Når geografien er udfordringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når geografien er udfordringen"

Transkript

1 Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder i Danmark, der har brug for en ekstra økonomisk saltvandsindsprøjtning i disse år, valgte den forrige VKrege ring at gennemføre en ændring af planloven. Lovændringen blev gennem ført sidste år og er tænkt som en håndsrækning til disse områder. Lovændringen indeholder to centrale dele: 1) definitionen af yderområderne, 2) lempelige bestemmelser for yderområderne. Denne undersøgelse viser, at lovændringen ikke har haft den ønskede virkning. Undersøgelsen er den første analyse af de omdiskuterede planlovsændringer og omfatter de første seks måneders levetid af disse lempeligere regler. I erkendelse af, at der er dele af Danmark, hvor væksten ikke er overvældende, ønskede den daværende regering med en ændring af planloven at gøre det nemmere at bosætte sig og at drive virksomhed i kommuner, som ligger uden for de store byområder. Ifølge regeringen vil lovændringen have afgørende betydning for yderområdernes muligheder for at udvikle et stærkt lokalt erhvervsliv og attraktive bosætningsmuligheder på et lokalt bæredygtigt grundlag. I slutningen af 2011 gennemførte regeringen derfor konkret en ændring af planloven, som gav øgede muligheder for at bygge i nærheden af kysterne og på landet, herunder til detailhandel, i 29 udvalgte yderkommuner samt 15 ikke-brofaste øer i Danmark. Cecilie Ravn-Christensen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Hvor er yderområderne? Lovændringen er gældende for 29 yderkommuner, som er opført på et bilag til Planloven, kommunerne fremgår af figur 1. Listen stammer fra en tidligere publikation Danmark i balance i en global verden udgivet af regeringen i Definitionen bygger på Kommuner udenfor Københavnsområdet og det østjyske bybånd, hvor 40 % af befolkningen bor uden for bymæssig bebyggelse. I forbindelse med fremlæggelsen af planlovsændringen er det bemærket, at udpegningen af de 29 kommuner bygger på regeringsinitiativets afgrænsning af yderområder, og på den baggrund foreslås det, at der ikke gives mulighed for at foretage ændringer af bilag 2 i form af at blive optaget på eller at udgå heraf i. Det findes dog hensigtsmæssigt, at udviklingen følges tæt, og at kriterierne for afgrænsningen af yderområderne senere (i folketingsåret ) vil kunne tages op til revision. Eftersom yderområderne i denne sammenhæng er udpeget gennem rene bosætningsanalyser, vil det ikke nødvendigvis være ensbetydende med, at området har en negativ udvikling. Således har eksempelvis Ringkøbing -Skjern Kommune, på trods af dets geografiske status som yderområde, gennem de seneste år oplevet både en relativ høj vækst i den skattepligtige indkomst samt et lavt ledighedsniveau (kapitel PERSPEKTIV NR

2 De 29 yderkommuner samt 15 ikke-brofaste øer, der er udpeget i planlovens bilag 2, er fremhævet med mørkegrøn. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Regioner og yderområder, i Regionalpolitisk Redegørelse - Analyser og baggrund, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I andre økonomiske og erhvervspolitiske sammenhænge er definitionen derfor heller ikke fyldestgørende. I forbindelse med fordelingen af EU-strukturfondsmidler er yderområder f.eks. afgrænset som de kommuner, der opfylder begge følgende kriterier: Lav erhvervsindkomst. Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit for ) Svag befolkningsudvikling. Kommunen har oplevet et fald i befolkningstallet eller under halv så stærk tilvækst som landsgennemsnittet i perioden Og endelige kan der findes en anden definition knyttet op på EU s Landdistriktsprogram, hvorefter Danmark opdeles i 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mellemkommuner og 35 bykommuner, hvor midlerne fra Landdistriktsprogrammet især er møntet på de to førstnævnte kategorier. Denne opdeling er baseret PERSPEKTIV NR

3 på en sammenvejning af 14 geografiske og samfundsøkonomiske kriterier. De 14 indikatorer som indgår i klassifikationen er: 1. Befolkning pr. km2. 2. Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere. 3. Andel af kommunens areal i landzone. 4. Andel af beskæftigede i landbrugserhverv. 5. Andel af befolkningen i alderen år. 6. Andel af befolkning i alderen år. 7. Udvikling i beskæftigelsen Befolkningsudviklingen Gennemsnitlig afstand til motorvej. 10. Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed). 11. Andel af arbejdsstyrken med grundskoleuddannelse Andel af arbejdsstyrken med mellemlang eller højere uddannelse Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser Beskatningsgrundlag pr. indbygger Der er således mange bud på en metode til afgrænsning af de områder, som officielt benævnes yderområder, og i relation til planloven er man heller ikke færdige med at diskutere definitionen, som vi senere i artiklen vil vende tilbage til. Hvad vil man så tillade i yderområderne? Ændringen omfattede hovedsageligt en liberalisering af planlovens bestemmelser i forhold til: - Placering af udvalgsvarebutikker uden for bymidten - Planlægning i kystnærhedszonen - Landzonereglerne for opførelse af nye helårsboliger uden for landsbyerne samt udvidelse af erhverv i tidligere landbrugsbygninger Hvor disse tidligere var umulige at gennemføre pga. planlovens restriktive regler herom, er punkt 1 og 3 nu mulige at gennemføre, og mht. punkt 2 kan kommunerne nu ansøge miljøministeren om tilladelse til en planlægning i nærheden af kysten. Varierende effekt Generelt viser undersøgelsen, som alle 29 yderkommuner har deltaget i, at kommunerne oplever en varierende effekt af de respektive bestemmelser. Bestemmelsen om udvalgsvarebutikker ( 5m, stk. 6) vurderes ikke at medføre reelle muligheder for at forbedre vækstsituationen i de kommuner, hvor der i 8 PERSPEKTIV NR

4 forvejen ikke sker ret meget. Bestemmelsen er udformet sådan, at kun få kommuner reelt kan anvende den, og skal de opsatte krav opfyldes, begrænser bestemmelsens virkeområde sig til de kommuner, der i forvejen har et vist aktivitetsniveau. Sammenholdt med, at kommunerne i undersøgelsen giver udtryk for en manglende tro på, at reglen kan skabe mere vækst, vil bestemmelsen om udvalgsvarebutikker næppe have en effekt på den samlede vækst i yderkommunerne. Det er ligeledes tvivlsomt, hvor stor en effekt bestemmelsen om opførelse af helårsboliger i landzone ( 5u) vil få. Bestemmelsen har medført forbedrede muligheder for bosætning i landzonen, men på baggrund af undersøgelsen vurderes det, at effekten af bestemmelsen kun vil have en lokal betydning, og derfor ikke vil kunne løfte væksten i en hel kommune. Årsagen er, at det vil have en begrænset betydning for væksten, at der hist og pist opføres et nyt hus. Undersøgelsen viser, at der sammenlagt er givet syv tilladelser i yderkommunerne i de første seks måneder. På baggrund af så få huse vurderes det derfor ikke, at bestemmelsen giver en effekt i det store billede, hverken nu eller fremover. Yderkommunernes udvidede mulighed for planlægning i kystnærhedszonen ( 5v) har medført fem nye projekter, hvoraf nogle er ganske omfattende. Sammenholdt med, at kommunerne i undersøgelsen giver udtryk for en stærk tro på, at bestemmelsen kan skabe øget vækst i kommunen, antages det, at denne bestemmelse kan få en reel effekt i yderkommunerne. Kystområderne er generelt steder, hvor det er attraktivt at bygge og bo, hvilket taler for, at bestemmelsen i fremtiden vil medføre endnu flere projekter end hidtil. Undersøgelsen tegner et uklart billede af effekten af bestemmelsen om udvidelse af erhverv i tidligere landbrugsbygninger ( 35a). Det skyldes, at der er flere usikkerheder forbundet med de svar, kommunerne har afgivet. På den baggrund giver resultaterne ikke anledning til en egentlig vurdering af denne bestemmelses effekt. Samlet set vurderes bestemmelsen om kystnærhedszonen at have den største og mest tydelige effekt for yderkommunerne. Lovændringens betydning for de ikke-brofaste øer er også undersøgt, og her må det slås fast, at ændringen af planloven har en underordnet eller slet ingen effekt. Symbolske elementer Undersøgelsen viser, at hele lovpakken hverken kan karakteriseres som værende udelukkende symbolpolitisk eller realpolitisk. Resultaterne vidner snarere om, at lovændringen indeholder elementer af både symbolpolitisk samt realpolitisk karakter. Bestemmelsen vedrørende udvalgsvarebutikker vurderes at være overvejende symbolsk, idet de kommuner, som er hårdest ramt af manglende vækst, reelt ikke har fået for- PERSPEKTIV NR

5 bedrede muligheder, da de ikke kan leve op til de krav, der stilles. Bestemmelsen muliggør dog ganske omfattende projekter, der vurderes at kunne have en stor effekt for de kommuner, der har mulighed for at anvende bestemmelsen. Modsat vurderes bestemmelsen vedrørende planlægning i kystnærhedszonen at være overvejende realpolitisk, hvilket bunder i det billede, undersøgelsen tegner med hensyn til aktivitetsniveauet på baggrund af bestemmelsen, samt det faktum, at kommunerne har en tro på, at bestemmelsen kan medføre øget vækst. Bestemmelsen vedrørende helårsboliger i landzone vurderes at indeholde både symbolske samt realpolitiske træk. Det symbolske består i, at den reelle effekt af bestemmelsen for yderkommunerne er begrænset, når denne sammenholdes med lovændringens overordnede formål. Derimod kan det ikke udelukkes, at der kan være reelle, lokale effekter, som kan påvirke enkelte småsamfund, hvilket er af realpolitisk karakter. Det anses at være af symbolsk karakter, at lovændringen, ud over de 29 kommuner, også omfatter en række ikke-brofaste øer. Dette begrundes i det faktum, at lovændringen ikke har medført nogen effekt for disse øer, samtidig med at kommunerne ikke selv vurderer, at bestemmelserne kan føre til øget vækst. Lovændringen er blevet kritiseret for ikke at bygge på dybdegående analyser, der belyser forholdet mellem de virkemidler, som planlovsændringen benytter sig af, og den øgede vækst, som lovændringen sigter mod at muliggøre. Hvis kritikken er korrekt, må det betegnes som et symbolpolitisk karaktertræk ved planlovsændringen. Undersøgelsen omfatter ikke en vurdering af denne kritik, men resultatet viser et generelt lavt aktivitetsniveau på baggrund af bestemmelserne. Dog skal det bemærkes, at en række forhold påvirker implementeringen af lovændringen - den nuværende lavkonjunktur antages f.eks. at kunne påvirke effekten af bestemmelserne negativt. Samtidig har bestemmelserne trods alt kun været gældende i et halvt år ved undersøgelsens begyndelse, hvilket vurderes at have en betydning for, hvor mange projekter, der er påbegyndt. Undersøgelsens indhold Undersøgelsen er foretaget via et spørgeskema tilsendt planlæggere i de 29 yderkommuner samt de kommuner, der besidder én eller flere af de ikke-brofaste øer. Via undersøgelsen fastlægges det aktivitetsniveau, lovændringen har medført i løbet af de første 6 måneder. Følgende bestemmelser er omfattet af undersøgelsen: - 5m, stk. 6: Miljøministeren kan for kommuner, hvor ingen by har mere end indbyggere, udlægge arealer til udvalgsvarebutikker, såfremt ét af de opsatte krav er opfyldt. - 5u: Kommunalbestyrelsen skal meddele tilladelse til opførelse af ny helårsbolig i umiddelbar tilknytning til landsbyer. (Gælder kun for kommuner og øer opført i lovens bilag 2) - 5v: Miljøministeren kan på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse samt en redegørelse for en lokaløkonomisk effekt give tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen (Gælder kun for kommuner og øer opført i lovens bilag 2) - 35a: Kommunalbestyrelsen skal meddele tilladelse til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder placeret i tidligere landbrugsbygninger. (Gælder for alle kommuner uden for Hovedstadsområdet samt Stevns Kommune) Undersøgelsen er gennemført under vejledning af Esben Munk Sørensen, Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Tilbage til områdeudpegningen yderområde Et regeringsskift og dermed et ministerskift senere tages planlovsændringerne op til revision. Den siddende miljø minister Ida Auken bedyrer stramning af planloven. Adspurgt om en redegørelse for, at en række borgmestre fortsat kræver en særstatus i forhold til planloven svarer 10 PERSPEKTIV NR

6 Omfang af bestemmelsernes anvendelse Bestemmelse Ansøgninger Tilladelser 5u a 11 8 Bestemmelse Forespørgsler Kommunale Ansøgninger Svar til Naturstyrelsen initiativer til Naturstyrelsen 5m, stk Løbende dialog 5v Alle ansøgninger er sendt retur pga. indholdsmæssige mangler hun, at bestemmelserne "medførte et system af småregler, som var svært gennemskuelige, og de ramte i mange sammenhænge skævt i forhold til landdistrikterne". (http://www.licitationen.dk/artikel/visartikel.aspx?site ID=LI&Lopenr= ) Rygterne gik derfor om en tilbagerulning af den tidligere planlovsændring om fleksibilitet i de 29 yderkommuner. Diskussion tog på et tidspunkt en drejning, hvor det var selve udpegningen, der var i fokus: Kunne denne ske bedre og mere præcist i forhold til, hvor behovet var størst? Men i november i år er den nye lovændring blevet præsenteret, og løsningen var en helt tredje. I bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at regeringen ønsker, at der i alle de vanskeligt stillede dele af landdistrikterne skabes nye, enklere og forbedrede muligheder for helårsbosætning og for realisering af erhvervsinitiativer på baggrund af en helhedsorienteret planlægning. Med hensyn til mulighederne for udvalgsvarebutikker er disse med lovforslaget trukket tilbage. Regeringen ønsker hermed at ligestille kommunerne med hensyn til mulighederne for at planlægge i kystnærhedszonen på en måde, der afbalancerer hensynet til benyttelse og beskyttelse, og at mindske risikoen for, at butikslivet i de mindre byer og landdistrikterne forringes. Det blev vurderet, at de tidligere regler forskelsbehandler kommunerne og medfører, at andre dele af landdistrikterne, som også har brug for at vende en tilsvarende negativ udvikling, ikke har fået de samme muligheder. Der- for foreslår regeringen indførelse af en ny og forenklet landdistriktsbestemmelse, gældende for alle vanskeligt stillede landdistrikter. Det gør ikke umiddelbart definitionen mere entydig. I lovbemærkningerne gives følgende definition: Ved vanskeligt stillede landdistrikter forstås landdistrikter, hvor der er et særligt behov for tiltag med henblik på at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres på arealressourcen og lav beskæftigelse og/eller fraflytning. Ved begrænset pres på arealressourcen forstås, at arealerne ikke er udsat for nævneværdigt pres for ændret anvendelse eller byggeaktivitet, som det typisk er tilfæl-det i yderområderne til forskel fra oplandet til de større byer. Kriterierne beskæftigelse og antal husstande vil enkeltvis sammen med kriteriet begrænset pres på arealressourcen kunne begrunde anvendelsen af landdistriktsbestemmelsen. Det er kommunalbestyrelsens afgørelse, om der i den konkrete situation er tale om et vanskeligt stillet landdistrikt, som samlet set er i tilbagegang ud fra de nævnte kriterier og kommunens kendskab til områdets bebyggelser, nærhed til vækstcentre, er-hvervsstruktur, infrastruktur og geografi m.v. Kriterierne bygger på oplysninger, som er til stede hos kommunerne. Bestemmelsen tager højde for, at situationen for et landdistrikt vil kunne skifte over tid. Et landdistrikt vil således kunne vokse ind eller ud af bestemmelsens anvendelsesområde. Og med denne formulering, der stadig er dejlig åben for fortolkning, er grunden lagt for endnu en analyse. PERSPEKTIV NR

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

VI TAGER PULSEN PÅ FORSLAGET TIL ÆNDRING AF PLANLOVEN

VI TAGER PULSEN PÅ FORSLAGET TIL ÆNDRING AF PLANLOVEN VI TAGER PULSEN PÅ FORSLAGET TIL ÆNDRING AF PLANLOVEN Kommentarerne forholder sig til lovforslaget, som det blev fremsat 3. februar 2011. Siden er det blevet ændret og forventes vedtaget i løbet af foråret.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om planlægning

Forslag. Lov om ændring af lov om planlægning Lovforslag nr. L 147 Folketinget 2012-13 Fremsat den 7. februar 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Nye muligheder i landdistrikterne for erhverv og helårsboliger,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Notat om Lov om ændring af lov om planlægning landzonetilladelser. Byg,Plan og Erhverv

Notat om Lov om ændring af lov om planlægning landzonetilladelser. Byg,Plan og Erhverv Notat om Lov om ændring af lov om planlægning landzonetilladelser. Byg,Plan og Erhverv MOC. 13/25713 Indledning Notatet er udarbejdet af Byg, Plan og Erhverv, som en redegørelse for de fremtidige muligheder

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Byudvikling i Aalborg

Byudvikling i Aalborg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Byudvikling i Aalborg Hvordan ser diskussionen om yderområder ud fra Aalborg Kommune? Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Næstformand i

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Kapitel 9. Friluftsreklamer Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Bedre vilkår for at drive virksomhed

Bedre vilkår for at drive virksomhed Vækstinitiativer 2015 fm.dk Bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne Erhvervsaktiviteten er helt central for udviklingen i yder- og landkommunerne. Det er derfor vigtigt, at virksomheder

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Lokalstyretudvikling. Landdistriktsprogrammet 2014-2020

Lokalstyretudvikling. Landdistriktsprogrammet 2014-2020 Lokalstyretudvikling Landdistriktsprogrammet 2014-2020 Rita Munk, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 1 Emneoversigt Prioriteter for lokalstyret udvikling Budget til LAG-indsatsen og fordeling

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus (På officielt brevpapir) Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus Til Social- og Indenrigsministeriet (Sendes via frikommune.sim.dk) Hermed følger Frederiksberg Kommunes forslag opdelt efter

Læs mere

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark

Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Høgni Kalsø Hansen Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Geografisektionen, Københavns Universitet hh@ign.ku.dk Kolding, 18. november 2015 Ulige

Læs mere

Rebild Kommune frem mod 2040. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Rebild Kommune frem mod 2040. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Rebild Kommune frem mod 2040 Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Rebild kommune i dag Det er en landkommune, og vi kender et par byer i kommunen, men kan ikke udpege kommunegrænserne

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE

DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE 8. September 2016 OVERSKRIFTER 32 forslag - KL s ønsker til en ny planlov generelt Ønsker til nye reguleringsmuligheder i det åbne land Hvad kan vi (måske) forvente os af

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Læs mere

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune bn@langelandkommune.dk Befolkning og befolkningsudvikling Største

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Åben dagsorden. Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret

Åben dagsorden. Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: Bemærkninger Følgende

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Planloven: Kommunernes holdning 1 Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Analyse Maj 2016 2 Planloven: Kommunernes holdning Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 7 Bech-Bruun

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 21.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 21. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 28. april 2014 J.nr.: NMK-513-00033 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om reklameskilte i Hedensted Kommune Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014

Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering optager sindene Både i Danmark, jf. diskussionen om nedrivning af landsbyer Og

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Bilag 1: Afgrænsning af landdistrikter og kommunetyper

Bilag 1: Afgrænsning af landdistrikter og kommunetyper Kommunaludvalget 2008-09 KOU alm. del Bilag 69 Offentligt Bilag Bilag 1: Afgrænsning af landdistrikter og kommunetyper.. 2 Bilag 2: Statistik....7 Bilag 3: Støttemuligheder under Landdistriktsprogrammet

Læs mere

Regionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere