Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor"

Transkript

1 FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 32 august Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor rids af en værdibaseret strategi ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE

2 Pjecen er udgivet af: FOKUS c/o Danske Regioner Dampfærgevej København Ø. Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor rids af en værdibaseret strategi er udarbejdet for FOKUS af Olaf Rieper, AKF Anvendt KommunalForskning og Torben Beck Jørgensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Redaktion: Pernille Bjerrum, FOKUS-sekretariatet. Grafisk tilrettelægning: Sisterbrandt designstue. ISSN: FOKUS og forfatterne FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service) er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i regioner og kommuner. Parterne bag FOKUS er: AKF Anvendt KommunalForskning Danske Regioner DSI Dansk Sundhedsinstitut Frederiksberg Kommune KL Kommunaldirektørkredsen KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Københavns Kommune Regionsdirektørkredsen FOKUS støtter udarbejdelsen af pjecerne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. De synspunkter, der bliver fremsat i denne pjece, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag FOKUS. Pjecen kan læses og printes fra FOKUS hjemmeside:

3 Indhold Forord Indledning Befriende med kvalitetsbegrebet Tre gamle strategier til servicekvalitet med nye knopskydninger En fjerde strategi baseret på offentlige værdier Afslutning Litteratur F O K U S

4 Forord Kvalitet i offentlig service er mere end nogensinde før et aktuelt tema. Med regeringens kvalitetsreform, trepartsforhandlinger og masser af mediedækning er kvalitet kommet på alles læber. Dette til trods er få gået i dybden med begrebet, og en strategisk diskussion er måske ligefrem druknet i krav om målinger, mindstekrav, dokumentation og tjeklister. FOKUS har siden 1994 beskæftiget sig med kvaliteten i den offentlige service set fra kommuner og amter/regioner. FOKUS har tidligere udgivet adskillige pjecer om kvalitetsbegrebet, men vil med denne minipjece bringe nyt liv til diskussionen. Historisk set har begrebet kvalitet primært været behandlet ud fra tre strategier: En videnskabelig, en ledelsesbaseret og en brugerorienteret strategi. I denne pjece henter forskningschef Olaf Rieper, AKF Anvendt KommunalForskning og professor Torben Beck Jørgensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet en fjerde strategi ind i billedet, nemlig en strategi baseret på værdier. Formålet med værdiperspektivet er at give plads til lokale overvejelser, hvor man kan tage fat på det principielle på en konkret måde og få diskuteret kvalitet relateret direkte til ydelserne og brugerne. Værdistrategien er en tillidsbaseret metode, som kan være en nyttig modvægt til den mistillidsbaserede måle- og dokumentationsiver. Pjecen henvender sig til alle med interesse i udøvelsen og forvaltningen af kvalitet i den offentlige service. Pjecen er et oplæg til diskussion af, hvordan man lokalt kan arbejde med kvalitet på en helt ny måde. God læselyst! Mette Wier Formand for FOKUS F O K U S

5 Indledning Med denne lille pjece vil vi slå et slag for, at strategier for at udvikle kvalitet i den offentlige sektor stedse bør fornyes. Og vi giver et bud på, hvordan det kan gøres. Vi kalder det en værdibaseret strategi. Vores synspunkt er, at det er værdierne bag de offentlige ydelser, der bør give kvalitet. Vi vil skitsere, hvordan værdier er koblet til offentlige opgaver, og hvad det kan betyde for bestræbelser for at forbedre kvaliteten. Der skitseres en tankegang, men gives ingen håndgreb. Først kridter vi banen op historisk set sådan set oppefra i fugleperspektiv, og beskriver kort de tre kendte og prøvede strategier: den videnskabelige, den ledelsesbaserede og den brugerorienterede strategi. Trods forsøg på fornyelse er disse strategier ved at forvitre i standardisering og dokumentationskrav er vores påstand. En ny, værdibaseret strategi vil være et frisk pust. Befriende med kvalitetsbegrebet Internationalt bliver kvalitetsideen overtaget af den offentlige sektor fra Total Quality Management (TQM)-bevægelsen i den private sektor i 1980 erne. Som andre koncepter for ledelse og styring har kvalitetskonceptet også sin opmærksomhedsperiode vi kan se, at engelske artikler om TQM topper i 1992 (Røvik 1998). Men kvalitetsbegrebet bliver imidlertid et element i offentlige moderniseringsprogrammer i Europa og Nordamerika i 1980 erne, og grundlaget er således skabt for at begrebet kan blive andet end et modelune. Samtidig kommer der i moderniseringsprogrammerne fokus på brugerorientering i offentlig service, brugerundersøgelser, resultatbaseret ledelse mv., som kædes sammen med kvalitet i offentlige ydelser. Der etableres certificeringsorganer, udpeges virksomheder med særlig god (excellent) kvalitet, og i 1998 etableres European Forum for Quality Management (EFQM) af en kreds af store virksomheder og bringes hurtigt til at omfatte både privat og offentlig sektor. Kvalitetsbegrebet får godt tag i den offentlige sektor i den periode. Der er især to grunde. For det første knytter kvalitetsbegrebet an til indhold af service. Befolkningen er træt af snak om nedskæringer i den offentlige sektor, effektivisering af arbejdsgange, produktivitetsmål og nøgletal. Her er det befriende at kunne koncentrere sig om INDHOLDET af ydelserne både for politikerne, befolkningen og medarbejderne, der leverer ydelserne. Og hvem kan være imod bedre kvalitet? De faglige organisationer støtter også generelt op om kvalitetsbølgen (en trepartsaftale B e f r i e n d e m e d k v a l i t e t s b e g r e b e t

6 herom blev indgået juni 2007) bedre kvalitet må jo indebære mere kompetente medarbejdere og mere udviklende arbejde. For det andet knytter kvalitetsbegrebet an til den nyliberale bølge, som holder sit indtog i den offentlige sektor med politiske moderniseringsprogrammer, konkurrenceudsættelse, udlicitering af opgaver til private entreprenører, decentralisering, kontraktstyring mv. og knytter dermed også an til den vigtige ideologiske og mentale orientering: (for)brugeren i centrum. Hermed signaleres, at forbrugeren ikke er en passiv patient eller elev eller klient, men en bruger, der skal involveres, og som endog selv er aktiv. Den praktisk-politiske udvikling, som kvalitetsbegrebet var en del af, får et videnskabeligt-teoretisk grundlag i teorier om servicemanagement (prosumption) (Norman 1983) og i ledelsesteori, fx excellence -litteraturen (Peters og Watermann 1982, dansk udg. 1984). Disse faglige retninger kan ses som en anden bølges opgør med scientific management og stive bureakratistrukturer. Den første bølge er repræsenteret ved en ledelsesteoretiker som Peter Drucker med Management by objectives (MBO), som var datidens opgør med detaljeret processtyring noget vi kender fra nutiden! Skinnerne var således lagt ud til den udvikling, der skulle præge ændringer i den offentlige sektor de næste årtier. Danske trædestene Udviklingen af kvalitetstankegangen i Danmark har været stærkt præget af den internationale udvikling. Der kan peges på en række trædestene for kvalitetstankegangen herhjemme: Det statslige center for kvalitet etableres i starten af 1990 erne FOKUS stiftes 1994 som modsvar til etablering af et statsligt center for kvalitet Københavns Kommune stifter kvalitetspris og Århus amtsråd vedtager kvalitetspolitik 1995 Finansministeriet stifter kvalitetspris for den offentlige sektor i 1997 (med den daværende statsminister som formand for priskomiteen) Regeringen lancerer i 2003 en udvikling af EFQM modellen: common assessment framework (CAF) Regeringen bebudede i 2006 en omfattende kvalitetsreform, som medio 2007 er godt på vej. En trepartsaftale blev indgået juni Der kunne peges på andre trædestene, men disse er tilstrækkelige til at understrege, at vi herhjemme har tilegnet os den internationale dagsorden på kvalitetsområdet om end med nogle års efterslæb, og at kvalitetstankegangen er forankret i toppolitik.

7 Har kvalitetsbegrebet mistet pusten? Spørgsmålet er imidlertid, om der er gået for megen toppolitik og bureaukratisering i kvalitetsbegrebet i praksis har vejen fra de store programmer og fine ord til mødet mellem bruger og medarbejder været for lang og tornebestrøet? Man aner, at kvalitetstankegangen har haft vanskeligt ved at holde sig vital den lange vej fra den politiske dagsorden ned til det udførende niveau, der hvor medarbejderne møder borgerne, beboerne, klienterne. Kvalitetsbegrebet er hurtigt blevet gjort til genstand for standardiseringer i form af modeller, ISO-certificeringer, akkrediteringer mv., som bl.a. indebærer meget detaljerede procesbeskrivelser og -overvågning. Desuagtet mange positive sider af kvalitetsbevægelsen har standardiseringen måske medvirket til at gøre arbejdet for at levere bedre kvalitet besværligt for mange grupper af medarbejdere, ja måske ligefrem stødt mange fra sig endnu en bureaukratisk øvelse. Samtidig er dokumentationskravene steget, ikke mindst i forbindelse med større fokus på resultatkrav og effektmålinger. Dertil kommer, at ledelsesbegreber afløser hverandre i en lind strøm, og begreberne er så rummelige og overlappende, at det først er ved konkretiseringen af ændringer på driftsniveauet, at vi opdager, hvad det egentlig indebærer for medarbejderen og brugeren. Har fx LEAN overhalet kvalitetsmodellerne i disse år? Har evidensbegrebet? Hvis vi ser på FOKUS s egne skrifter om kvalitet generelt, er det påfaldende, hvor lidt nyt der egentlig kommer frem i de sidste to pjecer, som kredser om det samme tema, nemlig kvalitet som en kampplads mellem statslig styring og det kommunale selvstyre. Kvalitetsudvikling en genvej til det udviklende arbejde (1995). Af pjecen fremgår, at kvalitet i arbejdet (for medarbejderne) og kvalitet i ydelse (for brugeren) hænger sammen. Kvalitetsudvikling i amter og kommuner hvorfor og hvordan (1998). KL har skrevet et afsnit med titlen: Kampen om kvalitetsdebatten. Offentlig kvalitetsudvikling i amter og kommuner statens ønsker? (1998). Her får vi også et afsnit om kampen om statslig styring over for kommunalt selvstyre. Snubler staten over egne ben? (2003). Her fortsættes kampen: for mange statslige styringsinitiativer, for megen proces- og detailstyring. Der er altså gode grunde til at overveje, hvordan kvalitetsarbejdet kan vitaliseres. Vi skal først skitsere tre gammelkendte kvalitetsstrategier og overveje deres mangler. Dernæst skal vi lancere en ny strategi. B e f r i e n d e m e d k v a l i t e t s b e g r e b e t

8 Tre gamle strategier til servicekvalitet med nye knopskydninger De strategier eller måder at fremme arbejdet med kvalitet i den offentlige sektor kan, set i fugleperspektiv, grupperes i tre strategier, selvom de i praksis væver sig ind i hinanden. Disse strategier vil kort blive omtalt i det følgende med vægt på nye knopskydninger på disse i og for sig velprøvede strategier. Den videnskabelige strategi Den videnskabelige strategi er veludviklet på sygehusområdet og på det tekniske/miljømæssige område. Her er det eksperterne, der på grundlag af forskningsbaseret viden eller egen eksperterfaring vurderer, hvilken ydelse der er bedst. Herhjemme har vi store såkaldte indikatorprojekter, der udvikler mål og afprøver indikatorer og standarder for kvalitet (det nationale indikatorprojekt på sundhedsområdet og det sociale indikatorprojekt på det sociale område). Eksperterne er de fagprofessionelle som sundhedspersonale og pædagoger. Det nye element i denne strategi er de såkaldte systematiske forskningsoversigter fra evidensproducerende organisationer som fx Cochrane-samarbejdet, og Nordisk Campbell Center. Her er der beskeden vægt på brugernes vurderinger, men vægt på hvad sammenfatninger af god forskning viser om, hvilke interventioner der er mest effektive. Den ledelsesbaserede strategi I den ledelsesbaserede strategi (jf. excellencemodellen) tilrettelægges organisation og arbejdsprocesser, så man kommer tæt på brugerne og får kendskab til, hvad de lægger vægt på (flad organisation, tid til brugerne, brugerevalueringer, praksisnær dokumentation). I dansk sammenhæng kan nævnes KVIK som et eksempel på et selvevalueringsværktøj til offentlige institutioner. Det nye er her den større vægt på evaluering af outcome (effekt) og ikke blot output og proces samt på opbygning af evalueringskapacitet i de udførende led. Dette understreges af etableringen af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut KREVI som led i strukturreformen og samarbejdsprojektet om dokumentation af effekt og brugertilfredshed i aftalerne om den kommunale økonomi mellem regeringen og KL. Den brugerorienterede strategi Den brugerorienterede strategi tager form af brugerinvolvering, mægtiggørelse af brugerne, valgmuligheder mv. Brugerundersøgelser af mere åbent tilsnit hører hjemme her. I dansk evalueringssammenhæng er BIKVA-modellen kendt (Dahler-Larsen og Krogstrup 2004). Det nye er her brugerevalueringer med kvalitative metoder og brugernes muligheder for aktivt at bruge internettet til at opsøge alternativ service. End- F O K U S

9 videre er der sket ændringer i brugernes kollektive indflydelsesmuligheder, idet mange brugerforeninger er blevet mere aktive. Fx har Scleroseforeningen i Danmark igangsat forsøg med integrerede behandlerteam på foreningens ene sclerosecenter en slags brugerdrevet innovation. Strategierne har forskellig vægt på de forskellige sektorområder, men vores gæt er, at de tre strategier fortsat vil blive udviklet og eksistere side om side. Den offentlige sektor er så mangfoldig, ja selv de enkelte opgaver og ydelser indeholder så mange facetter, at man sjældent kan nøjes med én strategi. Men de tre gamle strategier kunne af flere grunde med fordel blive suppleret. For det første skal kvalitetsbølgen holdes i live med nye tiltag. For det andet går de tre strategier næppe langt nok ind i den grundlæggende substans. For det tredje er det sandsynligt, at de er på vej til at forvitre i dokumentationer og målinger (en måling er bedre end tusind ord, sagde de engang i Finansministeriet). For det fjerde har de hver deres ensidighed. Den videnskabelige strategi er knyttet til faglige værdier, den ledelsesmæssige strategi til politiskøkonomiske hensyn og den brugerorienterede strategi er begrænset til et umiddelbart brugerfokus, der langtfra dækker alle aspekter ved offentlige ydelser. En fjerde strategi baseret på offentlige værdier Et substantielt fokus på kvalitet kan opnås gennem en diskussion af, hvilke værdier der skal danne rammen for den offentlige ydelsesproduktion. Synspunktet er, at værdier er det, der giver en offentlig ydelse dens særlige kvalitet. Ved at vælge værdier kan vi tone en ydelse på forskellig måde, ligesom det gør en forskel, om vi tænker på brugeren som borger, klient eller kunde. I det følgende skitserer vi seks strategier for værdiarbejde, som kan give det praktiske arbejde med kvalitet frisk luft og perspektiv. Værdistrategi I Værdibredde er vigtig Først må vi forestille os, hvilke værdier der overhovedet kan komme på tale. Det er vigtigt at få udvidet værdihorisonten. Mange offentlige organisationers værdigrundlag er tynde det er ofte noget med ansvarlighed, engagement og troværdighed, og det rækker ikke. Vi skal også sikre os bredde for at undgå de gamle strategiers værdiensidighed. Figur 1 giver os en samlet forestilling om, hvilke aspekter ved den offentlige sektor værdier kan knytte sig til (se Beck Jørgensen, 2003, kap. 2). Tr e g a m l e s t r a t e g i e r t i l s e r v i c e - k v a l i t e t m e d n y e k n o p s k y d n i n g e r

10 Figur 1. Strukturen i det offentlige værdiunivers Det offentliges almene bidrag til samfundet Transformation af interesser til beslutning 1 2 Politikerne 3 4 De nære omgivelser Forvaltningen 5. Indre funktion og organisering 6. Offentligt ansatte 7 Borgere, brugere, kunder Vi tager en hurtig eksemplificerende rundtur i værdiuniversets syv kategorier. Det offentliges almene bidrag til samfundet (1) kan være sammenhængskraft; transformation af interesser til beslutninger (2) kan være præget af beskyttelse af mindretal; forholdet politikere-forvaltning (3) er måske karakteriseret ved politisk loyalitet; forvaltningen (5) kan bygge på innovation og dens forhold til omgivelserne (4) på åbenhed; offentligt ansattes adfærd (6) kan være professionel og forholdet til brugerne (7) karakteriseret ved retssikkerhed. Alt efter hvilken slags ydelse vi taler om, kan forskellige værdier aktiveres som potentielt relevante. Når vi taler om folkeskolen, er det offentliges bidrag til samfundet (fx sammenhængskraft) vigtigere at overveje, end når vi ser på hjemmehjælp. F O K U S 10

11 Værdistrategi II. Værdier giver en konkret ydelse en toning eller karakter Tag en almindelig offentlig ydelse som f.eks. børnepasning. Og vurdér herefter, hvilke værdier fra kategori 7 forholdet mellem forvaltning og borger der skal give ydelsen sin karakter. Som det fremgår af fig. 2 er der i det mindste fire grupper af værdier at vælge imellem: a) klassiske retlige værdier, b) mere moderne klientorienterede værdier, c) borgerinddragelsesværdier og d) bruger/kundeværdier: Figur 2. Forholdet mellem forvaltningen og borgerne A. Legalitet B. Rimelighed C. Dialog D. Kundeorientering Beskyttelse af individrettigheder Fair behandling Responsivitet Rettidighed Lighed Professionalisme Brugerdemokrati Venlighed Retssikkerhed Borgerinddragelse Retfærdighed Borgerens selvudvikling Vælger man gruppe A-værdier kommer det at passe børn til at få et rettighedspræg. Børn har RET til noget, f.eks. frisk luft, sund mad o.l. Der må heller ikke gøres forskel på børn. Rødhårede, tungnemme og kristne skal behandles lige. Hvorfor det? Fordi det er der regler for. Og hvorfor er der det? Fordi det er udtryk for retfærdighed. Det er værd at bemærke, at det næsten er forældrene mere end børnene, der er brugere her. Det er i hvert fald nok dem, der vogter over, om værdierne bliver efterlevet. Men det grundlæggende er, at barnet ses som en indehaver af rettigheder. Spørgsmålet er, om det ender med at blive rethaverisk? Vælger man gruppe B, er udgangspunktet sandsynligvis, at man synes, at den første gruppe værdier er for firkantede. Regler er ufleksible. Og 11 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r

12 hvem siger, at lighed altid er udtryk for retfærdighed? Der skal rimelighed og fairness til, og det vil sige, at der skal udøves et skøn, og det skal gøres professionelt og ikke vilkårligt. Rettighedstænkningen viger for en fagligt motiveret forskelsbehandling. Spørgsmålet er, om barnet ender med at blive en velment faglig kloning. Værdigruppe C lægger trykket et ganske andet sted. Nu skal barnet inddrages i kollektive beslutninger vedrørende aktiviteter på stuen (og forældrene sidder i en institutionsbestyrelse). Det vigtige for barnet er i samspil med andre at kunne udvikle sig selv, sin realitetssans og sin identitet. Børnehaven skal med andre ord kunne tilbyde barnet rammer for en udvikling på egne præmisser. Spørgsmålet er, om barnet ender med at blive et overintegreret procesdyr. Gruppe D toner atter ydelsen helt anderledes. Nu er ydelsen blevet et produkt (man køber), man kan måske tilkøbe sig særlige tillægsydelser, hvor hele pakken fastlægges i en kontrakt. Der lægges vægt på barnets individuelle udvikling, som nedfældes i en handlingsplan. Der er kundeorientering og rettidighed. Tingene sker til tiden, der er aktivitetsplaner og kvalitetskontrol, for det er nu, man begynder at snakke om kvalitet! Spørgsmålet er, om barnet ender med at blive en forkælet individualist. Værdistrategi III. Nogle offentlige opgaver er ikke rettet mod individuelle brugere. De er almene ydelser og kræver en anden værditænkning Det er ikke altid, at nutidens brugere er den eneste eller den vigtigste målgruppe. Forskning på universiteterne retter sig mod samfundet eller dele heraf (eller mod fremtidige brugere). Det Kgl. Teater og mange kulturinstitutioner forvalter en kulturarv, som nutidens brugere naturligvis kan tage del i, men kulturarven skal altså også overdrages til fremtiden. Miljømyndigheders slutbrugere er egentlig ikke de borgere og virksomheder, hvis adfærd reguleres, men alle de der har glæde af rent vand og frisk luft. Skoler og kulturinstitutioner er identitetsinstitutioner, der socialiserer børn og voksne til at leve i dagens og morgendagens samfund. I alle de nævnte tilfælde er der tale om almene ydelser, noget der rækker ud over den direkte kontakt med den enkelte bruger, og det er derfor ikke nok at diskutere fair behandling, kundeorientering og rettidighed. Det rammer måske oven i købet helt ved siden af. Vi skal have fat i en anden værdikategori, nemlig værdikategori 1 (se figur 1), der handler om det offentliges almene bidrag til samfundet. I figur 3 nedenfor er der eksempler på værdier, der hører hjemme i denne kategori, og ligesom tidligere kan de opdeles i flere undergrupper. F O K U S 12

13 Figur 3. Det offentlige almene bidrag til samfundet Samfundsgoder Altruisme Bæredygtighed Regimeværdighed Almennytte Menneskelig værdighed Fremtidens stemme Regimestabilitet Social sammenhængskraft Her er tre eksempler på, hvilke værdier det så er relevant at overveje: 1. Identitetsinstitutioner det kan typisk være skoler og kulturelle institutioner må overveje social sammenhængskraft og menneskelig værdighed som grundværdier, fordi det netop drejer sig om at præge det enkelte individ, så det kan begå sig i et samfund. 2. Offentlige organisationer, der på den ene eller anden måde producerer til fremtiden det gælder forskning og miljø må som grundlæggende værdi fx overveje fremtidens stemme, en værdi der reflekterer det forhold, at fremtidens vælgere ikke er repræsenterede i noget politisk besluttende organ, og at andre organer derfor må kunne agere som modvægt mod nutidens vælgere. 3. Alle offentlige organisationer repræsenterer i varierende omfang en offentlig magt med folkevalgt mandat og fungerer som rollemodel for kollektiv optræden. Regimeværdighed hvor gammeldags det end måtte lyde er derfor en værdi, der er værd at overveje. 13 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r

14 Værdistrategi IV. De værdier, der knyttes sammen med opgaverne, skal suppleres med værdier knyttet til organisation og forholdet til omgivelserne. Værdierne knyttet til opgaverne kan ikke hænge og flagre frit. De skal bakkes op af organisatoriske værdier (figur 4). Er retssikkerhed den værdi, der skal præge forholdet mellem forvaltning og borger, kunne vi overveje en organisationsform, der som grundværdier har stabilitet og pålidelighed, en slags parallel til Korsbæk Bank. Hvis det er kundeorientering, kan vi overveje forretningsmæssig drift og effektivitet og så er vi ovre i Omegnsbanken. Skal vi indtænke personale med det samme, er det jo nærliggende at overveje typer som henholdsvis Varnæs og Mads Skjern. Figur 4. Forvaltningens indre funktion og organisering Robusthed Innovation Produktivitet Ansattes selvudvikling Tilpasningsevne Entusiasme Sparsommelighed Godt arbejdsmiljø Stabilitet Risikovillighed Forretningsmæssig drift Pålidelighed Effektivitet Rettidighed Er udgangspunktet derimod brugerdemokrati, giver forretningsmæssig drift ikke megen mening. Ikke fordi brugerdemokrati nødvendigvis skal være dyrt, men forretningsmæssig drift er et forkert udgangspunkt. Vi skal snarere tænke på fx godt arbejdsmiljø, for det er vanskeligt at forstille sig inddragelse af brugere i en organisation med dårligt arbejdsmiljø. Videre må vi se på værdier knyttet til forholdet mellem forvaltning og omgivelser (figur 5). Er udgangspunktet igen de retligt orienterede vær- F O K U S 14

15 dier, springer neutralitet og upartiskhed i øjnene. Det svære punkt kan meget vel blive en balancering af åbenhed og lukkethed, fordi retssikkerhed i nogle situationer er relateret til åbenhed og i andre til lukkethed. Er brugerdemokrati udgangspunktet, er åbenhed en nærliggende værdi lige så vel som responsivitet og interessebalancering. Figur 5. Forholdet mellem forvaltningen og de nære omgivelser Åbenhed Vagthund Konkurrenceevne Responsivitet Kompromis Lytte til opinionen Interessebalancering Neutralitet Lukkethed Upartiskhed Samarbejde, koordination Er udgangspunktet ikke brugerrettede ydelser men derimod almene ydelser, er der igen andre værdier, der bør overvejes. Her lytter man ikke i første omgang til opinionen, tværtimod. Man fungerer som vagthund, vogter fremtidens miljø, kulturarven, samfundsidentiteten, og i denne opgave kan man ikke være neutral og upartisk. De organisatoriske værdier, der understøtter dette, er næppe værdier som tilpasningsevne eller produktivitet. Den første er kontraproduktiv (en god vagthund tilpasser sig ikke, den konfronterer), den anden giver ingen mening. Vi skal i stedet have fat i en organisationsform, der fremmer entusiasme og risikovillighed (se figur 4). Tilsvarende kan man overveje værdier knyttet til personalet. Her blot et enkelt eksempel. Er opgaven kendetegnet ved kontakt med mennesker med svære problemer, er der stor politisk uenighed om, hvad der er det rigtige at gøre, og er der samtidig stor medieinteresse, bør man måske glemme alt det ovenstående og gå bevidst efter et frontpersonale med stor personlig integritet, en integritet, der kan stå som garant for, at sagsbehandling og ydelsesproduktion følger bestemte værdier. 15 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r

16 Værdistrategi V. Værdier kan sjældent vælges helt frit det afhænger af ydelsens karakter Det offentlige producerer mange forskellige slags ydelser, og i nogle tilfælde kan man næppe vælge værdibaggrund frit. Her er det snarere ydelsens karakter, der bestemmer, hvilke værdier der kan være relevante. I figur 6 gives en oversigt over forskellige slags ydelser. De kan enten være standardiserede eller individualiserede, og de kan gives som et tilbud eller som tvang. Krydser vi de to dimensioner, får vi fire slags offentlige ydelser. Figur 6. Offentlige ydelser baseret på forskellige typer relationer mellem organisation og bruger Standardydelser Individuel tilpasning Tvang Klassisk myndighedskontrol (fængsler, skatte-kontrol, færdselskontrol etc.) Det lyttende monopol (sundhedsvæsenet og andre højt professionaliserede ydelser) Frihed Take it or leave it (SU, bistandshjælp, hjemmehjælp) Skræddersyning (visse uddannelsesområder, pædagogiske ydelser) Kilde: Udarbejdet efter Beck Jørgensen & Nexø Jensen (1992). Oppe i øverste venstre hjørne finder vi den klassiske myndighedskontrol. Her er der tale om ydelser, som man kun vanskeligt kan unddrage sig. Der er tale om tvangsforbrug. Nedenunder finder vi ydelser, der er prægede af, at der er frihed til at sige nej tak eller evt. til at vælge samme ydelse et andet sted. Men der er ikke meget individuel tilpasning. Det er take it or leave it. I højre øverste hjørne har vi den klientorienterede faglighed. Det er meget, meget svært at sige nej til hospitalsydelser, hvis man er alvorligt syg. Til gengæld er disse ydelser i hvert fald i diagnosestillelsen typisk karakteriserede ved høj grad af individualisering. I nederste højre hjørne finder vi det officielle forvaltningspolitiske ideal: der er valgmuligheder og individuel tilpasning. Tager vi udgangspunkt i værdikategori 7 i figur 1 forholdet mellem forvaltning og borger er det let at se, at ikke alle slags værdier kan anvendes frit på de fire typer ydelser. Fair behandling og professiona- F O K U S 16

17 lisme passer bedst på det lyttende monopol, og rettighedstankegangen passer bedst på myndighedskontrollen. Hvis der kun er tale om standardydelser, er det nok bedst at glemme alt om brugerdemokrati og kundeorientering. Det vil bare give borgeren skuffelser. Ydelseskarakter sætter altså grænser for valg af værdier. Men der kan selvfølgelig være en anden strategi: man kan måske i nogle situationer udforme den konkrete ydelse, således at der i højere grad er tale om individuel tilpasning og valgfrihed. Det er dog pga. lovgivning og økonomiske begrænsninger langtfra altid muligt. Det ligger også i sagens natur, at der er grænser for, hvor meget valgfrihed og individuel tilpasning myndighedsopgaver kan forlenes med. Dette er værd at huske, for når man taler om offentlig kvalitetsreform, kan man være tilbøjelig til at overse alle de offentlige opgaver, der ikke bare er service. Værdistrategi VI. Værdier er smukke i harmoni men konflikter er vigtige Hele den ovenstående diskussion har lagt op til at vælge værdier, som er i harmoni med hinanden, eller som ligefrem aktivt understøtter hinanden. Dette er uden tvivl et grundlæggende rigtigt udgangspunkt. Men harmonitankegangen kan ikke stå alene. En harmonisk organisation bliver i længden for ensidig og for søvnig. De alment accepterede værdier bliver rutine, deres vigtighed glemmes, og de synker stille og roligt til bunds. Værdikonflikter er derfor vigtige. To værdier, der står på vagt over for hinanden åbenhed og lukkethed; retssikkerhed og effektivitet; stabilitet og innovation falder ikke hen. De provokerer hinanden, driller hinanden og på den måde skærpes værdibevidstheden. Problemet med værdikonflikter er dog, at de kan skabe bastioner af rettroenhed og intolerance. Så hvordan kan man instituere værdikonflikter, uden at de udvikler sig i ødelæggende retning? I eksemplet med børnehaven kan man spørge, om man kan veksle mellem de forskellige værditoninger? I en periode lægge trykket på det rettighedsprægede, i en anden periode på den pædagogiske faglighed etc. Hvis børnene bliver smækforvirrede over det, kunne man overveje, i hvilke relationer man vil betone hvilke værdier? Professionelle værdier over for børnene, inddragelsesværdier over for forældrene og retlige værdier over for kommunalforvaltningen? Hvorom alting er: konflikt må tænkes ind et eller andet sted, så man sikrer sig en konstruktiv dynamik. 17 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r s t r u k t u r r e f o r m e n?

18 Afslutning Hermed er bolden givet op til lokale diskussioner om kvalitet i den enkelte forvaltning og institution. Vi tror, at værdiperspektivet giver plads til lokale overvejelser, hvor man kan få fat på det principielle på en konkret måde, dvs. får diskuteret kvalitet relateret direkte til ydelserne og brugerne. Og ikke mindst tror vi, at værdiperspektivet som en tillidsbaseret metode kan være en nyttig modvægt til den mistillidsbaserede måle- og dokumentationsiver. Man skal ikke glemme, at det væsentligste, den offentlige sektor kan tilbyde sine ansatte, er interessante opgaver. Det skulle nødigt dokumenteres væk. Litteratur Beck Jørgensen, Torben (red.) (2003): På sporet af en offentlig identitet. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Beck Jørgensen Torben og Hanne Nexø Jensen (1992): Moderne myndigheder? Generel profil af danske direktorater, styrelser og statslige institutioner. Nordisk Administrativt Tidsskrift 73, Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2004): Nye Veje i Evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Systime Academic. Norman, Richard (1983): Service Management. Strategy and Leadership in Service Business. Chichester: Wiley. Peters, Thomas J. og Robert H. Watermann (1982): In Search of Exellence. New York. Harper & Row. Røvik, Kjell Arne (1998): Moderne organisasjoner. Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS. F O K U S 18

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation MSB Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Dagsorden for idag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel om pointer

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Den gode anbringelse og det gode liv

Den gode anbringelse og det gode liv INSTITUTE OF BUSINESS AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Den gode anbringelse og det gode liv Christian T. Lystbæk AU Den gode anbringelse Disposition I. At bringe et godt liv Viden og værdier om en god

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere