Menneskets anatomi og fysiologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskets anatomi og fysiologi"

Transkript

1 Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer de indre organer. Når kroppen er i bevægelse, for eksempel hvis du løber, sørger nervesystemet for, at du trækker vejret hurtigere, og hjertet også slår hurtigere. Dermed bliver der transporteret mere ilt rundt til muskler og organer. Musklernes arbejde og de indre organers arbejde reguleres af nervesystemet, så det hele foregår i et hensigtsmæssigt samspil. I de perioder, hvor kroppen er i hvile, sørger nervesystemet også for, at der via fordøjelsessystemet bliver optaget næringsstoffer, således at cellerne får tilført ny energi. Bevidstløshed I den forlængede rygmarv ligger det center, der styrer de impulser, der passerer ind og ud fra hjernen. Bevidstløshed indtræder, fordi der sker en påvirkning af dette center. Bliver centret påvirket, for eksempel på grund af forgiftning eller efter slag mod hovedet, vil impulser ikke kunne passere, og personen vil være ude af stand til at reagere, når du rusker i ham eller taler højt. I den forlængede rygmarv ligger også centre, der styrer vejrtrækningen og regulerer blodkredsløbet. Alle vores sanser; syn, hørelse, smag, føle og lugtesansen sender impulser gennem nervebaner op til hjernen. På denne måde sker der en tilbagemelding, hvorefter hjernen bearbejder og omsætter indtrykkene til for eksempel viljestyret handlinger. Centre der styrer og regulerer vejrtrækning, bevidsthed og blodkredsløb. 57

2 Nervesystemets opbygning Centralnervesystemet omfatter storhjernen, lillehjernen, den forlængede rygmarv og rygmarven. Denne del af nervesystemet er godt beskyttet af kranieknoglerne og af hvirvellegemerne i rygmarven. Se tegning. Det perifere nervesystem Storhjernen modtager impulser fra sanserne og bearbejder disse. Det perifere nervesystem er den del af nervebanerne, der går fra rygsøjlen og udefter. De styrer muskelbevægelser og indeholder nervebaner fra følesansen. Se tegning. Centralnervesystem Motoriske centre i storhjernen sørger for kroppens bevægelser. Central nervesystemet ligger godt beskyttet af kraniekassen og rygsøjlens knogler Center i den forlængede marv regulerer mængden af impulser til og fra hjernen. Nervetråde går ud fra rygsøjlen og sørger for musklernes bevægelser. Skader på centralnervesystemet Skader på centralnervesystemet som er beskrevet under førstehjælpen: Hjernens celler tager skade efter få minutters iltmangel. Ved alle ulykker og sygdomme, hvor der ikke er tilstrækkelig vejrtrækning, er der risiko for, at hjernens celler tager skade. Ved vold mod hovedet kan der opstå indre blødninger. Det er en livstruende tilstand og kræver hurtig behandling på sygehuset. Se side 36. Skader på ryg og nakke kan forårsage skader på nervetråde. Overrivning af nervetråde vil medføre lammelser. Se side 35. Forgiftninger for eksempel rusmidler kan påvirke hjernen og/eller kredsløbet afhængig af giftens art. Se side 45. Førstehjælp - Håndbog til instruktører 58

3 Åndedrætssystemet Åndedrættets opgave Åndedrættets opgave er at sørge for den livsvigtige ilttransport. Gennem luftvejen transporteres ilt fra den atmosfæriske luft til blodbanen. Kuldioxid dannes i cellerne og er et affaldsprodukt fra den forbrænding, der sker i cellerne. Kultveilte (kuldioxid) udskilles via luftvejen. Iltens vej gennem luftvejen Åndedrætssystemet består af svælg, luftrør, bronkier, højre og venstre lunge. næsehule svælg struben Luftrør og bronkier Venstre lunge Højre lunge Et voksent menneske trækker vejret gange i minuttet, og vejrtrækningen er lydløs og ubesværet. Menneskets celler er afhængige af ilt. Blot få minutter uden ilttilførsel vil medføre, at hjernens celler, der har den højeste forbrænding, vil tage skade. Næsehulen: Renser, fugter og opvarmer luften. Svælg: Når man laver en synkebevægelse lukker den bløde gane af op til næsehulrummet, så føden ikke kommer op i næsen. Struben: Øverst sidder strubelåget. Reflekser sørger for, at strubelåget lukker af til luftrøret, når man laver en synkebevægelse. Dette sker reflektorisk og sikrer, at maden ikke kommer i luftrøret, men derimod i spiserøret. Derudover er struben også rigt forsynet med nerver, der udløser en kraftig hostereaktion, hvis der kommer noget i den gale hals. Stemmelæberne sidder lige under strubelåget. 59

4 Luftrøret: Holdes åbent af bruskringe og muskler. Indvendig er luftrøret beklædt med masser af små fimrehår, der med deres bevægelser renser luftvejene for støvpartikler. Det store luftrør forgrener sig ud i mindre luftveje akkurat som på et træ, hvor træets store grene ender i små kviste, se illustration nederst på siden. Lungeblærer: Yderst på disse små luftveje sidder lungeblærerne også kaldet alveoler. Det indvendige areal af lungeblærerne er på størrelse med et mindre hus, se nedenstående illustration. Førstehjælp - Håndbog til instruktører I alveolerne foregår udskiftningen af ilt og kultveilte (kuldioxid) til blodbanen. Det sker ved, at meget små blodkar ligger tæt til alveolernes væg, se nedenstående illustration. Kultveilten (kuldioxiden) trænger gennem væggen over i alveolen og bliver ført den modsatte vej væk med udåndingsluften. Iltmolekylerne trænger gennem alveolens tynde væg og sætter sig på de røde blodlegemer, som transporterer dem rundt til cellerne. 60

5 Indre og ydre lungehinde I den luft der omgiver os, atmosfærisk luft, er der 21 % ilt. Vi bruger cirka 4-7 % af denne ilt, hvilket betyder, at der er rigeligt ilt tilbage i din udåndingsluft, så du kan give kunstigt åndedræt. Mellemgulvet Lungerne er omgivet af en dobbelt lungehinde. Den yderste sidder fast til brystkassevæggen, og den inderste sidder fast på lungen. Imellem hinderne er der et væskefyldt hulrum, hvor der opstår et svagt undertryk, som holder lungen udfoldet. Væsken, der er i dette hulrum, mindsker gnidningsmodstand under ind og udånding. Skader på luftvejen Skader på luftvejen som er beskrevet under førstehjælpen: Blokering af luftveje på grund af fremmedlegemer eller hængning og strangulering, side 33. Blokering af luftveje på grund af hævelse af slimhinder. Kan forekomme ved insektstik i mund og svælg. Ved astmaanfald opstår en forsnævring af luftvejen på grund af sammentrækninger i musklerne omkring luftrøret, side 55, 56. Nogle typer af forgiftninger påvirker hjernen og dermed også vejrtrækningen for eksempel narkotika, side 45. Læsioner i brystkassen, hvor lungerne er beskadiget, vil vanskeliggøre vejrtrækningen, side 37, 38. Styring af vejrtrækningen Vejrtrækningen styres fra den forlængede rygmarv. Herfra sendes der signaler til ribbensmusklerne og til mellemgulvet. Mellemgulvet og musklerne mellem ribbenene er vores vigtigste vejrtrækningsmuskler. 61

6 Blodkredsløbet Kredsløbet består af blodkarsystemet, som er hjertet, blodkar og lymfekar. Kredsløbets opgaver er: at transportere næringsstoffer og ilt rundt i kroppen at deltage i kroppens varmeregulering at bekæmpe virus og bakterieinfektioner (immunforsvar) Blod og lymfekar i kroppen Pulsårer (eller arterier): Pulsårer fører blodet fra hjertet rundt i kroppen til cellerne. Kapillærnettet: Er de små fine blodkar, der har kontakt med cellerne. Vener: Fører blodet retur til hjertet. Lymfekar: Den væske (blodplasma), som blodkarrene ikke når at opsuge, bliver opsuget af lymfekar. Lymfekar findes som et ekstra karsystem rundt om i kroppens væv. Lymfebanen munder ud i en af de store vener i brystkassen, hvorved kredsløbet er sluttet. Hjertet Hjertet er kroppens pumpe. Normalt slår hjertet gange i minuttet. Hjertet fyldes med cirka 80 ml blod efter hvert hjerteslag. Det betyder, at hjertet i hvile pumper 5-6 liter blod rundt hvert minut. Dette svarer stort set til menneskets samlede blodmængde. Hjertet ligger beskyttet bag brystbenet og er på størrelse med personens knyttede hånd. Hjertet er delt i to halvdele. Højre hjertehalvdel modtager det blod, der kommer retur fra kroppen via venerne, og sender det videre til lungerne, hvor de røde blodlegemer optager ilt. Blodets sammensætning og bestanddele Blodplasma: Den væske der gør blodet flydende. Den består hovedsageligt af vand, som transporterer næringsstoffer og affaldsstoffer. Blodcellerne, der flyder rundt i blodets plasma, har forskellige opgaver: Røde blodlegemer: Transporterer ilt rundt til cellerne. Ilten optages i lungerne. Hvide blodlegemer: Deltager i vores immunforsvar og bekæmper fremmede mikroorganismer som virus og bakterier ved at omslutte og æde mikroorganismerne. Blodplader: Deltager i blodets størkning. Hvis der går hul på et mindre blodkar, klumper blodpladerne sig sammen, og på den måde lukker hullet. Venstre hjertehalvdel modtager det iltede blod, der kommer retur fra lungerne. Gennem hovedpulsåren sendes det rundt i kroppen og ud til alle celler via kapillærnettet. Cellerne modtager ilt og næringsstoffer. Efter forbrænding i cellerne afgives der affaldsstoffer deriblandt kultveilte (eller kuldioxid), som transporteres til lungerne. Førstehjælp - Håndbog til instruktører 62

7 I venstre side pumper hjertet blodet ud i blodkarrene med stor kraft. Disse blodkar kaldes også arterier eller pulsårer. I pulsåren er der et tryk, som kaldes blodtrykket. Venernes vægge er tyndere end arteriernes, og karrene er derfor mere følsomme for tryk udefra. Samtidigt er de fleste vener forsynet med klapper (veneklapper), som ensretter blodstrømmen. Når de omgivende muskler trækker sig sammen, som for eksempel ved almindelig bevægelse, øges trykket omkring venen og dermed inde i venen. Blodet vil nu begynde at strømme af sted, og på grund af klapperne strømmer blodet i den rigtige retning. Opretholdelse af blodtryk Blodtrykket opstår, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i pulsårerne. Væggen i pulsårerne er elastisk og strækkes ved trykstigningen. Herved oplagres energi, som bruges til at holde blodtrykket oppe mellem de enkelte hjerteslag. Blodet strømmer dermed fremad i pulsårerne også mellem hjerteslagene. Alle cellerne i kroppen forsynes med ilt, fordi blodtrykket er så højt, at der er tilstrækkelig kraft til, at der er gennemblødning i alle kroppens væv. Inde i kroppen føres blodet gennem venerne, fordi der skabes en vekselvirkning mellem over- og undertryk, i forbindelse med vejrtrækningen. Venepumpen I højre side er trykket faldet så meget, at blodet i venerne løber ved hjælp af musklerne i arme og ben. Dette kaldes venepumpen. 63

8 Hjertets styring Hjertets slag styres af elektriske impulser. Sinusknuden er en samling af celler, som findes i hjertevæggen. Sinusknuden udsender en elektrisk impuls cirka gange i minuttet. Denne impuls får forkamrene til at trække sig sammen, så blodet strømmer ind i hjertekamrene. Lidt forsinket rammer impulsen AV-knuden, og hurtigt derefter trækker hjertekamrene sig sammen. Sammentrækningen bevirker, at hjertekamrene tømmes for blod og pumpes ud i blodkarsystemet, som fører blodet rundt i kroppen. AV-knude Sinusknude Skader på blodkredsløbet Se også livstruende blødninger side 38, 39. Hjertestop vil forårsage totalt stop af blodkredsløb, se også blodprop i hjertet side 51, 52. Hjertesygdomme, hvor hjertet ikke pumper tilstrækkeligt, vil påvirke blodkredsløbet negativt. Se cardiogent shock side 25. Bevægeapparatet Skelettets opgaver er: at knoglerne afstiver kroppen at hæfte for muskler og sener at knoglerne beskytter de livsvigtige organer som hjerne, hjerte og lunger Nervetråd som påvirkes af AV-knude I kroppen findes cirka 200 knogler som inddeles efter udseende: rørknogler som findes i arme og ben flade knogler som findes for eksempel i bækken, skulderblad, kranie og brystben uregelmæssige knogler som findes for eksempel i hånd- og fodled. Regulering af kroppens temperatur Overskud af varme i kroppen medfører, at blodkar åbnes, så der føres mere blod ud til huden, hvor det bliver kølet af. Når blodkarrene i huden åbner sig, løber der mere blod nær hudens overflade. Huden bliver rød, og der afgives varme. Samtidig afgiver blodet væske til svedkirtlerne, hvilket også kan sænke kroppens temperatur, når sveden fordamper fra hudens overflade. Hvis kroppen har brug for at holde på varmen, lukker blodkarrene sig sammen, og blodet holdes væk fra huden. Huden bliver bleg og kold. Blodet er altså kroppens redskab til regulering af temperaturen. Led Hvor to eller flere knogler støder op mod hinanden, dannes der et led. Det er forskelligt, hvor stor bevægelighed der er i kroppens forskellige led. Leddene inddeles i to forskellige typer, som er: Førstehjælp - Håndbog til instruktører 64

9 Bevægeapperatet består af skelet, led og muskler Ægte led Knæled, skulderled og fingerled er eksempler på ægte led. Knogleenderne er beklædt med brusk, som forhindrer slid på knoglerne. Leddet er omgivet af en ledkapsel, som danner en ledhule. I ledhulen dannes der ledvæske, som smører leddet og nedsætter gnidningsmodstanden. Omkring leddet er der ledbånd. Ledbånd har til opgave at sende signaler til hjernen via nervetråde. Formålet er hovedsageligt at registrere via smerteimpulser, at leddet har nået en yderposition. Hjernen sender derefter besked til musklerne om at spænde op omkring leddet, så disse eventuelt kan nå at korrigere inden, der sker en skade (forstuvning). Uægte led I et uægte led er knoglerne forbundet med hinanden med bindevæv, og nogle steder er de sammenvokset. Det betyder, at der kun er begrænset bevægelighed i sådanne led. Der findes ingen ledkapsel. Eksempler på uægte led er rygsøjlens led og leddene mellem kraniets knogler. 65

10 Muskler Musklernes opgaver er: Musklerne sørger blandt andet for bevægelse og balance af kroppen De beskytter kroppen og de indre organer Musklerne medvirker til regulering af blodcirkulationen Ved muskelarbejdet dannes der varme, som fordeles i kroppen (legemstemperatur) De indre organer er også forsynet med muskelceller. Deres opgave er for eksempel at sørge for sammentrækninger af hjertet, så blodet pumpes rundt i kroppen. I mavetarm-systemet sørger muskelcellerne i tarmvæggen for de bølgebevægelser, der skal transportere føden gennem fordøje-lsessystemet Skeletmuskler er opbygget af lange muskelceller, der ligger sammen i en muskelgruppe. En muskelgruppe er holdt sammen af en bindevævshinde. I hver ende af en muskel danner bindevævet en sene, der hæfter på knoglerne. Således kan en muskel strække sig over et eller flere led. Muskelarbejde kræver stor forsyning af ilt og næringsstoffer. Muskelcellerne producerer energi, som vi omsætter dels til bevægelse og dels til varme for at opretholde legemstemperaturen. Skader på knogler, muskler og led Skader på knogler, muskler og led er beskrevet under knoglebrud, ledskred og forstuvninger side Førstehjælp - Håndbog til instruktører 66

11 Mund og tunge Fordøjelsessystemet Fordøjelsessystemets opgave Kroppen har brug for at få tilført føde (brændstof) som fordøjelsesorganerne findeler, ælter og spalter ned til så små bestanddele, så det kan optages i blodbanen gennem tarmene. Tegningen angiver de organer, der medvirker til fordøjelsen. Spytkirtler Spiserør Fødens vej gennem fordøjelsen I munden findeles føden, og enzymerne i spyttet begynder nedbrydning af føden. I mavesækken æltes føden, mavesaften tilsættes og deltager i nedbrydningsprocessen Bugspytkirtlen leverer enzymer til tarmen, der deltager i den kemiske nedbrydning af næringsstoffer. Bugspytkirtlen producerer også insulin, som er et stof, der hjælper sukker fra blodbanen ind i cellerne. I tyk- og tyndtarm optages vand, salte og næringsstoffer, hvorefter det føres videre via blodbanen til leveren. Leveren nedbryder og udskiller affaldsstoffer, som opsamles i galdeblæren og udskilles til tarmene. Leveren er med til at opbygge kroppens proteiner, som skal bruges til vækst og reparation af kroppens celler. Leveren fungerer også som depot for sukker og fedt. Næringsstoffer transporteres med blodet rundt i kroppen, hvor det bruges til at udvikle den energi, der er en forudsætning for al bevægelse for eksempel i musklerne og de indre organer. Alle kroppens celler har behov for at få tilført brændstof for at kunne fungere. Lever Galdeblære Tolvfingertarm Mavesækken Bugspytkirtel Tyndtarmen Tyktarmen Endetarm 67

12 Urinveje består af nyrerne, urinlederne, urinblæren og urinrøret. Nyrer og milt Nyrernes opgaver er blandt andet: at udskille affaldsstoffer, der er produceret fra cellernes forbrænding at regulere væskebalancen i kroppen at regulere saltkoncentrationen i kroppen at danne hormoner, der stimulerer til dannelsen af de røde blodlegemer at medvirke til at regulere blodtrykket Urinledere og urinrørets funktion er udelukkende transport. Urinblærens funktion er opsamling af urin. Milten ligger i den øverste venstre del af bughulen, og miltens opgave er: at deltage i kroppens immunforsvar at nedbryde gamle blodlegemer at være depot for nye blodlegemer Skader på nyre og milt Hvis nyrer eller milt bliver beskadiget for eksempel ved en trafikulykke, vil det ofte medføre indre blødninger. Personen vil blive bleg og koldsvende og klage over mavesmerter. Se side 39 (buglæsioner). Førstehjælp - Håndbog til instruktører 68

13 Huden Hudens opgaver Huden er kroppens beskyttende overflade. Den deltager i varmereguleringen ved hjælp af den behåring, der findes på hudoverfladen (holder på varmen, når hårene rejser sig), og ved hjælp af fordampning af sved fra overfladen afgives varmen til luften. Den er rigt forsynet med nerveender, der kan registrere varme, kulde, smerte, tryk, berøring osv. Skader på huden Skader på huden der er beskrevet i førstehjælpsbogen: side Huden er også depot for vand og fedt. Hvis huden beskadiges, er der risiko for, at bakterier kan trænge ind og forårsage infektion. Når store hudområder beskadiges for eksempel ved dybe forbrændinger, vil der sive store væskemængder væk fra kroppen. Det er livstruende, fordi væskemængden forsvinder fra blodbanen, og dermed påvirker blodkredsløbet. 69

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Støttevævene. Anne Mette Friis MT. Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Velkommen på anatomi/fysiologi

Velkommen på anatomi/fysiologi Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling

Patientinformation. Iltbehandling Patientinformation Iltbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Iltkoncentrator Hvorfor iltbehandling Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende nedsat, kan det blive

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

At leve med åndenød LUNGER OG KRÆFTSYGDOM NATURLIGE REAKTIONER PÅ ÅNDENØD

At leve med åndenød LUNGER OG KRÆFTSYGDOM NATURLIGE REAKTIONER PÅ ÅNDENØD LUNGER OG KRÆFTSYGDOM Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften, og din krop behøver ilt for at kunne fungere. Al muskelarbejde kræver ilt. Du har to lunger,

Læs mere

KOMPRESSIONS- BEHANDLING

KOMPRESSIONS- BEHANDLING KOMPRESSIONS- BEHANDLING ALT DU BØR VIDE OM VENEPROBLEMER THERAPIES. HAND IN HAND. KÆRE KUNDE Blandt den voksne befolkning i den vestlige verden antages det, at 40 50 % af mændene og 50 55 % af kvinderne

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Indhold Bækkenbunden side 3 Gener ved en svag bækkenbund side 3 Bughulen side 4 Venepumpe øvelser side

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

HHU LIFTING MASSAGE 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED

HHU LIFTING MASSAGE 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA INHOLD Holistisk AnsigtsLifting Lifting massage Sådan udfører du AnsigtsLifting Magiske skønhedspunkter NP-Punkter Akupressur ansigtsmassage Ansigtsmassage for

Læs mere

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Moviprep-udtømning

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Kompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt

Kompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt Patientinformation "Sår i Syd" Kompressionsstrømper Vejledning i brug af kompressionsstrømper Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet 2 Hvorfor kompressionsstrømper? Din

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Mad og Diabetes. Hvad er sund mad? Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Hvad er sund mad? Skolebesøg klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Hvad er sund mad? Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der i kroppen Gennemgang af organernes funktion: Spiserør, mavesæk, tarme, nyre, blære, bugspytkirtel, lever og hjerte. Hvad sker

Læs mere

The Bloody Test Students handbook

The Bloody Test Students handbook The Bloody Test Students handbook Kilder: Bloddonere i Danmark www.bloddoner.dk www.redcrossblood.org www.videnskab.dk Et undervisnings værktøj udviklet i samarbejde med Velkommen til The Bloody Test The

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

Fagplan for. Førstehjælp

Fagplan for. Førstehjælp Titel lang: Førstehjælp Titel kort: FØHJ Fagplan for Førstehjælp A. Mål: Ved uddannelsens afslutning skal soldaten kunne standse en ulykke, give livreddende førstehjælp, alarmere telefonisk, give almindelig

Læs mere