Guide-nettet.dk. Alle rettigheder tilhører Guide-nettet.dk. Det er ikke lovligt at publicere indholdet andre steder på nettet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide-nettet.dk. Alle rettigheder tilhører Guide-nettet.dk. Det er ikke lovligt at publicere indholdet andre steder på nettet."

Transkript

1 Indhold: Kapitel 1. Begreber og analysemodeller (side 1-3) Kapitel 2. Hvem er danskerne? (side 3-7) Kapitel 3. Velfærd og fordeling (side 7-12) Kapitel 4. Menneskerettigheder og retssystemet (side 12-14) Kapitel 5. Demokratiske politiske beslutningsprocesser i DK (side 15-16) Kapitel 6. Ideologier og partier (side 16-21) Kapitel 1, side Begreber, og analysemodeller en værktøjskasse til samfundsfag Kvalitative undersøgelser: man undersøger hvad ét enkelt individ mener og går i dybden. Ulempen er at man ikke kan lave statistikker eller hypoteser, da man kun får et indblik af nogle enkelte menneskers holdninger. Kvalitative informationer: får man gennem forskellige teksttyper, som handler om samfundsmæssige forhold. Informationerne fås både gennem tekster og massemedierne. Man kan spørge til teksten: afsender?, type tekst?, handling og fremstilling? Og hvilke konklusioner kan drages ud fra teksten? Kvantitative undersøgelser: mængde (ikke så dybdegående som kvalitativ) spørgeundersøgelse, hvor f.eks. stiller en masse folk ét spørgsmål og laver statistikker ud fra det. Ulempen ved dette er at man ikke kommer i dybden med det enkelte individ. Kvantitative informationer: består typisk af figurer eller tabeller, altså statistisk materiale, der enten beskriver udviklingstendenser eller bare meningsmålinger. Man kan spørge til det statiske materiale: hvem har lavet tabellen?, type tabel? (optælling af fakta, stikprøveundersøgelse, holdningsundersøgelse), overskriften på tabellen?, tabellens konstruktion? (skal tallene læses lodret eller vandret og er der tale om absolutte tal eller procenttal) og hvilke konklusioner kan drages fra tabellen? Man kan konstatere at der er en sammenhæng mellem folks holdninger og alder, køn, uddannelse, miljø og baggrund. Det spændende ligger i at gå ned i disse hypoteser og spørge hvorfor? Medier er med til at påvirke folk. I enhver (politisk) kommunikation er der tale om: En afsender, der (afsender politiske budskaber, er typisk et politisk parti eller en politikker - støtte af parti). Gennem et medie (steder hvor der bringes politiske tekster- TV, radio, aviser og internettet). Kommer frem med et budskab, (som er de politiske holdninger afsenderen kommer frem med). I en eller anden form, (den måde som de politiske tekster kommunikeres, fx.: artikler, taler, debatindlæg, billeder og tegneserier). Til en modtager, (læsere, seere, lyttere). Der kommer med en feedback. ( afsenderen får selvfølgelig En feedback på deres budskaber. Dette finder de ud af, ved hjælp af opinionsundersøgelser. Hvis vælgerne ikke synes om budskaberne et parti kommer med, mister partiet stemmer, og burde genoverveje deres udsendte budskaber, for at vinde stemmer igen).

2 Man kan stille følgende spørgsmål til en politisk tekst for at få budskaberne frem: 1. Hvilket politisk emne tager teksten op? 2. Hvordan forholder teksten sig til frihed, ulighed og lighed? - Statens rolle? 3. Skal tingene være individuelle eller kollektive? nationalstat / globalisering? 4. Hvilke andre politiske emner tager teksten op? Emner der ofte tages op: Velfærdsstaten Indvandrere/ flygtninge Arbejdsløshed Økonomiske problemer Miljø Vold/ kriminalitet Skatter Sociale problemer Alle politiske tekster hører til en ideologi. Denne kan man finde ud fra et analyseskema: Lighed er vigtig. Statens skal have en rolle i samfundet. Det kollektive er vigtigt. Frihed for den enkelte er vigtigt. Statens rolle skal gerne være lille. Det individuelle er vigtigt. Danmark skal sikre (bibeholde) sin suverænitet og den danske kultur. Danmark er en del af den globale verden og skal være åben for det multikulturelle. Der må ikke skæres ned på velfærdsydelserne. Der skal ske ændringer i velfærdsydelserne. Jo mere dette understreges, jo mere socialistisk er holdningen i teksten. Jo mere dette understreges, jo mere liberalistisk er holdningen i teksten. Jo mere dette understreges, jo mere national er holdningen i teksten. Jo mere dette understreges, jo mere international er holdningen i teksten. Jo mere dette understreges, jo mere positivt er holdningen til det nuværende velfærdssamfund i teksten. Jo mere dette understreges, jo mere kritisk er holdningen til det nuværende velfærdssamfund i teksten. Man skelner mellem tre hovedtyper af argumentationsteknikker: Autoritetsargumenter: man underbygger sin påstand ved at henvise til personer eller institutioner, som man mener, har en autoritet hos modtageren af budskabet. folk der har forstand på emnet udtaler sig, fx: eksperter. Generaliserings- eller mængdeargumenter: her ligger det overbevisende i, at man kan henvise til at mange deler ens synspunkter. Dette kan ske ved hjælp af direkte procenttal fra undersøgelser der markant viser at størstedelen hører til denne holdning, eller ved at bruge vendingen: vi kan se/ alle og enhver kan se at de fleste/ flertallet går ind for... Lykke- og trusselsargumenter: en måde at argumentere for, hvordan det vil gå i fremtiden. Hvis der bliver brugt lykkeargumenter er det for at overbevise folk om at budskabet i teksten er det rigtige. Hvis der derimod bliver brugt trusselsargumenter er det for at overbevise om at hvis ens eget budskab ikke kommer frem vil der ske noget dumt, eller hvis man bibeholder tingene som de er nu vil der ske noget dumt.

3 Samfundsfaglige problemstillinger er emner/ overskrifter/ overordnet emne, man arbejder med, altså hvor man undersøger hvad der er karakteristisk for denne. Man prøver at belyse alle aspekter af dette, men det er umuligt at belyse ALLE, så derfor udvælger man nogle få, og går grundigt i dybden. Man skal altså være meget præcis med ens emne, for at lave en problemstilling. Derefter skal man finde en materialeliste: hvilke bøger, spørgeskemaundersøgelser, informationer osv. Har man brug for, for at bekræfte hypotesen? Derefter udarbejdes en problemformulering, altså en præcis angivelse for hvordan man vil svare på problemstillingen. I samfundsfag arbejder man med tre problemformuleringsniveauer: 1. Et redegørelsesniveau: nøgleord= HVAD? Præsenterer hovedpointerne, sammenhængen og konklusionerne i materialet. Samtidigt skal man være loyal overfor materialet, ikke noget med ens egen mening! 2. Et undersøgelsesniveau: nøgleord= HVORFOR? Her skal man undersøge og finde ud af hvorfor tingene er som de er, samtidigt med at man sammenligner forskellige aspekter. 3. Et diskussionsniveau: nøgleord= HVORDAN? Her er det man kommer frem til forskellige løsninger til ens problemstilling. Dvs., da der ofte er flere løsninger, en diskussion mellem de forskellige løsningsmuligheder. Man kan bl.a. bruge sin egen holdning, men man skal huske at begrunde med baggrundsviden og viden fra undervisningen. Kapitel 2 side Hvem er danskerne? Alle danskere forholder sig skeptisk (mistænksomhed) til fremmede/ nytilkomne, som måske er anderledes og ukendte sammenlignet med os selv. Vi har vores territorium, og bryder os ikke om indtrængende vi skal dele med, men vores opdragelse og normer gør at vi opfører os høfligt, og giver plads til fx ekstra folk på et tog. Dem som var der inden de nytilkomne kom, er en del af en gruppe, kaldet gruppeegoisme. De nye skal først til at tilkomme sig de samme rettigheder som folk i gruppen, altså blive en del af gruppen. Dette skal der kæmpes for. Vi har det bedst og trygt når vi er sammen med dem vi kender. Inde i gruppe(r/n) er der trygt. Ude for gruppe(n/r) er der spændende og evt. farligt. Danskerne mener at den måde vi lever på, vores kultur, er den rigtige, fordi vi er vokset op med Danmark i centrum. Vi er tilbøjelige til etnocentrisme (omverdensblindhed udtryk for et grundlæggende behov for tryghed). Danskerne er kun sammen med folk der er, som os selv. Vi kan ikke holde ud at sidde om et bord og være rygende uenige med folkene omkring os, derfor søger vi sammen med andre der ligner os selv. Vi har anderledes værdier, normer, traditioner og fællesskab end de har i andre kulturer. Men etnocentrismen er universel, og gælder altså for alle mennesker i verden i et vidst omfang. Etnocentrismen kan være positiv fordi den er et middel til at styrke fællesskabsfølelsen og gruppesolidariteten. I værste tilfælde kan etnocentrismen slå over i fordomme formet i fjendebilleder af de fremmede, som en trussel. Fordomme fører let til diskrimination (forskelsbehandling). I de sidste 40 år er der sket ændringer i de vestlige samfunds familiemønstre, og slægtens betydning er i mange miljøer aftagende. Der indgås færre ægteskaber, flere bliver skilt, flere bor sammen papirløst og tendensen til serielle monogami (hver person danner par/ægteskab med flere efter hinanden) er voksende. Danske værdier/ danskhed: det gode, det sande, det ægte. Vi forbinder ofte os selv med noget helt særligt. Man lægger her afstand til det ikke-danske (som ofte er noget negativt). Vi har forskellige kendetegn, som forbinder os med DK. Ting som DK står for. Mere generelt er forestillingen om danske værdier: tolerance, konsensus (enighed blandt en gruppe af folk), lighed, frihed og demokrati. Vi tror de værdier vi har i Danmark er specielt danske, men i virkeligheden er danske værdier almene værdier, som de fleste andre europæiske lande også har, som normer og værdier. Indvandrere/ immigranter: er tilflyttere til et land, hvor de har planlagt at bosætte sig varigt. Denne tilflytning til et andet land er ofte begrundet med ufred i moderlandet, eller uligheder i vilkårene i landet.

4 Flygtninge: er mennesker der pga. velbegrundet frygt for forfølgelse pga. race, Religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt politisk gruppe osv. Befinder sig udenfor det land de har statsborgerret. Indvandrere, flygtninge & immigranter til DK: Hollændere Kbh (Amager) i 1500-tallet. Tyskere fra Nordtyskland i 1600-og i tallet. Ufaglærte arbejdere fra Polen, Sverige & Tyskland i slutningen af 1800-tallet. Mange flygtninge fra ufredsområder i 1900-tallet frem: mange polakker, ungarere, libanesere, iranere, irakere, somaliere og tamiler fra Sri Lanka. Krigen i den tidligere Jugoslavien har til sendt tusindvis af indvandrere til bl.a. DK : gæstearbejdere (mangel på ufaglærte arbejdere) fra Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien & Marokko. I januar 2004 var der i alt 442,036 (svarende til 8,2 % af befolkningen) indvandrere og efterkommere i DK. I 1980 var der tilsvarende 3,0 %, så det er kraftigt steget i løbet af 24 år. 40 % af udlændingene i DK har dansk statsborgerskab. 71 % af indvandrer og efterkommere kommer fra ikke-vestlige lande. Integration: er et lidt usikkert begreb, men betyder oftest at de fremmede skal være som os. Samfundsvidenskabeligt tages der udgangspunkt i at ethvert samfund har EN dominerende kultur, og flere adskilte mindretalskulturer eller minoriteter. Integration betyder så den/ de sociale processer der forbinder enkeltpersoner og grupper med hinanden i en større enhed. Det betyder altså at mindretallet og flertallet skal lade sig integrere. DK skal give lov til at indvandrere kan have egen kultur, religion, sprog osv., men de skal også tilpasse sig dansk, kultur, religion, frihedsrettigheder, love, værdier og normer. Kulturel integration er ligeledes en svær balance mellem respekt, ligeværdighed, dialog og tilpasning- fra alle sider! Assimilation: mister man denne balance vil der i Regeringens politik være tegn på assimilation. Betyder optagelse eller ligegørelse, minoritetens totale tilpasning til majoriteten. Segregation: (apartheid) forsøger at løse konflikten mellem majoriteten og minoriteten, ved totalt adskillelse, så at den dominerende kultur (kan være forbeholdt et mindretal) kan opretholde sin position på bekostning af samfundets øvrige grupper. Her er der ikke tale om demokrati. Multikulturelt samfund: over % af den samlede befolkning i DK uden dansk baggrund. ( Dette (15 %) vil vi få DK i år 2050, hvis alt fortsætter, som planlagt). Etnocentrismen gælder for begge parter. Normer og livsstil stiller direkte spørgsmålstegn ved om den måde vi lever på er den rigtige. De etniske minoriteters koncentrerede bosætning omkring de store byer, gør at ghetto-dannelser er en realitet. Dette kan gøre det vanskeligt at integrere, og skaber hos flertallet en frygt for en nedbrydning af de centrale værdier og kulturelle normer, som DK bygger på. Minoriteterne oplever ofte diskrimination når de vil ud på arbejdsmarkedet. Dette skaber store forskelle mht. uddannelse (+ stort frafald fra uddannelsen) og arbejdsløshed vanskeligheder for en reel integration. Men mange danskere har også en stor modstand for at tage imod folk fra andre lande pga. fordomme. Politisk har dette givet anledning til en række stramninger med bl.a. stramninger på familiesammenføringsområdet. For at konflikter skal undgås kan det konkluderes at den danske majoritetsbefolkning og de etniske minoriteter skal lære at leve sammen i fred og med respekt for hinanden, og hinandens værdier, normer og kultur.

5 Levevilkår: i DK har vi stort som småt fælles levevilkår. Vi har lige adgang til uddannelse, sygdomsbehandling, kulturtilbud osv. Vi har velstand og velfærd både gode materielle vilkår samt social trivsel. Levevilkår omfatter: indkomst, formue, sundhed, uddannelse, arbejde og sociale relationer. DK er det land der har størst økonomisk lighed i befolkningen. Det er udligningsordningen via skatten der skal have tak, for den er med til at sikre en høj levestandard hos ALLE. Der er dog sociale forskelle i DK, levevilkårene er ikke ens fordelt. Hvis man sammenligner Kbh og Sønderjylland, har v er i Sønderjylland f.eks. flere grise og mindre single piger end de i procentvis har i hovedstaden. Dette er bare banale eksempler, men disse forskelle har ofte noget at gøre med forskellige måder at leve livet på de forskellige steder og samtidigt også holdningen til alting. Sociale forskelle: vores job er i samfundet vores identitet. Jobbet, dets indhold, uddannelsen inden, ansvaret er med i vurderingen mht. lønninger. Det er ikke godt for voksne mennesker at være arbejdsløse i længere eller i kort tid kan give psykiske problemer, fordi det er brud på hvem vi er. Samfundet ses som et hierarki af socialt ulige stillede grupper. Grupperne inddeles efter materiel ejendom eller uddannelse. Alt arbejde er lige vigtigt for samfundet, også selvom det er i bunden af hierarkiet. Del af befolkningen som har ejendomsret: borgerskabet, kapitalisterne. Del af befolkningen der har egen virksomhed og selv deltager i arbejdets udførelse: småborgerskabet. (nyere gruppe) Del af befolkningen der spænder fra offentlige ansatte til ledende funktionærer. Del af befolkningen der har rådighed over deres egen arbejdskraft: arbejderklassen. ( I den marxistiske opfattelse har hovedklasserne kapitalistklassen og arbejderklassen - antagonistiske (modsatrettede) interesser klassekamp. Mellemlaget vil være tvunget til at vælge side. Funktionalistisk samfundsteori: Funktionalisme/ struktur funktionalisme er en sociologiske teoriretning. samfundet = organisme med strukturer (institutioner). Funktioner der opretholder den sociale orden og samfundet. Roller, normer, socialisering er knyttet til denne retning. Social arv: defineres som et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Det er også sammenhænge mellem forældrebaggrund og beskæftigelse og børnenes uddannelse, job og karriere. Ofte hører kundskabskapital (evner og kunnen) sammen med de miljøer/sociale klasser man kommer fra. ( man bliver i den sociale klasse, man er født i oftest, men social arv kan brydes!). Man kan bl.a. nævne at studentereksamen ofte går i arv, og velstillede børn klarer sig ofte godt også selvom de ikke har høj intelligens. Hvis kundskab bliver et kriterium for DK i fremtiden udvikler vi en ny form for klassestruktur, med en overklasse af kundskabseliten og en underklasse af de lavt uddannede (underklassen). Belastningerne på børnene er størst i hjem hvor: forældrene ikke har en uddannelse, dårlig økonomi, arbejdsløshed, psykisk/ fysisk sygdom. Der er ikke altid tale om noget medfødt. Man arver egenskaber fra miljøet. Livsformer: livsformer er et begreb indenfor kulturanalyse, der knytter levestilen sammen med begrænsninger og muligheder, som de ydre levevilkår skaber. En livsformanalyse er med til at indfange kulturelle forskelle, hos folk med helt forskellige kulturer. Menneskers adfærd viser deres livsform, og det er igennem den de forstår: arbejde, familie, frihed og lighed. Fænomenet kulturel blindhed/ etnocentrisme mennesker med hver sin livsform ikke erkender de dybe kulturelle forskelle, men i stedet prøver at tolke begreber i egen livsformspræget betydning. De tre livsformer i DK (i hovedgrupper):

6 Selvstændige: (fiskere, landmænd, håndværksmestre, butiks- og virksomhedsejere) arbejde og fritid går ud i ét. Den selvstændige disponerer, planlægger og udfører selv arbejdet i den selvejende virksomhed, og med ofte hjælp fra familien. Man er sin egen herre. Arbejdstiden er ofte lang, og bolig + arbejdsplads er det samme sted. Man er stolt af sin frihed og sit livsværk. Virksomheden er både et mål og et middel. Karrierebundne: (medarbejdere i det offentlige/ private der lægger vægt på at jobbet skal indeholde; engagement, dispositionsfrihed, udfordringer og karrieremuligheder). Man sætter krav til jobbet, og indretter sin fritid efter det, - man kobler ikke bare af i fritiden. Udover dette har man stimulerende fritidsinteresser for at holde sig i form. Familien bakker op om jobbet. Baglandet er i orden. Lønmodtagere: (arbejdere og funktionærer) der er en skarp adskillelse mellem arbejde og fritid. Arbejdet er midlet fritiden er målet. Man er ikke ligeglad med arbejdet, man tager det bare ikke med hjem. For ekstra arbejdstimer skal man have overarbejdsbetaling. Denne livsform er meget almindelig i de store byer. Fritiden bliver enten brugt sammen med familien, som et service-organ eller som et socialt netværk med fælles interesser i familien. Borgerlig livsform: tæt på både den selvstændige og den karrierebundne livsform. Man er både ejer og leder, og man lægger vægt på de klassiske værdier: flid, værdighed og familiesammenhold. Man har dyre vaner og livsstil. Sammen er disse livsformer, eksistensgrundlag for hinanden også selvom de strider mod hinandens grundlag. Alle livsformer er lige rigtige, men de har ikke samme indflydelse fx har den karrierebundne særligt stor politisk indflydelse. Forskellige ting bliver prioriteret højt. Livsstil: høj social status viser en dyr livsstil. Drejer sig først og fremmest om vaner, både forbrugsmæssigt og kulturelt. Livsstil er knyttet til forbrug forbrugsmønstre. I dag er det en opfattelse blandt især unge, at man vælger sin livsstil og at den ikke har noget at gøre med samfundsmæssig status. På den måde markerer man sin identitet og sit ønske om at tilhøre en bestemt gruppe. Den viser hvem vi er, og hvordan vi gerne vil opfattes af andre. Familien og den moderne familie: en kernefamilie er defineret, som en far, mor og børn. En familie kan ses på 2 måder: Statistisk og juridisk er en familie en gruppe mennesker, der er juridisk sammenknyttet (ægteskab/ forældre- børn), og som bor på samme adresse. Sociologisk er en familie en gruppe der er sammenknyttet af slægtskab, hvor de voksne er ansvarlige for børnene. Denne familieform kan variere fra storfamilier til papirløst samlevere. Funktionalistisk perspektiv er familien grundregel for stabiliteten i samfundet, fordi familien varetager vigtige funktioner, som opdragelse. Industrialiseringen medførte en højere levestandard, en højere levetid samt en lavere spædbørnsdødelighed (pga. de nyopdagede medicinske metoder). Kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet dvs. omsorgen som førhen havde været i familien, blev rykket over til daginstitutionerne. Man fik længere og større uddannelser. I den senmoderne familie var det nu pludselig kun forbrug og intimitet i hjemmet. Dvs. at forbruget steg, da forbrugerne pludselig krævede mere luksus. Tingene har ændret sig meget på de årtier. Par lever sammen og danner en familie længe inden de bliver gift, og der kommer serielle monogami. Kernefamilien bliver til en handlende familie; hvis du får det, skal du gøre noget andet Det enkelte individ: det er gennem forholdet til andre at ens identitet opstår (sammen med pensionister er jeg ung..). identitet er meget mangfoldig, og vi har forskellige identiteter der folder sig ud i løbet af livet. Dette

7 betyder også at der er nogle identiteter vi aldrig får hevet frem, da de mennesker og de livserfaringer vi får ikke fremhæver dem. Vi er præget og skabt af det samfund vi lever i, og selv skabere af det. Vi tilhører hver især: køn, klasse, og et socialt lag. Hjemmet, arbejdspladsen og det offentlige rum er tre områder med hver deres krav til identiteten. Man kan være mange ting på én gang, altså mange personligheder; f.eks. båder mor, og chef. Man har fremherskende værdier. Den frigjorde, unikke individualitet er et mål at opnå for alle. Det er et senmoderne netværkssamfund; dvs. at man skal kunne leve op til krav fra andre, og disse skaber usikkerhed som gør os frigørende (man kan være hvem som helst) og fremmedgørende (man ved ikke hvem man er). Nogle knytter identitet til fortid, andre fremtid. Nogle søger frihed andre tryghed. Det er meget udbredt i det senmoderne samfund at længes efter det der var nemt og var engang. Identitet (forstået på 3 måder): = en række egenskaber/ færdigheder der definerer personen som en anden end de andre. Man har et ansigt, et navn og en biografi. =man er gennem hele sit liv sig selv, altså den sammen gennem hele sit liv. Man kan fortælle om sin udvikling, sin fortid og fremtid (selvidentitet). =man tilhører en/flere kategorier, sociale lag, fællesskaber og grupper, som man i større/ mindre grad selv identificerer sig med og optræder i. Man har= livsform, status, livsstil og en social identitet. Man mener at det lille barn imiterer andres adfærd (rollemodeller), men barnet tager ikke en almen-rolle på sig, men i stedet en generalisering af alle roller sammenlagt. Dette kalder professor Mead: den generaliserende anden. Ofte indeholder den generalisering, med tiden, et samspil mellem sociale påvirkninger og den enkeltes egne spontane tilskyndelser, ideer og tanker. Vi er ifølge ham sociale væsener. Kulturel frisættelse (nattelivskulturen): Unge i det senmoderne samfund markere deres overgang til at blive voksne ved bl.a. at begynde at tage rusmidler. Alkohol bliver et identitets værktøj, som benyttes i kammeratskabsgruppen. Man eksperimenterer med roller og identitet, og får tryghed og beskyttelse fra omverdenen fra denne gruppe. Og denne alkoholmarkering starter i yngre og yngre alder for de unge. Der opstår derfor en nattelivskultur. Nogle klarer sig fint igennem dette, mens andre får problemer. Man opdeler det i turister (denne gruppe skal nok klare sig, de er bare på udflugt for sjov i nattekulturen) og vagabonder (alt for meget druk +fest, hvor det går ud over arbejde og uddannelse). De forlader til sidst uddannelse og udskifter kammeratgruppen med én ny.) Det er de mange personlige valg det store ansvar, der udmatter de unge. Alle valgene kommer med konsekvenser for det fremtidige liv. Unge skriver deres egen personlige biografi, mens de lever den - man må tænke fremadsigtet. Risikosamfund: en definition af nutidens samfund. Kravet er at man er selvstændig, skal vælge og tilrette sit liv, mens de sociale vilkår hele tiden ændrer sig. Verdenen er i opbrud, og normer+ fast værdier er ikke så tydelige, som tidligere. Man har flere valgmuligheder i sin livsplanlægning. Muligheder, konsekvenserne og tilbuddene er uoverskuelige. Efter den lange uddannelse vil de unge ud, hvor ordene ikke kan bunde, for at få en fornemmelse af hvad de vil i det senmoderne samfund. Det er risikofyldt verden. Vores velfærdssamfund kan beskrives som en beskyttelse mod risici. Vi skaber også selv risiko. Fx drivhuseffekten, terrorangrebet mod USA d. 11. september de voksende globale problemer er også de enkeltes problemer. Lyst - jeget: en betegnelse især brugt om unge, der er blevet påvirket af forkælelse, materielle goder, ny viden, en moder verden og selv ejer en sund selvtillid. Unge gør, som de lyster og tænker ikke på konsekvenserne, de

8 er forbrugere. De er ikke så pligtopfyldende, som førhen. De har en livsstil der skaber fællesskab og samvær (med venner). Kapitel 3, side Velfærd og fordeling. DK har størst: lighed og levefod. Dette har noget at gøre med hvor stor henholdsvis statens rolle, og hvilke opgaver den løser, er, sammenlignet med markedets andel af dette. Velfærd og markedsstyring: danskere er fortrolige med at priser på forskellige varer går op og ned, efter hvilket udbud og efterspørgsel der er. Sælgeren vil gerne have en høj pris for varen, mens køberen køber mere når varen er billig. Dette opstår fordi det økonomiske liv i DK, ifølge Grundloven, er planlagt med udgangspunkt i privat ejendomsret til de solgte produkter, dette betyder at der er fri prisdannelse fra sælgers side. Denne form for ureguleret økonomisk aktivitet kalder man markedskræfterne/ markedsmekanismen. Markedet sender hele tiden signaler mellem forbruger og producent, som indretter købene efter forventninger til prisudviklingerne. Denne ændring gør at nogle indkomster stiger, mens andre falder, og mens nogle bliver kastet ud i arbejdsløshed. Ifølge teori fremmer markedsmekanismen økonomisk aktivitet, fordi den fri konkurrence gør det aktuelt at mindske omkostningerne for producenten. Lave omkostninger er godt for både virksomhed og ansatte. I lande uden for Europa er der tale om Laissez-faire-økonomi, dvs. et økonomisk system uden statslig indblanding. Her koster det at komme på sygehuset og gå i skole penge. Og dette øger uligheden i landet, og gør det hårdt for de fattige. Markedets egne løsninger er nødvendigvis ikke rigtige/ retfærdige. Velfærdsstat og Velfærdssamfund: For 100 år siden sørgede Socialdemokratiet for at denne laissez-faire-økonomi blev ændret, så der også blev sat fokus på de svage, og derfor voksede protesterne mod de frie markeds-kræfters måde at fordele samfundets goder på. Denne ulighed blev nemlig, i takt med industrialiseringen (i slutningen af 1800-tallet) og urbaniseringen (omdannelse til byområder). Derfor begyndte statsmagten at tage større og større magt og ansvar overfor samfundsøkonomien, og fordeling af produktsresultatet. Dette skete i DK i 1890 erne. I 1930érne var DK præget af stor fattigdom/ økonomisk krise; og staten kæmpede for (udover de basale behov) sygehjælp og lige adgang til gratis skoleuddannelse. I dag er det almindelig opfattelse at velfærd= materielle og immaterielle behov er dækket. (I gamle dage var man ofte også mere ensom end nu). Velfærdsstat: statsmagten (regeringen og folketinget) stiller offentlige ydelser til rådighed, men dækker ikke immaterielle behov, som indbyggerne har. Velfærdssamfund: et samfund, hvor begge behov bliver opfyldt. Både immaterielt og materielt. Ikke alt kan måles i penge. Sætter fokus på: trivsel, tilværelse og livskvalitet. I årene efter 2. verdenskrig udviklede man en simpel dansk velfærdsmodel som sagde: alle borger skal have lige adgang til gratis offentlige ydelser, og indkomstoverførsler (folkepension mm.), men man har også en pligt til at bidrage til finansieringen igennem skattebetaling. ( denne mode, var en universel model, da alle borgere har ens rettigheder/ pligter). Velfærdsmodeller: politikkerne er enige om at fastholde DK unikke og velfungerende velfærdsmodel. For at skelne de tre modeller, kan man se hvor meget vægt de lægger på: markedskræfterne betydning?, civilsamfundets rolle?, statens rolle for fordeling? Der findes tre velfærdsmodeller:

9 Liberal velfærdsmodel: markedskræfterne har stor betydning. Statens opgave er lille, men der findes et socialt sikkerhedsnet for folk der hverken kan få det løst vha. Markedskræfternes hjælp eller vha. Frivilligt socialt arbejde. Indkomstoverførslerne og hjælp til arbejdsløse er beskedne. Koperative/ kontinentaleuropæiske model: familien er samfundets fundament, og ikke støtte for individet, hvis man kom i social nød, men til familien. Der findes forsikringsordninger som bliver betalt af arbejdsgiveren. Det betyder at ydelserne er afhængige af den enkeltes forhold til arbejdsmarkedet. De statslige ydelser går primært til familierne i stedet for individet. Universelle/ skandinaviske velfærdsmodel: der bliver stillet ensartede sociale ydelser til rådighed for borgerne. Alle har ens ret til velfærdsydelserne, og finansiering af dem sker kollektivt i skatter. Velfærdssamfundets økonomiske grundlag: DK har en meget sund økonomi (altså et velfungerende økonomisk og politisk system), og denne økonomiske velfærd er vokset så meget i de sidste 100 år. Den gennemsnitlige indkomst er 5-6 gange højere end i begyndelsen af 1900-tallet. Gennemsnitslevealderen er fordoblet til næsten 80 år, og uddannelsesniveauet er højt. Arbejdsløshed: løn er en billet til forbrugersamfundet. Hvis man har et fast lønnet arbejdet tilhører man A- holdet, der kan klare sig selv. Ca. 80 % af danskerne er erhvervsaktive. Arbejdsløshed opstår, hvis de der ønsker arbejde ikke kan få det. Folk der er arbejdsløse har det ikke godt, så derfor er en lav arbejdsløshedsprocent ønsket for et velfungerende samfund. Den eneste måde man kan få økonomisk vækst, er ved at have en lav arbejdsløshed. BNP skal nemlig øges. I de sidste ti år har den ligget på 2 %, så DK har en god lav arbejdsløshed og en stor produktion. Konkurrence: DK s industri er dygtig til at konkurrere med de udenlandske varer. Konkurrenceevnen påvirkes af følgende faktorer: Omkostninger (løn, skat, rente) Produktiviteten (produktion pr. ansat pr. time.) Markedsføring, ordreekspedition, service m.m. Design, produktudvikling, kvalitet. Varedistribution og markedsforhold i udlandene. Økonomisk/politisk baggrund i DK Valutaudvikling mellem kroner og udenlandske valutaer. Det er også vigtigt at en virksomhed investerer løbende i ny teknologi, forskning, kommunikationssystemer, nye produkter og materialer. Hvis vi ikke er konkurrencedygtige øget arbejdsløshed + nedgang for velfærdssamfundet. Globaliseringen skaber hele tiden nye vilkår, og øget konkurrence så DK skal være med for at holde BNP så højt som den er i dag. Staten skal bidrage til forskningen og høje uddannelser til unge (gode arbejdere, der lever op til kravene fra videnssamfundet - for det er det vi lever i!). Danske lønomkostninger er høje, så derfor bliver virksomheder nødt til at flytte produktionen til Østeuropa og Asien. Derfor må lønstigningerne ikke løbe løbsk. Den offentlige sektor: de største velfærdsforanstaltninger er der politisk enighed om, spørgsmålet er hvor finmasket dette sikkerhedsnet skal være, hvor går grænsen mellem statens og den individuelles ansvar for velfærden? Det er egentlig det politikerne er uenige om. Partierne er uenige om statens udgifter og indtægter, mens også om grænsen for statens og den enkeltes opgave. Konflikttemaerne: Offentlige forbrug (konsum). Omfanget af den offentlige service fra stat, amt og kommuner leverer til borgerne. ( sygehus, skole, børnehave, plejehjem, lægebesøg, universiteter).

10 Indkomstoverførsler til borgere. ( folkepension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, bistand, sygedagpenge, børnetilskud, SU & boligforsikring). Skatter og afgifter. Hvem skal betale for offentlig serviceproduktion/indkomstoverførsler? Siden 1980 har de borgerlige regeringer skubbet på for at få en modernisering af den offentlige sektor. De har ønsket en omprioritering af værdier, som individuel valgfrihed, større markedsgodtgørelse af den offentlige sektor. en stor og voksende stat er en hindring for den enkeltes valgfrihed. Borgerlige ønsker: mindsket stats-rolle, skattelettelser, offentlige besparelser, mere privatisering og brugerbetaling mere plads til privat foretagsomhed+ det frie marked. Alt skal gerne decentraliseres, så den personlige frihed kommer frem ved at øge betydningen af borgernes valg samt større konkurrence i den offentlige sektor og skattelettelser. S mener i stedet at skattelettelser (besparelser) forsømt miljøbeskyttelse, stor arbejdsløshed, øget ulighed. De mener derfor: mere stat mindre marked. Offentlig sektors udgifter i mia. kr. General administration 63,1 Forsvar 22,5 Politi og retsvæsen 13,7 Undervisning 114,7 Sundhedsvæsen 79,7 Social tryghed og velfærd 337,6 Boligforhold 13,2 Kirke, kultur m.m. 23,0 Veje og kollektiv transport 26,2 Erhvervsudvikling o. lign. 18,7 Renter af gæld m.m. 48,4 Andet 6,3 I ALT 767,1 Når staten bevidst via sine finanser prøver at påvirke den økonomiske udvikling i landet, fører de økonomisk politik. Statens økonomi har nemlig meget med arbejdsløshed, betalingsbalance, pris- og lønudvikling m.m.. Folketinget er hovedansvarlig for finanspolitikken, som ses i Finansloven (statens årlige budget). Lavkonjunktur: perioder med stor arbejdsløshed, faldende økonomisk vækst, store offentlige udgifter til overførselsindkomster underskud på betalingsbalancen. Dette er mål, for at lavkonjunktur undgås: Fuld beskæftigelse/ lav arbejdsløshed. Stabil prisudvikling overskud på betalingsbalancen. Økonomisk vækst. (BNP) Overskud på statens finanser. Lave renter. Det er en svær opgave, fordi DK også er afhængig af den internationale økonomi.( ændret dollarkurs, stigende oliepriser, Irakkrigen, høj arbejdsløshed og efterspørgsel på f.eks. tyske varer faldende dansk indtjening). Frem til 1996 havde staten underskud, og måtte derfor optage store lån. Ved at staten havde flere udgifter end indtægter stimuleres efterspørgsel. Dette kaldes en svag ekspansiv finanspolitik. Dette skulle mindske arbejdsløsheden. I 1997 skiftede SR-regeringen til en stram- finanspolitik, med overskud. På den måde

11 begyndte de at betale gælden af. Dette medførte også en bremsende vækst i den offentlige sektor, mindsket efterspørgsel efter importerede varer og øget overskud på betalingsbalancen. Nationalbanken har ansvaret for rente- og pengepolitik= de kan påvirke virksomheders investeringslyst, beskæftigelse og prisudvikling påvirkning af betalingsbalancen. Valutakurspolitikken: (den danske kr. værdi i forhold til andre valutaer) fastlægges af regering og Nationalbanken i samarbejde. Der er enighed om at binde Euroens kurs til kronen. Udover de traditionelle midler, må man til tider bruge strukturpolitik (den indre opbygning af noget, som måske skal ændres) og indførelse af økonomiske incitamenter (fordele der får folk til at gå i en bestemt retning). Aktuelt de sidste år: stør arbejdsløshed & voksende indkomstoverførsler. Midler mod dette: En politik der fastholder konkurrenceevnen. Stram finanspolitik, der sikrer overskud. Strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik og uddannelse)+ indførelse af økonomiske incitamenter. Modernisering af den offentlige sektor. Lige nu har DK: stabil kronekurs, lav inflation og rente, overskud på betalingsbalancen, BNP-vækst, overskud på de offentlige finanser og et højt service niveau. Inflation: en stigning i løn og prisniveau fald i pengenes købekraft; skyldes at efterspørgsel overstiger udbudet. EU: Frihandel: handel med varer foregår frit på tværs af landegrænserne uden statens indblanding. Frihandel er i dag et nøgleord for at forstå det internationale økonomiske liv. Pga. frihandel er landenes økonomiske afhængig af hinanden blevet større. D. 1/ fik DK medlemskab i EU, og har været den vigtigste ramme for dansk udenrigsøkonomi. Handelen omfatter følgende regler: Forbud mod told og andre handelshindringer mellem EU-lande. Fælles toldmur for lande udenfor EU. Frit mulighed for arbejdskraft, tjenesteydelser og pengesager mellem landene. Fælles politik omkring fx. miljø-, landbrugs- og fiskeriområder. En union med euro, som fælles valuta og en fælles centralbank, nemlig Den Europæiske Centralbank. Fælles finansiering af EU s aktiviteter. Der må i EU ikke diskrimineres til fordel for et enkelt lands borgere og virksomheder. Fælles EU-institutioner, som træffer beslutninger på alle landes vegne efter EU-traktatens bestemmelser. ( Ministerråd, Kommission(en udvalgt gruppe der skal undersøge og afgive betænkeligheder), Domstol, Parlament (øverste lovgivende forsamling, hvis medlemmer delvist er valgt af befolkningen).) Med de østeuropæiske landes indtræden har EU nu 25 medlemslande. Globalt set, er DK vokset fra et industrisamfund (råstoffers forarbejdende industri) til et videnssamfund (vidensproduktion, service-erhverv). Produktionen bliver rykket il Amerika, Asien og Australien. Der er en national økonomi, flere regionale økonomier, et internationalt kapitalmarked samt transnationalt økonomi (flere steder), hvor de store verdensomspændende fabrikker har hele verden som arbejdsplads. Resultater af handlinger: Pengebrugende (ekspansiv) finanspolitik forøget efterspørgsel + øget beskæftigelse. Nationalbanken sætter renten på D.Kr. ned investeringer+ flere arbejdspladser. DK nedskriver kronens værdi i forhold til euroen at øge eksport- indtægter+ fordyre import øget beskæftigelse.

12 Dette medfører konsekvenser: øgets statsgæld, stigende inflation, dyr import til skade for betalingsbalancen og tilliden i DK s økonomi daler. Centralisering: alt bliver rykket til byerne. Decentralisering: det modsatte sker. Skat: Velfærdstatens ydelser kan inddeles i to grupper: 1. almene offentlige opgaver (udgifter til forsvar, politi, retsvæsen, administration, vejvæsen.) 2. velfærdsydelser (indkomstoverførsler, uddannelse, uddannelse, sundhedsvæsen). Indkomstoverførsler er den største udgifter blandt velfærdsydelserne, som faktisk talt er penge fra de rige til de fattige, taget i skatten. Men dette sker også mellem genrationer; unge betaler for gamle der også betaler for nogle gamle i deres tid. De vigtigste skatter i DK: (målt 2003, Mia. DKK) Personlig indkomstskat 281,2 Arbejdsmarkedsbidrag 63,0 Andre skatter på indkomst/kapital 19,3 Selskabsskat 39,1 Formue- og ejendomsskat 27,2 Moms o. lign 141,3 Registreringsafgift på biler o. lign. 12,8 Benzinafgift 10,4 Andre vareafgifter 57,5 Øvrige skatter + afgifter 32,1 I ALT 683,9 DK beskatter indkomster progressivt, det betyder at skatten stiger med stigende indkomst. Også lavindkomster kan have høje marginalskatter (stigende skat pga. høj indtjening), hvis de f.eks. har været arbejdsløse og pludselig komme ud i arbejde. Så mister de tilskud til boligsikring. Der kommer nemlig en marginalskat hvis man lige er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Udfordringer for velfærdssamfundet: danskerne går ikke meget op i at udjævne ulighed, og vi er nogle er de lykkeligste mennesker i verden. Grunden til dette er højst sandsynligt at ulighed er en bagatel i vores land, da den ikke findes. Der er ikke den store grund til at lave om på velfærdsamfundet DK, som vi kender det. Problemet ligger i fremtiden. Vi må ændre forskellige markedsmekanismer for at beholde velfærden i DK. Trusler: Ældrebyrden Der er kommet ændringer i befolkningens alderssammensætning. I dag udgør befolkningen 65+ ca. 25 % af befolkningen mellem 20 og 64 år. I 2035 vil denne andel være vokset til 40 %. Pludselig kommer der flere afgifter til ældrepleje osv., og mindre indtægt fra unge, da de ikke udgør en så stor del af den samlede befolkning. Hvis der ikke gribes ind allerede nu, 20 år inden, vil vi komme i velfærdsproblemer i fremtiden. Globalisering Globalisering og international integration er en trussel. Ses fra to vinkler: 1. medfører udvikling i teknologi, erhvervsstruktur, kvalifikationskrav til arbejdsstyrken. Øget offentlige velfærdsydelser til dem der bliver ramt (ikke kan klare konkurrencen). Globalisering skaber stort pres på offentlige ydelser.

13 2. globalisering af kapitalmarkedet svært med skattestigninger. Hvis vi gør det flytter alle produktionen til andre lande, da det er billigere og vi mister arbejdspladser. Vi kommer i skattekonkurrence med de andre lande, da alle gerne vil have firmaernes produktion til at foregå i sit land. DK skal derfor måske satse mere på højtuddannet arbejdskraft, stabilt økonomisk og politisk system der kan tiltrække investeringer. Manglende integration: øget individualisering (selvstændighed liberalisme) og mindre ansvarsfølelse de svage og uintegrerede i DK. I 2004 var der 5,8 % indvandrere, fra ikke vestlige lande, i DK, hvor kun 47 % var i beskæftigelse. I 2050 forventes dette at være steget til 11,4 %, og hvis integrationerne ikke bliver bedre, vil dette give et meget stort pres på de offentlige udgifter. Måske er løsningen at forøge arbejdstiden og udskyde pensionsalderen, for at få råd til denne periode med mange: ældre, arbejdsløse samt øget globalisering og konkurrence. Kapitel 4, side Menneskerettigheder og retssystemet. I DK er det normalt at den siddende regering bliver en smule kritiseret af oppositionen i folketinget. Kritikken bliver formuleret i medierne og i folketingets talerstol. Det kan give anledning til: demonstrationer, Tvdebatter og avispolemik (stridsfyldt meningsudveksling gennem skrift). Debat og uenighed er en del af vores kultur, som vi i Grundloven får bestemt til fundamentale rettigheder. Der findes rettigheder der nødvendige får at demokratiet kan fungere, og rettigheder for økonomi og social sikring ( af privatlivet - ejendomsretten, boligens ukrænkelighed, frihed). Rettighederne er flertallets tolerance, og beskytter samfundets mindretal. Grundloven kan kun ændres i en domstol. Det er blevet et internationalt anliggende med fælles grundregler for hvert lands grundlov. Domstolene har fået øget betydning hvad menneskerrettigheder angår. Grundloven indeholder: Regler om ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, valgret og folketingsvalgsregler. Dette er fundamentet for et demokratisk land. Det private menneskes rettigheder (ejendomsretssikring, boligen ukrænkelighed, frihed for den enkelte) Rettigheder af økonomisk-social karakter. ( fx. Social bistand, gratis undervisning). Grundloven= nationale, danske menneskerettigheder der finder balancepunktet mellem staten, fællesskabet og individet (mindretallet). FN og menneskerettigheder: d.1 menneskerettighedserklæring= d.26/ i Frankrig, som led i borgerskabets oprør mod kongen. Dette inspirerede til frie regler i og tallet, om borgernes rettigheder. Den danske grundlov stammer oprindeligt fra den 5. juni 1849, og beskriver den danske statsforfatning, dronningens beføjelser, den personlige frihed m.m. Siden 1849 er Grundloven blevet ændret flere gange. Sidste gang var i 1953, hvor det blandt andet blev gjort muligt, at en kvinde kunne arve tronen, sådan at Margrethe den 2. kunne blive dronning. Den danske grundlov hedder derfor i dag "Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953". Efter 2. verdenskrig kom der et stort fokus på menneskerettigheder. Statens overgreb på mennesker var en trussel mod demokratiet og kunne føre til krig. FN: organisation, hovedformålet er at sikre fred (ikke skabe den!). d. 10/ kunne FN s generalforsamling vedtage verdenserklæringen om menneskerettigheder.

14 Beslutningsprocessen: (i faser) 1. enighed blandt medlemslandene om menneskerettighederne 2. Udarbejdelse af bindende juridiske aftaler. 3. et internationalt kontrolsystem der sikrer at de bliver overholdt, og gribe ind overfor brud. Erklæringen omtalte: retten til; arbejde, hvile, frihed, social tryghed, rimelig levestandard, undervisningsadgang, ( det skal lige siges at den ikke var en forpligtende international konvention, men en standard som ikke kunne bruges ved domstolene. Alligevel retter landene deres love efter den, da det er et internationalt anliggende.) Trådte først i kraft d. 24/ FN s menneskerettighedskomité fungere delvist, så derfor har FN haft meget svært ved at handle ved overtrædelser. I 1950 oprettede man FN s flygtningehøjkommissær (UNHCR), og i 1951 vedtog man flygtningekonventionen, som først kun gjaldt i EU, men i 1967 blev den vedtaget overalt på jorden. Den forpligtede lande til at give flygtninge retsbeskyttelse (fx asyl). Den europæiske menneskerettigshedskonvention: FN s arbejde gik som sagt langsomt, fordi FN ikke rådede over midler overfor dem som ikke overholdt menneskerettighederne. Derfor lavede man i EU de Europæiske menneskerettigheder i stater der krænkede disse rettigheder kunne indklages for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som blev oprettet i 1959, og dens domme er gyldige for medlemsstaterne. Konventionen fastslog: (rettigheder, som er en del af medlemsstaternes lov). Ret til livet Forbud mod tortur Forbud mod slaveri/ tvangsarbejde Ret til frihed og sikkerhed Ret til retfærdig rettergang Ingen straf uden retsregel Ret til respekt for privatliv og familie Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed Ytringsfrihed Forsamlings- og forenings frihed Ret til at indgå ægteskab Forbud mod diskriminering Som vagthund blev der udnævnt en menneskerettighedskommissær. ( DK blev kritiseret af ham i år 2004, fordi vi havde en udlændingelovgivning som kommissæren mente var i strid med menneskerettighedskonventionen. Man mener at den danske Grundlov skal ændres igen, da den ikke er så detaljeret hvad angår menneskerettighederne. Men i 1992 blev den Europæiske menneskerettighedskonvention gjort til dansk lov, så er egentlig ikke nødvendigt. Man kan sige at det har været en glidende grundlovsændring. Menneskerettigheder og krigsforbrydelser: Nürnbergprocesserne: man opdagede i perioden fra at menneskerettigheder ikke kun var et nationalt emne. De nazistiske, fascistiske (politisk bevægelse der går ind for: statskontrol over erhvervslivet, forbud mod fagforeninger + politiske partier, - bygger på stærk nationalisme), og kommunistiske diktaturers overgreb og mord på etniske(en befolkningsgruppes; kultur, race eller nationalitet) mindretal + politiske modstandere. Under 2. verdenskrig d.2/ nedsatte USA, GB, og Frankrig en kommission til at forberede

15 en retssag mod de ledende nazister i DE. Retssagerne - de såkaldte Nürbergprocceser - blev indledt i efteråret 1945 mod 21 af Hitlers nærmeste medarbejdere. Alle har nogle rettigheder, som ingen magt (her Tyskland) må krænke. I 1946 fandt Nürnbergdomstolen de fleste skyldige i krigsforbrydelser mod menneskeheden. De fleste anklagede hævdede at de havde handlet på vegne af den tyske statsmagt, og derfor ikke kunne stilles ansvarligt som individer. Dette blev afvist, da forbrydelser mod international lov bliver begået af mennesker, og disse skal straffes for at beholde principperne. Domstolen slog derved fat at enkeltpersoner kan retsforfølges, hvis de krænker de mest naturlige, alment gyldige principper om respekt for liv og frihed. Internationale domstole: FN-systemet ville skabe større klarhed om retsregler under krig, og de fik 4 internationale aftale ud af det på en konference i Genève i aftalerne er stadig gældende og indebærer: Krigsførende landes pligter, krigsofrenes grundlæggende rettigheder (aftaler om krigsfangers og civilbefolkningens rettigheder). Først og fremmest er den skabt til et humanitært formål, og skal hindre mishandling af krigsfanger og overgreb på civilbefolkningen i krigssituationer. Stort set alle lande har accepteret Genèveaftalerne (fra 1949). Man skal under krig, som den krigsførende, lære at skelne mellem civile personer + ejendom og aktivt deltagende personer der er med i kamphandlinger. Angreb på civilbefolkningen er i strid med aftalerne. Lande der ikke overholder Genévekonventionerne kan retsforfølges. FN s sikkerhedsråd oprettede i 1993 derfor en international krigsforbryderdomstol i Haag, men det er sjældent den bliver brugt, for dens kompetencer er bl.a. begrænsede for krigene i ex-jugoslavien. Den er nemlig afhængig af, at de enkelte lande afgiver en erklæring, om at de er indforstået med at andre lande der også har afgivet en erklæring kan rejse sag mod dem ved domstolen. 1/3 af FN s medlemslande har afgivet en erklæring. Derfor ville FN- systemet lave en permanent international domstol der løbende kan tage sig af alle sager. Derfor fik FN en aftale om International Criminal Court (ICC) i 1998, men dens regelsæt trådte først i kraft i 2002, efter at alle havde underskrevet aftalerne. ICC s er dog ofte i strid med USA da har svært ved at acceptere reglerne, da de mener USA selv skal dømme amerikanske soldater (i Irak) hvis der er noget. Haag domstolens opgaver: Skulle dømme stater der f.eks. overtrådte internationale aftaler, som Genévekonventionerne. Retssystemet: der skal sikres en adskillelse af den lovgivende(kongen/folketinget), udøvende(politi, anklagemyndigheden) og dømmende magt (domstolene), så der ikke går politik i juraen. Retsplejeloven: regler for domstolene organisering og politiets og anklagemyndighedens arbejde. DK har 3 retsinstanser; byret, landsret og højesteret. Det betyder at afgørelser i byret kan appelleres til landsret osv. nogle gange kan man i særlige tilfælde appellere to gange- sjældent for man skal bruge en særlig godkendelse. Man skelner mellem straffesager/ civilesager: I straffesager medvirker 2-3 domsmænd (mænd uden juridisk uddannelse). Ved alvorlige sager bruges nævninger. Jo højere oppe i retssystemet man kommer, des flere juridiske dommere er der til stede ved sagsbehandlingen. I højesteret medvirker ingen domsmænd. Domstolene har i de seneste år fået voksende politisk betydning. Højesterets tidligere præsident har bl.a. kritiseret rockerloven som folketinget vedtog. Han mente den stred mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samme år kritiserede Pia Kjærsgaard højesteret for at være politisk. I et magtperspektiv sker der i disse år en magtforskydning fra det politiske system(partiet, folketing, regering) til domstolene, bl.a. fordi de internationale domstole har fået stigende betydning. Det kan være dumt fordi dommerne ikke er folkevalgt, men en elite af højtuddannede mennesker. Retsbeskyttelsen tager udgangspunkt i 3 ting:

16 1. Menneskerettighederne er fastsat i juridisk bindende internationale aftaler. 2. oprettede kontrolorganer, så staterne holder indgåede aftaler. 3. Mulighed for at det enkelte individ kan klage til internationale organer over behandlingen i det nationale retssystem. Kapitel 5, side Demokratiske politiske beslutningsprocesser i DK. Grundlovsspilleregler for løsningen af samfunds konflikter: 1. Det økonomiske liv organiseres med udgangspunkt i privat ejendomsret til produktionsmidler, næringsfrihed og markedsøkonomi med fri prisdannelse. 2. Friheden for individet sikres med nogle grundlovsfastsatte borgerrettigheder (ytringsfrihed, organisationsfrihed). 3. Folketinget er sammensat med frie valg fra alle voksne borgere repræsentativt demokrati. 4. Den statslige magt delt i 3( skal gerne ikke have noget med hinanden at gøre)= lovgivende(folketinget), udøvende (Regeringen) & dømmende(domstolene). 5. folketinget har mere magt end den siddende Regering. Det parlamentariske princip siger nemlig at Regeringen skal træde tilbage eller udskrive nyvalg til Folketinget, hvis flertallet i Folketinget er utilfredse med Regeringen. Det politiske system: Regering, Folketinget, Statsadministration, de politiske partier, interesseorganisationer, massemedier & vælgere. De politiske partier: partierne er dem der forvalter det repræsentative demokrati. De udformer speciallove, uddannelseslove m.m. Vælgernes indflydelse ligger i at vælge kandidater, som partierne i folketinget stiller op. DK har indirekte/ repræsentativt demokrati- ikke direkte. Partierne er faktisk helt private foreninger, der prøver at få vælgere til at synes med deres måde at løse samfundets konflikter/ at vedligeholde DK. Disse måder er formuleret i partiernes arbejds- og principprogrammer. Det er partierne der formulerer fremtidens visioner og udvikling. Regeringen: ved folketingsvalgene kæmper partier om at få flest muligt mandater, så de får større indflydelse og evt. kan komme til at sidde som en del af regeringen. Derfor er det ofte uklart hvem der kommer til at sidde i regering. Regeringen skal nemlig have parlamentarisk rygdækning fra flere partier, så de får flertal i folketinget og ikke har mulighed for at oppositionen vedtager et mistillidsvotum kort efter regeringens indtræden. Efter valget finder partierne sammen i regeringssamarbejde med støttepartier (ligner regeringens politik, og støtter dem hvis der er kritik fra oppositionen). Det normale i DK er mindretalsregeringer, der skal samarbejde med andre for at få flertal i folketinget. (mindst 90 mandater tilsammen). Regeringen + ministrene er de vigtigste i lovgivningsarbejde og statsadministrationen. Finansministeriet embedsmænd er meget vigtige, da politikerne skal have eksperters råd om økonomiske forhold. Men ellers klarer politikkerne det selv. Oppositionen= partier, som er modstandere af regeringens målsætninger. Den er ofte et alternativ til den siddende regering overfor vælgerne. Oppositionen er oftest aktiv når det kommer til ideologiske mærkesager. Folketinget er ofte præget af konflikt og samarbejde. Folketinget: Folketinget består af 179 medlemmer, heraf to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. De danske medlemmer vælges fra de i alt 14 amtskredse (en for hver af landets 13 amter samt en for Bornholms Regionskommune) og hovedstadsområdets 3 storkredse

17 dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner for en periode på maksimalt fire år. folketinget kan kontrollere at regeringens arbejde og nye love er i overensstemmelse med den overordnede lov, folketinget har valgt. Under debatter kan enkelte ministre i regeringen og også hele partier kritiseres. Dette sker ofte i begyndelsen på et nyt folketingsår (d. 1. oktober), finanslovens vedtagelse og folketingsårets afsluttelse. Finansloven: statens budget, både for indtægter og udgifter. For at få en arbejdsdeling i folketinget vælger man en gruppeformand, en bestyrelse og en gruppeordfører i hver gruppe. Lovgivningsprocessen: inddeles i 3 faser: 1. en initiativ- og forberedelsesfase, der giver et lovforslag. 2. Folketingets behandling og beslutning af lovforslaget. 3. en gennemførsels- og administrations fase, hvor den endelige lovgivning føres ud i livet. Hoved idéerne kommer fra regeringen som kan bruge centraladministrationens embedsmænd, som led i 1 fase. Alle medlemmer i folketinget må give et lovforslag. Lovforslaget skal det igennem folketingets plenum med 3 behandlinger af forslaget: en detaljeret gennemgang af forslaget sker i særlige folketingsudvalg, hvor partierne er repræsenteret efter antal medlemmer. Folketinget har nedsat nogle udvalg (uddannelsesudvalget, finansudvalget, retsudvalget osv.) inden for de vigtigste områder, og på den måde bliver udvalgsmedlemmerne eksperter på deres områder. Interesseorganisationer kan nemt påvirke lovgivningen, og især de store organisationer på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet (dansk industri, LO, brancheorganisationer, Danmarks lærerforening osv.) da disse organisationer er eksperter på deres områder bliver de brugt meget i politik. Et nyt lovforslag kommer faktisk ofte fra en interesseorganisation, der peger på problemerne. Disse organisationer kan også hjælpe med at forsvare politiske nedskæringer overfor offentligheden. Når en lov er vedtaget er det ministeren inden fra det pågældende sagsområde, der skal sørge for at den føres ud i livet. De fleste vedtaget love er kun en ramme, så derfor skal embedsmænd og ministrere udforme/ formulere loven, og i denne fase kan interesseorganisationer påvirke processen, især gennem medierne. Medierne: spiller vigtig rolle for demokratiet, og har stor betydning for den politiske dagsorden. Partierne kæmper om de mange marginal-vælgere (vælgere der ikke er knyttet til et bestemt parti). Medierne tager også selv politiske emner op, så de viser politikkerne, hvor stor interessen er på dette område, og hvad folk mener. Nogle mener at medierne er den fjerde statsmagt, der overvejer magtudførelsen på borgernes vegne. Kritiske emner er dog mest for tv-mediet, da det er dem der er spændende. Dette medie er skadevolden for demokratiet, fordi det er overfladisk og puster det op, samtidigt giver det i udsendelserne ikke rede for, igennem eksperter, hvordan det hele i virkeligheden står til. Udover dette kan man ofte se at lederen bliver fremstillet subjektivt (præget af personlig holdning) og ikke objektivt(fakta og fortælling uden egen holdning). Fx ses dette af billeder og satiretegninger af de kendte politikere. Kapitel 6, side Ideologier og partier. Der findes tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme. Ideologi: hvordan samfundet burde være indrettet (værdifordeling) ses i en gruppe/ organisations øjne. Mange mennesker havde i og i begyndelsen af 1980érne en fast tilknyttet ideologi. Mange var især socialister. Kort sagt, man gik meget mere op i politik dengang. I dag har de politiske partier få medlemmer,

18 eller de politiske ungdomsorganisationer. Begrundelsen kan være meget pragmatisk (saglig, virkelighedsnær). Nogle partier hører selvfølgelig mere til en bestemt ideologi end andre. Karl Marx mente at ideologier var til for at få vælgerne til at vælge side og føle sig som en der havde noget tilfælles med partiet, for de var jo i samme båd! - i virkeligheden mener han der var klasseinteresser. Man finder bare noget man kan appellere til, nemlig et fællesskab. Han mente altså at det var fup! et parti som DF er ikke et ideologiparti, men mere et holdningsparti, der indeholder politik af blandede ideologier. Man kan derfor ikke sætter linjer mellem de klassiske ideologier og deres moderne varianter (partierne). Liberalisme: værdier: lægger vægt på den enkelte, og muligheden for fri udfoldelse (politisk og økonomisk). Det enkelte menneske er fornuftigt og kan selv prioritere og vurdere. Samfundet er ikke mere end de individer der er i det. Alle har naturlige rettigheder; ret til livet, friheden og ejendom fx. Det er fællesskabets (statens) opgave at beskytte og bevare disse rettigheder. Denne ideologi blev først lavet I 1700-tallet af det rige borgerskab, der følte sig holdt nede af det feudalesystem der havde begrænsninger for fri vareudveksling, der var en spærring for økonomisk vækst. Frihed var, da den kom frem i det feudale system under enevælden, et af kendetegnene for liberalisme. Statens opgaver skulle reduceres til de ting der var absolut nødvendige for samfundets opretholdelse indadtil og udadtil (opretholde ro + orden). Retsvæsnet skulle sikre det frie marked. Borgernes frihedsrettigheder skulle sikres gennem det politiske system. Demokrati betød: vælgere kunne selv vælge de politikere de ville have til at varetage deres interesser. Konkurrence + frit marked = garanti for at alles behov/interesser blev tilgodeset. Det økonomiske liv vil altså klare sig selv. (Laissez-faire-system) Konservatisme: værdier: ligner de liberale vurderinger. Revolution(store forandringer bør undgås, og små forandringer skal komme langsomt, på den måde bevares de bedste træk/traditioner i samfundet ). Det enkelte menneske er en del af fællesskaber (familien/ nationen). Man har sin fast plads I samfundet, og underordner sig autoriteten (som udøver retfærdighed). Samfundet er naturligt opdelt med en autoritet i alle grupper. Alle funktioner er nødvendige/uundværlige, men en elite må påtage sig ansvaret og styret for at de svage i samfundet også bliver sikret. Den private ejendomsværdi er central. Konservatismen er dog bekymret over den totalt frie økonomiske konkurrence. Kamp mellem forskellige dele af samfundet er nemlig med til at ødelægge fællesskabet. Socialisme: værdier: det enkelte menneske er en del af et fællesskab, men da der findes forskellig klasser I samfundet omfatter fællesskabet ikke alle.( I et samfund, hvor den private ejendom er grundlag for det økonomiske liv (Kapitalistisk samfund), vil der opstå sociale klasser.) kapitalistklassen og arbejderklassen har modsatrettede interesser (antagonistiske), og dette giver klassekamp. I et klassesamfund vil staten altid varetage/ sikre den private ejendomsret mod overgreb, og staten hjælper med fordel kapitalistklassen. Staten vil prøve at skjule modsætningsforholdene i landet. Målet er derfor at afskaffe ejendomsrettighederne til produktionsmidlerne og give magten til arbejderklassen. På den måde vil klassemodsætningerne forsvinde. Fremmedgørelse, uretfærdighed i klasser, frigørelse fra ufrihed som arbejderne er underkastet skal væk. Uenighed blandt socialister opstår når midlerne til denne samfundsforandring skal vælges. Karl Marx mente at det kapitalistiske samfund til sidst ville medføre en revolution (marxisme= en klasse som ikke ejer produktionsmidler og derfor kun har egen arbejdskraft). Nogle socialister mener at man skal vente på at arbejderne indser og gennemtvinger ændringer og indføre prolariatetsdiktatur(en gruppe af fattige der er med til at bestemme)for alle I samfundet. Den demokratiske socialisme(revisionisme kaldtes denne tankegang) mente i stedet at samfundet kan ændres ad demokratisk vej, ved at indføre socialisme gradvist. IDEOLOGIERNE I DAG: Gennem årene fra 1900-tallet og frem, har ideologierne gradvist nærmet/accepteret hinanden. Afslutningen på den kolde krig (mellem øst og vest) blev også enden på kappestriden mellem den

19 kapitalistiske liberalisme og marxistiske leninistiske socialisme. Liberalisme har sejret på globalt plan, men den demokratiske socialisme har fået stor betydning. Med friheds- og menneskerettigheder som dominerende værdier, er vi Vesten, som satser på frihandel mellem mange lande. Den socialt ansvarlige liberalisme og den økonomiske liberalisme (med fokus på en minimalstat- nyliberalismen- og markedsøkonomi). Konservativ og liberal ligner mere og mere hinanden, da de konservative værdier (moral, ansvarlighed og respekt for grundlæggende værdier) også kan ses i den socialt ansvarlige liberalisme. Venstre højre skala: Socialistiske partier midterpartier liberale partier venstre midten højre Enhedslisten, SF, A, Radikale Venstre, C, V & DF Man kan diskutere hvor langt hvert parti ligger hen mod den ene side, fx. et parti, som DF der selv siger de er et midterparti, men mange mener de ligger længere mod højre. Liberalismen findes i partiet Venstre og i de Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Kristendemokraterne. Det er dog den socialt ansvarlige liberalisme- socialliberalismen. Nyliberalisme: den klassiske liberalisme i en moderne form, som et modstykke til socialliberalismen. De mener at statens rolle skal indskrænkes + give plads til et friere marked. Ansvaret til individet og lokale enheder. Partiernes værdier: Radikale Venstre: varetagelse af det samlede samfunds interesser. Imod forskelsbehandling. EUpositive, øget ulandsbistand. Dansk Folkeparti: har sine rødder i det ultraliberalistiske Fremskridtparti, og på den anden side har de en klassisk socialistisk profil i politik. Modstand mod udvikling til et multietnisk land. Værdier: nationale, monarkiet, danske kulturarv og er stærk modstand af EU- unionen. Det sker at folk bruger ordet populisme(lefle for den frie mand) om DF. Venstre: at ejendomsretten er ukrænkelig, at et menneske har en grundlæggende ret til frugten af eget arbejde. Staten ikke bør tage frugten af et menneskes arbejde fra dette. Jo mindre der tages, des bedre. Den stat, der styrer bedst, styrer mindst. De frie markedskræfter er den bedste metode til fordeling af goderne i samfundet. Individet er et stærkt, ukrænkeligt væsen, der ejer sig selv, og kan leve og kontrollere uden indgreb fra stat/ offentlige institutioner, der ellers ville tage magt og selvstændighed fra individet. Rettigheder vejer tungere end pligter Socialdemokratiet: muligheder= frihed, lighed og fællesskab. Frihed drejer sig om at sikre demokratiske rettigheder. Den enkelte har handlemuligheder og reel indflydelse på sit eget liv - privat, på arbejdspladsen og i samfundet. Lighed= anstændighed + at skabe en socialt retfærdig fordeling af samfundets goder + lige muligheder og adgang til bl.a. uddannelse og sundhed. Man skal også respektere andres ret til at leve deres måske anderledes liv. Lighed betyder ikke= alle er ens. Fællesskab= vi er der for hinanden (kærlighed og omsorg).det er vigtigt at sikre tryghed de svage, gamle, syge og de arbejdsløse. Fællesskab= at vi bidrager og tager ansvar for samfundet. Velfærdssamfundet er bygget på fællesskab, lighed og frihed. 3 andre vigtige værdier= udvikling, åbenhed og ansvar. Enhedslisten: Hovedpunkterne for partiet er økologi og udbredelsen af demokratisk socialisme i samfundet Socialistisk Folkeparti: partiet mente, at socialisme= udvidelse af demokratiet. Partiet har en rød-grøn profil, og har i de senere år bevæget sig fra at være EU-kritisk til at være

20 tilhængere af EU, ligesom partiet også anerkender at markedsøkonomien er en grundlæggende præmis. Man ønsker dog at indføre en mere social udligning end det er tilfældet i dag. Konservative: Gud, konge, fædreland er det bærende i samfundet. samfundssystem er velfungerende, og skal bibeholdes. At den nuværende generation har en pligt/ansvar for at samfundet er ligeså godt til de kommende generationer(miljøet). (nogle anser dette som at søge Status Quo(tingenes uforanderlige tilstand) eller reaktionisme (at bekende sig til reaktionære holdninger eller ideologier). At man ikke ændrer samfundet "bare for at ændre det" (progressivisme), men for at bevare det. At mennesket er borger i samfundet før noget andet. Frihed, men pligter er tungere end rettigheder. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ved valget i 2005, kom Kristen- og Centrumdemokraterne ikke over mandatspærregrænsen, og røg ud af folketinget. Samfundsændringer: i løbet af de sidste 100 år har samfundet ændret sig fra landbrugssamfund industrisamfund informationssamfund. Ændringer påvirker betingelserne for demokrati og magtforhold i samfundet. Typiske ændringer fra industri videnssamfund: Ændring i teknologi; fra mekanik til IT og mikroelektronisk. Industrisamfundet: organisationsstyrke var præcision, stabilitet, disciplin, forudsigelighed, ensartethed og pålidelighed. Retssikkerhed, lighed for loven, korrekt behandling af alle. Organisationerne var hierarkisk (niveaudelt system). I informationssamfundet er organisationsformen netværkspræget, flad og fleksibel. Mål skal opfylde, detaljerede regler er erstattet med selvbestemmelse og valg. Virksomheden holdes sammen af fællesskab, og lønnen kan diskuteres. Større krav til kvalifikationer, kompetencer og viden(videnssamfund). Selvstændighed, omstillingsparathed, samarbejdsevner og sociale kompetencer er nøgleord. Ændringer i kultur og værdier fra traditionelle fællesskaber til individualisering(man er sin egen lykkes smed, og autonomi(ønsket om selvbestemmelse)) og valgfællesskaber. Dette går ud over solidaritet og kollektivismen, men man kan selv indgå i nye frivillige fællesskaber. Kritisk stillingtagen i modsætning til mekanisk accept af autoriteten. Autoriteten accepteres kun hvis de kan begrundes fornuftsmæssigt. Postmaterialismen (selvrealisering, medbestemmelse og æstetiske (skønhed i kunst) værdier). Stigende velstand giver plads til livsstil, forbrug og en større miljøbevidsthed. Stigende informationsmængde= højt informationsniveau. Ingen ved pludselig om det er medierne, befolkningen eller medierne der sætter den politiske dagsorden. Forbindelseslinjerne mellem politikkerne og befolkningen er blevet mindre, da adgang til information er meget let. Dvs. at borgerne pludselig er ed til at bestemme mere i politik. Der kan selvfølgelig på baggrund af dette opstå mere ulighed, da det ikke er alle befolkningsgrupper der kan bruge mediekommunikation ordentligt. Bløde emner: politiske emner med tydelige værdiindhold, som skal fastholde velfærdssamfundet. Valgstrategier: der findes 4 modeller: 1. Statsmandsstrategien: målet er at bevare regeringsmagten, og fremstå som det ledende parti, og bruge midlerne på sager med bred folkelig appel med resultatet= opnåede, ønskede ting for hele landet. 2. Den populistiske strategi: målet er at påvirke den politiske dagsorden med udvalgte sager med bred folkelig appel. ( ex: udlændingepolitik.)

21 3. Målgruppestrategien: målet er at fastholde den nuværende opbakning og satse på sager der er vigtige for kernevælgeren. 4. Panikstrategien: målet er at undgå tab af vælgere, og dette gøres ved at satse på sager rettet mod kernevælgeren. (ex: velfærdsstrategi.) Partiernes valg af standpunkt: (Björn Molins model) Partiernes valg af standpunkt kan først forklares ud fra deres ideologi og strategi. Ideologien har noget med kernevælgeren at gøre. Partiet må på den ene side tage hensyn til offentligheden (vælgerne) men også til samarbejdspartnerne i folketinget. Både på kort sigt (popularitet) og på lang sigt (kontinuitet). Partierne skal oveni hensyn til større partier og regeringspartnere finde et standpunkt der fastholder troværdigheden(løfter de kan holde). Personfaktoren er den markante politiske person der skal vise sig på partiets vegne som frontfigur, og skal være troværdig, have personlighed og danne sympati hos vælgerne. Politisk deltagelse/ indflydelse: der findes to former af demokrati, nemlig konkurrencedemokrati og deltagerdemokrati. Forskellen er: Deltagerdemokrati: (demokrati som aktiv deltagelse) Flere folkeafstemninger (direkte demokrati) Det demokratiske demokrati bør blive suppleret med selvstyredemokrati i virksomheder og institutioner (brugerråd). Demokrati er et ideal, der realiseres i takt med, hvor mange vælgere der deltager. Udover valgdeltagelse bør befolkningen også deltage på andre måde. Deltagelse er mål i sig selv, den virker uddannende og udviklende på vælgerne. Politisk lighed= lighed i adgang til at Forsvare egne interesser ved deltagelse. Konkurrence demokrati (demokrati som styring) Få folkeafstemninger. Beslutningerne tages af valgte repræsentanter(repræsentativt eller indirekte demokrati). Parlamentarisk demokrati med formel lige adgang til indflydelse. Der styres via den parlamentariske styringskæde. Demokrati: metode til at tage beslutninger vha. Valgte repræsentanter og den parlamentariske styringskæde. Deltagelse: valgdeltagelse. Deltagelse er en måde hvorpå man udvælger politiske ledere. Politiske lighed= lige valgret, og formelt fordeling af magten i det parlamentariske demokrati. *Parlament: i vores sprog er det folketinget, der kan kigge kritisk på den siddende regering.

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere