den danske landinspektørforening

Transkript

1 den danske landinspektørforening Beretning 2015

2 Bestyrelse Henning Elmstrøm, formand, Morten Krebs, næstformand, Helle Ejsing, Lise Lausten Frederiksen, Vibeke Brandhof (ALF-repræsentant), Torben Juulsager (PLF-repræsentant), Morten Blickfeldt Laursen (observatør for FoFoDaLa) Ansatte Landinspektørers Forum Vibeke Brandhof, formand, Søren Bredal Henriksen, næstformand, Kåre Christensen, Jacob Juul Jellesen Politisk revisor Ole Kjær Sekretariat Kim Ingemann Christensen, sekretariatschef (ansvarshavende) Vibeke Bo, sekretær Torben Lund Christensen, redaktør Januar 2016 Lay-out: Jesper Lind Jans / 10gdf.dk Foto: Istock

3 3: leder DdL i fin form 4: Akademikere døjer med det psykiske arbejdsmiljø 5: ALF: Et år med fokus på overenskomster, rådgivning og hjemmeside 7: Måske største ændring siden : Efteruddannelse: Fokusér på kerneområderne 9: Fagligt Møde : Nye nordiske toner 11: Ny pensionsaftale med Danica Pension efter et langt arbejdsår 13: Eksplosiv vækst i syns- og skønssager 14: Kommunikation på flere platforme 15: Bedre regnskab end forventet 16: Foreningsstatistik 16: Navnestof Årets døde medlemmer leder. På vegne af den samlede bestyrelse ønsker jeg på en værdig måde at afslutte et godt samarbejde med gode resultater og give efterfølgerne så gode vilkår som muligt i det videre arbejde. Jeg har været formand i en periode, som har medført store ændringer for foreningen. I de tidligere år og i Fra flytning af sekretariatet, etablering af en enhedsforening og nu konsolidering i opgaveløsningerne. I året har bestyrelsen drøftet flere spørgsmål. Pensionsområdet har fyldt rigtig meget med indgåelse af en stærkt forbedret pensionsaftale, og også de ansattes vilkår med afsæt i drøftelserne i AC om udflytning af de statslige arbejdspladser, psykisk arbejdsmiljø, whistleblowerordninger og OK15 har haft bestyrelsens bevågenhed. Et emne, der har været i fokus, men udfordrende at behandle, er spørgsmålet om ejerforholdene for landinspektørfirmaerne, hvor foreningens medlemmer har modstridende interesser. Der er dog enighed om, at landinspektørbeskikkelsen er unik og skal beskyttes. Det er måske den største ændring i profession og branche siden Landinspektøruddannelsen og de studerendes forhold har altid været centrale emner for foreningen. Det er fra uddannelsen vi alle kommer uanset, hvor den foregår. Foreningen støtter de studerende økonomisk, så det kommer flest muligt til gode, med det formål at understøtte både det faglige og det sociale sammenhold. Uddannelsen ser vi desværre på med bekymring. Universitetet har trange tider med dårlig økonomi og ser vi snævert på landinspektøruddannelsen må det konstateres, at uddannelsen er udsultet i en kritisk grad. Foreningen kommer ud af perioden med en sund økonomi, og vi holder kontingentet på samme niveau for tredje år i træk. Ingeniørforeningens betjening af medlemmernes spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold er af høj kvalitet, og jeg hører kun godt herom. Efter en grundig gennemgang af rammer og økonomi er de strategiske og administrative samarbejdsaftaler pr. 1. januar 2016 som grundlag for medlemsbetjeningen i årene fremover. Ovenstående er kun et pluk af de områder, som bestyrelsen har afsluttet i perioden. Enkelte af emnerne er behandlet andet steds i beretningen. Det er bestyrelsens opfattelse, at vi efterlader en sammenhængende og sund forening, som er rustet til de kommende års udvikling. Fra min side skal lyde et tak til bestyrelsen for et spændende samarbejde. Tak til sekretariatet og alle der i IDA er beskæftiget med vore forhold. Og ikke mindst tak til jer medlemmer for tillid og inspiration gennem mange år. Henning Elmstrøm, Formand BERETNING

4 Akademikere døjer med det psykiske arbejdsmiljø Undersøgelse. Arbejdsmarkedsorganisationen Akademikerne (AC) gennemførte i 2014 en stor arbejdsmiljøundersøgelse, som bl.a. dokumenterede, at mange højtuddannede lider under et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen blev bearbejdet og offentliggjort i 2015 og medførte en del presseomtale med fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø som et problem både for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet generelt. Foreningen udarbejdede en specialrapport om landinspektørernes stress. I store træk adskiller tallene for landinspektører sig ikke fra akademikergruppen samlet set. Der kan derfor ikke isoleres særlige landinspektørudfordringer på området. Emnet er af en karakter, så det er generelle initiativer, der er behov for. AC forventer en større indsats på området i forhold til arbejdsgiverne. Bl.a. har organisationen indledt et samarbejde med Dansk Industri om gevinsterne ved et godt psykisk arbejdsmiljø. Læs artiklen Akademikernes psykiske arbejdsmiljø på hjemmesiden under: Rådgivning. mandsposten i Akademikerne efter IDA s Finn R. Larsen, der valgte at forlade posten efter to år. Akademikerne skiftede også direktør i Jurist Sine Sunesen tiltrådte pr. 15. august den opslåede direktørstilling, et job hun i øvrigt også varetog fra Flere løstansatte akademikere Et andet emne som i høj grad optager Akademikerne er det fremtidige arbejdsmarked for akademikere. Årsagen er navnlig en stigende tendens til, at akademikere kun opnår en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, fx i form af korttidskontrakter. Det kan både være et problem for de pågældende akademikere og samtidig sætte de overenskomstbårne løn- og ansættelsesvilkår under pres. AC er endnu ikke kommet med noget konkret udspil på området. Tendensen til, at flere akademikere kun opnår en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, har dog tilsyneladende indtil videre ikke berørt landinspektører i nævneværdigt omfang. Ingen fløjte-lovgivning Akademikerne deltog i den tidligere regerings whistleblowerudvalg, som afgav betænkning i april Et enigt udvalg anbefalede, at man ikke skulle lovgive om en generel whistleblower-ordning. I stedet anbefalede udvalget, at de enkelte myndigheder skal overveje, om de selv skal etablere en ordning for whistleblowere. Samtidig anbefalede udvalget en øget ansættelsesretlig beskyttelse samt stadig information og vejledning til offentligt ansatte om deres rettigheder i forhold til ytringsfrihed. Læs mere i Landinspektøren , s. 20. Nye spidser Med udgangen af 2015 overtog Lars Qvistgaard fra DJØF for- Hvad er AC? Akademikerne (AC) er en tværgående arbejdsmarkedsorganisation, som omfatter selvstændige, privatansatte og offentligt ansatte akademikere. Foreningen er medlem af AC i samarbejde med IDA og selvstændigt repræsenteret i Privatsektorudvalget. 4 BERETNING 2014

5 ALF: Et år med fokus på overenskomster, rådgivning og hjemmeside Vibeke Brandhof. overblik. ALF-bestyrelsen arbejder med en bred vifte af emner, som vedrører offentligt og privatansatte landinspektørers arbejdsvilkår. Men hvilke emner har særligt optaget bestyrelsen i 2015? Vi spurgte ALF-bestyrelsens formand, Vibeke Brandhof. Overenskomstforhandlingerne blev afsluttet i foråret og vi har evalueret på resultaterne både på det offentlige og det private område. På det offentlige område er man så småt begyndt at forholde sig til, at ny løn nok desværre ikke kommer til at fungere, men hvad der så skal ske, er et åbent spørgsmål. På det private område blev lønforhandlingerne afsluttet i forhold til gruppe 2A, som omfatter de ansatte i landinspektørfirmaerne. Forhandlingsforløbet var lidt langt denne gang, da der var lagt op til en ny lønmodel. ALF ser i øvrigt, at der indgås en række overenskomster på det private område. Det er typisk de gamle kommunale forsyningsselskaber, som juridisk bliver udskilt som private virksomheder, selvom de er offentligt ejede. Så indgår de nye overenskomster, som vi løbende skal godkende. Vi ser i øvrigt en tendens på det private område, dvs. gruppe 2C-medlemmerne, at der bliver underskrevet kontrakter, uden foreningen har set dem først. Det er ikke godt. Foreningen fanger i ny og nær uheldige situationer, fortæller Vibeke Brandhof. Vi har også brugt en del tid på foreningens hjemmeside og tænkt en del over, hvordan vi endnu bedre kan synliggøre ALF s ydelser og arbejde på hjemmesiden. Fx har der har været efterlyst retningslinjer for, hvornår man kan søge tilskud. Disse ligger nu på hjemmesiden. Vi har også arbejdet på at lave et forum, hvor tillidsrepræsentanterne kan lægge diverse ting ind, som andre kan have glæde af, fx hvordan lønforhandlingerne er forløbet. Disse tiltag kan så samles op, når en overenskomst er afsluttet og tages med til kommende overenskomstforhandlinger. Regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser har naturligt nok også været på ALF-bestyrelsens dagsorden i Udflytningen berører omkring 30 af de ca. 150 statsansatte landinspektører, men selvom arbejdspladsen flytter fra hovedstaden er det ikke sikkert, at alle ansatte skal til at pendle. Der er en del ansatte, som ser, at arbejdspladserne flytter til dem, eller de skal til at pendle til en anden del af landet. Emnet har optaget os meget, set ud fra et medlemsperspektiv. De udflytningsramte medlemmer har gennem foreningen været sikret al den støtte og hjælp, der eventuelt har været behov for, forsikrer Vibeke Brandhof. Udover de nævnte emner nævner ALF-formanden, at bestyrelsen løbende har drøftet, hvordan den opnår mest indflydelse eksternt, fx i forhold til Akademikerne og til de forhandlingsorganer, ALF deltager i sammen med IDA, ligesom økonomien i foreningen er vigtig. Det er både forholdet mellem gruppekontingent og forbrug til forhandlingsområdet, forbruget, driften af sommerhusene og forretning af strejkekassen. Vi har som altid også været optaget af at sikre den bedst mulige forrentning af ALF-fonden, ligesom vi har fokus på en høj organisationsgrad og følger ledigheden, herunder dimittendledigheden, tæt. TR ere på kursusbænken Ude på de enkelte arbejdspladser er foreningens lokale tillidsrepræsentanter ifølge ALF-formanden et vigtigt element i arbejdet med at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Men deres TRarbejde foregår under vanskelige forhandlingsrammer, fortæller Vibeke Brandhof, fordi arbejdsgiverne ofte ikke har afsat penge til tillæg og supplerende løn. I foråret holdt ALF møde med vores tillidsrepræsentanter. Stemningen er optimistisk, men der skal fortsat arbejdes hårdt på, at lønnen lever op til forventningerne. Tillidsrepræsentanterne har været flittigere til at tage på de TR-kurser som foreningen tilbyder. Det er godt, for kurserne bidrager til en fortsat udvikling af deres gennemslagskraft ude på arbejdspladserne. Tillidsrepræsentanterne kan få opbakning og støtte til arbejdet BERETNING

6 fra IDAs medarbejdere. Og hvis det er nødvendigt i den enkelte sag, kan foreningen endvidere yde støtte til eventuel advokatmæssig bistand, siger Vibeke Brandhof. Forbedret lønstatistik I december fik foreningen udarbejdet årets lønstatistik. Lønstatistikken giver et fint overblik over lønudviklingen. Som noget nyt har vi denne gang indhentet lønoplysninger automatisk på det offentlige område. Det giver et mere komplet og retvisende billede af vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår på de offentlige arbejdspladser. Dog fremgår eventuelle goder man måtte have i form af fri avis, telefon osv. ikke af lønstatistikken. På det private område er oplysninger om medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår indhentet på traditionel vis via spørgeskemaer, slutter Vibeke Brandhof. Retningslinierne for ALF-støtte til faglige aktiviteter ligger på hjemmesiden under: Foreningen/Ansatte Landinspektørers Forum Lønstatistik 2015 ligger på hjemmesiden under: Rådgivning/Løn. Sommerhusene Samsø var udlejet i 28 uger (6 uger mere end 2014). Falster var udlejet i 17 uger (3 uger mere end 2014). 6 BERETNING 2014

7 Måske største ændring siden 1768 politik. I slutningen af november fremlagde Venstre-regeringen sin vækstplan, som skal skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Elementer i vækstplanen er flytning af statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet og ophævelse af praktiserende landinspektørers ejerregler i landinspektørfirmaerne, - blandt andet. Det sidste forslag var også med i den socialdemokratiske regerings vækstplan. Mellemtiden er brugt i en tværministeriel arbejdsgruppe i Geodatastyrelsen, som udarbejdede en rapport om de gældende ejerregler. Uanset hvilke bemærkninger, som arbejdsgruppen og efterfølgende GST har fået forelagt, er det i skrivende stund fortsat intentionen i energi,- forsynings- og klimaministeriet, at der skal fremlægges et forslag til revision af landinspektørloven, som regulerer ejerforholdene. Foreningen har i årets løb haft et par møder med GST og ét møde i år med energi-, forsynings- og klimaministeriet. Området har været i fokus i bestyrelsen, men emnet er uhyre udfordrende at behandle, da der for alvor er modstridende interesser blandt medlemmerne og internt i bestyrelsen. I bestyrelsen er der dog enighed om, at beskikkelsen er vigtig for landinspektørerne i profession og branche uanset ejerforholdene i landinspektørfirmaerne. Landinspektørernes erhvervelse og ret til at udøve beskikkelse er kernen i det matrikulære område og centralt for opretholdelse af en smidig proces i ejendomsdannelsen. Hvordan dette vil blive påvirket ved ændrede ejerregler, er ikke behandlet i bund, hvilket foreningen har påpeget overfor ministeriet. Det er samfundsmæssigt er et stort skridt at ændre ejerreglerne måske det største inden for landinspektørprofessionen siden 1768 uden at nytteværdien af ændringerne er tilstrækkelig synliggjort, og uden eventuelle konsekvenser i forhold til beskikkelsen er behandlet. Dette bør og skal inddrages ved et eventuelt lovforslag. Læs i Landinspektøren , s. 7 BERETNING

8 Efteruddannelse: Fokusér på kerneområderne faglighed. Landinspektører er positivt indstillet på at deltage i efteruddannelsesaktiviteter, hvor det faglige niveau er i orden. Og DdL skal primært udbyde fagkurser inden for kerneområderne såsom kort- og opmålingsteknologi, ejendomsjura og planlægning, ligesom faggruppen ønsker kurser med aktualitet. Det er hovedresultaterne af den brugerundersøgelse af efteruddannelsesområdet, som blev gennemført i 2015 med det formål at få et endnu bedre billede af, hvad foreningen skal satse på, når den udbyder efteruddannelseskurser. Bestyrelsen har drøftet foreningens kursusudbud, og er enige med brugerne i, at foreningen skal koncentrere sine kursusaktiviteter om fagets kerneområder. Der er dermed et stort potentiale for kursusdeltagelse, men der er også stor konkurrence på området, hvor mange forskellige kursusudbydere bruges. En stor andel siger i brugerundersøgelsen endvidere, at de gennemfører kurser internt på arbejdspladsen. Som oftest får landinspektører kendskab til kurser via mails fra udbydere, digitale kursusprogrammer, nyhedsbreve m.v. Ganske få bruger de trykte programmer. Efter selve brugerundersøgelsen blev forskellige personer fra branchen inviteret til en drøftelse for at kvalificere undersøgelsen. nødvendigt, at aflyse to kurser på grund af manglende tilslutning. I gennemsnit deltog 24 personer i kurserne. De gennemførte kurser var overvejende målrettet mod de praktiserende landinspektører, og de aflyste kurser var primært henvendt til assistenter og andre landinspektører. Det må konstateres, at der er stigende konkurrence indenfor kursusområdet. Årets kursusaktivitet I 2015 udbød foreningen en overvægt af fagrelevante kurser målrettet praktiserende landinspektører og enkelte fagrelevante kurser målrettet de kommunale opgaver. Der har samlet set været lidt færre kursister på de udbudte kurser i forhold til det gennemsnitlige niveau. Desværre var det Efteruddannelsesudvalgets opgave Udvalget fokuserer på kompetencegivende og udviklende kurser for professionen og kurser som kan styrke landinspektørområdets faglige profil. Med et øget fokus på kvalitet og innovation ved udvikling og markedsføring af kurser og efteruddannelse. Antal kurser Planlagt: 11 kurser, gennemført 9 kurser med 220 deltagere, heraf 160 landinspektører. Færre kurser end i 2014, men med flere deltagere. 8 BERETNING 2014

9 Fagligt Møde 2015 deltagelse. Mødet havde et program, der var præget af internationalt udsyn. Der var 400 deltagere fordelt på foreningens medlemsgrupper, som det fremgår af skemaet. I højre kolonne vises, hvor stor andel af den samlede medlemsgruppe i foreningen, der deltog under Fagligt Møde Medlemsundersøgelse om FM15 Efter gennemførelsen blev mødet evalueret hos alle deltagerne med svar fra 161 (40 %). I Landinspektøren nr og på foreningens hjemmeside under: Fagligt/Fagligt Møde er en uddybende artikel om undersøgelsen. Antal Gruppens andel % af gruppen, deltagere af foreningen der deltager Ansat i praksis % 66 % Offentlig ansat % 17 % Praktiserende % 55 % Privat ansat % 26 % Studerende % 21 % Pensionister, arbejdsløse, andet % 6 % BERETNING

10 Nye nordiske toner netværk. Landinspektørsamarbejdet på tværs af de nordiske lande blev ændret væsentligt i Allerede i 2014 blev der bebudet markante ændringer af samarbejdet i retning af effektivisering og fagliggørelse af møderne. Og det mål blev nået ved årets nordiske møde, der blev holdt i København i september et møde over to dage med et tætpakket program. For alle de nordiske lande er den faglige udvikling og studenterrekruttering vigtige emner. I Sverige uddannes årligt 250 kandidater, men behovet er langt flere. Norge vurderes at kunne dække behovet og i Bergen indledtes i 2015 en egentlig masteruddannelse. På ombudsmandsmødet drøftedes muligheder for etablering af fællesnordiske uddannelsesinitiativer. Afdelingschef Anders Geertsen fra Nordisk Ministerråd gav et indlæg på nordisk møde om udviklingen af støttemulighederne. Budskabet var klart: Universiteterne skal spille ud. Det er vurderes, om et fælles initiativ kan komme på banen til ombudsmandsmødet i Finland i Nordisk mødes deltagere tog også nogle ophørsbeslutninger. Således besluttedes det officielt, at det nordiske hæfte ophører. Hæftet udkom sidste gang i De traditionelle nordiske kongresser, som Danmark og Norge har smertelige økonomiske erfaringer med, besluttede man også officielt skulle ophøre. Seneste kongres fandt sted i Oslo i Hold øje med europæisk studenterkonkurrence CLGE det europæiske råd for landinspektører har nu 37 lande som medlemmer, og samarbejdet med EU og andre institutioner er intensiveret. Det er værd at fremhæve den årlige student contest, hvor studerende fra hele Europa på baggrund af faglige indlæg kæmper om pæne præmier. Se fx Casper Fikbæks indlæg i Landinspektøren nr Et er præmien på 1000 euro, men de medfølgende invitationer til fx ESRI s årlige møde tæller også med. Udsigt til færre FIG-kommissioner Den internationale landmålerorganisation FIG har nu en græsk præsident, som fortsætter de tidligere præsidenters arbejde med kontakter og samarbejde med bl.a. EU og FN. En arbejdsgruppe vurderer for tiden en forenkling af FIG s kommissionsstruktur. Det forventes, at antallet af kommissioner vil blive reduceret. Danmark har vanskeligt med at besætte alle kommissioner og den nye struktur skulle gerne bedre dette forhold. Danmark indledte sin værtsrolle for FIG s sekretariat med kraftig økonomisk understøtning i Ved indgangen til 2016 er alle økonomiske forhold omkring husleje m.m. endelig adskilt fra foreningen. 10 BERETNING 2014

11 Ny pensionsaftale med Danica Pension efter et langt arbejdsår Otium. Bestyrelsen drøftede og indgik en fornyet aftale om pensionsordning med Danica Pension gældende fra 1. januar Aftalen indeholder flere nye elementer, hvoraf de vigtigste er, at en række medlemmer hovedsageligt offentligt ansatte, der har været forhindret i at flytte fra Traditionel-produktet til andre markedsrenteprodukter (Balance og Link) vil få muligheden gennem Det vil give mulighed for højere afkast end de fikserede 1,8 %. Gentagne gange gennem 2015 drøftede bestyrelsen foreningens pensionsordning med Danica Pension. Indgangsvinklen var to-delt; dels et spørgsmål om forbedring af ordningen, men også en kritik af, at Danicas afkast var for dårligt i forhold til tilsvarende pensionsselskaber, hvilket ville kunne håndteres, hvis den samlede ordning blev sendt i udbud. Efter forarbejder med ekstern bistand gennem foråret gennemførte bestyrelsen i juni en pensionsdag, hvor PFA Pension, DIP (Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse) og Danica Pension redegjorde for selskabernes state-of-the-art løsninger, og dermed muligheder for DdLs medlemmer i de respektive pensionsselskaber. Målet for bestyrelsen var at sikre, om alle medlemmer (og her tænkes virkelig på alle medlemmer) kunne opnå de økonomiske fordele og bedre afkast, som aktuelt tilbydes gennem Danica Pensions markedsrenteprodukter: Balance og Link. Undervejs i forløbet blev bestyrelsen opmærksom på, at en række medlemmer sidder fast i gamle traditionelle, kollektivordninger, som vanskeliggjorde en overgang til andre pensionsselskaber. Fremfor at gennemføre et udbud besluttede bestyrelsen at gå i hårde forhandlinger med Danica Pension om økonomisk forbedring af ordningerne, samt at bane vejen for, at alle medlemmer skal have mulighed for overflytning til Balance-/Link-ordninger, Danica Pension stillede sig meget velvillig i at løse de praktiske problemer, så alle medlemmer stilles lige, samt drøfte forbedrede rammer og vilkår i øvrigt. Samtidig besluttede bestyrelsen at fastsætte en forsikringsminimumsmodel, som svarer til eksisterende aftale, men med mere fleksibilitet, bl.a. med mulighed for at aftale udbetaling af engangssum ved tab af erhvervsevne. På denne samlede baggrund besluttede bestyrelsen at sikre et nyt moderne grundlag for pensionsordningen og undlade at sende pensionsordningen i udbud foreløbig. En god og fremtidssikret ordning, som er blevet til efter et eksemplarisk samarbejde med DANICA, udtaler formand Henning Elmstrøm. Forbedringer i udpluk De enkelte medlemmer vil spare mere op til pensionen, da priserne til de enkelte forsikringer reduceres. Udbetalingerne ved Tab af Erhvervsevne forbedres, så medlemmer ikke får en voldsom indtægtsnedgang under jobafklarings- og ressourceforløb. Sundhedssikring tilbydes som en frivillig mulighed til lavere pris. Medlemmer tilknyttes Danicas Sundhedspakke, som bl.a. indeholder: Adgang til en second opinion hos Best Doctors, som er en verdensomspændende samling af internationalt anerkendte læger. Stress hotline anonym hjælp af autoriserede psykologer. Hjælp til navigation i det offentlige. En professionel sundhedsperson hjælper i kontakten med det offentlige sundhedsvæsen. BERETNING

12 Afkast i 2015 Med egne ord leverede Danica i 2015 et afkast i midten af markedet. For nogle produkttyper lå resultatet under medianen for sammenlignelige selskaber, og for nogle lå de over. Generelt kan siges, at Danica fik tæsk og PFA performede en anelse bedre. I året omstrukturerede Danica derpå sin investeringsstrategi og headhuntede en række topmedarbejdere fra ATP og PFA med det mål at ligge i top 2 allerede fra 2016, som derfor bliver et skæbneår. Ny pensionspolitik 2015 Som del af pensionsdrøftelserne moderniserede bestyrelsen foreningens pensionspolitik, som viser retningen for foreningens arbejde med pensionsområdet til gavn for alle medlemmer, uan- set om det gælder indgåelse af overenskomster med pensionselementer, pension i forbindelse med individuelle ansættelser, ved påvirkning af pensionsrelateret lovgivning mv. Pensionspolitikken fastlægger de hensyn, som bestyrelsen lægger til grund ved vurdering af pension- og forsikringsaftale. Pensionspolitikken indeholder de minimumsstandarder, som bestyrelsen besluttede for de individuelle pensionsaftaler. Se Pensions- og forsikringspolitik 2015 på hjemmesiden under: Fordele/Pensionv Overordnede hensyn i pensionspolitikken DdL s medlemmer skal sikres en økonomisk tryg alderdom og have økonomisk sikkerhed ved sygdom og skader, der indvirker på arbejdsevnen. Ved dødsfald skal efterladte sikres økonomisk. DdL indgår rammeaftale (pensionsordning) omfattende livsvarig alderspension, dødsfaldsdækning og forsikring ved sygdom og tab af erhvervsevne. Medlemmerne tilbydes frivillig sundhedssikring. Pensionsordningen skal overholde den til enhver tid gældende pensions- og skattelovgivning mv. 12 BERETNING 2014

13 Eksplosiv vækst i syns- og skønssager sagsbehandling. Foreningen oplevede i året en sand eruption i indstillingerne af landinspektører som syns- og skønseksperter ved retssager. Året var normalt indtil juni, så gikdet helt grassat. I hele året fik vi 76 anmodninger og de 66 er kommet efter sommeren. Vi svarer jo ikke bare med et forslag til landinspektør. Hver sag skal kontrolleres for, om der er de nødvendige dokumenter, og potentielle kandidater skal tjekke for, om de er inhabile. Vi har efterhånden fået helt styr på det administrative flow, men hver sag tager alligevel mellem 1½ - 2½ time afhængig af kompleksitet, udtaler Vibeke Bo fra sekretariatet, og fortsætter: 76 sager medfører altså et voldsomt tidsforbrug, men heldigvis giver det gode indtægter til foreningen. 58 af anmodningerne vedrørte heldigvis én type sager (skattemæssig vurdering af andelsboligforeninger) og afsender var det samme advokatfirma. Foreningen stiller et Responsumudvalg til rådighed til afgivelse af udtalelser generelt og i forbindelse med retssager, samt med vurdering af kvalitet i de praktiserende landinspektørers arbejder. Der var to sager i 2015, hvilket er en fordobling i forhold til Syns- og skønssager 2015 Samlet antal: 76 sager (normalår: sager) Der er indstillet 30 forskellige landinspektører fra 21 landinspektørfirmaer. Geografisk fordeling Jylland: 39 sager Fyn: 15 sager Sjælland: 22 sager BERETNING

14 Kommunikation på flere platforme fagblad. Landinspektøren foreningens og fagets eget fagblad udkom i 2015 som planlagt med seks numre på hver 52 sider. For løbende at måle læsertilfredsheden og samtidig få input til bladets fortsatte udvikling er der siden 2011 gennemført en læserundersøgelse hvert andet år. Således igen i Resultatet af læserundersøgelsen viste, at 77 procent generelt set er enten tilfredse eller meget tilfredse med fagbladet. Det svarer stort set til de foregående læserundersøgelser og den overordnede læsertilfredshed holder således et stabilt højt niveau. Ultimo 2015 er der indgået fornyede aftaler om tryk, layout og forsendelse, som vil sikre en fortsat høj standard på ydelserne i 2016 til et stort set uændret prisniveau. Læs mere i Landinspektøren nr , s. 44. Hjemmesiden Foreningens hjemmeside, der fik en kraftig og tiltrængt overhaling i 2014, fungerer som foreningens digitale ansigt overfor omverdenen generelt, og i særdeleshed overfor medlemmerne og samarbejdspartnere. Siden bygger ovenpå IDA s hjemmesidestruktur. Det har den fordel, at der er sammenhæng mellem hjemmesiden og både efteruddannelseskurser og medlemsoplysninger, men giver også udfordringer. Overbygningen på IDA kan gøre det lidt besværligt at få hjemmesiden præcis som sekretariatet ønsker, men i sin egen lukkede verden er system dog nemt at håndtere. Sociale medier Foreningen har to profiler på Facebook; foreningens hovedside samt en selvstændig side for Fagligt Møde. På hovedsiden Den danske Landinspektørforening er der i årets løb lagt otte nyheder ud, som i gennemsnit er blevet set af knap 900 brugere. Siden fungerer primært som information fra foreningen til landinspektørsamfundet det er begrænset, hvad der foregår af debat. Fagligt Møde-siden har i løbet af 2015 lagt fem nyheder ud, som er nået ud til mellem 60 og 250 brugere. Nyhedsmails Foreningen udsendte i nyhedsmails til medlemmerne. Medlemmerne er rigtigt gode til at orientere foreningen om skift i mail-adresser. I forhold til sammenlignelige organisationer har foreningen et usædvanligt godt tag i kommunikationen med medlemmerne. Mail sendes til medlemmer, hvor kun tre afvises. 60,5 % åbner mailen, heraf en tredjedel på mobil. Med så mange mails og med medlemmer rammer foreningen 90 % af medlemmerne. Mailen læses helt typisk samme dag. Om Landinspektøren Fagbladet Landinspektøren skal holde et højt redaktionelt niveau med en stor grad af faglighed, serveret på en læsevenlig form og i et indbydende layout. Fagbladet bygger på journalistiske grundprincipper med fuld redaktionel frihed. Bladet skal være med til at profilere landinspektørerne som profession og branche og bidrage til den interne faglige debat og til samfundsdebatten generelt, hvor dette er relevant. Udvalgte artikler bliver promoveret overfor relevante medier og andre interessenter. 14 BERETNING 2014

15 Bedre regnskab end forventet tal. Under generalforsamlingen 2016 var en længerevarende diskussion om foreningens økonomi, hvilket viste behov for en bredere tydeliggørelse af regnskaberne over de seneste år, som blev uddybet i Landinspektøren , s. 42 (bemærk, at der er byttet rundt på indtægter og udgifter i tabellen på side 43). Regnskab 2015 Foreningen kommer ud af 2015 med et betydeligt bedre resultat end forventet. Et fåtal budgetposter blev overskredet (merforbrug på brandingaktiviteterne, en række sekretariatsposter, formandsreception), men en række poster bidrog positivt med mindreforbrug (bl.a. udbygning af hjemmeside, poster under fagbladet Landinspektøren, forhandlingsvirksomhed) og merindtægter (syns- og skønindstillinger, stillingsannoncer, lovsamlingen). Driftsregnskabet blev et plus på kr., hvor budgettet var et minus på kr. For den samlede forening inkl. ALF- Fonden med sommerhusene var der et overskud på kr. Aktivitetsniveauet er konservativt med tanke på, at det er ny bestyrelse, der tager over. Bestyrelsen har fastholdt de tidligere års aktiviteter på brandingområdet med over kr. afsat. Udgifter til formand, næstformand og bestyrelserne er opjusteret en anelse i forhold til 2015, men primært begrundet i omfordeling af udgifterne til bestyrelsernes deltagelse i Fagligt Møde. I slutningen af året forhandlede IDA og DdL ny administrationsaftale med 1 % stigning i udgifter til IDA, hvilket ikke har kunnet blive afspejlet i bestyrelsens budget for 2016, men det forventes, at stigningen alligevel kan holdes inden for regnskabet. De seneste års samfundsmæssige økonomiske udvikling har været overordentlig beskeden, og kapitalmarkederne oplevede i 2. kvartal 2015 regulære tæsk. Det forventes, at der for andet år i træk vil være uhyre begrænsede stigninger i forbrugerprisindekset. Bestyrelsen har derfor besluttet at foreslå uændrede kontingenter. Budget 2016 Bestyrelsen udviser tilbageholdenhed for 2016 med et budget, der balancerer. Foreningens drift Indtægter 2015 Mio. kr. Kontingenter 5.8 Brugerbetaling 2.0 Kapitalforvaltning 0.3 Afgifter, tilskud mv Udgifter 2015 Mio. kr. Foreningsdrift 5.3 Bestyrelse og udvalg 1.2 Indtægtsdækket virksomhed 2.1 Projekter 0.7 Kommunikation Overskud til Egenkapital ALF-Fonden ,- kr ,- kr Størrelse på Egenkapital ALF-Fond 9,8 mio. Kr. 14,3 mio. kr. Brugerbetaling: Deltagerbetaling ved bl.a. Fagligt Møde og kurser. Kapitalforvaltning: Forrentning af egenkapitalen. Afgifter, tilskud mv: Licensindtægter, PLF-bidrag til administrationsaftale mv, annonceindtægter, abonnementsindtægter, AKUT-tilskud. Foreningsdrift: Udgifter til IDA, drift af sekretariatet, kontingent til Akademikerne etc. Bestyrelse og udvalg: Vederlag, rejseomkostninger, mødeudgifter. Indtægtsdækket virksomhed: Udgifter til aktiviteter, der medfører brugerbetaling. Projekter: Brandingkampagnen, bestyrelsens uddelinger. Kommunikation: Fagbladet, kataloger, hjemmeside etc. BERETNING

16 Foreningsstatistik Antal medlemmer pr. januar 2016 Pensionister og ude af erhverv 284 Studerende 167 Praktiserende landinspektører 178 Ansatte I udlandet 20 Ved landinspektørfirmaer 227 Ved private firmaer og institutioner 163 Ved myndigheder og offentligt ejede institutioner Kommuner 248 Stat 147 Regioner 20 Sum Møder I DdL bestyrelsen: 5 I ALF bestyrelsen: 4 Årets afdøde Thorkild Høy 28/ * 18/ Pensionist, Birkerød. Ansættelser: Frederiksberg Kommune Eget landinspektørfirma Erik H. Petersen 10/ * 8/ Pensionist, Hellerup. Ansættelser: I praksis. Medstifter af Scankort I/S Eget landinspektørfirma Nils Kjellerup Pedersen 29/ * 9/ Pensionist, Gilleleje. Ansættelser: Frederiksborg Amt og Miljøstyrelsen Arne Gøtø 4/ * 30/ Pensionist, Slangerup. Ansættelser: Matrikeldirektoratet/KMS/GST Jens Karl Kobberbøl-Jensen 18/ * 28/ Pensionist, Rødovre. Ansættelser: I landinspektørpraksis, Matrikeldirektoratet og LLO Mogens Vilhelm Koch, 1/ * 9/ Pensionist, Aalborg. En liste med intern og ekstern bemanding i udvalg og foreninger er tilgængelig på foreningens hjemmeside under: Foreningen/ Publikationer/Årsberetninger 16 BERETNING 2014