Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor"

Transkript

1 FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 32 august Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor rids af en værdibaseret strategi ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE

2 Pjecen er udgivet af: FOKUS c/o Danske Regioner Dampfærgevej København Ø. Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor rids af en værdibaseret strategi er udarbejdet for FOKUS af Olaf Rieper, AKF Anvendt KommunalForskning og Torben Beck Jørgensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Redaktion: Pernille Bjerrum, FOKUS-sekretariatet. Grafisk tilrettelægning: Sisterbrandt designstue. ISSN: FOKUS og forfatterne FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service) er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i regioner og kommuner. Parterne bag FOKUS er: AKF Anvendt KommunalForskning Danske Regioner DSI Dansk Sundhedsinstitut Frederiksberg Kommune KL Kommunaldirektørkredsen KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Københavns Kommune Regionsdirektørkredsen FOKUS støtter udarbejdelsen af pjecerne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. De synspunkter, der bliver fremsat i denne pjece, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag FOKUS. Pjecen kan læses og printes fra FOKUS hjemmeside:

3 Indhold Forord Indledning Befriende med kvalitetsbegrebet Tre gamle strategier til servicekvalitet med nye knopskydninger En fjerde strategi baseret på offentlige værdier Afslutning Litteratur F O K U S

4 Forord Kvalitet i offentlig service er mere end nogensinde før et aktuelt tema. Med regeringens kvalitetsreform, trepartsforhandlinger og masser af mediedækning er kvalitet kommet på alles læber. Dette til trods er få gået i dybden med begrebet, og en strategisk diskussion er måske ligefrem druknet i krav om målinger, mindstekrav, dokumentation og tjeklister. FOKUS har siden 1994 beskæftiget sig med kvaliteten i den offentlige service set fra kommuner og amter/regioner. FOKUS har tidligere udgivet adskillige pjecer om kvalitetsbegrebet, men vil med denne minipjece bringe nyt liv til diskussionen. Historisk set har begrebet kvalitet primært været behandlet ud fra tre strategier: En videnskabelig, en ledelsesbaseret og en brugerorienteret strategi. I denne pjece henter forskningschef Olaf Rieper, AKF Anvendt KommunalForskning og professor Torben Beck Jørgensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet en fjerde strategi ind i billedet, nemlig en strategi baseret på værdier. Formålet med værdiperspektivet er at give plads til lokale overvejelser, hvor man kan tage fat på det principielle på en konkret måde og få diskuteret kvalitet relateret direkte til ydelserne og brugerne. Værdistrategien er en tillidsbaseret metode, som kan være en nyttig modvægt til den mistillidsbaserede måle- og dokumentationsiver. Pjecen henvender sig til alle med interesse i udøvelsen og forvaltningen af kvalitet i den offentlige service. Pjecen er et oplæg til diskussion af, hvordan man lokalt kan arbejde med kvalitet på en helt ny måde. God læselyst! Mette Wier Formand for FOKUS F O K U S

5 Indledning Med denne lille pjece vil vi slå et slag for, at strategier for at udvikle kvalitet i den offentlige sektor stedse bør fornyes. Og vi giver et bud på, hvordan det kan gøres. Vi kalder det en værdibaseret strategi. Vores synspunkt er, at det er værdierne bag de offentlige ydelser, der bør give kvalitet. Vi vil skitsere, hvordan værdier er koblet til offentlige opgaver, og hvad det kan betyde for bestræbelser for at forbedre kvaliteten. Der skitseres en tankegang, men gives ingen håndgreb. Først kridter vi banen op historisk set sådan set oppefra i fugleperspektiv, og beskriver kort de tre kendte og prøvede strategier: den videnskabelige, den ledelsesbaserede og den brugerorienterede strategi. Trods forsøg på fornyelse er disse strategier ved at forvitre i standardisering og dokumentationskrav er vores påstand. En ny, værdibaseret strategi vil være et frisk pust. Befriende med kvalitetsbegrebet Internationalt bliver kvalitetsideen overtaget af den offentlige sektor fra Total Quality Management (TQM)-bevægelsen i den private sektor i 1980 erne. Som andre koncepter for ledelse og styring har kvalitetskonceptet også sin opmærksomhedsperiode vi kan se, at engelske artikler om TQM topper i 1992 (Røvik 1998). Men kvalitetsbegrebet bliver imidlertid et element i offentlige moderniseringsprogrammer i Europa og Nordamerika i 1980 erne, og grundlaget er således skabt for at begrebet kan blive andet end et modelune. Samtidig kommer der i moderniseringsprogrammerne fokus på brugerorientering i offentlig service, brugerundersøgelser, resultatbaseret ledelse mv., som kædes sammen med kvalitet i offentlige ydelser. Der etableres certificeringsorganer, udpeges virksomheder med særlig god (excellent) kvalitet, og i 1998 etableres European Forum for Quality Management (EFQM) af en kreds af store virksomheder og bringes hurtigt til at omfatte både privat og offentlig sektor. Kvalitetsbegrebet får godt tag i den offentlige sektor i den periode. Der er især to grunde. For det første knytter kvalitetsbegrebet an til indhold af service. Befolkningen er træt af snak om nedskæringer i den offentlige sektor, effektivisering af arbejdsgange, produktivitetsmål og nøgletal. Her er det befriende at kunne koncentrere sig om INDHOLDET af ydelserne både for politikerne, befolkningen og medarbejderne, der leverer ydelserne. Og hvem kan være imod bedre kvalitet? De faglige organisationer støtter også generelt op om kvalitetsbølgen (en trepartsaftale B e f r i e n d e m e d k v a l i t e t s b e g r e b e t

6 herom blev indgået juni 2007) bedre kvalitet må jo indebære mere kompetente medarbejdere og mere udviklende arbejde. For det andet knytter kvalitetsbegrebet an til den nyliberale bølge, som holder sit indtog i den offentlige sektor med politiske moderniseringsprogrammer, konkurrenceudsættelse, udlicitering af opgaver til private entreprenører, decentralisering, kontraktstyring mv. og knytter dermed også an til den vigtige ideologiske og mentale orientering: (for)brugeren i centrum. Hermed signaleres, at forbrugeren ikke er en passiv patient eller elev eller klient, men en bruger, der skal involveres, og som endog selv er aktiv. Den praktisk-politiske udvikling, som kvalitetsbegrebet var en del af, får et videnskabeligt-teoretisk grundlag i teorier om servicemanagement (prosumption) (Norman 1983) og i ledelsesteori, fx excellence -litteraturen (Peters og Watermann 1982, dansk udg. 1984). Disse faglige retninger kan ses som en anden bølges opgør med scientific management og stive bureakratistrukturer. Den første bølge er repræsenteret ved en ledelsesteoretiker som Peter Drucker med Management by objectives (MBO), som var datidens opgør med detaljeret processtyring noget vi kender fra nutiden! Skinnerne var således lagt ud til den udvikling, der skulle præge ændringer i den offentlige sektor de næste årtier. Danske trædestene Udviklingen af kvalitetstankegangen i Danmark har været stærkt præget af den internationale udvikling. Der kan peges på en række trædestene for kvalitetstankegangen herhjemme: Det statslige center for kvalitet etableres i starten af 1990 erne FOKUS stiftes 1994 som modsvar til etablering af et statsligt center for kvalitet Københavns Kommune stifter kvalitetspris og Århus amtsråd vedtager kvalitetspolitik 1995 Finansministeriet stifter kvalitetspris for den offentlige sektor i 1997 (med den daværende statsminister som formand for priskomiteen) Regeringen lancerer i 2003 en udvikling af EFQM modellen: common assessment framework (CAF) Regeringen bebudede i 2006 en omfattende kvalitetsreform, som medio 2007 er godt på vej. En trepartsaftale blev indgået juni Der kunne peges på andre trædestene, men disse er tilstrækkelige til at understrege, at vi herhjemme har tilegnet os den internationale dagsorden på kvalitetsområdet om end med nogle års efterslæb, og at kvalitetstankegangen er forankret i toppolitik.

7 Har kvalitetsbegrebet mistet pusten? Spørgsmålet er imidlertid, om der er gået for megen toppolitik og bureaukratisering i kvalitetsbegrebet i praksis har vejen fra de store programmer og fine ord til mødet mellem bruger og medarbejder været for lang og tornebestrøet? Man aner, at kvalitetstankegangen har haft vanskeligt ved at holde sig vital den lange vej fra den politiske dagsorden ned til det udførende niveau, der hvor medarbejderne møder borgerne, beboerne, klienterne. Kvalitetsbegrebet er hurtigt blevet gjort til genstand for standardiseringer i form af modeller, ISO-certificeringer, akkrediteringer mv., som bl.a. indebærer meget detaljerede procesbeskrivelser og -overvågning. Desuagtet mange positive sider af kvalitetsbevægelsen har standardiseringen måske medvirket til at gøre arbejdet for at levere bedre kvalitet besværligt for mange grupper af medarbejdere, ja måske ligefrem stødt mange fra sig endnu en bureaukratisk øvelse. Samtidig er dokumentationskravene steget, ikke mindst i forbindelse med større fokus på resultatkrav og effektmålinger. Dertil kommer, at ledelsesbegreber afløser hverandre i en lind strøm, og begreberne er så rummelige og overlappende, at det først er ved konkretiseringen af ændringer på driftsniveauet, at vi opdager, hvad det egentlig indebærer for medarbejderen og brugeren. Har fx LEAN overhalet kvalitetsmodellerne i disse år? Har evidensbegrebet? Hvis vi ser på FOKUS s egne skrifter om kvalitet generelt, er det påfaldende, hvor lidt nyt der egentlig kommer frem i de sidste to pjecer, som kredser om det samme tema, nemlig kvalitet som en kampplads mellem statslig styring og det kommunale selvstyre. Kvalitetsudvikling en genvej til det udviklende arbejde (1995). Af pjecen fremgår, at kvalitet i arbejdet (for medarbejderne) og kvalitet i ydelse (for brugeren) hænger sammen. Kvalitetsudvikling i amter og kommuner hvorfor og hvordan (1998). KL har skrevet et afsnit med titlen: Kampen om kvalitetsdebatten. Offentlig kvalitetsudvikling i amter og kommuner statens ønsker? (1998). Her får vi også et afsnit om kampen om statslig styring over for kommunalt selvstyre. Snubler staten over egne ben? (2003). Her fortsættes kampen: for mange statslige styringsinitiativer, for megen proces- og detailstyring. Der er altså gode grunde til at overveje, hvordan kvalitetsarbejdet kan vitaliseres. Vi skal først skitsere tre gammelkendte kvalitetsstrategier og overveje deres mangler. Dernæst skal vi lancere en ny strategi. B e f r i e n d e m e d k v a l i t e t s b e g r e b e t

8 Tre gamle strategier til servicekvalitet med nye knopskydninger De strategier eller måder at fremme arbejdet med kvalitet i den offentlige sektor kan, set i fugleperspektiv, grupperes i tre strategier, selvom de i praksis væver sig ind i hinanden. Disse strategier vil kort blive omtalt i det følgende med vægt på nye knopskydninger på disse i og for sig velprøvede strategier. Den videnskabelige strategi Den videnskabelige strategi er veludviklet på sygehusområdet og på det tekniske/miljømæssige område. Her er det eksperterne, der på grundlag af forskningsbaseret viden eller egen eksperterfaring vurderer, hvilken ydelse der er bedst. Herhjemme har vi store såkaldte indikatorprojekter, der udvikler mål og afprøver indikatorer og standarder for kvalitet (det nationale indikatorprojekt på sundhedsområdet og det sociale indikatorprojekt på det sociale område). Eksperterne er de fagprofessionelle som sundhedspersonale og pædagoger. Det nye element i denne strategi er de såkaldte systematiske forskningsoversigter fra evidensproducerende organisationer som fx Cochrane-samarbejdet, og Nordisk Campbell Center. Her er der beskeden vægt på brugernes vurderinger, men vægt på hvad sammenfatninger af god forskning viser om, hvilke interventioner der er mest effektive. Den ledelsesbaserede strategi I den ledelsesbaserede strategi (jf. excellencemodellen) tilrettelægges organisation og arbejdsprocesser, så man kommer tæt på brugerne og får kendskab til, hvad de lægger vægt på (flad organisation, tid til brugerne, brugerevalueringer, praksisnær dokumentation). I dansk sammenhæng kan nævnes KVIK som et eksempel på et selvevalueringsværktøj til offentlige institutioner. Det nye er her den større vægt på evaluering af outcome (effekt) og ikke blot output og proces samt på opbygning af evalueringskapacitet i de udførende led. Dette understreges af etableringen af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut KREVI som led i strukturreformen og samarbejdsprojektet om dokumentation af effekt og brugertilfredshed i aftalerne om den kommunale økonomi mellem regeringen og KL. Den brugerorienterede strategi Den brugerorienterede strategi tager form af brugerinvolvering, mægtiggørelse af brugerne, valgmuligheder mv. Brugerundersøgelser af mere åbent tilsnit hører hjemme her. I dansk evalueringssammenhæng er BIKVA-modellen kendt (Dahler-Larsen og Krogstrup 2004). Det nye er her brugerevalueringer med kvalitative metoder og brugernes muligheder for aktivt at bruge internettet til at opsøge alternativ service. End- F O K U S

9 videre er der sket ændringer i brugernes kollektive indflydelsesmuligheder, idet mange brugerforeninger er blevet mere aktive. Fx har Scleroseforeningen i Danmark igangsat forsøg med integrerede behandlerteam på foreningens ene sclerosecenter en slags brugerdrevet innovation. Strategierne har forskellig vægt på de forskellige sektorområder, men vores gæt er, at de tre strategier fortsat vil blive udviklet og eksistere side om side. Den offentlige sektor er så mangfoldig, ja selv de enkelte opgaver og ydelser indeholder så mange facetter, at man sjældent kan nøjes med én strategi. Men de tre gamle strategier kunne af flere grunde med fordel blive suppleret. For det første skal kvalitetsbølgen holdes i live med nye tiltag. For det andet går de tre strategier næppe langt nok ind i den grundlæggende substans. For det tredje er det sandsynligt, at de er på vej til at forvitre i dokumentationer og målinger (en måling er bedre end tusind ord, sagde de engang i Finansministeriet). For det fjerde har de hver deres ensidighed. Den videnskabelige strategi er knyttet til faglige værdier, den ledelsesmæssige strategi til politiskøkonomiske hensyn og den brugerorienterede strategi er begrænset til et umiddelbart brugerfokus, der langtfra dækker alle aspekter ved offentlige ydelser. En fjerde strategi baseret på offentlige værdier Et substantielt fokus på kvalitet kan opnås gennem en diskussion af, hvilke værdier der skal danne rammen for den offentlige ydelsesproduktion. Synspunktet er, at værdier er det, der giver en offentlig ydelse dens særlige kvalitet. Ved at vælge værdier kan vi tone en ydelse på forskellig måde, ligesom det gør en forskel, om vi tænker på brugeren som borger, klient eller kunde. I det følgende skitserer vi seks strategier for værdiarbejde, som kan give det praktiske arbejde med kvalitet frisk luft og perspektiv. Værdistrategi I Værdibredde er vigtig Først må vi forestille os, hvilke værdier der overhovedet kan komme på tale. Det er vigtigt at få udvidet værdihorisonten. Mange offentlige organisationers værdigrundlag er tynde det er ofte noget med ansvarlighed, engagement og troværdighed, og det rækker ikke. Vi skal også sikre os bredde for at undgå de gamle strategiers værdiensidighed. Figur 1 giver os en samlet forestilling om, hvilke aspekter ved den offentlige sektor værdier kan knytte sig til (se Beck Jørgensen, 2003, kap. 2). Tr e g a m l e s t r a t e g i e r t i l s e r v i c e - k v a l i t e t m e d n y e k n o p s k y d n i n g e r

10 Figur 1. Strukturen i det offentlige værdiunivers Det offentliges almene bidrag til samfundet Transformation af interesser til beslutning 1 2 Politikerne 3 4 De nære omgivelser Forvaltningen 5. Indre funktion og organisering 6. Offentligt ansatte 7 Borgere, brugere, kunder Vi tager en hurtig eksemplificerende rundtur i værdiuniversets syv kategorier. Det offentliges almene bidrag til samfundet (1) kan være sammenhængskraft; transformation af interesser til beslutninger (2) kan være præget af beskyttelse af mindretal; forholdet politikere-forvaltning (3) er måske karakteriseret ved politisk loyalitet; forvaltningen (5) kan bygge på innovation og dens forhold til omgivelserne (4) på åbenhed; offentligt ansattes adfærd (6) kan være professionel og forholdet til brugerne (7) karakteriseret ved retssikkerhed. Alt efter hvilken slags ydelse vi taler om, kan forskellige værdier aktiveres som potentielt relevante. Når vi taler om folkeskolen, er det offentliges bidrag til samfundet (fx sammenhængskraft) vigtigere at overveje, end når vi ser på hjemmehjælp. F O K U S 10

11 Værdistrategi II. Værdier giver en konkret ydelse en toning eller karakter Tag en almindelig offentlig ydelse som f.eks. børnepasning. Og vurdér herefter, hvilke værdier fra kategori 7 forholdet mellem forvaltning og borger der skal give ydelsen sin karakter. Som det fremgår af fig. 2 er der i det mindste fire grupper af værdier at vælge imellem: a) klassiske retlige værdier, b) mere moderne klientorienterede værdier, c) borgerinddragelsesværdier og d) bruger/kundeværdier: Figur 2. Forholdet mellem forvaltningen og borgerne A. Legalitet B. Rimelighed C. Dialog D. Kundeorientering Beskyttelse af individrettigheder Fair behandling Responsivitet Rettidighed Lighed Professionalisme Brugerdemokrati Venlighed Retssikkerhed Borgerinddragelse Retfærdighed Borgerens selvudvikling Vælger man gruppe A-værdier kommer det at passe børn til at få et rettighedspræg. Børn har RET til noget, f.eks. frisk luft, sund mad o.l. Der må heller ikke gøres forskel på børn. Rødhårede, tungnemme og kristne skal behandles lige. Hvorfor det? Fordi det er der regler for. Og hvorfor er der det? Fordi det er udtryk for retfærdighed. Det er værd at bemærke, at det næsten er forældrene mere end børnene, der er brugere her. Det er i hvert fald nok dem, der vogter over, om værdierne bliver efterlevet. Men det grundlæggende er, at barnet ses som en indehaver af rettigheder. Spørgsmålet er, om det ender med at blive rethaverisk? Vælger man gruppe B, er udgangspunktet sandsynligvis, at man synes, at den første gruppe værdier er for firkantede. Regler er ufleksible. Og 11 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r

12 hvem siger, at lighed altid er udtryk for retfærdighed? Der skal rimelighed og fairness til, og det vil sige, at der skal udøves et skøn, og det skal gøres professionelt og ikke vilkårligt. Rettighedstænkningen viger for en fagligt motiveret forskelsbehandling. Spørgsmålet er, om barnet ender med at blive en velment faglig kloning. Værdigruppe C lægger trykket et ganske andet sted. Nu skal barnet inddrages i kollektive beslutninger vedrørende aktiviteter på stuen (og forældrene sidder i en institutionsbestyrelse). Det vigtige for barnet er i samspil med andre at kunne udvikle sig selv, sin realitetssans og sin identitet. Børnehaven skal med andre ord kunne tilbyde barnet rammer for en udvikling på egne præmisser. Spørgsmålet er, om barnet ender med at blive et overintegreret procesdyr. Gruppe D toner atter ydelsen helt anderledes. Nu er ydelsen blevet et produkt (man køber), man kan måske tilkøbe sig særlige tillægsydelser, hvor hele pakken fastlægges i en kontrakt. Der lægges vægt på barnets individuelle udvikling, som nedfældes i en handlingsplan. Der er kundeorientering og rettidighed. Tingene sker til tiden, der er aktivitetsplaner og kvalitetskontrol, for det er nu, man begynder at snakke om kvalitet! Spørgsmålet er, om barnet ender med at blive en forkælet individualist. Værdistrategi III. Nogle offentlige opgaver er ikke rettet mod individuelle brugere. De er almene ydelser og kræver en anden værditænkning Det er ikke altid, at nutidens brugere er den eneste eller den vigtigste målgruppe. Forskning på universiteterne retter sig mod samfundet eller dele heraf (eller mod fremtidige brugere). Det Kgl. Teater og mange kulturinstitutioner forvalter en kulturarv, som nutidens brugere naturligvis kan tage del i, men kulturarven skal altså også overdrages til fremtiden. Miljømyndigheders slutbrugere er egentlig ikke de borgere og virksomheder, hvis adfærd reguleres, men alle de der har glæde af rent vand og frisk luft. Skoler og kulturinstitutioner er identitetsinstitutioner, der socialiserer børn og voksne til at leve i dagens og morgendagens samfund. I alle de nævnte tilfælde er der tale om almene ydelser, noget der rækker ud over den direkte kontakt med den enkelte bruger, og det er derfor ikke nok at diskutere fair behandling, kundeorientering og rettidighed. Det rammer måske oven i købet helt ved siden af. Vi skal have fat i en anden værdikategori, nemlig værdikategori 1 (se figur 1), der handler om det offentliges almene bidrag til samfundet. I figur 3 nedenfor er der eksempler på værdier, der hører hjemme i denne kategori, og ligesom tidligere kan de opdeles i flere undergrupper. F O K U S 12

13 Figur 3. Det offentlige almene bidrag til samfundet Samfundsgoder Altruisme Bæredygtighed Regimeværdighed Almennytte Menneskelig værdighed Fremtidens stemme Regimestabilitet Social sammenhængskraft Her er tre eksempler på, hvilke værdier det så er relevant at overveje: 1. Identitetsinstitutioner det kan typisk være skoler og kulturelle institutioner må overveje social sammenhængskraft og menneskelig værdighed som grundværdier, fordi det netop drejer sig om at præge det enkelte individ, så det kan begå sig i et samfund. 2. Offentlige organisationer, der på den ene eller anden måde producerer til fremtiden det gælder forskning og miljø må som grundlæggende værdi fx overveje fremtidens stemme, en værdi der reflekterer det forhold, at fremtidens vælgere ikke er repræsenterede i noget politisk besluttende organ, og at andre organer derfor må kunne agere som modvægt mod nutidens vælgere. 3. Alle offentlige organisationer repræsenterer i varierende omfang en offentlig magt med folkevalgt mandat og fungerer som rollemodel for kollektiv optræden. Regimeværdighed hvor gammeldags det end måtte lyde er derfor en værdi, der er værd at overveje. 13 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r

14 Værdistrategi IV. De værdier, der knyttes sammen med opgaverne, skal suppleres med værdier knyttet til organisation og forholdet til omgivelserne. Værdierne knyttet til opgaverne kan ikke hænge og flagre frit. De skal bakkes op af organisatoriske værdier (figur 4). Er retssikkerhed den værdi, der skal præge forholdet mellem forvaltning og borger, kunne vi overveje en organisationsform, der som grundværdier har stabilitet og pålidelighed, en slags parallel til Korsbæk Bank. Hvis det er kundeorientering, kan vi overveje forretningsmæssig drift og effektivitet og så er vi ovre i Omegnsbanken. Skal vi indtænke personale med det samme, er det jo nærliggende at overveje typer som henholdsvis Varnæs og Mads Skjern. Figur 4. Forvaltningens indre funktion og organisering Robusthed Innovation Produktivitet Ansattes selvudvikling Tilpasningsevne Entusiasme Sparsommelighed Godt arbejdsmiljø Stabilitet Risikovillighed Forretningsmæssig drift Pålidelighed Effektivitet Rettidighed Er udgangspunktet derimod brugerdemokrati, giver forretningsmæssig drift ikke megen mening. Ikke fordi brugerdemokrati nødvendigvis skal være dyrt, men forretningsmæssig drift er et forkert udgangspunkt. Vi skal snarere tænke på fx godt arbejdsmiljø, for det er vanskeligt at forstille sig inddragelse af brugere i en organisation med dårligt arbejdsmiljø. Videre må vi se på værdier knyttet til forholdet mellem forvaltning og omgivelser (figur 5). Er udgangspunktet igen de retligt orienterede vær- F O K U S 14

15 dier, springer neutralitet og upartiskhed i øjnene. Det svære punkt kan meget vel blive en balancering af åbenhed og lukkethed, fordi retssikkerhed i nogle situationer er relateret til åbenhed og i andre til lukkethed. Er brugerdemokrati udgangspunktet, er åbenhed en nærliggende værdi lige så vel som responsivitet og interessebalancering. Figur 5. Forholdet mellem forvaltningen og de nære omgivelser Åbenhed Vagthund Konkurrenceevne Responsivitet Kompromis Lytte til opinionen Interessebalancering Neutralitet Lukkethed Upartiskhed Samarbejde, koordination Er udgangspunktet ikke brugerrettede ydelser men derimod almene ydelser, er der igen andre værdier, der bør overvejes. Her lytter man ikke i første omgang til opinionen, tværtimod. Man fungerer som vagthund, vogter fremtidens miljø, kulturarven, samfundsidentiteten, og i denne opgave kan man ikke være neutral og upartisk. De organisatoriske værdier, der understøtter dette, er næppe værdier som tilpasningsevne eller produktivitet. Den første er kontraproduktiv (en god vagthund tilpasser sig ikke, den konfronterer), den anden giver ingen mening. Vi skal i stedet have fat i en organisationsform, der fremmer entusiasme og risikovillighed (se figur 4). Tilsvarende kan man overveje værdier knyttet til personalet. Her blot et enkelt eksempel. Er opgaven kendetegnet ved kontakt med mennesker med svære problemer, er der stor politisk uenighed om, hvad der er det rigtige at gøre, og er der samtidig stor medieinteresse, bør man måske glemme alt det ovenstående og gå bevidst efter et frontpersonale med stor personlig integritet, en integritet, der kan stå som garant for, at sagsbehandling og ydelsesproduktion følger bestemte værdier. 15 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r

16 Værdistrategi V. Værdier kan sjældent vælges helt frit det afhænger af ydelsens karakter Det offentlige producerer mange forskellige slags ydelser, og i nogle tilfælde kan man næppe vælge værdibaggrund frit. Her er det snarere ydelsens karakter, der bestemmer, hvilke værdier der kan være relevante. I figur 6 gives en oversigt over forskellige slags ydelser. De kan enten være standardiserede eller individualiserede, og de kan gives som et tilbud eller som tvang. Krydser vi de to dimensioner, får vi fire slags offentlige ydelser. Figur 6. Offentlige ydelser baseret på forskellige typer relationer mellem organisation og bruger Standardydelser Individuel tilpasning Tvang Klassisk myndighedskontrol (fængsler, skatte-kontrol, færdselskontrol etc.) Det lyttende monopol (sundhedsvæsenet og andre højt professionaliserede ydelser) Frihed Take it or leave it (SU, bistandshjælp, hjemmehjælp) Skræddersyning (visse uddannelsesområder, pædagogiske ydelser) Kilde: Udarbejdet efter Beck Jørgensen & Nexø Jensen (1992). Oppe i øverste venstre hjørne finder vi den klassiske myndighedskontrol. Her er der tale om ydelser, som man kun vanskeligt kan unddrage sig. Der er tale om tvangsforbrug. Nedenunder finder vi ydelser, der er prægede af, at der er frihed til at sige nej tak eller evt. til at vælge samme ydelse et andet sted. Men der er ikke meget individuel tilpasning. Det er take it or leave it. I højre øverste hjørne har vi den klientorienterede faglighed. Det er meget, meget svært at sige nej til hospitalsydelser, hvis man er alvorligt syg. Til gengæld er disse ydelser i hvert fald i diagnosestillelsen typisk karakteriserede ved høj grad af individualisering. I nederste højre hjørne finder vi det officielle forvaltningspolitiske ideal: der er valgmuligheder og individuel tilpasning. Tager vi udgangspunkt i værdikategori 7 i figur 1 forholdet mellem forvaltning og borger er det let at se, at ikke alle slags værdier kan anvendes frit på de fire typer ydelser. Fair behandling og professiona- F O K U S 16

17 lisme passer bedst på det lyttende monopol, og rettighedstankegangen passer bedst på myndighedskontrollen. Hvis der kun er tale om standardydelser, er det nok bedst at glemme alt om brugerdemokrati og kundeorientering. Det vil bare give borgeren skuffelser. Ydelseskarakter sætter altså grænser for valg af værdier. Men der kan selvfølgelig være en anden strategi: man kan måske i nogle situationer udforme den konkrete ydelse, således at der i højere grad er tale om individuel tilpasning og valgfrihed. Det er dog pga. lovgivning og økonomiske begrænsninger langtfra altid muligt. Det ligger også i sagens natur, at der er grænser for, hvor meget valgfrihed og individuel tilpasning myndighedsopgaver kan forlenes med. Dette er værd at huske, for når man taler om offentlig kvalitetsreform, kan man være tilbøjelig til at overse alle de offentlige opgaver, der ikke bare er service. Værdistrategi VI. Værdier er smukke i harmoni men konflikter er vigtige Hele den ovenstående diskussion har lagt op til at vælge værdier, som er i harmoni med hinanden, eller som ligefrem aktivt understøtter hinanden. Dette er uden tvivl et grundlæggende rigtigt udgangspunkt. Men harmonitankegangen kan ikke stå alene. En harmonisk organisation bliver i længden for ensidig og for søvnig. De alment accepterede værdier bliver rutine, deres vigtighed glemmes, og de synker stille og roligt til bunds. Værdikonflikter er derfor vigtige. To værdier, der står på vagt over for hinanden åbenhed og lukkethed; retssikkerhed og effektivitet; stabilitet og innovation falder ikke hen. De provokerer hinanden, driller hinanden og på den måde skærpes værdibevidstheden. Problemet med værdikonflikter er dog, at de kan skabe bastioner af rettroenhed og intolerance. Så hvordan kan man instituere værdikonflikter, uden at de udvikler sig i ødelæggende retning? I eksemplet med børnehaven kan man spørge, om man kan veksle mellem de forskellige værditoninger? I en periode lægge trykket på det rettighedsprægede, i en anden periode på den pædagogiske faglighed etc. Hvis børnene bliver smækforvirrede over det, kunne man overveje, i hvilke relationer man vil betone hvilke værdier? Professionelle værdier over for børnene, inddragelsesværdier over for forældrene og retlige værdier over for kommunalforvaltningen? Hvorom alting er: konflikt må tænkes ind et eller andet sted, så man sikrer sig en konstruktiv dynamik. 17 E n f j e r d e s t r a t e g i b a s e r e t p å o f f e n t l i g e v æ r d i e r s t r u k t u r r e f o r m e n?

18 Afslutning Hermed er bolden givet op til lokale diskussioner om kvalitet i den enkelte forvaltning og institution. Vi tror, at værdiperspektivet giver plads til lokale overvejelser, hvor man kan få fat på det principielle på en konkret måde, dvs. får diskuteret kvalitet relateret direkte til ydelserne og brugerne. Og ikke mindst tror vi, at værdiperspektivet som en tillidsbaseret metode kan være en nyttig modvægt til den mistillidsbaserede måle- og dokumentationsiver. Man skal ikke glemme, at det væsentligste, den offentlige sektor kan tilbyde sine ansatte, er interessante opgaver. Det skulle nødigt dokumenteres væk. Litteratur Beck Jørgensen, Torben (red.) (2003): På sporet af en offentlig identitet. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Beck Jørgensen Torben og Hanne Nexø Jensen (1992): Moderne myndigheder? Generel profil af danske direktorater, styrelser og statslige institutioner. Nordisk Administrativt Tidsskrift 73, Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2004): Nye Veje i Evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Systime Academic. Norman, Richard (1983): Service Management. Strategy and Leadership in Service Business. Chichester: Wiley. Peters, Thomas J. og Robert H. Watermann (1982): In Search of Exellence. New York. Harper & Row. Røvik, Kjell Arne (1998): Moderne organisasjoner. Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS. F O K U S 18

En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det

En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det Professor Torben Beck Jørgensen Institut for Statskundskab Københavns Universitet tbj@ifs.ku.dk Krav om kvalitet

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer 14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

INDHOLD FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN

INDHOLD FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN INDHOLD 03 05 11 15 FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN FORORD Regeringen ønsker en offentlig sektor, hvor der er åbenhed

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Forskellige værdier, behov, vilkår og mål

Forskellige værdier, behov, vilkår og mål Mange veje og en enkelt vildvej i arbejdet med kvalitetsudvikling af Lone Bang-Møller, Blå Kors Danmarks Afdeling for forskning, dokumentation og innovation forår 2009 I disse år er de nærmest umulige

Læs mere

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det

Læs mere

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel.

Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. KVALITETSMODEL Rammenotat for kvalitetsmodel Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. I dette dokument redegøres

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE. Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni

4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE. Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni 4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni 2015 Liv og ledelse i myndigheden Årsmøde for chefer og ledere sætter i år fokus på livet i myndigheden i lyset af de konstante

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

Facilities Management Terms and definitions

Facilities Management Terms and definitions Facilities Management Terms and definitions 3.6 facility management/facilities Management An integrated process to support and improve the effectiveness of the primary activities of an organisation by

Læs mere

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse Pia Bramming, Seniorforsker, Ph.d. Torsdag den 18. september Afsæt for TRIPS Det etablerede arbejdsmiljøapparat har vanskeligt ved at håndtere de mange psykiske

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Resultater og effekter: Fristelser og faldgruber

Resultater og effekter: Fristelser og faldgruber Resultater og effekter: Fristelser og faldgruber Sørup 7 maj 2015 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Københavns Universitet Ideel resultat/effektstyring Resultat: Veldefineret

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere