VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

Transkript

1 VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs? Har vi fokus pa de rette sammenhænge? Er nuværende lovgivning tilstrækkelig til at hjælpe de børn og familier, som har særlige behov? (Olofsson juni 2013) Navn 1

2 Videre står der Et alvorligt generelt problem set i et børneperspektiv er, at kommunerne, har den fulde beslutningskompetence i forhold til, hvad et barn skal tilbydes af såvel undersøgelser som behandling og støtte Uanset hvor grundig en udredning, der er foretaget af flere højt specialiserede og erfarne fagpersoner af det enkelte barn og med præcise anbefalinger pa, hvad der skal til af behandling og indsats for at sikre barnets sundhed, læring og udvikling, kan de sociale myndigheder se bort fra alt og beslutte pa tværs af de givne anbefalinger. (Olofsson juni 2013) Eksternt Socialt arbejde Intern Socialt arbejde Relevante tilbud i forhold til målgruppen Navn 2

3 Socialfaglighed indadtil i det tværfaglige team Afdække sociale og familieretslige problemer, knyttet til kvindens graviditet og det ufødte barn.. Yde vejledning og rådgivning, Være støttende og formidle kontakt til rette instans.. Opmærksom på partner og netværk.. Bidrage til at få overblik over samlede støttebehov (Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier 2009:9) Socialfaglige opgaver udadtil Bidrage til at få overblik over samlede støttebehov Helhedsorienteret indsats etableres et formaliseret tværfagligt (internt) og tværsektoriel (eksternt) samarbejde (i dette tilfælde den sociale sektor) (Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier 2009:9) Navn 3

4 Et opmærksomhedspunkt Samspillet med kommunerne.. der er flere steder udfordringer i samarbejdet. Kommunernes økonomi og skiftende sagsbehandlerne kan være en udfordring. familieambulatoriernes overordnede ansvar for at koordinere forløbene og indkalde til tværsektorielle medvirke kan få nogle kommuner til delvist fralægger sig ansvaret for de gravide (Cowis midtvejsrapport 2013) Myndighedsområdet om samarbejdet Det naturvidenskabelige perspektiv fylder nogle gange for meget. når hash ikke kan ses i modermælken er det ikke er problem For meget kvideperspektiv for lidt børneperspektiv: mor skal have en chanse Ikke tilstrækkeligt helhedsorienteret perspektiv for lidt fokus på den samlede sociale situation Underretninger kommer ofte meget sent i forløbet fordi det skader samarbejde mellem familieambulatoriet og kvinden Vanskeligt at få koordineret den socialfaglige rolle i Famlieambulatorietmed myndighedsopgaven Navn 4

5 Myndighedsarbejdet Servicelovens kapitel 11 Et socialfagligt sagsforløb i en kommune Underretning eller anmodning om hjælp Central vurdering 1/ ) Børnefaglig undersøgelse Valg af foranstaltning Handleplan Løbende opfølgning En helhedsorienteret undersøgelse af familiens sociale liv og sociale problemer fokus på erkendelsesprocesser Ambulatoriets viden er en del af denne Socialt arbejdes mandat Socialt arbejde er socialt i alle dele af faget. Det er fagets mandat. De spørgsmål man skal beskæftige sig med, er grundlæggende sociale og dermed ikke iboende menneskelige egenskaber. sociale problemer defineres som sociale problemer inden for rammerne af et givet samfund og indenfor specifikke sociale mønstre (Levin 2004: 17) Navn 5

6 Socialfaglig udøvelse 11 ud fra lovgivningensintentioner og krav, den konkrete organisations mål, fagets etiske grundlag at omsætte videntil konkret handling i størst muligt samspil med den/de, som indsatsen er rettet mod. (Kildedal 2012) Karin Kildedal Aalborg Universiet Den børnefaglige undersøgelse 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets forhold Stk. 2. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning skal omfatte barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold, 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. Navn 6

7 Den børnefaglige undersøgelse samtale med barnet (barnets perspektiv) afdække ressourcer og problemer hos barn, familie og netværk inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets og familiens forhold (eks. Familieambulatoriet) Tage stilling til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald hvilken Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere (Her er især der brug for tidlig underretning) Foranstaltningsmuligheder 52 Støtte i hjemmet Familiebehandling Døgnophold Aflastningsordning i en plejefamilie Kontaktperson for barn eller hele familien. Anbringelse af barnet Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Navn 7

8 Tidens krav til myndighedsarbejdet Vidensbaseret praksis en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers velfærd (Håndbog om barnets reform 2011) Karin Kildedal maj 2008 Vidensformer i socialt arbejde Vidensform Teoretisk viden Skabt gennem anerkendt forskning- forklares gennem anvendelsen af anerkendte begreber og modeller Kan være handleanvisende (praksisteori) Empiribaseret viden Om bestemte områder af virkeligheden fremforsket med anerkendte metoder Evidensbaseret viden Rankede empiriske forskningsresultater (Kildedal & Laursen 2011) 31 januar 2012 Vidensform Praktiker erfaring Individuelle erfaringer,(uddannelse og praksis) Praksis Fællesskabers erfaringer Forhandlet fælles normativt og vidensmæssigt fællesskab Klientens viden Den viden, den enkelte klient, besidder om sig selv Organisationens erfaringer Den viden, der besiddes af organisationen og som medarbejdere har mulighed for at tilegne sig. Karin Kilded al Navn 8

9 (Handle)Teoretisk udgangspunkt: ICS ICS (integrated Children System) er forskningsbaseret og udviklet i England. I Sverige er ICS implementeret i 90% af alle kommuner I Danmark har 50 kommuner implementeret ICS. 44 af disse har tilmeldt sig det kommende DUBU system. Bygger på Systemisk tankegang Karin Kildedal 31 januar 2012 Navn 9

10 Udviklingsøkologisk Systemisk synspunkt - Bronfenbrenner (1979) Børns udvikling sker i samspil med forskellige faktorer i omgivelserne For at skabe sig en opfattelse om barnet må man tage hensyn til både forældrenes kompetencer og det omgivende miljø hvor barnet vokser op Dette tilgodeses i ICS-trekantens tre dimensioner: Barnets behov Forældrenes evne Faktorer i familie og miljø Meso-niveau -relationerne ml. nærmiljøer Ekso-niveau -Indirekte kontakter fx forældres arbejdsplads Makroniveau -samfund, organisationer 31 januar 2012 Karin Kildedal ICS Karin Kildedal 31 januar 2012 Navn 10

11 Resultat af evalueringer ICS 88,9 % af de evalueringer, der indgår i metaevalueringen identificerer positive effekter 44,4 % - øget tværfagligt samarbejde. 41,7 % øget inddragelse af børn og forældre 25 % at barnet i højere grad sættes i centrum. 27,8 % øget helhedsorientering. 27,8 % øget gennemsigtighed i sagsbehandlingen 22,2 % øget struktur i sagsbehandlingen. DUBU (Digitalisering børn og unge) Baserer sig på ICS-metoden sikrer, at formelle krav til sagsbehandlingen overholdes, og at man kommer rundt om de relevante forhold. giver direkte adgang til ledelsesinformation, (økonomiske prioriteringer kan foregå på et oplyst socialfagligt grundlag.) Navn 11

12 Vanskelighederne ved ICS Manglende faglig ledelse af implementering Rådgiverne gør som de plejer (et psykodynamisk udgangspunkt) Vanskeligt at arbejde med lære- og erkendelsesprocesser (tid træning ) +++ Eksternt Socialt arbejde Intern Socialt arbejde Evidensbaserede tiltag et hullet område Navn 12

13 .. Tidlig indsats de 0-3 årige 25 I alt 81 studier af tidlige indsatser. Fordeler sig ujævnt i forhold til risikofaktorer 10 studier (misbrug, psykisk sygdom, tidligt forældreskab og kombinerede problembilleder) 10 studier (retardering, vold og vanrøgt). Karin Kildedal Aalborg Universitet Syntese for effekt af alle studier 26 Kendetegnet ved at være rettet mod forældre og især mod mødre Organisering: Indsatserne er organiseret som multifacetterede indsatser, dvs. de består af forskellige typer af aktiviteter, eksempelvis både en ugentlig samtale, praktisk hjælp og gruppesessioner eller andet. Både gruppebaserede tiltag, individuelle tiltag og tiltag, der er både-og. Varighed og intensitet: Forholdsvis langvarige og varer 6 måneder eller mere Karakteriseret ved forholdsvis hyppige kontakter, nemlig ugentlige aktiviteter eller kontakter Karin Kildedal Aalborg Universitet Navn 13

14 En anden kilde hvad virker At Programmet inkluderer hele familien (mor, far, børn) har fokus på individuelle behov er multifacetteret benytter elementer af kognitiv terapi giver information om barnets udvikling korrigerer forældrenes negative aflæsninger af barnets adfærd benytter sig af aktiv deltagelse inkluderer vrede og stress håndtering undervisning i grupper har tidlig intervention (størst effekt) består både af hjemmebesøg og gruppekomponenter (Bavolek (2005) her kundskabsoversigt af Andersen og Samberg 2005) Hvad virker i forhold til misbrug Studier peger på følgende fællestræk for succes Målgruppe: især mødre, som indsatser er rettet mod. Organisering: - Indsatserne er både multifacetterede og individuelt baserede. Varighed og intensitet indsatserne er : Langvarige - mere end 6 måneder. Har mange forskellige intensiteter, lige fra adgang til rådgivning døgnet rundt til daglige møder, ugentlige møder, flere gange om måneden og sjældnere. Navn 14

15 Samarbejdet Intern Socialt arbejde Hullerne Tilbage til problemet? et alvorligt generelt problem set i et børneperspektiv er, at det er kommunerne, som har den fulde beslutningskompetence til, hvad et barn skal tilbydes af såvel undersøgelser som behandling og støtte inklusive de sundhedsfaglige undersøgelser May Olofson Kronik på vegne af lederne af de regionale familieambulatorier. juni 2013 Navn 15

16 Mit bud på problemløsninger Mere klarhed om rollefordeling i det eksterne samarbejde med myndighedsdelen Diskussion af det socialfaglige grundlag (teoretisk tilgang) i Familieambulatorierne (eks. den systemiske tankegang) Diskussion af familieambulatoriernes kvindeperspektiv/børneperspektiv Diskussion af underretningspraksis Udviklingssamarbejde omkring hvordan hullerne i tilbudsviften kan udfyldes (kommuner familieambulatorierne ++?) Navn 16