Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc. Finansiering & Regnskab Copenhagen Business School 2009 Institut for finansiering Vejleder: Peter Sehested Censor: Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser København, Den 17. februar 2009 Benedikte Møller Christensen Rasmus Søndergaard Andersen

2 Executive summary Executive summary The main purpose of this thesis, called Private equity ownership and the performance consequences is to examine how private equity funds operate in Denmark and whether Danish private equity investments outperform benchmark. Private equity funds have in recent years become a significant player in Denmark within acquisitions. The number of funds has risen sharply and the number of acquisitions by private equity funds has grown from 6 in 2003 to 52 in Furthermore the capital committed to private equity funds by investors is at the highest level ever. To understand the private equity model we have studied the extent of private equity ownership in Denmark and the methods the funds use to attempt to maximise value in their portfolio companies. We find that the main approaches used by private equity funds is to develop a new business strategy, act as active investors and optimise the capital structure by increasing debt. The new strategy can be to explore new markets, focusing on core business or minimising cost in business processes. The active ownership combined with a close collaboration with the management and incentive programs ensure that management act in accordance with their investor s interests. We examine the stakeholders affect on value creation in the portfolio companies and find that the creditors due to the financial situation in Denmark are the most important stakeholder at the moment. The financial situation has put the portfolio companies under pressure and if the private equity funds do not fulfil the covenants as agreed it will lead to higher interest rates or demands of additional equity. Through empirical studies of 95 Danish buyouts bought by private equity funds in period we analyse the changes in performance from pre buyout to post buyout. We find no evidence that private equity investments perform significantly better than the peer group. Our analysis shows a significant growth in the liabilities and long term debt in both the unadjusted and the adjusted data. Companies owned by funds show a significant growth in revenue, EBITDA and cash flow, but we are not able to prove significant results when data is adjusted with data from the peer group. Our conclusions may be affected by the fact that other corporations have adapted the funds methods to create value or simply that private equity firms are not able to create the operational improvements. It must be pointed out that our data indicates a large spread why the portfolio companies may perform differently. Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 1

3 Indhold Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Struktur og disposition KAPITALFONDE I DANMARK Kapitalfondenes opbygning Investeringsfokus Omfang af kapitalfondsejerskab Delkonklusion VÆRDISKABENDE FAKTORER Strategisk værdiskabelse Finansiel værdiskabelse Værdiskabelse gennem aktivt ejerskab Interessenters betydning for værdiskabelsen Delkonklusion PORTEFØLJESELSKABERNES PERFORMANCE Tidligere undersøgelser af porteføljeselskabers performance Undersøgelsesmetodik Resultater af empiriske undersøgelser Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 2

4 Indhold Figurer & Tabeller FIGUR 1-1: AFHANDLINGENS STRUKTUR... 9 FIGUR 2-1: KAPITALFONDES FOKUS EFTER VIRKSOMHEDSSTADIER FIGUR 2-2: FORDELING AF VENTURE OG BUYOUT INVESTERINGER I DANMARK FIGUR 2-3: KAPITALFONDE MED INVESTERINGSAFDELING I DANMARK FIGUR 2-4: EKSEMPEL PÅ EN KAPITALFONDS OPBYGNING FIGUR 2-5: TYPISK AFKASTFORLØB EN KAPITALFOND - J-KURVE FIGUR 2-6: KAPITALFONDSINDSKUD FIGUR 2-7: BESKATNING AF GENERAL PARTNERS FIGUR 2-8: "JULETRÆSMODELLEN" FIGUR 2-9: INVESTERINGER OG FORVALTET KAPITAL I BUYOUTS I DANMARK FIGUR 2-10: PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNES EJERPERIODE FIGUR 2-11: KAPITALFONDSEJEDE VIRKSOMHEDER FORDELT EFTER ANTAL OG OMSÆTNING FIGUR 2-12: EXITS I FIGUR 2-13: DATAGRUNDLAG FIGUR 2-14: INVESTERINGER FIGUR 3-2: OPTIMAL KAPITALSTRUKTUR FIGUR 3-3: TYPISK KAPITALSTRUKTUR FIGUR 3-4: DEBT PUSH DOWN FIGUR 3-5: VIGTIGSTE FAKTORER VED PLANLÆGNING AF POST INTEGRATION FIGUR 3-6: INVESTORER TIL NYE FONDE I 2007 I DANMARK, INKL. VENTURE FIGUR 3-7: UDDANNELSESBAGGRUND FORDELT EFTER KAPITALFONDE FIGUR 3-8: PLACERING AF INTERESSENTER I FORHOLD TIL MAGT OG INTERESSE FIGUR 4-1: EUROPÆISKE KAPITALFONDES AFKAST EFTER FONDENS STØRRELSE FIGUR 4-2: VIRKSOMHEDER MEDTAGET I ANALYSEN I FORHOLD TIL DET TOTALE DATAGRUNDLAG FIGUR 4-3: FORKLARING TIL EMPIRISKE RESULTATER FIGUR 4-4: OMSÆTNING UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-5: OMSÆTNING INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-6: EBITDA UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-7: EBITDA INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-8: VIRKSOMHEDERNES EFFEKTIVE SKATTEPROCENT FIGUR 4-9: CASH FLOW UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-10: CASH FLOW INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-11: ANLÆGSAKTIVER UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-12: ANLÆGSAKTIVER INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-13: OMSÆTNINGSAKTIVER FIGUR 4-14: ARBEJDSKAPITAL UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-15: EGENKAPITAL UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-16: EGENKAPITAL INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-17: LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER OG LANGFRISTET GÆLD UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-18: KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER OG FORPLIGTELSER I ALT UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-19: LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-20: LANGFRISTET GÆLD, KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER OG FORPLIGTELSER I ALT INDUSTRIJUSTEREDE DATA FIGUR 4-21: ANTAL MEDARBEJDERE UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-22: OMSÆTNING PR. MEDARBEJDER UJUSTEREDE DATA FIGUR 4-23: EKSEMPEL PÅ OUTPUT FRA DELANALYSE FIGUR 4-24: UDVIKLINGEN I BNP (LØBENDE PRISER) I PERIODEN TABEL 2-1: OMFANG AF PORTEFØLJEVIRKSOMHEDER EFTER KAPITALFONDENES PRIMÆRE HJEMSTED TABEL 2-2: 10 STØRSTE VIRKSOMHEDER I UNDERSØGELSEN TABEL 2-3: FORDELING AF ANTAL ANSATTE TABEL 2-4: OMSÆTNING I PORTEFØLJEVIRKSOMHEDER TABEL 3-1: MEDARBEJDERGRUPPER OM KAPITALFONDE SOM NYE EJERE TABEL 3-2: UDVIKLING I IMAGE FOR PORTEFØLJEVIRKSOMHEDER Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 3

5 Indledning 1 Indledning Danmark befinder sig i en recession og efter en tid med højkonjunktur, hvor virksomheder er blevet handlet som aldrig før, har finanskrisen med begrænset adgang til kapital bremset aktiviteten, i hvert fald for en periode. Dette ændrer ikke ved, at kapitalfonde med et stigende antal opkøb i årene før finanskrisens indtog er blevet en markant aktør indenfor køb og salg af virksomheder. Med risikovillig kapital køber kapitalfonde modne virksomheder, hvor de ser potentiale for merværdi. Kapitalfonde er altså bindeleddet mellem kapitalstærke investorer og virksomheder, hvor værdien kan øges. Danmark er med store sunde industrivirksomheder et oplagt marked for kapitalfonde, hvilket salget af TDC, som stadig er verdens næststørste handel, bevidner om. Siden er andre store transaktioner, som salgene af Matas, Scandlines og ISS, fulgt efter. Kapitalfondes fremgangsmetoder har skærpet opmærksomheden omkring kapitalfonde i Danmark, da ikke alle er overbevidste om kapitalfondenes baggrund for at investere i virksomhederne. Kritikere har således formået at skabe en interesse for hvem, der køber danske virksomheder, og hvilke strategiske planer de har for fremtiden. Myter om nedlæggelser af arbejdspladser og mindre skattebetalinger har vakt opsigt i medierne. Debatten om, hvorvidt kapitalfonde skaber værdi i de opkøbte virksomheder eller ej, drukner til tider i diskussioner om, hvorvidt kapitalfonde betaler mere eller mindre i skat end andre ejere ville have gjort. Samfundsrelevant, men blot en af mange væsentlige faktorer, når kapitalfondenes adfærd vurderes. Kapitalfondene er således at finde i en forsvarsposition, hvor de på den ene side ønsker at holde deres arbejdsmetoder private af konkurrencehensyn, men på den anden er tvunget til vise åbenhed og gennemsigtighed af hensyn til deres image og fremtidige investeringsmuligheder. Gennem nye retningslinjer og en aktiv indsats i medierne kæmper kapitalfondene med at få det dårlige image vendt. Finanskrisen har uden tvivl gjort det dyrere for kapitalfondene at geare deres porteføljevirksomheder og finansiere nye opkøb. Kapitaltilsagnet til nye opkøb er dog på det højeste nogensinde, hvilket berettiger fokus på kapitalfondene og deres arbejdsmetoder. Selvom aktiviteten indenfor virksomhedstransaktioner, på grund af finanskrisen, er stilnet af, kan vi altså forvente mange investeringer fra kapitalfondenes side fremover. Fra et samfundsmæssigt synspunkt aktualiserer dette, hvordan kapitalfonde agerer som virksomhedsejere. Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 4

6 Indledning 1.1 Problemformulering Kapitalfondes forretningsmodel er let at formidle og forstå. Fondens værdikæde kan opdeles i fire trin: Først indhenter kapitalfonden kapitaltilsagn fra investorer. Derefter identificeres potentielle opkøbsemner (targets) og udvalgte virksomheder opkøbes. I tredje trin af værdikæden forsøger kapitalfonden at skabe værdi i de opkøbte virksomheder og endeligt, i det fjerde trin, frasælges virksomhederne, forhåbentlig med gevinst, og fonden lukkes. Modellen virker simpel, hvilket efterlader spørgsmålet om, hvorfor andre ikke agerer tilsvarende, når kapitalfondene eftersigende kan fordoble virksomheders værdi i løbet af blot få år. Med udgangspunkt i ovenstående vil vi analysere, hvordan kapitalfonde arbejder og hvordan de forsøger at skabe værdi i de opkøbte virksomheder. Det interessante er, hvorvidt kapitalfondene formår at forbedre performance i porteføljevirksomhederne og om ændringen er signifikant forskellig fra benchmark. Opgaveformuleringen for afhandlingen er således: Hvordan opererer danske kapitalfonde, og hvilke performancemæssige resultater kan måles i porteføljevirksomheder som følge af kapitalfondsejerskab? Denne problemstilling besvares ud fra følgende underspørgsmål: Hvad karakteriserer kapitalfonde, og hvilket omfang har kapitalfondsejerskab i Danmark? For at kunne forstå kapitalfondes adfærd vil vi redegøre for kapitalfondes karakteristika, herunder den typiske opbygning af kapitalfonde i Danmark. Vi vil ligeledes redegøre for, hvilket investeringsfokus fondene opererer efter, herunder kendetegn ved porteføljevirksomhederne. Vi vil gennem en analyse af kapitalfondsejerskab vurdere omfanget af fondenes tilstedeværelse i Danmark. Hvordan skaber kapitalfonde værdi, og hvilke interessenter påvirker værdiskabelsen? For at forstå kapitalfondes arbejdsmetoder vil vi analysere og diskutere, hvordan værdiskabelse finder sted, og hvilke metoder fondene anvender til at generere værdi i porteføljevirksomhederne. Vi vil desuden gennem en interessentanalyse undersøge, hvilke interessenter, som har betydning for den potentielle værdiskabelse. Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 5

7 Indledning Hvordan performer kapitalfondsejede virksomheder i forhold til benchmark? Via empiriske data og statistiske tests analysers, hvordan danske kapitalfondsejede virksomheder performer. Ud fra regnskabsbaserede nøgletal analyser vi udviklingen i porteføljeselskabernes nøgletal og sammenholder ændringerne med en kontrolgruppe. På den baggrund vil vi konkludere, hvorvidt kapitalfondsejede virksomheder overperformer benchmark. 1.2 Afgrænsning Private equity er investeringer i unoterede virksomheder, og dermed adskiller private equity fonde sig væsentligt fra hedgefonde, som de ofte bliver forvekslet med. Hedging er forsøg på minimere de risici, en virksomhed oplever ved ændringer i eksempelvis priser eller renter. 1 Hedgefonde forsøger således at opnå afkast ved at opkøbe valutaer, derivater, virksomhedsobligationer eller aktier, og skaber profit ved at spekulere i arbitragemuligheder. Fokus i denne afhandling er private equity. I henhold til vores problemformulering er formålet med denne opgave at belyse performance i kapitalfondsejede virksomheder. Til denne undersøgelse har vi valgt at analysere tidsperioden med udgangspunkt i porteføljeselskabernes årsrapporter. Til vores øvrige undersøgelser, af det nuværende omfang af kapitalfondsejerskab i Danmark, har vi medtaget alle opkøb frem til sommeren 2008, hvorfor opkøb foretaget herefter ikke vil indgå i datematerialet. Vi beskæftiger os med porteføljevirksomhedernes performance, men vil ikke på baggrund af vores undersøgelser være i stand til at vurdere kapitalfondenes afkast til deres investorer. Vores data er desuden begrænset til danske kapitalfondsejede virksomheder, hvorfor hverken venturekapital eller udenlandske buyouts indgår. 1.3 Metode Vores tilgang til denne afhandling er empirisk og viser kapitalfonde i praksis. Analysen af performance i kapitalfondsejede virksomheder baseres således på et omfattende datagrundlag, som indeholder samtlige danske virksomheders regnskaber tilbage til I denne forbindelse vil vi gerne takke Professor Pascalis Raimondos-Møller fra Økonomisk Institut på CBS, som venligst har udlånt en kopi af disse regnskabsdata. Normalt er regnskaber af datahensyn kun tilgængelige 5 år tilbage. Den nærmere metodiske tilgang til datamaterialet vil vi redegøre for ved præsentationen af vores undersøgelse. 1 Kilde. Ross m.fl. (2003) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 6

8 Indledning Vi har valgt at analysere, hvorvidt kapitalfonde overordnet er i stand til at skabe driftsmæssige forbedringer i deres i investeringer. Spliid hævder, at generelle analyser af kapitalfonde ikke giver mening, idet fondene varierer i adfærd og performance. 2 Når vi alligevel har valgt den generelle tilgang til emnet, skyldes det, at lovændringer og samfundsdebatten omfatter alle kapitalfonde, hvorfor vi ønsker at understøtte dette med valide empirisk undersøgelser. Desuden mener vi, at kapitalfondene i høj grad benytter sig af de samme redskaber i forsøg på at forbedre virksomhedernes performance, hvorfor det antages at udvikling i fondenes investeringer som udgangspunkt kan sammenlignes. Via virksomhedsstudier kunne vi alternativt have lavet dybdegående analyser af udvalgte kapitalfondsopkøb. Metoden er fravalgt, da vi ønsker at kunne vurdere kapitalfondes overordnede evne til at forbedre performance, og vi har ud fra afhandlingens omfang ikke fundet det muligt at inddrage begge tilgange. I stedet har vi valgt at inddrage mindre cases for at underbygge vores resultater og mener det skaber en god koblingen mellem statistiske resultater og empiriske eksempler. Vores analyser af de statistiske resultater og kapitalfondenes arbejdsmetoder bunder teoretisk i en corporate finance tilgang. Vi anvender således tilgange indenfor kapitalstrukturteori, porteføljeteori, regnskabsanalyse, værdiansættelse, corporate governance og principal-agent teori for blot at nævne de grundlæggende. Vi har fravalgt teoriafsnit i afhandlingen, da vi mener det giver mere mening at præsentere teorierne indirekte gennem vores analyser. 1.4 Kildekritik I afhandlingen anvendes så vidt muligt primær litteratur, herunder videnskabelige artikler. Sekundært anvender vi avisartikler for at tage udgangspunkt i den aktuelle danske debat, og til at understøtte vore cases. Vi anvender hovedsageligt avisartiklerne til dokumentation af faktuelle oplysninger, men er opmærksomme på at subjektive holdninger kan forekomme. Ved brug af subjektivt materiale, som eksempelvis Poul Nyrups bog, er vi opmærksomme på de budskaber, som sendes gennem materialets indhold. I vores cases har avisartikler begrænset behovet for interviews, hvorfor vi har udvalgt 3 interviewpersoner. En ansat i en kapitalfond (Axcel), en ansat hos en investor (ATP pep) og en ansat i en kapitalfondsejet virksomhed (DISA). Denne sammensætning af kilder mener vi giver et validt grundlag for vores afhandling. 2 Kilde: Spliid (2007) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 7

9 Indledning En række af de undersøgelser som anvendes er udarbejdet/bestilt af kapitalfondenes interesseorganisationer. Der kan stilles spørgsmålstegn ved validiteten af disse undersøgelser, da de baseres på information indrapporteret fra fondene selv. Vi er opmærksomme herpå, men mener ikke at det er afgørende for vores konklusioner. Hovedvægten i afhandlingen er performance i porteføljevirksomheder med udgangspunkt i årsrapporter. Regnskabsdata fra virksomhederne anses for validt, da man i Danmark er underlagt lovgivning om at regnskaber skal være retvisende. Desuden vælger udbyder af data at justere data, så de giver et validt sammenligningsgrundlag. 1.5 Struktur og disposition Opgaven er opbygget, så læser får en introduktion til kapitalfonde og deres arbejdsmetoder, for herigennem at kunne forholde sig til, hvorvidt kapitalfondsejede virksomheder performer bedre end en kontrolgruppe. Opgaven er opbygget i 3 større dele udover indledning og konklusion. Den første del er en præsentation af kapitalfonde i Danmark. Vi vil klarlægge, hvordan fondene er opbygget og hvilke elementer, som kendetegner disse. Ligeledes vil marked og investeringsfokus blive analyseret, hvorefter vi via egne empiriske data vil analysere omfanget af kapitalfondsejede virksomheder i Danmark i dag. I afhandlingens anden del analyseres værdiskabelse ud fra en kapitalfonds synsvinkel. Vi vil redegøre for værdiskabende faktorer og elementer i den værdiskabende proces. De værdiskabende faktorer opdeles i strategisk og finansiel værdiskabelse, samt værdiskabelse gennem aktivt ejerskab. Som afslutning på denne del vil vi ud fra en interessentanalyse diskutere hvilke interessenter, som har magt og interesse i at påvirke kapitalfondene. Den tredje del af afhandlingen indeholder en analyse af performance i kapitalfondsejede virksomheder og tager udgangspunkt i egne empiriske undersøgelser. Vores analyser skal klarlægge udviklingen i regnskabsbaserede nøgletal for herigennem at muliggøre en konklusion af, hvorvidt porteføljevirksomheder performer anderledes end kontrolgruppen. Vi vil med udgangspunkt i de foregående dele samle op på vore resultater og opgaven afsluttes med konklusion og perspektivering. Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 8

10 Indledning Figur 1-1: Afhandlingens struktur Beskrivelse Struktur Kapitel 1: Indledning Indlendende afsnit med problemformulering, metode, afgrænsning, kildekritik og struktur af opgaven. Indledning Indledning Kapitel 2: Kapitalfonde i Danmark Karakteristika ved kapitalfonde, herunder opbygning, marked og investerings fokus, samt omfang af kapitalfondsejerskab i Danmark Kapitalfonde Kapitalfonde i Danmark Danmark Kapitel 3: Værdiskabende faktorer Analyse af værdiskabende faktorer, samt eksempler på porteføljevirksomheder, som har anvendt metoderne. Analyse af kapitalfondenes interessenter Værdiskabende Værdiskabendefaktorer Kapitel 4: Porteføljevirksomheders performance Analyse af, hvorvidt kapitalfondsejede virksomheder performer i forhold til benchmark Performance i kapitalfondsejede virksomheder Kapitel 5: Konklusion Konklusion på, hvordan kapitalfonde arbejder i Danmark, hvordan de skaber værdi og hvordan kapitalfondsejede virksomheder performer Konklusion Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 9

11 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning 2 Kapitalfonde i Danmark I dette kapitel vil vi redegøre for, hvordan kapitalfonde er opbygget. Fondes investeringsfokus kortlægges og det undersøges, om fonde har foretrukne industrier, som de investerer mere i end andre. Desuden identificeres, hvilken type virksomheder fonde generelt køber, og hvordan de efterfølgende forventer at sælge virksomhederne. Sluttelig analyseres omfanget af kapitalfondsejede virksomheder i Danmark ud fra egne undersøgelser af antal beskæftigede og omsætning. Private equity fondes investeringer kan opdeles i to forskellige typer: investering med venturekapital og investeringer med buyoutkapital. Venturefonde investerer i nystartede virksomheder eller i virksomheder, som har brug for finansiering/støtte i udviklingsfasen. Disse fonde kaldes også "business angels" og kan give virksomhederne både kapital og vejledning så de kan udvikle sig fra iværksætterstadiet til at blive etablerede virksomheder. 3 Figur 2-1: Kapitalfondes fokus efter virksomhedsstadier Seed Start-up Ekspansion Replacement Buyout Brigde Børsnotering Afnotering Venturekapital Private Equity Kilde: Vækstfonden (2007) Investeringer med buyoutkapital foretages af kapitalfonde, som med lånefinansiering primært køber veletablerede virksomheder med en veludviklet produktportefølje. Selskaber, som opkøbes på børsen med henblik på afnotering, hører også til buyoutfondenes investeringsområde. Figur 2-2: Fordeling af venture og buyout investeringer i Danmark 2007 Antal Beløb Buyout 25% Venture 32% Venture 75% Buyout 68% Kilde: EVCA Yearbook (2008) 3 Kilde: Nyrup (2007) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 10

12 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning Antallet af virksomheder, som opkøbes af venturefonde, er langt højere end antallet af buyouts. I 2007 var antallet af investeringer med venturekapital 147, mens der var 48 investeringer med buyoutkapital. 4 De 195 investeringer i Danmark i 2007 udgjorde en samlet investeret kapital på 1,7 mia., eller næsten 13 mia.kr. 5 Hvor investeringer med buyoutkapital udgjorde 68% af den samlede investerede kapital, var det efter antal kun 25%. Buyoutinvesteringer er altså transaktioner af en vis størrelse, og vedrører virksomheder, der allerede er etablerede og har et forretningsgrundlag. Buyoutfondene er fokus i dette speciale og vil i resten af opgaven blive benævnt som kapitalfonde. 2.1 Kapitalfondenes opbygning I Danmark opererer en lang række kapitalfonde, som er forskellige både med hensyn til størrelse, investeringsfokus, adfærd og forvaltet kapital. Figur 2-3: Kapitalfonde med investeringsafdeling i Danmark Fondens størrelse Investeringsfokus, omsætning mio. kr FIH Mezzanin Kapital Dansk Erhvervsudvikling Erhvervsinvest Dania Capital Capidea >2.500 < 1 mia.kr 1-5 mia.kr Jysk-Fynsk Kapital Industri Udvikling Deltaq SR Private Brands Executive Capital Dansk Kapitalanlæg EVO Polaris Procuritas Partners LD Equity Axcel EQT Partners > 5 mia.kr Capman 3i Nordic Capital Altor Equity Partners CVC Capital Partners Kilde: Vækstfonden (2008) 4 Kilde: EVCA Yearbook (2008) 5 Kilde. EVCA Yearbook (2008) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 11

13 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning De danske fonde har typisk under 5 mia. kr. i forvaltet kapital, hvor de nordiske fonde, der opererer i hele Skandinavien, har mellem 5-10 mia. kr.. De store udenlandske kapitalfonde fra eksempelvis USA har ofte over 10 mia. kr. i forvaltet kapital. 6 Fondes forvaltede kapital er opgjort efter, hvor stor en del fondene planlægger at investere i Danmark. Deres totale forvaltede kapital kan derfor være langt større end hvad der ses på den ovenstående figur. Antallet af kapitalfonde med investeringsafdeling i Danmark er steget eksplosivt de seneste år. Ifølge vækstfonden var der i 2006 kun 13 mens der i 2008 var Organisationsstruktur Optimering er et af kapitalfondes nøgleord, ikke kun i forhold til porteføljevirksomhederne, men også i forhold til opgørelse af afkastet. Opbygningen af kapitalfonden er et vigtigt element i den værdiskabende proces til investorerne og kapitalfondene adskiller sig fra øvrige virksomhedsinvestorer med både deres organisationsstruktur og aflønningsmetoder. Fondes opbygning er derfor langt fra tilfældig. Kapitalfonde består af et investeringsselskab, som investerer i porteføljevirksomheder og et managementselskab, som administrerer fonden. 7 Fondens investorer udgøres af to grupper: de professionelle investorer som pensionskasser, privatpersoner, banker mv., kaldet limited partners (LP) og den personkreds, som driver fonden, kaldet general partners (GP). GP administrerer managementselskabet, og rådgiver herigennem investeringsfonden mod et management fee. GP indskyder typisk kun et beløb svarende til 1% af den samlede kapital, mens LP indskyder de resterende 99%. Investeringsselskabet, hvori investorerne indskyder kapital, oprettes typisk som et kommanditselskab (K/S). LP bliver dermed kommanditister, mens GP er komplementarer og derfor hæfter ubegrænset. GP opretter dog ofte et anpartsselskab (ApS), således at der kun hæftes for den indskudte selskabskapital. 6 Kilde: Spliid (2007) 7 Kilde: Spliid (2007), DVCA (2008) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 12

14 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning Figur 2-4: Eksempel på en kapitalfonds opbygning Pensionskasser, forsikringssselskaber, familieformuer m.fl. Partnere (LP) Partnere (GP) Investorer Investeringsafskast (carried interest) Afkast Kapitaltilsagn Løn Rådgivning Managementselskab Investeringsselskab (kapitalfonden) Mangement fee Salgssum/ udbytte Egenkapital Renter og afdrag Holdingselskab Finansieringsinstitutter Salgssum/ udbytte Porteføljevirksomhed Kapital Fremmedkapial (banklån) Renter og afdrag Fremmedkapial (banklån) Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra DVCA (2008) Fordelen ved at oprette kommanditselskaber er, at denne selskabsform på linje med interessentskabet ikke er selvstændigt skattepligtig. Den skattemæssige transparens medfører, at beskatningen overlades til investorerne (både LP og GP), og der undgås derfor dobbeltbeskatning. 8 Der bliver ofte stillet spørgsmålstegn ved denne opbygning, hvor investorerne bliver beskattet i deres hjemland, idet investorerne har mulighed for at placere deres selskaber i lande med lav eller uden beskatning af kapitalindkomster. 9 Der er dog ingen skattemæssige fordele ved at placere selskaberne i disse lande, da overskuddet skal udloddes til kommanditisterne, som så betaler skat i hjemlandet på linje med anden kapitalindkomst. Partnere og investorer med hjemsted i Danmark kan således ikke undlade beskatning, selvom dette generelt er opfattelsen. 10 Kapitalfonden (investeringsselskabet) investerer den indskudte kapital i en række porteføljeselskaber gennem forskellige holdingselskaber, som geares med fremmedkapital. Denne proces vender vi tilbage til senere i opgaven. 8 Kilde: DVCA (2008) 9 Kilde: Spliid (2007) 10 Kilde: Berlingske "Vores alle sammens penge" Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 13

15 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning Porteføljeselskaberne videresælges efter en periode på typisk 3 7 år og salgssummen flyttes fra holdingselskabet til investeringsselskabet som udbytte. Efter en på forhånd fastlagt årrække nedlægges investeringsselskabet, dvs. fonden, og overskuddet udbetales til investorerne Investeringstilsagn og afkast Når en kapitalfond etableres, sker det med investeringstilsagn fra en række investorer. Fonden forlanger ikke, at investorerne indskyder det fulde investeringstilsagn ved etableringen, men at kapitalen stilles til rådighed i takt med at fonden finder egnede porteføljeselskaber. Investorernes tilsagn, om at stille kapital til rådighed for fonden, er endegyldigt og de kan derfor ikke trække deres tilsagn tilbage, selvom de er uenige i fondens disponeringer. 11 Kapitalfonden investerer typisk i en række porteføljeselskaber i de første 5 år af fondens levetid, således at fonden kan nå at udvikle virksomhederne og videresælge dem inden fonden afvikles. Figur 2-5: Typisk afkastforløb en kapitalfond - J-kurve Afkast Endeligt IRR Løbende IRR Tid Kilde Plesner (2003) Den ovenstående figur viser afkastforløbet for en typisk kapitalfonds investeringer. Afkastet vil sædvanligvis være negativ i de første år, hvor fonden påbegynder investeringer i porteføljeselskaber. Efter en periode på typisk 5 år vil investeringen begynde at give et positiv afkast målt ved den interne rente (IRR), og i slutningen af fondens levetid forventes således et stabilt årligt afkast. Der kan dog være store udsving i fondens disponeringer, og afkastforløbet kan derfor også variere. Investorerne kan diversificere kapitalfondsinvesteringerne ved at investere i flere forskellige fonde med forskudte opstartsår. Ved denne diversificering kan afkast i teorien udjævnes, og investorerne 11 Kilde: Spliid (2007) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 14

16 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning kan fastholde et mere stabilt årligt afkast. 12 ATP pep benytter strategien til at mindske deres eksponering, og som en funds of funds diversificerer ATP således deres investeringer i mange forskellige fonde. Director Søren Brøndum Andersen ser denne strategi som afgørende for, at ATP ikke opretter egen kapitalfond. 13 Da investorerne ønsker det højst mulige afkast, etableres der en incitamentsstruktur for fondens GP ere, kaldet carried interest. Carry en, som carried interest i daglig tale kaldes, er et afkast, som general partners modtager, hvis kapitalfondens afkast overstiger en årlig basisforrentning på omkring 8%, kaldet hurdle rate. Carry en vil typisk være 20% af det afkast, som overstiger hurdle raten. 14 De resterende 80% tilfalder investorerne, LP. 15 Carry en kan forhandles med investorerne, hvorfor GP i nogle af de dygtigste kapitalfonde modtager 25-30% af afkastet. Desuden kan betingelserne for hvornår afkastet udløses også variere. 16 Carry en opgøres normalt på baggrund af fondens samlede afkast, men i nogle fonde opgøres carry en til GP efter hver enkelt virksomhedsinvestering. 17 Figur 2-6: Kapitalfondsindskud 1% af kapital 80% af profit General partners Kapitalfond Limited partners 20% af profit hvis hurdle rate er opnået samt løbende managemet fee 99% af kapital Kilde: Egen tilvirkning Kapitalfondes drift varetages af GP, som modtager et årligt beløb til dette formål, kaldet management fee. Fee et svinger mellem 1,5 og 2,5% af den investerede kapital afhængig af fondes størrelse og type. 18 Fee et skal dække omkostninger til at drive managementselskabet, da kun en del af de ressourcer, der anvendes på at identificere opkøbsemner, ender med reelle investeringer. Typisk 12 Kilde: Plesner (2003) 13 Kilde: Interview: Søren Brundum Andersen, director i ATP pep 14 Kilde: Spliid (2007) 15 Kilde: Spliid (2007), Wainwright (2003) 16 Kilde: Wainwright (2003) 17 Kilde: DVCA (2008) 18 Kilde: Vinten og Thomsen (2008), Wainwright (2003) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 15

17 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning identificeres 100 opkøbsemner, hvoraf virksomheder analyseres nærmere, og hvor der afgives bud på ca. 2-5 af virksomhederne. 19 Kun 1-2 virksomhed(er) af de 100 identificerede købes. Management fee et varierer i løbet af fondens levetid og er generelt faldende over tid, idet den investerede kapital tilbagebetales til investorerne, så snart investeringen er realiseret og virksomhederne exit et. Størstedelen af arbejdsindsatsen fra GP ligger i fondens første 5 6 leveår, hvor investeringerne foretages, og hvor de opkøbte virksomheder kræver megen opmærksomhed. I de efterfølgende år skal GP primært monitorere virksomhederne, samt overveje/fuldføre exit. Det faldende management fee et understøttes således af den af GP krævede arbejdsindsats. GP er desuden villige til at undvære management fee et de sidste år af fondens levetid, ud fra en forventning om at kunne generere yderligere management fee i efterfølgende fonde Beskatning af general partners afkast Partnere i kapitalfonde bliver ofte kritiseret i medierne for beskatning af carry en. Kritikken går på, at GP opretter et eller flere selskaber, som carry en bliver udbetalt til, og det afkast som partnerne udlodder fra disse selskaber dermed beskattes som aktieindkomst og ikke personlig indkomst. I Danmark beskattes aktieindkomst med op til 45%, mens beskatningen af personlig indkomst beskattes med op til 63% 21, og en beskatning som aktieindkomst giver altså en besparelse på 18 procentpoint. For at belyse ovenstående problemstilling og for at give et indblik i kapitalfondenes omfattende skatteoptimering vil vi kort gennemgå 3 metoder, som medfører forskellig beskatning. 22 Den første metode (A) giver, som vist i figuren, et afkast på 42% efter skat, idet indkomsten beskattes som kapitalindkomst med 58%. Typisk vil GP dog ikke få afkastet udbetalt direkte, men i stedet gennem et oprettet selskab (metode B). Her betales der således selskabsskat på 25% (idet selskabet antages ikke at eje min 15% af komplementarselskabet) og herefter aktieindkomstsskat (45%). Ved brug af denne metode opnås et afkast efter skat på 41,25%, hvilket giver et dårligere resultat end metode A. 19 Kilde: BNY : "Sådan arbejder kapitalfondene" 20 Kilde: Wainwright (2003) 21 Kilde: Berlingske : Kapitalfondenes skatteforhold kulegraves 22 Kilde: Spliid (2007) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 16

18 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning Figur 2-7: Beskatning af general partners General partner Model Model Model A B C 55% 42% 41,25% General Partners selskab 2 General Partners selskab 100% 75% General Partners selskab 1 100% Komplementar Fælles for GP'er Kommandist 1 LP Kommandist n LP Kommanditistindskud Komplementarindskud 100% Kommanditistindskud K/S eller limited partnership Kilde: Spliid (2007) Den tredje mulighed (metode C) inddrager den såkaldte juletræsmodel. Efter danske skatteregler er et dansk moderselskabs udbytte modtaget fra datterselskaber skattefri. Datterselskaber defineres som selskaber, hvori moderselskabet ejer mindst 15% af kapitalen (10% i 2009). 23 GP kan derfor oprette selskaber, som ejer mindst 15% af det fælles kommanditselskab, som herefter kan opsplittes i yderligere ejerandele på mindst 15%. På denne måde undgås selskabsskatten uden at GP skal eje min. 15% af komplementarselskabet. GP bliver således kun beskattet med aktieindkomstsskat på 45%, hvilket giver et afkast på 55% efter skat. Metode C er altså den optimale metode efter de nuværende danske skatteregler, og det er netop denne model, SKAT finder kritisabel. Skatteministeriet mener, at carry en modtages for det arbejde, GP udfører for kapitalfonden, og derfor bør beskattes som personlig indkomst. Skatteministeriets departementschef udtaler: ( ) løn skal beskattes som løn, uanset hvad du kalder det. Du kan ikke forvandle din løn til formueafkast og opnå en lavere beskatning. 24 Metoden er dog fuldt lovlig, og kapitalfondene kan derfor i denne sammenhæng kun beskyldes for dårlig moral overfor det resterende samfund. 23 Kilde: PWC.dk : Lovforslag L213 om ændret beskatning af udbytter 24 Kilde: Berlingske : Kapitalfondenes skatteforhold kulegraves Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 17

19 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning Figur 2-8: "Juletræsmodellen" Komplementarselskab 15% 15% 15% 15% 15% 15% 15% 15% 15% GP 1 GP 2 GP 3 GP 4 GP 5 GP 6 Kilde: Spliid (2007) Investeringer og forvaltet kapital Kapitalfondes investeringer i Danmark har været i kraftig stigning de senere år. Med udgangspunkt i fonde med en investeringsafdeling i Danmark, har vækstfonden udarbejdet en analyse, der viser, at fondene i rekordåret 2005 investerede 8,4 mia.kr. i danske virksomheder. Det var i 2005 specielt købet af ISS og Post Danmark, der bidrog til det høje niveau og 80% af investeringsaktiviteten kan da også henføres til kun 3 kapitalfonde; EQT, Nordic Capital og CVC, som alle er udenlandske. 25 Figur 2-9: Investeringer og forvaltet kapital i buyouts i Danmark mia.kr. 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,8 Investeringer 2,7 2,0 3,0 1,6 1,0 0,7 8,4 3,6 7,6 mia.kr Forvaltet kapital , Kilde: Vækstfonden (2008) Aktiviteten i 2006 var ligeledes høj på grund af verdens næststørste kapitalfondsopkøb - TDC. Da kapitalfondene bag opkøbet ikke har en dansk investeringsafdeling, er opkøbet dog ikke med i ovenstående opgørelse fra Vækstfonden, hvorfor vi mener deres analyser generelt undervurderer niveauet i Danmark. I 2007 blev niveauet fra 2005 næsten nået med samlede investeringer for 7,6 mia.kr. brugt til opkøb af bl.a. Dako, Wrist Group og Idemøbler Kilde: Vækstfonden (2007) 26 Kilde: Vækstfonden (2008) Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 18

20 Kapitalfonde i Danmark - Opbygning Kapitalfondenes forvaltede kapital har været stigende siden 1998 og er således på det højeste nogensinde i Danmark. Den forvaltede kapital er udtryk for, hvor mange penge kapitalfonde i Danmark har til rådighed til opkøb de kommende år i form af egenkapital. Investorer har altså givet tilsagn for ca. 45 mia.kr, som sammensættes af ca. 10 mia.kr. til de store danske fonde Axcel, Polaris og LD Equity, 5 mia.kr. til mindre danske fonde og resten til udenlandske fonde med afdeling i Danmark Kapitalfondenes tilhørsforhold Flere kilder fremhæver, at danske fonde har større samfundsmoral end de tilsvarende udenlandske investorer. 28 Dette kan skyldes fondenes nationale tilhørsforhold eller mangel på samme. Udenlandske fonde føler i visse tilfælde ikke samme moral og ansvar, som hvis der havde været tale om investeringer i eget hjemland. Specielt i dette årti har store udenlandske fonde haft deres indtog i Danmark med opkøb af store danske virksomheder som ISS og TDC, og med antagelsen om, at tilhørsforholdet er en forudsætning for god moral, har vi fundet det relevant at analysere omfang af kapitalfondsejerskab i forhold til netop tilhørsforhold. I analysen benyttes det primære ejerforhold (hvis flere kapitalfonde er investor i samme virksomhed) til bestemmelsen af fondens tilhørsforhold. Vi har opdelt fondene i tre geografiske kategorier: Danmark, Skandinavien og udland. I Danmark er det lovpligtigt at oplyse når en investor ejer mere end 5% af aktiekapitalen og vi har derigennem kunne kortlægge kapitalfondenes ejerskab. 29 Der er imidlertid flere forhold, som vanskeliggør opgørelsen, idet virksomhederne eksempelvis ikke er forpligtet til at opgive den præcise ejerandel. Undersøgelsen viser, at 67% af de kapitalfondsejede virksomheder er ejet af danske fonde, mens 15% er ejet af skandinaviske fonde og 18% af fonde fra det øvrige udland. Der er dog stor forskel størrelsen af de virksomheder, fondene investerer i. Omsætningen og antal medarbejdere i virksomheder, som ikke er ejet af danske kapitalfonde er markant større end de tilsvarende danskejede. I perioden , hvor de udenlandske kapitalfonde for alvor har indtaget Danmark, er hele 25 % af de opkøbte virksomheder ejet af udenlandske kapitalfonde. 27 Kilde: Vækstfonden (2008) 28 Kilde: Berlingske : Novoejer: Private fonde et bolværk mod grådige kapitalfonde 29 Kilde: Aktieselskabsloven Kapitalfondsejerskab og performancemæssige konsekvenser 19

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt Kapitalfonde i Danmark Christian Frigast, Axcel, 7. december 2006 Agenda Fakta om kapitalfonde Hvordan skaber kapitalfonde værdi Et eksempel Myter og

Læs mere

Caspar Rose Bestyrelsesworkshop, LO Skolen d. 8 april 2016

Caspar Rose Bestyrelsesworkshop, LO Skolen d. 8 april 2016 Caspar Rose Bestyrelsesworkshop, LO Skolen d. 8 april 2016 1. Meget enig 2. Enig 3. Uenig 4. Meget uenig 1. Meget enig 2. Enig 3. Uenig 4. Meget uenig The Social Responsibility of Business is to Increase

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Fakta om kapitalfondenes porteføljevirksomheder i Danmark

Fakta om kapitalfondenes porteføljevirksomheder i Danmark Danmark tilbage på vækstsporet hvad er ejernes og revisorernes rolle? 27. oktober 2011 Fakta om kapitalfondenes porteføljevirksomheder i Danmark Rekordhøj omsætning i de kapitalfondsejede virksomheder

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Dansk Generationsskifte Investering i små og mellemstore generations- og ejerskifter

Dansk Generationsskifte Investering i små og mellemstore generations- og ejerskifter Dansk Generationsskifte Investering i små og mellemstore generations- og ejerskifter Om Dansk Generationsskifte Struktur Managementselskab Dansk Generationsskifte A/S Fonde Generationsskifte Kapital K/S

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Deltaq a/s. Investering i generations- og ejerskifter. Børsnotering 2007 Roadshow præsentation. September 2007

Deltaq a/s. Investering i generations- og ejerskifter. Børsnotering 2007 Roadshow præsentation. September 2007 Deltaq a/s Investering i generations- og ejerskifter Børsnotering 2007 Roadshow præsentation September 2007 1 Indhold 1. Introduktion 2. Sådan skaber Deltaq værdi 3. Organisation - holdet bag Deltaq 4.

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Det danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015

Det danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015 Det danske marked for venture- og buyout-kapital Kvartalsopgørelse Q4 2015 Hovedkonklusioner: Det danske marked for buyout- og venturekapital Markedet for venturekapital Samlet set er de danske venturefondes

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Novo Ventures 1 A/S. Indholdsfortegnelse. Side. Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning...

Novo Ventures 1 A/S. Indholdsfortegnelse. Side. Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning... Indholdsfortegnelse Side Ledelsens påtegning... 1 Den uafhængige revisors erklæringer... 2 Ledelsesberetning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Egenkapitalopgørelse... 6 Noter... 7 Novo Ventures

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

"Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer"

Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer Axcel som en del af oplevelsesøkonomien? Joachim Sperling CKO, 7. juni 2011 Axcels grundidé "Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt

Læs mere

TOMAS KRÜGER ANDERSEN PRIVATE EQUITY TRANSAKTIONER, AFTALER OG REGULERING. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

TOMAS KRÜGER ANDERSEN PRIVATE EQUITY TRANSAKTIONER, AFTALER OG REGULERING. Jurist- og Økonomforbundets Forlag TOMAS KRÜGER ANDERSEN PRIVATE EQUITY TRANSAKTIONER, AFTALER OG REGULERING Jurist- og Økonomforbundets Forlag PRIVATE EQUITY Transaktioner, aftaler og regulering Tomas Krüger Andersen PRIVATE EQUITY Transaktioner,

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Deltaq gør det nu muligt for alle at investere direkte i et børsnoteret dansk selskab, der er indrettet og arbejder på samme måde som kapitalfonde.

Deltaq gør det nu muligt for alle at investere direkte i et børsnoteret dansk selskab, der er indrettet og arbejder på samme måde som kapitalfonde. Børsnotering 2007 02 Deltaq Deltaq gør det nu muligt for alle at investere direkte i et børsnoteret dansk selskab, der er indrettet og arbejder på samme måde som kapitalfonde. Det er Deltaqs mission at

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

M&A markedet. - Tendenser og fokusområder i forbindelse med M&A processer. Præsentation ved Anders K. Bønding, Danske Markets Corporate Finance

M&A markedet. - Tendenser og fokusområder i forbindelse med M&A processer. Præsentation ved Anders K. Bønding, Danske Markets Corporate Finance M&A markedet - Tendenser og fokusområder i forbindelse med M&A processer Præsentation ved Anders K. Bønding, Danske Markets Corporate Finance 7. juni 2005 Holmens Kanal 2-12 DK-1092 Copenhagen K Denmark

Læs mere

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S Halvårsrapport 2015 ATP Alternative Investments K/S Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Ledelsens beretning 3 Ledelsespåtegning 4 Resultatopgørelse 1. januar 30. juni 2015 5 Balance pr. 30. juni

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/ Analyse Forge Group (Når der hentydes til $ i denne analyse hentydes der til australske $ som aktien er noteret i). Vi har hos Symmetry foretaget en større investering i det børsnoterede australske entreprenør

Læs mere

Tag vækstspringet via ejerskifte. Pluss Leadership A/S Chefkonsulent Jette Poulsen

Tag vækstspringet via ejerskifte. Pluss Leadership A/S Chefkonsulent Jette Poulsen Tag vækstspringet via ejerskifte Pluss Leadership A/S Chefkonsulent Jette Poulsen Lokale ejerskiftegrupper med erfarne rådgivere sætter fokus på ejerskifte Se mere på: www.ejerskftedanmark.dk Vejledning

Læs mere

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014 Stærkt M&A-marked i i 2013 og positive forventninger til 2014 Johannes Vasehus Sørensen Managing Partner Corporate Finance Uffe Ambjørn Director Corporate Finance Resumé Det danske M&A-marked har været

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S Halvårsrapport 2013 ATP Alternative Investments K/S Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Ledelsens beretning 3 Ledelsespåtegning 4 Resultatopgørelse 1. januar 30. juni 2013 5 Balance pr. 30. juni

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Caspar Rose, CBS. Bestyrelseskonferencen 2015 LO Skolen d. 10 april 2015

Caspar Rose, CBS. Bestyrelseskonferencen 2015 LO Skolen d. 10 april 2015 Caspar Rose, CBS Bestyrelseskonferencen 2015 LO Skolen d. 10 april 2015 Hvad er et kapitalselskabs målsætning? Hvilke interesser skal jeg som MABer varetage? Shareholder value rationalet Stakeholder tilgangen

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Seniorbolig Danmark K/S Årsrapport 2015

Seniorbolig Danmark K/S Årsrapport 2015 Seniorbolig Danmark K/S Årsrapport 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling Den 25. januar 2016 Seniorbolig Danmark K/S c/o NH-Cap A/S Christian IXs Gade 2, 2

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Ejerlederne og ejerskiftet

Ejerlederne og ejerskiftet Ejerlederne og ejerskiftet Smagsprøve på rapport 3 Vi glæder os til at lancere Rapport 3 Ejerlederne og ejerskiftet. Her får du en lille smagsprøve på udvalgte konklusioner. Rapporten henvender sig til

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Krav og forventninger fra eksterne investorer

Krav og forventninger fra eksterne investorer Krav og forventninger fra eksterne investorer 1 Dagsorden Værdiskabelse Struktur Ledelse Hvem Gode erfaringer 2 Hvem er vi? Greystone Capital A/S Privatejet investeringsselskab etableret 2007 Langsigtet

Læs mere

De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg. DFA Konference 20. juni 2014

De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg. DFA Konference 20. juni 2014 De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg DFA Konference 20. juni 2014 JURIDISKE UDFORDRINGER Strukturelle juridiske udfordringer ved salg af landbrugsselskaber Juridiske forhold der strukturelt

Læs mere

Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark

Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Bestyrelsens aktieejerskab - Hvorfor skal bestyrelsesmedlemmer være aktionærer 1. Oktober 2013 Christian Frigast Forskelle på en kapitalfondsejet

Læs mere

BENCHMARKING AF KAPITALFONDE

BENCHMARKING AF KAPITALFONDE KANDIDATAFHANDLING CAND. MERC. FINANSIERING & REGNSKABSVÆSEN HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN INSTITUT FOR FINANSIERING VEJLEDER: BIRGER SCHMIDT BENCHMARKING AF KAPITALFONDE København, Den 29. september 2009

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst 2 BØRSNOTERING Børsnotering for små og mellemstore virksomheder er igen blevet muligt i Danmark. Børsnotering kan være særdeles fordelagtigt for virksomheder, der vokser har et kapitalbehov på mindst DKK

Læs mere

Private equity i Danmark

Private equity i Danmark Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Præliminær version Juni 2008 Private equity i Danmark Morten Bennedsen, Steen

Læs mere

Ordinær Generalforsamling 25. oktober 2016 kl Velkommen

Ordinær Generalforsamling 25. oktober 2016 kl Velkommen Ordinær Generalforsamling 25. oktober 2016 kl. 11.00 Velkommen Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder godkendelse

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Omsætning. 900 Omsætning

Omsætning. 900 Omsætning Analyse SP Group A/S En anden aktie vi har taget en større position i er en aktie der de seneste 3 4 år har foretaget en rigtig turn around, og nu ser ud til at være på rette spor mod fremtidige gevinster.

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere