Faglig fordybelse fra sansning til tænkning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig fordybelse fra sansning til tænkning"

Transkript

1 Faglig fordybelse fra sansning til tænkning AV HENRIK THAULOW Henrik Thaulow, klasselærer og kunst- og håndverkslærer, Steinerskolen på Ringerike siden De siste 4 årene i perioder på RSIO, billedkunståret. Fra høsten 2012 pedagogisk sekretær i Steinerskoleforbundet. I Steinerskolen ønsker vi at lærestoffet skal føles enten som oplevelser i kroppen eller som kildren i hjernen. Ikke ved at tilføre undervisningen underholdningskarakter, men ved at skabe grundlag for autentiske sanseoplevelser på alle fagområder. For at opnå dette, er der brug for stor variation i brugen af metoder, hvor blandt andet kunstens virkemidler benyttes. Når fagene går vejen omkring sanseoplevelser og æstetik kan både videbegær og indsigt vækkes. For at illustrere det, vil jeg vise to eksempler fra undervisningen. PENDULET et eksempel fra fysikken Lad os begynde med at se på pendulet, et centralt fænomen i fysikken. Pendulet fortæller os noget grundlæggende om bevægelse i forhold til tyngde kraften, om forskellige former for energi, og om måling af tid. Hvordan formidler vi så denne viden til elevene? I steinerpædagogikken begynder vi ikke med abstrakte formler for svingetider målt mod snorlængde og vægt. Vi tager udgangspunkt i elevene selv og i kroppen. Kroppens intelligens Kroppen har sin egen hukommelse og intelligens. Med stor bevægelighed og opfindsomhed finder den måder at mestre omgivelsene på. Et barn i førskolealderen, som vil have fart på en gynge, studerer ikke først snorlængde og vægt. Gyngen begynder at svinge frem og tilbage ved, at kroppen udforsker og bevæger sig. At svinge med en gynge er barnets første oplevelse med pendulet. Denne erfaring bærer barnet med sig som kropslig hukommelse, og når det mange år senere, i ungdomsskolens fysikundervisning skal lære om pendulet, så er det forberedt med sin krop som instrument. Men før vi på ungdomsniveauet begynder at arbejde teoretisk med de bagvedliggende fysiklove, skal fænomenet undersøges ved hjælp af varierede sanseoplevelser gennem i klasse. Vi går derfor nu til en 5. klasse, og ser på, hvordan mødet med pendulet kan udarte sig. Æstetisk intelligens Et pendul kan hænges op med to snore, som et V der loddes fast nederst og V-ens to øverste ender er fæstet i loftet. Med en strik kan snorene fæstes sammen, så ophænget bliver som et Y. Pendulet vil da få én rytme den ene vej, det vil sige fra Y-ets øverste punkter der er fæstet i loftet og en anden rytme fra Y-ets midtpunkt, hvor den svinger på tværs. En flaske som lod fyldes med salt, og et lille hul i korken sørger for, at pendulet efterlader sig en stribe på gulvet i det den svinger på sin vej gennem rummet STEINERSKOLEN Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37

2 At gynge giver en kropslig oplevelse af, hvad et pendul er. En flaske fyldt med salt bruges som pendul. Når flasken svinger dannes bestemte spor på gulvet. Hvorfor bliver mønstrene så smukke? Foto: Henrik Thaulow STEINERSKOLEN 55 Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37

3 Før vi underviser i fotosyntese, klorofyl, karbon eller næringsstoffer, tager vi elevernes observationsevner og sanseoplevelser i brug. Når pendulet begynder at svinge afgiver det spor og fryser sine bevægelser i bestemte mønstre. Dette oplevelsesnære og visuelle møde med pendulets svingninger er udvivlsomt en æstetisk oplevelse for eleverne. Hvor kommer formerne fra? Hvorfor bliver mønstrene så systematiske og smukke? Erfaringen skaber en nysgerrighed, som bliver liggende latent, og den kan hentes frem, når de nogen år senere i fysikken skal angribe pendulet teoretisk og lære om beslægtede emner som bølger og interferens, strengelængder og overtoner, rytme og frekvens, hastighedsregulator i dampmaskinen osv. De skal lære om Galilei, Foucault, og om begyndelsen på den moderne tid. Pendulet skal give anledning til at lære om de første videnskabelige opdagelser, hvor observationerne blev systematiseret og naturlovene opdaget. Sådan lader vi fagene og viden «vokse» ud af fænomenet. Dette kan yderligere illustreres gennem et andet undervisningseksempel, denne gang fra botanikken. BLOMSTEN et eksempel fra biologien Hvem har ikke plukket blomster som barn? Skønheden i blomsterverdenen fascinerer hele livet. Når vi underviser i botanik, for eksempel i 5. klasse, vil vi ofte begynde med at gøre eleverne opmærksomme på de større sammenhænge, planten indgår i. Lyset og mørket, luften og jorden, farvespekteret i blomsten. Vi ser de stærke primærfarver i gult, rødt og blåt mod det mangfoldige grønne. Før vi underviser om fotosyntese, klorofyl, karbon eller næringsstoffer, tager vi elevernes observationsevner og sanseoplevelser i brug. Som med pendulet lader vi fænomenet «blomst» stå der i al sin ærlighed, der er meget at opdage. Vi afdækker måske,at planten bærer på matematiske gåder. Vi studerer, hvordan matematiske principper viser sig for eksempel i en præstekrave. Frøemnerne vokser i to spiraler, som vender hver sin vej. Spiralerne har en form som følger den såkalte 56 STEINERSKOLEN Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37

4 Fibonaccis 2 talrække: 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 osv, hvert tal i rækken er summen af de to foregående. Hvert tal har det samme forhold til tallet under. Jo længere op i rækken, desto mere præcist er forholdstallet, tilnærmet 1,618. Men ikke bare det; spiralerne har forskellig krumning, tilsvarende dette forholdstal! I tillæg er dette også forholdstallet i det gyldne snit. For næsten alle eleverne vil blomsten nu fremstå som hel, smuk og gådefuld. Som illustreret i eksemplet med pendulet, undersøger vi fænomenet først ved at tage elevernes sanseoplevelser i brug. Desuden involveres syn, lugt, berøring og måske smag, som fører til, at vi nærmer os en æstetisk og oplevelsesnær dimension. Læreproceserne stopper imidlertid ikke med oplevelserne. Næste trin i den faglige fordybelse er, at eleverne bearbejder deres nyerhvervede kundskaber i arbejdsbøgerne. Nu arbejder den enkelte elev med at give sine møder med det nye undervisningsstof et udtryk. I botanikundervisningen er intentionen, at erfaringer med blomsten skal spejles i elevernes arbejde. Som tegneopgave kan det i 5. eller 6. klasse gøres på frihånd. Spiraler som sucsessivt breder sig mere og mere ud (såkalte logaritmiske spiraler, ikke arkimedesspiraler) tegnes fra centrum og ud. Markeret med prikker i en femkant tegnes et sæt mod højre, og tilsvarende otte spiraler mod venstre. Mellem linjernes krydsningspunkter opstår felter, som kan farvelægges. Et smukt geometrisk/organisk mønster opstår. I 8. klasse kan opgaven have en helt anden karakter. Eleverne har måske allerede viden nok til at konstruere både geometri og perspektiv, og nu kan de konstruere denne fibonacci-spiral, klippe den ud og med denne male og tegne 6 spiraler udenpå hinanden. Så kan de lægge rundinger/ cirkler (frøkapsler!) efter hinanden, og farvelægge. Sådan undersøges fænomenets bagud liggende struktur og gåder gradvis, og fag som matematik, botanik, tegning og havebrug mødes til en større forståelse af fænomenet, som eleven står overfor. STEINERSKOLEN 57 Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :37

5 I Steinerpædagogikken er vores bestræbelse at lade undervisning og læring gå vejen fra krop til handling, via æstetikkens oplevelsesregister, til tanke og logik. EVNE TIL FORM Formkraften i naturen og i mennesket Naturen har en helt speciel formkraft, den har en evne til form. Hver ny skabning har en ny form. Det er særligt tydeligt i planteverdenen, hvor hele plantens særpræg og hensigt fra et vist synspunkt synes at være, hvordan den ser ud. Vi arbejder ud fra en antagelse om, at mennesket allerede fra tidlig alder også har denne evne, vilje og lyst til form. Mennesket har til alle tider og i alle kulturer gennem historien ytret sig gennem billeder, tegninger og udforming af genstande og huse. Måske er naturens formkraft den samme, som vi har i os som mennesker? Mens naturen er sikker og perfekt, er vi usikre og famlende. Vi er under oplæring. Men naturen kan (næsten) bare reproducere sine gode ideer. Mennesket har friheden. udryksformer i historien, skønheden i matematikken, rytmen i poesien, klangen i de forskellige sprog, elegancen i gymnastik, eller i naturfagene hvor alle disse æstetiske kvaliteter findes. I steinerpædagogikken er vores bestræbelse at lade undervisning og læring gå vejen fra krop og handling, via æstetikkens oplevelsesregister, til tanke og logik. Når det sker, bliver læring en skabende aktivitet og der kan etableres en relation mellem eleven og det fænomen, vi står overfor, hvad enten det er i fysikundervisningen eller i studiet af en præstekrave. Oversat af Anine Svane Olesen 1 Såkaldte lissajousfigurer efter fysikeren Inles A. Lissajous ( ). 2 Leonardo Pisano Fibonacci (1200-tallet) Det er denne frihed, vi tager i brug i undervisningen. Vi vil «koble» eleverne på naturens og genstandenes iboende formkraft. Ved at tage den æstetiske dimension i brug, forsøger vi at knytte eleverne til undervisningsstoffet gennem det følelses- og oplevelsesregister, hver elev har i sig. Dette er til stede som metode på alle fagområder, hvad enten det er ved at studere landskabets formsprog i geografien, kulturers mangfoldige 58 STEINERSKOLEN Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :38

6 Foto: Kaja Bruskeland STEINERSKOLEN 59 Dansk.Steinerskolen_nr3_1_2Kath.indd :38

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Overordnet pædagogisk grundlag

Overordnet pædagogisk grundlag BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen

Læs mere

Troldmandens lærling

Troldmandens lærling Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at

Læs mere

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle. Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Matematisk argumentation

Matematisk argumentation Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.

Læs mere

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne

Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers

Læs mere

RMC Attractor EUC Nordvestsjælland. Spørgeskema til de mange intelligenser(mi)

RMC Attractor EUC Nordvestsjælland. Spørgeskema til de mange intelligenser(mi) C ttractor UC ordvestsjælland pørgeskema til de mange intelligenser(i) avn: lle spørgsmålene skal besvares med Ja eller ej. Det er ikke meningen, at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål.

Læs mere

Rally Lydighed Oversigt 2014

Rally Lydighed Oversigt 2014 Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:

Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej: Efter at børnehaven Kollegieparken blev privatiseret 1. juli 2011, har vi valgt fortsat at benytte de ønskede tilstande som Hjørring kommune har sat som mål for de forskellige områder i læreplanen. Personlige

Læs mere

Kapivardigte med lav lødighed - og uden synderligt indhold... Den lyriske Are. Copyright Kapivardreng.dk (Jan Holdgaard Dissing)

Kapivardigte med lav lødighed - og uden synderligt indhold... Den lyriske Are. Copyright Kapivardreng.dk (Jan Holdgaard Dissing) Kapivardigte med lav lødighed - og uden synderligt indhold... o Den lyriske Are Copyright Kapivardreng.dk (Jan Holdgaard Dissing) ojnene / Mine øjne er fløjet. Mine øjne forlader mig De suser ud af hulerne

Læs mere

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren: 4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen Brug låget i

Læs mere

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG Herning 29. februar Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG KVÆGKONGRES 2016 HVAD OPLEVER VI PÅ BEDRIFTERNE? Jeg fortæller den samme ting igen og igen, det hænger simpelthen

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave 24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT

INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT SNEKKERSTEN SKOLE INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT temalinjer i udskolingen 14/15 VEL KOM MEN 4 UDSKOLINGSLINJER PÅ SNEKKERSTEN SKOLE Efter sommerferien skal vi, på Snekkersten Skole, i gang

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

På alle linjerne undervises i almindelige skolefag i det vejledende timetal. Alle linjerne følger de almindelige fagkrav og folkeskolens faglige mål

På alle linjerne undervises i almindelige skolefag i det vejledende timetal. Alle linjerne følger de almindelige fagkrav og folkeskolens faglige mål 4 linjer - 7. klasse er i gang i dette skoleår - de fortsætter i 8. og 9. klasse - de fortsætter i 8. og 9. klasse - efter sommerferien er det jeres tur! Du skal vælge den linje, der passer dig Linjerne

Læs mere

Individuelle læringsmål i matematik

Individuelle læringsmål i matematik Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte Delprøve 2 Studieprøven November-december 2015 Mundtlig del Lytteforståelse Opgavehæfte Delprøve 1: Jagtvej 69 Delprøve 2: Smukke formler får hjernen til at lyse op Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

Næste orientering udkommer 1.oktober 2014

Næste orientering udkommer 1.oktober 2014 Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen Nr.1 September 2014 52. Årgang Kære elever og forældre Skoleåret er nu skudt i gang. Med det er der også taget hul på den nye skolereform, hvor bevægelse,

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER

MONTERINGSVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER MONTERINGSVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Montering af termoruder med manuelt betjente persienner...... Side 1 1.1 Betjeningsmekanismens pladsbehov........ Side 1 1.2 Montering

Læs mere

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har

Læs mere

Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17

Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17 Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17 Toftevangskolen - En bedre udskoling En bedre udskoling -- Valgfag 2015-16 Nye veje Kreativitet og kommunikation Toftevangskolen arbejder med valghold

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Ungdomsuddannelsen. STU linjer

Ungdomsuddannelsen. STU linjer Ungdomsuddannelsen STU linjer 2 STU for unge med særlige behov På CSV tilbyder vi den tre-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at de unge opnår personlige,

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Hvad er titlen på udskolingslinjen: Fra lokalt til globalt Hvad er formålet med udskolingslinjen: Hvad skal udskolingslinjen særligt styrke og evt. hvordan?

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

UNDERVISNING I CENTRUM

UNDERVISNING I CENTRUM UNDERVISNING I CENTRUM et tilbud til 8. og 9. klasser 2015-2016 AARHUS KATEDRALSKOLE Giv tekster fysisk form, lær om DNA eller fremmedsprog Aarhus Katedralskole har samlet en række spændende undervisningstilbud,

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller

Læs mere

Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders)

Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders) Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders) Gruppen producerer en bordlampe, som skal kunne give et godt lys uden at skinne i øjnene. Interviewer Respondent 1 Respondent 2 0:00 Når vi skal arbejde med it-redskaber

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere