Virksomhedsøkonomi A - Hhx Undervisningsvejledning September 2007

Transkript

1 Virksomhedsøkonomi A - Hhx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I denne udgave er de paradigmatiske eksempler og bilaget med karakterbeskrivelserne ikke med. Endvidere er råd og vink af mere generel pædagogisk karakter udeladt. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier...21 Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Den økonomiske videnskab kan opdeles i to hovedgrene, mikroøkonomi og makroøkonomi. Mikroøkonomien er den del af den økonomiske videnskab der beskæftiger sig med forbrugerne, virksomhederne, investorerne og andre agenters økonomiske adfærd. Mikroøkonomien giver svar på hvorfor og hvordan disse økonomiske agenter tager økonomiske beslutninger. Makroøkonomien beskæftiger sig med fænomener for den samlede økonomi, f.eks. udviklinger i den samlede vækst i den nationale og internationale produktionen, inflationen og arbejdsløsheden. Makroøkonomien giver anvisninger til bl.a. politikkerne omkring økonomiske konsekvenser af politisk-økonomiske indgreb. De erhvervsøkonomiske forskningsområder knytter sig til den del af den mikroøkonomisk teoridannelse, der vedrører virksomhederne. Af de erhvervsøkonomiske forskningsområder har der historisk set udviklet sig en række forskningsgrene. I begyndelsen af det forrige århundrede fremstod der fire klare forskningsområder: regnskab, afsætning, organisation og finansiering. Forskningsområdet erhvervsøkonomi er i dag præget af mange knopskydninger, først og fremmest styret af behovet for speciel viden om en virksomheds beslutninger og adfærd i en stadig mere kompleks og dynamisk verden. Faget virksomhedsøkonomi i de gymnasiale uddannelser knytter sig til de grene i det erhvervsøkonomiske forskningsområde, der betegnes Management accounting: intern økonomisk styring, planlægning, kontrol og rapportering, Financial accounting: ekstern rapportering og analyse og Cost accounting: måling og rapportering af finansielle som ikke finansielle informationer relateret til anskaffelse og forbrug af ressourcer. Fagets identitet er beskrevet i læreplanen som følger: Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om en virksomheds muligheder for at anvende sine ressourcer bedst muligt under hensyn til en virksomheds mål og de internationale markedsforhold. Faget beskæftiger sig med erhvervsvirksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. Overordnet beskæftiger faget sig med det økonomiske grundfænomen knaphed på ressourcer, og der arbejdes inden for paradigmer som: En virksomhed vil søge at maksimere det økonomiske resultat gennem effektiv udnyttelse af virksomhedens ressourcer i forhold til markedsmulighederne. 1.2 Formål Det fremgår af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal forberede eleverne til videregående uddannelse. Endvidere fremgår det af 1 stk. 4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Hhx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Hhx-uddannelsens studiekompetence givende sigte realiseres inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 2

3 Undervisningen i virksomhedsøkonomi kan tage medansvar her, dels gennem fagets dannende bidrag omkring økonomiforståelse, og dels gennem fagets økonomiske analyser og vurderinger hvor f.eks. samfundsmæssige, kulturelle og etiske aspekter inddrages. Fagets formål er beskrevet i læreplanen som følger: Gennem undervisningen i virksomhedsøkonomi skal eleverne udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomheden, dens værdiskabelse og dens økonomiske handlemuligheder i et demokratisk samfund. Endvidere skal eleverne gennem undervisningen udvikle evnen til at analysere, vurdere og formidle virksomhedsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af økonomisk teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Fagets dannelsesperspektiv understreges af arbejdet med en række modeller og teorier, som giver eleverne mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende over eget forhold til medmennesker, virksomhedens handlemuligheder og samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål og faglige indhold kan beskrives med overskrifterne: En virksomheds styring af økonomien, ekstern økonomi rapportering og analyse, optimering, intern økonomi rapportering, planlægning og budgettering samt økonomisystemer og it værktøjer. Økonomisk styring Målet er, at eleverne skal kunne redegøre for en virksomheds økonomiske styring i en markedsmæssig sammenhæng, herunder diskutere en virksomhedsstrategiske muligheder. Eleverne skal kunne karakterisere virksomhedsøkonomiens interne og eksterne opgaver, samt kunne forklare sammenhængen mellem en virksomheds værdikæde og virksomhedens behov for økonomistyring. Eleverne skal endvidere kunne argumentere for en virksomheds forskellige strategiske muligheder, set i forhold til at En virksomhed vil søge at maksimere det økonomiske resultat gennem effektiv udnyttelse af virksomhedens ressourcer. For at eleven skal kunne opnå disse kompetencer, kræver det teoretisk viden om modeller for produktivitet og effektivitet samt et begreb som målepunkter (succeskriterier) og viden om de centrale forhold i brancher og samfundet i øvrigt. Ekstern økonomi rapportering Målet er, at eleverne skal kunne udarbejde økonomiske rapporter for en virksomhed. Eleverne skal kunne udarbejde en årsrapport for forskellige typer af virksomheder med forskellige ejerformer. Det forudsætter, at eleverne opnår teoretisk viden om en virksomheds registreringssystem, herunder principperne bag det dobbelte bogholderi, ligesom det forudsætter teoretisk viden om en virksomheds øvrige registreringer, som kan indgå i en virksomheds eksterne rapportering. Ligeledes forudsætter det teoretisk viden om formidling af ekstern information, herunder udarbejdelse af såvel en artsopdelt som en funktionsopdelt resultatopgørelse med tilhørende noter samt teoretisk viden om opstilling af en balance med tilhørende noter. Endelig forudsætter det viden om grundlæggende regler og principper for årsrapporter. Rammen for elevernes arbejde med årsrapporter er regnskabet som informationskilde med henblik på økonomiske analyser. Problemstillinger Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 3

4 omkring årsrapportens evne til at beskrive de målepunkter, som virksomhedens ledelse og virksomhedens interessenter anser for vigtige, kan danne rammen for elevernes analyser og vurderinger. Analyse af virksomhedens årsrapport Målet er, at eleverne skal kunne analysere og vurdere en årsrapport med inddragelse af anden information af betydning for vurdering af virksomheden. Eleverne skal kunne udarbejde analyse af en virksomheds økonomiske situation ud fra en virksomheds årsrapport, herunder eventuelle supplerende beretninger og med inddragelse af anden ekstern information af betydning for en virksomheds økonomiske situation. Anden ekstern information kan hentes fra såvel en virksomheds nærmiljø som fjernmiljø. Det forudsætter teoretisk viden om nøgleanalyse og strategisk analyse. Endvidere forudsætter det teoretisk viden om supplerende beretninger herunder grønne regnskaber, sociale regnskaber og videnregnskaber. Problemstillinger i forbindelse med udviklinger i virksomhedens rentabilitets-, indtjeningsevne- og kapitaltilpasningsevne kan danne rammen for nøgletalsanalyserne. Virksomhedens Balanced Scorecard kan danne rammen for de problemstillinger, som inddrages i den strategiske analyse. Indtægts- og omkostningsanalyser Målet er, at eleverne skal kunne udarbejde økonomiske beslutningsgrundlag med henblik på effektivisering af en virksomheds ressourceudnyttelse. Eleverne skal kunne udarbejde beslutningsgrundlag for prisfastsættelse og på baggrund heraf redegøre for valg af pris på flere markeder med og uden begrænset kapacitet dog med omkostningsmæssig uafhængighed. Eleverne skal endvidere kunne foretage nulpunktsberegninger. Det forudsætter teoretisk viden om optimering. Rammen for dette kan være bidragsbaserede omkostningskalkuler, variable og kapacitetsomkostninger og omkostningsforløb, samt pris- og afsætningsforløb for monopol (monopolistisk konkurrence) og fuldkommen konkurrence. Eleverne skal kunne udarbejde økonomiske beslutningsgrundlag omkring lagre i forbindelse med en virksomheds indgående logistik. Det forudsætter teoretisk viden om mål og midler for den indgående logistik. Eleverne skal endvidere kunne udarbejde beslutningsgrundlag omkring transport i forbindelse med en virksomheds udgående logistik. Det forudsætter teoretisk viden om mål og midler for den udgående logistik. Alternativerne køb af transport ude eller transport med egen bil kan danne rammen for elevernes arbejde med optimering omkring transport. Eleverne skal kunne udarbejde beslutningsgrundlag omkring seriestørrelser og kunne beregne nettobehov i forbindelse med en virksomheds produktion. Det forudsætter teoretisk viden om mål og midler for den interne logistik. Endvidere forudsætter det teoretisk viden om produktionsformer, styringsprincipper og planlægnings- og styringssystemer, samt kvalitetsstyring. Rammen for arbejdet med nettobehovsberegninger kan knytte sig til konflikten mellem et varebehov og et behov for optimal udnyttelse af kapaciteten. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 4

5 Intern økonomi rapportering Målet er, at eleverne skal kunne analysere og vurdere effektiviteten af en virksomheds ressourceudnyttelse i forhold til interne muligheder og markedsmuligheder. Eleverne skal kunne udarbejde en analyse af en virksomheds logistiske effektivitet. Det forudsætter teoretisk viden om målepunkter med tilhørende nøgletal og indekstal til beskrivelse af logistisk effektivitet. Endvidere forudsætter det teoretisk viden om logistiksystemerne i den netværksorienterede økonomi og teoretisk viden om virksomhedens strategiske muligheder i forhold til logistik muligheder. Ligeledes forudsætter det teoretisk viden om kvalitet og målepunkter for kvalitet. I forbindelse med arbejdet med analyse og vurderinger af en virksomheds logistiske effektivitet inddrages anden ekstern information. Rammen for arbejdet med virksomhedens interne økonomi rapportering kan være udvikling af virksomhedens logistiske effektivitet f.eks. med udgangspunkt i gab-analyser og benchmarking. Planlægning og budgettering Målet er, at eleverne skal kunne udarbejde aktivitetsplaner, investeringsplaner og budgetter for en virksomhed. Eleverne skal kunne udarbejde aktivitetsplaner for en virksomhed. Det forudsætter, at eleverne opnår teoretisk viden om parametervalg og disses mulige konsekvenser for virksomhedens økonomiske resultat. Ligeledes forudsætter det teoretisk viden om bidragsbudgettering og budgettering af markedsføringsbidrag. Rammen for dette kan være virksomhedens parametermix med henblik på kortsigtede beslutninger omkring optimering af virksomhedens resultat og med inddragelse af mere langsigtet strategisk overvejelser. Eleverne skal kunne udarbejde investeringsplaner for en virksomhed. Det forudsætter, at eleverne opnår teoretisk viden om investeringsteori og investeringsmodeller til valg mellem investeringer samt modeller til afgørelse af kritiske værdier som tid og rente. Ligeledes forudsætter det, at eleverne opnår teoretisk viden om usikkerhed og følgevirkninger omkring investeringer. Der arbejdes med en virksomheds investeringer med henblik på valg mellem enkeltinvesteringer, men med inddragelse af anden information og med inddragelse af langsigtede overvejelser. Eleverne skal kunne udarbejde de tre hovedbudgetter for en virksomhed. Det forudsætter, at eleverne opnår teoretisk viden om budgetlægning og budgetforudsætninger. Ligeledes forudsætter det, at eleverne opnår viden om budgetforudsætninger herunder sammenhænge mellem delbudgetterne for en virksomheds aktivitet og investeringer. Rammen for det kan være virksomhedens budgettering med henblik på budgetlægningens mange formål. Kontrol Målet er, at eleverne skal kunne analysere og vurdere plan- og budgetafvigelser set i forhold til udviklingen i og omkring virksomheden. Eleverne skal kunne udarbejde en analyse og vurdering af plan- og budgetafvigelser. Det forudsætter teoretisk viden om kontrol-, plan- og budgettilpasning i en virksomhed. I forbindelse med arbejdet med analyse og vurderinger af en virksomheds plan- og budgetafvigelser inddrages anden ekstern information. Rammen for arbejdet med kontrol kan være simple analyser af pris og mængde afvigelser på omsætning og vareforbrug/variable omkostninger, men med inddragelse af anden information til brug ved forklaring af årsager til afvigelser. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 5

6 Økonomisystemer og it værktøjer Målet er, at eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer til bygning af økonomiske modeller, simulering og rapportering af økonomiske forhold. Endvidere skal eleverne kunne anvende interne og eksterne informationssystemer som udgangspunkt for analyse og rapportering af økonomisk information. Det forudsætter, at eleverne kan kombinere opnået viden om it værktøjer og systemer med opnået viden om de økonomiske modeller. Rammen for arbejdet defineres af fagets økonomiske modeller samt de til enhver tid værende informations-teknologiske muligheder Kernestof Fagets kernestof omfatter ifølge læreplanen følgende: Virksomhedens økonomiske styring, årsrapporten, virksomhedsanalyse, indtægts- og omkostningsanalyser, logistik, aktivitetsplanlægning, investering og budgettering og kontrol. Et fagligt stof kan beskrives ved de genstandsfelter (fænomener) og de problemstillinger, eleverne beskæftiger sig med i undervisningen. I afsnit 2.1 er de problemstillinger eleverne skal beskæftige sig med beskrevet sammen med en beskrivelse af fagets mål. I nedenstående tabel er fagets genstandsfelter beskrevet som emner. Økonomisk styring Kernestof Virksomhedens økonomiske styring. Mål Eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens økonomiske styring i en markedsmæssig sammenhæng, herunder diskutere en virksomhedsstrategiske muligheder. Emner Behovet for økonomisk styring, stakeholder/shareholder problematikken, økonomiske målepunkter, den økonomiske styring og virksomhedens strategier, interne og eksterne opgaver for økonomistyringsfunktionen. Hovedproblemstilling Paradigmet: En virksomhed vil søge at maksimere det økonomiske resultat gennem effektiv udnyttelse af virksomhedens ressourcer. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 6

7 Ekstern rapportering og analyse Kernestof Årsrapporten Virksomhedsanalyse Mål Eleverne skal kunne udarbejde økonomiske rapporter for en virksomhed. Eleverne skal kunne analysere og vurdere en årsrapport med inddragelse af anden information af betydning for vurdering af virksomheden. Emner Virksomhedens registreringssystem, påtegninger og ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance, noter; overskudsfordeling, anvendt regnskabspraksis, egenkapitalnote og anlægsnote, supplerende beretninger. Rentabilitets-, analyse af indtjeningsevne og analyse af kapitaltilpasningsevne samt strategisk analyse. Hovedproblemstillinger. Årsrapportens evne til at beskrive de målepunkter, som virksomhedens ledelse og virksomhedens interessenter anser for vigtige. Udviklinger omkring rentabilitets-, indtjeningsevne- og kapitaltilpasningsevne for en virksomhed sammenholdt med dennes Balanced Scorecard. Intern rapportering og analyse Kernestof Indtægts/omkostnings analyser Logistik Mål Eleverne skal kunne udarbejde økonomiske beslutningsgrundlag med henblik på effektivisering af en virksomheds ressourceudnyttelse. Eleverne skal kunne analysere og vurdere effektiviteten af en virksomheds ressourceudnyttelse i forhold til interne muligheder og markedsmuligheder. Emner Optimering af pris, nulpunktsberegninger, bidragskalkuler, optimering af indkøb, transportomkostninger, seriestørrelser, kapacitetsudnyttelse. Logistik i en international og netværksorienteret økonomi, virksomhedens logistikstrategi leveringsservice, logistikomkostninger, analyse af logistisk effektivitet og kvalitet, ABC-analyse. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 7

8 Hoved- Problemstillinger Økonomisk optimering gennem anvendelse af økonomiske modeller. Udvikling af virksomhedens logistiske effektivitet med udgangspunkt i f.eks. gab-analyser og benchmarking. Planlægning og styring Kernestof Aktivitetsplanlægning/investering budgettering. Kontrol Mål Eleverne skal kunne udarbejde aktivitetsplaner, investeringsplaner og budgetter for en virksomhed. Eleverne skal kunne analysere og vurdere plan- og budgetafvigelser set i forhold til udviklingen i og omkring virksomheden. Emner Aktivitetsplanlægning, valg af investering, budgettering af resultat budgettering af balance, budgettering af likviditet. Pris og mængde kontrol på bidragsresultater, kontrol af kapacitetsomkostninger, plan og budget tilpasning. Hovedproblemstillinger Virksomhedens parametermiks med henblik på kortsigtede beslutninger omkring optimering af virksomhedens resultat og med inddragelse af mere langsigtet strategisk overvejelser. Valg mellem enkeltinvesteringer, men med inddragelse af anden information og med inddragelse af langsigtede overvejelser. Virksomhedens budgettering med henblik på budgetlægningens mange formål. Analyser af pris og mængde afvigelser på omsætning og vareforbrug, med inddragelse af anden information til brug ved forklaring af årsager til afvigelser. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 8

9 It Fagligt stof Hentes fra fagets øvrige stof evt. supplerende stof. Mål Eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Emner Hentes fra fagets øvrige stof evt. supplerende stof. Hoved- Problemstilling Integration af it i arbejdet med de virksomhedsøkonomiske problemstillinger. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen som følger: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt virksomhedsøkonomisk stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring økonomisk rapportering, optimering af de økonomiske ressourcer eller økonomisk planlægning. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 15 % af fagets samlede uddannelsestid. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelsen af de faglige mål. Stoffet skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont på området. Supplerende stof defineres i virksomhedsøkonomi ved enten at tilføre nye genstandsfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger, er der tale om nyt stof. Supplerende stof kan således tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I virksomhedsøkonomi vil det specielt være relevant, at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i konkrete virksomheder inden for stof omkring årsrapporten, virksomhedsanalyse og logistik. Anvendelsen af nyhedsstof, som materiale for en dialog med eleverne, giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt i at formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Det er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder og modeller til håndtering af problemstillingerne, hvorved der givet opstår forskelle og ligheder, styrker og svagheder, perspektiver m.fl. på det faglige stof. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 9

10 Sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder med større sammensatte problemstillinger i en virkelighedsnær kontekst, en case eller et mindre projekt vil sandsynligvis altid tilføre faget supplerende stof. Dette er en konsekvens af, at løsningen af sammensatte problemstillinger, cases og projekter involverer elevernes egne definitioner og afgrænsninger. Eleverne vil givet inddrage viden og færdigheder opnået gennem anden undervisning og opnået gennem elevernes erfaringer i øvrigt. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som følger: I virksomhedsøkonomi arbejdes med problemstillinger omkring virksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd med inddragelse af virksomhedsøkonomisk teori i en virkelighedsnær kontekst. De virksomhedsøkonomiske problemstillinger analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Et problembaseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem denne undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. De virksomhedsøkonomiske problemstillinger anskues fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er interessenter i forhold til virksomhedens beslutninger og adfærd. Undervisningen i virksomhedsøkonomisk teori omfatter kvantitative og kvalitative modeller på det strategiske, taktiske som operative niveau. Undervisning ud fra et problemorienteret princip karakteriseres ved at være tilrettelagt med udgangspunkt i de faglige problemstillinger, som disse optræder i deres helhed i virkeligheden. Endvidere karakteriseres undervisningen ved, at eleverne inddrages i formuleringerne af de faglige problemstillinger. Endelig er det karakteristisk, at behovet for undervisning i stoffet - teorierne - opstår i kraft af ønsket om at løse de formulerede problemer. Case-forløb og projektforløb er eksempler på undervisning, hvor det problemorienterede undervisningsprincip er integreret i forløbene. Strukturel tilrettelæggelse af undervisningen i virksomhedsøkonomi Helhedsorienteret, virkelighedsnær og problembaseret tilrettelæggelse af undervisningen i virksomhedsøkonomi 1. Udvælgelse af Mål/stof 2. Undervisning i stof 3. Arbejde med opgaver indeholdende formulerede problemer i en given kontekst 1. Udvælgelse af Mål/stof 2. Formulering af problemer ud fra en virkelighedsnær kontekst 3. Arbejde med problemer med inddragelse af nødvendigt stof Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 10

11 4. Evaluering 4. Evaluering Ved tilrettelæggelse af emneforløb med udgangspunkt i et aktuelt eksempel fra en virksomhed, hvor eleverne inddrages i afdækning af problemstillingerne skabes motivation og baggrund for arbejdet med fagets løsningsmetoder og løsningsmodeller. Ved tilrettelæggelse af emneforløb, kan der være behov for at arbejde ud fra et deduktivt princip, hvor det er læreren, der strukturerer stoffet og skaber fagets grundlæggende sammenhænge. Det gælder bl.a. undervisningen omkring de mere teoritunge stofområder. Fagets teoritunge stof knytter sig bl.a. til de mikroøkonomiske teorier, hvor eleverne skal opbygge viden om økonomiske tankegange på et rimeligt højt abstraktionsniveau. Ligeledes gælder det i forbindelse med den tekniske anvendelse af de økonomiske modeller, anvendelse af it værktøjer og den tekniske anvendelse af de matematiske værktøjer. Virksomhedsøkonomi arbejder med løsning af de økonomiske problemer set fra virksomhedens synsvinkel. Der arbejdes med beskrivelse af virksomhedernes økonomiske adfærd og med modeller, der beskriver økonomiske sammenhænge og giver anvisning på effektiv beslutningstagning. Det er grundlæggende for tilrettelæggelsen af undervisningen, at eleverne arbejder med såvel en shareholder og en stakeholder tilgang i forståelsen af effektiv beslutningstagning på virksomhedens tre styringsniveauer. 3.2 Arbejdsformer Elevforudsætninger og elevdeltagelse Elevernes indflydelse på undervisningen skal integreres i hele forløbet, såvel hvad angår valg af supplerende stof, samspil med andre fag, tilrettelæggelse af de sammenhængende forløb, valg af arbejdsformer i øvrigt som ved valg af undervisningsmaterialer. Det er afgørende, at eleverne gennem undervisningsåret opnår forståelse for, hvordan de mest aktivt og effektivt tilegner sig ny viden. Eleverne skal således sideløbende med, at der arbejdes for at nå de faglige mål, udvikle deres personlige kvalifikationer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. Som det fremgår af hhx-bekendtgørelsens skal undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. At der bevidst skal arbejdes med differentieret undervisning betyder, at der ved undervisningens tilrettelæggelse skal tages hensyn til elevernes forskellige læringsstrategier, forskellige erfaringer også fra arbejdsmarkedet, forskellige baggrunde i øvrigt og forskellige interesser i forhold til fagets emner og problemstillinger. Gennem studieområdets 1. del har eleverne opnået en vis viden om en virksomheds etablering og hvordan en virksomhed drives i en omverden med stærk international konkurrence. Endvidere har eleverne opnået en vis viden om en række erhvervsøkonomiske begreber, modeller og problemstillinger. Undervisningen i virksomhedsøkonomi skal bygge videre på elevernes erhvervsøkonomiske kompetencer fra studieområdets 1. del. Målene for det virksomhedsøkonomiske område i studieområdets 1. del og forslag til emner er beskrevet i tabellen nedenfor. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 11

12 Mål fra studieområdets 1. del Eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens samspil med omverdenen Emner - virksomhedens interne/eksterne situation - interessenter - nærmiljø og fjernmiljø Eleverne skal kunne anvende viden om virksomhedens branche- og markedsforhold til at diskutere og vurdere virksomhedens strategiske muligheder - branchestrukturer - konkurrence - strategiske muligheder Eleverne skal kunne redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed - iværksætterkultur - iværksætteregenskaber - forretningsidé - forretningsgrundlag Eleverne skal kunne anvende viden om en virksomheds organisatoriske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens udviklingsmuligheder - organiske/mekaniske strukturer - virksomhedskultur - ledelsesfunktionen og lederrollen - motivation og trivsel Eleverne skal kunne anvende viden om en virksomheds afsætningsmæssige forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens parameterfastsættelse - afsætningsparametre - målgrupper Eleverne skal kunne anvende viden om virksomhedens økonomiske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens målopfyldelse - mål - økonomistyring - regnskab - regnskabsanalyse - budgettering Eleverne skal kunne redegøre for historiske innovationer af samfundsmæssig betydning samt demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idegenerering - historiske innovationer - innovation - idegenerering Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 12

13 I studieområdets 1. del har eleverne ligeledes opbygget de første erfaringer med undervisningens tilrettelæggelse ved en gymnasial uddannelse, herunder de arbejdsformer som anvendes. Som studieretningsfag har virksomhedsøkonomi et særligt ansvar for, at der gennem undervisningen bygges videre på disse erfaringer, ikke mindst i forhold til elevernes personlige kompetencer. Variation og progression Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. I virksomhedsøkonomi vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det mundtlige og skriftlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Den faglige progression i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring, med cases og projektforløb som eksempler på undervisningsforløb med høj grad af elevstyring. Skriftligt arbejde Det fremgår af hhx-bekendtgørelsen, at det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde, og det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. Af hhx-bekendtgørelsen fremgår det, at skriftligt arbejde inden for det enkelte fag skal bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at: - udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, - øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, - sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, - øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, - bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger, og - give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Ifølge hhx-bekendtgørelsen skal virksomhedsøkonomi A forhåndstildeles mindst 110 elevtimer til skriftligt arbejde, hvoraf mindst 10 % skal gå til det skriftlige arbejde i studieområdet. Mundtligt arbejde Det mundtlige arbejde i faget knytter sig til både den mere eller mindre lærerstyrede dialog med eleverne og til elevernes selvstændige produktion, f.eks. i forbindelse med fremlæggelser i undervisningen. Progressionen i det mundtlige arbejde knytter sig specielt til graden af lærerstyring/elevstyring, men selvfølgelig også til sværhedsgraden og kompleksiteten af det faglige stof og den kontekst, der arbejdes med. I det mundtlige arbejde i virksomhedsøkonomi styrkes i særlig grad elevernes evne til at forklare, diskutere og vurdere de faglige problemstillinger. Eleverne skal endvidere styrke evnen til at formulere argumenter ved hjælp af fagets teori. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 13

14 Sammenhængende forløb Under afsnittet om arbejdsformer i læreplanen fremgår det, at Undervisningen tilrettelægges med mindst 2 sammenhængende forløb, svarende til mindst 10 % af den samlede uddannelsestid. Forløbene tilrettelægges med inddragelse af it-baserede økonomisystemer, så eleverne får mulighed for at arbejde med økonomiske informationer og informationsbehandling i en virkelighedsnær kontekst. Forløbene tilrettelægges således, at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således, at deres evner til at diskutere og vurdere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Undervisningen skal tilrettelægges med mindst 2 sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder med et ERP system, som omdrejningspunkt for undervisningen. Der kan være tale om case- eller projektforløb, hvor der arbejdes med udgangspunkt i virkelighedsnære kontekster. Det betyder, at der i forbindelse med et forløb arbejdes ud fra en konkret beskrivelse af en virksomhed og dens situation og ud fra et etableret ERP system for denne virksomhed. Den konkrete virksomhed kan være en simuleret virksomhed. Eksempler på kernestof og emner, som kan behandles i sammenhæng med elevernes arbejde med et ERP system: Mål Kernestof Emner Eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med virksomhedsøkonomiske problemstillinger årsrapporten virksomhedsanalyse logistik aktivitetsplanlægning, investering samt budgettering kontrol - virksomhedens registreringssystem - resultatopgørelse - balance - supplerende beretninger - rentabilitets-, indtjeningsevne- og kapitaltilpasningsevneanalyse - analyse af logistisk effektivitet og kvalitet - ABC-analyse - aktivitetsplanlægning - budgettering af resultat - budgettering af likviditet - pris og mængde kontrol på bidragsresultater - kontrol af kapacitetsomkostninger - plan og budget tilpasning Det er et mål, at eleverne skal kunne anvende et ERP system i arbejdet med de virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Der er ikke tilknyttet særligt fagligt stof til målet, det faglige stof hentes fra fagets øvrige målpinde. Målet omkring elevernes anvendelse et ERP system kan integreres i arbejdet med målopfyldelse af fagets øvrige mål. Eksempelvis kan undervisningen i virksomhedens registreringssystem bygge på Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 14

15 et emneforløb, hvor anvendelsen af et ERP system er integreret. Endvidere kan målet omkring anvendelsen af et ERP system integreres i samspillet med andre fag. Eksempelvis kunne undervisningen tilrettelægges med et case-forløb omkring CRM og e-handel med udgangspunkt i en simuleret virksomhed og i et samspil med faget afsætning. Endelige kan målet omkring anvendelse af et ERP system medtænkes i forhold til supplerende stof. Det supplerende stof kunne eksempelvis knytte sig til de mange management informationssystemer, som til stadighed popper op i takt med udviklingen af de informationsteknologiske muligheder og i takt med internationaliseringen af virksomhederne. Matematik Matematikken kan være et relevant værktøj i det teoretiske arbejde i økonomiske fag. Matematikken kan med fordel inddrages i undervisningen i virksomhedsøkonomi. Det gælder specielt i forbindelse med optimering af virksomhedens ressourceudnyttelse, hvor den matematiske modellering kan være med til at fremme og udvikle elevernes forståelse af de økonomiske problemstillinger og løsningerne heraf. Innovation og internationalisering Ud fra en faglig og pædagogisk synsvinkel, men også set i lyset af hhx-uddannelsens formål, bør undervisningen i virksomhedsøkonomi inddrage aspekter omkring innovation og internationalisering. Anvendes start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed som kontekst, vil flere af fagets problemstillinger fremstå tydeligere. Ligeledes vil fagets modeller kunne introduceres mere enkelt, når konteksten er start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed. Anvendes en international kontekst, vil arbejdet med fagets problemstillinger måske blive mere komplekse, men samtidig mere virkelighedsnære. Den virkelighedsnære kontekst vil ofte virke motiverende over for eleverne. 3.3 It Det fremgår af læreplanen, at undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. Et regneark er et centralt værktøj i behandlingens af økonomiske data. Anvendelse af regneark giver en række didaktiske muligheder. Det er således muligt at arbejde med virkelighedsnære økonomiske data arbejde med virkelighedsnære problemstillinger bygge videre på erfaringer/genanvende tidligere arbejde gennemføre simuleringer gennemføre dataanalyse arbejde med talbehandling udarbejde præsentationer og rapporter demonstrere model sammenhænge demonstrere modellernes muligheder og begrænsninger bygge økonomiske modeller tilpasse økonomiske modeller skabe overblik anvende elektroniske kommunikationsplatforme Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 15

16 Endvidere fremgår det af læreplanen, at der i forbindelse med det sammenhængende forløb tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til it-baserede økonomisystemer, elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. I virksomheden er anvendelsen af et ERP system en uomgængelig del af en virksomheds økonomistyring. Forståelsen af virksomhedens økonomistyring forudsætter en vis forståelse af de itsystemer virksomhederne anvender. I virksomhedsøkonomi er der fokus på, at eleverne skal kunne anvende et ERP som et internt informationssystem. Færdigheder i forhold til at kunne søge information i et ERP system forudsætter dog, at eleverne opnår visse færdigheder i forhold til systemets funktionalitet. Virtuelle læringsrum kan med fordel anvendes ved tilrettelæggelsen af dele af undervisningen i virksomhedsøkonomi og som supplement til undervisningen i undervisningslokalet. Det fremgår af hhx-bekendtgørelsen, at 25% af fagets uddannelsestid kan anvendes til virtuel undervisning. Der kan være tale om anvendelse af computer-baserede læringsprodukter, anvendelse af virtuelle projektværktøjer, som knyttes til en gruppe i forbindelse med deres case- eller projektarbejde eller deciderede e-lærings forløb via f.eks. et konferencesystem. Det virtuelle læringsrum åbner for nye måde at lære på og giver større mulighed for tilpasse undervisningen til den enkelte elevs læringsbehov og forudsætninger. 3.4 Samspil med andre fag Det fremgår af læreplanen, at faget har som studieretningsfag samspil med fag omkring internationale eller tværkulturelle problemstillinger. Faget har samspil med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med økonomisk styring og planlægning, anvendelse af it samt problemstillinger omkring erhvervspolitiske forhold. Endelig har faget samspil med matematik omkring matematisk modellering af økonomiske problemstillinger. Ved samspil med andre fag flyttes fokus til en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne eller i den grad, fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive. Erhvervscase er et eksempel på et formaliseret samspil mellem fagene, primært afsætning og virksomhedsøkonomi. Her er et samspil mellem fagene med udgangspunkt i en række problemstillinger, som præsenteres via en autentisk beskrivelse af en virksomhed. Eleverne analyserer problemstillingerne, udpeger centrale problemstillinger og peger på løsning af disse. Fagenes teori indgår i arbejdet, i den grad eleverne vurdere disse er relevante for elevernes arbejde. Samspil mellem fagene kan ud fra en didaktisk synsvinkel være relevant med henblik på at forbedre læringskvaliteten eller læringseffektiviteten. Virksomhedsøkonomi kan på mange måde være med til et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen. Her følger nogle eksempler på samspil, hvor der er grundlag for en synergieffekt. International økonomi Virksomhedsøkonomi Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 16

17 Fælles genstandsfelt: Nyinvesteringer i virksomheder Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring de samfundsøkonomiske konsekvenser af manglende investeringer, og hvordan samfundet kan fremme investeringerne i virksomhederne. Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring kriterier for valg af investeringer herunder cost/ benefit analyser. Fælles problemstilling: Hvordan sikres virksomhedernes konkurrenceevne med det høje danske lønniveau. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse faktorer, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og hvordan disse har udviklet sig de senere år. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse af virksomhedens strategimuligheder i forhold til virksomhedens omkostningsforhold og markedsmuligheder. Fælles genstandsfelt: Økonomiske modeller Matematik Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring modellering under forudsætninger om lineære og konstante sammenhænge over tiden. Virksomhedsøkonomi Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring optimering af seriestørrelser under forskellige forudsætninger. Fælles problemstilling: Optimering af lagre Her arbejdes f.eks. med optimering af seriestørrelser og beregning af omkostninger til lagerbinding og omstilling samt følsomhedsanalyser med matematikken som værktøj. Her arbejdes f.eks. med optimering af seriestørrelser og beregning af omkostninger til lagerbinding og omstilling samt følsomhedsanalyser med økonomiske ræsonnementer og vurderinger som værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Det fremgår af læreplanen, at grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Endvidere skal den løbende evaluering forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 17

18 4.2 Prøveformer Det fremgår af læreplanen, at der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Eleverne skal til skriftlig prøve i virksomhedsøkonomi A. Skriftlig prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er 4 timer. Den skriftlige prøve udarbejdes på grundlag af centralt stillet og elektronisk baseret opgave. Den skriftlige prøve distribueres via et elektronisk medie. Brugergrænsefladen vil være Microsofts Explorer. Arbejdet med opgaven forudsætter adgang til Microsofts Office-pakke eller kontorpakker, der er kompatible hermed. Den skriftlige prøve vil være udarbejdet under hensyn til at eleverne skal have mulighed for at demonstrere evne at strukturere og formidle fagligt stof. Ligeledes vil prøven være udarbejdet under hensyn til, at der skal kunne demonstreres evne til at formulere faglig argumentation og faglige færdigheder. Det betyder, at den skriftlige prøve skal prøve eleverne bredt i de metoder og den modelanvendelse, som eleverne kender fra undervisningen, men i en ny kontekst. De skriftlige prøver knytter sig til et eller flere emner inden for kernestoffet. Spørgsmålene i den skriftlige prøve er udarbejdet inden for rammerne af nedenstående formuleringsformer, og struktureret i forhold til Biggs og Collis SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome). Biggs og Collis model fokuserer på elevernes udbytte af undervisningen, som det kommer til udtryk i løsningen af bestemte opgaver, snarere end en generel karakterisering af en elevs kognitive niveau (F. eks som det kommer til udtryk i Blooms taksonomi). Biggs og Collis opererer med 5 niveauer, hvoraf de 3 er relevante i forhold til de skriftlige prøver i virksomhedsøkonomi A og B. Fagenes mål er beskrevet som kompetencemål. SOLO-taksonomien giver anvisninger på, hvordan der kan stilles spørgsmål, som på forskellige taksonominiveauer prøver elevernes kompetencer. Det multistrukturelle niveau Beregne/udarbejde/optimere m.fl. Eleverne skal fortage en behandling af virksomhedsøkonomiske data ved hjælp af fagets modeller. Problemstillingen er givet, modellen er kendt og opgaven er entydig, dog vil konteksten være ny. Karakterisere. Eleverne skal med faglige termer beskrive væsentlige kendsgerninger/særpræg omkring en virksomhed, dens økonomiske situation. Redegøre. Eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte virksomhedsøkonomiske forhold og problemstillinger. Eleverne skal finde de væsentligste elementer i et virksomhedsøkonomisk materiale og præsentere disse i struktureret form, således at eleverne viser, at der er fortaget et valg af stoffet under hensyntagen til det stillede spørgsmål eller en given problemstilling. Redegørelse anvendes ofte ved begrebsafklarende spørgsmål, men også i forhold til afklaring af virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Det relationelle niveau Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 18

19 Sammenligne. Eleverne skal påvise ligheder og forskelle mellem undersøgte virksomhedsøkonomiske forhold. Sammenligningen skal føre til en påvisning af ligheder og forskelle mellem de undersøgte virksomhedsøkonomiske forhold. Der er krav om struktur. Forklare. Eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et komplekst erhvervsøkonomisk forhold, en teori eller en model. En forklaring knytter sig specifikt til et afgrænset forhold og kræver anvendelse af faglig sprogbrug. Forklaringens genstand skal være klart defineret, men høj grad af nuancering. Forklaringen er som udgangspunkt afdækkende i en ny sammenhæng, mens redegørelsen er strukturerende i en velkendt sammenhæng. Analysere. Eleverne skal, ved hjælp af fagets metoder og modeller samt gennem undersøgelse og bearbejdning af virksomhedsøkonomisk information kunne udarbejde en systematisk fremstilling af en virksomhedsøkonomisk problemstilling. Analysens formål er at anvende metoder, modeller og teori, som redskaber til at undersøge og afdække virksomhedsøkonomiske problemstillinger, det vil sige, at der er knyttet et hvorfor til analysen. I virksomhedsøkonomi vil en analyse ofte være opbygget af flere spørgsmål, hvor eleven i samme opgave skal beregne, redegøre for, sammenligne og forklare, - spørgsmål der samlet set udgør en analyse. Det udvidede abstrakte niveau Diskutere. Eleverne skal belyse en virksomhedsøkonomisk problemstilling ved at sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden, som fortrinsvis er fagligt funderede. Der vil være tale om at opstille argumenter og synspunkter op over for hinanden. En diskussion munder ikke nødvendigvis ud i en konklusion, men har sin primære betydning via argumentationen og dennes kvalitet, det vil sige den interne logik/konsistens. Eleverne skal vise, at de kender forskel på at forholde sagligt og loyalt til et materiale og at forholde sig subjektivt til materialet. I en diskussion er eleverne ikke afskåret fra at fremsætte personlige synspunkter eller holdninger, men det skal ske som resultat af en belysning af synspunkter og argumenter. Herved kan eleverne bidrage med deres egne velbegrundede synspunkter og argumenter. Vurdere. Eleverne skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan undersøgte virksomhedsøkonomiske forhold må forventes at påvirke virksomhedens udvikling. Vurderingen betoner de faglige kriterier i en stillingtagen til et virksomhedsøkonomisk forhold. Det er vigtigt, at eleven benytter fagets faglighed som en central del af vurderingen og derved legitimerer vurderingen og dens gyldighed. Vurderingens primære formål er ikke at tilkendegive synspunkter eller holdninger, men synspunkter eller holdninger kan komme til udtryk som resultat af en fagligt velbegrundet vurdering. Mundtlig prøve Der kan vælges mellem to prøveformer. Hvilken af de to prøveformer, der vælges, bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse/ et helt hold, men der vælges ikke nødvendigvis den samme prøveform for samtlige klasser / samtlige hold på en skole. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 19

20 prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøvemateriale Der er tale om en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. En normalside er 1300 bogstaver. Det ukendte tekstmateriale beskriver en begivenhed/situation for en virksomhed, hvor der rejses en eller flere problemstillinger. Konteksten skal være virkelighedsnær og kan have form af en mindre case, en artikel, uddrag af rapport eller notat fra/om en virksomhed eller uddata fra et økonomisystem. Materialet må gerne være autentisk, men kan også konstrueres med en virkelighedsnær kontekst. Materialet tilføres en overskrift fra fagets kernestof. Tekstmaterialet følges af et antal spørgsmål. Det første spørgsmål skal give eleven mulighed for selvstændigt at indlede eksaminationen og give mulighed for en bred tilgang til problemstillingerne. Spørgsmålene skal give god plads til elevens selvstændige analyser og vurderinger. Generelt skal prøvematerialet og de stillede spørgsmål have en bredde, der svarer til bredden i undervisningsbeskrivelsen. Prøvematerialet bør sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøvematerialet godkendes af censor. Eksamination Eksaminanden tildeles ved lodtrækning et ukendt tekstmateriale. Hver eksaminand skal vælge mellem mindst 4 spørgsmål. Under hensyn til eksamensbekendtgørelsens krav om, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, vil det være god praksis, at der til den enkelte eksamensdag er mindst 5-7 spørgsmål fordelt på fagets mål. Det enkelte spørgsmål bør højest gå igen 3 gange på samme eksamensdag. Eksaminator og censor forestår lodtrækningen af det materiale, som udleveres. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor kan evt. forestå lodtrækningen, hvis censor ufrivilligt ikke har kunnet forestå den første tildeling ved lodtrækning. Der gives 30 minutters forberedelse. Som det fremgår af eksamensbekendtgørelsen er alle hjælpemidler tilladte under forberedelsen og i forbindelse med eksaminationen, dog er det ikke tilladt at kommunikere med omverdenen. Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb dels et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 29 20