LØB s Focus A april 2016

Transkript

1 LØB s Focus A april 2016

2 Forsidebillede: Rønde Frie Skovbørnehave Indhold: Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Beregnet - kontra - målt energiforbrug Byggeloven, Bygningsreglementet og Arbejdsmiljøloven. Acceptable produkter og materialer Kommunale krav til egne, støttede og almennyttige byggerier Gode eksempler Side A3 Side A4 Side A5 Side A6 - A7 Side A8 - A11 Side A12 LØB s Focus A UDKAST Udgivet af Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). Oplag: stk Tryk: 130g silk Redaktion: Hans Dollerup Caroline Meyer White Mette Qvist Layout: Lene Kaspersen Tlf Mail:hansdollerup@yahoo.dk Tlf Mail: hojtpaastraa@gmail.com Tlf Mail: mette.quist@gmail.com Tlf Mail: lenekaspersen@hotmail.com Temahæftet kan kan downloades på LØBs hjemmeside Se også LØB ende Nyheder på LØB s hjemmeside LØB s Focus A side A2

3 Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen, men gøre Danmark til miljøduks på verdensplan. I Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) ønsker vi at få sat skarpt fokus på rækken af miljørelaterede lovkrav til byggeriet, som ikke overholdes. Gennem en igangsat kampagne ønsker vi en bæredygtig og konsekvent opfølgning på eksisterende krav. Både fra politisk hold og fra byggesektoren selv. Det handler ikke blot om et lavere energiforbrug, men om CO2-udledning (*1) i forbindelse med såvel opvarmning som produktion af byggematerialer. Det handler også om at undgå skadelige stoffer i indeklima og arbejdsmiljø samt at bruge mindst muligt af knappe ressourcer og producere mindst muligt affald. Mange kommuner har, ligesom Universitets og Bygningsstyrelsen, gennem en lang årrække suppleret lovgivningens krav med egne specifikke krav og anbefalinger til både nybyggeri, renovering og anlægsarbejder, i eget, alment og støttet byggeri. Kommunernes krav er næsten enslydende. På trods af lovgivningens klart udmeldte krav om bæredygtighed, bygges der fortsat som man plejer. Økonomi og design kommer fortsat i første række, og bæredygtighed er kun i fokus, hvor det er let, praktisk og kan tiltrække sig medieomtale. Resultatet er, at dansk byggeri fortsat er stærkt CO2-belastende for klimaet og helt unødvendigt fyldt med skadelige kemikalier, selvom der findes gangbare bæredygtige alternativer på markedet. Figur 1 viser, at energiforbruget i husholdninger stort set ikke har ændret sig de sidste 32 år - trods store tiltag for at sænke energiforbruget til varme og varmt brugsvand. Husholdningernes energiforbrug udgør i 2012 ca. 30 % af det samlede energiforbrug, og dækker kun selve driften af boliger. Oveni kommer energiforbrug til drift af øvrige bygninger, produktion og transport af byggematerialer, nedrivning og bortskaffelse/genbrug. Figur 1 Det danske forbrugsmønster over 32 år fordelt på: Ikke energiformål og Transport, Produktionserhverv, Handels- og Serviceerhverv samt Husholdninger. (*1) Når vi skriver CO2 i dette temanummer handler det om samlede drivhuseffekt (CO2-ækvivalenter). Den største menneskabte kilde til drivhuseffekt er CO2. Udledning af bl.a. CO2 skaber en drivhuseffekt, der forårsager en global opvarmning af jorden. Den angives normalt som kg eller tons CO2-ækvivalenter. CO2-ækvivalenter er et udtryk for samtlige drivhusgassers miljøeffekt,. EUs erklærede klimamål er at have reduceret CO2-udledningen med 90% i Som en af de tungeste spillere på banen, er det afgørende, at få styr på byggesektorens miljøbelastning, hvis Danmark eller EU skal nå sine erklærede mål for CO2- reduktion. Får vi styr på forbruget af råstoffer og energi, behøver vi ikke at sende bombefly til Syrien eller andre steder i verden. Det kan godt være, at der er nogle religiøse idealister, der er uenige. Men de krige, vi oplever, handler langt mindre om religion end om ressourcer og resultatet af klimaforandringerne, som forringer levevilkårene rundt omkring i verden. Bruger vi først og fremmest af egne lokale ressourcer, og i en størrelsesorden, hvor de vedbliver at forny sig og kan genanvendes, behøver vi ikke at slås. LØB s Focus A side A3

4 Beregnet kontra målt energiforbrug Det målte energiforbrug er i snit 300 % højere end det beregnede for boliger bygget siden LØB ønsker at kravene i Bygningsreglementet baseres på det målte energiforbrug, og på kg CO2 frem for kwh. Figur 2. Undersøgelse foretaget af Statens Byggeforsknings Institut, hvor over fritliggende boligers energiforbrug er målt og sammenholdt med det beregnede. A G Henholder sig til energimærkning af bygninger. Statens Byggeforsknings Institut har netop offentliggjort en undersøgelse, der omfatter flere end danske fritliggende boliger. Undersøgelsen viser, at der er alarmerende forskel mellem det beregnede energiforbrug og det reelle, målte, energiforbrug. I figur 2 viser de mørkegrønne søjler energiforbrugets forventede udvikling som følge af de løbende revideringer af bygningsreglementet og deraf skærpede krav til byggeriet. De lysegrønne søjler viser, hvordan energiforbruget rent faktisk har udviklet sig. Mod en forventet nedgang fra ca. 270 kwh/m2/år til 30 kwh/ m2/år, altså ca. 9 gange lavere energiforbrug, er energiforbruget reelt kun halveret. Den store tilsigtede klimamæssige gevinst udebliver derfor. Heller ikke den økonomiske gevinst, som husejere skulle opnå ved at energirenovere holder. Den lavere varmeregning, der var stillet i udsigt for at kunne finansiere investeringer og lån til formålet, udebliver også. En af årsagerne til dette kan ses i en stor engelsk undersøgelse af 100 boliger efterisoleret i hulmuren med mineraluld. Her konkluderes, at den målte isoleringseffekt er halvt så stor som den beregnede. Der kan naturligvis også være andre årsager end isoleringsmaterialer, såsom generel manglende tæthed, kuldebroer og termoruder, hvor gassen mellem glassene siver ud. LØBs Focus A side A4 Bygningsreglementets krav til det beregnede energiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand og installationer er blevet strammet meget i siden I byggeriet gør man en indsats for at opfylde dem. Men energi og CO2-udledning sparet på drift sættes desværre til i øget ressource- og energiforbrug i fremstillingen af de ekstra materialer og installationer. LØB ser gerne: At det er målt og ikke beregnet energiforbrug, der kræves eftervist. At energiforbrug måles ift. CO2-udledning, og at energiforbruget fra produktion og transport af anvendte byggematerialer medregnes, idet selve driften kun står for ca. 50% af den samlede CO2-udledning. At kravet til et lavt energiforbrug relaterer sig til størrelsen på byggeriet, og ikke kun i energi pr. m2 (altså en samlet CO2-udledning pr. bolig) At tæthedskravet forholder sig til størrelsen på bygningen, så store bygninger ikke favoriseres. At tæthedskravet forholder sig til den valgte ventilationsløsning, da stor tæthed er mindre afgørende i bygninger med naturlig ventilation.

5 Byggeloven, Bygningsreglementet og Arbejdsmiljøloven Tæthed kræves målt og bærende konstruktioner og varmetab skal beregnes. Men i en række andre meget vigtige forhold, som der nøje stilles krav til i love og regler, bekymrer myndighederne sig ikke om dokumentation - og kravene overholdes derfor ikke. Bekendtgørelse af byggeloven (Uddrag): Kapitel 1 1. Denne lov har til formål: At fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser. At fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser. Arbejdsmiljøloven projekterendes pligter: Den projekterende skal sørge for, at der ikke i projektet foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindre farligt eller generende stof eller materiale, jf. substitutions-bestemmelserne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. Bygningsreglementet 2015: 4.1 Generelt, stk. 1 Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. For at opfylde dette skal vi altså sikre et lavt energiforbrug ved fremstilling, og drift. Vi skal minimere konstruktionerne og tænke i genbrug. Vi skal vælge materialer med så lav arbejdsmiljøbelastning og indeklimabelastning som muligt. Bygningsreglementet 2015: Formaldehyd Træbaserede plader, nedhængte lofter og andre byggevarer, der indeholder formaldehydafgivende stoffer, må kun anvendes, såfremt formaldehydafgivelsen ikke giver anledning til et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima. Byggeloven 17 forpligter den til enhver tid værende ejer - som påbudsadressat - at berigtige forhold. LØB s Focus A side A5

6 Acceptable materialer og produkter Herunder ses LØB s bud på, hvordan forskellige byggematerialer relaterer sig til et sammendrag af de forskellige krav, som lovgivning og kommuner stiller. Kan løsningen anvendes ifølge gældende krav? Bedømmelsen skal ses i en helhed. En enkelt rød er bedre end alternativet, der ville have fået flere røde. (*2) Miljøstyrelsens liste LOUS: Listen over uønskede stoffer. Rigelige ressourser Genanvendt/ Lavt CO2 fodaftryk Fri for uønskede Fri for PVC (*3) Her tænkes på miljøskadelig imprægnering. genanvendelig sddisfmvahcudihcdschdshsn (LOUS (*2)) stoffer jjkjvæfojdijfvd Ikke imprægneret træ (*3) Knauf Mineraluld: ESECOSE technology, mineraluld uden fenol og formaldehyd. Mere behagelig at arbejde med end anden mineraluld. Hyldevare på de fleste trælaster. ESB - plader: Living Board er en træbaseret plade, med samme funktion som en USB - plade uden indhold af formaldehyd og phenol. Forhandles af Component. Perlite: Et hvidt, finkornet isoleringsmateriale fremstillet af en vulkansk bjergart. Der er en dansk producent Nordisk Perlite. Perlite købes gennem trælasten. Linoleum: Linoleum til gulve er et godt alternativ til vinyl (PVC). Kan købes i de fleste trælaster og tæppebutikker. PVC-fri afløbsrør: Afløberør til kloak, tagvand og dræn samt fittings i jord fås i PP og PE som hyldevarer i de fleste trælaster, producent f.eks. Vavin og Uponor. Blyfri vandhaner: Eneste producent/leverandør af armaturer uden bly, chrom og nikkel er Zeromix ApS. Rustfri armaturer indeholder ca. 10% nikkel. Træfiber isolering, batts og løsfyld: Fremstillet af træfiber, der er flere forhandlere og isolatører f.eks. ThermoCell og Component ApS Træ: Dansk træ købes bedst fra det lokale savværk, en rigtig trælast som Lundeborg Træ eller evt som genbrug fra Den Grønne Genbrugshal Dur ikke LØB s Focus A side A6 Problematisk Velegnet Ikke aktuel

7 Kan løsningen anvendes ifølge gældende krav? Bedømmelsen skal ses i en helhed. En enkelt rød er bedre end alternativet, der ville have fået flere røde. (*2) Miljøstyrelsens liste LOUS: Listen over uønskede stoffer. (*3) Her tænkes på miljøskadelig imprægnering. Rigelige ressourser Genanvendt/ genanvendelig Lavt CO2 fodaftryk Fri for sddisfmvahcudihcdschdshsn stoffer uønskede jjkjvæfojdijfvd (LOUS (*2)) Fri for PVC Ikke imprægneret træ (*3) Træfiberplader: Pudsbærende bløde træfiberplader til isoleringsformål, fri for formaldehyd og Fenol. Der er flere forhandlere, bl.a. Det Grønne hus ApS og Component ApS. Halmvægs- og loftselementer: Halmen isolerer i ydervægge og loftskonstruktioner. Pudses med ler eller kalk for brandsikring. Fås hos den lokale bonde eller som elementer i Danmark fra Ecococon / Small Planet. Papirisolering, borfri: Fremstillet af genbrugspapir, der er en række forhandlere og isolatører i Danmark. Genbrugs mursten: Murværk hvor der er anvendt kalkmørtel kan renses og genbruges. Det kan gøres selv, eller de rensede sten kan købes i DBA, Gul og Gratis eller fra Gamle Mursten. Kalkmørtel og Kalkpuds: Der i årtusinder været tradition for at brænde kalk til byggeriet. Mange små producenter er fortrængt af cementindustrien, to af de tilbageværende er Nordisk NHL og Jurakalk. Fås bl.a. i Den Grønne Hal. Lersten og lermørtel: Lerpuds er med til at regulere luftfugtigheden og temperaturen i bygningen. Der findes en række leverandører, f.eks. Egen Vinding & Datter, Fornyet Energi og OSKAM C.E.M.B. Strå til tage: Stråtaget har fået et nyt gennembrud. Søg råd hos Straatagets Kontor eller find en tækkemand, f.eks. Byggeholdet Linoliemaling: Maling kan blandes selv eller købes hos en række producenter og forhandlere som Egen Vinding og Datter Økomaling.dk eller Original linoliemaling. LØB s Focus A side A7

8 Kommunale krav til egne, støttede og almennyttige byggerier En lang række kommuner har, gennem de seneste knap 20 år, sat egne bæredygtighedskrav til byggeriet. Københavns kommune har netop revideret deres krav i Miljø i Byggeri og Anlæg Her gives to eksempler på, at gode hensigter desværre ikke bliver ført ud i livet. Uddrag fra Københavns Kommunes krav Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 I kapitlet om livscyklusvurdering (LCA) står der: Der skal udføres livscyklusvurderinger af bygningsdele til at kvalificere valg af konstruktioner med den ringeste miljøpåvirkning. Dette krav var også gældende i den tidligere udgave af Miljø i Byggeri og Anlæg KMC Nordhavn blev opført i 2013, som nulenergi-byggeri og det første DGNBcer tificerede kontor- og erhvervsbyggeri i Danmark. Grafen til højre viser resultaterne af en livscyklusvurdering af KMC Nordhavn. De røde søjler viser den beregnede miljøbelastning for bygningens konstruktioner. Sammenlignes med referencebygningen, fremgår imidlertid, at KMC Nordhavn står for langt højere miljøbelastning. Figur 3. Miljøprofil for KMC Nordhavn KMC Nordhavn Sammenlignes med de røde søjler for et af RealDanias fritliggende parcelhuse, UpCycle House, i Nyborg, som er isoleret med Papiruld, ses tydeligt, at KMC Nordhavns konstruktioner bestemt kunne optimeres i forhold til en minimal miljøpåvirkning. Et krav bygningen skal opfylde jf. Miljø i Byggeri og Anlæg Figur 4. Miljøprofil for et af RealDanias Mini-CO2 Huse, "UpCycle House". RealDanias UpCycle House i Nyborg, isoleret med papiruld. LØB s Focus A side A8

9 I kapitlet om reduktion af skadelig kemi står der: Der må ikke benyttes produkter og materialer, der indeholder stoffer opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. (LOUS) Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. Eksemplet Green Light House, 2009, opført af Københavns Universitet, Københavns Kommune samt Universitets- og Bygningsstyrelsen (der har ca. samme miljøkrav som kommunen). Green Light House er certificeret til LEED (guld) som det første i Danmark, samt DGNB certificeret: Green Light House har facadebeklædning i glasfiber, indeholdende styren samt 10% Tris(2-chlorethyl)-phosphat som brandhæmmer. Begge stoffer var på Listen over uønskede stoffer, LOUS allerede Bygningen er isoleret med mineraluld, som indeholder formaldehyd samt phenol - begge stoffer optaget på LOUS. Bygningen har desuden et målt energiforbrug, der er langt større end det beregnede. Se artikelen Fig 9: og 10 Green Light House LØB ser gerne: At der stilles krav til en fuld varedeklaration på byggematerialer, således at det bliver tydeligt for den projekterende, hvilke stoffer der indgår i fremstillingen. At der stilles krav om dokumentation på anvendte materialer. F.eks. at der ved byggeansøgning kræves en liste over de materialer, der påtænkes anvendt, som efterfølgende tjekkes ved færdigmeldingen. LØB s Focus A side A9

10 Gode løsninger Bliv inspireret af spændende bæredygninge bygninger, eksempler, der viser vejen. Se Bygningsark fra Når du skal igang med et bæredygtigt byggeri, kan du have brug for viden om og inspiration til, hvad mulighederne er - både som håndværker og bygherre. Lær af eksisterende erfaringer og dem, der allerede har arbejdet med bæredygtighed på forskellig måde og i forskellig skala. Miljøstyrelsen har fået udarbejdet 40 bygningsark med bygninger, hvor der er gjort en indsats for bæredygtighed. Selvom vi er ueninge om nogle detailjer omkring prioriteringen af de bæredygtige parametre, vil LØB gerne pege på 16 byggerier. Der er desværre ikke enighed om hvorledes en LCA skal udarbejdes, forskellige programmer og databaser regner derfor forskelligt, - især for de organiske materialer. Praksis ændrer sig løbende, alt efter hvilke lobbister, der er dygtigst. Den valgte database gør organiske byggematerialer som træ, træfiberplader, papiruld, hør og halm til de store CO2 syndere som byggematerialer, - men omvendt rigtig gode såfremt de ryger direkte i brændeovnen! Der findes da heldigvis også andre og nyere LCA-databaser, der tager CO2 regnskaber op på reel vis. I halvdelen af bygningsarkene oplyses kun det beregnede energiforbrug også selvom det langt større målte, for flere byggerier, er kendt og har trukket overskrifter i pressen. Særligt interessant er det at der i 3 bygningsark oplyses såvel det beregnede som det målte for nybyggeri. Villa Kram er isoleret med EPS. Her er det målte energiforbrug 40% mindre end beregnet. Omvendt overstiger det målte energiforbrug det beregnede i Lærkehaven 33 og 35 der er isoleret med stenuld med hhv. 55% og 180%. LØB s Focus A side A10

11 Vil vi gerne pege på 16 af de 40 byggerier som særligt inspirerende. Her arbejdes bl.a. med: Mindre byggerier, der har været udført som selv- og medbyg Lokale håndværkere Klimaskærmen er åndbar og uden dampspærre Små huse / Tiny - house, f.eks. familiehus på netto 41 m2 med entré, badeværelse, køkken/alrum og tre værelser Boliger med solstue, kælder samt et spisekammer og plads til tørring af vasketøj Naturlig ventilation evt. ved brug af ventilationsvinduer Regnvand opsamles og anvendes til toiletskyl samt vask. Alternativt nedsivning af spildevand og tagvand samt spildevandsrensning på egen grund, evt. multtoilet Armaturer (vandhaner) uden nikkel og bly Lokale ressourcer og materialer med et lille CO2 fodaftryk i LØBs forståelse, f.eks. træ og træ eller plantebaserede isoleringsmaterialer som papiruld, træfiber, hør og halm. Eller ubrændte lersten opmuret med ler- eller kulekalkmørtel samt stråtag Genbrugte materialer som f.eks. vinduer med bagvedliggende forsatsruder af energiglas eller rensede mursten Vinduer af kærnetræ malet med linoliemaling. Åndbare mørtelfuger omkring vinduer forstærket med fæhår Vægge i vådrum malet med glittet marmorpuds i stedet for flisebeklædning Juramørtel som udvendig puds og indvendigt lerpuds Overfladebehandling uden opløsningsmidler og MI som f.eks. lindolie, ler- og silikatmaling Ingen brug af mineraluld, trykimprægneret træ og PVC Opvarmning med masseovn, bio-ovn, træpiller og solfangere. Evt. sandlager til varmeakkumulering under huset. Solceller Belåning fra pengeinstituter, der finansierer og investerer i sociale og økologiske tiltag / projekter som eksempelvis Fælleskassen, Folkesparekassen og Merkur Bank. LØB s Focus A side A11

12 LØB inviterer til samarbejde: Lad os sammen blive de første, der opfylder lovgivningen og kommunale krav for bæredygtighed i byggeriet! Vil du være med til at gå foran? Som kommune? Som enkeltperson? Så lad os høre fra dig! Du kan melde dig ind i Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB), støtte aktivt op om vores kampagner og deltage i de events, vi sammen arrangerer. LØBs medlemsskare spænder vidt: Mellemstore virksomheder, som producerer byggematerialer, udvikler og udfører byggeri; Håndværksmestre; Producenter af produkter, der knytter sig til byggeriet; Økologisk Byggeri tager mest muligt hensyn til miljø, klima, indeklima og arbejdsmiljø. I landsforeningen ønsker vi at påvirke vores omgivelser ved at fremme byggeri, der ældes med skønhed, baseret på vedvarende løsninger og sund fornuft. Økosamfund, som benytter den indsamlede viden Enkeltpersoner, som søger inspiration eller hjælp til at udføre deres egne byggerier Det handler om at have hele livscyklussen med: Fra produktion af komponenter til opførelse, drift, nedrivning og bortskaffelse/genbrug. Det handler om at se byggeriet i sin kontekst med dets brugere og omgivelser. LØB formidler viden gennem åbne debatfora, tidskrifter, udgivelser, udstillinger, arrangerer temamøder, byggemarkeder og udflugter til byggeri. Arkitekter, ingeniører og andre rådgivere. Alle drevet af ønsket om at vende tendensen i en af de mest forurenende og energiforbrugende sektorer til de smukke og holdbare løsninger, vi allerede kender! Læs mere på: hvor du også kan melde dig ind. LØB har løbende båret fokusområder frem i offentligheden, og stiller i øjeblikket skarpt på to områder: 1. Manglende håndhævning af en fornuftig lovgivning, - fravær af økologi/bæredygtighed i det danske byggeri 2. Lokal CO2-fri energi og resiliens - vores svar på en overophedet debat om brændefyring.

13 LØB s Focus B april 2016

14 Indhold for Focus B om Energi: Forsidebillede: Masseovn Lokal Energi - hvad er det, og hvorfor er det vigtigt? Overophedet debat om brændefyring blusser op igen Brændefyring LØB s byggemarked i Hvalsø LØB s Focus B om Energi Udgivet af Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). UDKAST Side Side Side Side B 3 - B4 B5 - B8 B9 - B11 B12 Oplag: stk Tryk: 130g silk Redaktion: Fornyet Energi Tlf Mail: fornyetenergi@fornyetenergi.dk Caroline Meyer White Tlf Mail: hojtpaastraa@gmail.com Olav Scheunemann Tlf Mail: olavmann45@gmail.com Mette Qvist Tlf Mail: mette.quist@gmail.com Layout: Lene Kaspersen Tlf Mail: lenekaspersen@hotmail.com Temahæftet kan kan downloades på LØBs hjemmeside Se også LØB ende Nyheder på LØB s hjemmeside LØB s Focus B side B2

15 Lokal bæredygtig energi er også brændefyring I dette tema belyses perspektiverne ved at være selvforsynende med varme i form af LOKAL ENERGI. Samt hvad brændefyring er for en brik i det store energispil. Der har været debat om forurening fra brændeovne i Danmark igennem de seneste ca. 10 år. Denne debat oplever vi i Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) som fordrejet og uden syn for den samlede energiforsyning. I LØB arbejder vi for at fremme muligheden for at leve offgrid - at det forbliver en reel valgmulighed for den enkelte udelukkende at bruge og selv producere LOKAL ENERGI i Danmark. Brænde er skabt af naturen selv og lagret med energien fra solen. Altså et fremragende batteri, der fungerer uden et stort spild af energi. Vedvarende energi fra solcelleanlæg og vindmøller omsat til varme eller elektricitet fungerer fint, så længe solen skinner eller vinden blæser. Men der er et endnu uløst problem: Elektrisk energi kan ikke lagres til senere forbrug uden meget stort spild. Off-grid vinder mere og mere frem som en alternativ livsform. Uafhængighed af centrale forsyninger - og deres svingende priser og afgifter på elektricitet, varme, vand og håndtering af spildevand, betyder at der er penge at spare ved at leve off-grid. Et skridt mod økonomisk uafhængighed, som tiltrækker mange. Det, at man udelukkende benytter lokal energi, betyder samtidig, at ens energiforbrug kan holdes CO2-neutralt, fordi energien leveres direkte fra naturen selv, og ikke langvejs fra, over land og vand eller ad underjordiske kabel- eller rørledninger. Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Skorstensfejerlauget m.fl. arbejder hårdt på, at lokal bæredygtig energiforsyning kan indgå i et energimiks, også selvom det ikke støtter de centrale forsyningsværkers økonomi. LØB kritiserer Det Økologiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd for manipulerende omgang med forskningsresultater i deres fremstillinger af brændefyringens effekt på folkesundheden og nationaløkonomien. Nye brændeovne, masseovne, flisfyr o.l. giver en næsten CO2 neutral opvarmning uden nævneværdige partikeludledninger, når de anvendes korrekt og med det rette brænde. Dertil kommer at forskningen viser, at partikler fra brænde af rent tørt træ ikke har samme skadelige virkning på mennesker, som partikler fra andre kilder, såsom bilernes udstødning, kul, koks, bildæk mm, som de bliver sammenstillet med, når Det Økologiske Råd fortæller historien. Vi ønsker omstillingsmulighed for alle. God læselyst LØB s Focus B side B3

16 Lokal energi hvad er det, og hvorfor det er vigtigt Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) arbejder for at fremme muligheden for at leve off-grid - at det forbliver en reel valgmulighed for den enkelte udelukkende at bruge og selv producere LOKAL ENERGI i Danmark. Afhængighed af centralt produceret energi eller sikker lokal energiforsyning LOKAL ENERGI defineres ved, at den virker uden strømforsyning og er CO2-neutral, fordi den ikke hentes langvejs fra. I LØB er vi stærkt foruroliget over den belastning, der påføres både naturen og menneskeheden foranlediget af den centrale energiindustri; Olie-krige og forurening som følge af en massiv fuel ved transport med store skibe over store afstande, fracking efter skifergas, olieforurening af havene osv. I vores vurdering handler den fortsatte hærgen og rovdrift på energiressourcer om, at nogle magthavere i deres griskhed og magtbegær eller i bedste fald naivitet og uvidenhed påvirket af lobby, er parate til at ofre enhver fornuft - miljømæssigt, klimamæssigt og menneskeligt - på kapitalismens alter. Brænde er oplagret solenergi Brænde er oplagret solenergi. Skabt af naturen selv og lagret med energien fra solen. Altså et fremragende batteri, der fungere uden et stort spild af energi. Brænde kan, leveret fra private haver og de bæredygtige skove, som vi i LØB ønsker at fremme, være en lokal ressource til energi. Desuden er tørt, velkløvet og lokalt brænde en yderst effektiv CO2-neutral energikilde, hvis det forbrændes rent og effektivt. Altså energi, der hverken fører til krig, blodudgydelser eller fremmer våbenindustrien. Alt den medfører er varme, lidt ekstra arbejde og sved. Arbejdet med brænde i nærliggende skove er et bidrag til skovens flow. Om træ rådner op eller brænder gør ingen forskel i CO2-regnskabet. Brænde fra skove og haver: Den økologiske helhed Det er kun små og få tiltag globalt, der udvikler sund, lokal og helhedstænkende produktion af energi. De der er, udfordres stærkt politisk, lovgivningsmæssigt, forskningsmæssigt og økonomisk. LØB s Focus B side B4 Det er ikke klogt, og derfor forsøger Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) at komme igennem med budskabet om helhedstænkning af energien i danske hjem, uden fossile og atomare indslag! Også her er brændediskussionen centralt: Alle andre varmesystemer (også brændere i olie- og kulfyr som dog udfases per gældende lov) kræver elektricitet for at fungere. Vedvarende energi omsat til elektricitet, fra solcelleanlæg og

17 vindmøller, fungerer fint, så længe solen skinner eller vinden blæser. Men der er et endnu uløst problem: Elektrisk energi kan ikke lagres til senere forbrug, uden meget stort spild. Det gode batteri til lagring af elektrisk energi er trods en masse højteknologisk forskning endnu ikke fremkommet i en form, så det kan indgå i en central energiforsyning. Når det er rigtig koldt en stille vinterperiode skal alle andre end brændeovnsejere trække på de centrale forsyningers elnettet, som blandt andet forsynes af tyske brunkulsværker og atomkraft fra Sverige. Central produktion af elektrisk energi Hvor kommer så al den elektriske energi fra, som afhængigheden af centrale Elværker lægger op til, at opvarmningen i vores hjem skal baseres på?: 40 50% vedvarende energi 30 40% centrale værker (kul + gas) 10 30% Decentrale værker + nettoimport (Kilde: Dansk Energi, afrundede) Off-grid alternativet til afhængighed Off-grid, betyder frit oversat af nettet. I en bolig som er off grid, er man ikke koblet på centrale forsyningers elnet, men er selvforsynende med al energi. Forbruget af elektricitet er minimalt og skåret ned til, hvad der kan leveres via solceller eller husstandsvindmøller. Regnvand udnyttes og spildevand renses på ens egen matrikel, så der ikke er behov for pumpning over store afstande til og fra centrale rensningsanlæg og vandværker. Opvarming af brugsvand sker via solfangere størsteparten af året, og i de mørke måneder ved varmtvandssystemer i brændefyrede ovne. Opvarming af bygninger sker via passiv solvarme, solfangere og lagring i termiskmasse, samt gennem brændefyring, da øvrige opvarmningsformer er årstids/vejr-afhængige eller afhængige af elektricitet. Solceller Off-grid vinder mere og mere frem som en alternativ livsform. Uafhængig af centrale forsyninger - og deres svingende priser og afgifter på elektricitet, varme, vand og håndtering af spildevand, er der penge at spare ved at leve off-grid. Et skridt mod økonomisk afhængighed, som tiltrækker mange. Det, at man udelukkende benytter lokal energi, betyder samtidig, at ens energiforbrug kan holdes CO2-neutralt, fordi energien leveres direkte fra naturen selv, og ikke langvejs fra, over land og vand eller ad underjordiske kabel- eller rørledninger. Samt at der ikke er tvivl om, at energien var til rådighed, uden at blive tilkæmpet. - En miljø-, sikkerheds- og klimabevidsthed, der er mindst ligeså vægtet som det økonomiske aspekt. LØB ønsker: En fremtidig bæredygtig og alsidig energiforsyning, blandt andet ved brændefyring. Ret til at vælge selv at producere og kun bruge lokal energi. Afskaffelse af afgifter på fornyelige naturressourcer og ressource-besparelser (fx ved brug af regnvand). At fortsætte udviklingen, som allerede har medført meget tilfredsstillende resultater, mod at optimere forbrændingen af rent tørt træ. At medvirke til udvikling af lagring af vedvarende energi LØB s Focus B side B5

18 Debat om brændefyring misbruger folkesundheden på bekostning af miljøet Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Skorstensfejerlauget m.fl. arbejder ihærdigt for, at lokale bæredygtige energiforsyninger kan indgå som et reelt alternativ eller supplement, selvom de ikke bidrager til de centrale forsyningsværkers økonomi. Debatten om brændefyring og folkesundhed har kørt i flere år nu, med tal og påstande der fyger rundt i luften. Desværre glemmer man at få proportionerne med, når man begynder at tale om, at flere hundrede mennesker skulle dø årligt på grund af brændefyring. Det, at brænde fås lokalt, billigt og uden om de centrale forsyningsværkers og statens beskatningsområder, synes at være eneste logiske årsag til, at brændefyring tilsyneladende bekæmpes for en hver pris. For de fremførte miljø-mæssige argumenter tilbagevises fra en lang række kilder. Den private interesseorganisation Det Økologiske Råd (DØR), har i en årrække været finansieret af millionbeløb fra Dansk Energi. Sammen med Foreningen Landsforening for Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) har DØR i ca. 10 år fremlagt individuel opvarmning, som den værste luftforureningskilde i Danmark. År efter år undlader rådet i sin kritik, i mængde og effekt, bevidst at skelne de sundhedsskadelige partikler, der udledes ved afbrænding af kul, koks, dårlig forbrænding i gamle brændeovne samt diesel- og benzindreven trafik, fra partikler udledt fra forbrænding af rent tørt træ i gode ovne med høj forbrændingstemperatur. Det virker stærkt manipulerende på os i LØB. Pressen har ofte slugt og gengivet DØRs udmeldinger helt ukritisk, og dermed vækket politikernes handlingsbehov. Måleudstyret som DØR anvender, tæller alle partikler der er i luften. Det vil sige at den vanddamp der naturligt fremkommer ved en forbrænding og derved også kommer igennem en skorsten fra en ren forbrænding med brænde, samt de pollen og støvpartikler der måtte være i luften bliver talt med. I rapporten Økonomi og Miljø 2016 fra Det Miljøøkonomiske Råd (MØR) fremstilles brændeovne igen i år som den største forureningskilde, danskerne skal forholde sig til. Til trods for, at Danmarks Miljøundersøgelser for år tilbage har oplyst at kun 5% af partiklerne i den danske luft kommer fra individuel opvarmning, og at der siden da er udfaset mange ældre og mere forurenende kilder som kul- og kokskedler. Det er tankevækkende, at der er personsammenfald imellem de medarbejdere der sidder i DØR og de, der har siddet bag rapporten fra MØR. Desværre, som de andre rapporter tidligere udgivet af DØR, er også rapporten fra MØR utroværdig i sin fremstilling af tallene. En redegørelse for den forvirrende behandling af fakta kan findes på LØBs hjemmeside. (Se links nederst på siden). De løsninger, som Det Miljøøkonomiske Råd foreslår i årets rapport, er de samme, som Det Økologiske Råd har fremført: Der skal laves afgiftsmodeller for brug af brændeovne, og installeres temperaturfølere i toppen af skorstenene, som skal måle hvornår brændeovnene er i brug. Heller ikke i MØRs rapport skelnes mellem forskellige former for partikler. Professor, dr.scient Ole Farver og seniorforsker, dr.agro Niels Heding Skriver i Politiken 15. maj 2014: Det er vigtigt at gøre sig klart, at partikelstørrelsen har afgørende betydning for, om partiklerne optages i lungerne. Ifølge en svensk doktorafhandling fra 2009 sætter de partikler, som netop forekommer i udstødningsgas, sig fem gange hyppigere fast i luftvejene end 50 gange større partikler. Brænderøgens partikler er typisk gange større. Dette er bekræftet i et meget stort antal internationale undersøgelser. Det betyder, at optagelsen i luftvejene af mikropartikler, typisk fra bilers udstødning, er langt større end samme vægtmængde af partikler fra en brændeovn. Trærøgens partikler udskilles, stort set inden de når ned i lungerne LØB s Focus B side B6 Ingeniøren 16. september Skorstensfejerlaugets pjece Fyr med god samvittighed : Ingeniøren d. 19. marts 2010, link: _brændefyring/

19 Disse fakta indgår ikke i rapporterne fra DØR og nu MØR om luftforurening. Centrale dele af det Miljøøkonomiske Råds rapport er baseret på en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi DCE Århus Universitet, af Jørgen Brandt. Brandt udgav i 2013 en rapport, der baserede luftforureningen i København på afbrænding i brændekedler. På tidspunktet for de angivede undersøgelser bag omtalte rapport, var der slet ingen brændekedler i drift i København! Dette forhold kunne/måtte skorstensfejerlauget oplyse Brandt om, som det fremgår i Ingeniøren 16. september Skorstensfejernes erfaring medtages ikke Skorstensfejerne valgte i starten at holde sig ude af brændefyringsdebatten, men da den er blevet helt absurd, valgte de med brochuren: Fyr med god samvittighed (2015) at bidrage med deres betragtninger og fakta omkring brændefyring. Her beskrives blandt andet, at 80% af luftforureningen i Danmark, kommer fra udlandet. Denne pjece giver et nuanceret billede af debatten, som vi i LØB finder langt mere reelt end DØRs og nu MØRs fremlægninger. LØB kritiserer DØR for: At slå ned på brændefyring som den helt store skurk uden at inddrage de skadelige virkninger fra energiformer, baseret på bl.a. brunkul, olie, fracking og atomkraft fra udlandet. Økonomisk at være i lommen på Dansk Energi og derfor fremføre betalt lobby-arbejde, der varetager energiselskabernes interesser. - Frem for, som et Økologisk Råd burde, at fremme billig lokal CO2-neutral energi i vores samfund som sol i den passive akkumulering i tunge bygningsdele, som brændefyring og off-grid el-produktion. Ikke at skelne mellem forskellige typer forbrænding, - selvom DØR gennem årene flere gange overfor LØB har sagt, at deres budskab IKKE handler om f.eks. masseovne, - og lovet, at de fremover vil differentiere mellem forskellige former for forbrænding. Var partikler fra brænderøg faktisk så farlige, som DØR og nu MØR påstår, ville skorstensfejerne naturligvis have øget overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Dette er ikke tilfældet. Trods deres store erfaring, og at de årligt efterser alle landets brændeovne, fravælger DØR og MØR fortsat at inddrage Skorstensfejerne i debatten. Allerede i 2010 var der redegørelse for, at fakta var fremstillet manipulerende i DØRs og LOBs kampagner, som det fremgår af Ingeniøren d. 19. marts Alligevel er den modargumenterende kritik ikke blevet taget til efterretning. Foto fra Skorstensfejerlaugets pjece Fyr med god samvittighed : LØB mener: At der skal reguleres, således at dårligt brændsel og gamle anlæg med dårlig forbrænding undgås. At skorstensfejerne skal have mandat til at nedlægge fyringsforbud. De har ekspertisen og kommer på besøg i alle danske hjem med individuel opvarmning. At afgifter for alle ikke hjælper dem, der påvirkes af helbredsproblemer foranlediget af dårlige anlæg i nabolaget. LØB s Focus B side B7

20 Brændefyring - LØB s anbefalinger Brændefyring er ikke bare brændefyring. Miljørigtig brændefyring afhænger af forbrændingen, brændet og ovnen. I LØB støtter vi op om Miljøstyrelsens FYR FORNUFTIGT kampagne og foreslår, at der bliver lagt større ansvar og flere opgaver ud til skorstensfejerne. Følger du Miljøstyrelsens anvisninger, kan du spare op til 80 % udledning af skadelige partikler ved optænding. Miljø og fødevareministeriets fire råd til optænding: 1.Tænd op fra toppen. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys. 2. Brug kun tørt træ. Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende. 3. Sørg for rigeligt luft. Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke store stykker træ 4. Røgen skal være næsten usynlig. Gå udenfor og tjek, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt Vær også opmærksom på: Jo hurtigere du får temperaturen op, jo hurtigere får du en ren forbrænding. Brug optændingsblokke, kvas og tynde pinde til optænding. Hold din ovn ren. Tøm askeskuffen og fej aske ud af brændkammeret jævnligt. Brug din skorstensfejer og spørg ham til råds. Skorstensfejeren kan fortælle dig, om der er træk nok i din skorsten til en god forbrænding og hvis ikke, hvad der skal til for at få det. Kilde: En partikel er ikke bare en partikel. De partikler, der udledes ved afbrænding er forskellige alt efter, om de kommer fra fossil og kemisk afbrænding, stearinlys, stegte kyllinger eller rent brænde. Partikler har forskellige virkninger i menneskekroppen og påvirker vores miljø forskelligt, alt efter hvor de kommer fra. Nogle er mere farlige end andre. Det er derfor vigtigt at skelne mellem de partikler, der frigives, når du fyrer. F.eks. er der stor forskel på de partikler, der afgives når man, som det desværre sker på de store forbrændingsanlæg, brænder gamle gummistøvler stoppet med våde aviser, og på de partikler, der afgives ved afbrænding af rent brænde, som er det vi anbefaler, at du fodrer din egen brændeovn med. LØB s Focus B Det er også vigtigt at kunne skelne mellem dårlig forbrænding og ren forbrænding og vide hvilke typer ovne, der giver den reneste forbrænding. side B8

21 Brænde er ikke bare brænde. Tørt, velkløvet og brænde er CO2 neutral energi - og en yderst effektiv varmekilde, hvis det forbrændes rent og effektivt. Brænde af træ direkte fra skoven er ren lagret solenergi. Visse forskere påstår ligefrem, at partikler efter rent, tørt træ er gavnlige for menneskene, mens fossile brændstoffers partikeludledning har en fuldstændig anderledes karakter. Køber du dit brænde fra en lokal og bæredygtig skov, kan du både sikre en billigere og renere opvarmning af din egen bolig og være med til at sikre en miljørigtig opvarmningskilde både for dig selv og for andre, på lang sigt. Køber du lokalt, sparer du desuden miljøet for den unødige CO2, der udledes ved transport af brænde over større afstande. De bæredygtige skove er afhængige af salg af brænde. Uden salg af brænde ingen bæredygtige skove. Naturstyrelsens skove er certificeret bæredygtige. Det samme er en lang række private skove. Søg på nettet for at finde din nærmeste bæredygtige skov f.eks. på: pefc.dk (PEFC står for Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes og er et certificeringssystem for bæredygtig skovdrift), skovforeningen.dk (Forsiden > Oplevelser & Produkter > Brænde > Brændesalg fra skoven) naturstyrelsen.dk (skriv brænde i søgefeltet øverst til højre på siden). LØB s Focus B side B9

22 Masseovn LØB s Focus B side B10

23 En brændeovn er ikke bare en brændeovn Der findes talrige ovne, som anvendt korrekt og med det rette brænde faktisk kan sikre dig en total CO2 neutral opvarmning. Et rigtig godt miljø- og energirigtigt valg er masseovnen. Kendetegnende for masseovnen er dens højeffektive forbrænding. Det betyder en optimal udnyttelse af brændet; i forhold til en almindelig brændeovn behøver masseovnen kun omkring halvt så meget brænde for at levere den samme varme. Masseovnen indbygges direkte i boligen af en masse sten deraf navnet. Typisk behøver du kun fyre i din masseovn én gang dagligt. Under forbrænding ledes varme røggasser igennem kanaler i stenkernen. Her akkumuleres varmen og forplanter sig langsomt til ovnens ydre mur. Masseovnen opvarmer derved rummet ved en fortrinsvis langbølget, langvarig og jævn varmestråling. Hvilket både gør den billig i drift og gør, at overfladen aldrig bliver skoldende hed som på en jern-ovn. Den laver ingen luftkonvektion og skaber ikke transport af støv rundt i rummet. Den er derfor også et meget allergivenligt valg. Er din bolig ikke oplagt til en masseovn, bør du vælge en svanemærket brændeovn med konvektion. Brændeovne med konvektion giver som masseovnen en jævn, behagelig varme også i tilstødende rum. Er din ovn ældre end 10 år, giver det god mening at skrotte den og erstatte den med en nyere. Hvor en svanemærket ovns gennemsnitlige partikeludledning er sat til 1, ligger ovne, der overholder lovkrav fra 2008 på 2,5 og ovne fra før 1990 helt oppe på 4,5. Ud over at forurene mindre er nye brændeovne billigere i drift, fordi de udnytter brændet bedre. Ifølge Teknologisk Institut sparer man typisk % af brændselsforbruget med en ny ovn ift. en ovn fra før Størrelsen på din ovn skal passe til din bolig. Er du i tvivl, så spørg din skorstensfejer eller en forhandler til råds. Brændekomfur Brændeovn med automatisk luftregulering og dobbelt brændkammer. Bemærk at træet brænder opad og gasserne nedad. LØB s Focus B side B11

24 Agner Thulesen, Ovnsætter i Jysk Ovnsætterlaug Egen Vinding og Datter Papiruld Danmark ApS Nordisk Perlite ApS Papirisolering Danmark ThermoCell Træfiber Isolering Leth Isolering 3F Fagligt Fælles Forbund Fornyet Energi Lundeborg Træ Den Rytmiske Højskole Flemming Navntoft, Tømrermester Den Grønne Genbrugshal Byggeholdet v/morten Bak Nielsen, Lejre Tæt Hus v/ Hans Dollerup Virksomheder i LØB Horn Vinduer Andelsforeningen Friland Økomaling.dk Original linoliemaling Component ApS, Homatherm Brønshøj Byg v/morten Bruhn Papiruld-Fyn.dk ApS papiruld-fyn.dk Langenæsstien dagtilbud, Århus Kommune Montaro Bøjsø Døre og Vinduer A/S ØKOTEK ApS Byg-Grønt PermaByg IVS CBI Danmark A/S isolering Straatagets Kontor Godhåndværk.dk Det Grønne hus ApS Center for Recycling AWE Architecture without Engineers Zeromix ApS Green Gaia BDB ApS Glarbo & White ApS Darma Gamle Mursten Small planet /?page_id=1837 Kilian Waters: OSKAM C.E.B.M