Klar på kølige udfordringer

Transkript

1 Nr magasinet Konkurs: Æv, hvor blev lønnen af? side 3 Pedalpendler eller auto-pilot? side 8 Jobløn: Skal/skal ikke side 16 Klar på kølige udfordringer side 4 - rapport fra Polarcirklen Facebook: Ups, chefen kikker med! side 18

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 1/2010 er udgivet 9. februar. Næste nummer udkommer 13. april. Forside: Sara Najbjerg Foto: Ulrik Bang Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: info@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, Ballerup BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne BRØNDBY Industrivej 9, Brøndby ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING* Akseltorv 6A, 1., 6000 Kolding NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand * Til og med den 15. marts. Ny adresse fra og med den 17. marts (Merkurvej 21) Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt SLÆDEHUNDE, sømænd og servering PEDALPENDLER eller auto-pilot? HINTS til transport k r fa indhold Engang var der langt til alting. Bilerne hostede af sted med 60 km/t, og man var nødt til at overnatte, hvis man skulle fra København til Aalborg. Sådan er det ikke længere. Vi pendler på kryds og tværs, privat og på arbejde, på motorveje og broer, med fly og hurtigfærger. Det er de færreste i dag, der bor på deres arbejde. Det gør Sara på forsiden af dette blad men det er også på Grønland! Man kan sagtens have langt på arbejde. Man skal bare overveje, hvordan man kommer frem og tilbage, og hvordan man bruger det hul mellem arbejde og fritid, som transporten er. Her i bladet kan du møde Johannes, der arbejder i toget, Jesper, der er langturscyklist, og Anders, der på nettet har mødt nogle at køre sammen med. Alle har fundet en løsning på den forhindring, som afstanden før i tiden var for mange. En løsning, der passer til deres behov. Læs artiklerne og lad dig inspirere. For kilometer-tallet behøver ikke være en hindring for at tage et nyt job. Forhindringen kan måske være i ens tanker, men her gælder det om at tænke kreativt. Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør Dengang man altid skulle overnatte JOBLØN: Skal/skal ikke FACEBOOK: Lur mig! LEDIG Hvad gør jeg så? Åbningstider Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ Øvrige kundetilbud Krifa Jura Krifa Forsikring

3 KONKURS Får jeg ikke Tekst: Lars Stig Madsen, Laurs Rasmussen var ansat som pilot hos en landinspektør. Sammen med en fotograf fløj han rundt for blandt andet at samle data til kortproduktion og terrænmodeller. Det går jo godt min løn? Laurs Rasmussen troede, han skulle have sin løn. I stedet fik han at vide, at firmaets pengekasse var tom Laurs er uddannet flymekaniker og tog i 2002 en pilotuddannelse. I 2005 begyndte han som freelancepilot hos landinspektøren. Året efter blev han ansat på fuld tid. - Når vi ikke fløj, var jeg på kontoret, hvor jeg blandt andet efterbehandlede billeder og lavede kvalitetskontrol. Samtidig havde jeg kontakten til de folk, der vedligeholdt vores fly. Både i 2007 og 2008 var der masser at lave for Laurs og hans kolleger. Og planerne for 2009 var store. - Vi havde masser af opgaver, og den 1. marts blev der ansat flere folk. Så da vi sidst i marts nåede til lønningsdagen, regnede jeg ikke med, at der var problemer. Kassen var tom I stedet for løn fik Laurs og hans kolleger en mail, hvor der stod, at firmaet havde store økonomiske problemer. De kunne ikke udbetale løn. - Firmaets bestyrelse ville bruge de næste dage på at finde en løsning. "Fint nok" tænkte jeg, det gør de nok. Vi havde jo masser at lave. Få dage senere fik vi en ny mail, hvor der stod, at firmaet ville indgive en konkursbegæring, og at vi alle var fyret fra dags dato. Laurs talte med en kollega om, hvad de nu skulle gøre. - Jeg var kun med i en a-kasse. Men min kollega var med i Kristelig Fagforening, og han anbefalede, at jeg meldte mig ind. Så jeg ringede til fagforeningen og fortalte dem om konkursen, og at jeg gerne ville meldes ind. De fortalte mig det, jeg godt vidste: At jeg skulle være medlem i to måneder, før de kunne føre en sag for mig. Men havde jeg en kollega, der var medlem, kunne de køre sagen over for Lønmodtagernes Garantifond som en parallelsag. Og jeg havde jo heldigvis en kollega, der var medlem. Som sagt så gjort. Jeg fik kørt min sag. Og hele vejen igennem har jeg været godt orienteret og vidste hele tiden, hvor jeg stod, fortæller Laurs og tilføjer: - Jeg har været glad for at have fagforeningen til at køre sagen. Det er man ikke klædt på til som privatperson. Jeg fik de penge, jeg havde til gode. Så det er et plus at have en fagforening i ryggen, hvis der skulle ske noget. Og det ved man aldrig, hvornår det gør, siger Laurs, der i dag er faglærer på EUC Nordvestsjælland i Holbæk. Hvis din arbejdsgiver går konkurs "Det er et plus at have fagforeningen i ryggen." Ledelsen har pligt til at oplyse de ansatte om en konkurs. Søg Lønmodtagernes Garantifond om at få det, du har til gode. Meld dig ledig i Jobcentret og a-kassen fra dag 1 efter en konkurs, medmindre du skal arbejde for konkursboet. Kontakt Kristelig Fagforening hurtigst muligt. Så kan vi hjælpe dig med at få det, du har til gode. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 3

4 KLAR PÅ NYE UDFORDRINGER sømæn Sara er laaaangt væk fra vennerne og familien i Holstebro. Til gengæld skal hun bare vælte ud af sengen og op ad trappen, så er hun på arbejde 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010

5 d og servering Tekst: Anette Broberg Knuden, Foto: Ulrik Bang KLAR PÅ NYE UDFORDRINGER - Det er ubeskriveligt fedt at sidde på en hundeslæde og suse hen over sneen mellem bjergene, og det eneste, man hører, er den bløde lyd af hundenes poter i sneen. Det synes 21-årige Sara Najbjerg i hvert fald. Hun har i et halvt år boet og arbejdet i Sisimiut på Grønland, en by på 5000 indbyggere 45 km nord for polarcirklen, hvor dagene om vinteren kun er et par timer, og nordlyset blafrer som grønne gardiner hen over den dybsorte arktiske himmel. Langt væk fra alting. Ud og opleve verden Da Sara fik studenterhuen på sidste sommer, ville hun ud og opleve verden og gøre en indsats for andre mennesker. Men hun var ikke specielt hooked på at arbejde på et børnehjem i Bolivias jungle eller en klinik på Malawis savanne. - Jeg ville gerne ud og arbejde et sted, der var kristent, og så foreslog min far et sømandshjem på Grønland. Her forstår folk dansk, og det er alligevel helt anderledes, fortæller hun. Hun fik overtalt en veninde til, at de skulle af sted sammen. Men veninden sprang fra, og det endte med, at Sara rejste derop på egen hånd. forbi og fortæller en god historie. Sømandshjemmet er et almindeligt hotel, men samtidig en kristen institution. Hver formiddag samles personalet til en kort andagt og en bøn for dagen, og hvis der er gæster, der vil være med, er de velkomne. - Jeg har en andagt hver anden uge. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det er faktisk spændende, erklærer Sara. Indimellem er hun med bestyreren på besøg på skibene i havnen, hvor de tager ned for at tale med sømænd, der er langt væk hjemmefra. Op til jul var de ude med julegaver til rejefiskere, der skulle være på havet juleaften. Kristen blæksprutte - Jeg er ansat som assistent på sømandshjemmet. Det vil sige, jeg er bestyrerparrets højre hånd, forklarer hun. - Der er ikke to dage, der ligner hinanden: Hvis der er travlt i køkkenet, hjælper jeg til der. Hvis der skal hentes varer, kører jeg til havnen. Hvis der er nogen, der skal til lufthavnen, kører jeg derud. Der er så mange oplevelser på en dag, at det føles som en hel uge! - Det fede ved at arbejde her er, at der altid er kunder: Folk, der tjekker ind på hotellet, eller folk, der kommer En stor familie - Det er en meget speciel arbejdsplads, mener Sara. - Man bliver lidt som en familie, både grønlændere og danskere. Jeg føler mig godt tilpas, og det er sjovt at stå op og skulle på arbejde. - Men uha, der er også dage, hvor det kokser! Hvis man har glemt at (Fortsættes næste side) Når Sara holder fri, ta r hun ofte ud til hundepladserne og mødes med nogle af dem, hun kender. I dag var hun heldig: Jonas og Louise gi r en tur. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 5

6 KLAR PÅ NYE UDFORDRINGER Sara spiser sin morgenmad i det samme cafeteria, som hun arbejder på. Sara Når cafeteriet er lukket, står den på rengøring Sara Inden Sara og hendes chef kan komme på havnen, skal de have skovlet sømandshjemmets bil fri for sne. Sara stille maden i køleskabet, så der skal smides mad ud for kr., kan man godt få en skideballe. Hjemme = arbejde Sara deler en lille lejlighed i kælderen på sømandshjemmet med Karina, der også er assistent. De har hver deres værelse og et fælles badeværelse. Alle måltider spiser de i husets cafeteria. - Jeg har det fint med Karina, så det er ikke noget problem, at vi er så tæt på hinanden, bemærker Sara. - Fordelen ved at bo på sit arbejde er, at man kan trille ud af sengen, 10 minutter før man skal møde, og så suse op på arbejde. Det er en speciel livsstil. - Men det negative er, at det kan være svært at give sig selv lov til at holde fri. Hvis jeg fx er på mit værelse og skal ud og ha noget at spise, og der så står en mega opvask. Eller hvis der er nogen, der siger: Ku du ikke lige køre på posthuset? I starten kunne jeg godt komme til at gå og arbejde i det små en hel dag, fordi jeg ikke vidste, hvornår jeg havde fri. Men nu er Sara blevet bedre til at holde fri og komme væk fra sin arbejdsplads. Hver uge går hun til dans to dage i en klub, hvor hun har lært en masse grønlandske unge at kende. - Det har været vildt hyggeligt at blive inviteret med til fødselsdage, hvor folk holder kaffemik og serverer sælspæk og rensdyrkød. (fortsat fra forrige side) Hjem igen, desværre Foreløbig skal hun arbejde på sømandshjemmet frem til april, men hun regner med at forlænge det nogle måneder. Da hun kom, havde hun bagagen fuld af fordomme, men dem er der blevet vendt op og ned på: - Jeg forestillede mig, at folk boede i jordhuler og kun havde hundeslæder at køre på. Men sådan er det jo ikke. Sisimiut er faktisk en større by med mange gode butikker. Når Sara vender hjem til Danmark, har hun planer om at uddanne sig enten til sygeplejerske eller fysioterapeut. Og det føler hun sig mere klar til nu. Hun er blevet mere selvstændig efter at have jongleret rundt med mange forskellige opgaver på sømandshjemmet. - Jeg har lært, hvor mine grænser er, og hvad jeg kan holde til. Jeg havde aldrig troet, jeg kunne arbejde mere end syv timer én dag. Men det kan jeg, især fordi jeg har gode kolleger. Men Grønland er hun ikke færdig med. Engang vender hun tilbage, håber hun. Sara Det fedeste ved Grønland Naturen Grønlændernes gæstfrihed Slædehunde Sømandshjem Organisationen Indenlandsk Sømandsmission driver 15 sømandshjem i Danmark, Grønland og Færøerne. De har som formål at være et hjem for søfolk på farten, men samtidig er det almindelige hoteller med restaurant, værelser og kursusfaciliteter. Sømandshjemmene drives på et kristent grundlag. Hvis du skal til Grønland, så husk Kamera! Elefantsnot til at sætte plakater op med (er ikke til at opdrive i butikkerne) At spise en masse grøntsager og drikke en masse mælk, før man tager af sted. En agurk koster 28 kr. og en liter mælk 40 kr. To gange om ugen tager Sara i ungdomsklubben for at danse hiphop og breakdance sammen med andre unge fra Sisimiut. 6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010

7 Hvis der bliver strejke, kan vi hjælpe dig! Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked mellem LO og DA er i fuld gang OVERENSKOMST 2010 Af Erik Bertelsen, erb@krifa.dk Hvis LO og DA ikke når til enighed i forhandlingerne om ny overenskomst, bliver der strejke. Det gør der også, hvis et forhandlingsresultat bliver stemt ned. En strejke omfatter kun medlemmer af de fagforeninger, der forhandler de nye overenskomster. Som medlem af Kristelig Fagbevægelse er du derfor ikke en del af en eventuel kommende strejke, og du skal som udgangspunkt stille din arbejdskraft til rådighed, som du plejer. Du skal dog ikke møde på arbejde, hvis du risikerer at blive mobbet for det, eller hvis du bliver forhindret i at udføre dit arbejde. Hvis du ikke kan møde på arbejde, skal du kontakte os og give din arbejdsgiver besked. Få strejkegodtgørelse Hvis en strejke forhindrer dig i at arbejde og tjene din løn, kan vi hjælpe dig med en strejkegodtgørelse, hvis du er medlem af Kristelig Fagforening. Den svarer til dagpengesatsen. Det kan du læse mere om på krifa.dk under "Find svar", under stikordet "strejke." Her vil vi løbende fortælle om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver strejke For mig? Gælder den ny overenskomst også for mig? Ja, hvis du er omfattet af den nuværende overenskomst, vil du også være omfattet af den nye overenskomst. En overenskomst gælder alle ansatte på arbejdspladsen. Også overenskomster Kristelig Fagforening forhandler også overenskomster. I efteråret 2009 forhandlede vi vores overenskomster færdige med Kristelig Arbejdsgiverforening med en otte procent lønstigning over tre år. Læs mere på krifa.dk under Find svar strejke Få svar på dit spørgsmål på krifa.dk Uanset om du er i job, er ledig eller har problemer på arbejdet, hjælper vi dig. Det kan være med vejledning, udbetaling af dagpenge, faglig rådgivning eller juridisk bistand. Klik ind på krifa.dk/fs Her kan du finde svar på tre måder 1. Vælg din situation og se de emner der passer til situationen 2. Skriv et valgfrit søgeord og søg i vores "Find svar" område 3. Vælg det emne, som du mener dækker dit spørgsmål Du kan også klikke på link i boksen "Mest viste", som viser en oversigt over populære sider. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 7

8 TIL OG FRA ARBEJDE Til og fra arbejde Vi ville ikke have Da Jesper fik nyt job, bestemte han sig for at cykle på arbejde, selv om der er over 16 km De fleste af os skal tilbagelægge en eller anden afstand, når vi skal på arbejde. Men det er ikke en naturlov, at turen foregår med én person pr. bil. Hvis man laver en kørselsordning sammen med andre eller tager offentlige transportmidler, får man pludselig en anden slags frikvarter mellem hjem og job. Et frikvarter, hvor man kan hvile, arbejde, tænke over dagens indtryk, løse krydsord eller høre lydbøger. Man kan også tage cyklen eller de praktiske sko frem og bruge transporttiden til at få motion, frisk luft og nye sanseindtryk. Her kan du møde Johannes, Jesper og Anders, der har valgt hver deres måde at komme på arbejde på. Jesper Markussen fra Bornholm er glad for cykelturen til og fra arbejde bare ikke i snevejr! På langfart på a Anders har 175 km på arbejde. Hjemmearbejdsdage og pendlerordning gør, at afstanden er til at leve med Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Job, der passer til Anders Højen, hænger ikke på træerne. Han forsker i tilegnelse af sprog og underviser bl.a. i lydlære for talepædagoger, så han har nu i fem år kørt fra Randers til Syddansk Universitet i Odense. - I starten tog jeg toget, men det var håbløst. Dengang kørte togene, som vinden blæser, og jeg kunne være en hel time forsinket, siger han. - Men selv nu tager det omkring fire timer hver vej, for jeg skal til og fra stationen i begge ender. 8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010 Med bilen fyldt op Så familien Højen anskaffede hurtigt bil nummer to, en lille brændstoføkonomisk Nissan Micra. Med den tager de 175 km kun en time og 50 minutter. De sidste to år har Anders været med i en pendlerordning, hvor de er nogle stykker, der kører sammen. - På nettet fandt jeg nogle, der også arbejder i Odense. Vi planlægger for en uge ad gangen, og typisk mødes vi i Skanderborg og kører på skift. Vi giver 50 kr. for at være med hver vej, så det er de samme 100 kroner-sedler, der hele tiden går rundt mellem os! forklarer han. Aktiv transporttid - Når jeg er passager, sidder jeg nogle gange og retter opgaver eller tager et par telefonsamtaler på vejen hjem. Andre gange får jeg bare en lur. Når jeg kører alene til Skanderborg, hører jeg som regel krimier på lydbog. Og det er faktisk sket, at jeg har været så opslugt af bogen, at jeg kom til at køre forbi motorvejsfrakørslen!

9 bil nummer 2 TIL OG FRA ARBEJDE Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk, Foto: Carsten Buch Jesper Markussen er ikke fanatiker. Hvis det er for dårligt vejr eller for mørkt om morgenen, bliver det ikke hver dag, han cykler på arbejde. Men de fleste dage hiver han sin nyrenoverede racercykel frem fra garagen i Aakirkeby på Bornholm og svinger sig i sadlen med kurs mod Kristelig Fagbevægelses kontor i Rønne. En tur på 16,6 km helt præcis. Sund transport - Jeg cykler nok mest for motionens skyld. Hvis der går en uge, hvor jeg ikke cykler, bliver jeg rastløs og har svært ved at koncentrere mig, siger han. For Jesper er tiden på cyklen ikke spildtid, som han kunne have brugt samen med familien. Det er tid, han alligevel ville bruge på motion, så han slår to fluer med ét smæk. - Det kræver, at jeg tager et bad og skifter tøj, når jeg kommer frem, for jeg cykler ikke så stille og roligt, at jeg kan sætte mig ved skrivebordet og lugte fornuftigt bagefter! Sund økonomi Jesper har kun arbejdet i Rønne siden maj sidste år. Før den tid havde han i nogle år hjemmearbejdsplads, og senere havde han et job, hvor han kun havde én kilometer, der blev tilbagelagt på en gammel bedstefarcykel. - Vi havde ikke lyst til at have to biler. Min kone bruger bilen nogle dage på arbejde, så jeg fik sat en brugt racercykel i stand og begyndte at cykle. Bussen er dyr, så de 1700 kr., jeg brugte på cyklen, er for længst tjent ind, fortæller han. Cyklen er også det mest miljørigtige, men Jesper indrømmer, at det ikke har vejet særlig tungt. Det er en ren sidegevinst. Sundt for sjælen - Den tid, jeg bruger på at cykle, er vigtig for mig. Jeg er mere afslappet, når jeg kommer hjem, end hvis jeg har kørt i bil. Når jeg cykler, får jeg mere energi, end jeg bruger, erklærer Jesper. - Og så er det en god oplevelse at køre gennem skoven og opleve naturen. Jeg ser rådyr næsten hver dag, jeg cykler. - Der er et par bekendte, som jeg nogle gange møder undervejs, og så kører vi om kap. Faktisk er der en fyr, som jeg ikke kendte før, som jeg har mødt nogle gange, og så har vi kørt og snakket sammen på cykelstien. Men er vejret for elendigt, og skal hans kone ikke bruge bilen, så sætter Jesper sig ved rattet og er på arbejde på under et kvarter. Bussen er han ikke begejstret for, for den snirkler sig ud og ind, så turen tager lige så lang tid som på cykel. rbejde Anders Højen pendler mellem Randers og Odense og nyder at være med i en pendlerordning, hvor flere kører sammen. Det er kun tre dage om ugen, han tager turen til Odense. De to andre dage arbejder han hjemmefra. De dage, han er af sted, er det hans kone, der henter og bringer børn, og så er det hans tur, når han har hjemmearbejdsdag. - Når jeg har så langt til arbejde, tager det selvfølgelig tid fra det herhjemme. Så jeg ville da gerne have et tilsvarende job på Århus Universitet; det er der bare ikke. Men lige for tiden overvejer vi ikke at flytte efter mit arbejde, for vi har børn, der går i skole, og min kone har et godt job. Søvnige studerende For Anders har det været en positiv oplevelse at komme med i en pendlerordning. Dels sparer han penge, og dels er han miljørigtig. Men han har også truffet nogle hyggelige fyre, hvis selskab han savner, når han en sjælden gang kører hele turen alene. - Jeg skal af sted klokken 5.30, så jeg får mig et billigt grin over de studerende, der jamrer over, at klokken 8 er tidligt, griner den morgenfriske lektor. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 9

10 TIL OG FRA ARBEJDE Pendlertid er arbejdstid Det er en råkold morgen i Hobro. Johannes er på vej nede fra byen op mod stationen, hvor DSB s gamle røde vingehjul lyser op på stationsbygningen. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk I ventesalens varme summer morgenens pendlere stille rundt. En flok unge skal ligesom 33-årige Johannes Hejslet Jørgensen med toget mod Aalborg kl fra spor 2. Og for det meste kan Johannes regne med tog til tiden til og fra Hobro. På job i kupeen Da Johannes har fundet sig en plads i toget, pakker han sin Mac ud ved bordet. Få sekunder senere er han online og arbejder med 120 km i timen. - Jeg er udviklingskonsulent hos Net Image i Aalborg. Men jeg har en aftale om, at 30 minutter af de ca. 45 minutter med toget hver vej er arbejdstid. Når jeg er online, kan jeg få læst min post og nyheder og komme i gang med mine opgaver, fortæller Johannes og tilføjer stedkendt, at der er et hul i dækningen på internettet mellem Arden og Skørping. - Jeg har det fint med at arbejde i toget. Her er for det meste ro til at arbejde. På kontoret er der da mange fordele ved at have kollegerne lige ved hånden. Men jeg har det fint med at arbejde i toget for mig selv. Det er ganske få gange, at jeg er blevet forstyrret. Som forleden, hvor jeg kom til at sidde over for en rigtig snakker. Men det gjorde nu ikke så meget, for han arbejdede også med it-teknologi, så jeg var nok selv ude om det. Tid til familien Havde Johannes ikke fået mulighed for at have arbejdstid i toget, havde han ikke valgt jobbet. - Jeg prioriterer familien og vores tre børn højt. Hvis jeg skulle lægge transporttiden til min arbejdstid, ville der gå for mange timer væk fra familien. At køre i bil er derfor ikke et alternativ for mig. Penge og pendlerkort Johannes har en månedlig udgift til pendlerkort på 1200 kr. - Den er en del af budgettet, og jeg kan også trække noget fra i skat. Men det er mere min kone, der står for den side af sagen. Jeg har mere mine evner omkring it-systemer, kommer det lidt nørdet fra Johannes, mens toget stryger gennem det vinterklædte landskab. - Ja, det er ikke så meget af det, jeg ser. Jeg skal jo arbejde. Men indimellem kan jeg godt sidde og nyde turen og de skiftende årstider. Den udsigt har jeg ikke fra min pind på kontoret. 10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR Jeg har det fint med at arbejde i toget. Her er for det meste ro til at arbejde.

11 Transport-tips Tekst: Anette Broberg Knudsen, Arbejdscyklen Hvilken cykel passer bedst til turen til og fra arbejde? Her er tre muligheder: Den klassiske cykel har tidløst design, forholdsvis brede dæk og udstyr som frakkeskåner og lukket kædeskærm. Få indvendige gear. Velegnet til korte ture. Til længere ture er den for tung, og den oprejste kørestilling indbyder ikke til ræs. Citybiken er let med flere gear og foroverbøjet kørestilling. Oplagt cykel til hurtige ture gennem byen. Kan monteres med indkøbskurv og/eller barnesæde. Racercyklen er meget let, har mange gear og meget smalle dæk. Hverken dæk eller kædeskærm. Ideel til lange afstande, men ikke så god til bykørsel. (Kilde: Dansk Cyklist Forbund, dcf.dk) TI L OG FR A AR BE JD E Find køre-venner på nettet Der er meget at spare på båd e kørselsudgifter og CO2, hvis I er nogle stykker, der kan køre sammen. Du kan grat is finde nogen, der skal samme vej som dig, på disse adresser på nettet. pendlernet.dk gomore.dk turen.dk Når du via hjemmesiden har fundet nogle at køre sammen med, aftaler I indbyrdes pris, tid og sted. Matchride.dk er et nyt og and erledes koncept, hvor du via mobiltelefon eller GPS kan find e kørselspartnere. Betalingen sker til en fast kilometerpris efter samme system som et tale tidskort. Lad chefen betale togkort Hvis du skal ind til chefen og forhandle løn, så overvej, om du kan få firmaet til at betale et pendlerkort til toget. Så kan du droppe bilen og bruge tiden i toget til at slappe af, arbejde, læse eller høre musik og spare penge på transport. Hvis du dropper det almindelige befordringsfradrag, bliver du ikke beskattet af et pendlerkort betalt af arbejdsgiveren. (Kilde: dsb.dk) å arbejde p j e v å p Motion gligdag til ket da i en tætpak uges at finde tid rt æ sv re sa n gtens br Det kan væ l arbejde ka ti n te or sp tran motion. Men n: io ot til m r bilen en i stedet fo bussen på Tag cykl et for at tage ed st i dste par km n ne io at st og kør de si n ne io Gå fra at st e på cykel ståend Hav en omvej cykel med en lille ter ud ige cykeltur gl på 10 minut da n n re di Forlæng ugen cykeltu om e ng ga t et par Gå! Skif lastning minutter. moderat be gåtur på 30 en ed keltur med m cy en r le el i rask tempo På en gåtur k) i minuttet. og goform.d ca. 5 kalorier du er nd ræ eningen.dk forb de: hjertefor (Kil Spar CO2 bet ved at køre du spare en del på CO2-regnska Hvis du kører i bil til arbejde, kan energirigtigt: t, bruger du 20 du speeder op fra 110 til 130 km/ Overhold fartgrænserne. Hvis % mere brændstof. muligt. Kom op i gear så hurtigt som dstof. meget lidt tid og bruger ekstra bræn er Undgå overhalinger. Du vind ekstraudog uer vind e Åbn fra. n og kobl traileren Luk vinduerne, fjern tagbokse styr giver vindmodstand. onsbog. ryk i dækkene. Se bilens instrukti Sørg for at have det rigtige luftt. Fjern unødvendig vægt fra bilen. gang tom Lad ikke bilen stå og køre giogpenge.dk) (Kilde: sparener FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 11 krifa_08-11.indd 11 27/01/

12 SYNSPUNKT k r fa synspunkt Frihed forude Af landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Der kan være mere frihed forude for danske lønmodtagere. Det Konservative Folkeparti har meldt ud, at de ønsker, det skal være ulovligt at diskriminere på grund af fagforeningsforhold. Det, de foreslår, er, at forskelsbehandlingsloven skal forbyde diskriminering på grund af fagforeningsforhold. Ligesom den nu forbyder at diskriminere på grund alder, race, religion, politisk overbevisning mv. Som vi selv siger det Kristelig Fagbevægelse er godt tilfreds med de konservatives initiativ. Faktisk har vi allerede selv foreslået det samme, lige siden eksklusivaftalerne blev gjort ulovlige i Det var, efter at vi havde fået en klokkeklar dom over eksklusivaftalerne ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Kan lukke et hul Med afskaffelsen af eksklusivaftalerne blev det ulovligt at lade ansættelser og afskedigelser være påvirket af, om en lønmodtager er medlem eller ikke medlem af en bestemt fagforening. Men der er ikke noget forbud mod at diskriminere på grund af fagforeningsforhold i hverdagen under ansættelsen. Det hul kan lukkes ved at udvide forskelsbehandlingsloven til også at forbyde det. Hvordan kan man være imod noget, som forhindrer diskriminering og beskytter den personlige frihed? Med en lov får vi et juridisk redskab til at kunne hjælpe vores kunder. Så kan vi gå i retten og forsvare dem, hvis de udsættes for forskelsbehandling, fordi de har valgt os. Flere på banen Det glæder os, at flere kommer på banen og peger på behovet for denne udvidelse af forskelsbehandlingsloven. Nu kommer det fra de konservative, og Institut for Menneskerettigheder opfordrede politikerne til det, da de i efteråret 2009 lavede en udredning, som viser, at mange oplever at blive diskrimeret for deres valg af fagforening. Hvem vil diskriminere? Vi er bevidste om, at en lovændring kræver et politisk flertal. Men hvordan kan man være imod noget, som forhindrer diskriminering og beskytter den personlige frihed? 12 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010

13 JURA I HVERDAGEN Har du tænkt på et testamente? Hvad enten I er gift eller ej, er det værd at overveje et testamente for at beholde boligen Af cand.jur. Jane Kjær Klausen, De færreste ønsker at spekulere på død og begravelse, og derfor får mange ikke tænkt på arv og testamente, før det er for sent. Men det kan godt betale sig at tænke tingene igennem, for alternativet kan betyde økonomisk ruin! Er man gift, er der mulighed for at sidde i uskiftet bo, altså at den efterladte ægtefælle udskyder at dele arven med børnene. Alligevel kan det være en stor fordel for ægtepar at lave et testamente. Og er man ikke gift, arver man ingenting uden et testamente uanset om man har børn og har boet sammen længe! Her er nogle eksempler, der viser fordelen ved et testamente både for gifte og samlevende: 1: Gift par, fælles børn og fælleseje. Manden dør. Uden testamente. Fælles formue: kr., dvs til hver. Børnene arver halvdelen af deres fars formue. Kvinden: = kr. Børn: kr. Er børnene under 18 år, skal pengene bindes i Statsforvaltningen. Står formuen i huset, skal kvinden låne for at udbetale arv til børnene. Stor risiko for at miste huset. 2: Gift par, fælles børn og fælleseje. Manden dør. Med testamente. Fælles formue: kr., dvs til hver. Manden testamenterer ¾ af formuen til kvinden. Den sidste ¼ er tvangsarven, som deles ligeligt mellem kvinden og børnene. Kvinden: = kr. Børn: kr. Stor sandsynlighed for, at familien har råd til at blive i huset. 3: Samlevende og fælles børn. Manden dør. Uden testamente. De samlevende har en formue på hver kr. Børnene arver alt. Kvinden: kr. Børn: kr. Er børnene under 18 år, skal pengene bindes i Statsforvaltningen. Står formuen i huset, skal kvinden låne for at udbetale arv til børnene. Stor risiko for at miste huset. 4: Samlevende og fælles børn. Manden dør. Med testamente. De samlevende har en formue på hver kroner. De opretter et udvidet samlevertestamente. Børnenes arv nedsættes til tvangsarven, som er ¼ af deres fars formue. Kvinden: = kr. Børn: kr. Større sandsynlighed for, at familien kan beholde huset. Krifa Jura kan hjælpe dig Krifa Jura er Kristelig Fagbevægelses tilbud til sine kunder om juridisk hjælp i hverdagen. Enten gratis, med 15 % rabat eller til fast lav pris, alt efter hvilken juridisk ydelse, du har brug for. Få oprettet et testamente for kun kr. Læs mere på krifajura.dk Drømmer du om et liv som selvstændig? Hvis du bliver selvstændig erhvervsdrivende, skal du bare flyttes fra Kristelig Fagbevægelse til Krifa Erhverv. Overflytningen sker problemløst mellem vores afdelinger. Så kan du få ret til dagpenge, hvis du en dag er nødt til at dreje nøglen om - og du kan også stadig være med i efterlønsordningen. Du kan desuden få unikke forsikringer, billige juridiske ydelser og meget mere. Læs mere på krifaerhverv.dk. FEBRUAR Kristelig A-kasse 2010 KRIFA for Selvstændige MAGASINET 13

14 Billige rejse-tilbud til Krifa Magasinets læsere Storbyferie 3 dage på hotel KUN 699 kr.! Stik af fra hverdagen til et par dage i en skøn storby med shopping til udsalgspriser, trendy caféer, hyggelige gamle gader, fantastiske seværdigheder og tid til at være sammen. I både Prag og Hamburg finder du modetøj og boliginteriør, du ikke ser herhjemme god tur! Find billige flypriser på 3 dage fra 3 dage KUN 3 dage på 4-stjernet hotel i Prag centrum Clarion Hotel Prague Old Town pr. person i db.vær. 3 dage på 4-stjernet hotel i Hamburg 699,- 799,- pr. person i db.vær. Det flotte 4-stjernede hotel ligger perfekt i centrum af Prag, tæt på byens mange seværdigheder. Tag en slentretur på Karlsbroen, byens smukke og stemningsfulde bro. Besøg Franz Kafka Museet, den jødiske bydel og kirkegård, det gamle borgområde og byens mange smukke kirker. Shop bøhmisk glas og smag på det tjekkiske øl. Holiday Inn Hamburg Det 4-stjernede flotte Holiday Inn Hamburg ligger ved Elben kun 10 km fra den indre by. Bus til centrum finder I 2 min. fra hotellet og turen tager kun 10 min. I Hamborg venter shopping i eksklusive stormagasiner og på flotte indkøbsstrøg, internationale musicals, spændende museer, hyggelig havnerundfart, en flot historisk bydel og et væld af teatre, restauranter, cafeer og jazzklubber. Valgfri ankomst Ankomst i perioden & tillæg kr. 300,- pr. person. Ekstra døgn fra kr. 399,- Valgfri ankomst frem til , , , , & GODE BØRNERABATTER 2 børn op til 5 år gratis i forældres seng. 2 børn op til 11 år gratis (på forespørgsel.) Max. 2 børn pr. værelse. GODE BØRNERABATTER 1 barn op til 13 år gratis 1 barn op til 17 år kr. 450,- Max. 1 barn i ekstra seng pr. værelse. TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Opholdet kan bestilles t.o.m Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ved bestilling på sparer du kr. 20,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. I Tjekkiet opkræves der motorvejsafgift. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Medlem af Rejsegarantifonden nr HUSK OGSÅ VORES LAST MINUTE TILBUD F.eks. 3 dages hotelophold inkl. morgenmad Før op til 1.200,- NU 199,- BESTIL NU storbyferie er populært! Annoncekode: KRIFA Ring og afbestil uden grund indtil dagen før. Kun 69,-

15 RÅDGIVNING Knas på jobbet? Hver dag henvender hundredvis af kunder sig til Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene - eksperterne svarer Her i bladet bliver spørgsmålene besvaret af: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Specialkonsulent i a-kassen Susan Daugaard Feriepenge og efterløn Jeg har et feriekort, der lyder på 25 dage. Jeg vil gerne vide, hvor mange timer og hvor meget der bliver modregnet i efterlønnen. Svar fra Susan Daugaard Du vil normalt blive trukket for 25 dage i efterlønnen. Hvis dine feriepenge (før skat) er mindre end det beløb, du normalt vil få udbetalt i efterløn (før skat), udbetaler vi fra a-kassen forskellen mellem din efterløn og dine feriepenge. Hurtigt ledig igen Jeg har været ledig i ca. tre måneder og fik så job igen. Jeg afmeldte mig på krifa.dk., jobnet.dk osv. Men det nye job var forfærdeligt, og jeg stoppede efter to dage. Hvordan får jeg dagpenge igen? Kan jeg bare udfylde dagpengekortet, som jeg plejer på krifa.dk? Svar fra Susan Daugaard Hvis du stopper med dit arbejde, skal du igen tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Du skal også sende oplysninger ind til os om, hvorfor du stopper med dit arbejde. Hvis vi vurderer, at du selv er skyld i, at du er ledig, kan vi blive nødt til at give dig en karantæne. Herefter kan du udfylde dagpengekortet, som du plejer på krifa.dk. Mobning Jeg har store problemer med en kollega. Hun giver mig ikke de informationer, jeg skal bruge. Sker der en fejl i afdelingen, er det min skyld. Hun råber op og siger, jeg er uduelig. De andre kollegaer tør ikke gå imod hende. Det er altid den sidst ankomne, hun mobber, og chefen vil ikke blande sig. Det begynder at gå mig på. Jeg sover dårligt om natten og har ondt i maven. Men jeg vil ikke lade hende vinde. Jeg er glad for mit job og mine andre kolleger. Hvad gør jeg? Svar fra Søren Grinderslev Det lyder ikke til, at arbejdet er tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Du skal sikre dig, at du har dokumentation for din klage over forholdene. Skriv en mail til din chef, hvor du fortæller om dine oplevelser og henviser til tidligere samtaler med ham. Du skal beskrive, hvad problemet er, og at det påvirker dig. Herefter skriver du, at du bliver nødt til at søge læge, hvis det ikke bliver bedre, men at du håber, han som chef kan gøre noget ved det. Hvis problemerne ikke løses, bliver du nødt til at gå til personale-afdelingen og i sidste ende til direktøren. Din chef bør indkalde din kollega eller jer begge for at få talt tingene igennem. Hvis det ikke bliver bedre, bør du søge hjælp i fagforeningen. Sat ned i tid Jeg arbejder i butik og er blevet varslet ned i tid fra 37 timer til 30 timer, selv om der er arbejde nok. Samtidig er der blevet ansat én i arbejdsprøvning. Min arbejdsgiver siger, at det er billigere for ham, og økonomien i butikken er dårlig. Men kan han bare gøre det? Svar fra Jens Sørensen Når en virksomhed indgår en aftale om at ansætte en person i arbejdsprøvning, sker det i samarbejde med Jobcentret. I forbindelse med aftalen erklærer arbejdsgiveren, at virksomheden ikke skærer ned i det faste personale. Så nej: Arbejdsgiveren kan ikke bare spare på det faste personale ved at ansætte nogen i arbejdsprøvning. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/kontakt. Skriv dit spørgsmål, så får du svar i en mail i løbet af to arbejdsdage. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 15

16 JURA PÅ JOBBET Jobløn - fordel eller ulempe? Hvad vil du sige til et tilbud fra din arbejdsgiver om ikke at kende din arbejdstid, ikke at kunne afspadsere, ikke at kunne få betaling for dit overarbejde og oven i købet blive sat ned i timeløn? 16 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010 Tekst: Juridisk Centerchef Mette Stevn Mange inden for fx butiksbranchen kommer på jobløn, når de får ændret deres ansvarsområde. De lever ofte en kummerlig tilværelse, hvor arbejdsgiveren forventer, at de arbejder i hele butikkens åbningstid - også lørdage og søndage - laver status og andre opgaver, uden at få andet end deres aftalte løn for det. Da de ofte arbejder timer om ugen, er de tit dem på arbejdspladsen, der har den laveste timeløn. Krisen har gjort tendensen værre, fordi det er svært at finde andet arbejde. Hvad er jobløn? Reelt betyder jobløn, at du og din arbejdsgiver har aftalt en fast løn, men ikke et fast timetal. Du kender størrelsen af den månedlige løncheck, men ikke hvor mange timer du skal arbejde for lønnen. Jobløn kaldes også nogle gange bruttoløn, kontraktansat eller uden højeste arbejdstid. Ofte aftaler arbejdsgiveren med den ansatte, at han kan kravle et ekstra trin op ad lønstigen, hvis han til gengæld ikke skriver overarbejde på. Det viser sig dog ofte, at timelønnen falder, når en medarbejder får jobløn, fordi arbejdstiden stiger mere end lønnen. 37 timer? Selvom der står i din kontrakt, at du har en arbejdstid på 37 timer om ugen, kan du sagtens være ansat på jobløn. Det afgørende er, hvad din kontrakt siger om betaling for arbejde ud over den fastsatte arbejdstid. Kan du afspadsere eller få udbetalt merarbejde? Hvis der ikke står noget om det i kontrakten, er der en formodning om, at du er ansat på jobløn. Når ansatte alligevel er villige til at gå over på jobløn, kan det hænge sammen med et ønske om at gøre karriere. Hvis man ved, hvad man går ind til, kan jobløn være en måde at bevise over for sin chef, at man kan håndtere den selvstyring, der ligger i begrebet. Man skal dog være meget opmærksom på, at den længere arbejdstid og en arbejdsbyrde uden loft kan give højere risiko for udbrændthed og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Vi anbefaler Langt de fleste undersøgelse viser, at jobløn er til gavn for arbejdsgiveren, da den ansatte simpelthen arbejder mere for mindre løn. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du skal arbejde på jobløn, skal du sørge for at få nogle klare aftaler om, hvilke opgaver du skal udføre, hvornår du kan og skal sige fra, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Det afhænger meget af stillingens indhold og karakter, om det er en god idé for den ansatte med jobløn. Så en klar jobbeskrivelse er et must, hvis der ikke er adgang til afspadsering. Som udgangspunkt er jobløn primært aktuelt for ledende medarbejdere, eller med medarbejdere, der indtager en særlig betroet stilling. Et godt tilbud: Få tjekket din ansættelseskontrakt Hvis du er medlem af Kristelig Fagforening, kan du få en af vores medarbejdere til at læse din ansættelseskontrakt igennem, inden du siger ja til en ny stilling eller en ændring af din aflønningsform. Så ved du, hvad du går ind til, inden du siger ja.

17 Min arbejdsplads Send os nogle billeder og en kort tekst om dig og din arbejdsplads. Bringer vi dine billeder, kvitterer vi med et gavekort på kr. I dette nummer besøger vi Doris Damberg, der arbejder i et storkøkken FOTOKONKURRENCE Jeg hedder Doris Damberg og arbejder i Det Sunde Køkken på sygehuset i Nykøbing F. Vi har en værdinorm, som vi prøver at leve op til. Den kan forkortes til I Fart og betyder: Innovation, faglighed, ansvarlighed, rummelighed, troværdighed. En ordentlig mundfuld, men det er ganske vist. Her kører vi samme koncept som på Slagelse og Næstved Sygehuse. Vi laver mad til Nakskov, Vordingborg og Nykøbing Falster Sygehuse. Vi er ca. 30 kvinder og en mand, der har travlt med at få alle dagens måltider til ca. 600 mennesker gjort klar. Vores køkken ligger på tredje sal, og det gør selvfølgelig logistikken til en opgave, som skal løses Jeg kører med "bure" på vores lager, så det er tungt arbejde til tider. Der bliver flyttet ca. 1 ton om dagen i gennemsnit. I minus 20 grader må der termotøj på - ellers stivner vi! Her koncentrerer vi os om at smøre sygehuspersonalets nytårsmad, det blev til ca. 600 stykker Al nytårsmaden bliver pakket, det tager næsten længere tid end at lave det! Vi får morgenmaden kl og snakken går - vi møder klokken 6.30, så nu er der behov for lidt kaffe! Vi er to i opvasken hver dag. Her er jeg i "fødeenden". Det er utroligt, hvad sådan en maskine kan spise på en dag! [[LAYOUT]]: billederne behøver ikke være lige store, og må gerne beskæres FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 17

18 ONLINE PÅ JOBBET Må man Vennerne er kun et klik væk, hvis man har en pc på jobbet. Omvendt kan chef og kolleger følge med i feriebilleder og weekendens aktiviteter. På Facebook forsvinder grænsen mellem arbejde og privatliv. Og det har både fordele og ulemper Af freelancejournalist Mirian Steffensen Har endelig snart ferie!! Vil have lønforhøjelse! Overvejer at forlænge weekenden Facebook er fyldt med små stemningsopdateringer, som vennerne kan se. Men det er de færreste, der kun er venner med vennerne på det sociale netværk, de er det også med chefen og kollegerne. I den sammenhæng er det ikke alting, som er lige sjovt at dele. - En af de store udfordringer ved Facebook er, at privatliv og arbejde bliver sammenblandet. Derfor kan folk komme til at skrive ting på Facebook, som de ikke ønskede, arbejdskolleger eller chefen skulle se, forklarer Gitte Thune, jurist ved Kristelig Fagbevægelses juridiske center i Glostrup. Ret til et nej Mange vil gerne lukke chef og kolleger ind i deres virtuelle gruppe af venner, men især et venskab med chefen på Facebook kan være problematisk. - Chefen kan få nogle informationer med i købet, som han ikke skulle have haft. Derfor skal man tænke sig om, inden man tilføjer chefen, siger Gitte Thune og minder om, at man altid selv bestemmer, om man accepterer en venneanmodning. Også hvis den er fra chefen. - Man har altid ret til at sige nej. Facebook er først og fremmest et privat sted. Facebook kan omvendt styrke det sociale liv mellem kolleger. - Der er mange positive ting ved at være venner med kollegerne på Facebook. Facebook giver en mulighed for at tale sammen i et andet forum. Man kan dermed lære hinanden at kende på en mere uformel måde, fortæller Gitte Thune. Der er dog også en bagside ved dette nye fællesskab: - Der kan godt opstå problemer imellem medarbejdere i forbindelse med Facebook. Hvis nogle skriver meget sammen i netværket, kan de, der ikke er på Facebook, føle sig udenfor. Arbejdsglæde Chat, venneanmodninger, festbilleder og grupper. Facebook tilbyder rigtig mange ting og er blevet beskyldt for at stjæle tid og koncentration fra arbejdet. - Hvis man arbejder foran computeren hele dagen, er det fristende at slippe væk fra opgaverne ved at kigge på Facebook-billeder i stedet, siger Gitte Thune. Hun mener ikke, det behøver være et problem. - Der er mange arbejdspladser, hvor man ikke ved, om man skal acceptere Facebook i arbejdstiden. Man skal hellere se på det positive ved det. Hvis man har arbejdet koncentreret i lang tid, er det en god pause at kunne gå ind på Facebook og læse en besked fra kæresten. Det giver en tænkepause, så man lettere kan tage fat igen og koncentrere sig bagefter. På den måde stiger arbejdsglæden. Ifølge Gitte Thune harmonerer mange arbejdspladsers kultur heller ikke med forbud og regler for arbejde og fritid. - Hvis medarbejderne gerne må ordne nogle private ting på jobbet, giver det en følelse af frihed og fleksibilitet. På samme måde er mange medarbejdere også fleksible over for 18 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010

19 ONLINE PÅ JOBBET på jobbet? arbejdspladsen og siger nogle gange ja til ekstra arbejde. Fleksibiliteten skal gå begge veje. Gitte Thune anbefaler derfor dialog frem for regler, hvis en arbejdsplads oplever problemer med Facebook. - Det kan selvfølgelig være et problem, hvis det private netforbrug tager over. Det løses bedst ved dialog i stedet for regler. Man kan jo spørge chefen, om det er o.k. at benytte Facebook. Men grundlæggende handler det om sund fornuft. [Tommelfingeren opad til Facebook på job, fordi:] 1. Det giver arbejdsglæde, når jobbet er fleksibelt 2. Facebook er en god tænkepause fra arbejdsopgaverne 3. Man kan kommunikere med kolleger på en anden måde end på arbejdspladsen. [Tommelfingeren nedad til Facebook på job, fordi:] 1. Man kan komme til at bruge for meget af arbejdstiden på det 2. Chefen kan komme til at få information, som man helst havde holdt for sig selv 3. Nogle kolleger kan føle sig udenfor, hvis de ikke er med i Facebook-snakkene. [Vidste du] Du har mulighed for selv at redigere i, hvem der kan se hvilke oplysninger om dig på Facebook? På Facebook er det muligt at gruppere sine venner og kontrollere, hvor meget de enkelte grupper kan se. På den måde kan man kontrollere, at private billeder ikke popper op på chefens skærm. Facebook er det mest besøgte sociale netværk på internettet? Facebook har flere millioner flere besøgende end MySpace, og hver dag kommer der nye brugere. Facebook blev oprettet i februar 2004 af Mark Zuckerberg? Mark Zuckerberg oprettede Facebook som et internt netværk for de studerende på Harvard University, hvor han studerede. Navnet Facebook henviser netop til de navnebøger, der bliver lavet over studerende på amerikanske universiteter ligesom blå bog i Danmark. Danmark er et af de mest Facebook-glade lande i verden? Ifølge en undersøgelse fra 2009 var danskerne det folk med den højeste brugerfrekvens på Facebook i verden. Over 2,2 millioner danskere har en profil på Facebook. Kilde: Wikipedia og Facebook Man skal KUN facebooke på jobbet, hvis chefen klart har sagt o.k. Man skal tænke sig om, inden man tilføjer chefen. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 19

20 k r fa v rd at vide Hvad gør jeg, hvis jeg bliver ledig? Hvis du bliver ledig, skal du melde dig ledig hos både Jobcentret og hos os i Kristelig A-kasse. Det er vigtigt, at du melder dig ledig den første dag uden job, for du kan ikke få dagpenge inden. På den anden side skal du heller ikke melde dig ledig, før du faktisk er det, for du kunne jo finde et nyt job, mens du stadig er opsagt. Mindre i dagpenge efter et halvt år Hvis du er ledig under 25 år og ikke har nogen uddannelse, bliver dine dagpenge automatisk sat ned til det halve af den højeste dagpengesats efter et halvt år som ledig. Det vil sige 376 kr. om dagen. Det gælder også, når du er i aktivering. Hvis du har haft to års arbejde inden for de sidste tre år, bliver dine dagpenge dog ikke sat ned. Det gør de heller ikke, hvis du har en uddannelse på over 1½ år. Men kommer du i aktivering, kommer du også ned på halv dagpengesats. Hvad kan jeg få udbetalt? Hvis du får penge fra a-kassen, kan du se her, hvor meget du højst kan få i For at få højeste dagpengesats på fuldtid skal du tidligere have tjent kr. om måneden. Er du deltidsforsikret, skal du have tjent kr. Har du tjent mindre, bliver der udregnet en individuel dagpengesats. En lang række andre udbetalinger fra a-kassen som for eksempel efterløn eller den særlige dagpengesats for nyuddannede, bliver regnet ud som en procent af højeste dagpengesats. Højeste dagpengesats Kr. pr. dag Kr. pr. uge Kr. pr. måned Fuldtid Deltid Meld dig ledig Du melder dig ledig hos Jobcentret ved at gå ind på jobnet.dk og vælge Meld dig ledig, så bliver du guidet igennem, hvad du skal gøre. Du kan også møde op på Jobcentrets lokale kontor eller ringe til dem. Hos Kristelig A-kasse melder du dig ledig ved at gå ind på krifa.dk og vælge Selvbetjening. Her skal du bruge en kode for at komme ind: enten Den Fælles Pinkode, Net ID eller Digital Signatur (netbank). Når du er logget på, udfylder du en ledighedserklæring. Vi skal bruge dine lønsedler og din opsigelse, så dem kan du skanne ind og sende her. Du kan også ringe til os eller møde op på det nærmeste kontor. Når du bliver ledig, skal du fra første dag søge arbejde. Opret cv Senest tre uger efter, at du er blevet ledig, skal du oprette dit cv på jobnet.dk. Hvis du tidligere har været ledig, bliver cv et automatisk genoprettet, men du skal naturligvis ind og opdatere det med de nyeste oplysninger. På det første møde hos os skal vi godkende dit cv. Du skal løbende opdatere og godkende dit cv, og hvis du ikke har været inde på det i et år, bliver det automatisk slettet. Møder Mens du er ledig, skal du med mellemrum til møde i a-kassen. Første gang senest tre uger, efter du er blevet ledig. Her giver vi dig en kickstart på din jobsøgning, så du får et overblik over, hvad du kan, når du skal ud og sælge dig til arbejdsgiverne. Du skal også til møder på Jobcentret. Hvis du ikke kommer til et møde, som Jobcentret har indkaldt dig til, kan det få konsekvenser for dine dagpenge. 20 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010