PLANLÆGNING AF KYSTDESTINATIONER - MED UDSIGT TIL EN LIBERALISERING AF PLANLOVEN. Planlovsdage 2016 // Jacob R. Kirkegaard Larsen

Transkript

1 PLANLÆGNING AF KYSTDESTINATIONER - MED UDSIGT TIL EN LIBERALISERING AF PLANLOVEN Planlovsdage 2016 // Jacob R. Kirkegaard Larsen

2 3.3. Større kommunal frihed til planlægning: Kystnærhedszonen og strandbeskyttelsesregler Ophæve reglerne vedr. kystnærhedszonen, således at de almindelige landszoneregler gælder langs kysterne, mens natur og miljø forsat beskyttes af fredninger m.v. Give mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, der fastlægges ved landsplandirektiv, på baggrund af dialog mellem staten og kommunerne. Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så virksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne Åbne op dér, hvor der i forvejen er en turisme- og bygningsmæssig koncentration. Vækst og udvikling i hele Danmark (Regeringen, November 2015)

3 3.4. National turismestrategi og ny styrket forsøgsordning: Turismeprojekter og campingreglement Etablere en ny styrket forsøgsordning for kyst- og naturturisme, så yderligere 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter kan gennemføres. Undersøge mulighederne for tilpasning af reglerne i campingreglementet til at kunne tilbyde tidssvarende og attraktive faciliteter, der imødekommer nye ferieønsker Mulighed for at udvikle nye attraktive overnatningstilbud og oplevelsesmuligheder, også i de kystnære områder. Vækst og udvikling i hele Danmark (Regeringen, November 2015)

4 BAGGRUND MARKEDSUDFORDRINGER OG -POTENTIALER

5 Markedsudfordring: Vigende markedsposition i Tyskland Anskueliggørelse af vigende markedsposition i forhold til det tyske marked Konkurrentperspektiv: Voksende konkurrenceevne og eksplosiv kapacitetsopbygning i klassiske koldtvands-destinationer i det nord- og nordøstligste Tyskland afspejles i en vigende markedsposition på det volumen- og omsætningsmæssigt største nærmarked.

6 Markedsudfordring: Investeringsefterslæb Eksempel: Mecklenburg Vorpommern over 25 år Siden 1990 har delstatsregeringen støttet 3200 kommercielle turismeprojekter med 1,4 mia. Euro (10 mia. kr.) og en samlet investering på 5,0 mia. Euro (38 mia. kr.). Investeringsniveauet i delstaten Mecklenburg- Vorpommern i Tyskland er 1,5-2,0 mia. kr. pr. år Danmark når ikke i nærheden af det halve.

7 KYSTTURISTERNES OPLEVELSE: Klassisk kystferie og afslapning - kombineret med - opdagelse, kultur og stedbundne oplevelser - og aktive naturoplevelser - gode venners selskab og livsnydelse Kilde: SFI Survey for Videncenter for Kystturisme (2014). Citater pba. af spørgsmål: Hvad er de vigtigste oplevelser for dig her i området?

8 Tyskerne: Natur med mere afveksling, Bitte! Fysiske aktiviteter i naturen Hvis jeg er på stranden, skal der helst ske noget rundt om mig, som jeg har mulighed for at lave. Det kan være sejlads eller paragliding eller hvad ved jeg. Så aktivitet er en grundlæggende betingelse for mig. At tilbuddet for fysisk at bevæge sig også er der. (Ny turist, Hamborg) Natur med nydelse Oplevelser for børn i alle aldre Min svigerinde tager altid til Danmark, de kender ikke noget andet. Det stakkels barn skal altid lege ved stranden i legedragter, fordi det er så koldt. (Ny turist med børn, Hamborg) Hvad skal to unge lave i Danmark? De sidder bare med deres iphone og keder sig (Tidligere turist, Hamborg) Når man går en tur på 6-7 kilometer er det naturligvis vigtigt en gang imellem at kunne gå ind og få en kop kaffe. Det giver nydelse og gør, at man nyder gåturen mere. (Ny turist uden børn, Hamborg) Kystferie i Danmark Warum nicht. Gennemført af TNS Gallup for Videncenter for Kystturisme, VisitDenmark og Region Syddanmark (2014)

9 Stor tilfredshed med kerneoplevelse men Kilde: DST Survey og Epinion for Dansk Kyst- og Naturturisme (2015). Analysen er baseret på i alt face-to-face interviews med turister i juli-august på i alt 43 danske feriesteder.

10 PLANLÆGNING OG TURISME RESORT-TANKEGANGEN TIL UDVIKLING AF HELSTØBTE DESTINATIONER

11 Planlægning og turisme: Den Hybride Oplevelse AKTIVITET AKTIVITET OG FORLYSTELSE DET NATURLIGE LANDSKAB STEDBUNDEN NATUR/KULTUR = KERNEN = FUNDAMENTET REKREATIVITET AFSLAPNING OG FRIHED PLANLAGTE INTERVENTIONER FACILITETER/SERVICE = OPBYGGE OPLEVELSESRAMMEN = SKABE PRODUKT / ERHVERV Oplevelsesrammer udvikles i spændet mellem klassiske rekreative kystoplevelser og mere aktive/forlystelsesbetonede oplevelser. Interventioner planlægges med respekt for det stedbundne landskab og sikre bedre oplevelser for turisten samt øget omsætning for erhvervet! Kilde: Larsen, J.R.K. & Laursen, L. L. H. (2012)

12 Planlægning og turisme: Resort-tankegangen AKTIVITET AKTIVITET OG FORLYSTELSE DET NATURLIGE LANDSKAB STEDBUNDEN NATUR/KULTUR Outdoor aktiviteter Gå-/ cykelruter Overnatning Opholds-/ udsigtspunkter Lege- /aktivitetsmulighed Wellness Attraktioner og forlystelser Bymiljø REKREATIVITET AFSLAPNING OG FRIHED Kulturelle seværdigheder Natteliv PLANLAGTE INTERVENTIONER FACILITETER/SERVICE Resort : stærk sammenhæng på tværs af turistproduktet. Planlægning kan medvirke til at skabe fysisk sammenhæng, så destinationen fremtræder samlet ift. turistens behov og oplevelsesønsker. Sammenhænge skaber mulighed for afveksling og variation på ferien. Kilde: Larsen, J.R.K. & Laursen, L. L. H. (2012)

13 Planlægning og turisme: To modeller Danmark Styrker: Ferie i et feriehus tæt ved vandet. Oplevelsen af fred og ro med adgang til uspoleret natur Udfordringer: Begrænset kritisk masse til at muliggøre attraktiv udvikling af kystbyerne og skabe større omsætning. Tyskland Styrker: Stor økonomisk bæredygtighed og attraktionsværdi. Kritisk masse pga. øget koncentration (schwerpunkträume), mens arealforbruget totalt set er begrænset. Udfordringer: Bevarelse af større områder med ubebygget kystlinje Kilde: KL s anbefalinger til regeringen og den nationale turismestrategi (januar 2016, p. 28)

14 I Danmark er alt ikke så blokeret med byggeri, som det er i Tyskland. Havet og det hvide sand står i forgrunden. (Loyal DK-turist, Berlin) Hvis de begyndte at bygge store hotelkomplekser, så ville jeg ikke længere rejse til Danmark. (Loyal DK-turist, Hamborg) Warnemünde, Rostock

15 Camping-resort Campingpladsen som vækstlokomotiv? (For) mange pladser mange med attraktiv beliggenhed! Mulighed for at udnytte etablerede ferieområder til ny positiv turismeudvikling disponible arealer ved investeringskoncepter Udvikling af pladser: imødekomme alsidige ønsker ift. forskellige ferieboligtyper og aktiviteter/oplevelser

16 Hvidbjerg Strand Feriepark

17 Feriehus-resort Søndervig Feriepark (Forsøgsordning, EVM)

18 Hoteller: Fundament for succes 1. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed Tilkørselsforhold, infrastruktur, attraktivt marked, centralt i attraktive byer, tæt på turistattraktion, tæt på lufthavn osv. En forudsætning for at opnå værdi for de øvrige kriterier. Ift. kyst-/naturturisme: VAND! eller andre SIGNATUROPLEVELSER! 2. Attraktivt produkt (faciliteter) 3. Attraktivt koncept 4. Høj operationel faglighed (service) Kan skabes alle steder med den fornødne kapital og det rigtige personale.

19 Hotel-resorts: Kystferie for livsnydere (by/kyst) Søndervig Feriepark (Forsøgsordning, EVM) Løkken Klithotel (Forsøgsordningen, EVM)

20 Hotel-resorts: Børneoplevelser all inclusive Søndervig Feriepark (Forsøgsordning, EVM)

21 Strand-resort: Kobling af by-/naturoplevelser Amager Strandpark Blåvand Strandpark (Forsøgsordning, EVM)

22 Strand-resort: Forretnings-/OPP-drevet servicefaciliteter To eksempler på intervention med respekt for det naturlige landskab Ameland, Holland East Beach café, England

23 Resort-skabende infrastruktur: Aktiv naturdestination Kortlægning og udvikling Outdoorzoner i områder med robust (vs. sårbare) landskab Sløjfer og forbindelsesled ( Ski-resort model) omkring attraktive knudepunkter Multifunktionelle stier til forskellige målgrupper og kompetenceniveauer Kommercialisering - privat vedligehold og drift? - foreningsdrevet green-fees?

24 Hvordan forvaltes den nye frihed Styrk egne kerneoplevelser med afsæt i det givne landskab og markedspotentialer bevar den kritisk-realistiske sans! Skab udvikling, dér hvor turisterne er turismeplanlægning bør ske i sammenhæng til kyst-/feriebyer og overnatnings-/oplevelseskapaciteter (=resort-tankegangen) Overvej muligheder for at omdanne eksisterende kapaciteter (fx campingpladser, feriehusområder) kan de tænkes ind som disponible areal-reservationer ved efterspørgsel på et investeringskoncept med attraktiv beliggenhed? Formulér langsigtede og helhedsorienterede strategier, på tværs af forvaltninger, så der skabes garanti for investorer. Prioritér tværkommunal planlægning af turismeinfrastrukturer/-kapaciteter undgå so ein ding syndromet (fx ferieresorts/vandland, badehoteller). Opdyrk Offentlig-Privat-Samarbejder fx privat drift af fællesgoder mod at kunne etablere og drive facilitets-/serviceforretning på steder med stor kritisk masse (fx stranden ved campingpladsen).

25 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Mail:

26

27 Hotel-resorts: Aktiv natur med overnatning Søndervig Feriepark (Forsøgsordning, EVM) Christiansminde Øhavscenter (Forsøgsordningen, EVM)

28 Camping med natur og by Campingpladsen ligger i mødet mellem by og natur derfor bør stemningen på pladsen udspringe fra dette. Campingvogne, feriehytter og autocampere er blandet, så forskellige ferietyper bliver sat sammen, og man får en mere komplet sammensætning af liv og oplevelser som kan nyde godt af hinanden. Forslag til ny planlægning af Hirtshals Camping (Fremtidens Campingplads, AAU, 2015) Hvidbjerg Strand Feriepark

29 Hvordan forvaltes den nye frihed PLANLÆGNING MED RESPEKT FOR EGNE STYRKEPOSITIONER! Fasthold og fokusér på de givne og stedsspecifikke kerneoplevelser med afsæt i markedspotentialer Udvikling af stærke signaturoplevelser suppleret af et sortiment af oplevelser i nærmiljøet. Overnatningsproduktet (især feriehuse og camping) kobles tættere med oplevelserne Kilde: Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark (DKNT, 2016)

30 Strand-resort: Aktive (kommercielle) naturoplevelser

31 Resort-skabende infrastruktur: Naturlige sammenhænge og attraktive centre Multifunktionelle outdoor-stier til forskellige kompetenceniveauer Outdoor-zoner: Kortlægning af og udvikling i robuste (vs. sårbare) landskaber

32 Resort-skabende infrastruktur: Naturlige sammenhænge og attraktive centre Sløjfer og forbindelsesled ( Ski-resort model) Kommercialisering af naturen - privat vedligehold og drift? - foreningsdrevet green-fees?