Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne. Et casestudie af den almene lejebolig i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne. Et casestudie af den almene lejebolig i Vejen Kommune"

Transkript

1 Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne Et casestudie af den almene lejebolig i Vejen Kommune 2014

2 Rapporten er udarbejdet af Boligkontoret Danmark med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt BRFkredit. Udarbejdet Rapporten er kvalitetssikret af forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Undersøgelsen indeholder ud over denne rapport: - en mini-udgave af rapporten i brochureform - en procesorienteret tjekliste målrettet almene boligorganisationer med aktuelle eller potentielle udlejningsproblemer - en kortfilm med hovedkonklusioner og anbefalinger Rapporten er udarbejdet af: Karina Lauridsen, marketingschef, tlf.nr Lonnie Møller Jensen, marketingskonsulent, tlf.nr Christian Lau Andersen, praktikant. Foto på forsiden: Lonnie Møller Jensen

3 Forord Den almene bolig har trange kår i landdistrikterne. Vi kan ikke bare lukke øjnene og håbe på bedre tider, alt imens udgifterne til tomgang er ved at spise boligorganisationernes egenkapital op. Vi vil gerne med denne rapport undersøge til bunds, hvorvidt der reelt er en fremtid for de almene boliger i landdistrikterne. Undersøgelsen dokumenterer, at der også fremover vil være grundlag for en efterspørgsel efter de almene boliger i landdistrikterne - blot ikke i de små landsbysamfund. Interessen for de almene boliger er størst i aldersgruppen 65+, der dog først forventer at skifte den nuværende bolig ud med den almene bolig om 5-10 år. Men vi kan ikke forvente, at de bare kommer af sig selv. Undersøgelsen dokumenterer et vigtigt behov for at synliggøre de almene boliger i landdistrikterne gennem en fælles indsats mellem boligorganisationer og kommuner. Andre steder kan der i stedet blive tale om at afvikle boligområdet. For boligorganisationer med almene boliger i landdistrikter er tiden derfor kommet til at lægge en fælles strategi med kommunen, kreditgiverne og lokale parter for, hvilke af de almene boligområder i landdistrikterne, der i fremtiden bør satses på, og hvilke der bør afvikles. Denne rapport udgør sammen med tjeklisten til boligorganisationer med almene boliger i landdistrikter et vigtigt værktøj til denne proces. Når alt kommer til alt, er økonomi nøgleordet. Både for de boligområder i landdistrikter, der vælges afviklet, og for dem der vælges udviklet, udgør de begrænsede støttemuligheder i dag en betydelig barriere. Uanset om løsningen indeholder permanent huslejereduktion, finansiering af restgæld, nedrivning, tilpasning af boligudbud eller udlejningsfremmende tiltag, vil der være tale om store udgifter, som de almene boligorganisationer hverken kan eller bør stå alene med. Den gældende lovgivning på området synes desuden at være for ufleksibel og alene tilpasset boligområder med veletablerede ventelister. En blødere lovgivning, der åbner for anderledes udlejningstiltag, smidiggør udlejningsprocessen og måske endda indfører en tilpasset boligstøtteordning, vil derfor være gunstig for de almene boligers fremtid i landdistrikterne. Vi vil gerne med denne undersøgelse sætte skub i processen. Det kræver en fælles indsats fra staten, kommuner, boligorganisationer, kreditgivere og lokale foreninger. Første skridt bør være at nedsætte et udvalg, der afsøger, hvilke muligheder der er for at reducere de aktuelle lovmæssige og økonomiske barrierer for både udvikling og afvikling af den almene bolig i landdistrikterne. Michael Demsitz Boligkontoret Danmark administrerende direktør

4 Fra undersøgelse til værktøj Denne rapport undersøger og beskriver den almene boligs aktuelle rolle i landdistrikterne. Rapporten indkredser de muligheder og barrierer, der findes for den almene boligs fremtidige eksistens i landdistrikterne. Rapportens konklusioner danner efterfølgende grundlag for udarbejdelsen af et anvendeligt værktøj en procesorienteret tjekliste. Dette værktøj giver konkrete anbefalinger til, hvad boligorganisationer, kommuner og andre beslutningstagere kan gøre på kort og lang sigt i håndteringen af udlejningstruede almene boligområder i landdistrikterne. En vejledning i, hvornår boligorganisationerne bør gribe ind, hvor, hvordan og sammen med hvem. Vel kan landdistrikterne ikke direkte sammenlignes, men resultatet og erfaringen ved denne undersøgelse kan alt andet lige være til gavn for andre, der står i lignende situation, netop ved brug af tjeklisten. Tjeklisten kommer sammen med en let udgave af rapporten i brochureform og en kortfilm til at udgøre en samlet pakke, der sendes til de involverede parter i undersøgelsen samt til andre interesserede. Endvidere anvendes det samlede materiale til konferencer, workshops, oplæg o.l. Tjekliste for boligorganisationer i landdistrikter Til boligorganisationer i landdistrikter, kommuner, realkreditinstitutioner, Landsbyggefonden, Boligselskabernes Landsforening, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter m.fl. Kortfilm med konklusioner og anbefalinger Til boligorganisationer i landdistrikter, Boligselskabernes Landsforening, realkreditinststitutioner, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, til konferencer, møder, PR Rapporten i brochureform Til boligorganisationer i landdistrikter, Boligselskabernes Landsforening, kommuner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, borgere, realkreditinststitutioner m.fl

5 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens hovedresultater... 1 Indledning og formål... 2 Baggrunden for projektet... 2 Undersøgelsens nationale relevans... 3 Vejen Kommune som casestudie... 5 Metodisk tilgang... 5 Dataindsamling... 5 Landsby, mindre by og større by... 6 Den almene lejeboligs aktuelle situation... 7 Den aktuelle udlejningssituation for de almene boliger i Vejen Kommune... 9 Ventetid på en almen lejebolig i Vejen Kommune To typer udlejning i landdistrikterne to lejerprofiler De almene boligers konkurrencevilkår i landdistrikterne Sammenligning af m 2 -prisen fordelt på boligtyper Tematikker Tilhørsforhold og Boligkarriere Mobilitet på tværs af boligformer Udbud versus efterspørgsel Landsbyernes fordele de almene lejeboligers ulempe? Den aktuelle lovgivning en hæmsko for udlejningen i landdistrikter? Konklusion og anbefalinger Litteraturliste Bilag I. Dataindsamlingsmetode... I Bilag II. Hvor repræsentativ er de kvalitative og kvantitative undersøgelser?... VI Bilag III. Samlede fraflytterundersøgelse... XIII Bilag IV. Interviews med ventelistemedlemmer, der har afvist boligtilbud... XX Bilag V. Samlede borgerundersøgelse... XXX Bilag VI. Samlede beboerundersøgelse... XLVIII Bilag VII. Samlede ejendomsmæglerundersøgelse... LXI Bilag VIII. Workshops med ildsjæle... LXIV Bilag IX. Registeranalyse... LXV Bilag X. Behov for alternative udlejningstiltag for at få lejet boligerne ud....lxxix

6 Undersøgelsens hovedresultater Boligkontoret Danmark har med undersøgt de almene boligers udviklingsvilkår i landdistrikterne med udgangspunkt i Vejen Kommune som case-studie. Undersøgelsen har inddraget borgere, beboere i og fraflyttere fra almene boliger, medlemmer på boligorganisationernes ventelister, boligorganisationers administration, ejendomsmæglere, BRFkredit og Vejen Kommune foruden statistik og forskningsmateriale om landdistrikterne og de almene boliger. Er der grundlag for fremtidig udlejning af de almene boliger i landdistrikterne om 5-10 og om 30 år? Undersøgelsen i Vejen Kommune viser, at det ser sort ud for de almene boliger i landsbysamfundene, hvorimod almene boliger i mindre byer af størrelsesordenen ca borgere og derover nok skal overleve. Men en fremtidssikret løsning i disse områder kræver en indsats fra boligorganisationerne i samarbejde med myndighederne. Dels for at tilpasse boligudbuddet til den fremtidige efterspørgsel, dels for at udbrede kendskabet til den almene boligform og de muligheder, der ligger heri. Et vigtigt lyspunkt er, at det ikke er den almene bolig, folk fravælger. Det er beliggenheden i de små landsbysamfund. Undersøgelsen viser, at efterspørgslen efter den almene boligform eksisterer i høj grad og vil gøre det i fremtiden også fra en pæn del af de nuværende boligejere over 65 år. Om end vi må vente i hvert fald 5-10 år på mange af disse, da den almene bolig tydeligvis opfattes som et attraktivt boligvalg i livets sidste fase. Således vil langt størstedelen af undersøgelsens beboere i almene boliger også blive boende til det sidste. Den almene bolig i Vejen Kommune bliver i fremtiden nærmest synonym med pensionisttilværelsen, især hvis man er enlig. Vel vidende at ikke to landsbysamfund er ens, lægger undersøgelsen op til en række anbefalinger 1. Anbefalinger til boligorganisationerne om at lægge en strategi for, hvilke boligområder i landdistrikterne der fremover bør henholdsvis afvikles eller udvikles, om at tilpasse det almene boligudbud til fremtidens efterspørgsel og de lokale muligheder i disse lokalsamfund og om at skabe et større kendskab til den almene boligform blandt borgerne i kommunen. Anbefalinger til myndighederne om at åbne op for mere anderledes udlejningstiltag og om bredere støttemuligheder for boligorganisationerne i provinsen, både til udlejningsfremmende tiltag og til afviklingsstrategier. 1 Anbefalingerne tydeliggøres i den procesorienterede tjekliste for boligorganisationerne. Side 1

7 Indledning og formål Boligkontoret Danmark har gennem en årrække oplevet stigende udlejningsvanskeligheder især i Sønderjylland og på Lolland. Vi søgte derfor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om midler til at undersøge den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne. Sidenhen har også BRFkredit bidraget med økonomisk støtte til undersøgelsen. Der findes en del forskning og rapporter om fremtidige udviklingsmuligheder af landdistrikter. Men der findes ikke lignende materiale, som kobler den almene bolig på landdistriktsproblematikken. Denne undersøgelse udmunder i en rapport, der nærmere beskriver den almene boligs rolle i landdistrikterne nu og i fremtiden, efterspørgslen efter denne og ikke mindst fremtidige anbefalinger til gavn for udlejningssituationen. Rapporten suppleres med en procesorienteret tjekliste til boligorganisationer og kommuner med almene boliger i landdistrikter, hvor mismatch mellem boligefterspørgsel og boligudbud er stigende. Rapporten og tjeklisten skal styrke boligorganisationers, boligafdelingers, Landsbyggefondens, kreditforeningers og myndigheders beslutningsgrundlag i fremtidssikringen af det almene boligudbud i landdistrikterne. Et beslutningsgrundlag, der i mange tilfælde vil skulle indeholde en kvalificeret stillingtagen til, hvorvidt boligområder skal afvikles eller udvikles. Kan vi med andre ord udleje boligerne i disse områder om 5-10 og 30 år? Til hvilken efterspørgsel og hvilke bosætningspræferencer skal de i givet fald tilpasses? Baggrunden for projektet Antallet af tomme almene boliger i Danmark er steget med 13,4% de seneste 3 år. Region Syddanmark har danmarksrekorden i antallet af tomme almene lejeboliger og det er primært i Sønderjylland. Befolkningsudviklingen viser tilbagegang, og flyttebalancen er negativ. Regionen har flere steder svært ved at tiltrække og fastholde såvel arbejdskraft som arbejdspladser. Boligpriserne på ejerboliger er historisk lave, og såvel private som almene lejeboliger har udlejningsproblemer. De almene lejeboligområders gængse fordele i form af mobilitet, fleksibilitet, økonomisk frihed, ansatte til vedligehold, integration og fællesskabsfremmende aktiviteter er delvist sat ud af spillet i flere landdistrikter ikke bare i Sønderjylland, hvor boligmarkedets fremtid fortsat ser dunkel ud. Det efterlader spørgsmålet om, hvilken rolle den almene bolig kan og skal spille i de ydre landdistrikter i fremtiden. Side 2

8 Undersøgelsens nationale relevans Det er blevet så populært at snakke om Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark og om den rådne banan. Og det er for alvor blevet en kendsgerning, at der er folkevandring fra de mindre lokalsamfund til storbyerne, særlig København, Århus og Ålborg. Som figur 1 viser, vil der være over 6% tilvækst i disse kommuners samlede befolkning frem til 2023, hvor der modsat vil være over 6% tilbagegang i den samlede befolkning i kommuner som Langeland, Lolland, Lemvig og Struer. Figur 1. Kommunernes procentvise befolkningsvækst. Kilde: Kort- og Martrikelstyrelsen (G. 5-00) Danmarkskort over områdetyper Kommunerne i yderområderne er i høj grad er præget af tab af arbejdspladser, afvandring og af fysisk forfald (Svendsen, 2013). Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i april 2013 kortlagt de danske sogne ud fra et landdistriktsparameter (se Figur 2 2 ) for netop at kunne anskueliggøre omfanget af udfordringerne forbundet med landdistrikterne. Selvom landdistrikterne længere væk fra større byer arealmæssigt udgør en stor del af landet, huser de blot 14% af Danmarks samlede befolkning. Figur 2. Danmarkskort over områdetyper. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Så selv om fremtidsprognoserne fremskriver, at der vil være 0-2,9% og 3-5,9% befolkningsvækst i mange af landets land- og mellemkommuner (Figur 1), hvilket umiddelbart peger mod fremgang, indeholder mange af 2 Kortet er opdelt i 4 områdetyper: byområder i eller tæt på de største byer, byområder længere væk fra de største byer, landdistrikter tæt på de største byer og landdistrikter længere væk fra de største byer. Alle de områder, der er markeret grøn, og lysegrøn betegner ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som landdistrikter, særligt den mørkeste grønne, hvor der er langt til en større by. Side 3

9 disse kommuner også landdistrikter (Figur 2), som ikke på nuværende tidspunkt er kendetegnet ved befolkningstilvækst. Det formodes derfor, at den fremtidige befolkningsudvikling forsat vil være til de store og mellemstore byer i kommunen og dermed en forsat afvandring i landdistrikterne. Ser man bort fra København og det østlige Nordsjælland, er landdistriktsproblematikken således et landsdækkende problem. Det er kendt, at der allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligheder med udlejningen af de almene lejeboliger i landdistrikter beliggende i kommuner i yderområder spredt landet over. Figur 3. Kommuner med mere end 2% tomgang. Kilde: LBF Ori nr. 616, 21. nov 2013 Antal boligorganisationer i hver kommune med mere end 2% tomgang Landsbyggefonden har pr. 1. november 2013 udarbejdet en oversigt over de kommuner, der har mere end 2% ledige almene lejeboliger 3 (se Figur 3). Der ses et sammenfald af kommuner med stor generel ledighed i almene lejeboliger, kommuner, som Landsbyggefonden har markeret som landdistrikter og kommuner, der har tilbagegang i befolkningstallet. Vi aner en tendens til, at der i 2023 vil være flere kommuner, der har mere end 2% ledige almene lejeboliger, såfremt der ikke gribes ind over for udviklingen og de medfølgende problemer. Figur 4 viser udlejningssituationen på boligorganisationsniveau. Der er en række kommuner med forholdsvis lav almen lejeledighed set ud fra det samlede antal almene boliger, men hvor en evt. almen lejeledighed bæres af en eller få boligorganisationer. Disse boligorganisationer vil, såfremt de ikke får vendt udviklingen, ikke kunne bære denne lejeledighed på længere sigt. Danmarkskortet i Figur 4 viser antallet af boligorganisationer i hver kommune, der oplever mere end 2% tomgang. Figur 4. Kommuner fordelt efter antal boligorganisationer med mere end 2% tomgang. Kilde: LBF Rapportens resultat vil derfor foruden til boligorganisationer landet over også kunne 3 De 2% er grænsen for, om kommunen må opføre nye almene lejeboliger Side 4

10 videregives til adskillige kommuner, der allerede i dag oplever udlejningsproblemer med få eller mange af de almene lejeboliger, samt til kommuner, som formodentligt i stigende grad vil opleve udlejningsproblemer i takt med urbaniseringen. Vejen Kommune som casestudie For at gøre undersøgelsens resultat og efterfølgende anvendelighed så realistisk som muligt, har vi valgt at bygge undersøgelsen op omkring et casestudie. Vejen Kommune er valgt som casekommune, da vi i Boligkontoret Danmark står over for valget mellem udvikling eller afvikling af en af vores boligorganisationers afdeling i ét af kommunens mindre lokalsamfund. Det essentielle ved at vælge Vejen Kommune som casekommune er, at 4 ud af de 9 boligorganisationer i kommunen oplever en tomgang højere end de 2% på selskabsniveau. Det er altså en tendens gældende for flere boligorganisationer i kommunen. Kommunen motiveres yderligere som casestudie, da store dele af kommunen betegnes som landdistrikt. Kommunen har flere små og større landsbyer, mindre byer og Vejen som mellemstor by, og der er ikke mange km til de større byer Kolding og Esbjerg. Kommunens udformning er derfor oplagt til at undersøge flyttemønstre hos borgerne, og dermed den almene boligs rolle i forhold til lokalsamfundets efterspørgsel og bosætningspræferencer. Det er på forhånd kendt, at vi på baggrund af et enkeltstående casestudie ikke har datagrundlag til, at undersøgelsens resultater afspejler landdistrikter i hele landet. Hensigten med undersøgelsens resultater er blot at øge opmærksomheden på den eksisterende problematik, analysere den og opstille anbefalinger til, hvornår og hvordan man kan gribe ind over for udviklingen. Metodisk tilgang I et forsøg på at besvare undersøgelsens hovedformål fyldestgørende og dermed anskue problemstillingen fra flere vinkler, er der gjort brug af flere dataindsamlingsmetoder. Dataindsamling Det er valgt, at undersøgelsens dataindsamling skal være en kombination af kvalitative og kvantitative undersøgelser. Der er foretaget følgende dataindsamling i den nævnte rækkefølge: - Telefoninterviews med fraflyttere i 3 boligorganisationer i Vejen Kommune - Telefoninterviews med ventelistemedlemmer, fra 2 boligorganisationer i Vejen Kommune, der har afvist boligtilbud - Spørgeskemaundersøgelse til alle beboere i 4 boligorganisationer i Vejen Kommune - Spørgeskemaundersøgelse til borgere repræsentativt udvalgte respondenter - Telefoninterviews med ejendomsmæglere 5 ejendomsmæglere i Vejen Kommune - Workshops med landsbyborgere to i henholdsvis Københoved og Sdr. Hygum - Interviews med udlejningspersonale/forretningsfører i 5 boligorganisationer i Vejen Kommune - 8 uddybende interviews med udvalgte borgere fra spørgeskemaundersøgelsen - Registeranalyse udarbejdet af SBi Side 5

11 En nærmere beskrivelse af de enkelte analysemetoder, rekruttering, overordnet formål, svarprocent samt fejlkilder ses i Bilag I. I Bilag II findes en repræsentativitetsanalyse, der analyserer, hvor repræsentativ hver enkelt analyse er. Det er valgt, trods udfaldet i repræsentativitetsanalysen, at samtlige analyser anvendes i det videre analysearbejde. I den videre analyse tages høje for nogle af afvigelserne. I Bilag III-IX er vedlagt dataindsamlingsmaterialet. Landsby, mindre by og større by I forsøg på at gøre undersøgelsen mere lands-dækkende, og dermed gøre det muligt at anvende undersøgelsens konklu-sioner i andre landdistrikter, er der gen-nemgående ikke lagt vægt på den enkelte by, men i stedet på begrebet bystørrelse. Tendenserne fra de forskellige bystørrel-ser lader sig applicere på andre byer, som ligger inden for samme bystørrelse eller inden for samme geografiske placering i forhold til andre byer. Figur 5. Oversigt over casestudiets bystørrelser: Kilde MapsPeople A/S Side 6

12 Områdeopdelingen udgør et kontinuum fra land til by og er som følgende: - På landet eller i en mindre landsby med under 200 borgere (fx Københoved, Lintrup og Føvling) - I en landsby med borgere (fx Sdr. Hygum, Hovborg og Øster Lindet ) - I en mindre by med borgere (fx Bække, Glejbjerg, Skodborg, Jels, Rødding og Holsted) - I en større by med borgere (fx Vejen) - I en storby med over borgere (fx Vejle, Esbjerg, Kolding og Århus) Sidstnævnte storby indgår i undersøgelsen for at vise, hvorledes storbyen, og dermed områder uden for Vejen Kommune, tiltrækker. På kortet i Figur 5 vises den geografiske placering af de byer i kommunen, der er brugt som opdelingsgrundlag. Den almene lejeboligs aktuelle situation I det følgende afsnit gennemgås bosætningen i Vejen Kommune med udgangspunkt i de almene lejeboliger for derefter at gå mere i dybden med den aktuelle udlejningssituation i kommunens boligorganisationer. Figur 6. Antal almene boliger i Vejen Kommune. Kilde: LBF og MapsPeople A/S Side 7

13 Vejen Kommune har i dag i henhold til registeranalysen almene boliger i kommunen, svarende til 13,67% af det samlede antal boliger i kommunen. Ser vi på fordelingen af almene lejeboliger i kommunen, viser Figur 6, at de almene boliger er spredt rundt i kommunen mellem byer, mindre byer og landsbyer. Der er flest almene boliger i Vejen by, efterfulgt af Brørup, Rødding, hvorimod der er færrest almene boliger i de små landsbyer Gjerndrup, Øster Lindet, Københoved, Lindknud og Askov. Som figuren afspejler er der udlejningsvanskeligheder i størstdelen af de mindre landsbyer, landsbyerne og de mindre byer, med enten længerevarende eller blot periodevis tomgang. Registeranalysen viser, at blandt familietyper er par med børn de mindst tilbøjelige til at bo alment til leje i kommunen, i og med at kun 3% har valgt denne boform. Tværtimod bor 88% af alle par med børn i kommunen i ejerbolig, ligeledes 80 % af alle par uden børn. Figur 11 viser, at 67% af alle beboere i almene boliger i kommunen er enlige uden børn. Og der er langt ned til andenpladsen, hvor par uden børn udgør 16%. Det hænger sammen med, at 10% af de almene lejeboliger i Vejen Kommune er almene ældreboliger, heraf flest i Holsted Boligforening og Domea Kongeåen. Beboerundersøgelsen blandt de almene beboer-respondenter 5 viser, at aldersfordelingen blandt de enlige beboere i almene boliger koncentrerer sig om de årige, stort set udelukkende pensionister og førtidspensionister. procent Familietyper i kommunens almene lejeboliger, 2011 Almene boliger i Vejen Kommune Beboerundersøgelsen Figur 7. Familietyper i kommunens almene lejeboliger. Kilde: Registeranalyse og beboerundersøgelse Hvis vi ser på hver enkel beboerundersøgelse, og dermed på hver enkelt by, er tendensen den samme som ovenstående. Ingen af de 4 boligorganisationer i undersøgelsen afviger fra fordelingen af familietyper. 4 I henholdt til er det samlede antal almene lejeboliger i Vejen Kommune Borger-respondenter henviser til respondenter i borgerundersøgelsen, dvs. udvalgte borgere, der ikke bor i almene boliger i Vejen Kommune. Beboer-respondenter henviser til respondenter i beboerundersøgelsen, dvs. beboere hos de boligorganisationer, der deltager i undersøgelsen. Side 8

14 Andelen af almene boliger i forhold til det resterende boligmarked er størst i Vejen by, hvor 28% af boligerne er almene. I henhold til registeranalysen reduceres andelen af almene boliger, i takt med at byerne bliver mindre. Således er der kun 8% almene boliger i en landsby som Sdr. Hygum og hele 81% ejerboliger. Andelen af privat udlejning forbliver derimod forholdsvis stabil uafhængigt af bystørrelsen. Med 11% private udlejningsboliger i en landsby som Sdr. Hygum, hvor efterspørgslen primært koncentrerer sig om ejerboliger, skærpes konkurrencen mellem de almene og de private udlejere. Som det fremgår af benchmark-analysen i det økonomiske afsnit, bliver de almene boliger her taberne uden mulighed for at tilpasse huslejen til markedets efterspørgsel. Den aktuelle udlejningssituation for de almene boliger i Vejen Kommune Efter interviews med de boligorganisationer, der indgår i casestudiet, samt input fra Varde Boligadministration og Domea Kongeåen, tegner der sig et billede af, at samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune oplever på hver deres måde udlejningsproblemer. For nogle boligorganisationer er der tale om længerevarende tomgang på op til flere år, hvorimod det for andre blot er periodevis. Samtlige boligorganisationer oplever, at de har boliger, som ved held bliver lejet ud i sidste øjeblik, hvor ingen fra ventelisten takker ja til dem. Udviklingen i tomgangsboliger for samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune ses i Figur Udviklingen i tomgangsboliger for samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune antal tomgangsboliger pr. mdr Holsted Boligforening Rødding Egnens Boligselskab Rødding Andelsboligforening Brørup Boligforening Varde Boligadministration Sct. Georgs Parken Vejen Boligforening Domea Kongeåen A.B. Vejen Byggeselskab Figur 8. Udviklingen i tomgangsboliger for samtlige boligorganisationer i Vejen Kommune. Kilde: LBF I de færreste tilfælde er der tale om nedadgående medlemstal på boligorganisationernes venteliste; de fleste oplever en mindre stigning i antal medlemmer på selskabsniveau. Dog er der i stigende Side 9

15 Vi føler os heldige, hver gang vi får lejet ud [udlejning af almene boliger i Lindknud]. Vi tømmer listen hver gang i Bække. Det er med hiv og sving, at vi får boligerne lejet ud Vi får omkring 1-2 henvendelser om måneden på de ledige boliger i Københoved, men langt størstedelen siger nej efter at have set det grad afdelinger, hvor interessen er meget lav, og der stort set ingen venteliste er. På nuværende tidspunkt er det tilfældet for en række af de almene boliger i Københoved, Lintrup, Føvling, Sdr. Hygum, Øster Lindet, Hovborg, Lindknud, Glejbjerg, Bække og Jels. Der tegner sig et billede af, at de største udlejningsproblemer primært er i kommunens mindre landsbyer på under eller omkring 200 borgere (Københoved, Lintrup og Føvling) og i landsbyer op til omkring 500 borgere (Øster Lindet, Sdr. Hygum og Lindknud). De mindre byer som Glejbjerg (713 borgere), Bække (1.067 borgere), Skodborg (1.295 borgere), Jels (1.982 borgere) og Holsted (3.118 borgere) oplever også periodevis udlejningsproblemer eller generel manglende interesse for boligerne og dermed lave ventelister. Den generelle tendens er, at det særligt er boligorganisationernes 2-rumsboliger, der er svære at leje ud. Problemerne er størst, når der er tale om 2-rumsboliger i kommunens mindre byer. Oftest er disse boliger forbundet med en opfattet høj husleje, hvor tilbagemeldingen fra folk på ventelisten er: Vi synes ikke, vi får nok for pengene. Derudover er interessen faldende for etageboliger. De boligorganisationer, der har ungdomsboliger, og særligt 1-værelses ungdomsboliger, oplever også i stigende grad udlejningsproblemer med disse. Ventetid på en almen lejebolig i Vejen Kommune Ventetiden for en almen lejebolig i Vejen Kommune varierer meget. Som akut boligsøgende kan man på nuværende tidspunkt få en bolig med det samme i flere af landsbyerne, inden for 1 måned i de mindre byer som eksempelvis Holsted og til dels også Brørup, og inden for et halvt år i Vejen, og dette blot for de boligorganisationer, der indgår i undersøgelsen. Ud fra tomgangstallene formodes det, at der i flere end de angivne byer er direkte adgang til en almen lejebolig uden ventetid. Flere af de medvirkende boligorganisationer oplever endvidere i stigende grad, at de boligsøgende bliver mere og mere kræsne og dermed stiller flere og flere krav til deres bolig. Boligen skal have den rette størrelse, en overkommelig pris og ikke mindst have den rigtige beliggenhed. To typer udlejning i landdistrikterne to lejerprofiler Langt den største udlejning foregår stadig på traditionel vis efter ventelisterne hos de adspurgte boligorganisationer i kommunen. Det er også her, vi finder den traditionelle almene lejer, der har boet i området og i boligen i mange år, og som ikke har i sinde at flytte igen. Det er som nævnt i høj grad enlige over 56 år, førtids- eller pensionister og efterlønsmodtagerne. Flest af dem bor i de mindre og større byer i kommunen, hvor udbuddet af almene boliger også er størst. Langt Side 10

16 størstedelen af de almene lejere i kommunen befinder sig inden for denne traditionelle profil, og det er da også typisk dem, der har valgt at besvare spørgeskemaerne i undersøgelsen. I de små landsbysamfund, hvor udlejningskrisen kradser, er flere boligorganisationer for længst stoppet med at leje ud via ventelister. De få, der står på ventelisten, er ikke interesseret, og det betyder, at de ledige almene boliger i landsbyerne i stigende grad lejes ud til akut boligsøgende folk fra gaden. Flere boligorganisationer bruger annoncering i lokalavisen og på nettet for at fremme udlejningen 6. De akut boligsøgende har typisk brug for en hurtig bolig enten pga. brud (familiemæssigt eller økonomisk), behov for midlertidigt husly eller søger ganske enkelt en lejebolig uden at have været skrevet op i en boligorganisation på forhånd. Alt andet lige er tilknytningen til boligen og boligformen mindre, og mobiliteten er højere blandt de akut boligsøgende. Interviews med boligorganisationerne vider om, at flere akutte boligsøgere er blevet henvist til boligorganisationen af kommunen. Når der er ledige almene lejeboliger til rådighed, har kommunen ingen grund til at anvende anvisningsretten 7. Den er i provinsen i højere grad blevet til en henvisningsret uden økonomiske forpligtelser for kommunen. En større andel af de akut boligsøgende i beboersammensætningen har visse steder haft negativ indflydelse på den almene bebyggelse socialt og økonomisk, blandt andet i form af stigende restancer og mislighold. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem øget straksudlejning og øgede flytterestancer, mislighold og måske endda negativ omdømmeeffekt. Boligkontoret Danmarks erfaring rundt omkring i landet tyder dog herpå. Det betyder, at boligorganisationerne i dag balancerer mellem 1) at fremme udlejningen her og nu for at reducere lejetab og 2) vurderingen af, hvorvidt en øget straksudlejning har negativ økonomisk og social effekt oftest på længere sigt. En uheldig og mærkbar konsekvens af kommunernes faldende brug af anvisningsretten samtidig med det stigende antal tomgangsboliger og almene boliger med kort ventetid. 6 Se Bilag X om annoncering af ledige boliger i lokalsamfundet og på netportaler. 7 Et udbredt fænomen ifølge Boligkontoret Danmarks erfaring. Side 11

17 De almene boligers konkurrencevilkår i landdistrikterne Figur 9 viser kommunens husstandstyper excl. tomme boliger. Det samlede antal husstande i Vejen kommune udgjorde i husstande, en fremgang på 5% over de seneste 10 år (Danmarks Statistik). Fordelingen af boligtyper i Vejen Kommune, % 4% 2% 14% 12% 66% Ejerboliger samlet Private lejeboliger Almene boliger A/S, ApS og andre selskaber Private andelsboligforeninger Andet el. uoplyst Figur 9. Fordelingen af husstandstyper i Vejen Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Som figuren viser, fylder ejerboligerne ⅔ af det det samlede boligmarked i Vejen Kommune, mens lejeboligerne udgør ¼, som er nogenlunde lige fordelt mellem almene og private boligudlejere. Udviklingen viser, at der de seneste par år har været en stigning i antallet af private lejeboliger i Vejen Kommune. En umiddelbar stor konkurrent til de almene lejeboliger. Figur 10 viser fordelingen af husstandstyper inden for de forskellige ejerforhold/lejerforhold. Som oftest i kommuner med almene boliger i landdistrikter er størstedelen af de almene lejeboliger rækkehuse. Bemærkelsesværdigt er halvdelen af de private udlejningsboliger parcelhuse. Dette kunne afspejle, at flere har svært ved at sælge deres hus og i stedet vælger at leje det ud, som også ejendomsmæglerne påpeger Ejerboliger Privat udleje Almene boligselskaber Parcel-/stuehuse Rækkehuse Etageboliger Andet Privat andelsboligforeninger Figur 10. Fordelingen af husstandstyper inden for hvert ejerforhold/lejerforhold. Kilde: Danmarks Statistik For den almene bolig betyder det en skærpet konkurrence om de potentielle lejere ikke kun på pris, men også på antal kvadratmeter. Som det ses i Figur 11, er det ikke kun de almene lejeboliger i Vejen Kommune, der oplever tomgang. I 2013 var der i alt 825 tomme ejerboliger. Det er i lige så stor udstrækning private personer, der lider økonomisk tab på lige fod med boligorganisationerne. Dog viser dette også en øget konkurrence til de almene boliger pga. det store tilgængelige ejerboligudbud med flere Side 12

18 kvadratmeter og lavere priser. Modsat udviklingen for de almene lejeboliger oplever de private boliger en nedgang i antal tomme boliger. Udviklingen i tomme ejerboliger og almene boliger, Vejen Kommune Private ejerboliger Almene boligselskaber Figur 11. Udviklingen i tomme ejerboliger og almene boliger i Vejen Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Sammenligning af m 2 -prisen fordelt på boligtyper For at kunne afgøre, hvor konkurrencedygtig den almene lejebolig er i Vejen Kommune, er det essentielt at se på m 2 -prisen og sammenligne denne for de forskellige boligtyper. Ejerboliger i Sdr. Hygum 2013 Rødding Egnens Boligselskab Ejerboliger i Holsted 2013 Holsted Boligselskab Ejerboliger i Brøup 2013 Sct. Georgs Parken Ejerboliger i Vejen 2013 Vejen Boligforening Ejerlejligheder 2013 Private Lejeboliger kr. pr. m2 Figur 12. Oversigt over m 2 -prisen for de forskellige boligtyper. Kilde: intern statistik, Som det fremgår af Figur 12, er huspriserne for ejerboliger væsentligt billigere i landområderne end i byerne. Jo mindre landsbysamfund, jo større distance mellem boligafgiften i ejerboligen og den almene lejebolig 8. 8 Hertil skal nævnes, at ejerboligens boligafgift er beregnet ud fra nettoydelsen på de typiske salgsopstillinger, dvs. eksklusiv udbetaling og eksklusiv de udgiftsposter, der derimod er indeholdt i den almene boligs gennemsnitlige m 2- leje (renovation, vedligeholdelse, ejendomsskat o.l..). I realiteten reducerer det distancen mellem de to boligafgifter, såfremt alle disse ekstra udgifter medregnes. Side 13

19 De lave ejerboligpriser afspejler også udfordringer på ejerboligmarkedet. Ejendomsmæglerne i Vejen Kommune beskriver i interviews, at de generelt har haft sværere og sværere ved at sælge boligerne, og at handelsprisen er faldet med 20-30% de sidste 5 år. Dog er der en forventning til, at markedet nu er ved at blive mere stabilt, og at kurven så småt er ved at vende. Udfordringerne for ejendomsmæglerne er i lighed med de almene boliger størst i landdistrikterne. Derudover oplever de, at hver tredje kunde i dag får afslag på at låne penge til en ejerbolig i landdistrikterne, hvilket både gælder de dyre og billige huse. Ejendomsmæglernes modspil til disse udfordringer er intensiv markedsføring. Dog foreslår ejendomsmæglerne en gang imellem deres kunder at udleje ejendommene, såfremt de ikke kan sælge. Især hvis boligen har beliggenhed i byerne. Ejendomsmæglerne ser ikke den almene lejebolig som en konkurrent, men mener i stedet at de udgør et godt supplement til boligmarkedet. De mener, at det er en attraktiv boligform til folk med begrænset indkomst, tidsbegrænset arbejde samt pensionister. Og ifølge interviewene er flere af dem er også åbne for en eller anden form for samarbejde med boligorganisationerne, såfremt det kan gavne begge parter i at få mere gang i boligmarkedet. 9 Figur 13 viser den gennemsnitlige udvikling i m 2 -prisen for en almen lejebolig i Region Syddanmark og udviklingen i den gennemsnitlige m 2 -pris for en privat udlejningsbolig Udviklingen i m 2 -prisen for en almen lejebolig og en privat lejebolig. kr. pr. m Huslejeudviklingen i Region Sydanmark, almene lejeboliger Huslejeudviklingen hos privateudlejer i Vejen Kommune Rødding Egnens Boligselskab Figur13. Udviklingen i huslejeniveau for den almene lejebolig og den private lejebolig. Kilde: Intern statistik, LBF, 9 En ejendomsmægler foreslår et samarbejde, hvor boligorganisationen giver huslejerabat på eksempelvis de første 3 måneder til hussælgere, der gerne vil flytte i almene boliger for netop at reducere perioden med to boligafgifter. 10 Statistikken er opgjort af og angiver gennemsnittet af m 2 -prisen for samtlige private udlejningsboliger i Vejen Kommune, der har været vist på pågældende år. Side 14

20 Som det fremgår af tabellen, har den konstante stigning i m 2 -prisen for en almene lejebolig i dag overhalet m 2 -prisen for en privat lejebolig. Denne udvikling forventes at forsætte, hvis antallet af private udlejningsboliger fortsat stiger. Som angivet ovenfor ligger den gennemsnitlige m 2 -pris for en almen lejebolig i Københoved/Sdr. Hygum endnu højere end både den gennemsnitlige m 2 -pris for en almen lejebolig i Region Syddanmark og den gennemsnitlige m 2 -pris for en privat udlejningsbolig i Vejen Kommune. Såfremt det udelukkende er prisen, der konkurreres på, ligger den almene lejebolig særligt i de mindre landsbyer i en dårlig konkurrenceposition. De private udlejere i kommunen har løbende reduceret lejen og tilpasset den markedssituationen. Det er gået lige omvendt for den almene lejebolig, der ikke i dag har muligheden for at tilpasse huslejeniveauet til markedets efterspørgsel. Side 15

Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne

Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne Den almene lejeboligs udviklingsvilkår i landdistrikterne 2 Den almene bolig har trange kår i landdistrikterne Vi kan ikke bare lukke øjnene og håbe på bedre tider, alt imens udgifterne til tomgang er

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Sagsbeskrivelse til ansøgning om nedrivning af udvalgte almene boliger i Bomidtvest

Sagsbeskrivelse til ansøgning om nedrivning af udvalgte almene boliger i Bomidtvest Sagsbeskrivelse til ansøgning om nedrivning af udvalgte almene boliger i Bomidtvest Indholdsfortegnelse Forord... 2 Vision... 2 Konklusion... 3 Nedrivning:... 3 Frasalg:... 3 Salg og nedrivning... 4 Salgs-

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Områdeklassificering. Brørup

Områdeklassificering. Brørup Brørup Føvling Gesten Glejbjerg Holsted Hovborg Jels Lindknud Lintrup Øster Lindet Hovborg Glejbjerg Lindknud Bække Gesten Holsted Brørup St. Andst Askov Vejen Føvling Lintrup Skodborg Sdr. Hygum Rødding

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Markedsanalyse. Holsted Boligforening Undersøgelse af behov og ønsker omkring nybyggeri i Glejbjerg. November 2015

Markedsanalyse. Holsted Boligforening Undersøgelse af behov og ønsker omkring nybyggeri i Glejbjerg. November 2015 Markedsanalyse Holsted Boligforening Undersøgelse af behov og ønsker omkring nybyggeri i Glejbjerg. November 2015 Indhold Undersøgelse af boligønsker og forventninger i Glejbjerg... 1 Metode... 1 Fremtidsprognose

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013 Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 Bolig og bosætningspræferencer i Hjørring Kommune Hans Thor Andersen Anne Gro Stensgaard Vigdis Blach SBi 2016:11 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere