Forvaltningsloven. Med kommentarer af Niels Fenger. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 Forvaltningsloven Med kommentarer af Niels Fenger Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Forvaltningsloven med kommentarer

3

4 Niels Fenger Forvaltningsloven med kommentarer 1. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013

5 Niels Fenger Forvaltningsloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2013 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

6 Forord Det var med en blanding af ærefrygt og ro, at jeg takkede ja til at overtage DJØF s lovkommentar til forvaltningsloven. Ærefrygt, fordi John Vogters bog om samme emne står som et flagskib i den forvaltningsprocessuelle litteratur. Men også ro, idet det jo ikke kunne gå helt galt, når sigtet blot var at opdatere Vogters fremragende manuskript i lyset af lovændringer og nyere praksis. Siden Vogters tredjeudgave er der imidlertid gået over 12 år. I denne periode er ca. halvdelen af lovens bestemmelser blevet ændret og antallet af domme og ombudsmandsudtalelser om loven mere end fordoblet. Samtidig hermed har den forvaltningsretlige virkelighed ændret sig som følge af den øgede digitalisering og både EU-rettens og menneskerettens stadigt større krav til den nationale forvaltningsproces. Endelig har lovgivningsmagten i betydelig grad ændret de regler, som forvaltningsloven spiller sammen med, herunder navnlig ved vedtagelsen af offentlighedsloven af 2013, men også gennem et stort antal særlove, der supplerer og fraviger forvaltningslovens generelle regler. Hvad der oprindeligt var tænkt som en fjerdeudgave byggende på Vogters manuskript, endte på den baggrund med at blive en helt ny bog. Men også en bog, der står i dyb gæld til Vogters tanker. Under udarbejdelsen af bogen har jeg haft stor glæde af at diskutere udvalgte spørgsmål med en lang række fremragende jurister. Jeg retter en særlig tak til advokat Anders Valentiner-Branth, der har læst kommentaren til lovens 1 og 2 og kommet med værdifulde kommentarer. Også en stor tak til min grundige og samvittighedsfulde student Mieke Line Bjerring Clemmensen for eminent bistand. Den største tak går imidlertid til mine tidligere kollegaer og chefer i Justitsministeriets Lovafdelings Statsretskontor (som det hed i den tid, jeg gjorde tjeneste i ministeriet). Ingen af dem har været inddraget i udarbejdelsen af denne bog, og alligevel er det utvivlsomt dem, som har betydet mest for dens indhold. Det er umuligt at tænke sig bedre lærermestre ud i forvaltningsprocessen end Poul Dahl Jensen, Oliver Talevski og Jørgen Steen Sørensen, og jeg vil kun være stolt, om de måtte genfinde nogle af deres egne tanker og betragtninger i dette værk. Da en stor række bestemmelser i forvaltningsloven ændres med virkning fra 1. januar 2014, har jeg fundet det hensigtsmæssig at rette kommentaren 5

7 mod disse bestemmelser. Læsere, der gør brug af bogen inden da, bør være opmærksomme herpå. København, juli

8 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Forvaltningsloven Kommentar til Forvaltningsloven Indledning I. Forvaltningslovens baggrund Karakteren af de forvaltningsprocessuelle problemstillinger, som loven regulerer International baggrund Folketingsbehandlingen Senere ændringer II. Oversigt over lovens indhold Lovens almindelige anvendelsesområde Inhabilitet Vejledning og repræsentation Partens aktindsigt Partshøring Begrundelse Klagevejledning Tavshedspligt m.v Forvaltningsloven er en minimumslov Særlovgivning og god forvaltningsskik som supplement til forvaltningslovens regler III. EU-rettens betydning for de problemstillinger, der reguleres ved forvaltningsloven IV. EMRK s betydning for de problemstillinger, der reguleres ved forvaltningsloven KAPITEL 1. Forvaltningslovens anvendelsesområde Oversigt Hele den offentlige forvaltning er omfattet af loven Til stk. 1. Begrebet»den offentlige forvaltning«

9 1. Forarbejder m.v Organer, der omfattes af»den offentlige forvaltning« Hvilke myndigheder er omfattet? Hvilke myndigheder og institutioner er ikke omfattet? Folketinget Domstolene Udenlandske myndigheder og internationale organisationer Til stk. 2. Institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt retsgrundlag Forarbejder Organer, der er oprettet ved lov Organer oprettet på privatretligt grundlag Udgangspunktet Anvendelsesområdet for 1, stk. 2, 2. pkt Forvaltningsrettens anvendelse på organer, der ikke omfattes af 1, stk Til stk. 3. Bemyndigelse til at inddrage visse institutioner m.v. under loven Forarbejder m.v Hvilke institutioner m.v. kan inddrages under loven? Oversigt Organer, hvis udgifter overvejende dækkes af det offentlige Private organer, der træffer afgørelse på det offentliges vegne Hvem kan inddrage institutioner m.v. under loven? Fastsættelse af regler om arkivering og tavshedspligt Organer, der er inddraget under lovens anvendelsesområde Lovbestemmelser, der udvider forvaltningslovens anvendelsesområde Hvilken offentlig virksomhed er omfattet af loven? Til stk. 1. Loven gælder for afgørelsessager Forarbejder m.v Generelt om afgørelsesbegrebet Det traditionelle og det udvidede Afgrænsningen til faktisk forvaltningsvirksomhed Generelle betragtninger Klager over faktisk forvaltningsvirksomhed Særligt om afholdelse og efterprøvelse af eksaminer

10 Beslutninger, der træffes som led i det offentliges ejerråden Indgåelse af kontraktforhold og opsigelse heraf Beslutninger vedrørende det offentliges økonomiske krav mod tredjemand Erstatningskrav rettet mod det offentlige Forvaltningsmyndigheders prøvelse af kontraktforhold Særligt om ansættelsesforhold Beslutninger vedrørende etablering, ændring og ophør af arbejdsforhold Beslutninger under arbejdsforholdets beståen Tjenstlige reaktioner, personalebedømmelser m.v Tjenestebefalinger til underordnede myndigheder og personale Udtalelser til borgerne Indstillinger og udtalelser til andre myndigheder Sager ved de kommunale tilsynsmyndigheder Afgrænsningen til procesledende beslutninger Beslutninger om, hvorvidt en sag skal tages under realitetsbehandling Sagsoplysningsskridt Beslutninger om, hvorvidt en part har bestemte processuelle rettigheder efter lovgivningen Aktindsigt, offentliggørelse og videregivelse Berostillelse og opsættende virkning Beslutninger om indgivelse af politianmeldelse Særligt om politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling Generelle retsakter Hvem er part i en afgørelsessag? Indledning Ansøgere og adressater for afgørelsen Sammenhængen mellem partsstatus og klageberettigelse Vedkommende skal være væsentligt berørt Oversigt Afledte interesser Naboer m.v

11 Beslutninger om tvangsindgreb Pårørende og mindreårige Straffesager Anmeldere og forurettede m.v Faglige organisationer Forvaltningsmyndigheder og forvaltningspersonale Hvem er part i en sag om aktindsigt? Vedkommendes interesse skal være retlig relevant Vedkommende skal være individuelt berørt Mængden af berørte Foreninger Til stk. 2. Inhabilitetsreglerne gælder også for privatretlige dispositioner Til stk. 3. Reglerne om tavshedspligt og digital kommunikation gælder al offentlig virksomhed Til stk. 4. Bemyndigelse til at inddrage anden forvaltningsvirksomhed under loven KAPITEL 2. Inhabilitet Formålet med forvaltningslovens regler om inhabilitet Generel inhabilitet Retsgrundsætningen om generel inhabilitet Lovregulering af generel inhabilitet Efterfølgende konstatering af overtrædelser af regler om generel habilitet Myndighedsinhabilitet Begrebet myndighedsinhabilitet Myndigheden er part i sagen Myndigheden har tidligere vurderet sagens aspekter Konsekvenserne af myndighedsinhabilitet Myndighedsinhabilitet efter EU-retten Inhabilitet i forbindelse med faktisk forvaltningsvirksomhed og procesledende beslutninger m.v Hvornår foreligger speciel inhabilitet? Til stk. 1. De forskellige inhabilitetsgrunde Forarbejder m.v Den relevante personkreds Til nr. 1. Inhabilitet på grund af private interesser Generelt om kravet til interessens styrke og omfang

12 2. Personlige eller økonomiske interesser, der kan aktualiseres ved afgørelsen Beslutninger vedrørende den pågældendes arbejdsforhold og arbejdsplads Klager over den pågældendes arbejde Inhabilitet for repræsentanter Til nr. 2. Inhabilitet på grund af pårørendes interesser Slægtskabsinhabilitet De omfattede familiemæssige bånd Hvilke former for inhabilitet for den beslægtede m.v. indebærer slægtskabsinhabilitet? Repræsentation Til nr. 3. Inhabilitet på grund af tilknytning til juridisk person Selskabsinhabilitet Kun»private«juridiske personer Tilknytningens karakter Deltagelse i enhedens ledelse Tilknytning via ejerskab eller forretningsforhold En»særlig«interesse Afgørelser m.v., hvor den juridiske enhed er part Afgørelser, der mere indirekte berører den juridiske enhed Det offentliges repræsentanter i private selskaber, foreninger m.v Den kommunalretlige modifikation Særligt om det offentliges repræsentanter i aktie- og anpartsselskaber Det offentliges repræsentanter i offentlige selskaber m.v Til nr. 4. Inhabilitet på grund af tidligere deltagelse i sagens behandling Toinstansinhabilitet Den, hvis medvirken i to instanser er forudsat i lovgivningen Udøvelse af flere offentlige hverv De involverede interesser er ikke af offentligretlig karakter Behandling af genoptagne sager Udtalelser om sagen eller om de problemstillinger, den rejser Ankeinstansens vejledning af den myndighed, der træffer afgørelse i 1. instans Til nr. 5. Inhabilitet på grund af omstændighederne i øvrigt Opsamlingsbestemmelsen Venskaber og modsætningsforhold Afledt inhabilitet som følge af en overordnets inhabilitet

13 4. Sagen angår en underordnet medarbejder Afledt inhabilitet som følge af samarbejdsrelationer Til stk. 2. Der skal være påvirkningsrisiko Inhabiliteten skal kunne medføre fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn Afgørelser af generel karakter »Uvedkommende«hensyn Den ansattes funktion Til stk. 3. Forbud mod at medvirke ved behandlingen af sagen Virkningen af inhabilitet, der konstateres inden eller under sagens behandling Klage over inhabilitet Gyldigheden af afgørelser truffet i strid med habilitetsreglerne Væsentlighedsvurdering med omvendt bevisbyrde Særligt om kollegiale organer Forvaltningsaktens karakter Hjemvisning eller realitetsbehandling i klageinstansen Virkningen af inhabilitet for allerede indgåede kontrakter Andre retsvirkninger Substitution af den inhabile Til stk. 1. Substitution umulig eller vanskelig Forarbejder m.v Hvis der foreligger inhabilitet, må en anden i almindelighed træde i den inhabiles sted Sager af uopsættelig karakter Sagkundskab og anden særlig viden Forholdsregler i tilfælde af substitutionsumulighed Til stk. 2. Stedfortrædere i kollegiale myndigheder Til stk. 3. Særregler om valg og vederlag i kollegiale organer Bemyndigelse Forarbejder m.v Hjemmel til at fastsætte udfyldende retsregler Pligt til at underrette om inhabilitet Til stk. 1. Underretningspligt Forarbejder m.v Pligt til at give underretning om inhabilitet Hvornår kan underretning undlades? Hvornår skal underretning gives? Til stk. 2. Myndigheden træffer afgørelse

14 Til stk. 3. Den inhabile må ikke deltage i afgørelsen af, om der foreligger inhabilitet Hovedreglen Særlige undtagelser KAPITEL 3. Vejledning og repræsentation m.v Informationspligt Vejledning, information og anden bistand Til stk. 1. Vejledningspligten Forarbejder m.v En almindelig vejledningspligt Oversigt Hvornår skal der ydes vejledning og bistand? Vejledning på myndighedens eget initiativ Vejledningspligten i andre tilfælde end i afgørelsessager Spørgsmål uden for myndighedens ressort Vejledning om partens rolle i forbindelse med sagens behandling Vejledning om sagens gang Vejledning om klageadgang Vejledningens indhold og omfang Vejledningspligtens omfang Vejledningen skal være korrekt Vejledningspligten på særlige områder Vejledningens form Generel information Tolkebistand m.v Oversættelse og tolkning Parter med kommunikationshandicap Udgifter til tolkning m.v Virkningerne af en tilsidesættelse af myndighedernes vejledningspligt Klage- og søgsmålsret over for vejledende udtalelser Gyldigheden af den afgørelse, i relation til hvilken der ikke er givet korrekt vejledning Frister Ansættelsesretlige konsekvenser Erstatningsansvar Til stk. 2. Oversendelse til rette myndighed

15 1. Pligt til at videresende henvendelser, som ikke vedrører myndighedens sagsområde, til rette myndighed , stk. 2, og fristregler Repræsentanter og bisiddere m.v Til stk. 1. Repræsentation og fuldmagt Forarbejder m.v Retten til at lade sig repræsentere af andre Kun afgørelsessager men princippet gælder e.o. også faktisk virksomhed Hvem kan repræsentere en part? Repræsentation af mindreårige og personer under værgemål Mindreårige Demente og personer under værgemål Repræsentationens omfang Dokumentation for partsrepræsentation Partens personlige medvirken Kommunikation om sagen og dens afgørelse Regler om repræsentation m.v. i særlovgivningen Til stk. 2. Nægtelse af partsrepræsentation Anvendelsesområdet for 8, stk Klage over nægtelse af partsrepræsentation KAPITEL 4. Partens aktindsigt Baggrunden for reglerne om partsaktindsigt Historisk udvikling Formålet med reglerne om parters adgang til aktindsigt Forholdet til anden lovgivning Forholdet til reglerne om egenacces i persondataloven og offentlighedsloven Forholdet til arkivloven Forholdet til retsplejelovens regler om editionspligt Andre regler om adgang til oplysninger Regler om, hvilke oplysninger der skal til- og fragå en sag Oversigt Notatpligten Oplysninger om sagens faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger Væsentlige sagsekspeditionsskridt Den ulovbestemte notatpligt Retsvirkninger af brud på notatpligten

16 3.3. Kassation og sletning af dokumenter Forældede og forkerte oplysninger Retsvirkningen af, at en forvaltningsmyndighed uberettiget undlader at efterkomme en begæring om partsaktindsigt Aktindsigtsanmodninger, der indgives under sagens behandling Aktindsigtsanmodninger, der indgives efter sagens afgørelse Meddelelse af partsaktindsigt skaber ikke berettigede forventninger om sagens udfald Retten til aktindsigt Til stk. 1. Pligt til at give parten aktindsigt efter anmodning Forarbejder m.v Kapitel 4 angår kun parter i en afgørelsessag Sikring af ansøgerens identitet Fuldmagt Til stk. 2. Hvilke dokumenter og registreringer omfatter partsaktindsigten? Forarbejder m.v Aktindsigtens omfang Vejledningspligt Dokumentbegrebet Hvilke dokumenter indgår i sagen? Hovedreglen Dokumenter sendt ved en fejltagelse Tilbagekaldte ansøgninger Egne indlæg Tilaktering Journalkort Til stk. 3. Sager om ansættelse og forfremmelse Forarbejder m.v Adgang til aktindsigt i ansættelsessager Alle former for ansættelse Hvem har krav på aktindsigt? Tjenestemandslovens regler Andre regler Til stk. 4. Tidspunktet for aktindsigten Forarbejder m.v Tidspunktet for aktindsigt i udgående breve Andre regler om tidspunktet for partsaktindsigtens gennemførelse

17 4. Opsættende virkning Til stk. 5. Tavshedspligtens betydning for partsaktindsigt Forarbejder m.v Tavshedspligt begrænser ikke partsaktindsigt a. Sagsidentifikation Forarbejder m.v Sagsidentifikation Formkrav i øvrigt Afslag som følge af misbrug b. Udsættelse af sagen Til stk. 1. Udsættelse af afgørelser, når der begæres partsaktindsigt Forarbejder m.v Udsættelse af sagens afgørelse Hvilke»afgørelser«skal udsættes? Indsigtsanmodninger efter offentlighedsloven og persondataloven Særlige spørgsmål i forbindelse med ankesagsbehandling Til stk. 2. Ingen pligt til udsættelse, hvis der er afgørende modhensyn Meroffentlighedsprincippet Til stk. 1. Meroffentlighed i sager omfattet af lovens partsaktindsigtsregler Forarbejder m.v Meroffentlighedsprincippet Samspillet med reglerne om tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger Afvejning Meroffentlighed uden for 14 s anvendelsesområde Til stk. 2. Meroffentlighed i sager, der ikke er omfattet af forvaltningslovens partsaktindsigtsregler Forarbejder m.v Bestemmelsens rækkevidde Undtagelse af sager Forarbejder m.v Til stk. 1. Strafferetlig forfølgning undtaget fra partsaktindsigt Aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning Undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde Samspillet med reglerne i offentlighedsloven og retsplejeloven Omfattet af begrebet»sager om strafferetlig forfølgning« Ikke omfattet af begrebet»sager om strafferetlig forfølgning«

18 3. Hvilke dokumenter kan undtages? Fra hvilket tidspunkt er der tale om en sag om strafferetlig forfølgning? Udlånte sagsakter fra straffesager Klagesager Retsplejelovens regler om aktindsigt Til stk. 2. Sager om varetægtsfængsling og fuldbyrdelse af fængselsstraf m.v Varetægtsfængsel og straffuldbyrdelse m.v Undtagelse af dokumenter Til stk. 1. Partsaktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter Forarbejder m.v Begrebet interne arbejdsdokumenter Baggrund og typeeksempler Foreløbige og endelige overvejelser Dokumenter, der er udarbejdet uden for myndigheden Sager omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger Til stk. 2. Dokumenter, der videregives til udenforstående Forarbejder m.v Oversigt Hvornår er der tale om afgivelse? Hvilke myndigheder må anses for udenforstående i lovens forstand? Brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme statslige myndighed Brevveksling inden for den kommunale og regionale enhedsforvaltning Samspillet med offentlighedslovens afgrænsning af begrebet interne dokumenter Reglerne om ministerbetjening og dokumenter ved KL og Danske Regioner Offentlighedslovens 23, stk Afgivelse af retlige grunde m.v Ikke enhver afgivelse til udenforstående gør et dokument eksternt Videregivelse til rekurs- og tilsynsorganer m.v Situationen ved den afgivende myndighed Situationen ved den modtagende myndighed Særlige tilsynsorganer

19 5.3. Ressortomlægninger og overdragelse på grund af myndighedsinhabilitet Videregivelse efter forvaltningslovens kapitel 8 eller persondataloven til brug for andre sager Videregivelse til forskning m.v Anden brug af det interne dokument inden for samme myndighed Visse interne arbejdsdokumenter er omfattet af partsaktindsigt Til stk. 1 Pligt til at give aktindsigt i visse arbejdsdokumenter Forarbejder m.v Interne arbejdsdokumenter, der er undergivet aktindsigt Beslutningsdokumenter notater Besigtigelsesrapporter m.v Dokumenter undtaget fra partsaktindsigt Forarbejder m.v Nr. 1. Regeringsdokumenter af intern karakter Statsrådsprotokoller og ministermødereferater Dokumenter, der udarbejdes til brug for møder mellem ministre Anvendelse af dokumentet efter mødets afholdelse Nr. 2. Sekretariatsvirksomhed Sekretariatspapirer Videregivelse og brug i andre sammenhænge Nr. 3. Beskyttelse af dokumenter vedrørende retssager Brevveksling med sagkyndige Begrebet»retssager« Begrebet»overvejelse af, om retssag bør føres« Begrebet»brevveksling« Anden brug af de udvekslede dokumenter Partsaktindsigt ved retten a. Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger Til stk. 1. Pligt til at uddrage oplysninger om sagens faktum og eksterne faglige vurderinger Forarbejder m.v Oversigt Begrebet sagens»faktiske grundlag« Eksterne faglige vurderinger Begrebet faglige vurderinger

20 4.2. Kun eksterne vurderinger Faglige vurderinger til brug for retssager og overvejelser herom Oplysningerne skal være relevante for sagens afgørelse Til stk. 2. Tilfælde, hvor oplysningerne fremgår af andre dokumenter Forarbejder m.v Indhold b. Meddelelse af interne faglige vurderinger Forarbejder m.v Formålet med 14 b Et sagsområde, hvor det er almindelig praksis at indhente eksterne vurderinger Begrebet interne faglige vurderinger Endelig form Interne faglige vurderinger til brug for retssager Samspillet med offentlighedslovens Undtagelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed m.v Forarbejder m.v Indhold a. Undtagelse af oplysninger af hensyn til folke- og EU-retlige forpligtelser Til stk. 1. Folke- og EU-retlige forpligtelser til fortroligholdelse Forarbejder m.v Bestemmelsens anvendelsesområde Intet behov for en konkret skadesvurdering Sagsoplysning i tilfælde, der kan være omfattet af 15 a, stk Meraktindsigt med tavshedspålæg Til stk. 2. Rigets udenrigspolitiske interesser Forarbejder m.v Bestemmelsens anvendelsesområde b. Undtagelse af oplysninger af hensyn til offentlige og private interesser Forarbejder m.v Oversigt Generelt om kravene til at anvende 15 b Konkret afvejning med inddragelse af modhensynet til partens interesse i aktindsigt For hvert enkelt oplysning Partens brug af oplysningerne Hvem skal foretage afvejningen?

21 3.5. Oplysninger, der fremkommer som led i høring af den, oplysningerne angår Hvilke hensyn til offentlige interesser kan begrunde undtagelse? Hvilke private interesser kan begrunde undtagelse? Hensyn til forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter Hensynet til andre parter og tredjemand Sagsbehandlere m.v Hensynet til parten selv Hensyn til erhvervsvirksomheder Hensyn til anmeldere og ønsker om anonymitet Tvangsindgreb over for tredjemand c. Meddelelse af aktindsigt i en del af et dokument Forarbejder m.v Hovedreglen om ekstraheringspligt Undtagelser til ekstraheringspligten Oplysning om, at noget er undtaget Behandlingen af anmodninger om aktindsigt og klageadgang Til stk. 1. Hvilken myndighed har kompetencen? Forarbejder m.v Hvilken myndighed træffer afgørelse om aktindsigt? Generelt Særligt om klagesager Høringer Sager, der kræver anden myndigheds samtykke Hvem inden for myndigheden træffer afgørelse? Dokumenter med særlig fagligt indhold uden for myndighedens sædvanlige kompetenceområde Til stk. 2. Sagsbehandlingstid Forarbejder m.v Hurtig sagsbehandling i sager om aktindsigt Syvdagesfristen Til stk. 3. Aktindsigtens form Forarbejder m.v Partens ret til at vælge formen Hovedreglen Undtagelser til partens valgfrihed Samtaler m.v. i forbindelse med meddelelsen af aktindsigt Ophavsret

22 4. Udlevering af originaldokumenter Forholdet til persondataloven Til stk. 4. Klage over afslag på partsaktindsigt Forarbejder m.v Klage over afgørelser om aktindsigt Den almindelige administrative rekurs Særlig klageadgang Klage over afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse Til stk. 5. Bemyndigelse Forarbejder m.v Hjemmel til administrativ fravigelse af klagereglerne m.v Til stk. 6. Betaling for kopier Forarbejder m.v Bestemmelsens indhold Afbrydelse af klagefrist Forarbejder m.v Afbrydelse af klagefristen i realitetssagen efter begæring om partsaktindsigt Aktindsigt i afgjorte straffesager Til stk. 1. Partsaktindsigt i afsluttede straffesager Forarbejder m.v Baggrunden for bestemmelsen Hvem har adgang til aktindsigt efter 18? Tidspunktet for aktindsigt Aktindsigtskravet skal være rimeligt begrundet Modhensynene og afvejningen De øvrige undtagelsesbestemmelser gælder Til stk. 2. Afgrænsning over for retsplejelovens regler om aktindsigt Til stk. 3. Afgørelseskompetence og form KAPITEL 5. Partshøring Oversigt Myndighedens pligt til at sørge for, at sagen bliver oplyst i fornødent omfang Officialmaksimen Sagens ramme Fastlæggelse af det relevante beviskrav Den faktiske bevisoptagelse Samspillet mellem officialmaksimen og bevisregler Retsvirkninger af overtrædelse af officialmaksimen

23 3. Partshøring i videre omfang end reglerne i forpligter til Oversigt Andre lovbestemmelser Eksempler på særregler med videregående partshøringspligt EU-retlige partshøringskrav Samspillet mellem særlovgivningen og forvaltningslovens partshøringsregler Underretning om, at der verserer en sag Sagens tema ændres under sagens behandling Ændring af retsopfattelse og praksis Sagens tema ændrer sig fundamentalt i forhold til det af parten forventede Der gælder intet dialogprincip Partstvister Sager om personaleforhold Oversigt Indholdet af den udvidede partshøringspligt Anvendelsesområdet for den udvidede partshøringspligt Generelle personalenedskæringer Indgreb i personlig frihed og næringsret m.v Partshøring som følge af god forvaltningsskik Samspillet mellem partshøringsreglerne og persondatalovens regler om oplysningspligt Ufravigelighed Retsvirkningerne af en tilsidesættelse af partshøringsreglerne En konkret væsentlighedsvurdering med omvendt bevisbyrde Ugyldighedsvirkningerne Erstatning Retsvirkningerne af partshøringsfejl i afskedigelsessager Efterfølgende afhjælpning Partshøring på myndighedens eget initiativ Til stk. 1. Partshøringspligtens omfang Forarbejder m.v Oversigt Hvem har krav på partshøring? I forbindelse med hvilke beslutninger skal der foretages partshøring?

24 5. Partens kendskab til oplysningerne Kendskab til oplysningernes eksistens og til, at de indgår i sagsmaterialet Hvor præcist og detaljeret skal parten kende oplysningerne, før partshøring kan undgås? Hvilken type oplysninger skal der høres over? Oplysninger, der indgår i sagens bevismæssige grundlag Praksis og jus Myndighedens egne vurderinger Til ugunst Generelle betragtninger Ansøgningssager Vilkår Sager med flere parter Væsentlighedsbetingelsen Partshøringens form og indhold Mundtlig eller skriftlig høring høringstema Det skal fremgå, at der er tale om høring Tidspunktet for iværksættelse Inden der reelt træffes afgørelse Frist for udtalelsen Høring over fortrolige oplysninger Partsudtalelsens form Formfrihed Ikke ret til personligt foretræde for den eller dem, der skal afgøre sagen Myndighedens brug af partens oplysninger Til stk. 2. Undtagelserne Oversigt Oplysninger med autentisk præg m.v Frister for sagens behandling Hvilke typer frister omfattes af bestemmelsen? Pligt til at søge partshøring gennemført inden for fristen Offentlige eller private interesser, der taler imod udsættelse af sagen Oplysninger undtaget fra partsaktindsigt Ubestemt personkreds m.v Afgørelsen berører en videre ubestemt kreds Forelæggelse af oplysningerne for parten vil i øvrigt være forbundet med væsentlige vanskeligheder

25 7. Særlig lovbestemt adgang til på anden måde at varetage sine interesser Til stk. 3. Bemyndigelse Undladelse af partshøring af hensyn til parten Til stk. 1. Undladelse af partshøring i visse sager, der kan genoptages Forarbejder m.v Undladelse af partshøring af hensyn til parten selv Til stk. 2. Pligt til at oplyse om genoptagelsesadgang Til stk. 3. Om genoptagelse og klagefrist Retten til at afgive udtalelse Til stk. 1. Afgørelsen udsættes, hvis parten kræver det for at afgive udtalelse Forarbejder m.v Partshøring på partens initiativ Hvornår kan en begæring fremsættes? Hvornår foreligger der en begæring efter 21? Frist Til stk. 2. Tilfælde, hvor der ikke er pligt til at udsætte afgørelsen KAPITEL 6. Begrundelse m.v Baggrunden for begrundelsesreglerne Regler i anden lovgivning m.v. om begrundelse Retsvirkningerne af mangelfuld begrundelse Afgørelsens gyldighed Subjektivt korrekte begrundelser baseret på en fejlagtig retsopfattelse Forkert hjemmelsangivelse Begrundelsesmangler og skønsmæssige afgørelser Særligt om efterfølgende begrundelse Klagefrister Skriftlige afgørelser skal begrundes Forarbejder m.v Hvilke typer beslutninger skal begrundes? Skriftlige afgørelser Begrundelse til sagens parter Fuldt ud medhold Afgørelsens udformning Mundtlige afgørelser begrundes efter anmodning Til stk. 1. Begrundelse af mundtlige afgørelser efter begæring Forarbejder m.v

26 2. Pligt til at begrunde afgørelser, der er meddelt mundtligt Ingen udsættelse af retsvirkningerne Fuldt ud medhold Til stk. 2. Hurtig behandling af anmodning om begrundelse Begrundelsens indhold Til stk. 1. Henvisning til retsregler m.v Forarbejder m.v Begrundelsens form Begrundelsens indhold Oversigt Henvisning til retsregler Den anlagte fortolkning af de relevante bestemmelser Subsumption og administrativt skøn Angivelse af hovedhensynene bag afgørelsen Omtale af administrativ praksis Særligt om afslag på meraktindsigt Særligt om ansættelses- og afskedigelsessager Standardbegrundelser »Allerede fordi«-begrundelser Omstændigheder, der skærper begrundelsespligten Inhabilitet og ændrede vurderinger Partsanbringender Skiftende begrundelser Begrundelsen skal være dækkende Begrundelsen skal være subjektivt korrekt Kollegiale organers begrundelse Til stk. 2. Redegørelse for faktum Til stk. 3. Samspillet med reglerne om partsaktindsigt Sager om straffuldbyrdelse m.v Oplysninger undtaget fra aktindsigt m.v KAPITEL 7. Klagevejledning Baggrunden for reglerne om klagevejledning Beregning af klagefrister Begyndelsestidspunktet for fristberegningen Fristberegningen Klagefristens udløb Hvornår anses klagen for at være kommet frem? Andre klagefrister

27 2.4. Kontinuitet Retsvirkningerne af en tilsidesættelse af klagevejledningsreglerne Vejledning om mulighed for administrativ rekurs Til stk. 1. Skriftlige afgørelser ledsages af klagevejledning Forarbejder m.v s anvendelsesområde Klagevejledning efter andre regler Hvem skal have klagevejledning? Klagevejledningens form Klagevejledningens indhold Til stk. 2. Bemyndigelse til at fravige klagevejledningspligten Vejledning om frister for domstolsprøvelse Forarbejder m.v Vejledningspligten efter Vejledningspligten i andre tilfælde KAPITEL 8. Tavshedspligt Baggrunden for reglerne om tavshedspligt m.v Kapitlets opbygning Hvem omfattes af reglerne om tavshedspligt? Offentlig tjeneste Hverv ombud Selvejende institutioners personale Udfører opgaver efter aftale eller koncession Offentlig autorisation Særlige bestemmelser Medvirken og»oplysningshælere« Kendskab gennem udøvelse af forvaltningsvirksomhed Retsvirkningerne af brud på tavshedspligten Straf Disciplinæransvar m.v Erstatningsansvar God data- og forvaltningsskik Afgørelsens gyldighed Tavshedspligt Til stk. 1. Private hensyn, der kan begrunde tavshedspligt Forarbejder m.v Oplysninger om private forhold Oplysningstyperne

28 2.2. Særligt om uddannelsesmæssige og ansættelsesmæssige forhold Særligt om økonomiske forhold Særligt om strafbare forhold Anonymiserede oplysninger Oplysninger om personers og virksomheders forretningsmæssige forhold m.v Til stk. 2. Tavshedspligt ved lov eller af hensyn til statens sikkerhed og internationale forpligtelser Forarbejder m.v Statens sikkerhed Oplysninger, der ved lov er betegnet som fortrolige Folkeretlig forpligtelse til fortroligholdelse Hensynet til at kunne opretholde grænseoverskridende informationsudveksling Til stk. 3. Rigets udenrigspolitiske interesser Forarbejder m.v Beskyttelsesinteressen Til stk. 4. Tavshedspligt af hensyn til andre interesser end stk Forarbejder m.v Efterforskningshensyn m.v Beskyttelseshensynene Samspillet med offentlighedslovens regler Kontrol og planlægning m.v Det offentliges økonomiske interesser Forskeres og kunstneres ideer og foreløbige produkter Andre private og offentlige interesser Oplysninger, som er undergivet aktindsigt Til stk. 5. Tavshedspålæg og ytringsfrihed Forarbejder m.v Tavshedspålæg Adgangen til at meddele tavshedspålæg Over/underordnelsesforhold Retsvirkningerne af et uberettiget tavshedspålæg Offentligt ansattes ytringsfrihed Oversigt Afgrænsningen mellem udtalelser på myndighedens vegne og udtalelser på egne vegne Forholdet til myndighedens beslutningsproces og funktionsevne

29 3.4. Urigtige oplysninger Udtalelsens form Myndighedens tilkendegivelse af synspunkter om de ansattes udøvelse af deres ytringsfrihed Ingen pligt til at ytre kritiske forhold internt, før de ytres eksternt Retsvirkninger af tilsidesættelse af grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed Reaktionsmuligheder over for ytringer, der sker inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed Meddeleretten Til stk. 6. Tavshedspålæg Forarbejder m.v Tavshedspålæg til personer uden for den offentlige forvaltning Kun når myndigheden ikke har været forpligtet til at udlevere oplysningen Særligt om medlemmer af nævn eller råd Til stk. 7. Regler om straf Forarbejder m.v En lovteknisk begrundet regel Videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder Forarbejder m.v Videregivelsesreglerne for tilfælde, der ikke omfattes af Oversigt Den almindelige berettighedsvurdering Videregivelse til private som led i en sags oplysning m.v Videregivelse til private, der udfører opgaver af offentlig eller halvoffentlig karakter Videregivelse til enkeltpersoner og faglige organisationer Offentliggørelse, herunder videregivelse af oplysninger til pressen Samspillet med uskyldsformodningen Videregivelse inden for samme myndighed Regelgrundlaget og det almindelige saglighedskrav Inddragelse af oplysninger fra andre sager Videregivelse til domstolene Videregivelse til Folketinget Videregivelsespligt Videregivelsesadgang