) og wget installeret på fjern maskinen. 2. Tilføj følgende linie til listen over cron jobs med crontab -e: 5 12 * * * wget --user=admin --password=password \ -O \ /path/to/backup/file/voip-backup-$(date +%Y%m%d).tgz Erstat password med admin passwordet og tilpas /path/to/backup/file/. Ovenstående vil hver dag kl hente backup filen og gemme den med filnavnet voip-backup tgz således at tidligere backup filer ikke overskrives. Alternativt kan scp anvendes som vist i Manuel backup med scp. Tip Kommandoen tmpwatch kan bruges sammen med cron til at slette ældre backup filer Service håndtering Til håndtering af de forskellige services på IP telefonipakke er der en række initialiseringsscripts, der kan bruges, hvis det f.eks. bliver nødvendigt at genstarte en service. De vigtigste services er: asterisk zaptel capi lighttpd (webserver) syslog-ng vixie-cron net.eth0 (første netkort) Ovenstående initialiseringsscripts understøtter en række standard aktioner, der er listet i følgende tabel: Tabel 2.1. Aktion start stop pause zap restart Beskrivelse starter service og afhængige services stopper service og afhængige services stopper service men ikke afhængige services reset stoppet service, der er markeret som startet til stoppet tilstand genstart service og afhængige services 5

62 Server setup Aktionen zap kan bruges hvis en service af en eller anden grund ikke længere er kørende, men ikke blev stoppet med initialiserings scriptet. Bemærk Ved restart af asterisk afvises alle nye opkald indtil de igangværende opkald er afsluttet. Hvis man ønsker at genstarte med det samme, kan man bruge aktionen /etc/init.d/asterisk forcestop efterfulgt af /etc/init.d/asterisk restart. Bemærk at aktionen start ikke er nok, da forcestop tvinger asterisk til at stoppe.. Alle initialiserings scripts ligger i samme bibliotek: /etc/init.d/, så generelt sammensættes en kommando som /etc/init.d/servicenavn aktion. Hvis f.eks. Asterisk skal genstartes kan det gøres med kommandoen: /etc/init.d/asterisk restart. 6

63 3. Test procedure 3.1. Indledning For at sikre mod fejl kan det være en god ide at have en fastlagt testprocedure, der gennemgås hver gang, der er foretaget ændringer af systemet. Udformningen af testproceduren er en balance mellem hvor kompliceret den er at gennemløbe samt, hvor meget funktionalitet der testes. Det følgende er et eksempel på en simpel testprocedure, der svarer til Fakultets scenariet i Resume, hvor Asterisk serveren sidder bag ved en Philips central og der er både analoge, digitale og IP telefoner. IP telefonerne er fordelt på flere lokationer og Asterisk servere. Proceduren anvendes ved: Større ændringer af IP telefonien. Genstart af Asterisk serveren. Ændringer på Philips PBX. Testtelefonerne er placeret i telefoni laboratoriet. 1. Fra IP-telefon: a. Ring til omstillingen og viderstil til en digital telefon. b. Ring til digital telefon. c. Ring til analog telefon. d. Ring til mobiltelefon. e. Efter aftale med omstillingen ring alarm og bed omstillingen bekræfte at den ender i alarmtelefonen og ikke i omstillingsbordet. 2. Fra digital telefon: a. Ring til IT-reception (IP telefonsluse). b. Ring til IP telefon. c. Ring til omstilling og viderstil til support. d. Ring til mobiltelefon. e. Ring *21+lokalnummer+ok (Viderstilling). f. Ring #21+ok. g. Efter aftale med omstillingen ring alarm og bed omstillingen bekræfte, at den ender i alarmtelefonen og ikke i omstillingsbordet. 7

64 Test procedure 3. Ved genstart af services/servere kontrolleres output af: a. sip show peers b. iax2 show peers Bemærk I ovenstående eksempel findes der en lokal alarmfunktionalitet, hvis dette ikke er tilfældet er det vigtigt, at der testes om der kan ringes

65 4. Fejlfinding De følgende afsnit vil kort demonstrere nogle fejlfindingsteknikker, der kan anvendes med IP telefonipakke Fejlfinding med Asterisk konsollen Som et eksempel på fejlfinding i Asterisk konsollen har vi lavet følgende lille eksempel. I / etc/asterisk/extensions.conf er der defineret to simple contexts: [incoming] exten => _1234,1,goto(inlt) [intl] exten => _1234,1,Dial(${EXTEN}) En SIP bruger er defineret som følger i /etc/asterisk/sip.conf: [1234] secret=1234 host=dynamic context=incoming type=friend Følgende viser den simple fejlfinding i Asterisk konsollen: pbx*cli> set verbose 9 Verbosity was 0 and is now 9 -- Executing Goto("SIP/ a20", "inlt") in new stack Feb 22 22:05:08 NOTICE[2126]: pbx.c:1754 pbx_extension_helper: \ No such label 'inlt' in extension '1234' in context 'incoming' Feb 22 22:05:08 WARNING[2126]: pbx.c:6536 ast_parseable_goto: \ Priority 'inlt' must be a number > 0, or valid label == Spawn extension (incoming, 1234, 1) exited non-zero on 'SIP/ a20' For at fejlfinde i Asterisk konsollen slås verbose output først til med: set verbose 99. Derefter foretages opkaldet til Af outputtet kan det ses, at konteksten er stavet forkert i linien exten => _1234,1,goto(inlt). inlt istedet for intl. Tip Asterisk kan også sættes til at logge debug output ved at redigere i / etc/asterisk/logger.conf og genstarte asterisk. Bemærk set verbose gælder for alle alle konsoller og loggning, så pas på med at bruge set verbose 0 hvis man samtidig ønsker debug log. Af andre korte tips til at fejlfinde i Asterisk konsollen kan nævnes: Asterisk konsollen understøtter tab completion. Kø status vises med show queues kommandoen. 9

66 Fejlfinding En status over SIP brugere kan ses med sip show peers og tilsvarende for IAX med: iax2 show peers kommandoen. Enkelte dele af konfigurationen kan genindlæses separat. F.eks. kan ændringer i dialplanen genindlæses med extensions reload, ændringer i SIP konfigurationen med: sip reload. Seriøs SIP fejlfinding kan slås til i konsollen med sip debug Fejlfinding på kommandolinien For at se om Asterisk er kørende kan kommandoen ps bruges: pbx ~ # ps aux grep asterisk asterisk ? S 10:38 0:00 /usr/sbin/asterisk -U asterisk asterisk ? S 10:38 0:00 /usr/sbin/asterisk -U asterisk... Normalt vil ovenstående vise omkring 20 asterisk processer. Tip Kommandoen ps viser information om aktive processer. grep finder og printer linier, der matcher en given tekst streng. Hvis Asterisk ikke starter korrekt op, skyldes det typisk problemer med at indlæse et modul. Asterisk kan startes fra kommandolinien for at se debug output. Først stoppes Asterisk med /etc/init.d/asterisk stop. Derefter startes Asterisk med asterisk -U asterisk -G asterisk -vv -d -f. Bemærk Det er meget vigtigt at brugeren angives med -U asterisk og gruppen med -G asterisk. Ellers vil det give rettighedsproblemer næste gang Asterisk startes op med initialiserings scriptet. Hvis et program ikke svarer kan det stoppes med pkill processnavn, hvor processnavn erstattes med processens navn. Hvis processen ikke svarer kan den dræbes med pkill -9 processnavn. Bemærk Hvis processer dræbes får de ikke chance for at rydde op eller gemme data. For at se en liste over aktive processer kan kommandoen ps aux køres. Den kan eventuelt kombineres med grep som ps aux grep asterisk Fejlfinding på netværket Pakken indeholder nogle værktøjer, der kan anvendes til at debugge nogle netværksproblemer. Til simpel kontrol af båndbredde forbruge kan iftop bruges. Programmet minder meget om det traditionelle top program bare for netværkskort. For at se båndbredde forbrug bytes/s for eth0 kan kommandoen iftop -B -i eth0 køres. 10

67 Fejlfinding Til lidt mere komplicerede opgaver indeholder pakken også tcpdump. For at se netværkstrafikken kan man køre kommandoen: tcpdump -i eth0. Som standard skriver tcpdump blot de første 68 bytes af hver pakke. For at gemme de indfangede pakker i deres fulde længde kan man køre kommandoen: tcpdump -i eth0 -s w packet_capture og afsluttes med CTRL-c. Bemærk De indfangede pakker gemmes i computerens hukommelse, så sørg for ikke at lade kommandoen køre for længe. Tip For en simpel introduktion til tcpdump se: For mere information omkring tcpdump se: Filen packet_capture kan derefter kopieres over og analyseres med f.eks. Wireshark. Tip For mere information omkring Wireshark se: Alternativt kan SNOM telefonerne bruges til at indfange pakker vha. PCAP Trace funktionen. 11

68 IP telefonipakke Bruger guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

69 IP telefonipakke: Bruger guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Åben dokumentlicens Version Licensen kan findes på: [ 1. Kopiering og distribution af værket i uændret form Du må frit kopiere dette værk uændret og distribuere det på ethvert medium, forudsat at du sammen med hver kopi bibeholder denne licens og en henvisning til værkets kilde. Du kan vælge at kræve penge for kopiering og distribution af indholdet, for undervisning i indholdet, for brugerstøtte og garantier i forbindelse med indholdet. Hvis du videregiver værket til andre, har du pligt til at se til, at du selv eller andre giver modtageren gratis adgang i minimum 3 år til en elektronisk udgave af indholdet - i et åbent redigérbart format - for eksempel via internettet, og at der i hvert eksemplar tydeligt angives, hvordan man kan få den elektroniske udgave. 2. Ændring af indhold Du må gerne ændre i dette værk eller dele af det (og dermed lave et nyt værk baseret på dette værk) og distribuere det som nævnt ovenfor, forudsat at du opfylder alle følgende krav: a. Du skal sørge for at det nye værk indeholder en tydelig anmærkning om at du ændrede det, hvad du ændrede og datoen for ændringerne. b. Det skal være omfattet af samme rettigheder og betingelser ("licens"), som det oprindelige værk. Alternativt kan det nye værk bære en anden licens eller almindelig ophavsretlig beskyttelse, forudsat at samtlige dele, der oprindeligt stammer fra dette værk, tydeligt er markeret (f.eks i sidefoden på hver side) som værende under denne licens, og at licensen følges for disse dele af værket, herunder at der gives gratis elektronisk adgang som nævnt under afsnittet om kopiering og distribution. 3. Pligter Enhver anvendelse, kopiering eller distribuering betragtes som en accept af denne licens og dens betingelser. Ved overtrædelse af licensbetingelserne, vil almindelig ophavsretlig beskyttelse være gældende for hele værket og vil dermed gøre person eller personer erstatningspligtige for enhver uautoriseret anvendelse. 4. Garanti Indholdet leveres "som det er", uden nogen form for garanti for købs-, brugs- eller nytteværdi, medmindre der er givet en særskilt skriftlig garanti herom.

70

71 1. Indledning Læsevejledning Vejledninger Plantronics CS SNOM SNOM X-Lite v3.0 for Windows XP Generelle funktioner Afslutning Litteraturliste iv

72 1. Indledning Dette dokument giver eksempler på brugerdokumentation. Eksemplerne er baseret på en løsning som primært bruger SNOM telefoner og de standard funktioner som er indeholdt i IP telefonipakken. Dokumentet kan bruges som inspiration og skabelon for brugerdokumentationen, mens andre vil kunne benytte store dele uden væsentlige ændringer. Bruger guiden indholder bruger dokumentation for SNOM 300, SNOM 360 samt x-lite. De to SNOM telefoner er fra hver sin ende af SNOM's produktserie og x-lite er en gratis softphone. SNOM 300 er en lille telefon med de grundlæggende funktioner. Desuden kan SNOM 300 både bruges som bord telefon samt vægmonteres. Den har 6 programmerbare knapper som kan gives forskellige funktioner. SNOM 360 er en stor bord telefon som har mulighed for sidebord, således at den får 42 ekstra programmerbare taster. SNOM 360 bruges ofte til receptionister som laver mange omstillinger og lignende. X-lite er en god softphone som kan downloades gratis fra Internettet. Telefonen er god til test og brugere som ikke har brug for en almindelig telefon. For hver af ovenstående er der officielle manualer som indholder vejledninger til telefonen med fokus på telefonen alene. Vores vejledninger er en kombination af muligheder fra telefon og telefoncentral. Målgruppen for dokumentet er personer som har ansvaret for at uddanne og vejlede brugerne. Eksemplerne er naturligvis henvendt til slutbrugeren, men de bør bearbejdes for at sikre, at de er dækkende for den konkrete implementerede løsning Læsevejledning Kapitel 2, Vejledninger indholder konkrete eksempler på brugervejledninger for de forskellige telefoner, mens Kapitel 3, Afslutning indeholder generelle betragtninger omkring brugerdokumentationen. I Kapitel 2, Vejledninger er der et afsnit for hver af telefonerne samt et par betragtninger omkring headset. Desuden er der en generel guide som omhandler ikke telefon specifikke vejledninger. Når den konkrete guide skal samles, kan man f.eks. vælge at bruge den konkrete telefonguide sammen med den generelle. 1

73 2. Vejledninger I de følgende afsnit vil der blive givet konkrete eksempler på brugerguides Plantronics CS60 Justering af lydstyrke Høretelefon lydstyrken reguleres med den lille knop bagest på headsettet over øret. Mikrofon lydstyrken reguleres med de to pile knapper bagpå basestationen. Indstillinger Følgende indstillinger anbefales for at minimere ekko: Drejeskiven på venstre side drejes i position 1 Skydeskiven på højre side sættes i position I Hovedtelefon indstillingerne bagpå sættes i position 3 Mikrofon indstillingerne under bunden sættes i position B Generelt skrues der ned for lydstyrken på telefonen og op på headsettet. Headsetet monteres i selvstændigt headset stik under telefonen. Monter ikke headset (boksen) mellem telefonrør og telefon SNOM 300 Figur 2.1. SNOM 300 2

74 Vejledninger Foretag et opkald Tryk nummeret - Uden 0 foran. Tryk [OK] (flueben). Modtag et opkald på headset Tryk [OK] (flueben). Hvis du vil skifte til telefonrøret - løftes dette. Modtag et opkald uden headset Løft røret eller tryk [OK] for medhør. Læg på Tryk på [ESC] (krydset). Omstil et opkald 3

75 Vejledninger Med person A i røret. Tryk på [L2]. Indtast nummer, som der skal omstilles til (person A) og ring op med [OK] (flueben). Afvent svar. Hvis du fortryder, kan du lægge på med [Cancel] (kryds) og vende tilbage til person A. Der kan skiftes mellem de 2 kanaler på funktionsknapperne i højre side - se på lysene (uden at lægge nogen på). Tryk på [Transfer] for at forbinde de to opkald. Begge kanaler forsvinder, og du er klar til et nyt opkald. Omstil et opkald direkte Med person A i røret. Tryk på [Transfer] knappen. Indtast nummer på person B. Afslut med [OK]. Læg på. Tilføj nyt nummer til telefonbogen Tryk på [Directory] knappen. Tryk på piletasterne til der står <Ny>. Skriv navn (som man skriver SMS'er på en mobil). Afslut navn med [OK] (flueben). Indtast det ønskede nummer. Afslut med [OK] (flueben). Opkald vha. telefonbogen Tryk på [Directory] knappen. Brug piletasterne til den ønskede person findes. Tryk [OK] (flueben) for at ringe op. Webinterface 4

76 Vejledninger I webinterfacet kan telefonbogen let administreres og ringetoner ændres (under Line/Identity X -> Ringetone). For at tilgå webinterfacet gøres følgende: Tryk [Pil ned] indtil der står Information IP adresse. Tryk [OK] (flueben) og noter IP adressen. Indtast IP adressen i en browser (Firefox eller Internet Explorer). F.eks: Den komplette manual på engelsk er tilgængelig på Internettet. Manual kan findes på Snom.com [ Der er også et Link i webinterfacet SNOM 360 Figur 2.2. SNOM 360 Foretag et opkald Tryk nummeret - Uden 0 foran. Tryk [OK] (flueben). 5

77 Vejledninger Modtag et opkald på headset Tryk [OK] (flueben). Hvis du vil skifte til telefonrøret - løftes dette. Modtag et opkald uden headset Løft røret eller tryk [OK] for medhør. Læg på Tryk på [ESC] (krydset). Omstil et opkald Med person A i røret. Tryk [Hold]. Indtast nummer, som der skal omstilles til (person B). Afvent svar. Hvis du fortryder kan du lægge på med [Esc] og vende tilbage til person A ved at trykke på den blinkende kanal knap til højre. Der kan skiftes mellem de 2 kanaler på funktionsknapperne i højre side - se på lysene (uden at lægge nogen på). Tryk på [Transfer]. Begge kanaler forsvinder, og du er klar til et nyt opkald. Omstil et opkald direkte Med person A i røret. Tryk på [Transfer] knappen. Indtast et nummer på person B. Afslut med [OK]. Tilføj nyt nummer til telefonbogen Tryk på [Directory] knappen. Tryk på piletasterne til der står <Ny>. 6

78 Vejledninger Skriv navn (som man skriver SMS'er på en mobil). Afslut navn med [OK]. Indtast det ønskede nummer. Afslut med [OK]. Opkald vha. telefonbogen Tryk på [Directory] knappen. Brug piletasterne til den ønskede person findes. Tryk [OK] for at ringe op. Opsætning af funktionsknapper Tryk på [Menu]. Tryk på piletasterne indtil Telefon Indstillinger findes. Vælg Key Mapping. Vælg den ønskede tast. Afslut med [OK]. Vælg intern. Afslut med [OK]. Indtast nummer. Afslut med [OK]. Tip Brug webinterfacet til opsætning af funktionsknapper. Opsætning af funktionsknapper i webinterface Under opsætning vælges funktionstaster. Vælg destination. Indtast lokalnummer. Tryk gem. Ej forstyr 7

79 Vejledninger For at slå det til og fra: Tryk på [DND] tegnet. Webinterface I webinterfacet kan telefonbogen let administreres, funktionsknapper programmeres og ringetoner ændres (under Line/Identity X -> Ringetone). For at tilgå webinterfacet gøres følgende: Tryk [Help] og noter IP adressen. Indtast IP adressen i en browser (Firefox eller Internet Explorer). F.eks: Den komplette manual på engelsk er tilgængelig på Internettet. Manual kan findes på Snom.com [ Der er også et Link i webinterfacet X-Lite v3.0 for Windows XP Figur 2.3. X-Lite v3.0 for Windows XP 8

80 Vejledninger Foretag et opkald Indtast nummeret - Uden 0 foran. Tryk [Enter]. Modtag et opkald Tryk [Enter], eller [det grønne "tag røret" ikon]. Læg på Tryk på [det røde "læg på" ikon]. Omstil et opkald Ikke muligt i gratis udgave. 9

81 Vejledninger Manual Manual findes på Generelle funktioner Viderestilling Konferencer Voice mail Du kan viderestille din telefon med følgende specialnumre: *21*XXXX Viderestiller alle opkald *61*XXXX Viderestiller ved intet svar *62*XXXX Viderestiller hvis telefonen er slukket eller uden for dækning *63*XXXX Viderestiller ved optaget Hvor XXXX er det nummer som du vil viderestille til. *21* har første prioritet (hvis den er sat) mens at *61*/*62*/*63* kan fungere samtidig. Afstilling: #21# Afstiller alle opkald #61# Afstiller ved ingen svar #62# Afstiller hvis telefonen er slukket eller uden for dækning #63# Afstiller ved optaget #20# Afstiller alle alm. viderestillinger (*21*,*61*,*62*,*63*) Det er muligt at lave en konference mellem tre eller flere telefoner. Hver deltager ringer til et af nedestående konferencenumre. (aftalt på forhånd) Skal der eksterne deltagere med til konferencerne skal de ringe til XXXXXXXX og derefter indtaste konferencenummeret. For at indtale velkomst beskeder mm. ringes der til 6000 fra ens egen telefonen. Når der bliver indtalt en besked, vil denne blive sendt til den tilknyttede adresse. Parkering 10

82 Vejledninger Det er muligt at parkere et modtaget opkald. Omstil til 10. Der bliver sagt et nummer (ofte 11 eller 12). Gå til en anden telefon eller oplys nummeret til en ny modtager og tryk det pågældende nr. Fortsæt samtalen. Træk er opkald Hvis en anden telefon i afdelingen ringer kan opkaldet trækkes på følgende måde: Løft røret. Indtast *8. Tryk [OK]. 11

83 3. Afslutning Information af brugeren er en væsentlig opgave som bør vægtes højt. I forbindelse med implementeringen af et nyt system vil man ofte møde kritiske brugere. Et system er aldrig bedre end når det er skiftet ud. Derfor bør man sikre sig, at brugeren får de nødvendige infomationer på en fornuftig måde og føler sig velinformeret. Mange vil kunne drage nytte af at holde et kort kursus hvor man får mulighed for at se brugerne i øjnene og konkret vise dem de enkelte procedurer. På denne måde sikre man sig, at brugerne får den nødvendige introduktion og man får mulighed for at håndtere eventuele indvendinger. Et sådant kursus kunne vare 1 time hvor man fortalte lidt om IP telefoni og dennes fordele, inden man gennemgik de væsentlige procedurer og fortalte, hvor man kan finde yderligere informationer. På et sådan kursus kunne deltagerne udstyres med en mini guide, hvor de grundlæggende operationer var beskrevet, som brugeren kunne støtte sig til de første par dage. Mini guide Mini guiden kan være fulgt op at en komplet manual der kan være være trykt eller ligge på et intranet. Mange brugere vil foretrække en trykt udgave, mens andre vil foretrække en online version, som er let at opdatere. I forbindelse med SNOM er der på telefonen et webinterface. Hvorvidt adgang til dette skal gives til brugeren er en afvejning af fordele og ulemper 1. Webinterfacet giver brugerne let adgang til opkalds historik, telefonbog, ringetoner mv. Ulempen kan være, at brugerne får endnu ét webinterface. På sigt kunne det være praktisk at have et samlet webinterface i stedet for de mange separate. Her vil man kunne samle forskellige webinterfaces til IP telefoniløsningen som f.eks. oversigt over køstatus, fraværstatus, telefonindstillinger, telefonbog mm. i en portal. For at sikre en vellykket implementering er det vigtig at overveje sin strategi omkring brugerinformation. Man børe være opmærksom på, at mange bruger kun bruger de simpleste funktioner og slet ikke ønsker at benytte de mange muligheder løsningen har. 1 I Howto guiden er der en beskrivelse af Auto provisioning som omhandler nogle af disse aspekter. 12

84 Litteraturliste [ Peter Toft, Jacob Sparre Andersen, Hans Schou, Gitte Wange, Peter Makholm, Mads Dydensborg og Donald Axel. Norman Walsh. The DocBook Schema. Working Draft 5.0a1, OASIS, 29 June Bob Stayton. DocBook XSL: The Complete Guide. website [ David Rugge, Mark Galassi og ic Bischoff. Crash Course. website [ Tobias Reif. Vim as XML Editor. website [ [Asterisk - The Future of Telephony] Jim Van Meggelen, Jared Smith og Leif Madsen. Ophavsret 2005 O'Reilly Media, Inc O'Reilly Media, Inc.. Asterisk. The Future of Telephony Mike Loukides. [Quick guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Quick guide. [Resume] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Resume. [Support guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Support guide. [Drift guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Drift guide. [Bruger guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Bruger guide. [Howto guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Howto guide. [The Linux Enterprise Cluster] Karl Kopper. Ophavsret 2005 NO STARCH PRESS NO STARCH PRESS. The Linux Enterprise Cluster. Build a Highly Available Cluster with Commodity Hardware and Free Software

85 IP telefonipakke Support guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

86 IP telefonipakke: Support guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Åben dokumentlicens Version Licensen kan findes på: [ 1. Kopiering og distribution af værket i uændret form Du må frit kopiere dette værk uændret og distribuere det på ethvert medium, forudsat at du sammen med hver kopi bibeholder denne licens og en henvisning til værkets kilde. Du kan vælge at kræve penge for kopiering og distribution af indholdet, for undervisning i indholdet, for brugerstøtte og garantier i forbindelse med indholdet. Hvis du videregiver værket til andre, har du pligt til at se til, at du selv eller andre giver modtageren gratis adgang i minimum 3 år til en elektronisk udgave af indholdet - i et åbent redigérbart format - for eksempel via internettet, og at der i hvert eksemplar tydeligt angives, hvordan man kan få den elektroniske udgave. 2. Ændring af indhold Du må gerne ændre i dette værk eller dele af det (og dermed lave et nyt værk baseret på dette værk) og distribuere det som nævnt ovenfor, forudsat at du opfylder alle følgende krav: a. Du skal sørge for at det nye værk indeholder en tydelig anmærkning om at du ændrede det, hvad du ændrede og datoen for ændringerne. b. Det skal være omfattet af samme rettigheder og betingelser ("licens"), som det oprindelige værk. Alternativt kan det nye værk bære en anden licens eller almindelig ophavsretlig beskyttelse, forudsat at samtlige dele, der oprindeligt stammer fra dette værk, tydeligt er markeret (f.eks i sidefoden på hver side) som værende under denne licens, og at licensen følges for disse dele af værket, herunder at der gives gratis elektronisk adgang som nævnt under afsnittet om kopiering og distribution. 3. Pligter Enhver anvendelse, kopiering eller distribuering betragtes som en accept af denne licens og dens betingelser. Ved overtrædelse af licensbetingelserne, vil almindelig ophavsretlig beskyttelse være gældende for hele værket og vil dermed gøre person eller personer erstatningspligtige for enhver uautoriseret anvendelse. 4. Garanti Indholdet leveres "som det er", uden nogen form for garanti for købs-, brugs- eller nytteværdi, medmindre der er givet en særskilt skriftlig garanti herom.

87

88 1. Indledning Læsevejledning Brugeradministration Brugeroprettelse Sletning af brugere Redigering af brugere Telefoner Manuel opsætning Support Lydkvalitet Telefoncentral Klient hardware Afslutning Litteraturliste iv

89 1. Indledning Support starter altid med et problem. På baggrund af beskrivelsen startes en supportprocedure som søger at afhjælpe problemet eller at kortlægge det til videre håndtering. På denne måde sikrer man, at al brugerhenvendelse kommer gennem denne kanal. Derfor ligger bruger håndteringen her på trods af at mange organisationer har en seperat funktion til dette. Support varetages ofte af medarbejdere som har mange forskellige arbejdsopgaver. Deres primære opgave er at håndtere daglige brugerhenvendelser, mens løsning af avancerede problemstillinger overlades til specialister. Support er således bindeledet mellem brugerne og driften af systemet. Support guiden sigter derfor på at beskrive nogle konkrete procedurer, som kan følges af personer med et minimum af teknisk forståelse. Procedurerne vil være eksempler på guides, som kan bruges i organisationen i forbindelse med suppport af Asterisk løsningen. Eksemplerne tager udgangspunkt i en standard løsning med SNOM telefoner. I forbindelse med implementering bør de enkelte procedurer derfor gennemgås for at sikre at guiden svarer til den konkrete løsning. Support guiden vil derfor "definere og dokumentere procedurer for support". Dette vil blive gjort i to afsnit. Et om bruger håndtering 1 samt et afsnit om fejlsøgning. Support guiden indeholder ikke guides til ændring af opkaldsrutiner, og der vil være grænseflader til at varetage systemopgaverne. Dette betyder, også at der i videst muligt omfang forsøges at begrænse fejlmulighederne, sådan at supportopgaver ikke kommer til at forstyre driften. Ud over brugerhåndtering og fejlsøgning vil IP telefoni medfører diverse administrative opgaver som f.eks. udtræk af statistikker, overvågning af driftstatus, håndtering af nummerserier, udskrive regninger på baggrund af forbrug, kontrol af kaldshistorik og kontakt til og mellem serviceleverandører. Disse opgaver er ikke nærmere beskrevet i dette dokument, da de vil afhænge af organisationen og den specifikke løsning. Support guiden vil rette sig primært mod en medarbejder i en IT afdeling som er fortrolig med at følge supportprocedurer. Dette kunne f.eks. være en datamatiker eller ligende. Det væsentlige er et minimum af teknisk forståelse Læsevejledning I Kapitel 2, Brugeradministration er brugerhåndtering beskrevet, mens at installation og opsætning af telefoner er beskrevet i Kapitel 3, Telefoner. Kapitel 4, Support indholder procedurer for fejlfinding. I teksten kan der forekomme forskellige former for kommentarer. Disse kommentarer er et forsøg på at give væsentlige informationer uden at forstyrre fokus på den øvrige gennemgang. Disse afsnit er følgende: Bemærk Indeholder baggrundsinformation som bidrager til overblikket og hjælper, hvis man vil uden for konteksten. Indholdet er altså ikke nødvendigt for at følge guiden punkt for punkt. Tip 1 I telefoniverdenen hedder disse procedurer MAC for Move, Add, Change. 1

90 Indledning Indeholder tip som giver informationer om processen. Informationerne kan hjælpe en, men er ikke nødvendige for gennemførslen af guiden Advarsel Indeholder advarsler som er nødvendige for gennemførslen af guiden. Bør læses grundigt. 2

91 2. Brugeradministration Brugerhåndtering er beskrevet i 3 afsnit om oprettelse, sletning og redigering. Der er udviklet et simplet interface, hvor man kan uploade en fil med brugerinformationer. På denne måde håndteres brugeren eksternt i f.eks. et regneark eller brugerdatabase. Formatet for filen er en liste med kommaseparerede værdier (CSV), der kan uploades til serveren vha. et simpelt web interface Brugeroprettelse For brugeroprettelse følges følgende procedure. 1. Forbered en kommasepareret fil af formen: lokal nr,fornavn,efternavn,initialer, ,context,pin kode, MAC adresse Lokal nr Fornavn Efternavn Initialer Context PIN MAC Lokalnummer, antal cifre afhænger af den lokale installation. Nummeret skal være unikt. Brugerens fornavn uden æøå og mellemrum for at sikre at navnet kan anvendes i systemmet. Brugerens efternavn uden æøå og mellemrum for at sikre at navnet kan anvendes i systemmet. Brugerens initialer uden æøå og mellemrum for at sikre at navnet kan anvendes i systemmet. Brugerens adresse. Contexten bruges til at bestemme hvor i dialplanen en bruger skal starte. Kan på denne måde bruges til at administre brugerrettighederne på. Koden må kun indeholde tal. MAC adressen på brugerens telefon. Findes typisk under bunden på telefonen. Kan undlades, hvis der f.eks. anvendes softphones eller der ikke bruges Auto provisioning. Et eksempel kunne være: ,John,Smith,JS,john@example.com,incoming,4567, AF2B ,Bob,Builder,BB,bob@example.com,incoming,5678, AF2B ,Mary,Me,MM,mary@example.com,incoming,6789, AF2B4 Tip 3

92 Brugeradministration Alle brugere skal oprettes i samme fil. Bemærk Komma separerede filer kan eksporteres fra en lang række programmer, f.eks. Microsoft Excel og Microsoft Active Directory. Hvis man bruger en liste fra Excel eller OpenOffice.org Calc skal man, når man gemmer vælge filetype til Tekst CSV. (.csv) Figur 2.1. Gem som CSV fil Efterfølgende kommer der en dialog boks hvor man vælger Feltseperator samt andre options. Der skal ikke være nogen "" omkring teksten og de enkelte felter skal adskilles af, og ikke ;. Kontroler selv strukturen i filen i f.eks. Notepad eller lignende simpel tekst editor. Strukturen skal være som beskrevet ovenfor. Bemærk Behold en kopi af CSV filen som backup. Den kan med fordel gemmes med datoen som en del af filnavnet som f.eks. telefonbruger_ csv. 2. Når filen er parat skal den uploades til serveren. Start din browser og indtast den adresse du har fået 4

93 Brugeradministration oplyst tidligere af din systemadministrator. Den er normalt af formen: Figur 2.2. Upload CSV fil 3. Indtast adressen på den kommaseparerede fil, eller brug Gennemse... knappen. Tryk derefter på Upload file knappen. 4. Figur 2.3. Verificer ændringer 5

94 Brugeradministration Når filen er uploadet fremkommer der en liste over nye og slettede brugere. Kontroller at det hele stemmer overens. Hvis ændringerne ønskes udført, trykkes på Commit knappen ellers rettes CSV filen til og der fortsættes fra Trin 2 Figur 2.4. Ændringerne gemt 6

95 Brugeradministration Ændringerne effektueres i forbindelse med at de gemmes. Telefoncentralen skal ikke genstartes Sletning af brugere Sletning af brugere foregår ved at redigere i CSV filen og slette linien med den pågældende bruger og derefter uploades filen som normalt. Start fra Trin 1 i Afsnit 2.1, Brugeroprettelse Redigering af brugere Redigering af brugere foregår ved at redigere i CSV filen og rette den pågældende linie med den bruger og derefter uploades filen som normalt. Start fra Trin 1 i Afsnit 2.1, Brugeroprettelse. Hvis f.eks. Mary skifter navn fra Me til My redigeres der i filen. Oprindeligt så den ud som følger: ,John,Smith,JS,john@example.com,incoming,4567, AF2B ,Bob,Builder,BB,bob@example.com,incoming,5678, AF2B ,Mary,Me,MM,mary@example.com,incoming,6789, AF2B4> Den ændres til: ,John,Smith,JS,john@example.com,incoming,4567, AF2B ,Bob,Builder,BB,bob@example.com,incoming,5678, AF2B ,Mary,My,MM,mary@example.com,incoming,6789, AF2B4> Derefter oploades filen igen. 7

96 3. Telefoner En anden del af support af IP telefonipakken er håndtering af fysiske telefoner. I denne guide tages der udgangspunkt i SNOM telefoner (modellerne 300 og 360). Opsætning af telefonerne kan i hovedreglen opdeles i to forskellige tilgangsvinkler. En manuel opsætning af hver telefon og en central styret opsætning, hvor hver telefon konfigureres vha. en central server. Denne central opsætning kaldes Auto provisioning og beskrives i Howto guiden. Her beskrives, hvordan man skal opsætter en DHCP server, og hvordan man via en webserver tildeler de enkelte telefoner deres opsætning på baggrund af telefonens unikke MAC adresse. På denne måde kan man rulle mange telefoner ud på samme tid og let vedligeholde fælles indstillinger. Har man færre end 20 telefoner og en begrænset udskiftning vil det efter vores vores vudering være mest rentablet at sætte de enkelte telefoner op manuelt. Denne opsætning er beskrevet i Afsnit 3.1, Manuel opsætning Manuel opsætning Denne procedure beskriver opsætning af SNOM 300 og 360 telefoner. De to telefoner er identiske med hensyn til den grundlæggende funktionaliet. Der er kun beskrevet de grundlæggende indstillinger som skal oprettes. Der kan være andre indstillinger, som med fordel kan sættes. Mange af disse indstillinger gennemgåes i Howto guide under Auto provisioning. 1. Pak telefonen ud og saml den. Advarsel Vær opmærksom på at få fjernet transportsikringen ved rør kontakten. Hvis den lille sikring skubbes ind i kontakten vil telefonen ikke løfte røret. 2. Sæt telefonen til netværket. Tip SNOM 360 har indbygget en lille hub, sådan at man kan sætte sin PC til telefonen og ikke skal bruge et ekstra stik i væggen. Vær også opmærksom på at få netværket monteret i Net stikket på SNOM 360 og ikke PC stikket. 3. Monter strøm adapteren. Tip SNOM 360 under støtter POE (Power Over Ethernet) sådan at telefonen kan få strøm via netværkskablet. Kræver specielt netværksudstyr. 8

97 Telefoner 4. På telefonens display kan man følge telefonens opstartssekvens. Man kan bla. se, at telefonen får en IP adresse. 5. Find IP adressen. a. SNOM 360 Tryk [Help] og noter IP adressen. b. SNOM 300 Tryk [Pil ned] indtil der står Information IP adresse. Tryk [OK] (flueben) og noter IP adressen. 6. Indtast IP adressen i en browser (Internet Explorer eller Firefox). F.eks: 7. I webinterfacet under Line 1 sættes bruger informationerne op. a. Under Displayname: angives det navn man ønsker i telefonens display. b. Under Account: angives SIP brugernavn - Typisk telefonnummeret. c. Under Password: angives brugerens password til SIP kontoen. d. Under Registrar: angives IP eller DNS adressen til Asterisk serveren. Tip 9

98 Telefoner Det vil være at foretrække at bruge et DNS navn i stedet for IP adresse, da man så senere kan ændre adressen på serveren vha. DNS serveren. e. De øvrige instillinger er ikke nødvendige for at få de grundlæggende funktioner til at virke. f. Gem instillingerne ved at trykke på Save. g. Tryk på Re-Register for at få telefonen registrere sig på Asterisk serveren. Bemærk Telefonen kan genstartes via webinterfacet (under Advanced) eller ved at fjerne strømmen. 8. I telefonens display vil der stå Displayname hvis telefonen er registreret korrekt og telefonen vil være klar til brug. Af de øvrige indstillinger kan følgende nævnes. Home Adress Book Preferencers Speed Dial Function Keys Line X Advanced Øvrige Kalds historik. Mulighed for at administrere den enkelte telefons telefonbog. Mulighed for at ændre telefonens instillinger som f.eks. sprog, ringetoner, banke på osv. Mulighed for at administere hurtig kalds funktionalitet. Mulighed for at konfigurere funktions tasterne. Mulighed for at opsætte flere linier på samme telefon. Mulighed for at opsætte administratorindstillinger. Denne del kan lukkes med password. De øvrige pkt. i menuen er primært henvendt til administrator og avanceret fejlsøgning. Under System Information kan ses, hvorvidt telefonen er registreret korrekt. 10

99 4. Support Målet for dette afsnit er at give konkrete eksempler på supportprocedurer som kan bruges i forbindelse med fejlsøgning. Målet er, at supporten får kortlagt problemet og beskrevet dette således at der evt. kan laves en support sag. I mange tilfælde vil forsøget på at kortlægge problemet medføre at man finder en åbenlys fejl som umiddelbart kan rettes. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at sende henvendelsen til videre behandling sammen med de informationer man har hentet fra proceduren. Telefonen virker ikke er ikke en fejl som er let at finde en løsning på. For at fejlsøge er det derfor påkrævet at der spørges ind til problemet. Nedenfor er der et eksempel på en formular til fejlregistering. Formularen kan lægges på organisationens intranet eller i supportens sagsbehandlingssytem. Navn Telefonnummer Tidspunkt Beskrivelse Kontaktinformationer Navn på brugeren og brugernavn. Telefonnummer på den telefon som problemet drejer sig om. Tidspunkt for problemet - gerne helt ned til minut angivelse. Hvis problemet er stået på i længere tid angives en periode. En konkret og faktuel beskrivelse af hvad der virker, og hvad der ikke virker (evt. modpart). Desuden hvad brugeren selv har fejlsøgt - hvordan har brugeren fundet ud af at telefonen ikke virker? Kontaktinformation på brugeren som f.eks , mobil eller kollega. På baggrund af ovenstående kortlægning vælges der efterfølgende en af følgende indgangsvinkler. Hvis problemet er lokaliseret omkring en telefon som slet ikke fungerer, som f.eks. ingen klartone og lignende vælges proceduren i Afsnit 4.3, Klient hardware. Fungerer telefonen delvis ved f.eks. at kunne ringe op men ikke modtage opkald. Vil problemet typisk være orienteret omkring telefoncentralen og proceduren i Afsnit 4.2, Telefoncentral følges. Denne guide følges også såfremt Afsnit 4.3, Klient hardware ikke gav noget resultat. Hvis problemet drejer sig om dårlig samtalekvalitet, er det særdeles vigtigt at forsøge at afgrænse problemet i form af tisdpunkter, omfang, type (ekko, forsinkelese, støj) samt andres erfaringer. Disse detaljer skal gives til videre fejlsøgning. Dog anbefales det, at Afsnit 4.1, Lydkvalitet først følges, og at der indsamles data over en periode, for at sikre, hvor problemet er lokaliseret Lydkvalitet Kontrol af dårlig lydkvalitet. 1. Kontroller at evt. headset er korrekt monteret via headset stikket og ikke mellem telefon og dennes rør. 2. Få brugerne til at bruge røret i stedet for headsettet for at sikre at headsettet ikke er skyld i problemet. 3. Noter detaljerne til videre fejlsøgning i forbindelse med netværk eller ISDN udstyr. 11

100 Support 4.2. Telefoncentral Kontrol af grundlæggende server funktioner. 1. Kontroller driftstatus. 2. Find IP adressen på telefonen. a. Find IP adressen på SNOM 360. Tryk [Help] og noter IP adressen. b. Find IP adressen på SNOM 300. Tryk [Pil ned] indtil der står Information IP adresse. Tryk [OK] (flueben) og noter IP adressen. 3. Kontroller at telefonen er på nettet. a. I en konsol pinges IP adressen. F.eks. ping [IP adresse] hvis der ikke er forbindelse til telefonen (timeout) gås der til Afsnit 4.3, Klient hardware. b. Indtast IP adressen i en browser (Firefox eller Internet Explorer). F.eks: og kontroller at telefonen er korrekt sat op med bruger navn. Se evt. Kapitel 3, Telefoner for detaljer om opsætning af telefon. c. Kontroller under Line 1 at telefonen er registreret. Kan også ses på displayet hvor Displayname: bliver vist ved registrering på telefoncentralen. d. Prøv evt. at Re-Register via SNOMs webinterface. 4. Kontroller at brugeren er oprettet via Figur 4.1. Vis brugere 12

101 Support 5. Hvis telefonen kan ringe men ikke modtage opkald bør man sikre sig at der ikke er lavet viderstillinger. Alle viderstillinger fjernes ved at ringe #20# fra telefonen (evt. via webinterface). 6. Noter detaljerne til videre fejlsøgning Klient hardware Kontrol af telefon. 1. Kontroller at telefonen er på nettet. a. Kontroller at telefonen er sat korrekt til nettet. b. Genstart telefonen og kontroller at telefonen får tildelt en IP adresse ved opstart. c. Fejlsøg telefonens tilslutninger, hvis telefonen ikke får en IP adresse. d. Indtast IP adressen i en browser (Firefox eller Internet Explorer). F.eks: For at se IP adresse igen se Afsnit 4.2, Telefoncentral Trin 2 e. Kontroller at telefon kontoen er korrekt angivet - se mere under Afsnit 4.2, Telefoncentral Trin 4. Tip Hvis telefonen er konfiguret via Auto provisioning: 13

102 Support I en browser indtastes adresse]/advanced.htm. URL adressen til Auto provisioning servere (se mere i Howto guiden). Desuden vælges Update automatically og Subscribe config. Tjek evt. at konfigurationen hentes fra Auto provisioning serveren via dennes log. 2. Telefonen vil ikke løfte røret Kontroller at transportsikringen ikke er trykket ned i telefonen, således at rørkontakten ikke fungerer. 14

103 5. Afslutning I mange organisationer er support på telefonsystemet ofte varetaget af en driftafdeling, mens det er en anden del af organisationen, som varetager support af IT systemer. En af de store fordele ved IP telefoni er at man kan bruge det eksisterende IP netværk til flere formål, herunder telefoni. Men dette betyder også, at det vil være naturtligt at man harmonisere supporten af telefon løsningen, sådan at den kan varetages helt eller delvis af IT afdelingens supportere. Hvis man på denne måde flytter rundt på ansvarsområderne i organisationen bør man være meget opmærksom på at få dokumenteret alle de opgaver som den tidligere support har varetaget og få alle disse opgaver genplaceret i IT afdelingen. Vi har forsøgt at skitsere de væsentlige procedurer omkring IP telefoni, således at det kan varetages af IT afdelingen på linie med de øvrige supportopgaver. Et væsentligt parameter i denne sammenhæng er, at man typisk vil flytte en del af supporten fra eksterne leverandører til interne resourcer. Dette betyder naturligvis, at man får et øget internt resourceforbrug, derimod får man typisk en hurtigere respons fra interne resourcer. 15

104 Litteraturliste [ Peter Toft, Jacob Sparre Andersen, Hans Schou, Gitte Wange, Peter Makholm, Mads Dydensborg og Donald Axel. Norman Walsh. The DocBook Schema. Working Draft 5.0a1, OASIS, 29 June Bob Stayton. DocBook XSL: The Complete Guide. website [ David Rugge, Mark Galassi og ic Bischoff. Crash Course. website [ Tobias Reif. Vim as XML Editor. website [ [Asterisk - The Future of Telephony] Jim Van Meggelen, Jared Smith og Leif Madsen. Ophavsret 2005 O'Reilly Media, Inc O'Reilly Media, Inc.. Asterisk. The Future of Telephony Mike Loukides. [Quick guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Quick guide. [Resume] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Resume. [Support guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Support guide. [Drift guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Drift guide. [Bruger guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Bruger guide. [Howto guide] Claus Lavdal og Sune Kloppenborg. Ophavsret 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IP telefonipakke. Howto guide. [The Linux Enterprise Cluster] Karl Kopper. Ophavsret 2005 NO STARCH PRESS NO STARCH PRESS. The Linux Enterprise Cluster. Build a Highly Available Cluster with Commodity Hardware and Free Software

105 IP telefonipakke Howto guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

106 IP telefonipakke: Howto guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Åben dokumentlicens Version Licensen kan findes på: [ 1. Kopiering og distribution af værket i uændret form Du må frit kopiere dette værk uændret og distribuere det på ethvert medium, forudsat at du sammen med hver kopi bibeholder denne licens og en henvisning til værkets kilde. Du kan vælge at kræve penge for kopiering og distribution af indholdet, for undervisning i indholdet, for brugerstøtte og garantier i forbindelse med indholdet. Hvis du videregiver værket til andre, har du pligt til at se til, at du selv eller andre giver modtageren gratis adgang i minimum 3 år til en elektronisk udgave af indholdet - i et åbent redigérbart format - for eksempel via internettet, og at der i hvert eksemplar tydeligt angives, hvordan man kan få den elektroniske udgave. 2. Ændring af indhold Du må gerne ændre i dette værk eller dele af det (og dermed lave et nyt værk baseret på dette værk) og distribuere det som nævnt ovenfor, forudsat at du opfylder alle følgende krav: a. Du skal sørge for at det nye værk indeholder en tydelig anmærkning om at du ændrede det, hvad du ændrede og datoen for ændringerne. b. Det skal være omfattet af samme rettigheder og betingelser ("licens"), som det oprindelige værk. Alternativt kan det nye værk bære en anden licens eller almindelig ophavsretlig beskyttelse, forudsat at samtlige dele, der oprindeligt stammer fra dette værk, tydeligt er markeret (f.eks i sidefoden på hver side) som værende under denne licens, og at licensen følges for disse dele af værket, herunder at der gives gratis elektronisk adgang som nævnt under afsnittet om kopiering og distribution. 3. Pligter Enhver anvendelse, kopiering eller distribuering betragtes som en accept af denne licens og dens betingelser. Ved overtrædelse af licensbetingelserne, vil almindelig ophavsretlig beskyttelse være gældende for hele værket og vil dermed gøre person eller personer erstatningspligtige for enhver uautoriseret anvendelse. 4. Garanti Indholdet leveres "som det er", uden nogen form for garanti for købs-, brugs- eller nytteværdi, medmindre der er givet en særskilt skriftlig garanti herom.

107

108 1. Indledning Dialplan Asterisk dialplan Standard funktioner Din egen dialplan ISDN ISDN BRI ISDN PRI Værktøjskassen SSH server SSH klient Webserver DHCP server rw-sync.sh Fjern logning Auto provisioning Indledning Opsætning Asterisk Manager Interface Indledning AMI eksempel Tilgængelighed og skalering Indledning Komponenterne Skalering Høj tilgængelighed Høj tilgængelighed og skalering Afslutning Lyde Manuelt med mikrofon Ekstern leverandør Manuelt med telefon Ekstern terminering SIP serviceudbyder IAX serviceudbydere Litteraturliste A. DocBook A.1. Installation A.2. Elementer iv

109 1. Indledning Howto guiden er en samling af forskellige tekniske emner som ligger i forlængelse af Quick guide. Det er ikke meningen at Howto guiden skal læses fra ende til anden, men bruge de afsnit som er relevante for organisationen. De enkelte kapitler vil variere i sværhedsgrad. Der anvendes tre sværhedsgrader, lav, mellem og høj. Graden bestemmes ud fra den generelle kompleksitet og antallet af berørte systemer. Sværhedsgraden angives i indledning sammen med målet for kapitlet. Der veksles mellem manualer og overvejelser. Manualer er trin for trin procedurer til konkrete opgaver som f.eks. opsætning af ISDN kort. Overvejelser er mindre konkrete og vil typiske belyse en problemstilling fra flere vinkler, for at vejlede læseren omkring emnet. Typen angives ligeledes i indledningen til kapitlet. Der forudsættes at Quick guiden er gennemgået, eller at man har en fungerende Asterisk installation. Målgruppen er som i Quick guiden teknikere, som har forståelse for netværks eknologier, switche, routere og netværksdrift samt serveradministration. Det er ikke en forudsætning, at man har kendskab til Linux/Unix, men det vil være en fordel. Opgaven vil primæt blive udført i en tekst konsol, som også i dag findes på meget netværksudstyr fra f.eks. 3Com og Cisco. Målet med guiden er at give anvisninger til mulige løsninger. Ingen af de enkelte guides er udtømmende. Til gengæld skulle de gerne give en god begyndelse. Der er to primære referencer som er sædeles relevante i forbindelse med denne guide. Generelt for Asterisk er der en bog - Asterisk - The Future of Telephony som kan købes som bog eller hentes gratis på nettet som PDF ( Bogen er en meget grundig indføring i de fleste aspekter omkring Asterisk. Bogen egner sig, hvis man gerne vil sætte sig grundigt ind i hele applikationen. Er man mere til at søge informationer i forbindelse med, at man har brug for dem kan vi anbefale wiki'en [ hvor der er meget relevant og opdateret information. 1

110 2. Dialplan Følgende afsnit omhandler mulighederne i Asterisk dialplan. Målet med afsnittet er at gøre læseren i stand til selv at designe en dialplan. Afsnittet vil have karakter af en manual med en grundig introduktion. Desuden er der sammen med IP telefonipakken en række standard funktioner som vil blive gennemgået. Disse eksempler kan bruges som byggesten og efter gennemgang af guiden vil du let kunne bruge og tilrette disse, således at du kan begynde at udforske mulighederne i Asterisk. Programmeringserfaring vil være en fordel, men ikke nødvendigt. Dialplan sproget er simpelt og letforståeligt og mulighederne mange. Guiden er af middel sværhedsgrad Asterisk dialplan Context Extension Asterisks dialplan er defineret i /etc/asterisk/extensions.conf. Dialplanen håndterer alle indkommende og udgående opkald og, hvad der sker med dem. Dialplanen består af en række linjer med kommandoer, der behandles sekventielt. Der er en lang række applikationer, som udfører forskellige opgaver som f.eks. at afspille en besked, inden et nummer ringes op. I det følgende vil vi forsøge at give en hurtig gennemgang af de relevante styrings mekanismer i Asterisk. På Internettet er der flere gode guides f.eks. Desuden beskriver dialplan applikationerne i kapitel 5 i Asterisk - The Future of Telephony som kan hentes gratis på nettet. Dialplanen er opdelt med kontekster der definere med [context_navn]. Disse kontekster hjælper til at strukturere dialplanen i mindre og logiske enheder. For eksempel vil det være relevant at have en [Incoming] kontekst som definerer, hvad der skal gøres ved indkommende opkald. På samme måde kan man have en [outgoing] kontekst, hvor man definere hvordan man sender opkald ud af telefoncentralen. Man kan inkludere og springe mellem de enkelte kontekster, og der er ingen begrænsninger på, hvor mange kontekster man kan have i sin dialplan. I dialplanen er der to standard kontekster. [general] beskriver en række valgmuligheder og [globals], hvor en række variabler defineres. I kontekster bruges der extensions til at definere, hvad der skal ske med opkald på baggrund af input fra brugerne. Syntaksen for extensions er følgende: exten = extension,priority,command(parameters) Et simpelt eksempel med Answer applikationen er: [context] exten => 123,1,Answer() Alle linier i vores kontekster starter med exten => mens 123 er det input som i får. I denne sammenhæng vil det betyde, at et opkald som kommer ind i vores context og som har ringet 123 vil blive udsat for en Answer applikation. 1 tallet mellem 123 og Answer er en prioritering. Næste linje vil hedde 2 og så videre. 2

111 Dialplan Tip Det er også muligt at bruge n i stedet for 2, 3 osv. Første prioritet skal defineres som 1, mens de efterfølgende n'er behandles sekventielt. Der er også en række muligheder for at bruge nogle standard extensions som i for invalid/fejl hvor fejl bliver håndteret eller h for Hangup/læg på for at udføre applikationer på opkald efter de er lagt på. Læs mere om disse på Mønster sammenligning Som vi så i Extension vil der blive udført en applikation hvis der blev ringet 123. På samme måde kan man lave en ny linje for nummer 124. [context] exten => 123,1,Answer() exten => 124,1,Answer() For at undgå at skulle lave disse ens linier, kan man bruge mønster variabler. X fanger alle numre fra 0 til 9 Z fanger alle cifre fra 1 til 9 N fanger alle cifre fra 2 til 9 [1347-9] fanger cifre inden for klammerne Her 1, 3, 4, 7 til 9. fanger alt Disse mønstre startes altid med et _. På denne måde kan man samle mange numre og behandle dem på samme måde. [context] exten => _12[3-4],1,Answer() Applikationer Man kunne også have brugt _12X men så var alle blevet behandlet. Asterisk har en række applikationer som eksekveres via extensions. Disse applikationer er alle beskrevet her Nedenfor lister vi et par af de mest brugte. Answer() Dial(type/identifier, timeout, options, URL) tager opkaldet og bruges hvis man f.eks. vil læse en besked op, før brugeren sættes i en kø via queue. ringer op. Applikationen tager en række argumenter. Første argument består af to dele, først er type af kanal, f.eks. SIP for en IP telefon eller ZAP for at ringe via en ZAP kanal (ISDN kort), derefter nummeret eller navnet der skal ringes op til. Timeout angives i sekunder der ringes. Desuden er der en række options, som 3

112 Dialplan kan anvendes efter ønske. Goto([[context ]extension ]priority) Playback(filename,options...) springer i rækkefølgen i dialplanen. context og extension er frivillige. Man vil altså kunne springe til en f.eks. 10 prioritet. Applikation GotoIf der kan springe til forskellige steder afhængigt af argumenterne. afspiller en fil som man angiver. Asterisk kommer med en række standard lyde. Variabler Macroer Dette var bare et lille udpluk af applikationer, der er mange flere som til sammen gør Asterisk yderst fleksibel. I dialplanen er der mulighed for at bruge diverse variabler. Der er mulighed for selv at definere en række variabler i [globals] konteksten. Der er også en række standardvariabler som kan benyttes. Variablerne bruges på formen ${VARIABLE-NAVN}. En af de meget brugte standardvariabler er ${EXTEN} som beskrives i forbindelse med Macroer. Se mere om hvilke variabler, som kan bruges i dialplanen På denne side er der også beskrevet, hvordan man let klipper variablerne til. Hvis man har en række linier, man gerne vil have kørt i flere tilfælde, kan man lave en macro, i stedet for at kopiere disse linier ind alle de steder, hvor de skal bruges. Der kan også angives argumenter til makroer. En makro defineres som [macro-navn], hvor makrodelen er fast og navn er navnet på vores makro. I makroen kan argumenterne anvendes ved at bruge variablerne ${ARGn} hvor n er nummeret på argumentet. ${ARG1} er den første og ${ARG2} er nummer 2. Makroen bruges med at applikationen Macro(navn, ARG1, ARG2). [context] exten => _12[3-4],1,Macro(ring, ${EXTEN}) [macro-ring] exten => s,1,answer() exten => s,n,playback(velkommen.gsm) exten => s,n,dial(sip/${arg1},20) Tip Det kan være en fordel i makroen at skrive en kommentar om, hvad den gør og hvilket input værdier, der er. Det gør dem som regel lettere at genbruge.... [macro-ring] ; Plays soundfile and dial exten. ; ${ARG1} Extension exten => s,1,answer()... I [context] sender vi nu kaldet til vores makro [macro-ring]. Vi sender et arguemt med (${EXTEN}) som svarer til nummeret, der er ringet - her enten 123 eller 124. I vores makro bruger vi nu s der er standard start extension for makroer. Vi laver først en Answer på 4

113 Dialplan opkaldet og afspiller så en velkomst besked. Til sidst ringer vi en SIP kanal op med ${ARG1} som svare til ${EXTEN} som var det nummer som vi der var blevet ringet i begyndelsen. En del af de standard dialplans som ligger i IP telefonipakke er lavet som makroer Standard funktioner I IP telefonipakken er der lavet en række makroer som kan benyttes. Disse makroer er eksempler på hvordan man kan bygge sin dialplan op. I det følgende at de enkelte makroer beskrevet. Dialplanen kan med fordel deles op i flere filer. På denne måde bliver det lettere at overskue en stor dialplan. For at inkludere en anden fil i dialplanen skal følgende liner inkluderes i / etc/asterisk/extensions.conf som er standard dialplanfilen: #include dialplan_services.conf #include dialplan_functions.conf Tip # (havelåge) er ikke et udkommenterings tag. ; (semikolon) bruges til at udkommentere. For at øge mulighederne for at debugge har har vi præfikset alle kontekst navnene med typen. for eksempel [S_context] for service og [F_context] for funktioner. Vores / etc/asterisk/dialplan_functions.conf fil indholder kontekster som tilbyder diverse services, mens /etc/asterisk/dialplan_functions.conf indholder funktioner (typisk makroer) som benyttes i den øvrige dialplan. Dialplan_services.conf S_conference Indholder en simpel konference implementation, der er dog rigtig mange muligheder for at udvide den til at lave særdeles avancerede konferencer. Denne kontekst matcher på en variabel som skal defineres i [globals] som f.eks. CONFERENCE=45X sådan at 450 til 459 matches. Desuden skal [S_conference] inkluderes i de brugerkontekster, som skal have adgang til servicen. Se mere om dette i Afsnit 2.3, Din egen dialplan [S_conference] ;Joins conference number ${CONFERENCE} which is the same as ${EXTEN} exten => _${CONFERENCE},1,Answer() exten => _${CONFERENCE},n,MeetMe(${EXTEN}) exten => _${CONFERENCE},n,Hangup() S_wrongcall En simpel kontekst der anvender standard extension i for at samle opkald op som fejler. Vi afspiller en standard lyd invalid.gsm som siger "Dette er desværre ikke et gyldigt telefon nummer - prøv igen". Alternativt kunne man afspille en "treklang". [S_wrongcall] ; Plays invalid.gsm telling the user that they dialed a wrong number exten => i,1,answer exten => i,n,playback(invalid) exten => i,n,hangup() S_voic Til at indspille sin egen telefonsvarerbesked. Nummeret gemmes i ${VM} variablen. 5

114 Dialplan [S_voic ] exten => _${VM},1,Voic Main(${CHANNEL:4:2}) S_Call_forwarding_national En af tre forskellige kontekster til at lave viderestillinger med. For at sikre, at der ikke viderestilles til eksterne telefoner deles viderestilling op i tre kontekster. På denne måde kan man håndtere rettigheder på forskellige bruger grupper. Se mere under Afsnit 2.3, Din egen dialplan. Der er fire typer viderestillinger. CFIM CFNA CFUN CFBS Call Forward IMmediately. Alle opkald stilles videre uden at telefonen ringer. Call Forward Not Available. Opkald som ikke besvares viderestilles. Call Forward UNavailable. Hvis telefonen ikke er registreret. Call Forwarding BuSy. Hvis telefonen er optaget. De enkelte koder skal defineres i [globals]. Vi har brugt koderne som også bruges på mobiltelefoner som f.eks. 21, 61, 62 og 63. I denne kontekst fanger vi alle 8 cifrede numre altså f.eks. *21* Selve implementeringen ligger i en makro som tager tre argumenter. Første argument er ${EXTEN} variablen som svarer til det kaldte nummer, :4 betyder at de første fire cifre klippes væk(f.eks., *21*). Den anden variabel er viderestillingskoden og sidste argument er en lydfil. [S_Call_forwarding_national] ; Sets callforwarding key for national calls and check for loops exten => _*${CFIM}*XXXXXXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFIM,call-fwd-unconditional) exten => _*${CFNA}*XXXXXXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFNA,call-fwd-no-an) exten => _*${CFUN}*XXXXXXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFUN,call-fwd-unav) exten => _*${CFBS}*XXXXXXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFBS,call-fwd-on-busy) S_Call_forwarding_all Som S_Call_forwarding_national. Her matches der på alt og ikke bare et 8 cifret nummer. [S_Call_forwarding_all] ; Sets callforwarding key for all calls and check for loops. ;NOTE: This can probably be abused to call foreign numbers exten => _*${CFIM}*X.,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFIM,CFIM,call-fwd-unconditional) exten => _*${CFNA}*X.,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFNA,call-fwd-no-an) exten => _*${CFUN}*X.,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFUN,call-fwd-unav) exten => _*${CFBS}*X.,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFBS,call-fwd-on-busy) S_Call_forwarding_intern Som S_Call_forwarding_national. Her matches der på alt fra 1000 til 9999, hvilket typisk vil være lokalnumre. [S_Call_forwarding_intern] ; Sets callforwarding key for all internal calls + check for loops exten => _*${CFIM}*ZXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFIM,call-fwd-unconditional) exten => _*${CFNA}*ZXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFNA,call-fwd-no-ans) exten => _*${CFUN}*ZXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFUN,call-fwd-unav) exten => _*${CFBS}*ZXXX,1,Macro(F_CF,${EXTEN:4},CFBS,call-fwd-on-busy) S_call_forwarding_revoke 6

115 Dialplan Her matches der på #kode#. Koderne er de samme som i forbindelse med viderestilling. Desuden matches der på #${R_CF}# som giver mulighed for at fjerne alle vidertillinger på en gang. R_CF skal defineres i [globals]. Som tidligere er implementeringen lagt ud i en makro som vi af præfiks kan se ligger i dialplan_functions.conf. [S_Call_forwarding_revoke] ; Remove all callforwarding keys from the database exten => #${CFIM}#,1,Macro(F_CF_revoke,CFIM,call-fwd-unconditional-off) exten => #${CFNA}#,1,Macro(F_CF_revoke,CFNA,call-fwd-no-ans-off) exten => #${CFUN}#,1,Macro(F_CF_revoke,CFUN,call-fwd-unav-off) exten => #${CFBS}#,1,Macro(F_CF_revoke,CFBS,call-fwd-on-busy-off) exten => #${R_CF}#,1,Macro(F_CF_revoke_all,,call-fwd-off) exten => #${R_CF}#,n,Hangup dialplan_functions.conf macro-f_dodial En simpel dial makro. Man kan diskutere, hvorvidt den er relevant, men dens formål er at standardisere opkald. I tilfælde hvor man vil udføre applikationer på alle udgående opkald som optagelser eller registreringer ville dette være stedet, hvor man let kan implementere dette. [macro-f_dodial] ; Simple dial macro ; ${ARG1} = channeltype ; ${ARG2} = exten exten => s,1,dial(${arg1}/${arg2}) macro-f_simple_dial Følgende er et eksempel på en dial makro med flere funktioner. Denne håndtere viderestillinger. Hvis den telefon der ringes til er viderestillet vil den ringe til dette nummer i stedet for. For at den kan dette skal det være muligt at matche disse numre der er viderestillet til. Derfor inkludere vi 3 kontekst (Incoming, E_mobil og E_pstn). E_ præfikset er til for at vise at der er tale om eksterne nummer. Det vil sige at vi denne kontekst matcher de interne nummer, defineret i [Incoming] og eksterne numre som f.eks. XXXXXXXX i E_pstn. Tip I forbindelse med at der bruges n i stedet for direkte nummereret prioritering kan det være vanskeligt at springe til et andet sted i samme kontekst. Men det er muligt at bruge labels på følgende måde:... exten => s,n,gotoif($["${temp}"!= ""]?:dialnorm)... exten => s,n(dialnorm),dial(sip/${a_trunk}${arg1},${calltime},t) Her springer GotoIf til label dialnorm hvis betingelserne ikke er opfyldte. Lablen er defineret i linien: s,n(dialnorm)... 7

116 Dialplan [macro-f_simple_dial] ; Simple dial macro with call forwarding features ; ${ARG1} = exten ; Include contexts for call forwarding include => Incoming include => E_pstn ; Get database key exten => s,1,set(temp=${db(cfim/${arg1})}) ; Jump to dialnorm label if no call forwarding is set exten => s,n,gotoif($["${temp}"!= ""]?:dialnorm) ; Jump to call forward destitnation exten => s,n,goto(${temp},1) ; Forwarded to wrong number exten => s,n(namsg),playback(error) exten => s,n,hangup() ; Dial the local SIP user exten => s,n(dialnorm),dial(sip/${a_trunk}${arg1},${calltime},t) exten => s,n,goto(s-${dialstatus},1) ; Handle DIALSTATUS messages exten => s-noanswer,1,macro(f_simple_dialstatus,${arg1},cfna) exten => s-busy,1,macro(f_simple_dialstatus,${arg1},cfbs) exten => s-chanunavail,1,macro(f_simple_dialstatus,${arg1},cfun) exten => s-congestion,1,macro(f_simple_dialstatus,${arg1},cfun) ; Jump to dialnorm if database operation in priority 1 fails exten => s,102,goto(dialnorm) macro-f_simple_dialstatus En makro som benyttes af macro-f_simple_dial i tilfælde af at der ikke blev etableret en forbindelse f.eks., fordi der var optaget. Igen skal vi inkludere de kontekster, som matcher de numre som der evt. er viderestillet til. [macro-f_simple_dialstatus] ; Simple dialstatus handling ; ${ARG1} = exten ; ${ARG2} = Call forwarding type (CFIM CFBS CFNA CFUN) ; Include contexts for call forwarding include => Incoming include => E_pstn ; Get database key exten => s,1,set(temp=${db(${arg2}/${arg1})}) ; Jump to vm if no call forwarding is set exten => s,n,gotoif($["${temp}"!= ""]?cf:vm) ; Jump to call forward destination exten => s,n(cf),goto(${temp},1) ;No Call Forwardning - goto mailbox exten => s,n(vm),voic (${exten}) macro-f_cf_check_all [macro-f_cf_check_all] ; Check all call forwarding keys ; ${ARG1} Call forwarding destination exten => s,1,macro(f_cf_check,${arg1},cfim) exten => s,n,macro(f_cf_check,${arg1},cfna) exten => s,n,macro(f_cf_check,${arg1},cfun) exten => s,n,macro(f_cf_check,${arg1},cfbs) macro-f_cf_check En kontrol i forbindelse med oprettelse af viderestillinger. For at sikre at vi ikke laver en løkke af viderestillinger som kan optage ressourcer. 8

117 Dialplan [macro-f_cf_check] ; Check call forwarding key ; ${ARG1} Call forwarding destination ; ${ARG2} Call forwarding type (CFIM CFBS CFNA CFUN) ; Check CF key exten => s,1,set(temp=${db(${arg2}/${arg1})}) ; Exit of no CF key is set exten => s,n,gotoif($["${temp}"!= ""]?:out) ; If CF key is set to our own number exten => s,n,gotoif($[${temp} = ${CHANNEL:8:4}]?loop:noloop) ; Loop detected exten => s,n(loop),playback(cirkel) exten => s,n,hangup() ; Continue checking for loop exten => s,n(noloop),macro(f_cf_check,${temp},${arg2}) ; No loops where detected for leave macro macro-f_cf En del af viderestillings rutinerne. I denne macro sættes viderestillingen, såfremt den er lovlig. [macro-f_cf] ; ${ARG1} Call forwarding destination ; ${ARG2} Call forwarding type (CFIM CFBS CFNA CFUN) ; ${ARG3} playback file exten => s,1,macro(f_cf_check,${arg1},${arg2}) exten => s,n,set(db(${arg2}/${channel:8:4})=${arg1}) exten => s,n,playback(${arg3}) exten => s,n,saydigits(${arg1}) exten => s,n,hangup() macro-f_cf_revoke Denne macro afstiller viderestillingen. [macro-f_cf_revoke] ; Remove call forwarding key from database ; ${ARG1} Call forwarding type (CFIM CFBS CFNA CFUN) ; ${ARG2} playback file exten => s,1,dbdel(${arg1}/${channel:8:4}) exten => s,n,playback(${arg2}) exten => s,n,hangup() macro-f_cf_revoke_all Denne macro fjerner alle viderestillinger [macro-f_cf_revoke_all] ; Remove all call forwarding keys from database exten => s,1,dbdel(cfna/${channel:8:4}) exten => s,n,dbdel(cfbs/${channel:8:4}) exten => s,n,dbdel(cfim/${channel:8:4}) exten => s,n,dbdel(cfun/${channel:8:4}) exten => s,n,playback(call-fwd-off) 2.3. Din egen dialplan I det følgende skal vi prøve at gennemgå et konkret eksempel som gør brug af de enkelte standard funktioner som er gennemgået i Afsnit 2.2, Standard funktioner 9

118 Dialplan 1. Definering af setup Vi vil tage udgangspunkt i en mindre organisation med 10 telefoner. Den har 12 numre i serie til er hovednummeret, hvor der bliver sagt velkommen inden opkaldene bliver håndteret i en kø. Numrene fra til er direkte numre til medarbejderne. Hvis medarbejderne ikke tager telefonen eller er optaget går opkaldet til en telefonsvarer. Telefonsvarerbeskeder sendes direkte til medarbejderens med vedhæftet lydfil. Internt bruges lokalnumrene 1001 til Medarbejderne har mulighed for at viderestille opkaldene til hinanden og chefen ( ) har mulighed for at viderestille til en ekstern mobil og er receptionstelefoner og besvarer opkald fra køen. Der skal være mulighed for at lave en konference på nummeret Hvis man ringer eksternt fra skal man ringe til Det skal være muligt at parkere et opkald ved at omstille til 10 og det skal være muligt at trække et opkalde ved at trykke *8 Setuppet passer til de brugerguides, som er defineret i Bruger guiden. 2. Bruger oprettelse 1001,John,Smith,JS,john@example.com,Intern_SIP,4567, 1002,Bob,Builder,BB,bob@example.com,Intern_SIP,5678, 1003,Mary,Me,MM,mary@example.com,Intern_SIP,6789, ,chef,boss,cb,chef@example.com,Intern_SIP_adv,2323, Brugeren oprettes som beskrevet i Support guide. Der bruges ikke Auto provisioning til håndtering af telefonerne. 3. Definering af køen På hovednummeret skal der være en kø. Køen skal oprettes i / etc/asterisk/queues.conf Tip I pakken er der en lang række eksempler på opsætningen, samt beskrivelse af mulighederne. Hvorvidt man sletter alt indholdet, udkommenterer det eller sletter filen og opretter en ny er en temperamentssag. Hvis man vælger at udkommentere alt indholdet for at bevare kommentarerne bliver filerne let uoverskuelige og dermed vanskelige at debugge. Vi anbefaler, at man sletter filerne og derefter lave en ny f.eks: pbx ~ # rm /etc/asterisk/queues.conf pbx ~ # nano -w /etc/asterisk/queues.conf Hvis man se den gamle fil ligger denne stadig på CD'en: pbx ~ # nano /mnt/livecd/etc/asterisk/queues.conf I /etc/asterisk/queues.conf defineres følgende: 10

119 Dialplan [general] persistentmembers = yes [hovednummer] musiconhold = default strategy = ringall context = from_queues timeout = 15 retry = 5 wrapuptime=15 announce-frequency = 90 periodic-announce-frequency=60 queue-youarenext = queue-youarenext ; ("You are now first in line.") queue-thereare = queue-thereare ; ("There are") queue-callswaiting = queue-callswaiting ; ("calls waiting.") queue-holdtime = queue-holdtime ; ("The current est. holdtime is") queue-minutes = queue-minutes ; ("minutes.") queue-seconds = queue-seconds ; ("seconds.") queue-thankyou = queue-thankyou ; ("Thank you for your patience.") queue-lessthan = queue-less-than ; ("less than") queue-reporthold = queue-reporthold ; ("Hold time") periodic-announce = queue-periodic-announce ; ("All reps busy / wait for next") joinempty = yes leavewhenempty = yes member => SIP/1001 member => SIP/1002 Det er muligt at lade brugeren logge sig ind og ud af køen. Se mere på 4. Definering af kontekst Indkommende opkald sendes til konteksten [Incoming]. Ved indkommende opkald forstår vi opkald, som kommer ude fra. For at sikre at disse opkald ender i [Incoming] skal vi definere dette i vores channel konfigurationsfil. Hvis der er tale om et CAPI kort gøres dette i / etc/asterisk/capi.conf på følgende måde: [general] nationalprefix=0... [ISDN1]... context=incoming På lignende måde kan man angive konteksten for ZAP channels i / etc/asterisk/zapata.conf og for SIP channels i /etc/asterisk/sip.conf (Hvis man f.eks. køber sin trunkering hos en SIP service provider). På denne måde kommer alle opkald fra den channelen til at blive behandlet i [Incoming] konteksten i vores dialplan. 5. Opbygning af dialplan Selve dialplanen ligger i /etc/asterisk/extension.conf. Slet filen og opret en ny med samme navn og definer så følgende: pbx ~ # pbx ~ # rm /etc/asterisk/extensions.conf nano -w /etc/asterisk/extensions.conf [general] #include /etc/asterisk/dialplan_functions.conf #include /etc/asterisk/dialplan_services.conf [globals] 11

120 Dialplan CFBS=63 CFUN=62 CFNA=61 CFIM=21 R_CF=20 CONFERENCE=1X000 CALLTIME=20 VM=6000 A_TRUNK=8888 [Incoming] include => S_wrongcall exten => _${A_TRUNK}1000,1,Answer() exten => _${A_TRUNK}1000,n,Queue(hovednummer) exten => _${A_TRUNK}100Z,1,Macro(F_simple_dial,${EXTEN:-4}) exten => _${A_TRUNK}1010,1,Macro(F_simple_dial,${EXTEN:-4}) exten => _${A_TRUNK}1011,1,Goto(S_conference,10000,1) Først inkluderes vores standard funktioner under [general] og en række globale variabler under [globals]. Det gælder primært variabler som bruges f.eks. til viderestilling i S_Call_forwarding_national. Desuden angives de første 4 cifre i vores nummerserie, ringe tiden og nummeret til telefonsvarer servicen. I [Incoming] konteksten har vi først en include af en anden kontekst, som håndtere fejl, der kan ses mere om den i S_wrongcall. Dernæst defineres hovednummeret som bliver lagt over i vores kø som vi definerede i Trin 3. Efterfølgende tager vi alle numrene fra til og sender dem til makroen [macro-f_simple_dial] beskrevet i macro-f_simple_dial. For at få chefens nummer med er det nødvendigt med endnu en linie som matcher men med samme indhold. :-4 klipper alt bortset fra de sidste fire karakterer væk, så vi i vores [macro-f_simple_dial]] kun ringer de sidste 4 cifre (= lokal nummeret). Til sidst sender vi opkald til til den første konference på det interne nummer Udgående opkald Linier ud af huset håndteres i en selvstændig kontekst - På denne måde kan vi let ændre, hvordan der skal ringes ud. Følgende kontekst tilføjes /etc/asterisk/extensions.conf: [E_pstn] exten => _XXXXXXXX,1,SetCIDNum(${A_TRUNK}${CALLERIDNUM} exten => _XXXXXXXX,n,Dial(CAPI/${EXTEN}) exten => _XXX,1,SetCIDNum(${A_TRUNK}${CALLERIDNUM} exten => _XXX,n,Dial(CAPI/${EXTEN}) [E_pstn_udland] exten => _00XXX.,1,SetCIDNum(${A_TRUNK}${CALLERIDNUM} exten => _00XXX.,n,Dial(CAPI/${EXTEN}) I første kontekst [E_pstn] behandles alle 8 cifrede numre. Først sætter vi vores første del af telefonnummeret på vores lokalnummer inden vi ringer. I dette tilfælde via en CAPI channel, men dette afhænger af, hvilken forbindelse man har til PSTN nettet. Vi matcher også alle 3 cifrede numre - herunder 112 og andre service numre. Med hensyn til 112 kan man implementere en mere avanceret løsning som lægger samtaler på, hvis en prøver at komme igennem til alarmcentralen, og der ikke er flere åbne linier. Efterfølgende kommer en ny kontekst, som tillader at ringe 00 + landekode + nummer. Ved at ligge denne i den selvstændig kontekst kan man afskære nogle af sine brugere fra at ringe til udlandet. 12

121 Dialplan På samme måde kan man også specificere de tre cifrede numre således at der bliver lukket for diverse ikke relevante service numre. 7. Interne numre Nu har vi håndteret indkommende opkald og udgående opkald. Til sidst skal vi have håndteret de interne opkald mellem de lokale numre samt diverse services. Disse håndteres også i / etc/asterisk/extensions.conf. [Intern] include => S_wrongcall include => S_conference include => parkedcalls exten => _1000,1,Answer() exten => _1000,n,Queue(hovednummer) exten => _100Z,1,Macro(dodial,SIP,${EXTEN}) exten => _1010,1,Macro(dodial,SIP,${EXTEN}) Minder meget om [Incoming], men vi matcher ikke på hele nummeret, men kun lokal nummeret. Desuden bruger vi ikke macro-f_simple_dial men derimod macro-f_dodial hvilket betyder at der ikke viderestilles ved interne numre. Desuden har vi her mulighed for at bruge alle konferencerne og ikke kun den først fordi vi inkludere [S_conference]. Desuden inkluderer vi parkedcalls som vi senere definerer i Trin Bruger håndtering For at sikre at der ikke viderestilles til eksterne numre fra andre end chefens telefon ( ) skal vi håndtere brugeren. Det meste af vores dialplan er nu på plads - og derfor skal vi nu have tilføjet disse til brugerens kontekst. Vi har følgeden bruger (se under Trin 2) Intern_SIP og Intern_SIP_adv. I disse kontekst skal vi have inkluderet de rigtige servicekontekster. [Intern_SIP] include => Intern include => E_pstn include => S_call_forwarding_intern include => S_call_forwarding_revoke include => S_voic [Intern_SIP_adv] include => Intern include => E_pstn include => E_pstn_udland include => S_call_forwarding_national include => S_call_forwarding_revoke include => S_voic 9. Parkering og trækning Det sidste vi mangler for at opfylde Trin 1 er at håndtere parkering af opkald og trækning. Dette defineres i /etc/asterisk/features.conf. [general] parkext => 10 parkpos => ; What extension to dial to park ; What extensions to park calls on. These needs to be ; numeric, as Asterisk starts from the start position pickupexten = *8 ; Configure the pickup extension. Default is *8 10. Test 13

122 Dialplan Tillykke - du har nu en simpel dialplan og der er kun tilbage at teste om alle funktionerne fungerer som forventet. Lav eventuelt en testprocedure som også er beskrevet i Drift guide. Brug konsollen til at debugge. Dette er kun et lille eksempel på de mest simple funktioner og skulle gerne give en grundlæggende forståelse for opbygningen. Mulighederne er uendelig mange og sproget meget fleksibelt. Skulle du alligevel støde på noget som der ikke umiddelbart understøttes kan du enten selv ændre i Asterisk kildekoden eller løse opgaven uden for Asterisk via f.eks. Asterisk Gateway Interface (AGI) i et andet programeringssprog som f.eks. Perl, PHP, C# eller Java. Hvis du har fået mod på nogen af de mange muligheder kan du læse om dem på og specifik om alle standard dialplan applikation på nds 14

123 3. ISDN ISDN (Integrated Services Digital Network) forbindelser anvendes ofte til at forbinde en Asterisk server med det offentlige telefonnet PSTN. Dette afsnit beskriver hvordan der kan termineres til ISDN forbindelser, både små private BRI(ISDN2) og erhvervs PRI(ISDN30/flexISDN) forbindelser. Sværhedsgraden vil være fra mellem til høj. Tip For yderligere information omkring dimensionering af antallet af linier se: ISDN BRI FRITZ!Card PCI De mindste ISDN forbindelser er BRI (Basic Rate Interface) forbindelser. De består af to 64 kbit/s "bearer" (B) kanaler og en 16 kbit/s "delta" (D) kanal. B kanalerne bruges til tale og data, mens D kanalen bruges til kontrol og signalering. Der er flere måder, hvorpå Asterisk understøtter BRI kort. IP telefoni pakken understøtter passive CAPI kompatible ISDN BRI kort vha. chan_capi kanal driveren og BRISTUFF. BRI kort fås generelt i to udgaver, aktive og passive. De aktive håndterer protokollerne til B og D kanalerne i hardware, mens de passive håndterer det i software. Forskellen er, hvor meget CPU kraft computeren skal bruge på at drive kortet. For en almindelig Pentium maskine er det dog intet problem at håndtere et enkelt eller et par BRI kort. BRI kort opererer i to forskellige modus: NT (Network Terminator) mode og TE (Terminal Equipment) mode. Hvis to forskellige PBX'er skal forbindes skal den ene køre i TE mode og den anden i NT mode. Til en standard ISDN BRI forbindelse leveres typisk en NT boks med. Den kører netop i NT mode. Så normalt skal ISDN BRI kort køre i TE mode. Uafhængigt af NT/TE mode er der to andre modus BRI kort kan operere i: p2p/p2mp for punkt til punkt og punkt til multipunkt. p2mp bruges normalt til almindelige private ISDN BRI forbindelser og til dem kan der tilsluttes flere ISDN enheder til. p2p bruges normalt til erhvervsforbindelser. Hertil kan der kun tilsluttes en ISDN enhed. Typisk vil denne enhed være en PBX der håndtere alle opkald. FRITZ!Card PCI er et forholdsvist billigt passivt BRI ISDN kort, der understøtter CAPI (Common ISDN API) protokollen. Det kan med fordel bruges til test og backup linier. Tip Kortet sælges også under andre navne. Specifikationer kan findes her: Det følgende beskriver, hvordan kortet sættes op i p2mp samt TE mode med en NT boks leveret af telefonudbyder. 15

124 ISDN 1. Første trin er at teste, at systemet har genkendt BRI kortet: pbx ~ # lspci 00:13.0 Network controller: AVM Audiovisuelles MKTG & Computer System GmbH Fritz!PCI v2.0 ISDN (rev 02) Derefter kan vi gå i gang med at forberede systemet. 2. Som standard er CAPI deaktiveret på IP telefonipakken, så først skal den reaktiveres. Dette gøres ved at rette følgende i /etc/conf.d/gnap: USE_CAPI=yes Derefter skal konfigurationen gemmes med rw-sync.sh -w og serveren genstartes med reboot. Tip Asterisk starter ikke korrekt op hvis CAPI er aktiveret og der ikke findes nogle CAPI kompatible kort, derfor slettes en række filer fra det filsystemet i hukommelsen. Filerne kan kopieres manuelt fra CD'en: pbx ~ # pbx ~ # pbx ~ # pbx ~ # cp /mnt/livecd/etc/init.d/capi /etc/init.d/ cp /mnt/livecd/etc/asterisk/capi.conf /etc/asterisk/ cp /mnt/livecd/etc/capi.conf /etc/ cp /mnt/livecd/etc/runlevels/default/capi /etc/runlevels/default/ Konfigurer derefter /etc/capi.conf som nedenfor og kør: pbx ~ # pbx ~ # /etc/init.d/capi start /etc/init.d/asterisk restart 3. Derefter skal den korrekte CAPI driver vælges i /etc/capi.conf, ved at indkommentere følgende linie: fcpci Tip Driveren har form af et modul, der læses ind i Linux kernen. 4. Endelig skal Asterisk konfigureres til at anvende CAPI. Dette gøres i filen / etc/asterisk/capi.conf: context=your_incoming_context Bemærk 16

125 ISDN Bemærk at CAPI driveren konfigureres i /etc/capi.conf mens Asterisk konfigureres til at bruge et CAPI kort i /etc/asterisk/capi.conf. 5. Derefter kan Asterisk startes med: pbx ~ # /etc/init.d/asterisk restart Tip Hvis der redigeret i /etc/asterisk/modules.conf skal man sikre sig, at man har en load => chan_capi.so linie og under [global] afsnittet chan_capi.so=yes. 6. Nu er vi parat til at modtage kald via ISDN BRI kortet. Se under dialplan for yderligere informationer om hvordan dialplanen konfigureres. Tip Til dial applikationen skal type sættes til CAPI, f.eks. dial(capi/g1/ ), der ringer via CAPI på gruppe 1 ti1 "klokken". Gruppe nummer sættes i /etc/asterisk/capi.conf ISDN PRI Til mere seriøst brug hvor der kræves flere linier kan ISDN PRI (Primary Rate Interface) benyttes. I stedet for BRI's to B kanaler og en D kanal, har PRI 30 B kanaler og en D kanal. Kanalerne kan både anvendes til tale og data. Kombineres alle linier opnås en kapacitet på 2Mbit/s. Til at håndtere dataudvekslingen på det fysiske lag anvendes protokollen E1. I Nordamerika anvendes betegnelsen T1 om en forbindelse med 23 B kanaler og en D kanal og en data kapacitet på 1,544 Mbit/s. Ved brug af analoge telefonlinier foregår signaleringen som toner der sendes i talekanalen og kan høres, ISDN PRI har mulighed for at sende den type informationer digitalt. Tip De fleste PRI kort herunder alle Digium PRI kort understøtter både E1 og T1. Tip Flere udbydere tilbyder PRI forbindelser med mindre end 30 aktive B kanaler, f.eks. FlexISDN. Ovenpå E1 protokollen kan der anvendes to grupper af signalleringsprotokoller, CAS og CSS. Protokollerne i kategorien CAS (Channel Associated Signalling) giver information som hvilket nummer, der er ringet til og hvilken tilstand opkaldet er i. De er langsomme til at sætte kald og det er begrænset hvilken type information de kan håndtere. Et bit set bruges til at simulere åbningen og slutningen af 17

126 ISDN kredsløbet. Alternativt kan de anvende toner til signalering. FXO og FXS der anvendes på almindelige analoge telefon forbindelser anvender CAS. Tip Ved konfiguration af Asterisk anvendes framing til at refere til disse protokoller. En nyere gruppe af protokoller er CCS (Common Channel signalling) løser nogle af de problemer der var forbundet med CAS. CCS protokollerne sender korte beskeder over en signalerings kanal, det kan f.eks. være information om opkaldsnummer. CCS anvendes af E1 og T1 forbindelser, der bruger en signalerings kanal (helt eller delvist) til at udveksle informationer mellem de to ender om hvordan kanalerne anvendes. ISDN anvender CCS og bruger en D kanal til signalering. Q.SIG. er en udvidelse af ISDN der giver mulighed for at udveksle ekstra informationer når kald opsættes mellem to PBX'er. Tip Pt. har Asterisk kun begrænset understøttelser af Q.SIG. På en E1 anvendes EuroISDN som standard for ISDN signalering, mens der på T1 forbindelse anvendes flere forskellige standarder. ISDN udbydere anvender normalt PRI CPE (Customer Premises Equipment) signalering i deres ende og i kunde enden anvendes der PRI NET. Bemærk Forkortelserne NET og CPE referere til hvad de forbinder til og ikke hvor de fysisk er lokaliseret. Kodning angiver hvordan enkelte bits sendes over forbindelsen. E1 forbindelser anvender normalt HDB3 (High-Density Bipolar 3) eller AMI (Alternate Mark Inversion). Tip Ved konfiguration af Asterisk coding til at refere til disse protokoller. Til PRI forbindelser er det nødvendigt med en præcis tidskilde (timing source) for at synkronisere forbindelserne. Tidskilden kan være både selve PRI kortet eller i den anden ende af den forbindelse der forbindes til. Tip Hvis der skal bruges flere Digium kort i samme maskine, skal der bruges et timing cable til at synkronisere tidskilderne over alle kort. Tip For mere information om ISDN signalering se: 18

127 ISDN Understøttelsen af PRI kort håndteres i Asterisk af chan_zap. Udover PRI understøttelse giver chan_zap også en tidskilde (timing source) der bl.a. anvendes til at synkronisere konferencer. Derfor er Zaptel servicen startet som standard og modulet ztdummy indlæst. I de følgende eksempel vises, hvordan et Digium TE110P kan opsætts med VOIP pakken, men opsætningen af alle Digium PRI kort er generelt tilsvarende. Bemærk Digium TE110P Digium kortene er ikke kompatible med alle servere og fås i forskellige udgaver til forskellige PCI slot typer. For flere informationer se: Følgende procedure beskriver, hvordan et Digium TE110P PRI kort konfigureres med VOIP pakken. 1. Første trin er at teste at systemet har genkendt PRI kortet: pbx ~ # lspci 0000:01:00.0 Network controller: Tiger Jet Network Inc. Tiger3XX Modem/ISDN interface Bemærk Det vigtigste er ikke at outputtet stemmer 100% overens med ovenstående, men at systemet har fundet kortet. Derefter kan vi gå igang med at forberede systemet. 2. Først skal vi sørge for at systemet indlæser det kerne modul. Det gøres ved at tilføje wcte11xp til MODULES i /etc/conf.d/zaptel. Det sørger for at loade modulet hver gang zaptel servicen startes. Tip En liste over modul navne og understøttede kort kan findes her: ftp://ftp.digium.com/pub/zaptel/readme For at zaptel driveren kan konfigurere kortet skal der ændres en del i /etc/zaptel.conf a. For at konfigurere den fysiske port (span) på kortet skal følgende ændres: span=1,1,0,ccs,hdb3,crc4 span defineres efter følgende syntaks: span=<span num>,<timing source>,<line build out(lbo)>,<framing>,<coding>[,yellow] Ovenstående opsætter kortet til at have et span num 1, med den anden ende som foretrukket 19

128 ISDN timing source, CCS framing, HDB3 coding og CRC4 error correction. span num angiver hvilken fysiske port på kortet der skal konfigureres. b. Dernæst skal der defineres B og D kanaler: bchan=1-15,17-31 dchan=16 c. Endelig skal der anvendes danske toner: loadzone = dk defaultzone=dk Tip /etc/zaptel.conf er yderst velkommenteret og indeholder mange informationer. Tip For flere informationer om opsætning af PRI kort med Zaptel driverense: 4. For at asterisk kan konfigurere anvende zaptel kortet korrekt skal følgende ændringer indkommenteres/tilføjes i /etc/asterisk/zapata.conf a. trunkgroup => 1,16 spanmap => 1,1,1 Ovenstående definere en trunkgroup 1 med kanal 16 som D kanal. Derefter et spanmap 1 bestående af trunkgroup 1 der udgør logicalspan 1. b. Dernæst skal de enkelte kanaler defineres. Først defineres hvilken context i dialplanen, der skal behandle opkald, der kommer ind via denne kanal: context=default_zap c. Derefter defineres hvilken ISDN dialekt og signalering der skal anvendes: switchtype=euroisdn signalling=pri_net d. For at minimere ekko slås ekko træning til: echotraining=yes e. Kanalen skal tilhøre trunkgroup 1: 20

129 ISDN group=1 f. Endelig defineres kanalerne med ovenstående egenskaber: channel => 1-15,17-31 Bemærk Det er vigtigt at channel står til sidst. Ønskes der kanaler med andre egenskaber defineres deres egenskaber efterfølgende af afsluttes med en channel linie. 5. Nu er hardware konfigurationen fuldført og vi er parate til at genstarte Asterisk: pbx ~ # /etc/init.d/asterisk restart Tip Det er nødvendigt at genstarte for at Asterisk indlæser alle Zaptel ændringer, en reload af chan_zap er ikke nok. Tip Til dial applikationen skal type sættes til ZAP, f.eks. dial(zap/g1/ ), der ringer via ZAP på gruppe 1 ti1 "klokken". Kabling I forbindelse med ISDN kort skal man være opmærksom på at kablingen er korrekt. De beskrevne kort er alle sammen udstyret med RJ45 stik, men dette betyder ikke at man kan bruge et standard kategori 5 Ethernet kabel. Der findes nemlig to forskelige standarder for ISDN kabling. På trods af de 8 ledere der er plads til i et RJ45 stik bruges der kun 4 ledere til såvel BRI som PRI forbindelser. Disse deles i to par, par 1 og par 2. Hvert par har + og - leder. Det ene par er Rx som står for Receiver mens det andet par er Tx for Transmitter. Rx+ skal forbindes til Tx- og Rx- til Tx+. I forbindelse med BRI og PRI terminering i Danmark anvendes en standarden TIA568B, hvor kun par 1 og 3 anvendes. Figur 3.1. TIA568B 21

130 ISDN Til en BRI forbindelse leveres der normalt en NT boks. I denne boks er kablerne normalt krydset således at man kan bruge et ukrydset kabel, som f.eks. et alm. kategori 5 Ethernet kabel eller det medfølgende ISDN kabel med kun 4 ledere. Hvis dette ikke er tilfældet skal man selv lave et kabel, hvor man krydser pin 3 og 4 samt pin 5 og 6 og omvendt. Figur 3.2. TIA568B til TIA568B Fritz!PCI kortet anvender TIA568B standarden og kan bruge et ukrydset kategori 5 Ethernet kabel til NT boksen. For PRI forbindelser er terminerings udstyret ofte lidt mere varieret, så her er det typisk nødvendigt med 22

131 ISDN special kabler. Desuden bruger Digium på deres kort en lidt anden standard nemlig TIA568A Figur 3.3. TIA568A Som det fremgår af tegningen ligger par 1 og 3 anderleds end TIA568B. TIA568A benyttes bla. på TE110P. Hvis man skal forbinde to enheder med TIA568A skal man alstå forbinde pin 1 og 4 samt 2 og 5 og omvendt. Figur 3.4. TIA568A til TIA568A 23

132 ISDN Skal man derimod forbinde mellem en enhed med TIA568A og en enhed med TIA568B skal man forbinde pin 4 og 3, pin 5 og 6, pin 1 og 4 samt pin 2 og 5. Figur 3.5. TIA568A til TIA568B Termineringen af en PRI kanal variere mere end en BRI. Derfor skal man være opmærksom på dette i forbindelse med sammenkoblingen af de to enheder. Tip På Digums kort er der en link lampe. Hvis kortet ikke er loaded lyser lampen rød/orange. Hvis driveren til kortet er loadet korekt blinker det grønt. Når der er link på kortet lyser det permanent grønt. Det er muligt at lave en loop-back test. Hvis man forbinder pin 1 og 4 og pin 2 og 5 skal lampen gerne lyse rødt. Figur 3.6. TIA568A loop-back test 24

133 ISDN Hvis der er problemer med opsætning af ISDN kan det være en god ide at teste kablet inden der fejlfindes i Asterisk konfigurationen. 25

134 4. Værktøjskassen Dette kapitel indeholder en række selvstændige afsnit der beskriver forskellige værktøjer der kan bruges i forbindelse med IP telefonipakke SSH server Til sikker konsolbaseret fjernadministration er der også en SSH server i pakken. Serveren er ikke aktiveret som standard. For at aktivere den kan følgende procedure følges. Tip Den indlejrede SSH server er Dropbear. For yderligere informationer se: 1. SSH serveren startes med pbx ~ # /etc/init.d/dropbear start * Generating DSS-Hostkey... Will output 1024 bit dss secret key to '/etc/dropbear/dropbear_dss_host_key' Generating key, this may take a while... Public key portion is: ssh-dss AAAAB3NzaC1kc3MAAACBALTFamWDaq/tNKqNN0WAZjNIRgRMt5Agso7OCZh4aybs9d4hv PqqLjzEaO44Uo/MxKpBe0nGFaVDY8F157SapuFqBo5fHcW0BAy8xy70g/u7fzjenjQns/fMOdp59g pd7h13ch1emymolkm99cgacokn/lrofs1kl1njwzjsy2zhaaaafqd4+myyb4fh5osrf1mmxnao/7n PPwAAAIEAsBjG6qxYfez6wZLe4ntmpHvSZZhK4bcHu+gpWD1U2PHza0MlkllKBsxhHHDUDZ3oDcCy crlva/auik5hontr433yheipxrz2qqitqhuyeuqbu+fgreub7fpwpeq8jidhrm9902cerfv5b92/6 gpyrqt/u/a2xrbqml+tbkhejwmaaacauqgespj4uvrdk/gy664xvxvga2qvvsdf6nerd/2y2cqewm ybgsz+5gi/gz3qx2j+8tgxg0zef9mt5ruaecygmcfnghxq3ye1s1zfeuyyg9etm7g9bpwgpisb/z3 CgVSBMWx+J6b0O1ovPVU7Aa35tr0do7wqD5tyU+9CsIWDHfI= Fingerprint: md5 a4:57:b9:47:7b:e5:41:52:9c:b7:9d:02:16:7e:b3:40 * Generating RSA-Hostkey... Will output 1024 bit rsa secret key to '/etc/dropbear/dropbear_rsa_host_key' Generating key, this may take a while... Public key portion is: ssh-rsa AAAAB3NzaC1yc2EAAAADAQABAAAAgwCCNq9apOBpW601LFFFEPxCD/2cecgaBfTgVngKu yz/rwxzqjf0ihcp1xluha0xddkll4obuzt4mjbjezdydn+rx6/kcsiwbyr9hdlrlodebq3gbcpvdd VthaS/tU+1L1OMjjZeXLPfejILQK9jXJCqRHZaFt2vejokoHyXhXN5fEDZ Fingerprint: md5 da:05:34:04:06:20:f7:4a:c6:5b:c0:10:4f:c2:17:b9 * Starting dropbear... Tip Når Dropbear startes første gang genererer den RSA og DSS nøgler til SSH serveren. Som outputtet viser gemmes disse i filerne dropbear_dss_host_key,dropbear_rsa_host_key i biblioteket /etc/dropbear/. Hvis der kun ønskes login med nøgler der tilføjes -s til DROPBEAR_OPTS i /etc/conf.d/dropbear. For mere information om SSH se: 2. For at Dropbear starter op efter hver genstart skal der ændres i /etc/conf.d/gnap.conf: USE_SSH=yes 26

135 Værktøjskassen Dermed er SSH serveren klar til brug SSH klient For at opnå sikker konsol adgang til voip serveren skal der installeres en SSH klient. Den følgende procedure beskriver hvordan der opsættes sikker login vha. nøgler. PuTTY SSH er en Open Source SSH klient til Windows. 1. Først downloades putty.exe fra Filen kan gemmes hvor man ønsker det. 2. Start putty.exe og indtast følgende: a. Host Name: ip.addr.paa.server b. Connection type: SSH 27

136 Værktøjskassen PuTTY SSH login. 3. Vælg Open for at åbne SSH forbindelsen. Tip For at gemme indstillingerne kan man indtaste et navn i Saved Sessions og trykke Save. 4. Kontroller serverens rsa2 fingerprint og tryk Ja. Bemærk Dette skal stemme overens med RSA-Hostkey fra Trin 1 i Afsnit 4.1, SSH server. 28

137 Værktøjskassen PuTTY SSH kontroller RSA fingerprint. 5. Derefter indtastes brugernavn og password: login as: root password: Tip Istedet for at skrive bruger navn hver gang kan man i stedet under Host Name angiver root@ Tip For mere information om hvordan man sætter PuTTY SSH op se: PuTTY SSH er nu klar til brug med password login. For at højne sikkerheden kan det være en ide at aktivere nøgle login. (Forklar lidt mere om nøgler)for at gøre dette følges følgende procedure: 1. Først downloades puttygen.exe fra der bruges til at generere nøglepar med. Filen kan gemmes hvor man ønsker det. 2. Kør puttygen.exe. 29

138 Værktøjskassen 3. Sæt Type of key to generate til SSH-2 RSA nøgle og sæt Number of bits in a generated key til Bemærk Det er ligegyldigt, om der vælges SSH-2 RSA eller SSH-2 DSA. Men det er vigtigt, ikke at vælge SSH-1 (RSA) PuTTY Gen. 4. Vælg Generate. 5. Gem nøglen. a. Udfyld Key comment med din adresse (eller en anden kommentar). b. Udfyld Key passphrase med et godt password og gentag det i Confirm passphrase. 30

139 Værktøjskassen c. Vælg Save public key. F.eks. med filnavnet mykey.pub. d. Vælg Save private key og gem den et sikkert sted, hvor ingen andre kan få fat på den. F.eks. med filnavnet mykey.ppk. 6. Nu er nøglen genereret og vi er klar til at foretage de nødvendige ændringer på PBX'en. Marker hele feltet under Public key for pasting into OpenSSH authorized_keys file og vælg kopier. Kopier nøgle. 7. Forbind til serveren som beskrevet i Trin 2 under. 8. Lav.ssh ved at køre mkdir.ssh. 9. Så skal indholdet fra før gemmes i filen /root/.ssh/authorized_keys. Dette gøres ved i SSH sessionen at køre nano -w.ssh/authorized_keys, derefter trykkes på højre museknap for at indsætte det kopierede i filen. 31

140 Værktøjskassen Kopier nøgle. 10. Derefter skal den private nøgle bruges i PuTTY SSH. a. Kør putty.exe. b. I Category træet til venstre vælges Connection->SSH->Auth. 32

141 Værktøjskassen Vælg nøgle. c. Forbind som beskrevet tidligere. For lettere at kopiere filer mellem Windows og VOIP pakken kan man anvende WinSCP, der giver en grafisk brugergrænseflade til SCP (Secure CoPy) og SFTP (Secure File Transfer Protocol). For at installere WinSCP følges følgende procedure: 1. Download Standalone application fra: 2. Kør winscp382.exe. For at forbinde til VOIP pakken skal følgende sættes op: a. Udfyld Host name med serverens IP adresse. b. Udfyld User name med root. 33

142 Værktøjskassen c. Udfyld Private key file med lokationen for PuTTY SSH private nøgle. d. Vælg Protocol SCP. Bemærk VOIP pakken understøtter kun SCP og ikke SFTP. WinSCP login. 3. Kontroller serverens rsa2 fingerprint og tryk Yes. WinSCP godkend RSA nøgle. 4. Indtast password til din RSA nøgle. 34

143 Værktøjskassen WinSCP password. 5. WinSCP er nu klar til brug. WinSCP fungerer meget ligesom Windows stifinderen. Tip WinSCP har en indbygget editork der kan bruges til at redigere UNIX tekst filer Webserver Pakken indeholder også en indlejret webserver. Denne giver bl.a. adgang til et meget simpelt administrativt web interface. Webserveren er ikke aktiveret i standard konfigurationen. I Quick guide er beskrevet hvordan webserveren startes op. Webserveren understøtter bl.a. PHP5. Tip Den indlejrede webserver er lighttpd. For yderligere informationer se: For at webserveren starter op ved hvert reboot gøres følgende: 35

IP Telefoni. IP telefoni introduktion. TDC IP telefoni Scale

IP Telefoni. IP telefoni introduktion. TDC IP telefoni Scale IP Telefoni IP telefoni introduktion TDC IP telefoni Scale Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Lidt om gammeldags telefoni Definitioner Internet Telefoni IP Telefoni VoIP PSTN: Public Switched Telephone

Læs mere

IP Telefoni En naturlig udvikling?

IP Telefoni En naturlig udvikling? IP Telefoni En naturlig udvikling? Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Lidt om gammeldags telefoni Definitioner Internet Telefoni IP Telefoni VoIP PSTN: Public Switched Telephone Network PSTN: Kredsløbs

Læs mere

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT BILLIGT SMART PÅLIDELIGT Test vores telefoni systemer GRATIS Med et Comtalk telefonanlæg får du markedets bedste IP-telefoni løsning, når det gælder funktionalitet og kvalitet. Og oven i købet får du en

Læs mere

IP telefonipakke. Support guide. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

IP telefonipakke. Support guide. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal IP telefonipakke Support guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal IP telefonipakke: Support guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006,

Læs mere

IP Telefoni. Funktion, teknologier & begreber. En introduktion!

IP Telefoni. Funktion, teknologier & begreber. En introduktion! IP Telefoni Funktion, teknologier & begreber En introduktion! En naturlig udvikling? Indhold Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Først lidt om gammeldags telefoni: PSTN eller POTS Og så en definition

Læs mere

InfoPro 2i. Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro.

InfoPro 2i. Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro. InfoPro 2i Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro. Mission MaCom's mission er at sikre og skabe struktur i vores kunders

Læs mere

IP Telefoni. En introduktion! Funktion, teknologier & begreber. En naturlig udvikling?

IP Telefoni. En introduktion! Funktion, teknologier & begreber. En naturlig udvikling? IP Telefoni Funktion, teknologier & begreber En introduktion! En naturlig udvikling? 1 Indhold Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Først lidt om gammeldags telefoni: PSTN eller POTS Og så en definition

Læs mere

Kom godt igang med Inventar registrering

Kom godt igang med Inventar registrering Kom godt igang med Inventar registrering (InventoryDB) (Med stregkodesupport) programmet fra PetriSoft Introduktion... 1 Inventar registrering... 2 Værktøjsudleje... 3 Service database til reperationer

Læs mere

IP telefonipakke. Bruger guide. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

IP telefonipakke. Bruger guide. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal IP telefonipakke Bruger guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal IP telefonipakke: Bruger guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006,

Læs mere

beskrivelse af netværket på NOVI

beskrivelse af netværket på NOVI beskrivelse af netværket på NOVI Beskrivelse af netværket på NOVI - NOVInet Indledning Som lejer/beboer på NOVI har man mulighed for at få virksomhedens computere tilsluttet det fælles netværk i NOVI Park

Læs mere

Infrastruktur i hjemmet og begreber

Infrastruktur i hjemmet og begreber Infrastruktur i hjemmet og begreber Indholdsfortegnelse Ordliste... 2 Accesspoint... 2 DHCP... 2 DSL... 2 Ethernet... 2 Firewall... 2 Flatrate... 2 Hub... 3 IP... 3 IP-adresse... 3 IP-filtrering... 3 IP-forwarding...

Læs mere

Servicedesk JAST/december 2015

Servicedesk JAST/december 2015 JAST/december 2015 Formål Formålet med dette dokument er, at give styregruppen for IT Center Fyn en beskrivelse af, hvordan supportsager håndteres efter etableringen af en, samt en forklaring af de begreber

Læs mere

Persondata og IT-sikkerhed. Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata

Persondata og IT-sikkerhed. Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata Persondata og IT-sikkerhed Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata December 2015 Indledning Denne vejledning har til formål, at hjælpe ansatte på IT-Center Fyns partnerskoler med at

Læs mere

Bilag 1 Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse INDLEDNING Konkurrencestyrelsen har i foråret 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse til brug for styrelsens rapport om konkurrencen markedet for

Læs mere

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme Din telefoncentral Din klinik Din stemme Indhold 3 A-DATA - Professionel softwareleverandør til det danske sundhedsvæsen. 4 IP-telefoni - Hvad er det og hvordan virker det i praksis? 5 Telefoncentralen

Læs mere

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning Vejledning i Installation og konfiguration af MobileCTI Outlook Dialer / MobileCTI TAPI Dialer Version 2.10 December 2005 www.blueposition.com

Læs mere

H.323. Protocol suite. En ITU standard til VoIP

H.323. Protocol suite. En ITU standard til VoIP Protocol suite En ITU standard til VoIP VoIP Standarder ITU (International Telecommunication Union) udvikler standarder til teleindustrien. (offentliggjort i 1996) beskriver hvordan man opbygger telefoni

Læs mere

Introduktion til FoIP (Fax over IP)

Introduktion til FoIP (Fax over IP) Introduktion til FoIP (Fax over IP) Henrik Thomsen/EUC MIDT 2007 Standarder T.30 Almindelig fax over det offentlige telefonnet Foregår i sand tid. Kvittering for modtagelse Fax Pass-Through To Analoge

Læs mere

// Mamut Business Software Installationsguide: Basis

// Mamut Business Software Installationsguide: Basis // Mamut Business Software Installationsguide: Basis Introduktion Indhold Denne guide forenkler installationen og førstegangsopstarten af Mamut Business Software. Hovedfokus i denne guide er enkeltbrugerinstallationer.

Læs mere

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

PCSYS Label Print Server. Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere.

PCSYS Label Print Server. Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere. PCSYS Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere. PCSYS Overordnet set sørger en Label Print Server for, at en virksomheds etiketter har en høj kvalitet. Løsningen sørger for at berige

Læs mere

ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions ARX Fremtidssikret online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions 2 Ruko ARX åbner for nye muligheder Ruko ARX er designet til større virksomheder og institutioner, fordi

Læs mere

IP Telefoni. Modul 3

IP Telefoni. Modul 3 IP Telefoni Modul 3 Modul 3 Fastnet telefoni udvikling i DK Unified Communcations System IP telefon boot process Konfiguration af switch Aktivering af licens Konfiguration af router Packet Tracer IPT2

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Introduktion til Digital Post. Februar 2016

Introduktion til Digital Post. Februar 2016 Introduktion til Digital Post Februar 2016 Hvem skal læse dokumentet? Vejledningen er relevant for dig, hvis du har brug for en introduktion til Administrationsportalen i Digital Post og hvad der skal

Læs mere

Dine fordele Ved Hosted PBX & IP telefoni: Lave startomkostninger lave minutpriser Ring gratis internt skalerbar

Dine fordele Ved Hosted PBX & IP telefoni: Lave startomkostninger lave minutpriser Ring gratis internt skalerbar Dine fordele Ved Hosted PBX & IP telefoni: Lave startomkostninger lave minutpriser Ring gratis internt skalerbar telefoncentral Avancerede kundeservice-funktioner Ubegra nset ind- og udgaende bylinier

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Syddansk Universitet. Dataklassificering på. Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13

Syddansk Universitet. Dataklassificering på. Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13 Dataklassificering på Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13 Indeks Indeks... 2 Introduktion... 3 Formål... 3 Interessenter... 3 Dokument struktur... 3 Revision af dokumentet...

Læs mere

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed?

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? En virksomhed skal ikke have ret mange ansatte, før det er værd at investere i en server, der kan gøre det meget

Læs mere

IP telefonipakke. Drift guide. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal

IP telefonipakke. Drift guide. Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal IP telefonipakke Drift guide Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen Ingeniør. Claus Lavdal IP telefonipakke: Drift guide af Cand. It. Sune Kloppenborg Jeppesen og Ingeniør. Claus Lavdal Ophavsret 2006, 2007

Læs mere

White paper IMS DigitalPost IMS A/S Oktober Ansvarlig Henrik Rabæk Poulsen IMS A/S Åbogade 25A 8200 Aarhus N

White paper IMS DigitalPost IMS A/S Oktober Ansvarlig Henrik Rabæk Poulsen IMS A/S Åbogade 25A 8200 Aarhus N White paper White paper IMS DigitalPost IMS A/S Oktober 2018 Ansvarlig Henrik Rabæk Poulsen hrp@ims.dk IMS A/S Åbogade 25A 8200 Aarhus N Tlf.: +45 31 74 00 09 Salg: salg@ims.dk Support: support@ims.dk

Læs mere

TDC HomeBox ADSL. Installationsvejled ning til dig med bredbåndstelefoni og alm. telefonstik

TDC HomeBox ADSL. Installationsvejled ning til dig med bredbåndstelefoni og alm. telefonstik TDC HomeBox ADSL Installationsvejled ning til dig med bredbåndstelefoni og alm. telefonstik Benyttes sammen med Windows XP styresystem. Version 6,0 Din TDC HomeBox er forsynet med muligheden Når du manuelt

Læs mere

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 VoIP Voice over IP & IP-Telefoni Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 Oversigt over foredrag VoIP I Dag Hvordan står tingene i dag? Netværksstrukturen for VoIP Benyttede VoIP-standarder/protokoller

Læs mere

IP-adressen findes ved at trykke først på pil ned tasten og så på pil op tasten og derefter på tasten.

IP-adressen findes ved at trykke først på pil ned tasten og så på pil op tasten og derefter på tasten. Indledning Denne vejledning er udarbejdet med henblik på at beskrive de mest anvendte funktioner på SNOM 300 telefonen. På den sidste side er der svar på de spørgsmål vi oftest er stødt på. De viderestillingsfunktionaliteter

Læs mere

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver tests Udbud om levering, installation, implementering, support, drift vedligehold af Borgeradministrativt System (BAS) Indhold underbilag 14 C Afprøvningsforskrifter

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Netværksdesign I. Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 RaEl@mercantec.dk

Netværksdesign I. Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 RaEl@mercantec.dk Netværksdesign I Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse Målpinde...2 Undervisningsform...2 Aflevering...3 Skema...3 Tidsplan...3 Netværksdesign I...4 Indledning...4 Generel beskrivelse...4

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

1 Start installation. 2 Vælg Kør. Installation af Næsgaard Mark.NET og konvertering af data

1 Start installation. 2 Vælg Kør. Installation af Næsgaard Mark.NET og konvertering af data Installation af Næsgaard Mark.NET og konvertering af data Generelt Opdatér det gamle program til version 13.0 Tøm PocketMark Kode Denne vejledning beskriver, hvordan du installerer det nye Næsgaard Mark.NET

Læs mere

Gennemgang af medietyper

Gennemgang af medietyper Gennemgang af medietyper CD-medie Medielæser: CD-rom læser, der kan håndtere Cd er i visitkort format. Enhedsdriver: OpenSign er baseret på VA To faktorer (kombination af hardware og kodeord noget man

Læs mere

TRUST 100MB SPEEDSHARE USB ADAPTER

TRUST 100MB SPEEDSHARE USB ADAPTER 1 Introduktion Tillykke med Deres køb af Trust 100MB Speedshare USB Adapter. Trust 100MB Speedshare USB Adapteret giver Dem mulighed for at forbinde Deres PC med et lokalt netværk (LAN) og/eller med en

Læs mere

Spar penge på telefoni og øg kundetilfredsheden

Spar penge på telefoni og øg kundetilfredsheden Juli 2011 Spar penge på telefoni og øg kundetilfredsheden Ring for GRATIS gennemgang af jeres telefoni Nordmarksvej 8, Næsby, 5270 Odense N Tlf. 6618 1168 www.jed.dk info@jed.dk Kære kunde Der er p.t.

Læs mere

Business Call Quick guide SNOM 300 Juli 2012

Business Call Quick guide SNOM 300 Juli 2012 Business Call Quick guide SNOM 300 Juli 2012 Indledning Denne vejledning guider dig nemt og hurtigt igennem installation og brug af de mest anvendte funktioner og funktionstaster på SNOM 300 telefonen.

Læs mere

3CX Phone System. Introduktion til 3CX Phone System. Copyright 2002 ACNielsen a VNU company. www.draware.dk

3CX Phone System. Introduktion til 3CX Phone System. Copyright 2002 ACNielsen a VNU company. www.draware.dk 3CX Phone System Introduktion til 3CX Phone System Om 3CX Phone System 3CX Phone System er en software-baseret PBX til Windows Baseret på den åbne SIP Standard Virker med alle større udbydere af SIP telefoner,

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print)

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print) IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Microsoft Windows Vista Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Installation af netværksprinter (direkte IP print) Publikationsnr.:

Læs mere

Intro 2 Dækningsprøve 3 Testsystem 4 Specialrapporter 5 Radioer 6 Kontaktinfo 8

Intro 2 Dækningsprøve 3 Testsystem 4 Specialrapporter 5 Radioer 6 Kontaktinfo 8 Servicekatalog 2014 I dette servicekatalog håber vi, at du vil lade dig inspirere af de forskellige serviceydelser indenfor tekniske løsninger og tests som Dansk Beredskabskommunikation (DBK) tilbyder.

Læs mere

Undervisningsmateriale - Rapport

Undervisningsmateriale - Rapport Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...

Læs mere

- så er livet lidt lettere!

- så er livet lidt lettere! - så er livet lidt lettere! Indholdsfortegnelse Opsætning af computeren...2 Aktivering af Windows licens...2 Installation af styresystem...3 Kør Windows Update...3 Backupprocedurer...4 Vedligehold...5

Læs mere

Projektoplæg - AMU kursus 44953 - Netteknik - Server - Videregående

Projektoplæg - AMU kursus 44953 - Netteknik - Server - Videregående Velkommen til projektforløbet på Netteknik - Server - Videregående! Udarbejdet af: Anders Dahl Valgreen, mail adva@mercantec.dk, mobil 23 43 41 30 I dette projekt skal din gruppe i tæt samarbejde med resten

Læs mere

Den digitale Skoleforvaltning

Den digitale Skoleforvaltning Den digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til opdere og samle Skoleforvaltningens stregier for arbejde med it i

Læs mere

Installationsguide til SAP Business One 2005 SP1 (SBO 2005)

Installationsguide til SAP Business One 2005 SP1 (SBO 2005) Installationsguide til SAP Business One 2005 SP1 (SBO 2005) Installationen af SBO 2005 Service Pack 1består af flere enkeltkomponenter. Først og fremmest skal der installeres en database til at indeholde

Læs mere

Så er IOS CMS her Endelig - et Content Management System, der passer til alt lige fra den mindre private side til store firmasider

Så er IOS CMS her Endelig - et Content Management System, der passer til alt lige fra den mindre private side til store firmasider IOS CMS Så er IOS CMS her Endelig - et Content Management System, der passer til alt lige fra den mindre private side til store firmasider IOS CMS 2009: et med alle funktioner CMS system med ny og kraftfuld

Læs mere

Dynamicweb Exchange Opsætning

Dynamicweb Exchange Opsætning Brugervejledning Dynamicweb Exchange Opsætning OUTLOOK 2003 Document ID: UG-4008 Version: 1.30 2006.07.04 Dansk UG-4008 - Dynamicweb Exchange Opsætning, Outlook 2003 JURIDISK MEDDELELSE Copyright 2005-2006

Læs mere

HTX. Afsluttende projekt. E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013

HTX. Afsluttende projekt. E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

U3000/U3100 Mini (Til Eee PC på Linux Operations System) Quick Guide

U3000/U3100 Mini (Til Eee PC på Linux Operations System) Quick Guide U3000/U3100 Mini (Til Eee PC på Linux Operations System) Quick Guide ASUS_U3000_U3100_mini.indd 1 2/2/08 3:44:20 PM DA3656 Første Udgave januar 2008 Ophavsret 2008 ASUSTeK Computers, Inc. Alle rettigheder

Læs mere

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Ny Unik Bolig 4 version på trapperne Det er nu ca. 2 år siden, at første version af Unik Bolig 4 blev lanceret. Siden da er der blevet arbejdet hårdt på at forbedre versionen og finde på nye smarte ting

Læs mere

En introduktion til. IT-sikkerhed 16-12-2015

En introduktion til. IT-sikkerhed 16-12-2015 En introduktion til 16-12-2015 1 En rettesnor for din brug af IT I Dansk Supermarked Group forventer vi, at du er orienteret om, hvordan du skal bruge IT, når du er ansat hos os. I denne guide kan du læse

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.

Læs mere

BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012

BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012 BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012 Kort gennemgang af planerne for de kommende versioner V. Ole Windeløv, Produktchef for Videndelingsystemer Hvordan ser vi markedet og udviklingen BørneIntra er i dag

Læs mere

UNIFIED COMMUNICATIONS

UNIFIED COMMUNICATIONS UNIFIED COMMUNICATIONS Ilja Godau, Atea A/S ilja.godau@atea.dk Hvad er Unified Communications (UC)? Hvorfor er det interessant? Hvordan kan UC gavne min virksomhed? Hvad er UC egentlig? Et forsøg på en

Læs mere

Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning

Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning fordi vedligehold er mennesker Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning Den Danske Vedligeholdelsesforening 1. Baggrund...

Læs mere

VLAN - Virtual Local Area Network

VLAN - Virtual Local Area Network VLAN - Virtual Local Area Network - opdeling af LAN i mindre broadcast zoner Hvad er et VLAN? Virtuel switch, bestående af port 2, 5, 8 og 11 på fysisk switch VLAN s er en logisk opdeling af enheder eller

Læs mere

Brugervejledning. TDC Scale Assistent til Android. Copyright NOMADICCIRCLE 2011-2012 All rights reserved

Brugervejledning. TDC Scale Assistent til Android. Copyright NOMADICCIRCLE 2011-2012 All rights reserved TDC Scale Assistent til Android Copyright NOMADICCIRCLE 2011-2012 All rights reserved Revision Date 1 kw 20110518 Initial version 2 KW 20110522 Sproglige rettelser 3 KW 20110525 Afsnit vedr. Automatick

Læs mere

Installationsvejledning for CAB Service Platform med CABInstall

Installationsvejledning for CAB Service Platform med CABInstall Installationsvejledning for CAB Service Platform med CABInstall Innehåll INDLEDNING... 2 INSTALLATION... 3 AVANCERET INSTALLATION... 10 YDERLIGERE INFORMATION... 11 Proxy... 11 Side 1 af 12 Indledning

Læs mere

Cloud Hosted IP telefoni. Hosted IP telefoni. ConnectionCloud Produktvejledning. Version 1.5

Cloud Hosted IP telefoni. Hosted IP telefoni. ConnectionCloud Produktvejledning. Version 1.5 Cloud Cloud Hosted IP telefoni Cloud Hosted IP telefoni ConnectionCloud Produktvejledning Version 1.5 Produktvejledning Her finder du en oversigt over allerede introducerede samt planlagte kommende funktioner

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Det får I ud af at samle it og telefoni i én komplet løsning. TDC Erhverv One

Det får I ud af at samle it og telefoni i én komplet løsning. TDC Erhverv One Det får I ud af at samle it og telefoni i én komplet løsning Omstilling Kontakt os på 80 80 24 00 Services Internet : Én samlet løsning med alt det, I har brug for Med får I internet, omstilling, ip- og

Læs mere

F-Secure Mobile Security for S60

F-Secure Mobile Security for S60 F-Secure Mobile Security for S60 1. Installation og aktivering Tidligere version Installation Du behøver ikke at fjerne den forrige version af F-Secure Mobile Anti-Virus. Kontroller indstillingerne for

Læs mere

MobileStatus Viewer Brugervejledning

MobileStatus Viewer Brugervejledning MobileStatus Viewer Brugervejledning Vejledning til brugerfunktionerne i MobileStatus Viewer Version 2.2 august 2008 www.blueposition.com Alle firma og produktnavne omtalt i dokumentet er varemærker eller

Læs mere

Struktureret Test og Værktøjer Appendiks til bogen Struktureret Test

Struktureret Test og Værktøjer Appendiks til bogen Struktureret Test Struktureret Test og Værktøjer Appendiks til bogen Struktureret Test Struktureret Test og Værktøjer... 1 Appendiks til bogen Struktureret Test... 1 1. Definition og formål... 2 2. Kategorisering... 2 2.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Firewall Erhvervsakademi Midtjylland

Indholdsfortegnelse: Firewall Erhvervsakademi Midtjylland Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Indledning:...3 Kort om Astaro Security Linux:...3 Hvad er en firewall?...4 Hvorfor skal man bruge en firewall?...4 Installation af Astaro Security Linux....5

Læs mere

Løsninger til Client Management og Universal Printing

Løsninger til Client Management og Universal Printing Løsninger til Client Management og Universal Printing Brugervejledning Copyright 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Windows er et amerikansk-registreret varemærke tilhørende Microsoft Corporation.

Læs mere

UC Partnerprofil. NetDesign A/S Gammelgårdsvej 91 3520 Farum. Profil

UC Partnerprofil. NetDesign A/S Gammelgårdsvej 91 3520 Farum. Profil NetDesign A/S Gammelgårdsvej 91 3520 Farum Profil Om os NetDesign er Danmarks største systemintegrator inden for IP-baserede kommunikationsløsninger. Vi integrerer og hoster alle former for moderne IPkommunikation

Læs mere

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant Modtagelseserklæring Modtagelseserklæring for AAU ITS Infrastruktur version 4. Anvendelse Modtagelseserklæringen skal anvendes i forbindelse med projekter drevet af PMO, AIU eller IFS. Projektlederen er

Læs mere

Brugervejledning for. Telenor Dialer

Brugervejledning for. Telenor Dialer Brugervejledning for Telenor Dialer 1 Indholdsfortegnelse Funktionsbeskrivelse af Telenor Dialer... 5 Telenor Dialer OneNumber Mobile... 6 Telenor Dialer OneNumber.... 6 Installation af Telenor Dialer...

Læs mere

Ja, det er helt i orden. 9-1-2015 26-01-2015

Ja, det er helt i orden. 9-1-2015 26-01-2015 Sagsnr. 1-23-4-101-34-14 Spørgsmål og svar Kontraktbilag 5 Etablering af fælles regional TV platform 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 Nr. Spørgsmål Svar Modtaget Besvaret 1.1 Udbudsgiver

Læs mere

Installér din Officepakke 2013

Installér din Officepakke 2013 Vær opmærksom på der godt kan forekomme andre billeder end dem som er illustreret. Dette er grundet ændringer fra microsoft. Blandt andet bliver SkyDrive ændret til OneDrive. Er du i tvivl om noget kan

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING STANDTEKST

BRUGERVEJLEDNING STANDTEKST BRUGERVEJLEDNING STANDTEKST 2 StandTekst Software v/jurjen de Boer Platanvej 4 4200 Slagelse Tlf.: 58 52 28 69 E-mail: mail@standtekst.dk Hjemmeside: www.standtekst.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Revideret projektplan til 1. marts bliver formentlig i stikord, men her følger opsatte milepæle:

Revideret projektplan til 1. marts bliver formentlig i stikord, men her følger opsatte milepæle: REFERAT: LARM-WP2 møde på Statsbiblioteket 23. februar 2010 Tilstede: Bjarne, Colin, Dan, Diba, Peter, Ivan, Andreas og Tobias Projektplan Revideret projektplan til 1. marts bliver formentlig i stikord,

Læs mere

Civilstyrelsen. Lex Dania editor 2010. Installationsvejledning. Version: 1.0 2012-03-09

Civilstyrelsen. Lex Dania editor 2010. Installationsvejledning. Version: 1.0 2012-03-09 Installationsvejledning Version: 1.0 2012-03-09 Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 HVAD ER LEX DANIA EDITOR 2010?... 3 1.2 FORUDSÆTNINGER FOR ANVENDELSE... 3 1.2.1 Hardware... 3 1.2.2 Software... 3 1.3 DISTRIBUTION

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Intro til Client Management

Intro til Client Management Intro til Client Management Den digitale arbejdsplads Neisa Denmark A/S info@neisa.dk Baldersbuen 40 2640 Hedehusene www.neisa.dk Tlf.: +45 4657 0333 CVR nr.: 78731311 1 Digitalisering og Disruption...

Læs mere

Trådløs (kun udvalgte modeller)

Trådløs (kun udvalgte modeller) Trådløs (kun udvalgte modeller) Brugervejledning Copyright 2006 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Microsoft og Windows er amerikanskregistrerede varemærker tilhørende Microsoft Corporation. Bluetooth

Læs mere

Brugervejledning. TDC Scale Assistent til iphone. Copyright NOMADICCIRCLE 2010-2012 All rights reserved

Brugervejledning. TDC Scale Assistent til iphone. Copyright NOMADICCIRCLE 2010-2012 All rights reserved TDC Scale Assistent til iphone Copyright NOMADICCIRCLE 2010-2012 All rights reserved Revision Date 1 kw 20101128 Initial version 2 kw 20101201 Stavefejl og layout rettelser 3 kw 20101202 FAQ udvidet 4

Læs mere

Løsninger til Client Management og Mobile Printing

Løsninger til Client Management og Mobile Printing Løsninger til Client Management og Mobile Printing Brugervejledning Copyright 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Windows er et amerikansk-registreret varemærke tilhørende Microsoft Corporation.

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Installationsvejledning til N150 trådløs mikro-usb-adapter WNA1000M

Installationsvejledning til N150 trådløs mikro-usb-adapter WNA1000M Installationsvejledning til N150 trådløs mikro-usb-adapter WNA1000M Denne vejledning forklarer, hvordan Expressinstallation foretages med NETGEAR Smart Wizard og separat Windows-driverinstallation. Bemærk:

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer.

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer. Case: Ekspertbud Ekspertbud A/S er et succesfuldt firma inden for budforsendelser. Firmaet har 600 ansatte, hvoraf 500 er chauffører. Firmaet blev etableret i 1989, og er vokset stærkt siden. Firmaet oplever

Læs mere

AlphaVision ML Hybrid alarmanlæg. Grundlaget for en pålidelig sikring af Deres hus, virksomhed eller lokaler

AlphaVision ML Hybrid alarmanlæg. Grundlaget for en pålidelig sikring af Deres hus, virksomhed eller lokaler AlphaVision ML Hybrid alarmanlæg Grundlaget for en pålidelig sikring af Deres hus, virksomhed eller lokaler Fleksible sikkerhedsløsninger Fra beboelse til erhverv. AlphaVision ML alarmanlæg tilbyder, med

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere

Sikkerhed. Brugervejledning

Sikkerhed. Brugervejledning Sikkerhed Brugervejledning Copyright 2006 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Microsoft og Windows er amerikanskregistrerede varemærker tilhørende Microsoft Corporation. Oplysningerne i dette dokument

Læs mere