Faglig fordybelse fra sansning til tænkning
|
|
- Astrid Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig fordybelse fra sansning til tænkning AV HENRIK THAULOW Henrik Thaulow, klasselærer og kunst- og håndverkslærer, Steinerskolen på Ringerike siden De siste 4 årene i perioder på RSIO, billedkunståret. Fra høsten 2012 pedagogisk sekretær i Steinerskoleforbundet. I Steinerskolen ønsker vi at lærestoffet skal føles enten som oplevelser i kroppen eller som kildren i hjernen. Ikke ved at tilføre undervisningen underholdningskarakter, men ved at skabe grundlag for autentiske sanseoplevelser på alle fagområder. For at opnå dette, er der brug for stor variation i brugen af metoder, hvor blandt andet kunstens virkemidler benyttes. Når fagene går vejen omkring sanseoplevelser og æstetik kan både videbegær og indsigt vækkes. For at illustrere det, vil jeg vise to eksempler fra undervisningen. PENDULET et eksempel fra fysikken Lad os begynde med at se på pendulet, et centralt fænomen i fysikken. Pendulet fortæller os noget grundlæggende om bevægelse i forhold til tyngde kraften, om forskellige former for energi, og om måling af tid. Hvordan formidler vi så denne viden til elevene? I steinerpædagogikken begynder vi ikke med abstrakte formler for svingetider målt mod snorlængde og vægt. Vi tager udgangspunkt i elevene selv og i kroppen. Kroppens intelligens Kroppen har sin egen hukommelse og intelligens. Med stor bevægelighed og opfindsomhed finder den måder at mestre omgivelsene på. Et barn i førskolealderen, som vil have fart på en gynge, studerer ikke først snorlængde og vægt. Gyngen begynder at svinge frem og tilbage ved, at kroppen udforsker og bevæger sig. At svinge med en gynge er barnets første oplevelse med pendulet. Denne erfaring bærer barnet med sig som kropslig hukommelse, og når det mange år senere, i ungdomsskolens fysikundervisning skal lære om pendulet, så er det forberedt med sin krop som instrument. Men før vi på ungdomsniveauet begynder at arbejde teoretisk med de bagvedliggende fysiklove, skal fænomenet undersøges ved hjælp af varierede sanseoplevelser gennem i klasse. Vi går derfor nu til en 5. klasse, og ser på, hvordan mødet med pendulet kan udarte sig. Æstetisk intelligens Et pendul kan hænges op med to snore, som et V der loddes fast nederst og V-ens to øverste ender er fæstet i loftet. Med en strik kan snorene fæstes sammen, så ophænget bliver som et Y. Pendulet vil da få én rytme den ene vej, det vil sige fra Y-ets øverste punkter der er fæstet i loftet og en anden rytme fra Y-ets midtpunkt, hvor den svinger på tværs. En flaske som lod fyldes med salt, og et lille hul i korken sørger for, at pendulet efterlader sig en stribe på gulvet i det den svinger på sin vej gennem rummet STEINERSKOLEN Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37
2 At gynge giver en kropslig oplevelse af, hvad et pendul er. En flaske fyldt med salt bruges som pendul. Når flasken svinger dannes bestemte spor på gulvet. Hvorfor bliver mønstrene så smukke? Foto: Henrik Thaulow STEINERSKOLEN 55 Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37
3 Før vi underviser i fotosyntese, klorofyl, karbon eller næringsstoffer, tager vi elevernes observationsevner og sanseoplevelser i brug. Når pendulet begynder at svinge afgiver det spor og fryser sine bevægelser i bestemte mønstre. Dette oplevelsesnære og visuelle møde med pendulets svingninger er udvivlsomt en æstetisk oplevelse for eleverne. Hvor kommer formerne fra? Hvorfor bliver mønstrene så systematiske og smukke? Erfaringen skaber en nysgerrighed, som bliver liggende latent, og den kan hentes frem, når de nogen år senere i fysikken skal angribe pendulet teoretisk og lære om beslægtede emner som bølger og interferens, strengelængder og overtoner, rytme og frekvens, hastighedsregulator i dampmaskinen osv. De skal lære om Galilei, Foucault, og om begyndelsen på den moderne tid. Pendulet skal give anledning til at lære om de første videnskabelige opdagelser, hvor observationerne blev systematiseret og naturlovene opdaget. Sådan lader vi fagene og viden «vokse» ud af fænomenet. Dette kan yderligere illustreres gennem et andet undervisningseksempel, denne gang fra botanikken. BLOMSTEN et eksempel fra biologien Hvem har ikke plukket blomster som barn? Skønheden i blomsterverdenen fascinerer hele livet. Når vi underviser i botanik, for eksempel i 5. klasse, vil vi ofte begynde med at gøre eleverne opmærksomme på de større sammenhænge, planten indgår i. Lyset og mørket, luften og jorden, farvespekteret i blomsten. Vi ser de stærke primærfarver i gult, rødt og blåt mod det mangfoldige grønne. Før vi underviser om fotosyntese, klorofyl, karbon eller næringsstoffer, tager vi elevernes observationsevner og sanseoplevelser i brug. Som med pendulet lader vi fænomenet «blomst» stå der i al sin ærlighed, der er meget at opdage. Vi afdækker måske,at planten bærer på matematiske gåder. Vi studerer, hvordan matematiske principper viser sig for eksempel i en præstekrave. Frøemnerne vokser i to spiraler, som vender hver sin vej. Spiralerne har en form som følger den såkalte 56 STEINERSKOLEN Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37
4 Fibonaccis 2 talrække: 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 osv, hvert tal i rækken er summen af de to foregående. Hvert tal har det samme forhold til tallet under. Jo længere op i rækken, desto mere præcist er forholdstallet, tilnærmet 1,618. Men ikke bare det; spiralerne har forskellig krumning, tilsvarende dette forholdstal! I tillæg er dette også forholdstallet i det gyldne snit. For næsten alle eleverne vil blomsten nu fremstå som hel, smuk og gådefuld. Som illustreret i eksemplet med pendulet, undersøger vi fænomenet først ved at tage elevernes sanseoplevelser i brug. Desuden involveres syn, lugt, berøring og måske smag, som fører til, at vi nærmer os en æstetisk og oplevelsesnær dimension. Læreproceserne stopper imidlertid ikke med oplevelserne. Næste trin i den faglige fordybelse er, at eleverne bearbejder deres nyerhvervede kundskaber i arbejdsbøgerne. Nu arbejder den enkelte elev med at give sine møder med det nye undervisningsstof et udtryk. I botanikundervisningen er intentionen, at erfaringer med blomsten skal spejles i elevernes arbejde. Som tegneopgave kan det i 5. eller 6. klasse gøres på frihånd. Spiraler som sucsessivt breder sig mere og mere ud (såkalte logaritmiske spiraler, ikke arkimedesspiraler) tegnes fra centrum og ud. Markeret med prikker i en femkant tegnes et sæt mod højre, og tilsvarende otte spiraler mod venstre. Mellem linjernes krydsningspunkter opstår felter, som kan farvelægges. Et smukt geometrisk/organisk mønster opstår. I 8. klasse kan opgaven have en helt anden karakter. Eleverne har måske allerede viden nok til at konstruere både geometri og perspektiv, og nu kan de konstruere denne fibonacci-spiral, klippe den ud og med denne male og tegne 6 spiraler udenpå hinanden. Så kan de lægge rundinger/ cirkler (frøkapsler!) efter hinanden, og farvelægge. Sådan undersøges fænomenets bagud liggende struktur og gåder gradvis, og fag som matematik, botanik, tegning og havebrug mødes til en større forståelse af fænomenet, som eleven står overfor. STEINERSKOLEN 57 Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37
5 I Steinerpædagogikken er vores bestræbelse at lade undervisning og læring gå vejen fra krop til handling, via æstetikkens oplevelsesregister, til tanke og logik. EVNE TIL FORM Formkraften i naturen og i mennesket Naturen har en helt speciel formkraft, den har en evne til form. Hver ny skabning har en ny form. Det er særligt tydeligt i planteverdenen, hvor hele plantens særpræg og hensigt fra et vist synspunkt synes at være, hvordan den ser ud. Vi arbejder ud fra en antagelse om, at mennesket allerede fra tidlig alder også har denne evne, vilje og lyst til form. Mennesket har til alle tider og i alle kulturer gennem historien ytret sig gennem billeder, tegninger og udforming af genstande og huse. Måske er naturens formkraft den samme, som vi har i os som mennesker? Mens naturen er sikker og perfekt, er vi usikre og famlende. Vi er under oplæring. Men naturen kan (næsten) bare reproducere sine gode ideer. Mennesket har friheden. udryksformer i historien, skønheden i matematikken, rytmen i poesien, klangen i de forskellige sprog, elegancen i gymnastik, eller i naturfagene hvor alle disse æstetiske kvaliteter findes. I steinerpædagogikken er vores bestræbelse at lade undervisning og læring gå vejen fra krop og handling, via æstetikkens oplevelsesregister, til tanke og logik. Når det sker, bliver læring en skabende aktivitet og der kan etableres en relation mellem eleven og det fænomen, vi står overfor, hvad enten det er i fysikundervisningen eller i studiet af en præstekrave. Oversat af Anine Svane Olesen 1 Såkaldte lissajousfigurer efter fysikeren Inles A. Lissajous ( ). 2 Leonardo Pisano Fibonacci (1200-tallet) Det er denne frihed, vi tager i brug i undervisningen. Vi vil «koble» eleverne på naturens og genstandenes iboende formkraft. Ved at tage den æstetiske dimension i brug, forsøger vi at knytte eleverne til undervisningsstoffet gennem det følelses- og oplevelsesregister, hver elev har i sig. Dette er til stede som metode på alle fagområder, hvad enten det er ved at studere landskabets formsprog i geografien, kulturers mangfoldige 58 STEINERSKOLEN Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :38
6 Foto: Kaja Bruskeland STEINERSKOLEN 59 Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :38
Natur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereFyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:
Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereNIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.
NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereTroldmandens lærling
Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereKapivardigte med lav lødighed - og uden synderligt indhold... Den lyriske Are. Copyright Kapivardreng.dk (Jan Holdgaard Dissing)
Kapivardigte med lav lødighed - og uden synderligt indhold... o Den lyriske Are Copyright Kapivardreng.dk (Jan Holdgaard Dissing) ojnene / Mine øjne er fløjet. Mine øjne forlader mig De suser ud af hulerne
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereVi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne
Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mere2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereRally Lydighed Oversigt 2014
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereNATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:
DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereRally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen
1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereHAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.
HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereForslag til træningsøvelser for U7 U8
Forslag til træningsøvelser for U7 U8 Driblinger Alle 1 bold pr. spiller Der laves en firkant hvor hver spiller har en bold, træneren tager også en bold så spiller kan se hvad der skal laves. Man starter
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereINTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT
SNEKKERSTEN SKOLE INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT temalinjer i udskolingen 14/15 VEL KOM MEN 4 UDSKOLINGSLINJER PÅ SNEKKERSTEN SKOLE Efter sommerferien skal vi, på Snekkersten Skole, i gang
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereMatematisk argumentation
Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereInterview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders)
Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders) Gruppen producerer en bordlampe, som skal kunne give et godt lys uden at skinne i øjnene. Interviewer Respondent 1 Respondent 2 0:00 Når vi skal arbejde med it-redskaber
Læs mereLærervejledning: At sanse naturen langsomt
Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan
Læs merePå alle linjerne undervises i almindelige skolefag i det vejledende timetal. Alle linjerne følger de almindelige fagkrav og folkeskolens faglige mål
4 linjer - 7. klasse er i gang i dette skoleår - de fortsætter i 8. og 9. klasse - de fortsætter i 8. og 9. klasse - efter sommerferien er det jeres tur! Du skal vælge den linje, der passer dig Linjerne
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereFå dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave
24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereOpgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:
Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereJorden placeres i centrum
Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale
Læs mereNæste orientering udkommer 1.oktober 2014
Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen Nr.1 September 2014 52. Årgang Kære elever og forældre Skoleåret er nu skudt i gang. Med det er der også taget hul på den nye skolereform, hvor bevægelse,
Læs mereRMC Attractor EUC Nordvestsjælland. Spørgeskema til de mange intelligenser(mi)
C ttractor UC ordvestsjælland pørgeskema til de mange intelligenser(i) avn: lle spørgsmålene skal besvares med Ja eller ej. Det er ikke meningen, at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål.
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereLege- og aktivitetshæfte
Lege- og aktivitetshæfte 1 Indhold Som at være i trafikken -lege...3 Den korteste vej...3 Vejkryds...3 Bussen...4 Tandemcykel...4 Rundt om institutionen...4 Trafiklege med hop og dans...5 Rød/grøn stopdans...5
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereVisuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen
Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset
Læs mereJEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer
JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen Brug låget i
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP
LEG MED ANIMATIONSFILM I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP De fleste børn synes det er sjovt og fascinerende at lave animationsfilm! Og så kan de snildt indgå i alle temaer i de
Læs merePETER LUNDBERG OLIEMALERIER
PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og
Læs mereNye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17
Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17 Toftevangskolen - En bedre udskoling En bedre udskoling -- Valgfag 2015-16 Nye veje Kreativitet og kommunikation Toftevangskolen arbejder med valghold
Læs mereBesøg på Rønnebæk skole
Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereKUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG
Herning 29. februar Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG KVÆGKONGRES 2016 HVAD OPLEVER VI PÅ BEDRIFTERNE? Jeg fortæller den samme ting igen og igen, det hænger simpelthen
Læs mereLæreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.
Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mere