Status notat: Ernæringsscreening

Transkript

1 Status notat: Ernæringsscreening Udarbejdet af klinisk diætist Trine Lagoni Borgerrettet forebyggelse Esbjerg kommune november 21

2 Forord/formål I Danmark er underernæring et problem, som kun de færreste kender. Det er især nogle af vores svageste medborgere, nemlig patienter og ældre på plejehjem og i hjemmeplejen, som er i risiko for underernæring. Konsekvenserne er betydelige både for det enkelte menneske og samfundet. Underernæring er nemt at konstatere. Og er nemt at gøre noget ved. Alligevel er det et udbredt problem i det danske velfærdssamfund. Det er på høje tid, at vi bliver opmærksomme på, at en alt for stor del af vores ældre er underernærede. Og at en del af kommunens borgere har unødvendige følgesygdomme og lidelser, og i visse tilfælde dør, på grund af den underernæring, der er en følge af dårlig ernæingstilstand. Op imod procent af alle patienter, og op til 6 procent af de ældre på plejehjemmene er i risiko for at blive underernærede. 1 En høj andel af ældre danskere i hjemmepleje og på plejecentre er i dårlig ernæringstilstand. Eksempelvis har ca. 16 % af skrøbelige ældre (6+) beboere BMI <18, og er således undervægtige. Til sammenligning er andelen blandt friske ældre med tilsvarende lavt BMI knap %. Konsekvenserne af den dårlige ernæringstilstand er nedsat trivsel (fysisk, mentalt og socialt) og nedsat livskvalitet samt øget sygelighed og død. Konsekvenserne er således alvorlige ikke mindst for den ældre men også for samfundsøkonomien pga. den nedsatte trivsel og den øgede sygelighed der øger behovet for pleje, samt hyppigere indlæggelser. 2 1 Underernæring det skjulte samfundsproblem ; Kost og ernæringsforbundet februar 21 2 Underernæring det skjulte samfundsproblem ; Kost og ernæringsforbundet februar 21

3 I en tidligere undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet (FVI) er det vist, at det er muligt at gøre noget ved den dårlige ernæringstilstand blandt ældre beboere på plejecentre, ved en relativ prisbillig indsats i form af energirige mellemmåltider, træning og tandpleje. Ernæringsscreeningen, funger som det værktøj der gør det muligt at identificere de ældre der kan have gav af indsatsen. Hos enkelte ældre kan der desuden være behov for en ekstra indsats i form af individuel ernæringsterapi af klinisk diætist som kan medvirke til at afhjælpe problemet med dårlig ernæringstilstand yderligere. For at opnår det ønskede resultat af screeningen er der meget der tyder på, at kvalitetsudvikling og dokumentation er vigtig dertil kommer det tværfaglige samarbejde og personalets viden om ernæring. Sundhedsstyrelsen anbefaler at der sættes ind med en kvalitetsudvikling af ernæringsindsatsen, det anbefales derfor at der tænkes i ansvarsplacering, tværfagligt samarbejde og samarbejde mellem sektorerne, at personalegruppernes viden om ældres ernæring bør styrkes, og at risikogrupperne i forhold til dårlig ernæringstilstand bør findes tidligt. I forlængelse af sidstnævnte har WHO (Verdenssundhedsorganisationen) opstillet nogle retningslinjer for, hvad der bør være på plads inden screeningsprogrammer i værksættes. Bl.a. skal der være et egnet screeningsredskab, der er i stand til at finde dem, der har gavn af en indsats så tidligt, at det nytter at gøre noget, og hvor både screening og behandling er acceptabel for dem der skal gennemgå det. Desuden skal det, der screenes for, udgøre et omfattende sundhedsproblem, der har alvorlige konsekvenser, hvis det ikke opdages i tide. Og organiseringen dvs. de rammer hvorunder screening og behandling skal varetages skal være defineret. Socialstyrelsen gennemførte i 21 en undersøgelse der skulle klarlægge hvilket screeningssystem der var dem mest brugbare og prisbillige til identificering af dårlig ernærings tilstand. Undersøgelsen fastslå at EVS ernæringsscreeningsskemaet er det bedste screeningssystem, systemet er afprøvet på x antal kommuner og borgere med pæne tilbagemeldinger 6. Jeg har tilrettet EVS til Esbjerg forhold og er nu ved at implementere det på kommunens plejecentre, vejledningen dertil er også tilrette og ligger i øjeblikket i trykken og bliver herefter udleveret til alle teamkontorer, teamledere og økonomaer. Alle plejecentre tilbydes undervisning på personalemøder i brugen af det nye skema. Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring- sammenfatning af anbefalinger ; februar Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand; Sundhedsstyrelsen, Februar 21 Stine Kjær og Anne Marie Beck; Udvikling af et værktøj til ernæringsvurdering og behandling af ældre. Servicestyrelsen 21

4 Indholdsfortegnelse Forord/formål... 2 Indholdsfortegnelse... Ernæringsscreeningen... Ernæringsscreeningen udbredelse på kommunens plejecentre 6 Distrikt Distrikt... 8 Distrikt... 9 Distrikt Distrikt Distrikt Resultat: Fordeling af screeningsscorer Ernæringsscreeningens udvikling Evaluering på resultaterne: Bilag 1 Spørgeskema til indhentning af data Bilag 2 ernæringsvurderingsskema... 2

5 Ernæringsscreeningen Ernæringsscreeningen i Esbjerg Kommune blev igangsat med et pilotprojekt i 212 hvor klinisk diætist Lila Snorrdattir udarbejdede et screeningsystem som har være brugt i kommune siden. Pilotprojektet blev indledt med undervisning af personale i omsorg og køkkenpersonale i ernæringsfaglig viden, screening og ernæringsterapi. I de efterfølgende måneder blev beboerne screenet og resultaterne gennemgået med projektleder/diætist hvor eventuelle individuelle behandlingsforløb udarbejdes. Der blev lavet løbende opfølgninger og evalueringer på de iværksatte behandlingsforløb. Det overordnede formål med pilotprojektet var at afprøve og udvikle værktøjer til ernæringsscreening og ernæringsbehandling. Ernæringsindsatsen skulle blandt andet bidrage til at nedsætte antallet af indlæggelser grundet dehydrering og forstoppelse hos beboere på plejecentre. I januar 21 ansættes jeg, klinisk diætist, i fast stilling og har bl.a. til opgave at være spydspids på ernæringsscreeningen. Fra januar 21 igangsættes en indsats som skule sætte skub i ernæringsscreening af alle ældre bosiddende på kommunens plejecentre. Der blev afholdt møder på alle plejecentre med teamledere og tovholdere på ernæringsområdet, hvor pilotprojektet blev gjort til et fast tilbud til alle beboere på alle plejecentrene. De plejecentre der endnu ikke var blevet en del af pilotprojektet blev undervist og sat i gang med ernæringsscreeningen. Det forventes derfor at alle beboere på kommunen plejecentre fra foråret/sommeren 21 bliver tilbudt ernæringsscreening, at de rescreenes x 1 om året, samt efter udskrivelse og efter længere varende sygdom. For at kunne screene og følge op på screeningen af de ældre, opfordres til at beboerne bliver vejet hver måned. Dokumentationen af screeningen sker i tværfaglig plan i Care og i ICF under punktet (11) fødeindtagelse, fordøjelse og stofskifte. Fra januar 21 bliver det kontaktpersonens ansvar at screene beboerne samt at lave den efterfølgende evaluering af om der er behov for en ernæringsindsats. Borgerne screenes til rød, gul eller grøn kategori som udmønter sig i en individuel tilrettelagt ernæringsindsats. Borger i rød gruppe har behov for en ernæringsindsats, borger i gul gruppe er i risiko for at komme i dårlig ernæringstilstand og borger i grøn gruppe er i god ernæringstilstand. Ernæringsindsatsen tilrettelægges af kontaktpersonen i samarbejde med køkkenet der kommer med ideer til sammensætning af den rette ernæring. Ernæringsindsatsen skal herefter evalueres løbende for at tjekke at der opnås det ønskede resultat med vægtøgning eller vægttab.

6 Der blev i den sene forår 21 afholdt 2 store tovholdermøder et i Ribe og et i Esbjerg for, at følge op på indsatsen og give tovholdere undervisning så de bedre kunne varetage opgaven som tovholdere. Diætist på barsel fra maj 21 - april 21, i den periode er der ikke er fulgt op på ernæringsscreeningen. Fra April 21 er der sat ind med nye tovholdermøder 2- x årligt, på de enkelte plejecentre evt. to centre sammen hvis de har samme køkken. Til tovholdermøderne deltager tovholdere, teamledere og økonomaer samt evt. medarbejder fra køkkenet. Møderne bruges til at følge op på hvordan det skrider frem med screeningen, forbedre kommunikation og samarbejdet med køkkenet, give information om nye tiltag på ernæringsområdet, og sparer med tovholderne ang. problemstillinger omkring ernæring. Ernæringsscreeningen udbredelse på kommunens plejecentre Oversigt over hvordan det ser ud med ernæringsscreeningen på kommunens plejecentre i perioden Distrikt 1 Kollektivhuset 6 antal borger Kollektivhuset har boliger, men grundet stor udskiftning i beboerne har der i perioden været beboere. Dataindsamlingen har derfor været meget besværlig og kan være svær at sammenligne med de øvrige plejecentre. Grundet barsel hos tovholderen er der ikke blevet rescreenet før i 21.

7 Strandby 7 6 antal borger Strandby er delt på 2 afsnit demens og 1 sal i alt 6 boliger. Beboerne rescreenes her i 21 Skovbo antal borger Skovbo har 2 boliger alle på samme afdeling

8 Distrikt Gjesing midtby antal borger Gjesing Midtby er først kommet med i ernæringsscreening i foråret 21. Plejecentret har 2 boliger og data er indsamlet fra begge centrets afdelinger. Fovrfeldt 6 antal borger Kun en afdeling (bofællesskab 2 boliger) på Fovrfeldt ældrecenter har være introduceret til ernæringsscreening i 21-1 de resterende afdelinger ( boliger) er først kommet med i 21.

9 Landlyst kun somatisk 2 2 antal borger Landlyst har 8 boliger fordelt på 2 afdelinger. Demens afdeling og Somatisk afdeling er først kommet ordentlig i gang med screeningen her i 21 Distrikt Esehuset antal borger Esehuset har 78 boliger incl. 1 afklaring og midlertidige stuer, fordelt på 2 afdelinger. Esehuset er først begyndt at screene i 21 derfor ingen rescreening før i år. Afklarings/ midlertidige stuer ikke begyndt at screene endnu.

10 Lyngvej antal borger Lyngvejs Ældrecenter har 9 boliger. Bytoften antal borger Bytoften har 2 boliger fordelt på 2 afdelinger. Der har været en del udskiftning i boligerne i perioden derfor flere screenede end boliger.

11 Strandgården antal borger Strandgården har 21 boliger. Har haft stor udskiftning i perioden. Ingen data gemt på de som er gået bort, derfor ser det til at kun 19 er screenet. EDR og Højvangshaven 2+ Højvangshaven antal borger Højvanghaven 2 og er demensbofællesskab og bofællesskab for psykiske belastede borger med hver 6 beboere

12 Højvangshaven antal borger EDR har så stor udskiftning i beboere at det ikke har været muligt at indsamle data. Med Alle screenes inden for de første døgn og alle beboere vejes inden 2 døgn og igen ved behov nogle 2 x pr uge. Alle screeningsskemaer er gemt under dokumenter med ikke dokumenteret i Care, dette gøres fra 21. Hovedparten af beboeren scorer gul og rød kun et fåtal scorer grøn. Distrikt Hedelund antal borgere

13 Hedelund har i alt 12 boliger incl. Haven, Højen og Vangen. Hedelund er fordelt på afdelinger, data mangler fra sal. Haven, Højen og Vangen antal borgere Haven, Højen og Vangen har 8 boliger og er først blevet introduceret til screeningen i foråret 21. Har ikke haft mulighed for at screene igen efter 1 år. Østerbycentret antal borgere Østerbycentret har 26 boliger, så også medtaget beboere der ikke er på centret længere. Dog forelægger ingen data på de der er gået bort

14 Distrikt Margrethegården antal borgere Data fra Margrethegården 77 boliger dækker afdelingerne Birkely, Solhjørnet, Søgangen, Kastanjegangen og Rosenhjørnet. En del beboer er gået bort og er her ikke talt med. Dagmargården anatl borgere På Dagmargården har plads 6 beboere. Her er medtaget 1 beboere der ikke længere er på plejecentret disse beboere dog uden placering med scorer.

15 Riberhus antal borgere På Riberhus har plads til 2 Her er medtaget beboere der ikke længere er på plejecentret disse beboere er dog uden placering med scorer. Åhaven antal borgere Åhaven har plads til 28 beboere og dækker de tre afdelinger Åkanden, Svalegården og Blomsterstien. Her er medtaget beboere der ikke længere bor på centret.

16 Distrikt 2 antal borgere Tjæreborg ældrecenter Tjæreborg ældrecenter har plads til 28 beboere. Her er medtaget beboere der ikke længere bor på centret. Kun screeninger på de nulevende Solgården antal borgere Solgården har 68 boliger incl. 1 midlertidige boliger. Dataene dækker Rosenhaven, Kvædehaven, Æblehaven, Under Bøgen; Birkely og Egely.

17 Østergården antal borger Østergården har 29 faste beboere og 12 aflastningsbeboere. Resultat: Resultatet kan være et udtryk for en forvirring omkring, i hvor høj grad der skulle sætte ressourcer ind på området, og det at der ikke har været en fast forankring på området. Der lægges nu op til at ernæringsscreening bliver en fast arbejdes gang og ikke længere er et projekt med en slut dato. Forankring forsøges etableret med faste møder med tovholderne på afdelingerne med deltagelse af teamleder, tovholdere, økonoma og diætist. Der har i hele perioden været god fokus på ernæring men dokumentationen af indsatsen halter. En del af medarbejderne i omsorg har deltaget på LIV kurserne hvor der har været undervisning i ernæring og tidlig opsporing. Fordeling af screeningsscorer 8,%,6%,% 12,% Gavn af ernærin gsindsat s Risiko for fejlernæ ring God ernærin gstilstan d Ønsker ikke at deltage Der har i perioden 21-1 været plads til 8 borger på kommunens plejecentre. Der er screenet 8 af de 8 beboere altså screenet % af beboerne på kommunens plejecentre. Dette tal bliver dog lidt mindre hvis de få afdelinger hvor der ikke screenes i dag tages med.

18 Fordeling af screeningsscoreren er som forventet og er sammenlignelige med undersøgelser på området, med det viser også at der er behov for fokus på ernæring for at undgå nedgang i livskvalitet samt indlæggelser grundet dårlig ernæringstilstand. Andelen af borger der ikke ønsker at deltage er rimelig høj. Ernæringsscreeningens udvikling Evaluering på resultaterne: Resultaterne er fremkommet via et spørgeskema (se bilag 1). Der bliver bl.a. spurgt til hvor mange der er screenet og til hvad, der kan være opstået misforståelse omkring hvordan skemaet skulle udfyldes, men de fleste besvarelser ser ud til at være fornuftigt udfyldt. Der arbejdes på at gøre det muligt at trække data direkte fra Care via sygeplejefaglige ydelser fremover, så denne mulige faldgruppe i fremtiden undgås. Målet med screeningen er at 9 % af beboerne på plejecentrene bliver screenet x 1 om året. For at opnå det, er der behov for tæt opfølgning på plejecentrene og fortsat fokus på området. De sidste centre og aflastningspladser som ikke screener endnu skal undervises og sættes i gang. Det drejer som om Landlyst demens afsnit, samt aflastningen på solgården og Krusbohaven i Tjæreborg. Det nye screeningsskema skal gerne gøre arbejdsgangen med ernæringsscreeningen letter og mindre tidskrævende, forhåbentligt er det også en medvirkende faktor til at næste års statusnotat viser et bedre resultat. Nyt status notat bliver udarbejdet i 216.

19 Bilag 1 Spørgeskema til indhentning af data Data indsamling på ernæringsscreening På plejecenter: Hvor mange beboere var der på afdeling i perioden Hvor mange er vejet inden for den sidste mdr.? Hvor mange vejes hver måned? Hvor mange er screenet? Hvor mange er rescreenet efter 1 år? Hvor mange er dokumenteret under tværfaglig plan i Care? Hvor mange er screenet grøn i god ernæringstilstand? Hvor mange er screenet gul i risiko for fejlernæring? Hvor mange er screenet rød fejlernæring? Ved hvor mange er der iværksat en ernæringsplan? Ved hvor mange er der evalueret på ernæringsplanen? Hvor mange har aktivt valgt fra at deltage?

20 Bilag 2 ernæringsvurderingsskema Ernæringsvurdering Dato:. November 21 Navn: CPR: Adresse: Screening udfør af:

21 Introduktion til ernæringsvurdering Hvorfor er det så vigtigt for ældre at holde vægten? Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det særligt vigtigt ikke at blive undervægtig. At holde den rette vægt er med til at forebygge sygdomme, og bevare muskelstyrken. Det betyder, at den ældre kan bevare eller genvinde sin funktionsevne. Den ældre vil være i stand til, længst muligt, at udføre daglige gøremål og derved opretholde en højere livskvalitet. Hvorfor er en regelmæssig ernæringsvurdering vigtig? En stor del af de ældre borgere, der er visiteret til madservice eller er plejehjemsbeboere, er i dårlig ernæringstilstand. Det betyder helt konkret, at de skal have mere hjælp og har sværere ved at klare sig selv i hverdagen. Disse ældre borgere kan drage stor fordel af en fokuseret ernæringsindsats, der kan hjælpe dem til at spise mere energitæt. Faktisk skal de spise næsten omvendt af de normale kostråd. Er den ældre i dårlig ernæringstilstand? Denne ernæringsvurdering skal hjælpe dig med at afklare, om den ældre borger, du sidder overfor, er i dårlig ernæringstilstand. Og hvis dette er tilfældet, hvad du så skal gøre for at hjælpe. Ved at udfylde skemaet sammen med den ældre borger kan I gennem et simpelt pointsystem finde ud af, om han eller hun er i én af de følgende kategorier: Scoren = Uden for risiko Scoren 1= I risiko for dårlig ernæringstilstand Scoren 2= Har gavn af ernæringsindsats Borgere med scoren 1 og 2 Hvis den ældre borger enten er i risikogruppe eller har gavn af en ernæringsindsats, skal du, ud over den handling der lægges op til i skemaet. Spørge til borgerens madønsker samt give den ældre tips til, hvordan dagens måltider kan suppleres med ekstra energi. Borgere der ikke selv kan svare Hvis du af forskellige grunde ikke kan indhente informationer om den ældres vægt, spisevaner og risikofaktorer, skal du automatisk give 2 points. På den måde kategoriseres den ældre som havende potentiale for en ernæringsindsats indtil det er afdækket, om den ældre får dækket sine ernæringsbehov. Dokumentation af ernæringsvurderingen I CARE Dokumentation af ernæringsvurderingen er kontaktpersonens ansvar Opret tværfaglig plan.(11. Ernæring/ screening) 1. Overskrift: Ernæringsscreening. (Kan genbruges fra år til år) 2. Problemformulering: Borger er errnæringsscreenet d. (dato) med scoren = er uden for risiko (afslut dokumentation her) 1 = er i risiko for dårligernæringstilstand 2 = har gavn af ernæringsindsats.. Mål: Opnå vægtøgning, til xx kg.. Handling: Årsagerne til dårlig ernæringstilstand, Kostform bestilt i køkkenet. Vigtige fokusområder alle vagter skal være opmærksomme på, så som mellemmåltider, proteindrikke, behov for fornyet vejning og vurdering af spisevaner.. Evaluering: Resultatet af seneste vejning, Vurdering af borgerens spisevaner Fortsættelse eller afslutning af indsats, (bestilling eller afbestilling af specialkost i køkkenet) Notering i ICF 1. Find overskrifterne fødeindtagelse, fordøjelse og stofskifte (11) 2. Noter hvilke tiltag der er igangsat. Informationen videregives herved via den automatiske indlæggelsesrapport ved indlæggelse på sygehuset

22 Vurdering af spisevaner Forslag til indledende spørgsmål 1. Hvordan er din appetit for tiden? 2. Ved du, om din vægt har været nogenlunde stabil?. Er der umiddelbart nogle ting, der på virker din appetit? Udfyldning af ernæringsskema (sæt kryds i rette svarmulighed) Hovedmåltider 1 Hvor mange måltider spiser du til daglig? Dato Bemærkninger eller flere 2 eller færre OBS Mad 2a. Hvor mange skiver brød plejer du at spise? Dato (1 skive = ½ skive rugbrød, 1 skive franskbrød, ½ bolle) skiver eller flere (hvis ja, gå videre til a) Mellem 2 og skiver 2 eller færre skiver OBS 2b. Hvor mange kartofler (dl. kartoffelmos, Dato dl. ris eller dl. pasta) spiser du til den varme mad? Mere end 2 Færre end 2 OBS Drikke a. Hvor mange glas mælk drikker du om dagen Dato (Incl. Kakaomælk) Mere en 1 glas (hvis ja, gå videre til ) 1 glas eller mindre OBS b. Hvor mange gange om dagen spiser du syrnede Dato mælkeprodukter eller ost? 2 portioner / skiver eller mere Mindre end 2 portioner / skiver OBS Appetit. Har du levnet mad på tallerkenen den sidste uge? Nej Ja Dato OBS

23 Vurdering af ernæringstilstand. Vægt Dato Habituel vægt kg (Den vægt personen sædvanligvis har vejet igennem livet) Aktuel vægt kg Svar på følgende spørgsmål (sæt kryds ved Ja, Nej eller Ved ikke, tæl scoren sammen nederst, Hvert Ja = 1 point Nej = Point Hvert Ved ikke = 1 point Har den ældre haft et ikke planlagt vægttab de seneste 2 måneder? Ja Nej Ved ikke Målsætning (sæt kryds) Vægtvedligeholdelse? Vægtøgning? (Tabel til vurdering af vægten, s. 2 / bilag 1) Var der OBS i pkt. 1- I afsnittet Vurdering af spisevane, s.? Ja Nej Ved ikke Risikofaktorer Har den ældre tygge-/ synkebesvær? Ja Nej Ved ikke Har den ældre behov for hjælp til at spise (Anrette, tilberede, servere eller spise selv) Er den ældre ramt af akut sygdom, eller forværring af kronisk sygdom (inkl. Tryksår) Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Samlet score (Alle kryds i ja + alle kryds i ved ikke) Scorens resultat point = Borgeren er uden for risiko 1 point = Borgeren er i ernæringsmæssig risiko 2 point = Borgeren har gavn af en ernæringsindsats Procedurer vedr. gentagelse af screening, uanset score 1. Screening skal tilbydes alle borgere regelmæssigt én gang om året, og dokumenteres i CARE. (En god metode til at sætte screeningen i system, er ved at foretage den i forbindelse med borgerens fødselsdag) Gentag altid screeningen: 2. Efter længerevarende sygdom. Efter indlæggelse

24 Borgere med scoren, point. Uden for risiko Gør følgende: Kostform: bestil fuldkost i køkkenet Vejning: regelmæssigt hver 2.-. måned, dokumentér vægten i CARE Borgere med scoren, 1 point. I risiko for dårlig ernæringstilstand Gør følgende: Undersøg årsagen: hvor er det specifikt i skemaet der scores 1 point? Kostform: Bestil kost til småtspisende og/ eller tygge-/synkevenlig kost i køkkenet Vejning :regelmæssigt hver 2.-. måned, dokumenter vægten i CARE Borgere med scoren, 2 point. Gavn af ernæringsindsats Gør følgende: Undersøg årsagen: hvor er det specifikt i skemaet der scores point? Kostform: Bestil kost til småtspisende og/ eller tygge-/synkevenlig kost i køkkenet Ernæringsterapi: Sæt fokus på borgerens mellemmåltider og drikkevarer 1. Små hyppige og meget kalorierige måltider, gennem hele dagen. Spørg ind til hvad borgeren bedst kan lide, og læg mærke til borgerens vaner. 2. Udelukkende drikkevarer med maksimalt indhold af kalorier (undlad vand og lightprodukter) Træning: vedligehold og styrk borgerens færdigheder, så funktionsniveauet bevares Vejning: 1 gang om ugen til målet er nået, derefter vejning hver 2. måned. Dokumentér vægten i CARE. Justér løbende ernæringsindsatsen til målet er nået. Kontakt evt. diætist: Trine Lagoni på tlf.: eller mail: trlg@esbjergkommune.dk Borgere med diagnosen KOL Gør følgende: Kostform: bestil Proteinrig kost (proteindrikke, fromager, proteinberigelsespulver. Spørg køkkenet til råds) Proteinrig kost er bestilt, Dato: af (initialer) Borgere med diabetes Gør følgende: Diabetikere, der er normalvægtige og overvægtige: Kostform: bestil diabeteskost i køkkenet (fedtfattig diæt) Diabetes kost er bestilt, Dato: af (initialer) Diabetikere, der er undervægtige: Kostform: bestil fuldkost/kost til småtspisende i køkkenet Fuldkost/kost til småtspisende er bestilt, Dato: af (initialer)

25 Handleplan-risikofaktorer Udfyldes ved point i risikofaktorer Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand i gruppe 1 eller 2 Tygge- og synkebesvær TANDSTATUS Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Tandlægen eller tandplejen kan hjælpe med tandstatus og tandprotesen. Evalueret dato: Observeret dato: Iværksat dato: Relevant fagperson kontaktet. Aftale: SYNKEBESVÆR Har den ældre synkeproblemer, kontaktes lægen og/ Observeret dato: eller ergoterapeut for at finde årsagen til problemet og gøre noget ved Iværksat dato: det. Evalueret dato: Relevant fagperson kontaktet. Aftale: KONSISTENS Hoster den ældre under måltidet, eller er der rester i munden efter måltidet, kan det være, konsistensen er forkert ergoterapeut kan vurdere behov. Køkkenet kan hjælpe med madens konsistens. Relevant fagperson kontaktet. Aftale: Hjælp til at spise Har den ældre problemer med at anrette, tilberede, servere eller spise selv, kan det være svært at få dækket næringsbehovet. Ergoterapeuten kan hjælpe med redskaber og let spisetræning, så det bliver lettere at spise. Observeret dato: Iværksat dato: Evalueret dato: Observeret dato: Iværksat dato: Evalueret dato: Relevant fagperson kontaktet. Aftale: Sygdom Er den ældre akut syg eller har forværring i sin kroniske sygdom, kan Observeret dato: appetitten være dårlig. Lægen kan hjælpe med behandling. Iværksat dato: Evalueret dato: Relevant fagperson kontaktet. Aftale: Medicin Noget medicin giver fx kvalme og mundtørhed, lægen kan hjælpe ved at justere Observeret dato: medicinen. Iværksat dato: Evalueret dato: Relevant fagperson kontaktet. Aftale: Andre problemstillinger Er der mange problemstillinger, og kan den ældre ikke tage på, kan en Observeret dato: diætist hjælpe med at lave en individuel ernæringsplan. Iværksat dato: Kontakt trlag@esbjergkommune.dk eller Evalueret dato: Relevant fagperson kontaktet. Aftale:

26 Udfyldes ved ikke planlagt vægttab og/eller OBS i Vurdering af spisevaner Valg af kostform Handleplan-vægttab/spisevaner Kost til småt spisende Dato: Bestilles til de ældre, som scorer 1 eller 2 i vurderingen af ernæringstilstand, og som ikke har brug for en særlig konsistens. Kosten indeholder mere fedt end normalkosten, og hver mundfuld giver på den måde mere energi. Husk energirigtige mellemmåltider og drikkevarer. Kost til småt spisende bestilt. Dato: Skal tilbydes berigede mellemmåltider. Dato: Tygge-/synkevenlig kost Dato: Bestilles, hvis den ældre har svært ved at synke eller tygge, og derfor har problemer med fejlsynkning ved indtagelse af almindelig kost. Husk energirigtige mellemmåltider og drikkevarer. Tygge-/synkevenlig kost bestilt. Dato: Skal tilbydes berigede mellemmåltider. Dato: Multivitamintablet Dato: Er den ældre småt spisende, er der stor sandsynlighed for, at han eller hun ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Noteret i medicinskemaet. Dato: D-vitamin Dato: Alle ældre over 7 år samt plejehjemsbeboere anbefales et dagligt tilskud af 2 μg D-vitamin samt 8-1 mg kalcium. (Se forslag til hvorledes behovet kan dækkes i vejledningen til ernæringsscreening) Noteret i medicinskemaet. Dato: Apotekets energidrikke Dato: Er den ældre småt spisende, svækket og taber i vægt, og er den tilbudte mad og køkkenets energidrikke ikke nok til at dække energibehovet, kan apotekets energidrikke være nyttige. Lægen kan sørge for tilskud fra sygesikringen. Der skal stå sygdomsbetinget vægttab på recepten, ellers gives ikke tilskud. Se evt. lille grøn folder ordination af ernæringspræparater i vejledningsmappen Sygeplejerske eller diætist skal lave vurdering af borgeren og guide til rette type drik inden der tages kontakt til egen læge Sygeplejerske eller diætist kontaktet. Dato: Læge kontaktet. Dato: Træning Styrke og smidighed Dato: For at fremme den ældres funktionsniveau, er det udover tilstrækkeligt med mad vigtigt at træne den ældres færdigheder i dagligdagen suppleret med styrketræning hos fysioterapeut. Fysioterapeut kontaktet. Dato:

27 Evaluering og afslutning Evaluering 1. Uge Dato: Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Afvigelser: 2. Uge Dato: Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Afvigelser:. Uge Dato: Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Afvigelser:. Uge Dato: Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. Vurdering af spisevaner)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Afvigelser: Afslutning Begrund hvis ernæringsterapien er afsluttet eller ikke iværksat. Målet er nået! Den ældre spiser tilstrækkeligt og har holdt/øget vægten Den ældre mangler motivation Den ældre er terminal Andet:

28