Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge
|
|
- Fredrik Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge Hvorfor en sammenhængende børnepolitik for børn og unge Folketinget har vedtaget en ændring af Lov om social service, som betyder, at kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, samt fastsætte konkrete indsatsområder for god sagsbehandling og beskrive mål og rammer for indsatsen på de områder, hvor der er myndighedsudøvelse. Den sammenhængende Børnepolitik understøtter værdierne i den overordnede Børne- og ungepolitik, som omfatter hele børne- og ungdomsområdet i Brøndby Kommune. I Brøndby Kommune er indsatsen overfor børn, unge og deres familier samlet i Børne-, Kultur og Idrætsforvaltningen. I Brøndby Kommune mener vi som udgangspunkt, at familien er fundamentet i børn og unges liv. Der skal skabes sammenhæng i børn og unges hverdag, så de sikres sundhed, trivsel, tryghed og udvikling og dermed får de bedst mulige betingelser for at udvikle sig, og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Den sammenhængende Børnepolitik, tager sit afsæt i et tværfagligt samarbejde for børn og unge med særlige behov. Formålet er at skabe sammenhængen mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Der lægges vægt på at sikre helhed og sammenhæng, således at de børn og unge, som har brug for det, får den rigtige hjælp så tidligt som muligt. I processen såvel som i sagsbehandlingen og dialogen lægges der stor vægt på inddragelse af familie og netværk, ligesom børn og unge altid inddrages i beslutninger, der vedrører dem. I løsningsmulighederne tages afsæt i barnets og familiens ressourcer. 1
2 I Brøndby Kommune er det en grundlæggende værdi, at børn og unges særlige behov skal forsøges afhjulpet så tæt på børnenes og de unges nærmiljøer som overhovedet muligt, via en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats, således at så mange børn og unge som muligt kan inkluderes i almindelige dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Hensigten er at børn og unge skal trives og udvikles i alle kommunens tilbud. Almenområdet udgør den ramme, hvor børnene og de unge kan opleve tryghed, inkluderende rum for læring, stabilitet og hurtig indsats når det er nødvendigt. Det betyder, at almenområdet skal kunne varetage hovedparten af alle opgaver vedr. børn og unge, således at sammenhængskraften i almenområdet også omfatter børn og unge med særlige behov. Almenområdet skal løbende udvikles således at det kontinuerligt vil være i stand til at inkludere flertallet af Brøndby Kommunes børn og unge. Den sammenhængende Børnepolitik skal sikre sammenhæng i børn og unges overgange mellem almenområdets tilbud og tilbuddene til børn og unge med særlige behov. Den sammenhængende Børnepolitik er udarbejdet af Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og er i løbet af 2013 blevet gennemarbejdet og tilrettet i forhold til nye arbejdsgange og ny lovning på området. Den henvender sig til borgere, politikere og ansatte i Brøndby Kommune. Den sammenhængende Børnepolitik udgives her i en revideret udgave foråret Der er valgt i alt 4 indsatsområder, som er; a) tidlig indsats b) inddragelse af barnet, forældrene og netværket c) opfølgning og evaluering d) indsatsen i forhold til unge. Der er især to faktorer som har ført til ændret praksis på sagsbehandlerområdet. Det drejer sig om etableringen af de regionale Børnehuse som varetager og koordinerer det faglige arbejde med børn og unge som har været udsat for vold eller seksuel krænkelse, samt etableringen af de regionale socialtilsyn. Socialtilsyn varetager godkendelser af anbringelsessteder samt det generelle tilsyn med anbringelsesstederne. Både Børnehuset og Socialtilsyn har medført øgede krav om tværfagligt- og tværsektionelt samarbejde. Den sammenhængende Børnepolitik i Brøndby Kommune revideres i sin helhed hvert 4. år. 2
3 Lovgrundlag Kommunalbestyrelsen skal, i følge Lov om social service 19, sørge for at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet behov for særlig støtte. Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Hvordan understøtter vi familien som fundament Familien udgør det centrale udgangspunkt i alle Brøndbybørn og -unges liv, og forældrene har det primære ansvar og forpligtelse til at tage vare om deres børns opvækst, jf. den vedtagne Børne- og Ungepolitik. Kvaliteten af gode og vedvarende forældre- eller omsorgsrelationer er uhyre vigtig og afgørende i barnets opvækst. Så godt som alle forældre har ønsket om det gode familieliv, om at være kompetente forældre og skabe sin familie som base for god og tryg ramme for børnene igennem hele deres opvækst. Og heldigvis lykkes denne opgave for langt de fleste familier. Familien som en fast og stabil enhed for barnets opvækst kan i perioder støde på vanskeligheder, ligesom familien som nødvendig og traditionsbestemt ramme for opdragelsen ikke længere er givet. Mange familier oplever sig under pres, der kan ske brud i familien, man kan være eneforsørger, eller måske man selv er ramt af sygdom eller sociale hændelser og som forældre have svært ved at få eget liv og dermed familielivet til at hænge sammen. 3
4 Hvilke muligheder for indsatser har vi I et familieperspektiv skal diverse indsatser og tilbud udformes i Helhed og Sammenhæng: Helhed: Indsats for hele barnet, i hele sin familiesituation (jfr. 52 i Lov om social service) Sammenhæng: At flere indsatser og professionelle agerer i sammenhæng, i samme retning, både indenfor de almene og de mere specialiserede tilbud (jfr. 19 i Lov om social service) Det betyder, at hvis der i en periode er brug for støtte og hjælp i en familie, eller hvis børnene har vanskeligheder, så arbejdes der for: At styrke forældrenes evne til at handle kompetent i forhold til deres børn. Respekt for og tillid til forældrene ved at give en oplevelse af selv at handle og have ejerskab over de tiltag, som der er behov for. Optimal forældreinddragelse og understøttelse af familien og dens netværk, herunder slægtsfamilien, brugbare relationer mm. At hjælpesystemer ikke overtager forældreopgaven, men meget langt støtter forældrenes kompetencer og baseres på barnets og forældrenes ressourcer Dette under hensyntagen til at alle familier er forskellige og har brug for forskellige indsatser for at blive behandlet lige. Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningens tilbud og indsatsformer er udformet som en vifte af tilbud, fra kortvarige og mindre omfattende til mere indgribende og intensive indsatsformer. Det løbende flerfaglige samarbejde sker ikke kun blandt de kommunale tilbud, men også i et samarbejde med frivillige organisationer, foreninger, klubber mm. i Brøndby Kommune. 4
5 De 4 valgte indsatsområder jævnfør Servicelovens Tidlig indsats 2. Inddragelse af forældre, barnet eller den unge, samt netværket 3. Opfølgning og evaluering 4. Indsats for unge, der er fyldt 15 år til og med 22 år 5
6 1. Indsatsområde: Tidlig indsats Politisk målsætning Brøndby Kommunes målsætning i forhold til børn og unge er at hovedvægten lægges på den forebyggende indsats, og at det prioriteres, at inddragelsen af familien, rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og andre faggrupper sker så hurtigt som muligt. Herved kan en koordineret og tidlig indsats iværksættes, hvor det er nødvendigt. Med udarbejdelsen af standard for sagsbehandlingen søger Brøndby Kommune at styrke kommunikationsvejene mellem normalområdet (1.led som omhandler skole/dagtilbud og fritid) og det specialiserede område (2.led som omhandler specialundervisning og servicelovens område) således, at der tidligt i forløbet indledes et tæt og konstruktivt samarbejde til gavn for børnene og deres familier. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Underretninger og rapporter fra skolernes Kompetencecentre, og fra dagtilbudsområdet er nødvendige kommunikationsmidler mellem normalområdet (1.led) og det specialiserede område (2.led). For at sikre at Børne- og familieafdelingen modtager de tilstrækkelige og nødvendige oplysninger, er følgende initiativer iværksat: Beredskabsplan - hvis omsorgen svigter, jf. 19, stk. 5, er tilgængelig på intranettet og skal være bekendt af alle ansatte pædagoger, lærere og alle andre professionelle. Beredskabsplanen skal sikre at tidlig opsporing og forebyggelse af mistrivsel og overgreb. Beredskabsplanen angiver procedure for samarbejde og handling. Beredskabsplan - hvis omsorgen svigter, anviser hvorledes personalet skal forholde sig ved mistanke om børn eller unge der er udsat for vold eller seksuelle overgreb, eller ved mistanke herom. Rådgiveren sikrer samarbejdet med Børnehuset i København i forhold til de sager, hvor der sker en politianmeldelse eller hospitalet/skadestuen involveres. Der er udarbejdet en underretningsskabelon til støtte og hjælp for underretteren, men også for at sikre at kommunens rådgivere får de nødvendige informationer til brug for sagsbehandlingen. 6
7 Underretningsskabelonen, skal anvendes af alle skoler, daginstitutioner og andre samarbejdspartnere ved indgivelse af en underretning. Skabelonen sikrer, at alle relevante oplysninger bliver medtaget ved indgivelse af en underretning. Det sikres, at alle skoler og daginstitutioner inden for normalområdet (1.led) er bekendt med muligheden for at rette henvendelse til Børne- og familieafdelingen for at få konkret og generel rådgivning. Alle underretninger via mail skal tilgå den officielle postkasse, og ikke den enkelte rådgiver. Der er oprettet en sekretariatsfunktion der har til hensigt at sikre, at alle underretninger kommer ind samme sted. Her sker følgende: Registrering, afsendelse af kvitteringsskrivelse, og underretningen fordeles enten til rådgiver som har sagen i forvejen, eller til Modtagelsen når der er tale om en ny sag. Rådgiverne skal foretage en risikovurdering af den indkomne underretning inden for 24 timer. Omhandler underretningen et i forvejen kendt barn eller ung, hvor der er iværksat foranstaltninger, skal rådgiveren sammen med en eller flere andre fagfæller, foretage en genvurdering (second opinion) af hvorvidt der er tale om de rette foranstaltninger. Omhandler underretningen viden om eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb (seksuelt/vold), skal rådgiveren i sin risikovurdering træffe beslutning om hvorvidt der er behov for en akutforanstaltning for at beskytte barnet mod yderligere overgreb. I de sager hvor underretningen omhandler viden om eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb (seksuelt/vold), og når politi eller sundhedsmyndigheder er involveret i sagen, og der er truffet beslutning om at der skal udarbejdes en 50 børnefaglig undersøgelse, skal Børnehuset i København benyttes. Alle rådgivere skal dokumentere i sagen. Her tænkes på rådgiverens risikovurdering og genvurdering (second opinion) og øvrige planer for handling, fx gennemførelse af børnesamtale. Der arbejdes udelukkende i ICS-skabeloner (Integrated Children s System). Samtykke til indhentning af oplysninger hos relevante professionelle vil typisk søges indhentet. Forældremyndighedsindehaverens samtykke til eventuelt tværfagligt samarbejde, eventuelt indledning af 50 børnefaglig undersøgelse, søges indhentet når det vurderes relevant. Der er fast skabelon til udarbejdelse af en 50 børne- 7
8 Der er ligeledes udarbejdet særskilte ICS-skabeloner til indhentning af oplysninger fra daginstitutioner, skoler og andre samarbejdspartnere. ICS-skabelonerne skal medvirke til, at rådgiver får de oplysninger som er nødvendige for at behandle børnesagen. Disse oplysninger er derudover medvirkende til at der skabes afklaring af, hvorvidt der skal foretages undersøgelse af andre børn i familien og derved sikre, at der kan ske en tidlig indsats. Målet er, at yde konsultativ bistand, både til borgere som til de professionelle i forhold til afklaring af, hvordan en underretning kan/skal skrives og hvad den bør indeholde alle, der har underrettet, modtager en kvitteringsskrivelse inden for 6 dage underretteren har ret til at få en tilbagemelding om hvorvidt der foretages en børnefaglig undersøgelse eller iværksættes foranstaltninger alle underretninger varetages og behandles korrekt efter gældende procedurer inden for 24 timer, herunder at der foretages en risikovurdering af de indkomne underretninger, samt at forældrene inddrages og at der gennemføres børnesamtaler, med mindre andet taler imod alle nye underretninger og nye henvendelser (på borgere som ikke i forvejen har en aktiv børnesag) tilgår Modtagelsen alle underretninger vedrørende børn og unge, som er kendt i Børne- og familieafdelingen, tilgår deres faste rådgiver, som sikrer varetagelsen af den indkomne underretning. Herunder foretages dels en risikovurdering, dels en second opinion, i forhold til de foranstaltninger, der allerede er iværksat second opinion foretages af rådgiver sammen med en eller flere andre rådgivere, som ikke kender til sagen 8
9 Fremgangsmåde Tværfagligt samarbejde Rammer, indhold og arbejdsgange for det tværfaglige samarbejde i skolernes Kompetencecentre er fastlagt ude på de enkelte skoler. Rådgivere fra Børneog familieafdelingen indgår i dette tværfaglige samarbejde som faste aktører. Der er ligeledes oprettet kompetencecenter på dagtilbudsområdet. Også her indgår rådgivere i det tværfaglige samarbejde som faste aktører Procedurer /vejledninger Vejledningen til Lov om social service er uddelt til alle rådgivere og er i øvrigt også tilgængelig på intranettet. Vejledningen er den gældende rettesnor for hvordan lovgivningen på området skal håndteres. Rådgiverne er ligeledes bekendte med procedurerne for håndteringen af underretninger, ligesom de er bekendt med Beredskabsplan - hvis omsorgen svigter. De 4 indsatsområder i Den sammenhængende Børnepolitik er ligeledes vejledende for alle rådgivere i, hvordan de skal forvalte disse kerneområder. Evaluering Der er mulighed for rådgivning, vejledning og tilrettevisning ved ugentlige faggruppemøder, hvor fagchef eller afdelingsleder deltager. Der ydes supervision ved ekstern supervisor. Der gennemføres sagsgennemgange 2 gange årligt. Ledelsen er løbende indstillet på behov for prioritering af rådgivernes ressourceforbrug på tilrettelæggelse og udfoldelsen af sagsarbejdet. Der trækkes jævnligt sagslister dels med henblik på at skabe overblik over de forskellige iværksatte foranstaltninger, dels for at sammenholde aktiviteterne med økonomien (omkostningsdelen). Der gennemføres månedligt 3 stikprøver i de socialfaglige grupper og 1 stikprøve i handicapgruppen. Alle indkomne underretninger sikres registrering herunder; antal, hvem der er afsender, hvem drejer bekymringen sig om og hvad bekymringen går på. Dette foregår via DUBU systemet (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge). 9
10 2. Indsatsområde: Inddragelse af forældre, barnet eller den unge, samt netværket Politisk målsætning Det er Brøndby Kommunes målsætning at forældrene og barnet eller den unge inddrages i behandlingen af deres sag, i alle stadier af sagsforløbet. Denne målsætning tager afsæt i den grundlæggende værdi, at forældrene har det primære ansvar for deres børns udvikling, trivsel, vilkår og opdragelse. De professionelle skal derfor understøtte forældrenes indsats og være med til at skabe rammer for, at forældrene kan løfte dette ansvar. Herudover skal de professionelle have øje for hele det netværk, der omgiver barnet eller den unge og familien. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Børne- og familieafdelingen lægger således vægt på at være i en respektfuld dialog med børn og unge og deres forældre, så de medinddrages i alle stadier af sagsforløbet. Det skal vurderes om der findes ressourcer i familien eller i det private netværk, der kan bidrage til løsning af problemet. Familie og netværk er i denne sammenhæng defineret som forældre, bedsteforældre og øvrige familiemedlemmer, venner, naboer, foreninger og de professionelle. Børne- og familieafdelingen vil gennem tilrettelæggelse af følgende faser sikre at familien og netværket bliver beskrevet og søgt medinddraget ved hjælp af: Ved indføring af ICS-metoden, som understøtter inddragelse af slægtninge og andre i familiens netværk 50 børnefaglig undersøgelse 140 udarbejdelse af handleplan Uagtet på hvilket niveau familien deltager, skal inddragelsen baseres på en løbende respektfuld dialog mellem familie og rådgiver, der sikrer, at familien og netværket medinddrages. Metoder til at få afdækket barnets eller den unges netværk. 10
11 Udformning af Netværkskort Netværkskort er en optegning af alle de voksne, som har betydning for barnet eller den unge. Netværkskortet tegnes og udarbejdes sammen med barnet eller den unge. Af kortet vil fremgå både positive og komplekse familiesammenhænge, der kan være medvirkende til at give en forståelse af barnets eller den unges situation. Dette skal sikre at alle relevante voksne inddrages, også de professionelle. Netværksmøder Er møder, hvor barnet eller den unge og forældrene og netværket mødes for at finde løsninger, der kan støtte op omkring eventuelle foranstaltninger. Fordelen ved at samle det private netværk og de professionelle er den synergieffekt, der kan opnås ved at alle trækker på samme hammel. Disse møder kan f.eks. foregå i skolernes Kompetencecentre, i Familiehuset eller i Børne- og familieafdelingen. RCT-møder (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) - processuelle netværksmøder Er ligeledes møder, hvor barnet eller den unge, forældrene og netværk mødes for at finde løsninger, der kan støtte op omkring eventuelle foranstaltninger. Fordelen er ligeledes som ovenfor. Disse møder adskiller sig dog ved at mødelederen er en neutral person, som ikke kender familien eller barnet, og derfor alene har til opgave at lede mødet. Disse møder afsluttes med en aftale om ny mødedato. Det er vigtigt, at rådgiver holder fokus på barnet eller den unge, og handler ud fra hensynet til barnet eller den unge. Således at hensynet til barnet og den unge altid vejer tungere end hensynet til forældrene. Det er ligeledes vigtigt at holde fokus på barnets øgede rettigheder, herunder retten til bisidder. Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge er med under hele indsatsen, som indeholder følgende faser: Henvendelse og vurdering Afklaring 50 børnefaglig undersøgelse 140 udarbejdelse af handleplan Afgørelse med klageadgang Iværksættelse af foranstaltninger i henhold til handleplanen 11
12 Opfølgning og revision af handleplanen Afslutning Det kan gøres ved: Samtale med forældremyndighedsindehaveren Samtale med barnet eller den unge Hjemmebesøg Løbende opmærksomhed på barnets eller den unges behov gennem indsatsen Forældrenes og den unges mulighed for aktindsigt Barnets rettighed til bisidder Skriftlig information om afgørelse til forældre og unge, der er fyldt 12 år Uddybning I samtalen med barnet skal rådgiver tage hensyn til barnets alder og modenhed, ligesom rådgiver skal overveje, hvor samtalen bedst kan finde sted for herved at skabe så trygge rammer som muligt for barnet eller den unge. Målet er, at familien og netværket skal opleve en høj grad af inddragelse og information under sagsforløbet få de rigtige og væsentlige oplysninger til vurdering af sagen sikre at det er den rigtige hjælp der iværksættes barnets eller den unges og forældrenes holdning til mulige løsninger medinddrages at alle omkring barnet eller den unge samarbejder så konstruktivt som muligt Fremgangsmåde Rådgiver inddrager aktivt familie og netværk i sagsbehandlingen i samtlige sager, hvor det er muligt og relevant. Det kræver samtykke fra den unge på 12 år og derover. 12
13 Inddragelse af familie og netværk kan ske i følgende faser: Undersøgelsen, udarbejdelsen af handleplanen, under foranstaltningen og ved ophør af foranstaltningen. Rådgiver kan hjælpe til indgåelse af og vedligeholdelse af faste aftaler og konkrete handlinger med familien og netværket Familien og netværket kan deltage i møder uden at have konkrete opgaver. Der skal være opmærksomhed på at familien og netværket kan være værdifulde i forhold til at følge ændringer i barnets eller den unges trivsel Der skal specielt være opmærksomhed på familiens og netværkets rolle, når der udarbejdes en hjemgivelsesplan. Indsatsen tager afsæt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte børns familie og netværk I alle sager skal der foreligge dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, samt netværket. Der er udarbejdet en folder om 50 børnefaglig undersøgelse, som kan udleveres til familien I alle sager skal der foreligge dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge Forældremyndighedsindehaverens og barnets eller den unges holdning skal fremgå af sagen I alle sager skal der foreligge dokumentation for, at børnesamtalen, som er et selvstændigt dokument, har fundet sted I alle sager skal det fremgå at barnet er informeret om sine rettigheder, fx bisidderordning og/eller advokat Evaluering Der gennemføres sagsgennemgange 2 gange årligt. Stikprøvekontrol, hvor det blandt andet tjekkes om barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren er medinddraget. 13
14 3. Indsatsområde: Opfølgning og evaluering Politisk målsætning Det er Brøndby Kommunes målsætning, at der følges op på hver enkelt indsats for derigennem at sikre, at det altid er den mest optimale løsningsmodel, der finder anvendelse. Der skal tages højde for kvalitet og effekt af indsatsen. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Der skelnes mellem tilsyn (det personrettede), opfølgning og evaluering. Det generelle tilsyn i forhold til anbragte børn varetages fra 1. januar 2014 af Socialtilsyn på Frederiksberg. Tilsyn Ved tilsyn forstås myndighedens løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under en anbringelse uden for hjemmet. Metoder og initiativer til sikring af tilsyn Personligt fremmøde på anbringelsesstedet Indhentning af statusudtalelse fra barnets dagtilbud/skole og anbringelsesstedet Tæt samarbejde med socialtilsynsenheden som varetager det generelle tilsyn Opfølgning Opfølgning defineres som en regelmæssig tilbagevendende socialfaglig vurdering af om en foranstaltning opfylder sit formål, eller om indsats og handleplan skal revideres. Der skal ske opfølgning i alle iværksatte foranstaltninger efter Lov om social service. 14
15 Metoder og initiativer til sikring af opfølgning Inden iværksættelse af en foranstaltning, er der foretaget en 50 børnefaglig undersøgelse, som danner grundlag for udarbejdelsen af en handleplan. Tidsplan for opfølgning sker i henhold til følgende: Inden for de første 3 måneder efter opstart af foranstaltning, skal der foretages en opfølgning af målene i handleplanen Efter ovennævnte opfølgning skal der min. 2 gange årligt foretages opfølgning af målene i handleplanen både i forhold til anbringelsessager, som i forhold til forebyggende foranstaltninger Evaluering Evaluering defineres som en systematisk tilbageskuende vurdering af de iværksatte foranstaltninger, herunder forandringer og effekt af en indsats. Grundlaget for evaluering er opfølgning og dokumentation i den enkelte sag. Metoder og initiativer til sikring af evaluering Til brug for en evaluering kan det være anvendeligt at benytte sig af følgende metode: Indhentelse af udtalelser Samtale med barnet Samtaler med familien Netværksmøde Målet er, at der som minimum sker en opfølgning 2 gange om året, hvor der også gennemføres en børnesamtale på alle iværksatte foranstaltninger i henhold til Lov om social service tilsynet indebærer, at rådgiver gennemfører en børnesamtale handleplanens mål og delmål fremstår så klare, at handleplanen bliver et brugbart værktøj for rådgiver og familien i den løbende opfølgning 15
16 Fremgangsmåde Tilsyn Rådgiver foretager 2 årlige tilsyn i alle anbringelsessager. Første gang dog indenfor 3 måneder Der gennemføres børnesamtaler 2 gange årligt Der kan ved behov gennemføres yderligere tilsyn Tæt samarbejde med socialtilsynsenheden som varetager det generelle tilsyn Opfølgning Indenfor 3 måneder skal rådgiver gennemføre en opfølgning med henblik på vurdering af om indsatsen opfylder sit formål eller om der skal ske justeringer af fx handleplanen Derefter skal der ske opfølgning af den iværksatte foranstaltning. Mål og delmål vurderes sammen med barnet, familien og øvrige involverede parter Opfølgningen foregår typisk ved afholdelse af opfølgningsmøder Evaluering Efter udarbejdelsen af 50 børnefaglig undersøgelse dokumenteres barnets udfordringer og ressourcer Ved løbende opfølgning af handleplanen dokumenteres graden af målopfyldelsen Når den samlede indsats overfor barnet afsluttes eller ophører, vurderes og dokumenteres barnets udbytte af indsatsen i forhold til barnets udfordringer og ressourcer Evaluering Der gennemføres sagsgennemgange 2 gange årligt. Stikprøvekontrol, hvor det blandt andet tjekkes hvor ofte der er ført opfølgning og tilsyn i forhold til den foranstaltning der er iværksat for barnet eller den unge. 16
17 4. Indsatsområde: For unge, der er fyldt 15 år til og med 22 år Politisk målsætning Det er Brøndby Kommunes målsætning, at unge der er fyldt 15 år og som har behov for særlig støtte tilbydes denne hjælp i nærmiljøet. De professionelle er forpligtede til at samarbejde både med egne kolleger og tværfagligt og tværsektorielt. Det er vigtigt at indsats for disse unge tager afsæt i et individuelt hensyn, og skal stimulere og styrke den unges evne til at prioritere og tage vare på sig selv. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Indsatsen tager udgangspunkt i den unge selv med anerkendelse af den unge og af nødvendigheden af, at den unge tager ejerskab af målet og indsatsens enkelte elementer. Den unge selv, familien og netværket og de involverede parter fra Brøndby Kommune bærer et fælles ansvar for at den særlige indsats lykkes. Metoder i sagsbehandling I 50 undersøgelsen (den børnefaglige undersøgelse) lægges hovedvægten på afdækning af: Udvikling og adfærd Fritidsforhold og venskaber Sundhedsforhold Skole eller beskæftigelse Stabil voksenstøtte og voksenkontakt Tilknytning og tilhørsforhold til nærmiljøet 17
18 Undersøgelsen skal munde ud i en vurdering af den unges behov for særlig støtte. Såfremt der er tale om en ung der er anbragt, skal der senest et ½ år før den unge fylder 18 år tages stilling til den unges behov for efterværn efter det 18. år. I den unges handleplan skal der tages stilling til job- eller uddannelsesønsker. Er der tale om unge som står af på skole, uddannelse eller job, skal der etableres et tæt samarbejde med den unge, forældrene, netværket, UU-vejlederen, Ungehuset og evt. SSP (Ungestrategien) med henblik på udarbejdelsen af en handleplan, der kan bringe den unge tilbage i enten skole, uddannelse eller job. Unge med ringe motivation I forbindelse med unge der ikke vil eller som har svært ved at tage imod kommunens almindelige tilbud for målgruppen, er der etableret samarbejde med: SSP Ungeindsatsen i Brøndbyøster Ungerådgivningen Koordinationsgruppen for unge fra det 15. år UU-vejledere Ungebehandlingen (for misbrugere) Mål er, at Unge, der er fyldt 13 år og som har behov for særlig støtte, tilbydes så vidt muligt indsatser i nærmiljøet. Indsatser skal tage afsæt i et individuelt hensyn, og skal motivere og styrke denne unges evne til at prioritere og tage ansvar for eget liv. 18
19 Fremgangsmåde Arbejde på at skabe mulighed for at møde de unge i deres eget miljø (SSP + Ungestrategien) Inddrage personer fra SSP eller Ungestrategien Støtte/kontaktpersonsordninger via Kontaktnetværket Udslusningsboliger med støtte Døgninstitution for unge mellem 13 til 18 år Evaluering Evaluering af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer. Revideret den 3. september 2014 HBC 19
Standard for inddragelse af familie og netværk
Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje
Læs mereStandard for sagsbehandling.
Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger
Læs mereDen sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge
Den sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge Den sammenhængende Børnepolitik for Brøndby Kommune er udarbejdet på baggrund af 19 i Lov om social service og understøtter værdierne i kommunens
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBrønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder
Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby.
Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby. En sammenhængende børnepolitik for udsatte børn og unge kan skabe den røde tråd i den kommunale organisation, både i dybden og i bredden.
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereSagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov
Sagsbehandlingspraksis Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov ns indhold Henvendelse og vurdering af henvendelse I Ballerup Kommune varetages sagsbehandlingen
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereVelkommen til kursusdag 4
Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mere1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer
Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereLov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau
Læs mereBeredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.
Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereFamilieafdelingen. Det specialiserede socialområde.
1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse
Læs mereBilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereBilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet
NOTAT Center for Familie og Forebyggelse Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet Målet med bilaget er i mere detaljeret form at informere om status på kvaliteten i sagsbehandlingen
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? Børnefamiliecenter København har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE Du er kommet i kontakt med Børnefamiliecenter
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereOrganisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen.
Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen. Familie af delingens kerneopgave er: At skabe tryghed for de mest udsatte børn og unge i tæt samarbejde med forældre, privat og professionelt netværk
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mereKapitel 27. Børnehuse
Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.
Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereMiddelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010
Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereBarnets reform med Socialpædagogisk perspektiv
Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform
Læs mereKvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune
Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september
Læs mereNotat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.
Dato 24.4.2013 Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. 1. Indledning Kvalitetsstandarder på området for voksenhandicap og socialpsykiatri i Tårnby Kommune
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereVærdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed
Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mere1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14
1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereAnmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg
Læs mereTilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Velfærd og
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mere