Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne. Et casestudie af den almene lejebolig i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne. Et casestudie af den almene lejebolig i Vejen Kommune"

Transkript

1 Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne Et casestudie af den almene lejebolig i Vejen Kommune 2014

2 Rapporten er udarbejdet af Boligkontoret Danmark med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt BRFkredit. Udarbejdet Rapporten er kvalitetssikret af forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Undersøgelsen indeholder ud over denne rapport: - en mini-udgave af rapporten i brochureform - en procesorienteret tjekliste målrettet almene boligorganisationer med aktuelle eller potentielle udlejningsproblemer - en kortfilm med hovedkonklusioner og anbefalinger Rapporten er udarbejdet af: Karina Lauridsen, marketingschef, tlf.nr Lonnie Møller Jensen, marketingskonsulent, tlf.nr Christian Lau Andersen, praktikant. Foto på forsiden: Lonnie Møller Jensen

3 Forord Den almene bolig har trange kår i landdistrikterne. Vi kan ikke bare lukke øjnene og håbe på bedre tider, alt imens udgifterne til tomgang er ved at spise boligorganisationernes egenkapital op. Vi vil gerne med denne rapport undersøge til bunds, hvorvidt der reelt er en fremtid for de almene boliger i landdistrikterne. Undersøgelsen dokumenterer, at der også fremover vil være grundlag for en efterspørgsel efter de almene boliger i landdistrikterne - blot ikke i de små landsbysamfund. Interessen for de almene boliger er størst i aldersgruppen 65+, der dog først forventer at skifte den nuværende bolig ud med den almene bolig om 5-10 år. Men vi kan ikke forvente, at de bare kommer af sig selv. Undersøgelsen dokumenterer et vigtigt behov for at synliggøre de almene boliger i landdistrikterne gennem en fælles indsats mellem boligorganisationer og kommuner. Andre steder kan der i stedet blive tale om at afvikle boligområdet. For boligorganisationer med almene boliger i landdistrikter er tiden derfor kommet til at lægge en fælles strategi med kommunen, kreditgiverne og lokale parter for, hvilke af de almene boligområder i landdistrikterne, der i fremtiden bør satses på, og hvilke der bør afvikles. Denne rapport udgør sammen med tjeklisten til boligorganisationer med almene boliger i landdistrikter et vigtigt værktøj til denne proces. Når alt kommer til alt, er økonomi nøgleordet. Både for de boligområder i landdistrikter, der vælges afviklet, og for dem der vælges udviklet, udgør de begrænsede støttemuligheder i dag en betydelig barriere. Uanset om løsningen indeholder permanent huslejereduktion, finansiering af restgæld, nedrivning, tilpasning af boligudbud eller udlejningsfremmende tiltag, vil der være tale om store udgifter, som de almene boligorganisationer hverken kan eller bør stå alene med. Den gældende lovgivning på området synes desuden at være for ufleksibel og alene tilpasset boligområder med veletablerede ventelister. En blødere lovgivning, der åbner for anderledes udlejningstiltag, smidiggør udlejningsprocessen og måske endda indfører en tilpasset boligstøtteordning, vil derfor være gunstig for de almene boligers fremtid i landdistrikterne. Vi vil gerne med denne undersøgelse sætte skub i processen. Det kræver en fælles indsats fra staten, kommuner, boligorganisationer, kreditgivere og lokale foreninger. Første skridt bør være at nedsætte et udvalg, der afsøger, hvilke muligheder der er for at reducere de aktuelle lovmæssige og økonomiske barrierer for både udvikling og afvikling af den almene bolig i landdistrikterne. Michael Demsitz Boligkontoret Danmark administrerende direktør

4 Fra undersøgelse til værktøj Denne rapport undersøger og beskriver den almene boligs aktuelle rolle i landdistrikterne. Rapporten indkredser de muligheder og barrierer, der findes for den almene boligs fremtidige eksistens i landdistrikterne. Rapportens konklusioner danner efterfølgende grundlag for udarbejdelsen af et anvendeligt værktøj en procesorienteret tjekliste. Dette værktøj giver konkrete anbefalinger til, hvad boligorganisationer, kommuner og andre beslutningstagere kan gøre på kort og lang sigt i håndteringen af udlejningstruede almene boligområder i landdistrikterne. En vejledning i, hvornår boligorganisationerne bør gribe ind, hvor, hvordan og sammen med hvem. Vel kan landdistrikterne ikke direkte sammenlignes, men resultatet og erfaringen ved denne undersøgelse kan alt andet lige være til gavn for andre, der står i lignende situation, netop ved brug af tjeklisten. Tjeklisten kommer sammen med en let udgave af rapporten i brochureform og en kortfilm til at udgøre en samlet pakke, der sendes til de involverede parter i undersøgelsen samt til andre interesserede. Endvidere anvendes det samlede materiale til konferencer, workshops, oplæg o.l. Tjekliste for boligorganisationer i landdistrikter Til boligorganisationer i landdistrikter, kommuner, realkreditinstitutioner, Landsbyggefonden, Boligselskabernes Landsforening, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter m.fl. Kortfilm med konklusioner og anbefalinger Til boligorganisationer i landdistrikter, Boligselskabernes Landsforening, realkreditinststitutioner, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, til konferencer, møder, PR Rapporten i brochureform Til boligorganisationer i landdistrikter, Boligselskabernes Landsforening, kommuner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, borgere, realkreditinststitutioner m.fl

5 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens hovedresultater... 1 Indledning og formål... 2 Baggrunden for projektet... 2 Undersøgelsens nationale relevans... 3 Vejen Kommune som casestudie... 5 Metodisk tilgang... 5 Dataindsamling... 5 Landsby, mindre by og større by... 6 Den almene lejeboligs aktuelle situation... 7 Den aktuelle udlejningssituation for de almene boliger i Vejen Kommune... 9 Ventetid på en almen lejebolig i Vejen Kommune To typer udlejning i landdistrikterne to lejerprofiler De almene boligers konkurrencevilkår i landdistrikterne Sammenligning af m 2 -prisen fordelt på boligtyper Tematikker Tilhørsforhold og Boligkarriere Mobilitet på tværs af boligformer Udbud versus efterspørgsel Landsbyernes fordele de almene lejeboligers ulempe? Den aktuelle lovgivning en hæmsko for udlejningen i landdistrikter? Konklusion og anbefalinger Litteraturliste Bilag I. Dataindsamlingsmetode... I Bilag II. Hvor repræsentativ er de kvalitative og kvantitative undersøgelser?... VI Bilag III. Samlede fraflytterundersøgelse... XIII Bilag IV. Interviews med ventelistemedlemmer, der har afvist boligtilbud... XX Bilag V. Samlede borgerundersøgelse... XXX Bilag VI. Samlede beboerundersøgelse... XLVIII Bilag VII. Samlede ejendomsmæglerundersøgelse... LXI Bilag VIII. Workshops med ildsjæle... LXIV Bilag IX. Registeranalyse... LXV Bilag X. Behov for alternative udlejningstiltag for at få lejet boligerne ud....lxxix

6 Undersøgelsens hovedresultater Boligkontoret Danmark har med undersøgt de almene boligers udviklingsvilkår i landdistrikterne med udgangspunkt i Vejen Kommune som case-studie. Undersøgelsen har inddraget borgere, beboere i og fraflyttere fra almene boliger, medlemmer på boligorganisationernes ventelister, boligorganisationers administration, ejendomsmæglere, BRFkredit og Vejen Kommune foruden statistik og forskningsmateriale om landdistrikterne og de almene boliger. Er der grundlag for fremtidig udlejning af de almene boliger i landdistrikterne om 5-10 og om 30 år? Undersøgelsen i Vejen Kommune viser, at det ser sort ud for de almene boliger i landsbysamfundene, hvorimod almene boliger i mindre byer af størrelsesordenen ca borgere og derover nok skal overleve. Men en fremtidssikret løsning i disse områder kræver en indsats fra boligorganisationerne i samarbejde med myndighederne. Dels for at tilpasse boligudbuddet til den fremtidige efterspørgsel, dels for at udbrede kendskabet til den almene boligform og de muligheder, der ligger heri. Et vigtigt lyspunkt er, at det ikke er den almene bolig, folk fravælger. Det er beliggenheden i de små landsbysamfund. Undersøgelsen viser, at efterspørgslen efter den almene boligform eksisterer i høj grad og vil gøre det i fremtiden også fra en pæn del af de nuværende boligejere over 65 år. Om end vi må vente i hvert fald 5-10 år på mange af disse, da den almene bolig tydeligvis opfattes som et attraktivt boligvalg i livets sidste fase. Således vil langt størstedelen af undersøgelsens beboere i almene boliger også blive boende til det sidste. Den almene bolig i Vejen Kommune bliver i fremtiden nærmest synonym med pensionisttilværelsen, især hvis man er enlig. Vel vidende at ikke to landsbysamfund er ens, lægger undersøgelsen op til en række anbefalinger 1. Anbefalinger til boligorganisationerne om at lægge en strategi for, hvilke boligområder i landdistrikterne der fremover bør henholdsvis afvikles eller udvikles, om at tilpasse det almene boligudbud til fremtidens efterspørgsel og de lokale muligheder i disse lokalsamfund og om at skabe et større kendskab til den almene boligform blandt borgerne i kommunen. Anbefalinger til myndighederne om at åbne op for mere anderledes udlejningstiltag og om bredere støttemuligheder for boligorganisationerne i provinsen, både til udlejningsfremmende tiltag og til afviklingsstrategier. 1 Anbefalingerne tydeliggøres i den procesorienterede tjekliste for boligorganisationerne. Side 1

7 Indledning og formål Boligkontoret Danmark har gennem en årrække oplevet stigende udlejningsvanskeligheder især i Sønderjylland og på Lolland. Vi søgte derfor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om midler til at undersøge den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne. Sidenhen har også BRFkredit bidraget med økonomisk støtte til undersøgelsen. Der findes en del forskning og rapporter om fremtidige udviklingsmuligheder af landdistrikter. Men der findes ikke lignende materiale, som kobler den almene bolig på landdistriktsproblematikken. Denne undersøgelse udmunder i en rapport, der nærmere beskriver den almene boligs rolle i landdistrikterne nu og i fremtiden, efterspørgslen efter denne og ikke mindst fremtidige anbefalinger til gavn for udlejningssituationen. Rapporten suppleres med en procesorienteret tjekliste til boligorganisationer og kommuner med almene boliger i landdistrikter, hvor mismatch mellem boligefterspørgsel og boligudbud er stigende. Rapporten og tjeklisten skal styrke boligorganisationers, boligafdelingers, Landsbyggefondens, kreditforeningers og myndigheders beslutningsgrundlag i fremtidssikringen af det almene boligudbud i landdistrikterne. Et beslutningsgrundlag, der i mange tilfælde vil skulle indeholde en kvalificeret stillingtagen til, hvorvidt boligområder skal afvikles eller udvikles. Kan vi med andre ord udleje boligerne i disse områder om 5-10 og 30 år? Til hvilken efterspørgsel og hvilke bosætningspræferencer skal de i givet fald tilpasses? Baggrunden for projektet Antallet af tomme almene boliger i Danmark er steget med 13,4% de seneste 3 år. Region Syddanmark har danmarksrekorden i antallet af tomme almene lejeboliger og det er primært i Sønderjylland. Befolkningsudviklingen viser tilbagegang, og flyttebalancen er negativ. Regionen har flere steder svært ved at tiltrække og fastholde såvel arbejdskraft som arbejdspladser. Boligpriserne på ejerboliger er historisk lave, og såvel private som almene lejeboliger har udlejningsproblemer. De almene lejeboligområders gængse fordele i form af mobilitet, fleksibilitet, økonomisk frihed, ansatte til vedligehold, integration og fællesskabsfremmende aktiviteter er delvist sat ud af spillet i flere landdistrikter ikke bare i Sønderjylland, hvor boligmarkedets fremtid fortsat ser dunkel ud. Det efterlader spørgsmålet om, hvilken rolle den almene bolig kan og skal spille i de ydre landdistrikter i fremtiden. Side 2

8 Undersøgelsens nationale relevans Det er blevet så populært at snakke om Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark og om den rådne banan. Og det er for alvor blevet en kendsgerning, at der er folkevandring fra de mindre lokalsamfund til storbyerne, særlig København, Århus og Ålborg. Som figur 1 viser, vil der være over 6% tilvækst i disse kommuners samlede befolkning frem til 2023, hvor der modsat vil være over 6% tilbagegang i den samlede befolkning i kommuner som Langeland, Lolland, Lemvig og Struer. Figur 1. Kommunernes procentvise befolkningsvækst. Kilde: Kort- og Martrikelstyrelsen (G. 5-00) Danmarkskort over områdetyper Kommunerne i yderområderne er i høj grad er præget af tab af arbejdspladser, afvandring og af fysisk forfald (Svendsen, 2013). Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i april 2013 kortlagt de danske sogne ud fra et landdistriktsparameter (se Figur 2 2 ) for netop at kunne anskueliggøre omfanget af udfordringerne forbundet med landdistrikterne. Selvom landdistrikterne længere væk fra større byer arealmæssigt udgør en stor del af landet, huser de blot 14% af Danmarks samlede befolkning. Figur 2. Danmarkskort over områdetyper. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Så selv om fremtidsprognoserne fremskriver, at der vil være 0-2,9% og 3-5,9% befolkningsvækst i mange af landets land- og mellemkommuner (Figur 1), hvilket umiddelbart peger mod fremgang, indeholder mange af 2 Kortet er opdelt i 4 områdetyper: byområder i eller tæt på de største byer, byområder længere væk fra de største byer, landdistrikter tæt på de største byer og landdistrikter længere væk fra de største byer. Alle de områder, der er markeret grøn, og lysegrøn betegner ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som landdistrikter, særligt den mørkeste grønne, hvor der er langt til en større by. Side 3

9 disse kommuner også landdistrikter (Figur 2), som ikke på nuværende tidspunkt er kendetegnet ved befolkningstilvækst. Det formodes derfor, at den fremtidige befolkningsudvikling forsat vil være til de store og mellemstore byer i kommunen og dermed en forsat afvandring i landdistrikterne. Ser man bort fra København og det østlige Nordsjælland, er landdistriktsproblematikken således et landsdækkende problem. Det er kendt, at der allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligheder med udlejningen af de almene lejeboliger i landdistrikter beliggende i kommuner i yderområder spredt landet over. Figur 3. Kommuner med mere end 2% tomgang. Kilde: LBF Ori nr. 616, 21. nov 2013 Antal boligorganisationer i hver kommune med mere end 2% tomgang Landsbyggefonden har pr. 1. november 2013 udarbejdet en oversigt over de kommuner, der har mere end 2% ledige almene lejeboliger 3 (se Figur 3). Der ses et sammenfald af kommuner med stor generel ledighed i almene lejeboliger, kommuner, som Landsbyggefonden har markeret som landdistrikter og kommuner, der har tilbagegang i befolkningstallet. Vi aner en tendens til, at der i 2023 vil være flere kommuner, der har mere end 2% ledige almene lejeboliger, såfremt der ikke gribes ind over for udviklingen og de medfølgende problemer. Figur 4 viser udlejningssituationen på boligorganisationsniveau. Der er en række kommuner med forholdsvis lav almen lejeledighed set ud fra det samlede antal almene boliger, men hvor en evt. almen lejeledighed bæres af en eller få boligorganisationer. Disse boligorganisationer vil, såfremt de ikke får vendt udviklingen, ikke kunne bære denne lejeledighed på længere sigt. Danmarkskortet i Figur 4 viser antallet af boligorganisationer i hver kommune, der oplever mere end 2% tomgang. Figur 4. Kommuner fordelt efter antal boligorganisationer med mere end 2% tomgang. Kilde: LBF Rapportens resultat vil derfor foruden til boligorganisationer landet over også kunne 3 De 2% er grænsen for, om kommunen må opføre nye almene lejeboliger Side 4

10 videregives til adskillige kommuner, der allerede i dag oplever udlejningsproblemer med få eller mange af de almene lejeboliger, samt til kommuner, som formodentligt i stigende grad vil opleve udlejningsproblemer i takt med urbaniseringen. Vejen Kommune som casestudie For at gøre undersøgelsens resultat og efterfølgende anvendelighed så realistisk som muligt, har vi valgt at bygge undersøgelsen op omkring et casestudie. Vejen Kommune er valgt som casekommune, da vi i Boligkontoret Danmark står over for valget mellem udvikling eller afvikling af en af vores boligorganisationers afdeling i ét af kommunens mindre lokalsamfund. Det essentielle ved at vælge Vejen Kommune som casekommune er, at 4 ud af de 9 boligorganisationer i kommunen oplever en tomgang højere end de 2% på selskabsniveau. Det er altså en tendens gældende for flere boligorganisationer i kommunen. Kommunen motiveres yderligere som casestudie, da store dele af kommunen betegnes som landdistrikt. Kommunen har flere små og større landsbyer, mindre byer og Vejen som mellemstor by, og der er ikke mange km til de større byer Kolding og Esbjerg. Kommunens udformning er derfor oplagt til at undersøge flyttemønstre hos borgerne, og dermed den almene boligs rolle i forhold til lokalsamfundets efterspørgsel og bosætningspræferencer. Det er på forhånd kendt, at vi på baggrund af et enkeltstående casestudie ikke har datagrundlag til, at undersøgelsens resultater afspejler landdistrikter i hele landet. Hensigten med undersøgelsens resultater er blot at øge opmærksomheden på den eksisterende problematik, analysere den og opstille anbefalinger til, hvornår og hvordan man kan gribe ind over for udviklingen. Metodisk tilgang I et forsøg på at besvare undersøgelsens hovedformål fyldestgørende og dermed anskue problemstillingen fra flere vinkler, er der gjort brug af flere dataindsamlingsmetoder. Dataindsamling Det er valgt, at undersøgelsens dataindsamling skal være en kombination af kvalitative og kvantitative undersøgelser. Der er foretaget følgende dataindsamling i den nævnte rækkefølge: - Telefoninterviews med fraflyttere i 3 boligorganisationer i Vejen Kommune - Telefoninterviews med ventelistemedlemmer, fra 2 boligorganisationer i Vejen Kommune, der har afvist boligtilbud - Spørgeskemaundersøgelse til alle beboere i 4 boligorganisationer i Vejen Kommune - Spørgeskemaundersøgelse til borgere repræsentativt udvalgte respondenter - Telefoninterviews med ejendomsmæglere 5 ejendomsmæglere i Vejen Kommune - Workshops med landsbyborgere to i henholdsvis Københoved og Sdr. Hygum - Interviews med udlejningspersonale/forretningsfører i 5 boligorganisationer i Vejen Kommune - 8 uddybende interviews med udvalgte borgere fra spørgeskemaundersøgelsen - Registeranalyse udarbejdet af SBi Side 5

11 En nærmere beskrivelse af de enkelte analysemetoder, rekruttering, overordnet formål, svarprocent samt fejlkilder ses i Bilag I. I Bilag II findes en repræsentativitetsanalyse, der analyserer, hvor repræsentativ hver enkelt analyse er. Det er valgt, trods udfaldet i repræsentativitetsanalysen, at samtlige analyser anvendes i det videre analysearbejde. I den videre analyse tages høje for nogle af afvigelserne. I Bilag III-IX er vedlagt dataindsamlingsmaterialet. Landsby, mindre by og større by I forsøg på at gøre undersøgelsen mere lands-dækkende, og dermed gøre det muligt at anvende undersøgelsens konklu-sioner i andre landdistrikter, er der gen-nemgående ikke lagt vægt på den enkelte by, men i stedet på begrebet bystørrelse. Tendenserne fra de forskellige bystørrel-ser lader sig applicere på andre byer, som ligger inden for samme bystørrelse eller inden for samme geografiske placering i forhold til andre byer. Figur 5. Oversigt over casestudiets bystørrelser: Kilde MapsPeople A/S Side 6

12 Områdeopdelingen udgør et kontinuum fra land til by og er som følgende: - På landet eller i en mindre landsby med under 200 borgere (fx Københoved, Lintrup og Føvling) - I en landsby med borgere (fx Sdr. Hygum, Hovborg og Øster Lindet ) - I en mindre by med borgere (fx Bække, Glejbjerg, Skodborg, Jels, Rødding og Holsted) - I en større by med borgere (fx Vejen) - I en storby med over borgere (fx Vejle, Esbjerg, Kolding og Århus) Sidstnævnte storby indgår i undersøgelsen for at vise, hvorledes storbyen, og dermed områder uden for Vejen Kommune, tiltrækker. På kortet i Figur 5 vises den geografiske placering af de byer i kommunen, der er brugt som opdelingsgrundlag. Den almene lejeboligs aktuelle situation I det følgende afsnit gennemgås bosætningen i Vejen Kommune med udgangspunkt i de almene lejeboliger for derefter at gå mere i dybden med den aktuelle udlejningssituation i kommunens boligorganisationer. Figur 6. Antal almene boliger i Vejen Kommune. Kilde: LBF og MapsPeople A/S Side 7

13 Vejen Kommune har i dag i henhold til registeranalysen almene boliger i kommunen, svarende til 13,67% af det samlede antal boliger i kommunen. Ser vi på fordelingen af almene lejeboliger i kommunen, viser Figur 6, at de almene boliger er spredt rundt i kommunen mellem byer, mindre byer og landsbyer. Der er flest almene boliger i Vejen by, efterfulgt af Brørup, Rødding, hvorimod der er færrest almene boliger i de små landsbyer Gjerndrup, Øster Lindet, Københoved, Lindknud og Askov. Som figuren afspejler er der udlejningsvanskeligheder i størstdelen af de mindre landsbyer, landsbyerne og de mindre byer, med enten længerevarende eller blot periodevis tomgang. Registeranalysen viser, at blandt familietyper er par med børn de mindst tilbøjelige til at bo alment til leje i kommunen, i og med at kun 3% har valgt denne boform. Tværtimod bor 88% af alle par med børn i kommunen i ejerbolig, ligeledes 80 % af alle par uden børn. Figur 11 viser, at 67% af alle beboere i almene boliger i kommunen er enlige uden børn. Og der er langt ned til andenpladsen, hvor par uden børn udgør 16%. Det hænger sammen med, at 10% af de almene lejeboliger i Vejen Kommune er almene ældreboliger, heraf flest i Holsted Boligforening og Domea Kongeåen. Beboerundersøgelsen blandt de almene beboer-respondenter 5 viser, at aldersfordelingen blandt de enlige beboere i almene boliger koncentrerer sig om de årige, stort set udelukkende pensionister og førtidspensionister. procent Familietyper i kommunens almene lejeboliger, 2011 Almene boliger i Vejen Kommune Beboerundersøgelsen Figur 7. Familietyper i kommunens almene lejeboliger. Kilde: Registeranalyse og beboerundersøgelse Hvis vi ser på hver enkel beboerundersøgelse, og dermed på hver enkelt by, er tendensen den samme som ovenstående. Ingen af de 4 boligorganisationer i undersøgelsen afviger fra fordelingen af familietyper. 4 I henholdt til er det samlede antal almene lejeboliger i Vejen Kommune Borger-respondenter henviser til respondenter i borgerundersøgelsen, dvs. udvalgte borgere, der ikke bor i almene boliger i Vejen Kommune. Beboer-respondenter henviser til respondenter i beboerundersøgelsen, dvs. beboere hos de boligorganisationer, der deltager i undersøgelsen. Side 8

14 Andelen af almene boliger i forhold til det resterende boligmarked er størst i Vejen by, hvor 28% af boligerne er almene. I henhold til registeranalysen reduceres andelen af almene boliger, i takt med at byerne bliver mindre. Således er der kun 8% almene boliger i en landsby som Sdr. Hygum og hele 81% ejerboliger. Andelen af privat udlejning forbliver derimod forholdsvis stabil uafhængigt af bystørrelsen. Med 11% private udlejningsboliger i en landsby som Sdr. Hygum, hvor efterspørgslen primært koncentrerer sig om ejerboliger, skærpes konkurrencen mellem de almene og de private udlejere. Som det fremgår af benchmark-analysen i det økonomiske afsnit, bliver de almene boliger her taberne uden mulighed for at tilpasse huslejen til markedets efterspørgsel. Den aktuelle udlejningssituation for de almene boliger i Vejen Kommune Efter interviews med de boligorganisationer, der indgår i casestudiet, samt input fra Varde Boligadministration og Domea Kongeåen, tegner der sig et billede af, at samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune oplever på hver deres måde udlejningsproblemer. For nogle boligorganisationer er der tale om længerevarende tomgang på op til flere år, hvorimod det for andre blot er periodevis. Samtlige boligorganisationer oplever, at de har boliger, som ved held bliver lejet ud i sidste øjeblik, hvor ingen fra ventelisten takker ja til dem. Udviklingen i tomgangsboliger for samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune ses i Figur Udviklingen i tomgangsboliger for samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune antal tomgangsboliger pr. mdr Holsted Boligforening Rødding Egnens Boligselskab Rødding Andelsboligforening Brørup Boligforening Varde Boligadministration Sct. Georgs Parken Vejen Boligforening Domea Kongeåen A.B. Vejen Byggeselskab Figur 8. Udviklingen i tomgangsboliger for samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune. Kilde: LBF I de færreste tilfælde er der tale om nedadgående medlemstal på boligorganisationernes venteliste; de fleste oplever en mindre stigning i antal medlemmer på selskabsniveau. Dog er der i stigende Side 9

15 Vi føler os heldige, hver gang vi får lejet ud [udlejning af almene boliger i Lindknud]. Vi tømmer listen hver gang i Bække. Det er med hiv og sving, at vi får boligerne lejet ud Vi får omkring 1-2 henvendelser om måneden på de ledige boliger i Københoved, men langt størstedelen siger nej efter at have set det grad afdelinger, hvor interessen er meget lav, og der stort set ingen venteliste er. På nuværende tidspunkt er det tilfældet for en række af de almene boliger i Københoved, Lintrup, Føvling, Sdr. Hygum, Øster Lindet, Hovborg, Lindknud, Glejbjerg, Bække og Jels. Der tegner sig et billede af, at de største udlejningsproblemer primært er i kommunens mindre landsbyer på under eller omkring 200 borgere (Københoved, Lintrup og Føvling) og i landsbyer op til omkring 500 borgere (Øster Lindet, Sdr. Hygum og Lindknud). De mindre byer som Glejbjerg (713 borgere), Bække (1.067 borgere), Skodborg (1.295 borgere), Jels (1.982 borgere) og Holsted (3.118 borgere) oplever også periodevis udlejningsproblemer eller generel manglende interesse for boligerne og dermed lave ventelister. Den generelle tendens er, at det særligt er boligorganisationernes 2-rumsboliger, der er svære at leje ud. Problemerne er størst, når der er tale om 2-rumsboliger i kommunens mindre byer. Oftest er disse boliger forbundet med en opfattet høj husleje, hvor tilbagemeldingen fra folk på ventelisten er: Vi synes ikke, vi får nok for pengene. Derudover er interessen faldende for etageboliger. De boligorganisationer, der har ungdomsboliger, og særligt 1-værelses ungdomsboliger, oplever også i stigende grad udlejningsproblemer med disse. Ventetid på en almen lejebolig i Vejen Kommune Ventetiden for en almen lejebolig i Vejen Kommune varierer meget. Som akut boligsøgende kan man på nuværende tidspunkt få en bolig med det samme i flere af landsbyerne, inden for 1 måned i de mindre byer som eksempelvis Holsted og til dels også Brørup, og inden for et halvt år i Vejen, og dette blot for de boligorganisationer, der indgår i undersøgelsen. Ud fra tomgangstallene formodes det, at der i flere end de angivne byer er direkte adgang til en almen lejebolig uden ventetid. Flere af de medvirkende boligorganisationer oplever endvidere i stigende grad, at de boligsøgende bliver mere og mere kræsne og dermed stiller flere og flere krav til deres bolig. Boligen skal have den rette størrelse, en overkommelig pris og ikke mindst have den rigtige beliggenhed. To typer udlejning i landdistrikterne to lejerprofiler Langt den største udlejning foregår stadig på traditionel vis efter ventelisterne hos de adspurgte boligorganisationer i kommunen. Det er også her, vi finder den traditionelle almene lejer, der har boet i området og i boligen i mange år, og som ikke har i sinde at flytte igen. Det er som nævnt i høj grad enlige over 56 år, førtids- eller pensionister og efterlønsmodtagerne. Flest af dem bor i de mindre og større byer i kommunen, hvor udbuddet af almene boliger også er størst. Langt Side 10

16 størstedelen af de almene lejere i kommunen befinder sig inden for denne traditionelle profil, og det er da også typisk dem, der har valgt at besvare spørgeskemaerne i undersøgelsen. I de små landsbysamfund, hvor udlejningskrisen kradser, er flere boligorganisationer for længst stoppet med at leje ud via ventelister. De få, der står på ventelisten, er ikke interesseret, og det betyder, at de ledige almene boliger i landsbyerne i stigende grad lejes ud til akut boligsøgende folk fra gaden. Flere boligorganisationer bruger annoncering i lokalavisen og på nettet for at fremme udlejningen 6. De akut boligsøgende har typisk brug for en hurtig bolig enten pga. brud (familiemæssigt eller økonomisk), behov for midlertidigt husly eller søger ganske enkelt en lejebolig uden at have været skrevet op i en boligorganisation på forhånd. Alt andet lige er tilknytningen til boligen og boligformen mindre, og mobiliteten er højere blandt de akut boligsøgende. Interviews med boligorganisationerne vider om, at flere akutte boligsøgere er blevet henvist til boligorganisationen af kommunen. Når der er ledige almene lejeboliger til rådighed, har kommunen ingen grund til at anvende anvisningsretten 7. Den er i provinsen i højere grad blevet til en henvisningsret uden økonomiske forpligtelser for kommunen. En større andel af de akut boligsøgende i beboersammensætningen har visse steder haft negativ indflydelse på den almene bebyggelse socialt og økonomisk, blandt andet i form af stigende restancer og mislighold. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem øget straksudlejning og øgede flytterestancer, mislighold og måske endda negativ omdømmeeffekt. Boligkontoret Danmarks erfaring rundt omkring i landet tyder dog herpå. Det betyder, at boligorganisationerne i dag balancerer mellem 1) at fremme udlejningen her og nu for at reducere lejetab og 2) vurderingen af, hvorvidt en øget straksudlejning har negativ økonomisk og social effekt oftest på længere sigt. En uheldig og mærkbar konsekvens af kommunernes faldende brug af anvisningsretten samtidig med det stigende antal tomgangsboliger og almene boliger med kort ventetid. 6 Se Bilag X om annoncering af ledige boliger i lokalsamfundet og på netportaler. 7 Et udbredt fænomen ifølge Boligkontoret Danmarks erfaring. Side 11

17 De almene boligers konkurrencevilkår i landdistrikterne Figur 9 viser kommunens husstandstyper excl. tomme boliger. Det samlede antal husstande i Vejen kommune udgjorde i husstande, en fremgang på 5% over de seneste 10 år (Danmarks Statistik). Fordelingen af boligtyper i Vejen Kommune, % 4% 2% 14% 12% 66% Ejerboliger samlet Private lejeboliger Almene boliger A/S, ApS og andre selskaber Private andelsboligforeninger Andet el. uoplyst Figur 9. Fordelingen af husstandstyper i Vejen Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Som figuren viser, fylder ejerboligerne ⅔ af det det samlede boligmarked i Vejen Kommune, mens lejeboligerne udgør ¼, som er nogenlunde lige fordelt mellem almene og private boligudlejere. Udviklingen viser, at der de seneste par år har været en stigning i antallet af private lejeboliger i Vejen Kommune. En umiddelbar stor konkurrent til de almene lejeboliger. Figur 10 viser fordelingen af husstandstyper inden for de forskellige ejerforhold/lejerforhold. Som oftest i kommuner med almene boliger i landdistrikter er størstedelen af de almene lejeboliger rækkehuse. Bemærkelsesværdigt er halvdelen af de private udlejningsboliger parcelhuse. Dette kunne afspejle, at flere har svært ved at sælge deres hus og i stedet vælger at leje det ud, som også ejendomsmæglerne påpeger Ejerboliger Privat udleje Almene boligselskaber Parcel-/stuehuse Rækkehuse Etageboliger Andet Privat andelsboligforeninger Figur 10. Fordelingen af husstandstyper inden for hvert ejerforhold/lejerforhold. Kilde: Danmarks Statistik For den almene bolig betyder det en skærpet konkurrence om de potentielle lejere ikke kun på pris, men også på antal kvadratmeter. Som det ses i Figur 11, er det ikke kun de almene lejeboliger i Vejen Kommune, der oplever tomgang. I 2013 var der i alt 825 tomme ejerboliger. Det er i lige så stor udstrækning private personer, der lider økonomisk tab på lige fod med boligorganisationerne. Dog viser dette også en øget konkurrence til de almene boliger pga. det store tilgængelige ejerboligudbud med flere Side 12

18 kvadratmeter og lavere priser. Modsat udviklingen for de almene lejeboliger oplever de private boliger en nedgang i antal tomme boliger. Udviklingen i tomme ejerboliger og almene boliger, Vejen Kommune Private ejerboliger Almene boligselskaber Figur 11. Udviklingen i tomme ejerboliger og almene boliger i Vejen Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Sammenligning af m 2 -prisen fordelt på boligtyper For at kunne afgøre, hvor konkurrencedygtig den almene lejebolig er i Vejen Kommune, er det essentielt at se på m 2 -prisen og sammenligne denne for de forskellige boligtyper. Ejerboliger i Sdr. Hygum 2013 Rødding Egnens Boligselskab Ejerboliger i Holsted 2013 Holsted Boligselskab Ejerboliger i Brøup 2013 Sct. Georgs Parken Ejerboliger i Vejen 2013 Vejen Boligforening Ejerlejligheder 2013 Private Lejeboliger kr. pr. m2 Figur 12. Oversigt over m 2 -prisen for de forskellige boligtyper. Kilde: intern statistik, Som det fremgår af Figur 12, er huspriserne for ejerboliger væsentligt billigere i landområderne end i byerne. Jo mindre landsbysamfund, jo større distance mellem boligafgiften i ejerboligen og den almene lejebolig 8. 8 Hertil skal nævnes, at ejerboligens boligafgift er beregnet ud fra nettoydelsen på de typiske salgsopstillinger, dvs. eksklusiv udbetaling og eksklusiv de udgiftsposter, der derimod er indeholdt i den almene boligs gennemsnitlige m 2- leje (renovation, vedligeholdelse, ejendomsskat o.l..). I realiteten reducerer det distancen mellem de to boligafgifter, såfremt alle disse ekstra udgifter medregnes. Side 13

19 De lave ejerboligpriser afspejler også udfordringer på ejerboligmarkedet. Ejendomsmæglerne i Vejen Kommune beskriver i interviews, at de generelt har haft sværere og sværere ved at sælge boligerne, og at handelsprisen er faldet med 20-30% de sidste 5 år. Dog er der en forventning til, at markedet nu er ved at blive mere stabilt, og at kurven så småt er ved at vende. Udfordringerne for ejendomsmæglerne er i lighed med de almene boliger størst i landdistrikterne. Derudover oplever de, at hver tredje kunde i dag får afslag på at låne penge til en ejerbolig i landdistrikterne, hvilket både gælder de dyre og billige huse. Ejendomsmæglernes modspil til disse udfordringer er intensiv markedsføring. Dog foreslår ejendomsmæglerne en gang imellem deres kunder at udleje ejendommene, såfremt de ikke kan sælge. Især hvis boligen har beliggenhed i byerne. Ejendomsmæglerne ser ikke den almene lejebolig som en konkurrent, men mener i stedet at de udgør et godt supplement til boligmarkedet. De mener, at det er en attraktiv boligform til folk med begrænset indkomst, tidsbegrænset arbejde samt pensionister. Og ifølge interviewene er flere af dem er også åbne for en eller anden form for samarbejde med boligorganisationerne, såfremt det kan gavne begge parter i at få mere gang i boligmarkedet. 9 Figur 13 viser den gennemsnitlige udvikling i m 2 -prisen for en almen lejebolig i Region Syddanmark og udviklingen i den gennemsnitlige m 2 -pris for en privat udlejningsbolig Udviklingen i m 2 -prisen for en almen lejebolig og en privat lejebolig. kr. pr. m Huslejeudviklingen i Region Sydanmark, almene lejeboliger Huslejeudviklingen hos privateudlejer i Vejen Kommune Rødding Egnens Boligselskab Figur13. Udviklingen i huslejeniveau for den almene lejebolig og den private lejebolig. Kilde: Intern statistik, LBF, 9 En ejendomsmægler foreslår et samarbejde, hvor boligorganisationen giver huslejerabat på eksempelvis de første 3 måneder til hussælgere, der gerne vil flytte i almene boliger for netop at reducere perioden med to boligafgifter. 10 Statistikken er opgjort af og angiver gennemsnittet af m 2 -prisen for samtlige private udlejningsboliger i Vejen Kommune, der har været vist på pågældende år. Side 14

20 Som det fremgår af tabellen, har den konstante stigning i m 2 -prisen for en almene lejebolig i dag overhalet m 2 -prisen for en privat lejebolig. Denne udvikling forventes at forsætte, hvis antallet af private udlejningsboliger fortsat stiger. Som angivet ovenfor ligger den gennemsnitlige m 2 -pris for en almen lejebolig i Københoved/Sdr. Hygum endnu højere end både den gennemsnitlige m 2 -pris for en almen lejebolig i Region Syddanmark og den gennemsnitlige m 2 -pris for en privat udlejningsbolig i Vejen Kommune. Såfremt det udelukkende er prisen, der konkurreres på, ligger den almene lejebolig særligt i de mindre landsbyer i en dårlig konkurrenceposition. De private udlejere i kommunen har løbende reduceret lejen og tilpasset den markedssituationen. Det er gået lige omvendt for den almene lejebolig, der ikke i dag har muligheden for at tilpasse huslejeniveauet til markedets efterspørgsel. Side 15

Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne

Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne 2 Den almene bolig har trange kår i landdistrikterne Vi kan ikke bare lukke øjnene og håbe på bedre tider, alt imens udgifterne til tomgang er

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Fremtidens lokale boligmarked

Fremtidens lokale boligmarked Fremtidens lokale boligmarked Almennet-kursus 12. juni 2012 Indhold 1. Hvorfor er det vigtigt at se på boligmarkedet? 2. Boligefterspørgsel og boligudbud 3. Almennetvejledningen de 5 aktiviteter 4. Eksempler

Læs mere

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere