Status på Forebyggelsesindsatsen samt fokusområder for Frederiksberg Sundhedscenter

Transkript

1 Status på Forebyggelsesindsatsen 2015 samt fokusområder for 2016 Frederiksberg Sundhedscenter April 2016

2 Indhold 1 Introduktion...3 Evidens og sammenhæng med lokale data samt nationale anbefalinger og guidelines3 Effekt...4 Aktivitet...4 Udmøntning af effektiviseringer...4 Læsevejledning Svækkede ældre med alvorlige og komplekse sygdomme og mange indlæggelser Styrket forebyggende indsats til småt spisende ældre...6 Projekt TOPGOP...6 Indsats Borgere med kronisk sygdom med behov for kommunal indsats Effekt og aktivitetstal 2015 for forløbsprogrammer...6 Type 2 diabetes...8 KOL...8 Hjertekarsygdom...8 Lænderyg...8 Kræft...9 Indsatser Effekt og aktivitetstal for diætbehandling...10 Diætbehandling Ældre borgere med trygheds- og omsorgsbehov og demens Effekt i projekt forebyggelse på ældreområdet...12 Forebyggelse på ældreområdet...12 Indsatser Borgere med midlertidig behov for kommunal indsats Effekt af Lær at tackle kurser Borgere med psykiatriske lidelser og/eller socialt udsatte med dårligt helbred Sundhedsfremme til socialt udsatte borgere...16 Indsats Borgere i risiko for udvikling af sygdom Effekt af rygestopkurser Effekt af klamydiaopsporings indsats

3 Indsatser Fremme af fællesskaber og sunde rammer for borgere...18 Indsatser Bilag 1: Effektrapport Aktivitetstal...21 Effektopgørelser...22 Bilag 2: Opfølgning på mål

4 1 Introduktion Forebyggelsesindsatserne har til formål at understøtte implementeringen af borgerens lokale sundhedsvæsen og Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik Frederiksberg Kommune varetager en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme omfattet af Sundhedslovens 119. Derudover bidrages der til rehabiliteringsindsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom jf. de regionale forløbsprogrammer. Hvert år fremlægges en status- og prioriteringsrapport for Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor der gives et overblik over aktiviteter og tilbud, som kommunen har inden for sundhedsfremme og forebyggelse. I rapporten følges der op på mål og effekt for 2015, og de prioriteringer og fokusområder som er planlagt for 2016 beskrives. Alle forebyggelsesaktiviteter og -indsatser understøtter visionen i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik om, at borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår. Forebyggelsesaktiviteterne omfatter både aktiviteter, der har til formål at fremme sundheden generelt samt borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Aktiviteterne tjener dermed samlet set to overordnede formål: at understøtte borgerne i en sund levevis, og dermed forebygge sygdom og forringelse af livskvalitet på lang sigt at fastholde eller forbedre borgerens funktionsevne og livskvalitet, blandt de borgere, der lever med kronisk sygdom Aktiviteterne henvender sig samlet set til et bredt udsnit af befolkningen i Frederiksberg Kommune. Der er et særligt fokus på ulighed i sundhed, og der arbejdes derfor aktivt for at inkludere en større andel af socialt udsatte og psykisk sårbare borgere, borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere med kort eller ingen uddannelse i sundhedstilbuddene, da det særligt er blandt disse grupper, at behovet for en sundhedsindsats er størst. Udover de aktiviteter og indsatser, der er inkluderet i denne rapport, varetages tværgående forebyggelsesindsatser i samarbejde med de øvrige fagområder i kommunen om borgerrettet forebyggelse. Ligeledes er der fokus på den brede sundhedsfremmende tilgang, der sammen med strukturelle rammer, skal være med til at understøtte borgerne i at træffe sunde valg i hverdagen. Det tværgående arbejde skal være med til sikre, at Frederiksberg Kommune når de 11 mål, der er opstillet i kommunens sundhedspolitik Evidens og sammenhæng med lokale data samt nationale anbefalinger og guidelines Forebyggelsesaktiviteterne er evidensbaserede og bygger på den aktuelt bedste viden. Aktiviteterne tilrettelægges og vurderes ud fra de behov, der ses i den regionale sundhedsprofil og kronikerprofil og indenfor de rammer, der er skitseret i Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Derudover tilrettelægges aktiviteterne ud fra nationale anbefalinger, eksempelvis som beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, og ud fra de krav og retningslinjer, der er givet i nationale og regionale beskrivelser for forløbsprogrammer til borgere med kronisk sygdom. Forebyggelsespakkerne fungerer som faglige redskaber for planlægningen af indsatserne. 3

5 Effekt Effektopgørelser er i nogle sammenhænge relativt simple at gennemføre. Det gælder for kortere indsatser med klart definerede start og afslutningstidspunkter og en veldefineret beskrivelse af målgruppen og selve indsatsen. Effekten af den langsigtede forebyggelse er derimod langt sværere at bestemme og kan ikke opgøres årligt, idet der er tale om en bred tværfaglig indsats, som løftes på tværs af organisationer og områder. Borgerrettet forebyggelse omfatter således også strukturelle rammer, som understøtter borgerne i at træffe sunde valg i hverdagen. Udviklingen i borgernes generelle sundhed kan følges i Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013, som udkommer hvert 4. år. Sundhedsprofilen ligger til grund for den langsigtede planlægning og prioritering af forebyggelsesindsatserne i Frederiksberg Kommune. Siden 2014 er der blevet arbejdet struktureret med systematiske, kvantitative effektopgørelser af den patientrettede forebyggelse samt på nogle af de borgerettede tilbud. Der er udviklet effektmål på alle forløbsprogrammerne på nær demens, da denne sygdoms natur ikke på samme måde giver mulighed for rehabilitering eller at forebygge progression i tilstanden. Udover de kvantitative data der omfatter ændringer i funktionsevne, livskvalitet og sundhedsvaner, undersøges brugertilfredshed i spørgeskemaer, som udleveres før og efter et rehabiliteringsforløb. Borgernes oplevelser og tilfredshed med forløbene inddrages, ligesom der hvert år gennemføres et dybdegående, kvalitativt fokusgruppeinterview for ét af de 5 forløbsprogrammer for at sikre, at der leveres organisatorisk, faglig og borgeroplevet kvalitet i forebyggelsesområdet, som beskrevet i planen for det nære sundhedsvæsen og sundhedspolitikken. Der indsamles endvidere information om socioøkonomiske baggrundsfaktorer, som en del af arbejdet med at mindske uligheden i sundheden på Frederiksberg. Aktivitet Aktivitetstal viser ikke kvaliteten, men alene efterspørgslen af forebyggelsesindsatser og aktiviteter. Aktivitetstal kan derimod afspejle ændrede regler eller vilkår. Eksempelvis ses der en stigning i antallet af forgæves besøg på 50 % af forebyggende hjemmebesøg fra 2014 til En af årsagerne til dette er, at det blev lovpligtigt for kommunerne pr. 1. november 2014 at sende elektronisk post til borgerne via Dok2mail. Mange ældre borgere fortæller, at de ikke er vant til at benytte deres e-boks som postkasse, og overser derfor i højere grad de breve om besøg, der sendes. For at imødekomme dette undersøges det i 2016, om det er muligt at koble Nem SMS til kommunens journalsystem Care således, at der kan sendes en reminder ud til borgere, som skal have besøg. Nem SMS vil ligeledes kunne anvendes i forhold til borgere, der har en aftale i Sundhedscentret. Udmøntning af effektiviseringer Som et resultat af budgetforliget 2016, effektiviseringsforslag SOU05, skulle der effektiviseres for samlet kr. på forebyggelsesindsatserne, fordelt på 5 forskellige fokusområder, hvor der enten er meget lille effekt af indsatserne, lille efterspørgsel, eller hvor evidensen for indsatsen endnu mangler. Endvidere blev budgettet for andre projektindsatser justeret. Udmøntningen af beslutningerne truffet i forbindelse med budgetforlig 2015 fremgår i beskrivelsen under de enkelte kapitler. 4

6 Læsevejledning I nærværende notat gives der en status på de tilbud og indsatser, som det er muligt at måle kvantitativ effekt på. Herudover fremlægges kvalitative effektmål på en del af de individorienterede tilbud og gruppeindsatser, orientering om ny lovgivning for forebyggende hjemmebesøg samt en status på særlige indsatser. Indsatser og fokusområder 2016 beskrives i slutningen af hvert afsnit. Det vil således ikke være samtlige forebyggelsesopgaver og tilbud, der beskrives i rapporten. Status og prioritering på forebyggelsesindsatserne er beskrevet med udgangspunkt i implementering af borgerens lokale sundhedsvæsen og relevante målgrupper herfra samt målgruppe beskrivelse der rummes i målene for sundhedspolitikken Notatet indeholder udover dette introducerende afsnit 1, fire afsnit der beskrives i rammen af målgrupperne for borgerens lokale sundhedsvæsen samt to afsnit der beskrives i rammen af sundhedspolitikkens temaer. De væsentligste effektpointer er fremhævet i notatet, de samlede effekter er beskrevet i bilag 1: Effektrapport Bilag 2 udgør en samlet oversigt over målopfølgning for

7 2 Svækkede ældre med alvorlige og komplekse sygdomme og mange indlæggelser De forebyggelsesindsatser, der vedrører denne målgruppe er særligt faldforebyggelse og indsats målrettet småt spisende. Den faldforebyggende indsats vil ikke blive nærmere beskrevet i dette notat. Indsatsen er forankret i regi af I sikre hænder, hvor implementering af screeningsværktøj, udredningsskema og handleplan blev udviklet i Styrket forebyggende indsats til småt spisende ældre Ved budgetforhandlingerne for 2014 blev der på baggrund af en forudgående 2-årig projektindsats givet midler til at påbegynde implementering af en systematisk ernæringsindsats til gavn for kommunens ældre borgere. Med budgetforliget blev indsatsen forlænget i 3 år, og organiseret ved ansættelse af en ernæringsfaglig konsulent, som har udviklet, iværksat og faciliteret indsatserne. Kommunalbestyrelsen besluttede d. 14. marts 2016 (sag nr. 60) at fastholde indsatsen med finansiering af Værdighedsmilliarden i årene 2017, 2018 og Status på den styrkede, forebyggende indsats til småt spisende ældre forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 2. maj Projekt TOPGOP Frederiksberg Kommune har sammen med Frederiksberg Hospital i 2015 ansøgt om og fået bevilliget midler via Regionens Tværspulje. Formålet er at udvikle, afprøve og evaluere en model for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan fra Frederiksberg Hospital til Frederiksberg Kommune. Formålet er at øge den enkelte ældres potentiale for genoptræning. Projektet er forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 2. marts 2015 (sag nr. 31). Indsats 2016 Implementering af resultater fra TOPGOP Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i 2. kvartal 2016 blive præsenteret for resultaterne af TOPGOP. Baseret på erfaringerne og resultaterne vil der blive arbejdet videre med muligheden for at implementere resultaterne i drift i samarbejde med Frederiksberg og Bispebjerg hospital, hjemmeplejen og den ambulante genoptræning. 3 Borgere med kronisk sygdom med behov for kommunal indsats Her beskrives effekten af den forebyggende og rehabiliterende indsats målrettet borgere med kronisk sygdom samt diætbehandling. En samlet effektrapport kan ses i bilag 1. Der har i 2015 været en særlig indsats målrettet samarbejdet med almen praksis med fokus på at øge viden om Sundhedscentrets tilbud i ønsket om at øge antallet af henvisninger. Indsatsen fortsætter i 2016 og beskrives i slutningen af afsnittet. På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at trække data på antal af henvisninger og fra hvilke læger, henvisningerne kommer fra. En manuel registrering pågår; der arbejdes videre på at finde en elektronisk løsning. 3.1 Effekt og aktivitetstal 2015 for forløbsprogrammer Den systematiske, ensartede og mere omfattende indhentning af informationer for deltagerne i forløbsprogrammerne betyder, at der nu er langt mere viden om de borgere, der deltager, deres 6

8 tilfredshed med forløbene og effekt af forløbet målt på en række forskellige mål. Nogle målepunkter er ens for alle deltagerne, mens andre kun er relevante for bestemte grupper og derfor opgøres diagnosespecifik. Overordnet set måles effekt for ændringer i funktionsevne, livskvalitet og livsstil. Først beskrives baggrundskarakteristika samt effekt og resultater for brugertilfredshed, sundhedsvaner, funktionsevne og livskvalitet fælles for forløbsprogrammerne. Dernæst beskrives effekt og resultater særskilt for de enkelte forløbsprogrammer. Baggrundskarakteristika af deltagere Deltagerne på forløbsprogrammerne er karakteriseret ved at have en gennemsnitsalder på 63 år og fordeler sig med 67 % kvinder og 33 % mænd. Lænderyg-forløbet har en markant yngre population (gennemsnitligt 53 år), mens hjerte- og KOL forløbenes deltagere gennemsnitligt er 69 år. Andelen af folkepensionister er: ca. 70 % for diabetes-, hjerte- og KOL-forløb ca. 47 % for kræftforløbet ca. 43 % for lænderyg forløbet Samlet set er godt en tredjedel af deltagerne (34 %) i arbejde eller arbejdssøgende Disse baggrundsdata danner blandt andet baggrund for tilrettelæggelsen af tilbuddene, så det imødekommer borgernes behov. Brugertilfredshed med deltagelse i forløbsprogrammerne Opgørelserne af deltagernes tilfredshed med forløbsprogrammerne er, både for de enkelte forløb og samlet set, meget høj: 100 % angiver at de i høj grad (82 %) eller i nogen grad (18 %) er tilfredse med forløbet på Sundhedscentret. Sundhedsvaner Alle deltagerne på forløbsprogrammerne er blevet spurgt til deres sundhedsvaner ved start og afslutning på forløbet, for at undersøge i hvilket omfang deltagernes ændrer sundhedsvaner (kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner). Der er dog kun været begrænsede ændringer at se. Det kan skyldes, at det tager tid at ændre vaner, og at det derfor kræver opfølgning efter 3 eller 6 måneder, for at kunne vise en tydelig effekt. Det vil være for ressourcekrævende at gennemføre opfølgninger på alle borgere. Det er værd at bemærke, at de borgere, der er motiverede for at ændre sundhedsvaner, deltager i relevante tilbud som fx rygestop og diætbehandling, og for begge de tilbud foreligger der analyser, der viser stor effekt i ændringen af sundhedsvaner. Funktionsevne og livskvalitet Udviklingen i fysisk og mentalt helbred er blevet målt vha. det validerede spørgeskema SF-12, som består af 12 spørgsmål, der belyser helbredstilstand inden for de sidste fire uger. Ud fra resultaterne kan der beregnes en samlet score for to generelle helbredskomponenter; en fysisk helbredskomponent (PCS) og en mental (MCS). Der scores i intervallet 0 til 100 med 100 som udtryk for den bedst tænkelige helbredsstatus (n=85). Samlet set ses der: en fremgang i fysiske score fra 36,4 til 39,0 en fremgang i den mentale score fra 48,8 til 49,8. 7

9 Ændringerne er ikke signifikante, hvilket dels skyldes, at SF-12 er et forholdsvist kompliceret spørgeskema, og dels at det kræves, at samtlige spørgsmål og underspørgsmål besvares, for at scoren kan beregnes. SF-12 er velegnet i større undersøgelser, som eksempelvis de regionale og nationale sundhedsprofiler, men det er muligt, at SF-12 har en mere begrænset anvendelighed i forhold til den selekterede befolkningsgruppe, som deltagere i kommunale rehabiliteringstilbud udgør. I 2016 afprøves derfor et nyt livskvalitetsskema. Type 2 diabetes For borgere med diabetes er handlekompetence meget centralt, da sygdommen for en stor dels vedkommende vil kunne reguleres gennem livsstilsændringer. Det er kompliceret at afdække handlekompetence, hvorfor det er begrænset til at afdække, hvorvidt deltagerne kender til de centrale mål for deres diabetes, der har betydning for sygdommen; blodsukker, kolesterol og blodtryk. andelen, der kender deres mål for blodsukker, HbA1c, stiger fra 78 % ved start til 90 % ved afslutning andelen, der kender deres blodtryk, stiger fra 63 % til 89 % andelen, der kender deres kolesteroltal, stiger fra 53 % til 82 % For mange borgere med diabetes er det endvidere vigtigt at tabe sig. Gruppen taber sig gennemsnitlig 1,7 kg under deres rehabiliteringsforløb. KOL Forbedret styrke og kondition er væsentligt for borgere med KOL. Resultaterne viser, at borgere der indgår i et forløbsprogram for KOL, opnår signifikante forbedringer af deres fysiske funktionsniveau. Det gælder både ved opgørelser i form af 6 minutters gang test og rejsesætte-sig test. Gangtestens resultater viser i gennemsnit en forbedring på 10 % Hjertekarsygdom Som en indikation af træningseffekten anvendes Åstrands cykeltest. Deltagernes puls måles ved opstart og afslutning, og en lavere puls ved afslutning af forløbet sammenlignet med opstarten, anses som indikation for, at deltageren har opnået en bedre fysisk funktionsevne - en bedre kondition. 66 % af deltagerne, hvis data var målbare, har en forbedring i deres fysiske funktionsniveau Lænderyg Forløbsprogrammet for borgere med lænderyg-smerter adskiller sig fra de andre forløbsprogrammer ved, at have til formål at forebygge at nyopståede lænderyg-smerter bliver til en kronisk tilstand i lænderyggen. Til at vurdere effekten af lænderyg forløbet anvendes et spørgeskema med 23 del-spørgsmål, der samlet set viser borgenes smerteniveau. Resultaterne viser en statistisk signifikant nedgang i oplevelsen af smerter ved afslutning af forløbet, sammenlignet med ved starten af forløbet. 8

10 Kræft For borgere med kræft anvendes det internationalt udbredte og validerede spørgeskema EORTC, der muliggør opgørelser på 15 forskellige mål, herunder generel funktionsevne og en række forskellige symptomer. Der ses en forbedring i livskvaliteten blandt kræftpatienter ved afslutning af forløb sammenlignet med niveauet ved opstart borgerne opnår en væsentlig forbedring på mål for fysisk funktion, dagligdagsfunktion, følelsesmæssig og social funktion. Alle ændringer er statistisk signifikante. Livskvalitativ og udvalgte funktionsmål for og efter kræftrehabilitering Funtionsmål, før og efter kræftrehabilitering Overordnet livskvalitet Fysisk funktion Dagligdags funktion Følelsesmæssig funktion Social funktion Før Efter Derudover ses det, at der opnås en signifikant nedgang i oplevelsen af smerter og træthed. Der ses et fald i oplevelsen af alle symptomer, på nær åndenød, ingen af disse er dog signifikante. Fokusgruppeinterview med borgere med kræft I 2014 blev der gennemført et fokusgruppeinterview med borgere med diabetes. I 2015 gennemførtes et fokusgruppeinterview med borgere med kræft. Formålet er at få viden om meninger, holdninger og hvad der betyder for borgerne. Temaer som den kvantitative måling, ved spørgeskemaer, ikke kan indfange. Konklusionerne fra fokusgruppen med borgerne med kræft er: stor tilfredshed med rehabiliteringsforløbet og de fagpersoner, de har mødt oplevelse af at blive styrket mentalt, og at have fået værktøjer til at komme videre betydningen af at være sammen med andre, der har lignende oplevelser. Der må gerne skabes mere tid og rum til, at deltagerne får bedre muligheder for at tale sammen uden for undervisningsprogrammet et ønske om, at få gentaget information om de tilbud, der er tilknyttet til eller findes uden for Sundhedscentret. 9

11 at tilbuddet skal synliggøres, både på hospitaler, jobcenter og andre relevante steder. De barrierer man kan have i forhold til at deltage i kurset, opleves af deltagerne efterfølgende, som én af styrkerne ved at have deltaget Indsatser 2016 Fuldførelse og brugertilfredshed på forløbsprogrammer Den gennemførte analyse af data viser en meget stor tilfredshed blandt deltagerne på aktiviteter generelt. Men der er ikke viden om tilfredsheden blandt de borgere, der afbryder et forløb og ikke fuldfører. Eksempelvis er der på forløbsprogrammet for lænderyg, 39 % der ikke fuldfører. I 2016 vil borgernes oplysninger om årsag til manglende fuldførelse blive indsamlet, ligesom borgere der ikke fuldfører vil blive kontaktet, for at få viden om deres oplevelser af forløbet, forslag til forbedringer mv. Fortsat styrkelse af samarbejdet med almen praksis I samarbejde med kommunens praksiskonsulenter, Samordningslederen og formanden for PLO Frederiksberg, er der i 2015 udarbejdet en strategi for forbedret dialog og samarbejde med almen praksis. Der er gennemført en besøgsrunde til alle kommunes praktiserende læger, hvor der blev udleveret forskellige typer informationsmateriale, der både er rettet til klinikpersonalet og til borgerne. Målet med dialogen er sikre, at både kommunens læger og borgere har viden om de tilbud, der findes i Sundhedscentret. Lægerne har taget meget positivt imod materialet, og har et tilbud om at få besøg og nærmere information om Sundhedscentret. Det forventes, at læger vil modtage et besøg i Den styrkede dialog er et godt udgangspunkt for et styrket samarbejde med almen praksis. Almen praksis udgør en meget betydningsfuld enhed i arbejdet med at sikre alle borgere den bedst mulige sundhed. Derfor fortsættes og udvikles dialogen og samarbejdet med almen praksis, og sikre en fortsat rekruttering af deltagere til de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter og indsatser. Derudover vil der gennem kontakt til relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier sikre at endnu flere borgere opnår viden om relevante tilbud, der kan have en betydning for deres helbred og sygdom. Samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet Der har igennem flere år været et samarbejde med arbejdsmarkedsområdet i forhold til jobfastholdelse for borgere med kræft og lænderyg problemer. Der er ved at blive etableret et samarbejde i forhold til øvrige borgere med kronisk sygdom, idet der ses en stigende andel af borgere, med både KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. 3.2 Effekt og aktivitetstal for diætbehandling I dette afsnit beskrives effekten af diætbehandlingen for de borgere, der enten har haft et behov for at tabe sig i vægt (BMI > 30) eller tage på i vægt (uplanlagt vægttab/bmi <18,5). Målet for 2015 var at finde en model for hvordan data om vægt, som systematisk bliver registret, kunne trækkes ud af omsorgssystemet Care. Det er ikke lykkedes, men et registreringssystem er implementeret, så der nu kan vises effekt af indsatsen. Som led i effektivisering i forbindelse med budgetforliget 2016 nedjusteres budgettet med kr., og tilbuddet til de svært overvægtige borgere ændres til et tilbud om gruppeforløb. Der er ikke på nuværende tidspunkt evidens for at et individuelt tilbud er mere effektfuldt end 10

12 et gruppetilbud. Der er ligeledes ikke tilstrækkeligt viden om, hvad der skal til for at fastholde vægttabet, men Erfaringer peger på, at et vægttabsforløb har størst effekt, hvis borgeren følges igennem en længere periode. Fra januar 2016 tilbydes borgere med svær overvægt et gruppeforløb á 6 mødegange samt en individuel indledende og afsluttende samtale frem for individuelle forløb. Gruppeforløbet er tilrettelagt efter den evidens, der findes på området, samt de erfaringer Forebyggelsesområdet har med gruppeforløb til målgruppen. Der henvises årligt ca. 100 borgere med svær overvægt til diætvejledning. Det vurderes, at 90 % af dem vil få tilbudt et gruppeforløb fremadrettet. 10 % af borgerne tilbydes op til 5 individuelle samtaler i stedet, idet de har begrænsninger, som gør deltagelse i gruppeforløb uhensigtsmæssig eller vanskelig. Det er blandt andet borgere med psykiske problemstillinger, kognitive udfordringer eller borgere med behov for tolkebistand. Diætbehandling I 2015 er der samlet set afholdt samtaler med borgere i diætbehandling. Borgere med nedenstående diagnoser kan henvises fra egen læge til diætbehandling: Type2 diabetes Hjertekarsygdom Undervægt (behov for vægtøgning/-stabilisering) Dyslipidæmi Svær overvægt (BMI>30) I alt har 108 borgere med svær overvægt afsluttet et behandlingsforløb. Som det ses af figuren herunder, har langt størstedelen af denne gruppe haft et stort vægttab. Vægtændring blandt alle afsluttede i vægtreduktionsforløb, 2015 det gennemsnitlige vægttab er 6,6 kg ud af de 108 borgere opnår 63 % succeskriteriet om mindst 5% vægtreduktion - Blandt denne gruppe er det gennemsnitlige vægttab 9,3 kg. 11

13 For borgere i et vægtstabiliseringsforløb er definitionen på succesforløb at borgeren bibeholder den samme vægt eller opnår vægtøgning. Resultaterne for borgere, der indgår i et diætbehandlingsforløb med det formål at stabilisere eller øge vægten, viser: en succesrate på 95 % gennemsnitligt vægtøgning på 3,9 kg. Vægtændring blandt alle afsluttede i et vægtøgningsforløb, 2015 Vægtændring i kg For både vægtreduktion og stabilisering er resultaterne statistisk signifikante. 4 Ældre borgere med trygheds- og omsorgsbehov og demens De af forebyggelsesområdets indsatser, der vedrører denne målgruppe er de forebyggende hjemmebesøg, demensindsatsen og pensionistrejser. Pensionistrejser er en ny opgave, som i 2015 blev flyttet til Forebyggelsesområdet. Som led i effektivisering 2015 blev pensionistrejser nedjusteret i antal fra 6 rejser til 5, og budgettet reduceret med kr.. Borgerne er meget tilfredse med rejserne og udbyttet heraf, men der er ikke nogen evidens for effekten af rejserne. Målgruppen for rejserne er pensionister med et funktionsniveau, der gør, at de ikke vil kunne rejse med et almindeligt rejseselskab, fordi de har brug for let støtte. Den støtte leveres af medarbejdere og frivillige på rejserne. Aktivitetstal for de forebyggende hjemmebesøg kan ses i bilag 1. I dette afsnit vil det kun være effekt af projekt forebyggelse på ældreområdet, lov ændring i forhold til de forebyggende hjemmebesøg og strategi for demensområdet, der beskrives. 4.1 Effekt i projekt forebyggelse på ældreområdet I dette afsnit beskrives den foreløbige effekt af projektet Forebyggelse på ældreområdet, som er målrettet borgere, der får forebyggende hjemmebesøg. Forebyggelse på ældreområdet Frederiksberg kommune indgår sammen med Århus kommune i Projekt Forebyggelse på ældreområdet iværksat af Socialstyrelsen. Projektet afprøver indsatser i Håndbog for forebyggelse på ældreområdet, som Socialstyrelen og Sundhedsstyrelsen udgav ultimo

14 Formålet er at opspore og forebygge psykosocial mistrivsel og selvmordsadfærd blandt ældre borgere. I perioden 1. oktober september 2015 deltog i alt 811 borgere i screeningen. Screening for depression foregår ved hjælp af et valideret screeningsværktøj GDS % af borgerne scorer inden for normalværdien på GDS15 23 % af borgerne er henvist til yderligere udredning hos egen læge eller til hjælp fra andre relevante aktører en del af borgerne var allerede i udredning eller behandling for depression kvinderne scorer generelt højere/dårligere end mændene generelt scorer de, der bor alene, højere/dårligere end de, der er samlevende Screeningsperioden løber til og med juni De endelige resultater fra projektperioden forelægges for udvalget ultimo Indsatser 2016 Ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg Pr. 1. januar 2016 ændredes Lov om forebyggende hjemmebesøg. Baggrunden for lovændringen er, at der er sket en stigning i antallet af år, hvor ældre mennesker lever uden funktionsbegrænsninger. Samtidig ses der klare, sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den ældre del af befolkningen. Med lovændringen målrettes de forebyggende hjemmebesøg i større omfang de svageste ældre samtidig med, at den generelle forebyggende indsats opretholdes. Formålet er, at en effektiv forebyggende indsats skal være med til at sikre ældre borgere et liv med mindst mulig sygdom, tab af funktionsevne og afhængighed af hjælp Lovændringen indebærer følgende: Forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige Alle borgere skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg det år, de fylder 75 år. Dette svarer til nuværende praksis Ændring af aldersgrænsen for de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende hjemmebesøg rykkes fra 75 år til 80 år. De årlige tilbud om besøg til borgere mellem år falder således bort, såfremt borgeren ikke er i særlig risiko for socialt, psykisk eller fysisk funktionsevnetab Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen +65 år Fremover skal kommunalbestyrelsen tilbyde behovsbestemte forebyggende hjemmebesøg til borgere +65 år, som er i en vanskelig livssituation, eller som er i risiko for socialt, psykisk eller fysisk funktionsevnetab. Det gælder fx borgere, som har mistet deres ægtefælle/samlever, borgere der udskrives fra hospital uden opfølgning, borgere med sansetab eller borgere, der i særlig grad er isoleret eller ensomme. Udvidelsen af målgruppen vil betyde en højere grad af inddragelse af samarbejdspartnere i andre dele af forvaltningen, hospital og almen praksis 13

15 På baggrund af ovenstående indstilles det, at implementeringen af lovændringen vedr. forebyggende hjemmebesøg godkendes. Implementering af demensstrategi En arbejdsgruppe på tværs af Frederiksberg Sundhedscenter, Hjemmeplejen og Plejecentrene er i gang med at udarbejde en demensstrategi, der skal implementeres i anden halvdel af Med Værdighedsmilliarden får vi mulighed for at styrke demensområdet med to udredningspladser på plejecenteret Prinsesse Benedikte og et udgående demensteam. Demensstrategien skal være retningsgivende for arbejdet på demensområdet. Regeringens overordnede målsætninger for den nye nationale handlingsplan for demens er, at: Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv behandling og pleje af mennesker med demens tager udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende, er omdrejningspunkter for strategien Kommunens demenskonsulenter bidrager med: supervision, sparring og undervisning til kommunens ansatte i hjemmepleje og plejeboliger forløbskoordination if forhold til nydiagnosticerede borgere med demens, der ikke får hjælp fra hjemmeplejen støttegrupper for pårørende og en gruppe for demente med pårørende 2-3 samtaler med en psykolog for borgere og pårørende behandling af juridiske sager om magtanvendelse og værgemål deltagelse på ferierejse for demente og deres pårørende 5 Borgere med midlertidig behov for kommunal indsats De indsatser, der vedrører denne målgruppe er lær at tackle kurserne samt psykisk førstehjælp. Nedenfor beskrives effekten af lær at tackle kurserne. I 2015 blev et nyt lær at tackle kursus, job og sygdom, testet. Inklusionskriterierne var for snævre til være attraktive for borgerne og arbejdsmarkedsområdet, og blev ikke efterspurgt, hvorfor det ikke er blevet implementeret. Psykisk førstehjælp forventes at fortsætte i Det vil ikke blive beskrevet yderligere. 5.1 Effekt af Lær at tackle kurser På Frederiksberg Sundhedscenter er der i 2015 blevet udbudt Lær at tackle kurser til borgere med angst og depression (også særskilt for unge), kronisk sygdom og kronisk smerte. Ydermere blev et Lær at tackle job og sygdom afprøvet samarbejdet med sygedagpengeteamet, men uden tilstrækkelig tilslutning. Der har især været stor efterspørgsel efter kurserne Lær at tackle angst og depression. Kurserne evalueres af Komiteen for Sundhedsoplysning, men efter aftale med Komiteen, har Frederiksberg Kommune tilføjet et spørgeskema til vurdering af den effekt, kurserne har for 14

16 deltagernes trivsel. Dette er gjort for de Lær at tackle-kurser, der er afholdt i efteråret Trivselsindekset WHO-5, der anbefales af Sundhedsstyrelsen til vurdering af kommunale sundhedsindsatser, er blevet anvendt. Resultaterne viser signifikante forbedringer i deltagernes trivsel ved afslutning af kurset sammenlignet med niveauet ved opstart. Udvikling i trivsel samlet set og opdelt på de enkelte lær at tackle kurser Lær at tackle kurser, efterår Start Afslutning Angst og depression Angst og depression, unge Kronisk smerte Kronisk sygdom Gennemsnit Den gennemsnitlige score ændres fra 45 til 58 på skalaen, der går fra 0 til 100 (højest mulige trivsel). Det betyder konkret, at deltagernes trivsel forbedres fra et niveau hvor der er risiko for depression og stressbelastning til et niveau hvor der ikke umiddelbart er risiko for depression eller stressbelastning. Gennemsnitscoren for den danske befolkning samlet set, angiver Sundhedsstyrelsen til at være 68. Resultaterne for de gennemførte Lær at tackle kurser er markante, og placerer sig i det niveau, hvor der ikke er i risiko for stress eller depression. Samlet set ændres den gennemsnitlige score 13 point og ifølge Sundhedsstyrelsen kan en ændring tilskrives indsatsen, når denne overstiger 10 point. Resultaterne viser dermed, at Lær at tackle kruserne, ændrer borgernes tilstand fra mistrivsel til trivsel. 15

17 6 Borgere med psykiatriske lidelser og/eller socialt udsatte med dårligt helbred De forebyggelsesindsatser, der vedrører denne målgruppe er socialsygeplejerske indsatsen, din sundhed ved psykisk sygdom og andre indsatser målrettet socialt udsatte og sårbare borgere. Derudover vedrører det indsatsen målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk. I 3 år er der blevet bevilget midler fraintegrationspuljen til en indsats målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er uddannet sundhedsformidlere, der har varetaget sundhedsindsatser i boligområderne. I 2015 meddelte integrationsrådet, at der ikke kunne søges om yderligere midler, hvorfor budgetforslag indgik som en del af budgetprocessen Sundhedsformidlerne fik ikke budget til at forsætte indsatsen, hvorfor indsatsen er lukket ned fra 1. januar I 2016 er der givet midler fra integrationspuljen til en peer sundhedskonsulent. Initiativet skal bidrage til, at en større andel minoritetsetniske borgere fra ikke vestlige lande har de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere, samt udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne betingelser jævnfør Integrationspolitikkens målsætninger for Resultaterne af indsatsen beskrives i Sundhedsfremme til socialt udsatte borgere Frederiksberg kommune har siden 2012 arbejdet med at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for socialt udsatte borgere på Frederiksberg, og i 2013 blev det besluttet at fortsætte indsatsen til udgangen af 2016 (SOU, 3 juni, 2013, nr. 81). Indsatsen har haft fokus på tre områder: samskabelse og brobygning, fremskudte indsatser og kompetenceudvikling på Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Udvalget forelægges en evaluering af indsatsen d. 2. maj Indsats 2016 Borgere med kronisk somatisk og psykisk sygdom Som en del af indsatsen rettet mod socialt udsatte borgere er der i 2016 igangsat en 1-årig projektindsats Din sundhed ved psykisk sygdom, hvis formål er at udvikle og afprøve et forebyggende tilbud til borgere med vedvarende sindslidelser og somatiske problemstillinger, der kan lede til hjertekarsygdom, Type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Projektet er et tværsektorielt samarbejde mellem Psykiatrisk Center Frederiksberg, Frederiksberg Kommune og almen praksis. Udvalget forelægges en evaluering af projektindsatsen primo Som led i de videre overvejelser om at fortsætte indsatserne målrettet socialt udsatte og psykisk sårbare borgere, kan det anbefales, at fastholde den fremskudte indsats i form af en deltidsansat socialsygeplejerske. Tidligere har socialsygeplejersken været knyttet til et boligområde, men fremadrettet kan det overvejes, at have et bredere sigte med mulighed for at øge samarbejdet med blandt andet de svagest stillede på arbejdsmarkedsområdet. Såfremt projektet Din sundhed ved psykisk sygdom viser positive erfaringer i 2016, kan det ligeledes overvejes fremadrettet at prioritere og allokere medarbejderressourcer til det videre udviklingsarbejde i en tidsmæssig afgrænset periode, indtil der kan peges på en samarbejdsmodel, der kan indarbejdes i det eksisterende samarbejde. 16

18 7 Borgere i risiko for udvikling af sygdom I de næste to afsnit beskrives indsatser målrettet temaer i Sundhedspolitikken Sundheds og Omsorgsudvalget foreligges en evaluering af handleplaner 2015/2016 samt handleplaner 2016/2017 d. 30. maj Forebyggelsesindsatser beskrevet i forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundeniveau er langt med implementeringen. Forebyggelsesindsatser der er særligt fokus på i dette afsnit, er indsatser, der kan være med til at understøtte Sundhedspolitikkens mål om, at 1) den sociale ulighed skal mindskes, 2) borgerne skal leve længere med flere gode leveår samt at 3) flere borgere skal have en sund livsstil. I dette afsnit beskrives effektiviseringer 2015 på de borgerrettede indsatser samt effekten af rygestop- og klamydiaindsatsen. Aktiviteten inden for forebyggende samtaler om alkohol er ikke så høj, som borgergrundlaget kunne lade forvente. Derfor justeres indsatsen om forebyggelse af alkoholproblemer i 2016 svarende til efterspørgslen, og budgettet reduceres med kr. Der er ifølge Sundhedsprofil voksne storforbrugere af alkohol på Frederiksberg. I Sundhedsstyrelsens Alkoholstatistik 2015 ses, at Frederiksbergs borgere på de fleste parametre er mere belastede end landsgennemsnittet, især blandt de voksne og ældre borgere. Imidlertid oplever mange kommuner i landet, at det er svært at rekruttere til de forebyggende tilbud om alkoholsamtaler, sandsynligvis pga. manglende kendskab til tilbuddene og pga. den stigmatisering, der er knyttet til at have problemer med alkohol. Der er derfor fortsat fokus på alkoholforebyggende indsatser i kommunen, og på at øge kendskabet til digital støtte, forebyggende samtaler samt alkoholbehandling. På motionsområdet er budgettet reduceret med kr., og der arbejdes med flere forskellige forebyggelsesindsatser, der skal være med til at øge tilgængelighed og nærhed til borgere med nedsat funktionsniveau, så de let kan deltage i træningstilbud. Derudover understøttes og udbredes kendskab til aktiviteter, der allerede findes i nærmiljøet. Nedenstående beskrives initiativer: udvikling af flere tilbud om nærgymnastik/senior fitness til mindre mobile ældre i boligområder, hvor der bor mange ældre borgere, og hvor behovet er stort skabe lettere adgang til udendørs idrætsfaciliteter og inddrage byens rum og grønne pladser til både uorganiseret motion og organiserede interessefællesskaber som f.eks. træningshaver, Sammen om motion og anlæggelse af ny hjertesti i Grøndalsparken udvikling af flere robuste og gratis fællesskaber/motionsnetværk målrettet psykisk sårbare f.eks. i samarbejde med sammen om motion og træningsvenner For at udnytte ressourcerne bedst muligt er en studentermedhjælper ansat til at varetage administrative opgaver i forbindelse med motionsområdet som f.eks. udvikling af motionstilbud på kort, i stedet for at anvende ressourcer fra faste medarbejdere. Den populationsbaserede indsats i Mens Health Week prioriteres ikke fremover, og budgettet er reduceret med kr., idet der ikke er evidens for effekten af en massekampagne i forhold til at nå mænd, der er i risiko for udvikling af sygdom, men ikke har taget kontakt til egen 17

19 læge. Der vil i 2016 blive udarbejde en kortfattet strategi for, hvordan andelen af mænd kan øges inden for de forskellige tilbud. Eksisterende viden og erfaringer fra andre kommuner og forskningsresultater gennemgås. På baggrund af spørgeskemaanalyser vil området fremadrettet tilrettelægge indsatserne, således at mænds ønsker og behov i højere grad inddrages, når tilbud planlægges og informationsmateriale udarbejdes. 7.1 Effekt af rygestopkurser Udtræk fra den nationale rygestopbase viser, at de afholdte kurser i 2014 lever op til 4 af de 5 kvalitetsmål, der er opstillet. Der var kun en anden kommune, København, der levede op til så mange kvalitetsmål. For 2015 foreligger en samlet opgørelse først i juni % af deltagerne gennemførte kursusforløbet i 2015 Af dem var 78 % røgfri ved kursusafslutning For det første halvår af 2015 ses det at: 39 % er røgfrie 6 måneder efter afslutning af kurset Tilfredsheden med kurset er over 90 % 7.2 Effekt af klamydiaopsporings indsats Frederiksberg Kommune har en særlig indsats mod klamydia, som af Sundhedsstyrelsen er fremhævet som et mønstereksempel. Unge opfordres til at lade sig teste ved at tage imod gratis testsæt, der kan anvendes hjemme. Hvis projektet i løbet af et år kan hindre, at blot én kvinde kommer i fertilitetsbehandling, er udgifterne til projektet tjent hjem. Testen er gratis og de praktiserende læger har hidtil stået for tilbagemeldingen af testsvar, men ønsker ikke længere varetage denne opgave, da det ikke er en sygesikringsopgave for de praktiserende læger, når de ikke har ordineret undersøgelsen. I stedet er der indgået en samarbejdsaftale med Sex og Samfund, som varetager opgaven ift. formidling af prøvesvar. I 2015 blev der indsendt test. Andelen af positive test var 5,5 % blandt kvinder 12,8 % blandt mænd. Andelene af positive test er næsten identisk med andelene i Indsatser 2016 Motionsoversigt og nærgymnastik I 2016 vil der fortsat være fokus på etablering af nærgymnastik tilbud og implementering af oversigtskort over motionstilbud via GIS kort - Ungeindsats i KUBE Som led i at bidrage til at nå de tre mål i Sundhedspolitikken, der har fokus på at mindske ulighed i sundhed, planlægges etablering af en indsats i KUBE målrettet unge og deres behov. Målet er at etablere en sammenhængende indsats til unge der mistrives eller har anden sundhedsudfordring. Der planlægges at inddrage de unge og samarbejdspartnere på tværs i kommunen. 18

20 8 Fremme af fællesskaber og sunde rammer for borgere Som det tidligere afsnit beskrives indsatser målrettet temaer i Sundhedspolitikken Forebyggelsesindsatser der er særligt fokus på i dette afsnit, er indsatser, der kan være med til at understøtte Sundhedspolitikkens mål om, at 1) flere skal have en god mental sundhed (mål 5) og 2) borgerne skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab (mål 6). I dette afsnit beskrives effektiviseringer i 2015 på de borgerrettede indsatser samt fremadrettet prioritering på området omkring mental sundhed og sundhedsdagene. Dertil beskrives indsatser for 2016, der understøtter implementering af sundhedspolitikken. Ved budgetforlig 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen et budget for mental sundhed i årene fra på kr. årligt, hvorefter indsatsen skal indarbejdes i den øvrige drift. Som følge af et mindre budget end i årene , hvor der var bevilget vil Forebyggelsesområdet prioritere følgende indsatser: Lær at tackle angst og depression ABC aktiviteter og udbredelse af konceptet i hele kommunen Netværksgruppe på tværs af områderne ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret indsats til fremme af mental sundhed. Formålet er at styrke den enkeltes robusthed og øge sammenhængskraften i samfundet ved at 1) gøre noget aktivt, 2) gøre noget sammen med andre og 3) gøre noget meningsfuldt. Sundhedsdagene 2016 har fokus på samskabelse og ulighed i sundhed. Ved budgetforlig 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen et budget for sundhedsdagene på kr. i årende , hvorefter indsatsen skal indarbejdes i den øvrige drift. Som følge af et mindre budget end i årene , hvor der var bevilget kr., ændres fokus til i højere grad at facilitere tilrettelæggelsen af aktiviteterne i samarbejde med frivillige og erhvervslivet ude i lokalområderne. På baggrund af de gode erfaringer fra de tre foregående år, vil aktiviteterne i højere grad foregå rundt omkring i byen, og sundhedsmarkedet på Rådhuspladsen udgår. Dagene er endvidere flyttet til at ligge i forbindelse med Frederiksberg Dagene, for således at skabe synergieffekt til de mange tiltag, der sker i byen i dén forbindelse. Formål og procesplan for Sundhedsdagene 2016 blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 18. januar 2016 (sag nr. 4). Indsatser 2016 Der vil i 2016 fortsat være fokus på, at gøre en indsats for at fremme lighed i sundhed ved at nå borgere, der fra Sundhedsprofil 2013 er overrepræsenteret i forhold til usund livsstil og kronisk sygdom. Ligeledes vil der blive arbejdet videre med effekt i forhold til de indsatser, hvor det er muligt. Rekruttering af underrepræsenterede grupper For borgere med kortere uddannelse og for mænd generelt gælder, at det er sværere at rekruttere dem til tilbud i sundhedssektoren. Målet er at rekruttere og fastholde flere borgere med kort uddannelse og mænd generelt i 2016 sammenlignet med

21 Fortsat fokus på effekt Der vil fortsat være fokus på at arbejde med monitorering og effekt af forebyggelsesindsatserne for således at kvalitetssikre indhold og effekt af indsatserne. Det er et særligt fokusområde i 2016, også at inkludere og tydeliggøre aktivitet og effekt for de borgere der modtager individuelt sammensatte forløb indenfor de øvrige forløbsprogrammer. På baggrund af rapporten indstilles det, at status for 2015 tages til orientering og at fokusområder for 2016 godkendes. 20

22 Bilag 1: Effektrapport 2015 I forhold til forebyggelsesaktiviteterne er der pr 1. januar 2015 igangsat en mere detaljeret, systematisk og ensartet indsamling af informationer, der gør det muligt at vurdere effekten af en række indsatser. Det gælder blandt andet for forløbsprogrammerne, både for programmerne enkeltvist og samlet set, diætbehandling og Lær at tackle -kurser. Resultaterne udgøres dels af aktivitetstal i form af ydelsesregistreringer fra Care og dels af effektopgørelser for de aktiviteter, hvor det er muligt at gennemføre effektvurderinger. Aktivitetstal Forebyggende hjemmebesøg Der er i 2015 gennemført forebyggende hjemmebesøg. Derudover har der været 308 forgæves hjemmebesøg hos borgere, der ikke har meldt afbud til den aftalte tid for besøg. Opgørelsen viser nærmest identiske antal sammenlignet med 2014, hvor der blev gennemført forebyggende hjemmebesøg og registreret 215 forgæves hjemmebesøg. Antal forebyggende hjemmebesøg 2015 Antal gennemførte hjemmebesøg Antal forgæves hjemmebesøg Første halvår 2015 Andet halvår 2015 Samlet 2015 Første halvår 2015 Andet halvår 2015 Samlet 2015 Total Køn Mand Kvinde Alder Under 75 år år år og derover Forløbsprogrammerne Oversigt over antallet af indledende og opfølgende samtaler i rehabiliteringsindsatsen 2015 Indledende samtale Opfølgende samtale I alt Diabetes Kræft Hjerte Kol* Lænderyg* Motionsvejledning *varetages af træningspersonalet i genoptræning og rehabilitering, og indgår derfor ikke her. 21

23 Diætbehandling Opgørelse af antal individuelle diætbehandlinger 2015, opdelt på første og andet halvår og samlet for 2015 Ydelse Første halvår 2015 Andet halvår 2015 Samlet 2015 Indledende samtale i sundhedscentret Opfølgende samtale i sundhedscentret Indledende samtale i borgers hjem Opfølgende samtale i borgers hjem Total Klamydiaindsats I 2015 blev der indsendt test. 81 % af det samlede antal test er udført for kvinder, 19 % for mænd. I 2015 var andelen af positive test 5,5 % blandt kvinder og 12,8 % blandt mænd. Andelene af positive test er næsten identisk med andelene i Oversigt over andelen af positive test i perioden 2011 til 2015, opdelt på mænd og kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 10,6 % 4,6 % 13,5 % 4,6 % 11,9 % 4,5 % 13,2 % 5,4 % 12,8 % 5,5 % Effektopgørelser Der er i 2015 opgjort effekt af Forløbsprogrammerne for type 2 diabetes, KOL, Hjertekarsygdom, lænderygsygdom og kræft Diætbehandling for borgere med uplanlagt vægttab og/eller undervægt (BMI<18,5) Diætbehandling for borgere med svær overvægt (BMI>30) Lær-at-tackle kurser Rygestopkurser Forløbsprogrammer For at kunne vurdere effekten af forløbsprogrammerne, er der udarbejdet nye ensartede spørgeskemaer for alle 5 forløbsprogrammer. Effekten bestemmes ved at gennemføre før og efter målinger, både ved spørgeskemaer og ved at inddrage resultater fra funktionstest udført af fysio- og ergoterapeuter i træningen. Effekten kan derfor vurderes på mål for livskvalitet og funktionsevne og ændringer i sundhedsvaner. Desuden vurderes borgernes tilfredshed med forløbene. Det er desuden muligt at beskrive hvordan borgerne, der har deltaget i forløbsprogrammerne, fordeler sig på en række baggrundsoplysninger som køn, alder, samlivsstatus, uddannelse, beskæftigelse, livsstil, henvisningstype mm. Det giver mulighed for at vurdere, om indsatserne når den målgruppe, som de er tiltænkt. På længere sigt vil det være muligt, at analysere hvorvidt effekten er særlig signifikant for bestemte grupper. Den mere systematiske indsamling af data fra forløbsprogrammerne vil dermed være med til at sikre det videre arbejde med en systematisk og målrettet indsats for kommunens borgere med kronisk sygdom. Der er forskellige muligheder for at opgøre effekten af de fem forløbsprogrammer, hvilket afspejles i de opgørelser, der vises i nærværende rapport. Til vurdering af kræftrehabiliteringen benyttes et valideret og velanset spørgeskema, der blandt andet viser funktionsevne og 22

24 borgerens oplevelser af symptomer. Det er et velegnet spørgeskema, fordi det afdækker en række områder af borgerens helbred og livskvalitet, som netop bør kunne påvirkes af et rehabiliteringsforløb. Det gør sig desværre ikke gældende for alle forløbsprogrammer. Eksempelvis er der for borgere med hjertesygdom, ikke på samme måde udviklet et diagnosespecifikt redskab, der gør det muligt at sammenfatte den betydning, et rehabiliteringsforløb har medført. Ofte anvendes funktionstest på cykel til at vurdere ændringen i det fysiske funktionsniveau. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt en 6-ugers træningsforløb kan have en målbar effekt på funktionsniveauet. Ofte anses 12 uger at være nødvendigt for at kunne forvente en målbar effekt. Dertil kommer, at udregningerne af konditionsmålet, der opgøres ved cykeltestene, påvirkes af borgerens vægt og medicinforbrug (betablokkere nedsætter pulsen, hvilket påvirker testresultatet). Der er dermed stor forskel på de muligheder, der er for at vise betydningen af et rehabiliteringsforløb. For borgere, der indgår i hjerterehabilitering, er det valgt at anvende belastningstest på kondicykel (Åstrand), og som indikator for effekten, ses udelukkende på om borgerens arbejdspuls ved afslutning af testen, er lavere ved efter de 6 ugers træningsforløb, sammenlignet med resultatet af testen ved opstart af forløbet. Baggrundsoplysninger Tallene herunder er ikke fuldstændigt sammenlignelige. Forløbsprogrammet for kræft adskiller sig ved også at indeholde aktivitets- og effektdata for den gruppe, der modtager et individuelt sammensat forløb, og dermed ikke kun de borgere, der deltager i et gruppeforløb. Derfor er antallet af borgere, der indgår, markant større end for de øvrige forløbsprogrammer. Det er et særligt fokusområde i 2016, også at inkludere og tydeliggøre aktivitet og effekt for de borgere der modtager individuelt sammensatte forløb indenfor de øvrige forløbsprogrammer. I forhold til uddannelsesniveau adskiller borgere der deltager i diabetes og især KOL forløb sig fra de øvrige deltagere ved at have et kortere uddannelsesniveau. Oversigt over deltagere i rehabiliteringsforløbene og fordelinger på centrale på centrale parametre; køn, alder mv. Diabetes Hjerte KOL Kræft Lænderyg Total Antal Antal der starter Fuldførelse, procent 86 % 50 % 78 % - 61 % - Køn, procent kvinder 60 % 19 % 73 % 69 % 77 % 67 % Alder, gennemsnit 63,7 år 69,5 år 69,0 år 64,2 år 53,0 år 62,9 år Yngste deltager 48 år 46 år 37 år 27 år 23 år 23 år Ældste deltager 78 år 86 år 86 år 90 år 85 år 90 år I alt blev der henvist 300 borgere til kræftrehabilitering i Frederiksberg Sundhedscenter. 72 afviste tilbuddet. 12 blev tilbudt forløb et andet sted. Det vil være relevant fremadrettet at undersøge årsagerne til, at borgere takker nej til tilbuddet. 23