Spørgsmålet er så, hvordan og hvornår gærkultur virker, og om det produktionsøkonomisk kan betale sig at bruge det?
|
|
- Ejnar Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af gærkultur til køer og kalve Konsulent Jens Christian Flye, Dansk Kvæg, fremlagt ved temadagen om aktuelle fodringsspørgsmål den 30. august 1999 i Herning kongrescenter. Virkning af tilskud af gærkultur til køer og kalve Der har i det seneste års tid været fornyet interesse for at tilsætte levende gærkultur (Saccharomyces cerevisiae) til kvægfoderet. Siden starten af 1990'erne, hvor det sidst var aktuelt i Danmark, er der publiceret en lang række videnskabelige artikler, som belyser virkningen af gærkultur som fodertilskud til køer og kalve. Det har givet behov for en ny vurdering af dokumentationen for virkningen af gær. Jeg har i den sammenhæng gennemgået 21 forskellige artikler fra internationale reviewede tidskrifter som grundlag for denne vurdering. Der er to godkendte gærkulturer på den danske liste over tilsætningsstoffer i bekendtgørelsen om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Det drejer sig om kulturerne med handelsnavnene Yea- Sacc og BioSaf Sc 47. En godkendelse kræver, at firmaet dokumenterer, at kulturen kan identificeres, at den ikke har nogen skadevirkninger på dyr og produkter, og at der er en positiv virkning af at bruge den. Det har producenterne af de to kulturer altså leveret. Spørgsmålet er så, hvordan og hvornår gærkultur virker, og om det produktionsøkonomisk kan betale sig at bruge det? Virkningsmekanisme Idéen med at tilsætte levende gær til foderet er at påvirke omsætningen i vommen i en gunstig retning. Der er forskellige teorier og begrænset dokumentation for, hvordan gærkultur virker. Men man mener ikke, at gæren formeres i vommen, og derfor skal det gives dagligt. Det er ikke nok, at vommen podes med kulturen. Den fremherskende teori er, at gær virker indirekte ved at stimulere væksten af andre mikroorganismer. Det underbygges af forsøg, som har vist en positiv virkning af gær på antal og koncentration af bakterier i vommen (1, 14). Måske som følge af det, har nogen fundet tendenser til højere nedbrydningshastighed af foderet i vommen (3, 5, 6). Modsat er der også fundet en tendens til negativ virkning af gær på fordøjeligheden af foderet (4). Tilsyneladende har gær en dæmpende virkning på mælkesyrekoncentrationen i vommen (5, 6, 14). Med hensyn til de øvrige flygtige fedtsyrer (VFA) i vommen er billedet ikke entydigt. Nogle har fundet en højere eddikesyrekoncentration og et højere eddikesyre:propionsyre-forhold (4,9), mens andre har fundet det modsatte (5, 6, 14). I de fleste tilfælde har der ikke været en effekt på VFA-koncentrationen (1, 2, 3, 18, 21). Figur 1 viser resultaterne af undersøgelser af gærs virkning på ph i vommen. Der er eksempler på både positive og negative effekter af gær, og der tegner sig ikke et entydigt billede. Konklusionen med hensyn til gærs virkning i vommen må være, at det stadig er temmelig uafklaret. Der er åbenbart ikke tale om en stærk ensartet effekt på forgæringsmønstret og ph i vommen. Det mest entydige er de positive virkninger, der er set på koncentrationen af visse bakterier i vommen, og den dæmpende virkning, der er fundet på, hvor høj mælkesyrekoncentrationen bliver i vommen. Spørgsmålet er så, om det har en produktionsmæssig betydning?
2 8,5 8 ph i vom (gærtilskud) 7,5 7 6,5 6 5,5 5 Thepax Dry Diamond 4, ph i vom (kontrolhold) Figur 1 Virkning af forskellige gærkulturer på ph i vommen fundet ved forskellige forsøg Undersøgelser af produktionsmæssig virkning af tilskud af gærkultur Virkningen af gærtilskud på foderoptagelsen og mælkeproduktionen er undersøgt i 15 forskellige publikationer. En enkelt finder signifikant negativ virkning på foderoptagelsen (8) og 4 finder tendens (P<0,10) til højere foderoptagelse (5, 6, 11, 21). To forsøg viser signifikant positiv effekt på mælkeydelsen (5, 18) og 3 finder positive tendenser (P<0,10) (2, 15, 21). Resten finder ingen effekt på mælkeydelsen. Ingen af forsøgene er lavet med gærkulturen BioSaf Sc 47. Derimod er der 5 forsøg med, hvoraf det ene (5) viser et signifikant positivt udslag på mælkeydelsen, når rationen indeholder 60% kraftfoder, men ikke ved 50% kraftfoder. Et stort feltforsøg med 239 køer i tidlig laktation (11) viste ingen signifikant effekt på mælkeydelsen, men en tendens til en højere fedtprocent hos den halvdel, der fik (P<0,10). I gennemsnit havde gærholdet i forsøget den største mælkeydelse, hvilket i øvrigt var et gennemgående træk ved forsøgene med. Figur 2 og 3 viser resultaterne fra de forskellige forsøg med hensyn til foderoptagelse og mælkeydelse. Figur 4 viser forskellen i mælkeydelse i forsøgene med.
3 Foderoptagelse, kg tørstof (gærkultur) Thepax Dry Diamond Biomate Yeast Foderoptagelse, kg tørstof (kontrolhold) Figur 2 Virkningen af tilskud af gærkultur på foderoptagelsen ved forskellige forsøg 45,0 Kg FCM (gærkultur) 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Kg FCM (kontrolhold) Diamond Biomate Yeast Thepax Dry 2x Cell-con Figur 3 Virkningen af tilskud af gærkultur på ydelsen af fedtkorrigeret mælk (FCM) ved forskellige forsøg
4 4,0 Forskel i ydelse, kg fedtkorrigeret mælk 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 P<0,10 * -1, Kilde nr. Figur 4 Forskel i gennemsnitsydelse mellem gærhold og kontrolhold i forsøgene med Yea- Sacc Figur 5 viser resultaterne på daglig tilvækst ved forskellige forsøg med tilskud af til slagtedyr. Ingen af forsøgene viste en signifikant effekt af på tilvæksten, heller ikke det danske forsøg med ungtyre (10). 1,8 Kg daglig tilvækst (gærkultur) 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, ,5 1 1,5 2 Kg daglig tilvækst (kontrolhold) Figur 5 Virkning af tilskud af gærkultur på tilvækst ved forskellige forsøg med slagtedyr Ser man på forsøgene med gær enkeltvis, er det ret få af forsøgene, der har vist signifikante udslag. I de fleste tilfælde har der ikke været statistisk sikre udslag. Ud fra den betragtning er det ret usikkert, om man i et givet tilfælde vil have gavn af at bruge gærtilskud. Det er også svært at se en logisk fysiologisk forklaring på, hvordan gær virker. Men det peger i retning af, at gær kan give en bedre omsætning af grovfoderet ved anstrengte rationer og dermed en
5 større foderoptagelse. Og hvis man ser på tværs af forsøgene med malkekøer, er der også overvejende positive tendenser med hensyn til foderoptagelse og mælkeydelse. Men selv ret store forsøg har ikke kunnet vise sikre udslag. Det tyder på, at det enten er ret små virkninger, man kan forvente, eller at det kun er i enkelte specielle situationer, det virker. Materialet her giver ikke løsningen på, hvornår man kan regne med en effekt. Når vi derimod taler om slagtedyr, der fodres primært med kraftfoder, må konklusionen være, at virkningen er meget tvivlsom. Det harmonerer godt nok med teorien om, at virkningen har noget med en større grovfoderoptagelse at gøre. Kilder Newbold C.J., R.J Wallace, X.B Chen and F.M McIntosh, Different Strains of Saccheromyces Cerevisiae Differ in Their Effects on Ruminal Bacterial Numbers In Vitro and in Sheep. J. Anim Sci. 73: Putnam, D.E., C.G. Schwab, M.T. Socha, N.L. Whitehouse, N.A. Kierstead and B.D. Garthwaite, Effects of Yeast Culture in the Diets of Early Lactation Dairy Cows on Ruminal Fermentation and Passage of Nitrogen Fractions and Amino Acids to the Small Intestine. J. Dairy Sci., 80: Carro, M.D., P. Lebzein and K. Rohr, Effects of yeast culture on rumen fermentation, digestibility and duodenal flow in dairy cows fed a silage based diet. Livest. Prod. Sci., 32 (1992) Mutsvangwa, T., I.E. Edwards, J.H. Topps and G.F.M. Paterson, The effect of dietary inclusion of yeast culture () on patterns of rumen fermentation, food intake and growth of intensively fed bulls. Anim. Prod., 1992, 55: Williams P.E.V.; C.A.G. Tait, M. Ines & C.J. Newbold, Effects of the inclusion of yeast culture (Saccheromyces Cerevisiae plud growth medium) in the diet of dairy cows on milk yield and foreage degradation and fermentation patterns in the rumen of steers. J. Anim. Sci : Erasmus L.J.; P.M. Botha & A. Kistner, Effect of Yeast Culture Supplement on Production, Rumen Fermentation and Duodenal Nitrogen Flow in Dairy Cows. J. Dairy Sci., 75: Smith W.A., B. Harris Jr, H.H. Van Horn and C.J. Wilcox, Effects of Forage Type on Production of Dairy Cows Supplemented with Whole Cottonseed, Tallow and Yeast. J. Dairy Sci 76: Harris B. Jr, D.E. Dorminey, W.a. Smith H.H. Van Horn and C.J. Wilcox, Effects of Feather Meal at Two Protein Concentrations and Yeast Culture on Production Parameters in Lactating Dairy Cows. J. Dairy Sci. 75: Quigley J. D. III, L.B Wallis, H.H. Dowlen and R.N. Heitmann, Sodium Bicarbonate and Yeast Culture Effects on Ruminal Fermentation, Growth and Intake in Dairy Claves. J Dairy Sci. 75: Andersen H. Refsgaard, J. Foldager og Bent Borg Jensen, Gær i foderrationer til ungtyre Beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg, 29 pp. Adams A.L., B. Harris Jr, H.H. Van Horn and C.J. Wilcox, Effects of Variying Forage Typeon Milk Production Responses to Whiole Cottenseed, Tallow and Yeast. J. Dairy Sci. 78: Swartz D. L., L.D. Muller, G. W. Rogers and G. A. Varga, 1994.Efects of Yeast Cultures on Performance og Lactating Dairy Cows: A Field Story. J. Dairy Sci. 77: Mir Z. & P. S. Mir, Effect of the Addition of Live Yeast ( Saccheromyces cerevisiae) on Growth and Carcass Quality of Steers Fed High-Grain Diets and on Feed Digestability and In Situ Degradability. J. Anim. Sci. 72:
6 El Hassan, S. M., C. J Newbold, I.E. EdwardsJ. H. Topps and R. J. Wallace, Effects of yeast on rumen fermentation, microbial protein flow from the rumen and live-weight gain in bulls given high cereal diets. Anim. Sci. 62: Kung Jr., L; E.M. Kreck; R.S. Tung; A. O. Hession; A. C. Sheperd; M.A. Cohen; H.E. Swain and J.A.Z. Leedle, Effects of lige Yeast Culture and enzymes on In Vitro Ruminal Fermentation and Milk Production of Dairy Cows. J. Dairy Sci., 80: Wohlt, J.E.; A.D. Finkelstein and C.H. Chunng, Yeast Culture to Improve Intake, Nutrient Digestibility and Performance by Dairy Cattle During Early Lactation. J Dairy Sci. 74: Soder, K.J. and L.A. Holden, Dry Matter Intake and Milk Yield and Composition of Cows Fed Yeast Prepartum and Postpartum. J Dairy Sci 82: Piva, G.; S. Belladonna; G. Fusconi and F. Sicbaldi, Effects og Yeast on Dairy Cow Performance, Ruminal Fermentation, Blood Components and Milk Manufacturing Properties. J Dairy Sci 76: Arambel, M.J. and B.A. Kent, Effect of Yeast Culture on Nutrient Digestibility and Milk Yield Response in Early- to Midlactation Dairy Cows. J Dairy Sci 73: Erdman, R. A. & B. K. Sharma, Effect of Yeast Culture and Sodium Bicarbonate on Milk Yield and Composition in Dairy Cows. J. Dairy Sci. 72: Robinson, P.H and J.E. Garrett, Effects of Yeast Culture (Saccheromyces cerevisiae) on Adaption of Cows to Postpartum Diets and on Lactational Performance. J. Anim. Sci. 77: Laranja de Fonseca, L.F., C.S. Lucci, P.H.M. Rodrigues, M.V. Santos & A.P. Lima, Supplementation of propyleneglykol to dairy cows in periparturient period: effects on plasma concentration of BHBA, NEFA and Glucose. J. Dairy Sci., Vol 76 suppl 1:320. Christensen, J.O., R.R. Grummer, F.E. Rasmussen & S.J Bertics, Effect of Method of Delivery of Propylenglykol on Plasma Metabolites of Feed Restricted Cattle. J. Dairy Sci., 80: Studer, V.A., R.R. Grummer, S.J. Bertics & C.K. Reynolds, Effect of Prepartum Propylen Glycol Administration on Periparturient Fatty Liver in Dairy Cows. J. Dairy Sci., 76: Cozzi, G., P. Berzaghi, F. Gottardo, G. Gabai & I. Andrighetto, Effects of feeding propylene glucol to midlactating dairy cows. Anim Feed Sci. Tech., 64 (1996)
Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?
KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs mereMalkekoens lysin og metionin behov
KvægInfo nr.:971 30-04-2002 Forfatter: Lorenzo Misciattelli et al. Malkekoens lysin og metionin behov Lorenzo Misciattelli 1, Torben Hvelplund 2, Martin Riis Weisbjerg 2, Christian Friis Børsting 2, Torben
Læs mere3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013
3S-sokoncept Svinepraksis DK 23. april 2013 Min baggrund DLG-svinefoder LRØ-foder,optimering Nutrio-salg,optimering,udvikling 3S-Provimikoncept Disposition Spækmåling som værktøj til huldstyring Hvorfor
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereEnteric Fermentation: origin of gases, variations, predictions and mitigation. Michael Blümmel
Enteric Fermentation: origin of gases, variations, predictions and mitigation Michael Blümmel Outline of Presentation Origin of ruminal CO 2 and CH 4 from fermentation products Causes and implications
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereVomfyldekorrektion i tidlig laktation
Vomfyldekorrektion i tidlig laktation Resultater fra projektet vægt på fodereffektivitet i praksis Udarbejdet af: Vivi M. Thorup, Auning Data vmt@thorupconsult.dk Vomfyldekorrektion i tidlig laktation
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mereAktuelt om ensilering
Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereTransponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereKALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Læs mere3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Baggrund Vurdering af proteinkvalitet - historisk Proteinnets kvalitet blev oprindeligt vurderet som fordøjeligt
Læs mereL 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer
Læs mereBrug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)
Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereFodrer hollænderne klogere end danskerne?
Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Fodringsseminar Torsdag den 18. april 2013, Hotel Legoland Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mere7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereFærre leverbylder Faktorer af betydning
Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereYver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning
Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mere2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning
2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning Hans Christian Christiansen, Allan Danfær & Jakob Sehested Danmarks JordbrugsForskning 2.1 Baggrund Forlængelse af kælvningsinterval
Læs mereHandlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereUdnyttelse af bypass stivelse
Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereForsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Læs mereHormoners produktionsfremmende effekter i kvæg - betydning globalt og i Norden
NØK 2010, HÖFN, ICELAND, JULY 2010 Hormoners produktionsfremmende effekter i kvæg - betydning globalt og i Norden Bull calves on pasture Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og sundhed Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereCase studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug
Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereNews from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden
News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereFaglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001)
Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001) Ved en aftale med Cornell Universitet i Ithaca NY blev gennemgået et 5 dage kursus hvis formål var at give et indblik i den CNCPS
Læs mereKødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg
Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Specialkonsulent, Bjarne Boysen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Dansk Kvæg har besluttet at etablere en landsdækkende
Læs mereHvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende supplerende spørgsmål til notatet om Fodring af husdyr med produkter fra genmodificeret soja.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende supplerende spørgsmål til notatet om Fodring af husdyr med produkter fra genmodificeret soja. DCA Nationalt
Læs mereQwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,
Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereOptimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400
Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereKunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde
Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereBilag 2: Matrix, indholdsanalyse
Bilag 2: Matrix, indholdsanalyse Overskrifter fra problemformulering Støj Temaer Koder, case 1 Subgruppe, case 1 Forstyrrelser Samtale Fysiologiske forhold Ingen påviselig fysiologisk påvirkning. Baggrundsstøj
Læs mereBiotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.
Biotest Aps Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest s speciale er udviklingsarbejde i laboratorie- og pilotskala samt rådgivning
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereAfgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.
Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereGodt håndværk og sparetips
Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed
Læs mereBaltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off.
Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Erfaringer med Animal Biosa 14/9-1/10 2004 (dagbog fra Maiken): Vi har på alle mulige måder forsøgt at tage hensyn
Læs mereHest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste
Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du
Læs mereAvl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet Enorm økonomisk værdi Formentlig muligt med
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug. Økologisk mælkeproduktion. Fodring og management ved høj selvforsyning. Troels Kristensen (Red.
Økologisk mælkeproduktion Fodring og management ved høj selvforsyning Troels Kristensen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk mælkeproduktion Fodring og management ved høj selvforsyning
Læs mereVojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING
Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING VI HAR LIGE SNAKKET OM FØLGENDE PUNKTER INDEN FOR EMNET: Energiniveau generelt og er der forskel i forhold til race. Hedder det en energibalance
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereBetfor Ikke kun nyttigt
Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler
Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,
Læs mereEkstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning
Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter
Læs mere