Idrætspolitik - kommissorium
|
|
- Frederik Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune. Centralt for dette udgangspunkt står idrætsbegrebet og forståelsen af forskellige former for deltagelse i idrætsaktiviteter. Endvidere er forståelsen af deltagelse nært forbundet med fællesskaber og deres betydning for den enkelte. Det er en del af grundlaget, at der kan etableres gode partnerskaber på idrætsområdet ikke mindst mellem idrætslivets aktører og Herlev Kommune. Der skal derfor formuleres mål for samarbejdet mellem aktørerne på idrætsområdet, herunder mål for samarbejdet mellem Herlev Idrætscenter og idrætsforeningerne så de fælles udfordringer for Herlevs idrætsliv håndteres så hensigtsmæssigt som muligt. Idrætsforeningerne i Herlev er en væsentlig drivkraft i forhold til kommunens idrætsliv og der skal gives mulighed for, at der udvikles nye samarbejdsstrukturer til glæde for alle Herlevborgere. De forpligtende fællesskaber og deltagelsesbegrebet, der kendetegner idrætsforeningerne er væsentlige værdier for fællesskaberne, men også andre aktører er vigtige i denne sammenhæng. I overensstemmelse med det igangværende arbejde med en frivillighedspolitik er der også fokus på hvilke kvaliteter andre aktører kan bidrage med, fx de selvorganiserede. Et andet væsentligt element i fundamentet for idrætspolitikken er idrættens rammevilkår, forstået bl.a. som de ydre rammer man som frivillig leder, idrætsudøver eller tilskuer møder og mødes med før, under og efter aktiviteterne. Rammevilkårene udgøres af de fysiske rammer, som omklædningsrum, baneforhold og lignende, men mindst ligeså meget af muligheden for at opholde sig i indbydende og rare omgivelser fx med mulighed for at købe sund og hensigtsmæssig kost i forbindelse med idrætsudøvelsen. Side 1 af 11
2 Idræt som begreb Det er et fundament i idrætspolitikken, at idrætten først og fremmest har en række værdier i sig selv: fællesskab, glæde, fordybelse og flow, engagement samt æstetik og kinæstetik (oplevelseskvaliteter) disse værdier giver i sig selv livskvalitet: fællesskab æstetik og kinæstetik idræt glæde engagement fordybelse og flow Politikkens overordnede målsætninger Med udgangspunkt i idrættens iboende værdier, evidensen for idrætsdeltagelsen i forskellige faser af livet samt de identificerbare aktører i Herlev Kommune kan politikkens formål deles i to: 1) En styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende idrætsliv 2) Realisering af de uindfriede potentialer og behov Side 2 af 11
3 Opdelingen af målgrupper i livsfaser I relation til idrætsdeltagelsen og udviklingen i idrætsvaner giver det mening at opdele målgrupperne efter livsfaser og tilhørende idrætsvaner: Den afhængige fase børn Den uafhængige livsfase unge Den fri fase 1 voksne Forældrefasen - voksne Den frie fase 2 voksne Den arbejdsfrie alder ældre ( Idræt for alle, Kulturministeriet, 2009, side 133). Projektorganisering Kultur- og Fritidsudvalget fungerer som styregruppe Arbejdsgruppens deltagere sammensættes af et repræsentativt udsnit af aktører og livsfaser Arbejdsproces 1) Indledende workshop 2) Første møde i arbejdsgruppen 3) Andet møde i arbejdsgruppen 4) Evt. tredje møde i arbejdsgruppen 5) Afsluttende behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 6) Afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen Undervejs revideres udkastet til idrætspolitikken løbende med udgangspunkt i drøftelserne på arbejdsgruppens møder. Side 3 af 11
4 APPENDIKS Uddybende beskrivelse af ovenstående kommissorium. Beskrivelse af idrætsbegrebet Det er et fundament i idrætspolitikken, at idrætten først og fremmest har en række værdier i sig selv: fællesskab, glæde, fordybelse og flow, engagement samt æstetik og kinæstetik (oplevelseskvaliteter) disse værdier giver i sig selv livskvalitet: Fællesskabet i idrætten er i mange tilfælde et fundament for aktiviteterne, fx i fodbold og håndbold, og i alle tilfælde en helt grundlæggende værdi, der opstår i den fælles dyrkelse af og interesse for den konkrete aktivitet. Idræt skal derfor være for alle, der har lyst til at være aktive, uanset evner, interesser og alder. Glæden ved idræt er tæt forbundet med dens legende elementer. Idræt udspiller sig indenfor visse tidsmæssige og rumlige grænser og forløber efter ganske bestemte regler. Ofte oplever man flow, når man dyrker idræt. Flow er en særlig mental og kropslig tilstand, der opstår, når vi man i en udfordrende og energikrævende situation får beslaglagt bevidstheden, og dermed glemmer sig selv og mister tidsfornemmelsen. Flow er en vej at gå mellem kaos, stress og kedsomhed. Engagementet er tæt relateret til den totale opslugthed i idrættens handlinger, der følger fordybelsen i idrætten og oplevelsen af flow. Idræt er desuden også både en kinæstetisk oplevelse og en æstetisk oplevelse. Fx oplever det aktive barn kroppens muligheder i relation til omgivelserne og de andre aktive, mens barnets bedsteforældre har en æstetisk oplevelse af deres barnebarns aktive handlinger i forhold til de fysiske udfordringer. Udover disse grundlæggende egenværdier i idrætten, er der desuden en række områder, hvor idrætten kan spille en betydelig rolle: sundhed, inklusion og dannelse. Idrætsdeltagelse og positive sidegevinster En af de mest markante afledte effekter af idræt er sundhed i form af mentalt og fysisk velbefindende. Der er fx dokumentation for bedre appetitregulering og søvnmønster ved regelmæssig fysisk aktivitet. En væsentlig forudsætning for at man har lyst til at blive ved med at dyrke fysisk aktivitet er dog at det foregår i eller omkring meningsgivende fællesskaber. Side 4 af 11
5 Det er desuden også disse værdifulde sociale sammenhænge, der gør det muligt at anvende idrættens fællesskaber som udgangspunkt for inklusionsarbejde og dannelse af den enkelte deltager. Disse muligheder gør idrætten til en oplagt og ofte anvendt samarbejdspartner for fagprofessionelle, der arbejder med fx inklusion, dannelse og kriminalitetsforebyggelse. Målsætning for politikken Med udgangspunkt i idrættens iboende værdier, evidensen for idrætsdeltagelsen i de enkelte livsfaser samt de identificerbare aktører i Herlev Kommune kan politikkens formål deles i to: 1) En styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende idrætsliv 2) Realisering af de uindfriede potentialer og behov 1) Med formuleringen Det eksisterende idrætsliv menes de aktiviteter og tilbud, der rummer alle de borgere, der allerede i dag er aktive i allerede kendte organisatoriske sammenhænge indenfor de rammer for idrætsdeltagelse som kommunen allerede i dag tilbyder. Her er politikkens fokus kvaliteten i deltagelse, tilgængeligheden af og til aktivitet samt fastholdelse af de aktive borgere. 2) Realiseringen af de uindfriede potentialer og behov omhandler de ikke-aktive borgere samt de aktive borgere, der kunne ønske at være mere aktive. Det er så at sige den uopfyldte efterspørgsel. Både den som borgerne er bevidste om samt den borgerne ikke er bevidste om. Politikkens fokus er her nye initiativer, hvor værdierne og livsfaserne er udgangspunktet, der kan forløse uopfyldt efterspørgsel. Den overordnede målsætning med politikken er altså at fastholde aktive borgere og udvikle kvaliteten af idrætsaktivitetsudbuddet, men også at skabe endnu større idrætsdeltagelse. Fælles for denne overordnede målsætning er de værdimæssige rammer indenfor hvilke aktiviteten udspiller sig, hvor specielt fællesskaber i den nuancerede forståelse er en vigtig iboende værdi. Rammerne for en sådan målformulering må derfor indeholde mål for disse kvalitative forhold: - Borgernes oplevelse af deres idrætsdeltagelse, som dels opfyldende de behov de har i deres aktuelle livsfase, dels opfyldende de iboende (politiske) værdier om forøget livskvalitet via fællesskaber, engagement, glæde, fordybelse og æstetik. - Borgernes efterspurgte, men ikke opfyldte, behov ud fra livsfase og værdiperspektivet. Side 5 af 11
6 Derudover kunne kvantificerbare forhold også spille en rolle i målsætningerne: - Unikke antal idrætsaktive borgere fordelt på livsfaseperspektivet og aktør/organiseringsform. - Graden af aktivitet, herunder mangfoldigheden i aktivitetsdeltagelse samt loyaliteten overfor en given aktivitet (perioden denne dyrkes). Beskrivelse af livsfaserne ( Idræt for alle, Kulturministeriet, 2009, side 189) Side 6 af 11
7 Den afhængige fase børn Børns fritids- og idrætsliv afhænger i stort omfang af de daglige omgivelser, hvilket gør dem afhængige af forældrene og det institutionelle og sociale netværk, som de færdes i til daglig. De indgår i mange forskellige relationer i hverdagen som konsekvens af mere pasning uden for hjemmet, og det giver fx lærere, pædagoger, trænere stor indflydelse på deres opvækst. Samtidig åbner det mulighed for, at det faglige personale kan inspirere og understøtte de mindre ressourcestærke børn i en stor del af børnenes hverdag. Den uafhængige livsfase unge De unge søger informationer, danner egne meninger, tager ansvar og gør det, han eller kun kan lide og er god til som refleksiv og selvstændig person. De unge sampler deres livsstil ved at sammensætte en række små enheder til en personlig og individuel helhed, der giver mening for den enkelte. De unge frigør sig fra den rammebundne idrætstradition, som de har gennemlevet i barndommen. De vil være mere uafhængige af faste rammer og systemer, og det er således i størst omfang foreningsidrætten, som mister medlemmer blandt personer i denne livsfase. Den fri fase 1 voksne Voksne i den frie fase 1 har flere fællestræk med de uafhængige unge. Gruppen består af de plus 20-årige, som endnu ikke har etableret sig med familie og børn. Det er en tid med endnu større opbrud end i ungdommen. Udlandsophold, højskoleophold, overgangen til videregående uddannelser, flytning, indtræden på arbejdsmarkedet etc. er ofte direkte forbundet med ophør eller pause fra idrætsdeltagelsen. Derfor fortsætter det omtalte frafald i ungdomsårene blandt de voksne i denne livsfase. Forældrefasen - voksne Når man i denne livsfase får børn, forankres selvrealiseringsprocessen, der finder sted i barndommen og ungdommen, i stedet i familielivet. På mange måder er det en settle down -fase, hvor store opbrud og forandringer i tilværelsen minimeres, og familien etablerer sig som det primære, stabile omdrejningspunkt for dagligdagens virke. På trods af dette fokus på stabile ydre faktorer oplever forældre samtidig, at børn sætter pres på hverdagen og et aktivt fritidsliv. Den frie fase 2 voksne Når børnene bliver større, ændrer forældrenes rolle karakter, og endnu en livsfase præget af større frihed, træder frem. Den frie fase 2 omfatter den midaldrende del af befolkningen, typisk mellem 50 og 70 år, hvor der er atter er tid til selvrealisering og fysisk udfoldelse, mens kroppen endnu har relativ høj kapacitet. Voksne i den frie II fase er vokset op i 1960 erne og afspejler på mange måder den særlige 68 er-generation, som i de seneste årtier har præget samfundsudviklingen og gjort op med traditionelle forestillinger omkring mange forhold i livet. Denne generations idrætsdeltagelse bærer også præg af et opgør med traditionelle forestillinger om voksnes aktivitetsniveau. Side 7 af 11
8 Den arbejdsfrie alder - ældre De ældre borgere i samfundet i dag er vokset op i en tid, som endnu bar præg af traditionelle kønsrollemønstre med en udearbejdende far og en hjemmegående mor. Mange har oplevet, at bedsteforældrene boede sammen med resten af familien, hvor de kunne ældes i fred og blive passet efter et langt og nedslidende arbejdsliv. For store dele af den ældre generation i dag er tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og et mindre fysisk aktivt liv således en naturlig og accepteret del af livsfasen som ældre. En holdningsændring vinder dog frem blandt flere og flere ældre. Livet som ældre har liv og værdi i sig selv. De enkelte livsfaser er hver især kendetegnet ved forskellige præferencer i forhold til valg af idræt og organiseringsform. Det er nødvendigt, at idrætspolitikken tager højde for disse forskelle og beskriver, hvordan man kan imødekomme de varierende behov og ønsker, så alle får lyst til og mulighed for at dyrke idræt. Aktører I relation til deltagelsen i idræt er det derfor naturligvis nødvendigt at se på i hvilke sammenhænge og hvordan idrætsaktiviteterne er organiseret. Der kan oplistes en hel række aktører, der har betydning i forhold til idrætspolitikken i overensstemmelse med opdelingen i livsfaser. Idrætsforeningerne er naturligvis en hovedgruppe blandt aktørerne. Dog bør de ikke betragtes som en homogen gruppe, men i stedet opdeles i tre typer idrætsforeninger: holdboldspilsforeninger, mindre aktivitetsforeninger og motionsforeninger. De enkelte foreningstyper og disse foreningers aktivitetstilbud appellerer til mennesker i forskellige livsfaser. Fx har holdboldspilsforeningen stor betydning for de to første livsfasers idrætsliv, både i forhold til kvalitet og kvantitet af aktiviteterne. Udover idrætsforeningernes medlemmer og frivillige er nogle af de væsentligste aktører i Herlevs idrætsliv de institutioner og organisationer, der er en del af rammen om livet i Herlev: daginstitutioner, dagpleje, skoler, SFO er, ungecaféer, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, kommercielle aktører fx på fitnessområdet samt diverse grupperinger af selvorganiserede udøvere. Alle disse aktører har betydning for rammerne omkring og indholdet i idrætslivet i Herlev Kommune og deres rolle i forhold til såvel eksisterende som potentielle aktiviteter er derfor et væsentligt element i idrætspolitikken. Side 8 af 11
9 Karakteristika for de tre arketypiske idrætsforeninger ( Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012, side 11) Side 9 af 11
10 Det sociale liv i de tre foreningstyper ( Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012, side 92) Side 10 af 11
11 Organisering af arbejdet med idrætspolitikken Kultur- og Fritidsudvalget fungerer som styregruppe Arbejdsgruppens deltagere udvælges blandt et repræsentativt udsnit af interessenterne på den indledende workshop Arbejdsprocessens faser 1) Indledende workshop: oplæg om: o livsfaser og idrætsvaner o idrætskultur o fællesskaber og værdierne heri workshops ved bordene faciliteret af bordformænd, der sørger for dokumentation af debatten som input til arbejdsgruppen: o drøftelse af aktørernes rolle ift. idrætsvanerne og behovene i de enkelte livsfaser, fx opdelt så hvert bord drøfter aktørernes rolle ift. én livsfases behov og ønsker o Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer deltager i drøftelserne udvælgelse af deltagere i arbejdsgruppen o Idrætscenterchef Jakob Ludvigsen er formand o Deltagerne vælges repræsentativt med udgangspunkt i aktørgrupperne og livsfaserne 2) 1. møde i arbejdsgruppen: opsamling på workshoppens drøftelser forventningsafstemning til det videre arbejde struktur og disposition for idrætspolitikken udarbejdes 3) 2. møde i arbejdsgruppen: på baggrund af tilbagemelding fra workshoppen og med udgangspunkt i opfølgende revision af politikken afsluttende behandling af idrætspolitikken 4) Evt. 3. møde i arbejdsgruppen Opfølgende behandling af politikken 5) Afsluttende behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 6) Afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen Undervejs revideres udkastet løbende med udgangspunkt i drøftelserne på arbejdsgruppens møder. Side 11 af 11
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereInspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFrivillighed i fremtidens idræt
Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereActive Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.
Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereVedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013
Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereViborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg
Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens
Læs mereLøkken er Motion og Bevægelse
Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Løkken d. 12/5-2015 Løkken er Motion og Bevægelse Formål Inddragelse og aktivt samlingspunkt for hele byen Multibanen i Løkken bliver byens nye samlingssted
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereGenerelle oplysninger. Projektoplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk
For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereMaja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk
Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk Idræt og livsfaser 24. februar 2009 Mange voksne og rigtig mange børn dyrker sport eller motion regelmæssigt Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereNorddjurs Kommunes Ungdomspolitik
08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012
Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereLæring og Samarbejde
1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs merePrincipper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud
Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mere