En kvalitativ undersøgelse af fattigdom i Odense Kommune

Transkript

1 CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: Fax: En kvalitativ undersøgelse af fattigdom i Odense Kommune August 2007 Karen Louise Reeh

2 Kolofon Titel Fattigdomsundersøgelse i Odense Kommune Forfatter Karen Louise Reeh Institutnavn CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Forlagets navn Syddansk Universitet, Indkøbsafdelingen Udgivelsesdato November 2007 Trykkested Syddansk Universitets Trykkeri

3 Sammenfatning 3 1. Indledning Fattigdom og social eksklusion 4 2. Formål 6 3. Metode Gruppe- og enkeltinterviews Rammerne for interviewene Interviewguide Beskrivelse af egen situation Valg og fravalg Familien Børn Socialt netværk Eget ansvar Fremtiden Sociale foranstaltninger Resultater Informanternes beskrivelse af egen situation Mulige årsager til informanternes situation Konsekvenser i form af valg og fravalg Familien Børn Socialt netværk Eget ansvar Sociale foranstaltninger Fremtiden Forslag til forbedringer Den økonomiske ydelse Diskussion Diskussion af metode Diskussion af resultaterne Konklusion Identificering af mulige tiltag Bilag Bilag Litteraturliste 37 1

4 2

5 Sammenfatning Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er, at få et indblik i årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i Odense Kommune. Undersøgelsens resultat kan bidrage til at give grundlag for udarbejdelsen af en politik omkring udsatte og give baggrund for at iværksætte en forstærket indsats rettet mod årsagerne og konsekvenserne af fattigdom. Nærværende delundersøgelse er en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunkt i en række gruppe- og enkeltinterviews med borgere i Odense Kommune, der har modtaget førtidspension eller kontanthjælp i minimum seks måneder. Der blev foretaget 5 enkeltinterview og 6 gruppeinterviews med i alt 31 borgere. Det var hensigten med denne delundersøgelse, at få et indtryk af og forståelse for hvilke årsager der resulterer i, at et udsnit af borgere i Odense Kommune er på kontanthjælp eller førtidspension. Desuden var det delundersøgelsens formål, at afdække hvilke konsekvenser det medfører for borgere i Odense Kommune at modtage økonomisk hjælp fra kommunen. Generelt var det gældende, at de inkluderede borgere i nærværende delundersøgelse gav udtryk for, at det er nedværdigende at modtage kontant ydelse fra kommunen. Det giver dem en følelse af mindreværd og utilstrækkelighed. De føler sig fastlåst i systemet og ofte stigmatiseret. Der blev adskillige gange givet udtryk for, at det ofte er forskellige personlige problemstillinger, der ligger til grund for, at borgerne modtager økonomisk ydelse fra kommunen. I langt de fleste tilfælde er de personlige problemstillinger ubearbejdede og opleves som den væsentligste grund til, at den enkelte ikke har det personlige overskud og tilstrækkelige ressourcer til at tage en uddannelse eller finde og bibeholde et arbejde, for derved at blive uafhængig af kontanthjælpssystemet. Godt halvdelen af de inkluderede borgere har været i kontanthjælpssystemet i en længere årrække og har været sendt ud i adskillige aktiveringstilbud uden dette dog har resulteret i varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad angår konsekvenserne af at være på kontanthjælp eller førtidspension kom det til udtryk i valg og fravalg af kvalitetsmadvarer, medicinforbrug, aktiviteter både egne og med familien samt prioritering af børnenes fritidsaktiviteter. Det kom desuden til udtryk, at overskuddet til at være social engageret med andre mennesker til tider kan være vanskeligt. Dels fordi størstedelen af den enkeltes tid og tanker er fokuseret på økonomi, men også fordi manglen på personlige ressourcer forhindre dem i at tage kontakt og opsøge andre mennesker. Flere gav udtryk for, at de til tider isolerer sig hjemme og ofte oplever følelsen af ensomhed. De manglende personlige ressourcer gør sig også gældende i relation til ansvarsfølelsen for deres egen situation. Størstedelen af de inkluderede borgere gav udtryk for, at der er behov for tillid, medbestemmelse, lydhørhed og oplevelse af at blive taget alvorlig og respekteret af de sociale myndigheder. Dette opleves som afgørende for den enkeltes situation og troen på fremtiden. Afslutningsvist kom borgerne med flere forskellige forslag til tiltag eller tilbud, som kunne være relevante for kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister. Udover oplevelsen af medbestemmelse og medinddragelse, blev der gentagne gange givet udtryk for, at det er af afgørende betydning, at de bagvedliggende faktorer, der ligger til grund for den enkeltes situation, bliver bearbejdet af professionelle terapeuter, før den enkelte ofte af gentagne gange bliver sendt ud i aktivering eller jobtræning. 3

6 Desuden blev der givet forslag til mere målrettede og arbejdsgivende aktiveringstilbud, der både stiller passende krav og er udfordrende og samtidigt kan give mulighed for personlige sejre, øget selvværd og ansvarsfølelse. 1. Indledning Da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen dækkende undersøgelser af den sociale og økonomiske fattigdom i Odense, har Odense Byråd besluttet at lave en undersøgelse om årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i Odense Kommune. På baggrund af en systematisk og videnskabelig baseret metode gennemføres en fattigdomsundersøgelse i 2007, hvor det er målet, at undersøgelsen skal danne basis for en udsattepolitik og indsatser mod fattigdommen i Odense Kommune. Med henblik på at vurdere årsagerne og konsekvenserne af fattigdommen i Odense er nærværende Fattigdomsundersøgelsen inddelt i tre delundersøgelser. 1) Den første del er en systematisk litteraturgennemgang af aktuelle definitioner og beskrivelser af fattigdom. I gennemgangen fokuseres der specifik på hvordan tidligere studier har defineret og afgrænset fattigdomsbegrebet og hvorledes specifikke sociale karakteristika har været anvendt til at beskrive forekomsten af fattigdom blandt forskellige grupper. Endvidere skal denne litteraturgennemgang specifikt fokusere på forhold i relation til sundhed, bolig, uddannelse og andre sociale forhold, der er relevante for at afdække årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom. Den første del er forfattet af lektor Jacob Nielsen Arendt. 2) Undersøgelsens anden del er en kvalitativ analyse af fattigdom blandt borgere i Odense Kommune. Med denne analyse er det muligt at afdække årsagerne og konsekvenserne af fattigdom ud fra borgernes perspektiv samt at identificere mulige tiltag, der kan bidrage til at nedsætte risikoen for fattigdom og øge mulighederne for at undgå eller komme væk fra fattigdommen. Ved hjælp af kvalitative metoder er der foretaget en række gruppe- og enkeltinterviews med borgere på kontanthjælp. Den anden del er forfattet af konsulent Karen Louise Reeh. 3) Den tredje og sidste del af Fattigdomsundersøgelsen er en kvantitativ analyse af forekomsten af fattigdom i Odense Kommune med henblik på at kunne sammenligne denne med forekomsten i andre kommuner. Analysen gennemføres som en registeranalyse, hvor relevante data om Odense Kommune udtrækkes og analyseres. Endvidere er det hensigten at beskrive den konkrete forekomst af fattigdom ud fra de anvendte definitioner samt at fokusere på særlige sociale forhold og andre karakteristika, der kan medføre en større fattigdomsrisiko. Den tredje del er forfattet af konsulent Jens Gundgaard Fattigdom og social eksklusion Der eksisterer flere økonomiske beregningsmetoder til at opgøre fattigdom på og adskillige definitioner på, hvad fattigdom er. Den definition som anvendes i den kvantitative del af Fattigdomsundersøgelsen til at estimere omfanget af fattigdom, er en fattigdomsgrænse svarende til en disponibel indkomst på mindre end 50% af medianindkomsten for hele befolkningen. Denne fattigdomsgrænse er tidligere anvendt af bl.a. Det Økonomiske Råd (2006). Afsavnsmetoden kan anvendes som en alternativ metode til at opgøre fattigdom på. Den kan anvendes til at analysere den enkeltes økonomiske ressourcer og evne til at leve og 4

7 opretholde et acceptabelt og værdigt leveniveau i forhold til de normer og sædvaner, som almindeligvis er accepteret i samfundet. Ved hjælp af afsavnsmetoden er det muligt at belyse hvilke aktiviteter, ting og goder som den enkelte må undvære eller give afkald på af økonomiske årsager (Hansen & Hansen, 2004). Afsavn analyseres ofte i forhold til følgende kategorier: Forbrugsmæssige afsavn; fx undlade at invitere gæster hjem, at gå i byen, holde ferie eller give gaver. Sociale afsavn; fx mængden af telefonsamtaler, møder og samvær med familien og venner. Fagligt og politisk afsavn; fx medlemskab og deltagelse i aktiviteter i politiske foreninger og organisationer eller lignende. Afsavn i forhold til fritidsaktiviteter; fx undlade at gå til en fritidsaktivitet, dyrke en hobby eller biograf/koncertbesøg. Afsavn i forhold til sundhed; fx tandlægebesøg, medicinforbrug og lignende. Det kan dog være vanskeligt at afgøre om afsavn kan generaliseres for alle borgere på kontanthjælp eller førtidspension eller om det er et udtryk for en subjektiv oplevelse. Hvis afsavn skal give mening i fattigdomssammenhæng, er det nødvendigt at kunne skelne mellem basale behov og luksusbehov. Det kan være vanskeligt at differentiere, da behovene objektivt set kan være forskellige. Fx kan ældre mennesker have mere behov for medicin end yngre mennesker. Desuden kan behovene have en subjektiv dimension, da opfattelserne af hvad der er basale behov og luksusbehov er forskellige. Da fattigdomsbegrebet ikke er velafgrænset og klart defineret og kan være personafhængigt og betragtes som relativt, bliver fattigdomsbegrebet i nærværende kvalitative undersøgelse forstået i betydningen; social eksklusion. Forskellen mellem fattigdom og social eksklusion er, at fattigdom kan være relateret til begrænsende økonomiske og materielle ressourcer herunder økonomisk kapital og de afsavn, som affødes heraf. Social eksklusion refererer bl.a. til ikke-deltagelse i forskellige centrale levekårsområder i samfundet herunder faglige/politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og mangel på sociale relationer og/eller et dårligt helbred. Social eksklusion kan skyldes diskrimination, dårlige opvækstforhold, manglende uddannelse, handicap, dårligt helbred eller alder (Larsen, 2004). Social eksklusion er en omfattende problematik, som ikke kun indbefatter mangel på penge og dårlig økonomi og den enkeltes manglende deltagelse i en række samfundsmæssige aktiviteter, men indbefatter i ligeså høj grad den enkeltes oplevelse af udelukkelse af samfundet. Social eksklusion handler ligeledes om stigmatisering, følelsen af modgang og fastholdelse i en situation, som kan være vanskelig at komme ud af. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem social eksklusion tidligere i livet og øget sandsynlighed for senere i livet at blive socialt ekskluderet. Risikoen for at opleve social eksklusion kan bl.a. skyldes den sociale arv, som er relateret til familiens sociale position i det sociale rum (Larsen, 2004). Den sociale arv karakteriseres ved at børn og unge overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra deres forældre. Endvidere er faktorer som uddannelse, ledighed, kriminalitet og indkomst fælles træk, som ofte går igen fra generation til generation (Bonke, 2003). Desuden kan den sociale arv ses som en betegnelse for en række forhold, der udgør en del af baggrunden for den enkeltes adfærd. 5

8 Det er relevant at se på den sociale og samfundsmæssige sammenhæng, der kan være med til at forklare et givent forløb eller et givet udfald for den enkelte. De forhold, der kan siges at udgøre den sociale arv, kommer til at indgå i forklaringen på fx uligheder i relation til uddannelse, arbejdsmarked, helbred og sundhed (Ploug, 2005). Desuden har undersøgelser vist, at det kan have en betydning for børn og unges socialisering, opvækst og livsforløb, hvis de er opvokset i familier, hvor den ene eller begge forældre enten er på kontanthjælp, er arbejdsløs, uden uddannelse eller psykisk syg. Ydermere kan fattigdom og social eksklusion få betydning for børn og unges livskvalitet ved at give dem mindre velfærd på en række sociale og sundhedsmæssige områder, herunder manglende deltagelse i fritidsaktiviteter (Bonke, 2003). 2. Formål Formålet med den kvalitative undersøgelse er at beskrive de inkluderede borgers oplevelser, holdninger og erfaringer med at være på kontanthjælp eller modtage førtidspension. Dette skal ses i forhold til afsavn og valg/fravalg i forhold til sundhed, uddannelse, sociale og fysiske aktiviteter, sociale relationer, familieliv samt troen på fremtiden, borgernes eget ansvar for deres livssituation og deres holdninger til det sociale system og dets ydelser. Endvidere har undersøgelsen til formål, at beskrive de barrierer, der kan være forbundet med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og komme med forslag til mulige tiltag til, hvorledes den enkelte borger kan komme ud af den dårlige økonomiske situation, som den enkelte måtte befinder sig i. 3. Metode Det følgende afsnit indeholder metodiske overvejelser i forbindelse med de gennemførte interviews, samt en gennemgang af tematikkerne i interviewguiden Gruppe- og enkeltinterviews Nærværende undersøgelse har anvendt kvalitative metoder, hvor der blev foretaget seks gruppeinterviews med 3-8 borgere i hver gruppe og fem enkeltinterviews med borgere på kontanthjælp eller førtidspension. I alt blev der gennemført interviews med 31 borgere. Styrken ved at anvende interviews generelt til at indsamle viden og data er, at det gennem dialog er muligt at få belyst borgernes oplevelser, handlinger og holdninger til et bestemt emne og genstandsfelt. Gennem interaktion mellem intervieweren og borgerne er det tilmed muligt at genere data om et på forhånd bestemt emne og muligt at genere viden om emner, der for borgerne kan være tabubelagte eller fungere som tavs viden (Halkier, 2005). Endvidere er det muligt at producere data om hvorledes sociale processer, herunder betydningen af den sociale arv, har ført frem til bestemte oplevelser, handlinger og holdninger hos de inkluderede borgere (Bloor et al., 2001 I: Halkier, 2005). En svaghed ved at indsamle data ved hjælp af interviews kan være, at det er forholdsvis tidkrævende både i forberedelse og databearbejdning. Til gengæld er det en styrke at resultatet har en høj detaljeringsgrad, hvilket kan give mulighed for at få et mere nuanceret indtryk af borgernes holdninger og meninger om det pågældende emne. 6

9 Det er en styrke at indsamle data ved brug af gruppeinterviews, da det kan være med til at afprivatisere de gennemgående temaer. Herved er der ikke i så høj grad fokus på den enkeltes historie, men mere fokus på at give et bredere indtryk af borgernes holdninger og erfaringer med at være på kontanthjælp. Interaktionen mellem borgerne kan desuden stimulere til at give ægte og nuancerede udsagn og samtidig virke som en kontrol for ekstreme og usande oplysninger. Desuden kan det være befordrende for borgerne at opleve, at de ikke er alene med deres oplevelser af afsavn og valg/fravalg (Rieber, 1993). En svaghed forbundet med gruppeinterviews kan være, at de udvalgte emner kan være følsomme og tabubelagte, hvilket kan medføre, at borgerne ikke ønsker at dele deres oplevelser og meninger med andre i gruppen. Det kan således være vanskeligt i gruppeinterviews at få et nuanceret indtryk af den enkelte borgers livsverden. Dette er derimod muligt ved at foretage enkeltinterviews, hvor intervieweren har mulighed for at spørge ind til den enkeltes forståelse og erfaringer med et bestemt emne (Halkier, 2005). Desuden er det muligt at få et indblik i den enkeltes livsverden i dennes sociale kontekst, hvilket kan medvirke til en større forståelse af borgerens holdninger og meninger om et gældende emne. På denne baggrund blev det besluttet at anvende fortrinsvist gruppeinterviews til at generere viden og data. Dog blev det besluttet, at gennemføre to enkeltinterviews med borgere af anden etnisk baggrund end dansk. Dette blev valgt dels af praktiske hensyn i forbindelse med anvendelse af tolk, og dels fordi denne gruppe af borgere af kulturelle årsager kan have vanskeligt ved i plenum at diskutere og berette om deres personlige oplevelser forbundet med deres økonomiske situation. På grund af minimalt fremmøde til nogle af gruppeinterviewene, blev der yderligere gennemført tre enkeltinterviews med borgere på kontanthjælp. Ud over de planlagte interviews med borgere på kontanthjælp, blev der gennemført et enkeltinterview med en socialrådgiver. Dette med henblik på at få en forståelse for de muligheder og begrænsninger som borgere på kontanthjælp oplever og beretter om i socialrådgiverens daglige gruppemøder med borgerne. Dette interview lå forud for interviewrækken med de udvalgte borgere. Hvad angår overførbarheden af de kvalitative data er det væsentligt at fremhæve, at selv om generalisering på populationsniveau ikke er formålet med den kvalitative datagenerering, så vil det i et vist omfang være muligt at overføre resultaterne fra interviewene til en anden kontekst. Dvs. at det i et vist omfang er muligt at overføre det, der er kommet til udtryk i interviewene til fattigdomsområdet generelt (Kvale, 1996). Endvidere er de oplevelses- og holdningsmønstre, som er kommet frem i nærværende analyse, kommet til udtryk på tværs af flere forskellige gruppeinterviews. Derfor vurderes nærværende resultater med en vis rimelighed at kunne præsentere en generel oplevelse blandt borgere på kontanthjælp i Odense Kommune. De 11 komplette transskriberede interviews blev indføjet i og analyseret ved hjælp af softwareprogrammet Nvivo, som er velegnet til behandling af kvalitative data. Ved første gennemlæsning blev samtlige data kodet i overensstemmelse med de overordnede temaer fra interviewguiden. Ved den nærmere analyse fremkom flere relevante temaer, der resulterede i yderligere hoved- og underkategorier. Denne analyseproces ligger således til grund for en tematisk inddeling af resultaterne, herunder borgeres beskrivelse af deres egen situation samt hvilke afsavn og konsekvenser borgernes oplever i forbindelse med deres situation. 7

10 Analysen blev udført af intervieweren og dermed forskeren. Udvælgelse af borgere For at kunne genere viden om borgere på kontanthjælp, blev det besluttet at foretage interviews med borgere, der minimum havde modtaget kontanthjælp i seks måneder. Efter denne periode bliver der indført et loft for kontanthjælpssatsen, hvilket resulterer i en nedsat kontanthjælpsydelse. Da borgere på kontanthjælp bl.a. udgør enlige mødre, ufaglærte arbejdere, borgere med kortere eller længerevarende uddannelser, socialt udsatte samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk, var det relevant at få etableret kontakt til et bredt udsnit af disse borgere. Endvidere var det relevant at indsamle data for borgere, der har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, da tiden kan have en afgørende betydning for den enkeltes oplevelser og holdninger til at modtage kontanthjælp eller førtidspension. Førtidspensionister er desuden inkluderet, selvom det vurderes at deres indkomstgrundlag er afklaret, men langt de fleste i denne gruppe har været på kontanthjælp i en kortere eller længere periode inden deres situation blev afklaret. Der blev rettet henvendelse til sagsbehandlere og socialrådgivere i Odense Kommune, som blandt andet beskæftiger sig med borgere på kontanthjælp. Sagsbehandlerne og socialrådgiverne blev informeret om undersøgelsens formål samt inklusionskriterierne for deltagelse i gruppeinterviews. Med hjælp fra sagsbehandlerne og socialrådgiverne, modtog forskeren i første omgang navne på 25 borgere, som opfyldte inklusionskriterierne og som vurderedes at være interessante at interviewe. Der blev udsendt informationsbreve til samtlige borgere om undersøgelsens formål og metode (se bilag 1). Endvidere blev der vedsendt en samtykkeerklæring, som skulle sendes retur inden afholdelse af interviewene. På trods af ihærdige forsøg fra sagsbehandlerne og socialrådgiverne, var det undervejs vanskeligt at etablere kontakt med borgere, som kunne være interessante for nærværende undersøgelse. Selvom der gentagne gange blev forsøgt kontakt per telefon til de 25 borgere dagen før de planlagte interviews, var fremmødet ganske beskedent. Dette resulterede i første omgang i, at det kun var muligt at gennemføre to enkeltinterviews og et gruppeinterview. På grund af det beskedne fremmøde til de planlagte gruppeinterviews, blev der etableret kontakt til Odense Kommunes team af opsøgende socialrådgivere, som er i løbende kontakt med socialt udsatte borgere med bl.a. misbrugsproblematikker. Her igennem blev der etableret kontakt til sagsbehandlere, der arbejder med borgere med hjemmeboende børn, borgere i forskellige afklarings- og aktiveringsforløb samt grupper af socialt udsatte borgere. Med erfaringer fra det første gruppeinterview, hvor gruppens kontaktperson var til stede, blev det besluttet, at i de tilfælde hvor det var muligt, skulle en for gruppen kendt person være til stede under interviewet. Dette for at skabe tryghed for borgerne og give mulighed for at få supplerende oplysninger fra bisidderen. Data blev indsamlet fra 31 informanter. Informanternes karakteristika i relation til køn og aldersfordeling vises i figur 1. Det ses at størstedelen af informanterne er mænd 8

11 mellem år og år og at fordelingen af mænd og kvinde er ens i aldersgruppen år. I figur 2 ses fordelingen af informanternes ydelse i form af kontanthjælp og førtidspension i forhold til hvor mange år de har modtaget en ydelse fra kommunen. Det fremgår, at godt halvdelen har modtaget kontanthjælp i 0-5 år og ca. 25% har modtaget kontanthjælp i 5-10 år. Andelen af informanter der har modtaget førtidspension udgør ca. 20%. Køn- og aldersfordeling Ydelse Antal mand kvinde Antal år 5-10 år år Kontanthjælp Førtidspension Alder År Figur 1. Informanternes køn og aldersfordeling. Figur 2. Fordelingen af informanternes ydelse Rammerne for interviewene Rammerne for et interview kan have stor betydning for informanterne og validiteten af deres svar (Halkier, 2005). Det er afgørende, at informanterne føler sig trygge og befinder sig i vante omgivelser, da dette kan bevirke, at de mere frit kan fortælle om deres personlige oplevelser og holdning til følsomme og tabubelagte emner (Lunde og Ramshøj, 2001). De planlagte gruppeinterviews blev afholdt på væresteder, rådgivningsog aktiveringssteder, som informanterne kendte i forvejen. Enkeltinterviewene med borgere med anden etnisk baggrund end dansk blev afholdt i den enkeltes egen bolig. Interviewene indlededes med en kort præsentation af undersøgelsens formål, rammerne for interviewet, fortrolig opbevaring og behandling af datamaterialet, samt at interviewene var anonyme og deltagelsen frivillig. Hvert interview blev afsluttet med en debriefing, dels for at give informanterne mulighed for at stille yderligere spørgsmål og for at lave en opfølgning af informanternes oplevelser af at deltage. Der blev afsat 1½ time til gruppeinterviewene og 1 time til enkeltinterviewene. Ved samtlige gruppeinterviews deltog udover intervieweren en studentermedhjælper, der noterede informanternes talerække og fungerede som observatør. Alle interviews blev optaget på bånd og transskriberet til den endelige analyse. Data blev indsamlet i juni-juli Interviewguide Det blev anvendt en semi-struktureret interviewguide til både gruppe- og enkeltinterviewene. Interviewguiden var teoretisk funderet i relation til den forudgående litteraturgennemgang for undersøgelsen samt resultater fra flere forskellige undersøgelser omhandlende grupper af social udsatte og enlige eller samboende kontanthjælpsmodtagere med eller uden hjemmeboende børn. 9

12 Interviewguiden blev anvendt som et redskab til at få belyst en række udvalgte emner og blev ikke nødvendigvis fulgt punktvis, idet dette kunne begrænse mulighederne for åben dialog og for nye relevante temaer. Interviewguiden er vedlagt som bilag 2. I det følgende beskrives interviewguidens tematikker Beskrivelse af egen situation Efter en kort præsentation af undersøgelsens formål blev informanterne bedt om at præsentere sig selv for resten af gruppen herunder navn, alder, varighed af kontanthjælps modtagelse, eventuelt uddannelsesmæssig og/eller faglig baggrund samt hvilken form for økonomisk ydelse de modtog (nedsat kontanthjælp eller førtidspension). Da borgere med færre økonomiske midler til rådighed ofte kan opleve, at de ikke passer ind og udgør en belastning for samfundet (Styrelsen for Specialrådgivningen og social service, 2007), var det relevant at få en forståelse af gruppens eller den enkeltes personlige holdninger og opfattelse af deres egen situation. Hertil fulgte en række spørgsmål om hvad det betyder for dem at være på kontanthjælp, hvilke konsekvenser det har for deres hverdag og hvilke følelser der er forbundet med deres økonomiske situation Valg og fravalg På grund af økonomisk knaphed som mange kontanthjælpsmodtagere oplever, var det aktuelt at afdække hvilke specifikke valg og fravalg informanterne foretager og hvorledes der sker en prioritering i valg og fravalg. Da det er velkendt, at et parameter som sundhed afhænger af indkomst og at relativt rigere mennesker er sundere og lever længere end mindre bemidlede (Case et al, 2002) samt at gruppen af socialt udsatte lever i længere perioder med et mindre godt helbred (Rådet for Socialt Udsatte, 2006), var det interessant at få en forståelse for de konsekvenser valg og fravalg medfører for den enkelte, herunder valg af mad, sundhed, fritidsaktiviteter og uddannelse. I relation til valg og fravalg af aktiviteter var det interessant at undersøge kendskabet til tilbuddene af gratis aktiviteter i Odense Kommune, da en større dansk undersøgelse viser, at stort set ingen forældre med knappe økonomiske ressourcer har kendskab til gratis aktiviteter, der tilbydes børn og familier i kommunalt regi (Espersen, 2006) Familien I relation til spørgsmål om familien, var det relevant at afdække, hvorledes familier eller enlige med hjemmeboende børn håndterer økonomisk knaphed. Hertil giver forældre i en anden undersøgelse udtryk for nødvendigheden af at have en strategi for overlevelse, herunder hvorledes de økonomiske ressourcer fordeles, så de dækker alle faste udgifter samt giver mulighed for lidt opsparing til uforudsete regninger eller udfoldelser med børnene (Espersen, 2006). Ydermere var det interessant at undersøge, om denne gruppe af informanter søger om ekstra hjælp til betaling af regninger til blandt andet tandlæge, medicin og institution, for at kunne have økonomisk overskud til de faste udgifter. Og om denne gruppe af informanter benytter sig af muligheden for at søge om ekstra hjælp i form af fx Frelsens Hærs julepakke Børn Det var desuden interessant at afdække hvorledes informanternes økonomiske situation har indflydelse på deres børns opvækst og livskvalitet. Flere undersøgelser viser, at børn 10

13 opvokset i familier med trange kår, lider visse afsavn set i forhold til børn af bedre bemidlede forældre (Espersen, 2006). Desuden viser undersøgelser, at børn i økonomisk fattige familier, børn med dårlig socioøkonomisk baggrund eller børn med anden etnisk baggrund er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end børn generelt i Danmark. Dette kan blandt andet skyldes at økonomiske forhold og det at leve i belastede boligområder, kan begrænse børns fritidsliv. Desuden kan kriminalitet og utryghed i børns nærområde begrænse børnene i deres udfoldelse i fritiden. Dels fordi forældrene er bange for at lade børnene færdes alene, eller børnene er bange for at bevæge sig rundt på egen hånd. Ydermere kan nogle børn, i særdeleshed hvor moderen er alene med børnene, være pålagt meget husarbejde og pasning af mindre søskende, hvilket også begrænser overskud og tid til fritidsaktiviteter (Dahl, 2007). Der blev endvidere stillet spørgsmål om vigtigheden af børnenes uddannelse, idet undersøgelser viser en sammenhæng mellem uddannelse og indkomst og mellem forældrenes uddannelsesniveau og børnenes mulighed for uddannelse i relation til betydningen af den sociale arv. Endvidere vurderes uddannelse som en mulighed for at lede børnene videre til en tilværelse uden fattigdom og dermed bryde den sociale arv (Bonke, 2003, Ploug, 2005) Socialt netværk Det var ydermere aktuelt at undersøge informanternes sociale netværk, da studier viser, at individer, der har et godt socialt netværk, har et bedre velbefindende end individer med et begrænset socialt netværk. Individer med en begrænset social kontakt vil ofte være mere sårbare, have lettere ved at blive syge og har en højere dødelighed end andre (Larsen, 2004). Endvidere var det interessant at undersøge i hvilket omfang den enkelte har ressourcer til at engagere sig i sociale aktiviteter og bibeholde en social relation til andre mennesker. I relation hertil viser flere studier, at individer med lav indkomst ofte er socialt isolerede og dermed også bliver social ekskluderede fra det omgivende samfund (Larsen, 2004) Eget ansvar Med spørgsmålene vedrørende borgernes eget ansvar for at bryde ud af deres dårlige økonomiske situation, var det relevant at afdække om informanterne føler sig ansvarlige for at yde en aktiv indsats for at komme i arbejde eller tage en uddannelse, der kan give dem mulighed for at forbedre deres økonomiske situation for dem selv og for deres eventuelle familie. Endvidere var det relevant at undersøge, om informanterne har fornødne ressourcer og psykiske overskud til at tage ansvar for deres egen situation. Hertil viser en dansk undersøgelse om socialt belastede familier, at enlige mødre ofte er plaget af forskellige fysiske og psykiske gener. Undersøgelsen viser på basis af 4800 kvinder, at 48% lider af træthedsfornemmelser, 27% har følelsen af ikke at kunne klare hverdagen, 13% lider af depression og 11% lider af angst eller har dårlige nerver (Christensen, 2004) Fremtiden En undersøgelse om sammenhængen mellem fattigdom og social eksklusion viser, at de der én gang i livet har været ekskluderet af samfundet har en betydelig større risiko for at blive ekskluderet igen på et senere tidspunkt i livet (Larsen, 2004). Derfor var det interessant at få at vide, om informanterne mener, at det er muligt at bryde med den sociale ekskludering og hvorledes det er muligt. Endvidere var det interessant at afdække hvorledes de interviewede kan bevare troen på en bedre fremtid for dem selv og deres 11

14 børn, eller om de mange år på kontanthjælp har resulteret i, at de har mistet troen og ikke kan overskue, hvorledes de kan komme ud af deres dårlige økonomiske situation Sociale foranstaltninger I forbindelse med interviewguidens sidste spørgsmål var det aktuelt for undersøgelsen at få viden om hvorvidt de sociale foranstaltninger, som tilbydes borgere på kontanthjælp, er tilfredsstillende og tilgodeser borgernes behov. Her blev der givet mulighed for, at informanterne kunne komme med deres egne vurderinger af de tilbud der bliver givet og komme med forslag og ideer til, hvorledes foranstaltningerne eventuelt kunne være anderledes. 4. Resultater Det følgende afsnit indeholder de samlede resultater fra gruppe- og enkeltinterviewene inddelt i overordnede temaer i overensstemmelse med interviewguiden. I afsnittet anvendes lettere omskrevne citater, som er angivet i kursiv. Tre på hinanden følgende prikker i klammer [ ] indikerer, at ord er taget ud af citatet og tre på hinanden følgende prikker indikerer, at citatet er taget ud af en sammenhæng. Ord angivet i almindelig skrift og i parentes indikerer ord, som er underforstået og oversat af forskeren. Omskrivning og tegnsætning er foretaget for at gøre det muligt at forstå tale omsat til skriftsprog Informanternes beskrivelse af egen situation Interviewene blev indledt med spørgsmål til informanternes beskrivelser af deres egen situation som kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionsmodtager. Informanterne blev spurgt om, hvad det betyder for dem at være på kontanthjælp, hvad årsagen er dertil, hvilke konsekvenser dette medfører for deres liv og tilværelse samt hvilke følelser der kan være forbundet med deres økonomiske situation. Flere af informanterne gav udtryk for forskellige følelser forbundet med deres situation, som ikke nødvendigvis var direkte relateret til deres økonomiske situation. Flere gav udtryk for, at det er nedværdigende at skulle bede om hjælp og være på kontanthjælp. Andre oplever følelsen af mindreværd og manglende selvværd og mener ikke det er befordrende for deres selvværd, at de ikke kan bevæge sig frit rundt på arbejdsmarkedet, at de ikke har mulighed for at spare op eller foretage nogle former for investeringer. På spørgsmålet om, hvad det vil sige at være kontanthjælpsmodtager, svarede en 47-årig mand; For mig vil det sige ikke at være selvforsørgende. Så let kan det siges. I stedet for at du selv tjener penge og har mulighed for at lave en opsparing, så betaler andre og du bliver af samme årsag sat til det, som de mener, er fornuftigt, i den periode du får en ydelse. Generelt føler flere af informanterne sig stemplet og stigmatiseret og føler sig samtidig fanget og fastlåst i deres situation uden mulighed for at komme videre. Jeg ER stemplet. Når andre får at vide, at jeg er kontanthjælpsmodtager og enlig mor. Det er både på arbejdspladsen og almindelige mennesker jeg møder - så er man stemplet som social bums og som taber [...] Jeg er flov over at skulle sige, jeg er kontanthjælpsmodtager. Det er det, jeg er, men jeg har ikke lyst til 12

15 at blive defineret som en eller anden bistandsklient. Det er ikke sjovt at være stemplet sådan, for det er det jeg er og ikke andet [ ] Jeg føler mig ikke meget værd og føler ikke jeg kan give ret meget (enlig mor til et barn). En anden enlig mor til to voksne børn har ligeledes følt sig stigmatiseret; Jeg var jo alene med mine unger og mange sagde, at en enlig mor ikke kunne stå op og passe et arbejde. Det er jo en gammel myte, der skal aflives, for det kan en enlig mor godt! Hun skal jo op alligevel og ha ungerne sendt i skole. En yngre mand, som kun har været kontanthjælpsmodtager et år, fortalte; Jeg føler mig nærmest som en eller anden bums. Udstødt af menneskemængden. Flere af informanterne gav udtryk for at føle sig fanget i systemet og de fortalte om hvor vanskeligt det kan være at komme videre, selvom de ønsker det. De forhindres af økonomiske barrierer, der er med til at fastholde dem i kontanthjælpssystemet. Jeg føler mig fanget i kontanthjælpssystemet. Hver eneste gang jeg er kommet ud, er jeg tvunget tilbage igen. Den eneste vej jeg har, er uddannelse og så er der SU og det kan jeg ikke. Slet ikke som eneforsøger (enlig mor til et barn). Jeg er harm hver dag. Hvis jeg ringer og spørger, om de vil hjælpe mig med en uddannelse, så siger de nej, det vil vi ikke. Så siger jeg, at hvis de hjælper med at supplere op til en voksenløn, så jeg har råd til at komme i en fagforening og så om 14 måneder, så ser de mig aldrig mere. Men det vil de ikke. De vi hellere have, at jeg kommer tilbage til dem (enlig mor til tre børn). Det er jo en del af kontanthjælpen, at når du først er havnet her, så er det SÅ svært at komme ud af det igen. For du skal have en uddannelse. Så snart arbejdsgiveren får at vide, at du er på kontanthjælp, så takker de nej. Du har ingen status, når du er på kontanthjælp. Så der er ingen jobs at hente, med mindre du har en god uddannelse (enlig mor til et barn) Mulige årsager til informanternes situation Der viste sig at være mange forskellige årsager til, at informanterne er blevet kontanthjælpsmodtager eller modtager førtidspension. Flere nævnte, at det har været svært at finde arbejde efter endt uddannelse eller at de har haft svært ved at passe en uddannelse. Andre nævnte, at de har været nødsaget til at stoppe med at arbejde af fysiske årsager som ondt i ryggen, dårligt knæ eller astma. Også mere personlige årsager som alkohol- eller stofmisbrug har ført til at enkelte er blevet kontanthjælpsmodtagere. Desuden har ægteskabelige problemer med bl.a. vold samt personlige eller familiære psykiske problemer resulteret i, at flere informanter ikke har magtet at komme arbejde eller taget en uddannelse. 13

16 Jeg brød ud af et ægteskab med vold og druk [ ] det var det, der knækkede mig. Det kunne jeg ikke se dengang, men han knækkede mig altså psykisk. Det har givet nogle varig mén (kvinde på førtidspension). En yngre mand, der har været på kontanthjælp i seks år fortæller: Det begyndte med, at jeg havde svært ved at finde arbejde efter jeg var færdig med uddannelse. Og så har jeg haft nogle psykiske problemer, og så er tiden bare gået. En anden yngre mand fortalte hvordan hans mors psykiske tilstand gennem hele hans barndom har haft betydning for hans selvopfattelse og værd. Dette har resulteret i, at han ikke har haft ressourcerne og den psykiske ballast, der kan være nødvendig for at tage en uddannelse eller bibeholde et arbejde Konsekvenser i form af valg og fravalg På spørgsmålene om konsekvenserne af deres økonomiske situation i relation til valg og fravalg, gav flere af informanterne udtryk for, at de helt specifikt foretager nogle fravalg i forbindelse med mad- og tøjindkøb, sundhed i form af manglende tandlægebesøg, medicinbrug og fysiske aktiviteter samt fravalg af forsikringer. Desuden blev der generelt givet udtryk for begrænsninger i form af rejser og besøg af familie og venner andre steder i landet. I relation til valg af madvarer, fortalte flere, at de ikke har råd til at kigge på kvaliteten af maden. En kvindelig informant sagde: det er utroligt, så nedslidende det er, at tænke på penge hele tiden. Hvad kan man tillade sig at handle ind for og hvad kan man købe for det beløb, man har? Kan vi få lidt godt til dessert, kan vi få grønsager eller skal vi købe frosne grønsager eller om vi skal købe det gode kød med den mindre fedtprocent eller skal vi købe den billige med den store fedtprocent? Så bliver det til den billige med den store fedtprocent og de frosne grønsager. Jeg har ikke råd til at give 10 kr. for et blomkålshoved, når jeg kan få en hel pose frosne for 7 kr. (enlig mor til et barn). En anden yngre mand fortalte, hvordan han må tigge sig til et måltid mad: Jeg klarer mig også fordi jeg tigger spisebilletter for et måltid mad. Det koster 12 kr. Så står jeg og tigger nede på FAB og får en spisebillet til Varmestuen. Det er så en måde, jeg klarer mig på. En mor til fem børn fortalte, hvordan hun prioriterer at hendes børn lever sundt, og at hun for at spare lidt penge selv syr børnenes tøj: Jeg giver mine børn sundt mad jeg giver dem masser af frugt, grøntsager og vitaminer. Sund mad er dyr. Jeg venter med at købe tøj[..] Jeg har en symaskine og syr noget tøj til børnene. I forbindelse med fravalg af fysiske aktiviteter, var det generelt gældende, at informanternes fysiske aktiviteter specifikt bliver valgt fra af økonomiske årsager. 14

17 Jeg prøvede i januar at tilmelde mig noget fitness, men efter en måned måtte jeg holde på igen, for de 200 kr. kunne jeg ikke betale. Det kunne jeg i januar måned, da børnepengene kom, men det kunne jeg ikke, da februar måned startede, så der er så de valg, man igen må tage (enlig mor). Flere informanter gav ligeledes udtryk for, at de af økonomiske årsager fravælger aktiviteter, eller er meget selektive i forhold til valg og fravalg. En informant fortalte: En anden informant sagde: Så længe man ikke kan betale for dem, så er der jo ingen aktiviteter. Det kommer an på, hvor det er henne. Hvis det er en afstand på cykel, så cykler vi. Bus og tog det tager vi ikke, der er for dyrt (enlig mor til et barn). Der er meget, man ikke kan, når man er alene med tre børn og på kontanthjælp. Jeg kan da ikke bare lige tage i Bon-Bon land. Jeg har ikke et par tusinde i overskud. For det er jo ikke bare at tage i Bon-Bon land, det er også turen frem og tilbage (enlig mor med tre børn). Det bliver jo psykisk hårdt, fordi alle de normale lyster, som andre folk som er bedre stillet har, dem kan vi bare ikke får styret. Bare sådan noget som idræt - det er hunde svært (enlig 36-årig mand). I relation til fravalg af børnenes fysiske aktiviteter, blev der givet udtryk for, at det er vigtigt at børnene får mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, trods de økonomiske udgifter der er forbundet hermed. Jeg fravælger jo mange ting pga. min søns sport. Hvis ikke han havde den dyre sport, så kunne jeg måske gøre nogle af de ting, jeg gerne ville (enlig mor til en teenager). Der er mange ting, som jeg gerne vil, men som jeg må undvære, for ungerne kommer i første række. For de går jo til fritidsaktiviteter [ ] så der er mange ting, man må sige nej til. Men vi mangler noget (enlig mor til tre børn). En far til fem børn fortæller, hvordan økonomien sætter begrænsninger for børnenes fritidsaktiviteter: Børnene dyrker sport i skolen og min søn har tænkt sig at melde sig ind i en sportsklub, men vi har ikke råd, hvis vi skal betale noget. På spørgsmålet om kendskab til gratis aktiviteter, (Fx Fjordens Dag, havnefest, udflugtsmål i og omkring Odense, kulturelle aktiviteter på byens biblioteker og museer samt koncerter) blev der givet udtryk for manglende kendskab til de tilbud. Mange havde aldrig hørt om gratis aktiviteter og andre fortalte, at de har søgt efter det på Internettet, men ikke fundet nogle annonceringer om gratis aktiviteter. Flere enlige med 15

18 børn gav udtryk for, at det kunne være rart med et forum på Internettet for kontanthjælpsmodtagere, hvor der forelå en klar oversigt over gratis aktiviteter i kommunen. Samtidigt kunne de modtage informationer om aktivitetstilbuddene fra fx deres sagsbehandlere. Desuden var der flere der fortalte, hvordan de let kunne føle sig udenfor fællesskabet og kunne have svært ved at deltage i aktiviteter med andre ikkekontanthjælpsmodtagere. En mandlig informant fortalte hvordan han gentagne gange havde opsøgt nogle gratis aktiviteter for at holde sig beskæftiget. Men han blev gentagne gange mødt af en økonomisk barriere, fordi det stadig kostede noget i materialer at deltage i aktiviteterne. Endvidere fortalte han, at han følte sig meget alene: Jeg har oplevet det fire gange. Der er ikke rigtig nogen, der tager imod én og man sidder lidt og føler sig Palle alene i Verden. Man ved ikke rigtig, hvem man skal henvende sig til. Går man op på værkstederne, så åbner man et tomt værksted, men der er ikke et øje - der er ikke gang i noget. Flere informanter gav desuden udtryk for en økonomisk barriere i forhold til medicinbehov. En ung enlig mor lider af depression og burde tage antidepressiv medicin, men fravælger det pga. manglende økonomiske overskud. Hun fortalte: Min depression kræver, at jeg tager min medicin, men det kan jeg ikke, for jeg har ikke råd til det og kommunen har givet afslag på at betale medicinen. Jeg kan ikke lægge 400 kr. til medicin. Det er mange penge. En familiefar fortalte, hvorledes ham og hans kone ikke længere får medicintilskud fra kommunen og selv skal betale for livsnødvendig medicin i form at astma- og antidepressiv medicin. Jeg har fået medicintilskud. Jeg skal tage medicin mod min allergi og for mine psykiske lidelser. Og min kone skal også tage medicin. I starten fik man medicintilskud til voksne men ikke til børn. Men nu siger de nej til alle. Jeg har også en recept til medicin, jeg ikke har råd til. Jeg har talt med sagsbehandleren, men hun kan ikke hjælpe Familien Informanterne blev i relation til spørgsmålet om familien bl.a. spurgt om, hvordan de håndterer den økonomiske knaphed og om de har en strategi for overlevelse. Størstedelen af informanterne fortalte om forskellige strategier for overlevelse. En enkelt fortalte, hvordan hun ringer til fx licenskontoret eller el-selskabet og fortæller, at hun har smidt girokortet væk, for derved at kunne købe sig lidt tid til at spare op til de faste udgifter. Andre fortæller hvordan de ofte går på tilbudsjagt og studerer tilbudsaviserne grundigt. Jeg bliver nød til at dele det hele op i kasser og det gør vi så. Jeg har heldigvis en god bank, der siger god for et lille overtræk (enlig mor til en teenager). Flere af informanterne fortalte desuden, at de har fået lavet en udbetalingsordning, således at de får deres kontanthjælp eller førtidspension udbetalt i rater. 16

19 Nu får jeg penge udbetalt den 8. den 15. den 22. og den 1. Så jeg når aldrig at komme helt bagud (45-årig mand). Andre kunne fortælle, hvordan de hæver et fast beløb om ugen, så de hele tiden kan holde øje med, hvor mange penge de har at disponere over og samtidigt undgår at mangle penge sidst på måneden. I forbindelse med at bede om ekstra hjælp til fx tandlægeregninger og julepakker, gav flere af informanterne ligeledes udtryk for ubehag ved at skulle bede om hjælp og erkende, at de ikke har midlerne til, at kunne give deres børn, det som andre forældre kan. Det er ubehageligt, at skulle op og spørge om hjælp til en tandlægeregning og så få afslag. Så skal man se, om man kan få de penge ud af ens jammerlige økonomi og det kan man så ikke. Og så går der 8 år mellem man kommer til tandlægen (mor til to ikke-hjemmeboende børn). Jeg føler mig magtesløs og skyldig i at familien ikke får så meget. Det er svært for mig, når mine børn skal gå i genbrugstøj (far til fem børn). Hvis man skal have hjælp fra kommunen til et buskort, så skal man komme med et afslag fra banken om, at de ikke vil låne dig penge. Jeg gider da ikke optage et lån for at købe et buskort. Det koster mig 120 kr. at få et afslag fra banken (enlig mor til et barn). Og i relation til at bede om ekstra hjælp til jul, sagde en mor til to: En anden mor til to sagde: Jeg havde ikke kunnet give dem det samme. Slik og sådanne nogle ting. Jeg havde en lille bistandshjælp på det tidspunkt, så det var fint nok. Det var ikke ydmygende at modtage den. Det var ikke mig selv, jeg tænkte på, det var ungerne. Da det blev indført, at vi skulle betale skat af bistandshjælpen, så tænkte jeg, at jeg sådan set selv var med til at betale. Så begyndte jeg at tænke på den måde. så må man æde stoltheden i sig, når man har unger, der skal holde jul hjemme Børn På spørgsmål i relation til børn og muligheden for at bryde den sociale arv, var det interessant at undersøge, hvorledes borgere med en lavere indkomst anser det muligt at give deres børn andre muligheder end de selv har haft som barn og hvorledes de ser nødvendigheden i at bryde den sociale arv. En enlig mor til to voksne børn fortalte, hvordan hendes barndom havde været præget af druk og vold og at hendes eget ægteskab ligeledes har været turbulent. For at undgå at hendes to børn skulle opvokse under samme vilkår som hende selv, fortalte hun, hvordan hun havde været nødsaget til at sende børnene i familiepleje. 17

20 Hvis jeg ikke gjorde, som mor ville have det, så fik jeg en røvfuld. Det var meget turbulent. Og det var det, jeg ikke ville have skulle ske for mine egne børn. Så jeg sendte dem i familiepleje. En anden mor til fem børn fortalte ligeledes, hvordan hun ikke ønsker at hendes børn skal vokse op på samme måde som hende selv fordi jeg ikke havde noget, da jeg var barn. De skal have god mad, tøj og legetøj. Alt det jeg manglede, skal de have. Hvis vi har økonomi til det, får de alt hvad vi har. Vi tænker meget på børnene [ ] Det er vigtig, at mine børn er som andre børn.[ ] Det er vigtigt at mine børn får en god uddannelse. Jeg kom ikke videre i skolen. Jeg ville gerne have været læge. Jeg vil gerne have at et af mine børn får et godt arbejde. En familiefar pointerer, at det er vigtigt at børnene får en uddannelse. Han har selv en gymnasial uddannelse fra Irak og opmunter sine børn til at være gode i skolen og være aktive samfundsborgere Nu prøver jeg at vise mine børn, at jeg er sund og rask og vil opdrage dem til at blive gode mennesker i samfundet og lave noget i samfundet [ ] børnene har fremtiden foran sig, fordi de kan læse reglerne og ved hvordan de skal begå sig. Det er vigtigt, at børnene har det godt i fremtiden. Der blev desuden givet udtryk for, at børnene ifølge forældrene ikke led nogle afsavn på grund af den dårlige økonomiske situation i hjemmet. Flere pointerede, at selvom de økonomiske midler er få eller begrænsede, så mangler børnene ikke noget. Forældrenes egne behov tilsidesættes for at børnene får mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, på lige fod med andre børn Socialt netværk Det var relevant at undersøge, hvorledes informanterne oplever interaktionen med andre mennesker i sociale sammenhænge. Der blev på spørgsmålene om det sociale netværk derfor spurgt, om informanterne har overskud til at være sociale med andre mennesker, hvad det betyder for dem at kunne deltage i sociale aktiviteter, hvorledes de kommer i kontakt med andre og om det er svært at møde nye og fremmede mennesker. Nogle informanter fortalte, at når deres tanker er fokuseret på at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, kan det være svært, at have overskud til tage kontakt med andre mennesker. Det at have overskud til det, er nok den største barriere. Pusten bliver ligesom taget ud af en. Det kræver meget energi, at sørge for at det hele løber rundt. Det er nok det med overskuddet, der er det største problem det er der ikke meget af (enlig mor til et barn). Vi er meget hjemme og sammen med familien. Jeg synes, det er bedre, at vi kommer ud og har kontakt med andre. Det er derfor, jeg opmuntrer mine børn til at komme ud. Jeg har ikke overskud til at komme ud, også pga. 18

21 helbredet og jeg har heller ikke råd. Økonomien fylder meget i vores familie (far til fem børn). Enkelte informanter føler sig engang i mellem ensomme og har tendens til at lukke sig inde i hjemmet, når deres situation opleves svær og uoverkommelig. Andre informanter fortalte derimod, at de oplever stor glæde ved at komme ud blandt andre frem for at isolere sig hjemme. På spørgsmålet om hvad det betyder for den enkelte at have kontakt til andre, sagde en 36-årig kvinde: For mig betyder det alt. Ellers ville jeg bare sidde derhjemme og ikke lave en skid og bare synke længere og længere ned i et stort hul. Så at komme ud blandt andre, det betyder alt. Generelt gav informanterne udtryk for, at det har haft en stor betydning for deres tilværelser, at de er kommet i aktivering eller det er muligt at benytte et af byens væresteder. Det har på mange punkter givet dem mere livskvalitet og indhold i tilværelsen og givet dem overskud og energi til at møde nye mennesker og tage kontakt til fremmede. Også kontakten til familien synes at være blevet bedre efter at enkelte informanter er kommet i aktivering. En 35-årig mand beskrev det således: Det sociale netværk er blevet bedre, efter jeg er startet herinde (aktivering). Altså, jeg snakker bedre med nogle af de kammerater jeg har [ ]. Også kontakten til familien er blevet bedre. De kunne jo se, at jeg bare sank hen. De fleste der søger herned (værested), det er nok fordi hvorfor sidde derhjemme, når man kan komme ud og få en kop kaffe og en sludder, eller frokosten eller den varme mad? (54-årige kvinde). En anden kvindelig informant beskrev ligeledes glæden ved at være i aktivering, fordi det giver en voksen kontakt. Dog ser hun et problem i, ikke at føle sige ligeværdig med de andre mennesker i aktivering. Hun beskrev det således: Det eneste der var rart ved at være i aktivering var, at det var voksne mennesker, men dem i kontanthjælpssystemet er jo ikke alle geniale mennesker. Jeg er ikke et geni, men jeg har da en smule flere hjerneceller og lidt flere brikker at flytte med, end andre jeg har mødt i systemet. Altså, man er ikke sammen med nogle, man er lige med. Mange af dem har levet i misbrug i lang tid og det er ikke ligefrem den kontakt, jeg har lyst til. Jeg har svært nok ved at forholde mig til min egen situation. I relation hertil gav flere informanter udtryk for vanskeligheder med at komme i kontakt med andre mennesker, der ikke nødvendigvis er i samme økonomiske situation som dem selv. 19