Hjemmeværnets. Årsprogram Version 002
|
|
- Karen Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjemmeværnets Årsprogram 2016 Version december 2015
2 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne Generelt Mission og vision...4 Strategi (langsigtet) Forsvarsforlig Mål- og resultatplan Årsprogram...5 Opgavehierarki - strategiske pejlemærker...5 Fokusområde Hjemmeværnskommandoens årsberetning Mål og resultatkrav Hjemmeværnets virksomhedsmodel...6 Hjemmeværnets opgavehierarki...7 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2016 (kortsigtet) Økonomi Evaluering og vurdering...11 Bilag: 1. Målbeskrivelse og resultatkrav for Hjemmeværnets myndigheder i version Budgetrammer for Hjemmeværnets myndigheder i Årsopstart. 3. Opgavekontoplan 2015 er fortsat gældende og anvendes ved budgettering for Budgetdirektiv version Større pålagte opgaver/aktiviteter i version Detaildirektiv for Hjemmeværnsskolens produktion i 2016 udarbejdes senere. 7. Informationsdirektiv 2016, udsendes af KOM. 2
3 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne Hjemmeværnsledelsens direktiv for 2016 tager udgangspunkt i Hjemmeværnets mål- og resultatplan 2016, der er indgået med Forsvarsministeriet, samt de opgaver og rammer som Hjemmeværnet er givet af aftale om Forsvarets ordning Hjemmeværnsledelsen ser 2016 som et år, hvor den almindelige hjemmeværnstjeneste skal gennemføres i den frivillige struktur, sideløbende med at der påbegyndes implementering af de politiske beslutninger for Hjemmeværnets omstilling og udvikling, herunder etablering af den fremtidige struktur for Hjemmeværnet og udviklingen af opgavekomplekset. Selvom beslutningsoplægget for Hjemmeværnets omstilling og udvikling i skrivende stund ikke er politisk godkendt, er der ingen tvivl om, at omfanget af strukturændringer vil kunne mærkes i hele organisationen, herunder også den frivillige struktur. Men det er stadig målet, at evt. negative konsekvenser af forligsimplementeringen skal mindskes så meget som muligt for Hjemmeværnets operative kapaciteter og den frivillige struktur. Hjemmeværnet oplever en stigende efterspørgsel på støtte både til Forsvaret og til vores øvrige opgavestillere fra samfundets samlede beredskab. Det er afgørende, at Hjemmeværnet fortsat opstiller et relevant og brugbart beredskab i form af bl.a. vel organiserede, godt uddannede og tilfredsstillende udrustede kapaciteter, der er i stand til at levere den efterspurgte støtte. Herigennem sikres det, at Hjemmeværnet forbliver en relevant og troværdig samarbejdspartner. Hjemmeværnet målretter derfor struktur, uddannelse og indsats i forhold til at kunne levere et givent beredskab til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnet vil i 2016 fokusere på den interne synliggørelse og fokus på de operative opgaver for såvel enheder som den enkelte frivillige. Der vil derfor i 2016 være fokus på operative opgaver for enhederne og på den enkeltes rolle i underafdelingen. Hjemmeværnets landsøvelse 2016 vil i starten af juni samle flest mulige fra Hjemmeværnet i en stor central øvelse med henblik på at synliggøre Hjemmeværnet i befolkningen på landsplan. Samtidig danner øvelsen baggrund for gennemførelse af relevant og effektiv uddannelse på alle niveauer og tjener til opretholdelse og udbygning af korpsånd og sammenhold samt forståelsen for Hjemmeværnets og den enkeltes rolle. Hjemmeværnet skal være en attraktiv militær beredskabsorganisation for Hjemmeværnets frivillige, og samtidigt være en attraktiv arbejdsplads for ansatte. Derfor vil fokus i 2016 også være at kompetenceudvikle medarbejderne, samtidigt med at der tages vare om de ansatte, som måtte blive ramt af konsekvenserne af Hjemmeværnets omstilling. FINN WINKLER Chefen for Hjemmeværnet BJARNE LAUSTSEN Den Kommitterede for Hjemmeværnet 3
4 2. Generelt Årsprogrammet (ÅP) er sammen med lov- og bestemmelsesgrundlaget, CH-direktiver 1 samt øvrige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnet det strategiske planlægningsgrundlag for underlagte myndigheders virksomhed for året De i ÅP omtalte myndigheder er Totalforsvarsregioner, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Virksomhedshjemmeværnet, Center for Stabiliseringsindsatser, Hjemmeværnsskolen og Hjemmeværnskommandoen. 2.1 Mission og vision Forsvarsministeriet har i 2015 formuleret en koncernfælles mission og vision gældende for hele Forsvarsministeriets område, der lyder således: MISSION Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. VISION Vi driver og udvikler opgaveløsningen, så vi får mest mulig effekt ud af de ressourcer, vi sammen råder over. Vi er en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner. Vi skaber fælles handlekraft gennem loyalt og tillidsfuldt samarbejde. Mission og vision fastsætter sammen med hjemmeværnsloven Hjemmeværnets overordnede formål, og danner de grundlæggende rammer og målsætninger, som alle Hjemmeværnets opgaver skal falde ind under. For opnåelse af mission og vision er der formuleret en kortfattet strategi for Hjemmeværnet. Strategi (langsigtet) Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation, hvis hovedformål, identitet og relevans er baseret på at støtte Forsvarets opgaveløsning og samfundets samlede beredskab med udgangspunkt i et folkeligt, frivilligt engagement. Hjemmeværnet målretter struktur, uddannelse og indsats i forhold til at kunne levere et givent beredskab til støtte for det samlede samfund. Hjemmeværnets evne til at støtte samfundet er baseret på, at Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation, hvor hele det uddannelses- og ledelsesmæssige grundlag skabes og udvikles. De frivillige soldater hverves og uddanner sig med udgangspunkt i den lokale forankring, hvilket udgør det centrale grundlag for Hjemmeværnets muligheder for at løse såvel nationale som internationale opgaver inden for alle områder af opgavespektret. Det er Hjemmeværnets militære organisation, der danner grundlaget for, at Hjemmeværnet virker hurtigt og dermed også er i stand til at yde støtte i sammenhænge, hvor større hændelser som ulykker, terrorhandlinger eller katastrofer truer eller er indtruffet. Grundlaget for løsning af Hjemmeværnets opgaver er volumen og kvaliteten af Hjemmeværnets styrke. I bestræbelserne på at indfri den fælles mission og vision er der til Hjemmeværnets strategiske målbillede udarbejdet fem strategiske pejlemærker pejlemærker, der ligesom strategien vil være gældende i en længere periode. Pejlemærkerne er: 1 Specifikke CH-direktiver til regions- og værnsgrenschefer samt chefer for selvstændige myndigheder er fortsat under udarbejdelse ved Hjemmeværnskommandoen og udgives i takt med færdiggørelsen. 2 Opgave- samt ansvarsfordeling i ÅP 2016 er foretaget i forhold til HJV nuværende struktur. Såfremt HJV struktur ændres i løbet af 2016 tilpasses opgave- og ansvarsfordelingen i forhold til denne. 4
5 1. Hjemmeværnet fokuserer på at levere beredskab til Danmarks sikkerhed gennem støtte til Forsvarets og samfundets samlede beredskabs opgaveløsning. 2. Hjemmeværnet støtter med frivillige soldater og enheder af høj kvalitet, der uddannes i en effektiv struktur. 3. Hjemmeværnet er en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner, der opfattes som relevant og kendetegnes ved professionalisme i opgaveløsningen. 4. Hjemmeværnet vil fortsat kunne fastholde og rekruttere medlemmer. 5. Hjemmeværnet vil være en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere. Disse pejlemærker operationaliseres og danner grundlaget for opstilling af mål- og resultatkrav i både mål- og resultatplanen (MR-plan tidligere kaldt resultatkontrakt) og ÅP. Kravene skal sikre den fortsatte udvikling af Hjemmeværnet og dermed tilsikre, at Hjemmeværnet til stadighed løser sin hovedopgave - At levere beredskab - således, at der også fremadrettet leveres relevante og troværdige kapaciteter til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. 2.2 Forsvarsforlig Den endelige godkendelse af implementeringsforløbet for Forsvarsforlig samt Beslutningsoplæg for Hjemmeværnets omstilling og udvikling udestår fortsat ved indgangen til Dette betyder en forlængelse af implementeringsforløbet, hvor flere af de planlagte opgaver først vil blive igangsat i løbet af 2016 eller senere. 2.3 Mål- og resultatplan Mål- og resultatstyring er et væsentligt element i prioriteringen af Hjemmeværnets bevillingsanvendelse. De overordnede politiske målsætninger på Forsvarsministeriets område er fastsat i politiske aftaler, love, årlig finanslov mv. Disse politiske målsætninger bliver omdannet til konkrete præstationsforventninger i form af mål og resultatkrav i MR-planen indgået mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen, som Hjemmeværnet efterfølgende skal leve op til. Forsvarsministeriet ønsker fra 2016 en ny struktur for denne aftale med Hjemmeværnet, hvor kontrakten i fremtiden kommer til at indeholde væsentligt færre resultatkrav/klare mål. MR-plan for 2016 er netop underskrevet, og vil blive gjort tilgængelig på både FIIN og på Årsprogram ÅP udarbejdes i år x-1. Målene er fremkommet gennem: MR-planen, der udstikker hovedretningen, Forsvarsforliget , der viser hensigten samt Hjemmeværnsledelsens prioriteringer. ÅP angiver Hjemmeværnsledelsens prioriterede strategiske målsætninger for året. Myndigheder skal med baggrund i det strategiske planlægningsgrundlag (ÅP, lov- og bestemmelsesgrundlag samt centrale direktiver) ombryde dette og opstille målbare krav for underlagte myndigheder eller enheder således, at der ved den enkelte myndighed eller underafdeling er et klart billede af hvilke opgaver, der skal løses samt, hvad der skal prioriteres. Der skal på alle niveauer ske en gensidig orientering op ad - om processen med nedbrydningen af årsprogrammet til underliggende myndigheder. Dette kan eksempelvis være en del af den årlige chef til chef samtale. Opgavehierarki - strategiske pejlemærker Opgavehierarkiet indeholder de langsigtede og strategiske mål, der er udsprunget af hjemmeværnsloven samt koncernens mission og vision. Målene i opgavehierarkiet opstilles med udgangspunkt i Hjemmeværnsledelsens prioriterede strategiske pejlemærker og er fundamentet for mål- og resultatkravene i både MR-plan og ÅP. Derfor vil målene i opgavehierarkiet ofte gå igen gennem en årrække, indtil målet ikke længere er strategisk afgørende for Hjemmeværnet. Aktiviteter, for hvilke der er fastsat egentlige lovkrav og bestemmelser, f.eks. Lovpligtig uddannelse (LPU), øvelsesvirksomhed, udviklingssamtaler m.v., er normalt ikke medtaget som resultatmål i ÅP 5
6 med mindre, Hjemmeværnsledelsen har særlige ønsker om at fokusere på et givent område. Aktiviteter, der fører frem til opnåelsen af disse mål, skal gennemføres kontinuerligt. Fokusområde Udover målene i opgavehierarkiet indeholder ÅP Hjemmeværnsledelsens fokusområder. Dette er områder som Hjemmeværnsledelsen finder afgørende i forhold til ledelsen af Hjemmeværnet. Kendetegnet for disse områder er, at de som regel er kortsigtede og oftest berører et område, som Hjemmeværnsledelsen enten ønsker at få opstrammet eller udviklet i en bestemt retning inden for en kortere tidsbegrænset periode. Fokusområderne relaterer sig til både de opstillede resultatkrav i ÅP og MR-plan, og til bestemmelses- eller direktivbeskrevne krav til Hjemmeværnets performance, samt evne til at levere den efterspurgte støtte til Forsvaret og samfundets samlede beredskab. ÅP kan findes på FIIN og offentliggøres endvidere på Hjemmeværnskommandoens årsberetning På baggrund af Forsvarsministeriets departements vejledning udarbejder Hjemmeværnskommandoen en årsberetning, der beskriver Hjemmeværnets økonomiske og faglige resultater. Årsberetningen fungerer hermed som afrapportering på Hjemmeværnets MR-plan indgået med Forsvarsministeriets departement. Formålet med årsberetningen er at give et retvisende billede af Hjemmeværnets målopfyldelse på MR-planen relateret til ressourceforbruget samt aflæggelse af bevillingsregnskab. Oplysningerne i årsberetningen skal være pålidelige og skal derfor være verificerbare og fuldstændige. Forsvarsministeriet samler efterfølgende alle underlagte styrelsers årsberetninger i én samlet årsrapport med et samlet bevillingsregnskab for ministerområdet. Hjemmeværnets årsberetning vil sammen med Forsvarsministeriets samlede årsrapport blive gjort tilgængelig på både FIIN og på 3. Mål og resultatkrav I dette afsnit uddybes virksomhedsmodellen, opgavehierarkiet samt Hjemmeværnsledelsens fokusområder (de specifikke mål- og resultatkrav i for myndighederne fremgår af bilag 1 til ÅP). 3.1 Hjemmeværnets virksomhedsmodel Hjemmeværnet implementerede i 2015 en ny virksomhedsmodel med det formål at skabe en forbedret kobling mellem det økonomiske ressourcetræk og de enkelte aktiviteter. Med denne forbedrede kobling skabes der nu bedre vilkår for umiddelbar og strategisk styring i Hjemmeværnet. Virksomhedsmodellen er synkroniseret med Hjemmeværnets virksomhedsoversigt på Finansloven. I den nye virksomhedsmodel opereres der med to hovedopgaver for Hjemmeværnet til understøttelse af beredskabsforpligtigelsen - den primære hovedopgave: at levere beredskab. Denne opgave bistås af en række delopgaver, der er samlet under ét som hovedopgaven: hjælpefunktioner. Hjælpefunktioner er vigtige, men de kan ikke entydigt kategoriseres inden for de primære aktivitetsgrupper opstilling, uddannelse og indsættelse under hovedopgaven beredskab. De to hovedopgaver indgår med hver sit hovedformål på finansloven og danner grundlag for opbygningen af Hjemmeværnets opgavekontoplan (se bilag 3), der anvendes til budgettering samt kontering ved Hjemmeværnets myndigheder. Hjemmeværnets samlede bevilling udgøres således af finanskronerne fordelt på de to hovedformål: Beredskab (459,3 mio.) og Hjælpefunktioner (29,6 mio.). Hjemmeværnets omkostningstræk ved de funktionelle styrelser indgår pt. ikke i Hjemmeværnets ramme, men kan integreres uden større ændringer. Det skal pointeres, at Hjemmeværnet har funktionelle områder tilknyttet for hver af de funktionelle styrelser. Se illustrationen nedenfor figur 1. 6
7 Figur 1: HJV virksomhedsmodel Hjemmeværnets opgavehierarki Hjemmeværnets opgavehierarki vil fortsat operere med de kendte kerneområder. Dog er tilføjet et femte område - Styring, således at kerneområderne nu hedder: National opgaveløsning, International opgaveløsning, Kommunikation, Udviklende virksomhed og Styring. Målet med opgavehierarkiet er at skabe sammenhæng mellem ÅP resultatmål på den ene side og på den anden side de strategiske sigtelinjer i Hjemmeværnets strategiske grundlag. Kerneområderne refererer altså til Hjemmeværnets to hovedopgaver og afspejler de til enhver tid gældende aktuelle indsatsområder inden for Hjemmeværnets samlede virksomhed, men er ikke nødvendigvis en afspejling af hele Hjemmeværnets virksomhed. De udvalgte kerneområder er langsigtede og vil derfor være genkendelige flere år i træk. Kerneområder er afstemt med FMN og er således styrende for MR-planen. I MR-planen stopper opgavehierarkiet ved dette niveau, mens ÅP har endnu et niveau under hvert kerneområde, der konkretiserer og operationaliserer områderne yderligere i en række strategiske resultatmål for Hjemmeværnets virksomhed (se figur 3). Hjemmeværnets virksomhedsmodel skal skabe større indsigt i ressourceanvendelsen gennem en klar kobling mellem ressourceforbruget lige fra hovedopgaven over primære aktivitetsgrupper til aktiviteter og aktivitetstyper for herigennem at optimere det samlede styringsgrundlag for Hjemmeværnet. Herunder er illustreret figur 2, hvorledes Hjemmeværnet med modellen kan forklare sammenhængen mellem en given aktivitet og ressourceallokeringen for denne. Hjemmeværnet Hovedopgave Beredskab Primær aktivitetsgruppe Indsættelse Kerneområde Nat. opgaveløsning Aktivitet Støtte til politiet Aktivitetstype Afspærringsopgave Figur 2: Formål/aktivitet Hjemmeværnet kan således opgøre det økonomiske forbrug for eksempelvis afspærringsopgaver til støtte for Politiet. Dermed kan Hjemmeværnet nu på tilfredsstillende vis redegøre for ressourceanvendelsen indenfor et givent område i forbindelse med revurdering og rapportering. 7
8 MISSION og VISION STRATEGI KERNE- OMRÅDER MÅL- og RESULTAT- PLAN ÅRS- PROGRAM Figur 3: HJV opgavehierarki 8
9 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2016 (kortsigtet) Hjemmeværnets strategiske målbillede er operationaliseret i fem strategiske pejlemærker - pejlemærker, der sammen med strategien danner grundlaget for opstilling af mål- og resultatkrav i både MR-plan og ÅP for Hjemmeværnet. Pejlemærkerne skal endvidere danne grundlag for en operationalisering af de handlinger, der skal iværksættes ved underliggende niveauer for opnåelsen af den koncernfælles mission og vision. I ÅP 2016 ønsker Hjemmeværnsledelsen at rette fokus mod Hjemmeværnets evne til at levere beredskab til gavn for både Forsvaret og samfundets samlede beredskab. Fokusområderne supplerer Hjemmeværnets opgavehierarki og beskriver de kortsigtede prioriterede områder, som Hjemmeværnsledelsen ønsker at holde et særligt fokus på i For 2016 er der foreløbigt udpeget syv fokusområder, der alle skal underbygge Hjemmeværnets bestræbelser på at levere beredskab til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. Da den endelige godkendelse af implementeringsforløbet for Forsvarsforlig samt Beslutningsoplæg for Hjemmeværnets omstilling og udvikling stadig udestår, kan de anførte fokusområder som tidligere anført blive genstand tilpasninger i løbet af Målopfyldelsen indenfor de udpegede fokusområder beskrives i en række delmål dels i ÅP og dels via central opfølgning på det lovmæssige grundlag, bestemmelser og centralt udarbejdede direktiver. De opstillede resultatkrav i ÅP og fokusområder vil indgå i de chefvurderinger, som myndighederne skal udarbejde i løbet af året. Fokusområde 1: Hjemmeværnets partnere i samfundets samlede beredskab skal opleve, at relevante anmodninger imødekommes i rette tid, mængde og kvalitet. Hjemmeværnets indsats for at imødekomme anmodninger skal styrkes. Hjemmeværnets hovedopgave som styrkeopstillende beredskabsorganisation er at kunne møde de beredskabsforventninger og -forpligtigelser som Forsvaret og samfundets samlede beredskab stiller. Operative indsættelser har derfor prioritet frem for øvrige aktiviteter. Beredskabet leveres af frivillige soldater og enheder kapaciteter på anmodning fra de sektoransvarlige myndigheder. Hjemmeværnets kapaciteter evalueres løbende mhp. at vurdere deres relevans og om nødvendigt foretage justeringer i forhold til opstilling, uddannelse og tildelt materiel. Målet er, at kapaciteterne er fleksible i anvendelse og hurtige i reaktionsevne. Hjemmeværnet har et højt beredskab baseret på lokal forankring og en passende organisatorisk volumen. Derfor er Hjemmeværnets decentrale struktur med enheder i alle kommuner fortsat vigtig for at kunne reagere effektivt. Det er ligeledes en lov- og forligsbestemt opgave for Hjemmeværnet at kunne bidrage til Forsvarets og øvrige samarbejdspartneres internationale opgaveløsning. Hjemmeværnet følger derfor udviklingen inden for Forsvarsministeriets område med særlig fokus på Forsvarets internationale opgaver og tilbyder kapaciteter, hvor det skønnes operativt relevant for dels opgaven samt for den enkelte hjemmeværnssoldat. Hjemmeværnet tilsikrer en tilfredsstillende opgaveløsning gennem evaluering af indsættelser og støtteforhold ved rekvirenter/brugere. Målet er, at Hjemmeværnet som styrkeproducerende organisation imødekommer alle relevante anmodninger om støtte fra Forsvaret og samfundets samlede beredskab. Fokusområde 2: Kompetencer og kapaciteter i Hjemmeværnets aktive styrke skal fortsat udvikles og tilpasses til at kunne møde Forsvarets og det øvrige samfunds behov. Gennem uddannelser af høj kvalitet kan Hjemmeværnet løse sin operative opgave såvel nationalt som internationalt. Hjemmeværnet er selvstændigt ansvarlig for at opstille og uddanne sine kapaciteter, der både skal kunne leve op til de operativt ansvarliges krav og forventninger til kompetencer, men også til de lovmæssige krav om uddannelse og leverede timer. Størstedelen af Hjemmeværnets uddannelsesbehov inddækkes gennem egen struktur. Hjemmeværnet er alene attraktivt for vores partnere, når vi er veluddannede og besidder de rette kompetencer samt er materielmæssigt udrustet til opgaven. Der fokuseres derfor på, at soldaterne gennemfører den lovpligtig uddannelse herunder skydeuddannelse og våbenhåndtering og efterfølgende løbende vedligeholder og fornyer kompetencer og kvalifikationer i forhold til den funktion, som den enkelte bestrider. Hjemmeværnet skal ligeledes have fokus på at få uddannet flere førere, da veluddannede førere er med til at løfte niveauet på uddannelsen ude ved enhederne. Der fokuseres i den sammenhæng i 2016 tillige på uddannelse af flere kvindelige førere. 9
10 Det øgede samarbejde med Forsvaret omkring nye opgaver og opstilling af nye kapaciteter vil også i 2016 medføre udfordringer inden for alle aspekter af det uddannelsesmæssige område, og det vil være nødvendigt at fokusere på relevans og udbytte ved de enkelte aktiviteter. Målet er, at Forsvaret og samfundets samlede beredskab kan forvente, at det er veluddannede, samtrænede og motiverede frivillige, der stiller op og løser opgaver til støtte for disse. Fokusområde 3: Der skal ske en styrket indsats for at tilpasse de frivilliges muligheder for at gennemføre såvel uddannelse som operative indsættelser. Med forventning om en øget opgaveportefølje til Hjemmeværnet og dermed øget behov for samtræning med Forsvarets enheder, kan der opstå udfordringer for en af Hjemmeværnets grundpræmisser, nemlig frivilligheden og den tid den enkelte frivillige vil stille til rådighed for Hjemmeværnet. Hjemmeværnet skal derfor tilsikre, at de frivillige medlemmer fortsat gives vilkår for, at tjenesten i Hjemmeværnet gennemføres på frivillighedens præmisser. Gennem strømlining af Hjemmeværnets uddannelsesveje og -tilbud, de administrative processer samt øget standardisering, skal rammevilkårene for frivillighed i Hjemmeværnet søges forbedret. Hjemmeværnet frigør ressourcer ved, at de frivillige alene uddanner sig i nuværende funktion eller forbereder sig på kommende funktionsskift. Ligeledes frigøres ressourcer ved i højere grad at samkøre udvalgte uddannelser. Yderligere tiltag til at opnå stordriftsfordele inden for uddannelsesområdet vil blive undersøgt. Hjemmeværnet registrerer, hvor meget tid de frivillige bruger på tjenesten i Hjemmeværnet via HJV.DK. Herunder registreres ligeledes, hvilke aktiviteter den enkelte bruger tiden på. Det er Hjemmeværnsledelsens ubetingede krav, at disse modsatrettede fordringer på den enkelte frivilliges tid, med stadigt stigende ønsker om støtte og øgede krav til uddannelse, skal håndteres. Målet er, at der skabes bedre muligheder for, at Hjemmeværnets frivillige medlemmer både uddanner sig til funktion/opgave og vedligeholder egne kompetencer samt deltager i opgaveløsningen og støtten til samfundet. Fokusområde 4: Hjemmeværnet skal aktivt påvirke befolkningens opfattelse af organisationen som relevant og vedkommende for et moderne samfund anno Den enkelte borgers holdning til Hjemmeværnet skal baseres på tillid til, at vi løser vores opgaver til støtte for Forvaret og samfundets samlede beredskab på en effektiv og professionel måde. Borgerne i Danmark skal opleve, at Hjemmeværnet bidrager til at skabe et trygt og sikkert samfund. Det er samtidigt vigtigt, at borgerne og samfundet anerkender relevansen af et frivilligt bidrag til det militære forsvar af Danmark og til beskyttelsen af det danske samfund. Samfundets anerkendelse af den frivillige indsats skal udvikles gennem større positiv synlighed, hvor Hjemmeværnet proaktivt er med til at fortælle historien om Hjemmeværnets indsats baseret på et solidt beredskab til støtte for samfundets samlede beredskab gennem relevante medier ud fra devisen; Ingen aktivitet uden kommunikation. Målet er, at borgerne oplever Hjemmeværnet som et vigtigt bidrag til forsvaret og beskyttelsen af Danmark samt, at de frivillige i Hjemmeværnet oplever en større anerkendelse for deres indsats til støtte for samfundet. Fokusområde 5: Hjemmeværnets rekrutterings- og fastholdelsesindsats skal styrkes. For at kunne sikre, at Hjemmeværnet også fremover kan virke, er det vigtigt, at der til stadighed er tilgang af nye medlemmer, samt at nuværende medlemmer fastholdes i den aktive struktur. Robustheden i Hjemmeværnet skal øges. Gennem en mere målrettet hverve- og rekrutteringsindsats i hele landet skal der både hverves bredt ift. antal, men der skal også ske en mere målrettet indsats for at rekruttere folk med mere specifikke kompetencer til løsning af de mere specialiserede opgaver, som fremtiden forventes at byde på både nationalt og internationalt. I 2016 skal der derfor fokuseres på at fastholde Hjemmeværnets aktive styrke. Her vil synliggørelse og øget anerkendelse af Hjemmeværnets bidrag til forsvaret og beskyttelsen af Danmark kunne medføre en stigende interesse for at blive medlem af Hjemmeværnet. Målet er, at volumen i Hjemmeværnets aktive styrke som minimum fastholdes, samt at der findes hjemmeværnsenheder i alle landets kommuner. 10
11 Fokusområde 6: Hjemmeværnet skal udarbejde en implementeringsplan for Aftale om Forsvarets ordning på baggrund af Beslutningsoplæg for Hjemmeværnets omstilling og udvikling. Implementering af forsvarsaftalen samt beslutningsoplægget om Hjemmeværnets omstilling og udvikling er en prioriteret opgave, der dog ikke er ensbetydende med, at anden aktivitet skal nedprioriteres. Også i 2016 vil forligsarbejdet fylde meget og være ressourcekrævende, når nye projekter skal udrulles. Det er dog vigtigt, at Hjemmeværnets øvrige opgaver: Uddannelse, øvelser, støtte, udviklingsarbejde mv. fortsat gennemføres sideløbende hermed. Den endelige godkendelse af implementeringsgrundlaget udestår fortsat, hvorfor det endelige implementeringsforløb og -indhold ikke er kendt. Hjemmeværnsledelsen vil prioritere, at tilliden til Hjemmeværnet ikke svækkes i denne ombrydningsperiode, og det vil have Hjemmeværnsledelsens fokus, at Hjemmeværnets fundament, de operative kapaciteter på det frivillige niveau, friholdes i størst muligt omfang for påvirkninger af forligsimplementeringsprocessen. Dette er i høj grad en opgave, der vil hvile på chefniveauet i Hjemmeværnet. Fokusområde 7: Effektiv virksomhedsstyring med fokus på lederskab og sygefravær. Gode resultater og høj kvalitet i opgaveløsningen skabes af Hjemmeværnets frivillige medlemmer, medarbejdere og ledere. Ved at tiltrække, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere og ledere kan alle være med til at udvikle Hjemmeværnet. Hjemmeværnet vil være en af de bedste arbejdspladser i Danmark, og den bedste inden for Forsvarsministeriets område. Hjemmeværnet som arbejdsplads skal være kendetegnet ved at udvikling og ansvar følges hånd i hånd med en effektiv opgavevaretagelse. Derfor har det Hjemmeværnsledelsens fokus, at relevant kompetenceudvikling af medarbejdere prioriteres højt. Hjemmeværnet ønsker, at forholdet mellem alle ansatte og frivillige er præget af åbenhed, ærlighed og respekt for det arbejde, der udføres. Nøglen til dette er medinddragelse på alle niveauer i flest mulige beslutninger, herunder ikke mindst i relation til forandringsprocesser. Dette for at sikre, at den rigtige løsning vælges. Målet er, at Hjemmeværnet opleves som en attraktiv arbejdsplads, hvor opgaverne løses af kompetente medarbejde og ledere i konstant udvikling. 3.2 Økonomi Hjemmeværnets økonomi styres som tidligere nævnt helt overordnet via to hovedformål på finansloven en for hver af de to hovedopgaver; Beredskab og Hjælpefunktioner. Internt i Hjemmeværnet anvendes opgavekontoplanen (bilag 3) i forbindelse med udfærdigelse af myndighedsbudgetter samt ved kontering af afholdte udgifter til drift og produktion (se budgetdirektiv bilag 4). Myndighedernes endelige budgetrammer fremgår af bilag 2. Myndighederne har med udgangspunkt i disse rammer budgetteret for planlagte aktiviteter og fremsendt budgetforslag for disse - der pågår i dialog med myndighederne en gennemgang og validering af disse budgetter. Det er vigtigt, at myndighederne er realistiske i deres budgettering således, at prognosesikkerheden er i top både, hvad angår aktiviteter, timer og ikke mindst forbruget. Det fremgår bl.a. af Forsvarsministeriets koncerns fælles mission og vision, at de fælles ressourcer skal udnyttes bedst muligt. Dette indebærer, at også Hjemmeværnets fysiske, personelmæssige og økonomiske ressourcer skal nyttiggøres optimalt. De ovenfor nævnte fokusområder samt støtten til samarbejdspartnere skal tilrettelægges på en måde, så ressourcerne udnyttes effektivt. Den enkelte chef skal vedvarende og løbende evaluere den enkelte aktivitet i forhold til de anvendte ressourcer og løbende optimere. Der skal ligeledes mindst månedligt kunne opgøres status på de anvendte ressourcer både bagud og i forhold til planlægningen således, at der kan gribes rettidigt ind enten lokalt, regionalt eller fra centralt hold. 3.3 Evaluering og vurdering Opfyldelsen af resultatkrav i ÅP og resultater indenfor fokusområderne vil indgå i Hjemmeværnskommandoens samlede evaluering og vurdering af myndighederne. Kriterierne for tildeling af vederlag til myndighedschefer ( 5) samt ny løn -tildelingen til myndighederne vil bl.a. tage afsæt i den kvalitative vurdering af ovenstående områder, ligesom de løbende regnskabsrapporter (BAM-rapporter) vil blive inddraget i processen. 11
Resultatkontrakt 2013-2017
Resultatkontrakt 2013-2017 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen (Gældende for 2014) 17. december 2013 1. INDLEDNING Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation, hvor den operative kapacitet
Læs mereHjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 003
Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version 003 21. november 2014 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne... 3 2. Generelt... 5 2.1 Vision og mission...5 Vision...5 Mission...5 Strategi
Læs mereHjemmeværnets. Årsprogram version 002
Hjemmeværnets Årsprogram 2017 version 002 9. januar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HJEMMEVÆRNSLEDELSENS DIREKTIV...3 2. ÅRSPROGRAMMET...3 2.1. Mission, vision og pejlemærker...4 2.2. Mål- og resultatplan....5
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs merePersonale- og Ledelsespolitik
Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereRESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005
RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005 MISSION Forsvarets Interne Revision bidrager vha. revision og rådgivning til at optimere koncernens overordnede regnskabsaflæggelse og styring. VISION
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereKvalitet i opgaveløsningen
Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereMål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018
Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018 Sagsnummer: 2017/003909 Version: 0.5 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 3 2.1 Strategiske pejlemærker...
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereUDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune
Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereFødevareministeriets personalepolitiske paraply
Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2019
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2019 2018 Indhold Indledning 1 Det strategiske målbillede 2 Strategiske pejlemærker 2 Mål for 2019 4 Opfølgningstabel 7 Påtegning 8 Indledning Denne mål-
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereSlagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere
Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereMål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019
Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereBeredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune
Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage
Læs mereKlinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje
Stillings- og personprofil Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Region Syddanmark Juni 2016 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereKompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chef- og lederstilling på mellemste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400, C300
Læs mereSkolechef. Frederikssund Kommune
Skolechef Frederikssund Kommune 1. Indledning Frederikssund Kommune ønsker at ansætte en ny skolechef. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. august 2016 eller snarest derefter.
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
MÅL- OG RESULTATPLAN FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 2.1. Strategiske pejlemærker... 4 2.1.1 Kundefokus... 5 2.1.2 Omkostningsfokus...
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs mereVurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)
Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2016 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. marts 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereSlagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016
Slagelse Kommune Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 1. Baggrund Slagelse Kommune er inde i en meget spændende og aktiv udvikling af kultur- og fritidsområdet,
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereRevideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik
Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,
Læs mereJob- og personprofil. Uddannelseschef til Campus
Job- og personprofil Uddannelseschef til Campus Food College Aalborg Style & Wellness College Aalborg Dental College Aalborg Skolehjem December 2013 Udarbejdet af HR-afdelingen, Tech College Aalborg, i
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereLønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura
Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...
Læs mereFremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme
Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereMål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019
Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019 Version 1.0 20.12.2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2019 5 Opfølgning 7 Påtegning 8 Indledning
Læs mereStrategi for Energitilsynet 2013 og 2014
Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereBruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social
Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri og Social Udgiver: Region Midtjylland, 2012 Bearbejdet af: Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet E-mail:
Læs mere2 vicedirektører til Udlændingestyrelsen
København maj 2016 Jobprofil 2 vicedirektører til Udlændingestyrelsen 1. Indledning Denne jobprofil er udarbejdet af Genitor ApS på baggrund af samtaler med ledere i Udlændingestyrelsen og Ministeriet
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter 2013
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereVISION OG KERNEVÆRDI
VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der
Læs mereResultatlønskontrakt mellem
Resultatlønskontrakt mellem Tage Andersen Navn og cpr-nummer og Bestyrelsesformand Søren Sørensen p.b.v Nærmeste leder (navn og initialer) Resultatlønskontrakten gælder for skoleåret 2012/2013 og skal
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereHovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Læs mereResultatkontrakt 2013
Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereREGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Læs mere