- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse"

Transkript

1 SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere og dagplejere opfylder både arbejdsgivers og medarbejders behov. Af Marianne Svanholt og Per Roth, Københavns Socialpædagogiske Seminarium Den mest almindelige kompetenceudvikling foregår fortsat ved at tilmelde sig færdige kurser. Også selv om de fleste erfaringer viser, at deltagerens nye viden ikke breder sig til resten af arbejdspladsen og sjældent sætter sig spor i den pædagogiske praksis på længere sigt. Ved at kombinere netundervisning med det daglige arbejde og en mentorordning på arbejdspladsen har Københavns Socialpædagogiske Seminarium opnået varige resultater. Deltagerne har fået en undervisning, der i dag både er forankret i hverdagen og har sat sig spor i hele medarbejdergruppen. Uddannelseskonceptet har været en Åben Værkstedsmodel med løbende optag. Undervisning i lokalmiljøet Undervisningen blev flyttet ud på arbejdspladsen, deltagerne mødtes i studiecafeer og resten foregik over nettet, hvor tid og sted kan tilrettelægges individuelt. Holdet, der normalt udgør den sociale ramme om undervisningen, var her erstattet af læring på arbejdspladsen og lokale studiecafeer Målet med studiecafeerne var at etablere et rum, hvor deltagerne sammen kunne reflektere over det at være lærende På arbejdspladsen lavede de iagttagelser, interviews med kolleger og udførte små forsøgsprojekter. Kollegerne overtog derfor noget af den rolle som faglige sparringspartnere, holdkammeraterne normalt har Deltagerne fik oplæg og igangsættende opgaver over nettet og ikke mindst vejledning omkring det at reflektere over egen praksis Vekselvirkning mellem teori og praksis På et traditionelt kursus i f.eks. børns leg øver de voksne børnelege med hinanden i en som-om situation, og ofte bringes legene ikke videre til børnene i en travl pædagogisk hverdag. I den netbaserede undervisning kan deltageren afprøve nye lege i børnegruppen i direkte forlængelse af netvejledningen. Kombinationen af praksisnær læring og refleksioner over nettet gør, at deltagerne umiddelbart efter afprøvninger eller forsøg i praksis kan reflektere over egen rolle på nettet og via vejledning få inspiration til at ændre deres praksis. Denne tætte forbindelse mellem teoretiske refleksioner og praksis vurderer deltagerne som mere udbytterig end traditionel undervisning. Kombinationen af praksisnær læring og netbaseret undervisning er især velegnet til at fremme fordybelse og refleksion, til at sikre at alle bliver set og er aktive, til at tilpasse den faglige udfordring til den enkelte, til at tilgodeses det individuelle læringstempo, til at skabe dialog mellem underviser og deltager i forhold til netop hendes konkrete praksis, til at fastholde refleksionen, så den kan formidles til hele arbejdspladsen. For at styrke vekselvirkningen mellem teori og praksis var uddannelserne organiseret som splitkurser med 1-2 ugentlige kursusdage. 1

2 Model over uddannelsesforløbet Ud fra visionen om den fleksible, lokale og murstensløse skole organiserede vi kurserne som et rullende uddannelsesbånd med løbende optag. Deltagerne og deres institutioner kunne på den måde vælge netop de kurser og tidspunkter, der passede dem bedst. Deltagere på samme kursus kunne bortset fra møderne i studiecafeerne have samme eller forskellige kursusdage. Netstudier og studier i praksis blev placeret på de dage, der passede institutionerne bedst. Derfor kunne også små institutioner sende 2-3 medarbejdere af sted samtidig. Det styrkede desuden institutionens udbytte, at deltagerne kunne sparre hinanden i det daglige. Projektet forløb fra efteråret 2004 til maj Karlebo, Birkerød og Græsted Gilleleje deltog med i alt 36 deltagere, der fordelte sig på 8 forskellige institutioner og dagplejen i de tre kommuner. De 36 deltagere gennemførte tilsammen 57 kurser. Efteruddannelse i et spændingsfelt For at imødekomme både arbejdsgivernes og deltagernes behov blev undervisningen tilrettelagt i tæt samarbejde. Der er dog forskellige interesser i et sådant uddannelsessamarbejde: Arbejdsgivernes interesse kan være at få løst et bestemt problem via efteruddannelse, eller udgangspunktet kan være forandringsprojekter, som ønskes gennemført og de nye kvalifikationskrav, arbejdsopgaverne stiller. Måske bruges efteruddannelse blot som et personalegode. Det grundlæggende princip er dog, at behovet for efteruddannelse udledes af virksomhedens krav til medarbejderne som kløften mellem, hvad de kan og fremover skal kunne. For den enkelte deltager er efteruddannelse først og fremmest noget personligt, der knytter sig til livsperspektivet med tilhørende ønsker og interesser i uddannelse og udvikling i arbejdslivet. Den enkeltes interesse i uddannelse og efteruddannelse kan spænde fra en almendannende udviklingsinteresse til en instrumentel holdning. Det afhænger bl.a. af tidligere skoleerfaringer og de handlemuligheder og fremtidsplaner, den enkelte ser for sit liv og den rolle, som uddannelse kan spille heri. Som uddannelsesinstitution har vi en lang tradition for at tage udgangspunkt i fag, hvortil der ofte knytter sig bestemte traditioner for formidling og undervisning og for, hvad der er vigtigt og relevant at lære. Samtidig ser vi det som vores opgave at sikre, at den enkeltes efteruddannelse bliver så bred og almen, at den også kan bruge på en ny arbejdsplads. 2

3 Den mest hensigtsmæssige planlægning af efteruddannelse må derfor foregå i en åben dialog, hvor de tre parter med hver deres udgangspunkt søger gensidig forståelse og forhandler deres interesser for at opnå konsensus. Samarbejdet mellem arbejdsgiver, deltager og skole Indgangen til kursusaftaler går oftest gennem arbejdsgiverne. Derfor var den måde, vi valgte at imødekomme de forskellige interesser på, først at præsentere det åbne værksted for kommunernes pædagogiske konsulenter og dagplejeledere for derefter at indgå en aftale om projektets brede rammer. Det handlede om viften af kurser og deres placering i efteråret For at sikre en sammenhæng mellem kommunens, institutionens og medarbejderens mål med kompetenceudviklingen, mødtes vi dernæst med institutionslederne. Formålet var at klæde dem på til en samtale med deltagerne, hvor deres uddannelsesønsker skulle samstemmes med institutionens behov for en samlet kompetenceudvikling. Som hjælp præsenterede vi dem for forskellige modeller og spørgeguides til afdækning af både institutionens og deltagernes behov for kompetenceudvikling. Vi opfordrede lederne til at tage udgangspunkt i deltagernes ønsker, interesser og behov for uddannelse og sammenholde det med virksomhedsplanen og kommunale målsætninger og indsatsområder eller en eventuel udviklingsstrategi for institutionen. Alle lederne vurderer, at samtalen var meget værdifuld. Både de og medarbejderne blev langt mere bevidste om, hvad de ville, og de blev bedre til at formulere deres behov for kompetenceudvikling. Resultatet fra samtalen blev sammenfattet skriftligt i en række ønsker til kompetenceudvikling. Desuden gav institutionerne et bud på de kursusdage og uger, der passede bedst. Individuel kompetenceafklaring Den enkelte deltagers konkrete valg af uddannelse blev endelig fastlagt på baggrund af en Individuel Kompetenceafklaring (IKA). Når vi valgte at være alene med deltagerne, var det ikke blot for at sikre deltagerperspektivet, men også bredden og det almene i ønskerne til kompetenceudvikling. Den individuelle kompetenceafklaring varede en dag, hvor deltagerne først arbejdede i grupper for at få nye perspektiver på og dermed blive mere afklarede omkring deres læringsønsker- og behov. Dernæst fik alle en individuel samtale, som mundede ud i en læringskontrakt, hvor aftalen om den enkeltes konkrete uddannelsesforløb blev skrevet ned. Langt de fleste deltagere var velforberedte fra samtalen med deres institutionsleder. Og langt de fleste deltagere og ledere var blevet enige om behovene for kompetenceudvikling. Nogle deltagere fulgte dog egne interesser og valgte f.eks. uddannelser, der ifølge deres lokalaftale gav lønforhøjelse, mens andre følte sig presset til at vælge bestemte uddannelsesforløb. Måske kunne vi her have sikret en mere åben dialog og konsensus ved at indgå i trepartsforhandlinger. Åben Værksted en fleksibel model Kombinationen af netundervisning, studiecafe og praksislæring viser sig at være en model, der hurtigt og fleksibelt kan tage højde for både deltagernes og arbejdsgivernes ønsker og behov. Over en periode på tre måneder gennemførte de 36 deltagere 57 forskellige kurser, hvor studiedagene på nettet og læringen i praksis helt var placeret efter deltagernes ønsker. Mange faktorer skal passe sammen, når man planlægger et sådant forløb: hvornår underviserne er til rådighed hvornår og hvor der kan være fælles studiecafeer hvornår deltagerne kan være på kursus tidsforløbet i forhold til den indholdsmæssige rækkefølge i kurserne 3

4 Det kræver en uddannelsesplanlægger, som både har viden om logistik og pædagogik. Hertil kommer, at flere deltagere ønskede deres kursustidspunkter ændret i løbet af planlægningsperioden. Senere opdagede vi, at vi kunne have hentet inspiration til den administrative del af planlægningen fra Metalindustrien Fagskole, som har mange års erfaring med Åben Værkstedsundervisning. Studiecafeerne skulle ligge i nærområdet. Derfor bad vi kommunerne stille lokaler til rådighed. For at studiecafeerne kunne fungere som det åbne rum, hvor deltagerne sammen reflekterer over det at være lærende, skulle de være til fri afbenyttelse en dag om ugen. Men dels havde kommunerne vanskeligt ved at finde ledige lokaler, dels havde deltagerne svært ved at mødes. Studiecafeerne kom derfor udelukkende til at fungere som vejlednings- og undervisningsrum. Den fælles uddannelsesplanlægning og Åben Værkstedmodellens mange fordele for både deltagere, arbejdsgivere og skole indebærer imidlertid, at der overføres ressourcer andre steder fra til det forholdsvis tidskrævende forarbejde samt selve planlægningen af det Åbne Værksted. Med et lidt mere rationelt planlægningsværktøj er Åben Værkstedmodellen desuden en fortrinlig måde at samle uddannelser med få deltagere på for at undgå aflysninger. Praksisnær læring Refleksionerne over nettet samt iagttagelserne og afprøvningerne af handlinger i praksis blev suppleret med erfaringsudveksling og diskussioner i studiecafeerne. Det har tilsammen betydet, at deltagerne udviklede deres pædagogik. De fortæller selv, hvordan de efter uddannelsen gør noget nyt: Jeg er blevet bedre til at forstå og tackle de vilde drenge Jeg ser mere tingene ud fra børnene og er begyndt at bruge girafsprog. Det giver meget færre konflikter Jeg har fået nye ideer, som jeg kan bruge f.eks. i forældresamarbejde, hvor jeg laver en forventningsliste til nye forældre og børn Vi har fået mere eventyr og fantasi ind i vores hverdag Deltagerne er blevet mere fagligt selvbevidste og bedre til at formidle fagligheden: Jeg er blevet klar over, at jeg godt kan argumentere for det, jeg gør og jeg er blevet meget bedre til at lære fra mig til kollegerne, så vi kan være fælles om det. Praksisnær læring kan ikke stå alene. For at kunne ændre sin praksis er det nødvendigt at kunne se den med nye øjne, og det kræver distance og refleksion. Netop kombinationen af nærhed til praksis og distancen via netstudier og studiecafeer har fået deltagerne til at udvikle deres praksis. Mentorordningen personlig støtte og formidler For at sikre, at den enkeltes læreproces også blev hele institutionens, havde hver enkelt deltager en mentor på sin arbejdsplads. Mentoren skulle på den ene side støtte og opmuntre deltageren og på den anden side være med at sikre, at hele arbejdspladsen fik del i deltagerens uddannelse. Mentoren skulle være sparringspartner for deltageren og dele sin viden og erfaring med hende. Desuden var opgaven at skabe rum for og accept af deltagerens uddannelse, herunder den del der bestod af læring i praksis. I forhold til arbejdspladsen skulle mentoren understøtte deltagerens vidensdeling med kollegerne samt stimulere deres interesse for og viden om deltagerens uddannelsesforløb. Endelig skulle mentoren understøtte, at arbejdspladsen blev involveret i deltagerens studier i praksis. Mentoren blev enten valgt af deltageren selv eller udpeget af lederen. I institutionerne foregik det blandt de uddannede pædagoger, mens det i dagplejen var dagplejepædagogen. Tilliden mellem mentor og deltager er meget vigtig. Deltageren må ikke opfatte mentoren som kontrollant og kritiker. Derfor arrangerede vi en uddannelsesdag, hvor vi introducerede mentorerne til opgaven. Via en række cases, diskuterede vi, hvordan de forskellige opgaver i forhold til deltager og arbejdsplads kunne gribes an. Desuden fik mentorerne stillet et forum for erfaringsudveksling til rådighed på den virtuelle platform. De allerfleste deltagere fik et stort udbytte af mentorordningen. De brugte deres mentor til faglige diskussioner, støtte og opmuntring, opklaring af forståelsesspørgsmål samt til at skabe forståelse blandt kollegerne og formidle deres nye viden til resten af institutionen. 4

5 I dagplejen var mentorerne valgt blandt dagplejepædagogerne. Det betød, at der ikke var et dagligt arbejdsfællesskab mellem deltager og mentor, som samarbejdet kunne knytte an til. Desuden har dagplejepædagogen en dobbeltrolle. Hun skal både støtte og vejlede dagplejerne, men hun har også en kontrolfunktion, hvilket kan påvirke samarbejdet. Dagplejerne vurderer dog mentorordningen positivt, og mange fandt en uofficiel mentor blandt kollegerne i legestuegruppen. En velfungerende mentorordning kræver, at mentorerne forberedes til opgaven, et dagligt arbejdsfællesskab samt en opmærksomhed på eventuelle rollekonflikter. Organisatorisk læring Elementerne i den organisatoriske læring har for os været det indledende forløb, hvor institutionens og deltagerens behov for kompetenceudvikling blev afstemt, en didaktik som direkte inddrog praksis i uddannelsen samt mentorordningen og ikke mindst deltagerens egen motivation og evne til at inddrage resten af arbejdspladsen i sin uddannelse. Den lærende har både været den enkelte deltager og hele institutionen. Derfor har det ikke kun drejet sig om den enkeltes udbytte som i traditionel undervisning. Vi har i høj grad også arbejdet med, hvordan den enkelte deltager, der jo lærer på institutionens vegne, får overført sin viden, så hele organisationen udvikler sin forståelse og praksis og dermed får øget kapaciteten. Når uddannelse bliver synlig i institutionens hverdag, breder ny viden sig også lettere fra deltageren til resten af personalet. Deltagerne har været gode til at diskutere deres projekter med både mentor og kolleger. I mange tilfælde er kolleger blevet inddraget. De er kommet med ideer og har fungeret som diskussionspartnere i forhold til iagttagelsesopgaver og projekter. Flere institutionsledere fortæller, at samtalerne kollegerne imellem er mere præget af pædagogiske diskussioner, f.eks. i pauserne. Her spiller netundervisningens skriftlige form en rolle, fordi kursusmaterialet var tilgængeligt for hele institutionen. Deltagerne printede oplæg ud og gav dem til kollegerne. Mange af de projekter, deltagerne satte i gang under kurserne, f.eks. om eventyr og fortælling, kører stadigvæk. Ligeledes anvendes flere af de metodepapirer og iagttagelsesskemaer, deltagerne fik under kurserne, i dagligdagen. I evalueringen ca. et halvt år efter, vi har afsluttet det Åbne værksted, fortæller mange institutionsledere, at forløbet har givet hele institutionen et blivende kvalitetsløft. Maj

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Planlægning af pædagogiske aktiviteter 44431 Udviklet af: Marianne Svanholt Københavns

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Læs hurtigt og effektivt

Læs hurtigt og effektivt Læs hurtigt og effektivt Læs hurtigt og effektivt Tag kontrol over informationerne, og spar tid når du læser Øg din læsehastighed med mindst 50% Bliver du hver dag bombarderet med faglige informationer

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Praktikant eller studiejobber

Praktikant eller studiejobber Hej studerende Praktikant eller studiejobber også noget for dig! I en praktik eller et studiejob kan du som studerende fra en relevant uddannelse byde ind på at løse opgaver ude hos virksomhederne med

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

UDDANNELSES- KATALOG

UDDANNELSES- KATALOG 2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Karriereprogram for HR-konsulenter

Karriereprogram for HR-konsulenter Karriereprogram for HR-konsulenter Marts 2011 Karriereprogram for HR-konsulenter Den offentlige sektor har brug for kompetente og engagerede HR-funktioner, der fokuserer på opgaver, der skaber værdi for

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Lovgivning og kompensationsmuligheder

Lovgivning og kompensationsmuligheder Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Kurser med refleksionsrum for pædagoger og motorik pædagoger Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Frederiksberg Kommune Kvalitet i bevægelsesaktiviteter Kursus for daginstitutionspersonale herunder

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING Læs i dette nummer: Fælles målsætning førte til kompetenceløft i Billund Kompetenceplaner og jobprofiler i Tandsbjerg Hvis MUS skal give større udbytte! Samme samtale to forskellige resultater Masser af

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. Pædagogstuderende

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. Pædagogstuderende Børnehaven Sønderleds Uddannelsesplan for Pædagogstuderende Børnehaven Sønderled, Sønderled 13, 6000 Kolding Tlf.: 75 56 86 47 Mail:soenderled@kolding.dk Åbningstider: Mandag torsdag 6:30 17:00 Fredag

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012

Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Mylius Erichsens vej 139, 9210 Aalborg SØ. Tlf. 7269 2000. Mail: cfu@ucn.dk CFU Skolevangen 45, 9800 Hjørring.

Læs mere

Akademiuddannelse i ledelse

Akademiuddannelse i ledelse Akademiuddannelse i ledelse STRATEGI. LEDELSE. ANSVAR Kom på niveau med din ledelse Spiller du en central rolle over for dine kollegaer, medarbejdere eller ledelse? Ønsker du at udvikle og styrke dine

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Handlekraft og sammenhold

Handlekraft og sammenhold Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016 Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere