Idrætspolitik - kommissorium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætspolitik - kommissorium"

Transkript

1 Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune. Centralt for dette udgangspunkt står idrætsbegrebet og forståelsen af forskellige former for deltagelse i idrætsaktiviteter. Endvidere er forståelsen af deltagelse nært forbundet med fællesskaber og deres betydning for den enkelte. Det er en del af grundlaget, at der kan etableres gode partnerskaber på idrætsområdet ikke mindst mellem idrætslivets aktører og Herlev Kommune. Der skal derfor formuleres mål for samarbejdet mellem aktørerne på idrætsområdet, herunder mål for samarbejdet mellem Herlev Idrætscenter og idrætsforeningerne så de fælles udfordringer for Herlevs idrætsliv håndteres så hensigtsmæssigt som muligt. Idrætsforeningerne i Herlev er en væsentlig drivkraft i forhold til kommunens idrætsliv og der skal gives mulighed for, at der udvikles nye samarbejdsstrukturer til glæde for alle Herlevborgere. De forpligtende fællesskaber og deltagelsesbegrebet, der kendetegner idrætsforeningerne er væsentlige værdier for fællesskaberne, men også andre aktører er vigtige i denne sammenhæng. I overensstemmelse med det igangværende arbejde med en frivillighedspolitik er der også fokus på hvilke kvaliteter andre aktører kan bidrage med, fx de selvorganiserede. Et andet væsentligt element i fundamentet for idrætspolitikken er idrættens rammevilkår, forstået bl.a. som de ydre rammer man som frivillig leder, idrætsudøver eller tilskuer møder og mødes med før, under og efter aktiviteterne. Rammevilkårene udgøres af de fysiske rammer, som omklædningsrum, baneforhold og lignende, men mindst ligeså meget af muligheden for at opholde sig i indbydende og rare omgivelser fx med mulighed for at købe sund og hensigtsmæssig kost i forbindelse med idrætsudøvelsen. Side 1 af 11

2 Idræt som begreb Det er et fundament i idrætspolitikken, at idrætten først og fremmest har en række værdier i sig selv: fællesskab, glæde, fordybelse og flow, engagement samt æstetik og kinæstetik (oplevelseskvaliteter) disse værdier giver i sig selv livskvalitet: fællesskab æstetik og kinæstetik idræt glæde engagement fordybelse og flow Politikkens overordnede målsætninger Med udgangspunkt i idrættens iboende værdier, evidensen for idrætsdeltagelsen i forskellige faser af livet samt de identificerbare aktører i Herlev Kommune kan politikkens formål deles i to: 1) En styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende idrætsliv 2) Realisering af de uindfriede potentialer og behov Side 2 af 11

3 Opdelingen af målgrupper i livsfaser I relation til idrætsdeltagelsen og udviklingen i idrætsvaner giver det mening at opdele målgrupperne efter livsfaser og tilhørende idrætsvaner: Den afhængige fase børn Den uafhængige livsfase unge Den fri fase 1 voksne Forældrefasen - voksne Den frie fase 2 voksne Den arbejdsfrie alder ældre ( Idræt for alle, Kulturministeriet, 2009, side 133). Projektorganisering Kultur- og Fritidsudvalget fungerer som styregruppe Arbejdsgruppens deltagere sammensættes af et repræsentativt udsnit af aktører og livsfaser Arbejdsproces 1) Indledende workshop 2) Første møde i arbejdsgruppen 3) Andet møde i arbejdsgruppen 4) Evt. tredje møde i arbejdsgruppen 5) Afsluttende behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 6) Afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen Undervejs revideres udkastet til idrætspolitikken løbende med udgangspunkt i drøftelserne på arbejdsgruppens møder. Side 3 af 11

4 APPENDIKS Uddybende beskrivelse af ovenstående kommissorium. Beskrivelse af idrætsbegrebet Det er et fundament i idrætspolitikken, at idrætten først og fremmest har en række værdier i sig selv: fællesskab, glæde, fordybelse og flow, engagement samt æstetik og kinæstetik (oplevelseskvaliteter) disse værdier giver i sig selv livskvalitet: Fællesskabet i idrætten er i mange tilfælde et fundament for aktiviteterne, fx i fodbold og håndbold, og i alle tilfælde en helt grundlæggende værdi, der opstår i den fælles dyrkelse af og interesse for den konkrete aktivitet. Idræt skal derfor være for alle, der har lyst til at være aktive, uanset evner, interesser og alder. Glæden ved idræt er tæt forbundet med dens legende elementer. Idræt udspiller sig indenfor visse tidsmæssige og rumlige grænser og forløber efter ganske bestemte regler. Ofte oplever man flow, når man dyrker idræt. Flow er en særlig mental og kropslig tilstand, der opstår, når vi man i en udfordrende og energikrævende situation får beslaglagt bevidstheden, og dermed glemmer sig selv og mister tidsfornemmelsen. Flow er en vej at gå mellem kaos, stress og kedsomhed. Engagementet er tæt relateret til den totale opslugthed i idrættens handlinger, der følger fordybelsen i idrætten og oplevelsen af flow. Idræt er desuden også både en kinæstetisk oplevelse og en æstetisk oplevelse. Fx oplever det aktive barn kroppens muligheder i relation til omgivelserne og de andre aktive, mens barnets bedsteforældre har en æstetisk oplevelse af deres barnebarns aktive handlinger i forhold til de fysiske udfordringer. Udover disse grundlæggende egenværdier i idrætten, er der desuden en række områder, hvor idrætten kan spille en betydelig rolle: sundhed, inklusion og dannelse. Idrætsdeltagelse og positive sidegevinster En af de mest markante afledte effekter af idræt er sundhed i form af mentalt og fysisk velbefindende. Der er fx dokumentation for bedre appetitregulering og søvnmønster ved regelmæssig fysisk aktivitet. En væsentlig forudsætning for at man har lyst til at blive ved med at dyrke fysisk aktivitet er dog at det foregår i eller omkring meningsgivende fællesskaber. Side 4 af 11

5 Det er desuden også disse værdifulde sociale sammenhænge, der gør det muligt at anvende idrættens fællesskaber som udgangspunkt for inklusionsarbejde og dannelse af den enkelte deltager. Disse muligheder gør idrætten til en oplagt og ofte anvendt samarbejdspartner for fagprofessionelle, der arbejder med fx inklusion, dannelse og kriminalitetsforebyggelse. Målsætning for politikken Med udgangspunkt i idrættens iboende værdier, evidensen for idrætsdeltagelsen i de enkelte livsfaser samt de identificerbare aktører i Herlev Kommune kan politikkens formål deles i to: 1) En styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende idrætsliv 2) Realisering af de uindfriede potentialer og behov 1) Med formuleringen Det eksisterende idrætsliv menes de aktiviteter og tilbud, der rummer alle de borgere, der allerede i dag er aktive i allerede kendte organisatoriske sammenhænge indenfor de rammer for idrætsdeltagelse som kommunen allerede i dag tilbyder. Her er politikkens fokus kvaliteten i deltagelse, tilgængeligheden af og til aktivitet samt fastholdelse af de aktive borgere. 2) Realiseringen af de uindfriede potentialer og behov omhandler de ikke-aktive borgere samt de aktive borgere, der kunne ønske at være mere aktive. Det er så at sige den uopfyldte efterspørgsel. Både den som borgerne er bevidste om samt den borgerne ikke er bevidste om. Politikkens fokus er her nye initiativer, hvor værdierne og livsfaserne er udgangspunktet, der kan forløse uopfyldt efterspørgsel. Den overordnede målsætning med politikken er altså at fastholde aktive borgere og udvikle kvaliteten af idrætsaktivitetsudbuddet, men også at skabe endnu større idrætsdeltagelse. Fælles for denne overordnede målsætning er de værdimæssige rammer indenfor hvilke aktiviteten udspiller sig, hvor specielt fællesskaber i den nuancerede forståelse er en vigtig iboende værdi. Rammerne for en sådan målformulering må derfor indeholde mål for disse kvalitative forhold: - Borgernes oplevelse af deres idrætsdeltagelse, som dels opfyldende de behov de har i deres aktuelle livsfase, dels opfyldende de iboende (politiske) værdier om forøget livskvalitet via fællesskaber, engagement, glæde, fordybelse og æstetik. - Borgernes efterspurgte, men ikke opfyldte, behov ud fra livsfase og værdiperspektivet. Side 5 af 11

6 Derudover kunne kvantificerbare forhold også spille en rolle i målsætningerne: - Unikke antal idrætsaktive borgere fordelt på livsfaseperspektivet og aktør/organiseringsform. - Graden af aktivitet, herunder mangfoldigheden i aktivitetsdeltagelse samt loyaliteten overfor en given aktivitet (perioden denne dyrkes). Beskrivelse af livsfaserne ( Idræt for alle, Kulturministeriet, 2009, side 189) Side 6 af 11

7 Den afhængige fase børn Børns fritids- og idrætsliv afhænger i stort omfang af de daglige omgivelser, hvilket gør dem afhængige af forældrene og det institutionelle og sociale netværk, som de færdes i til daglig. De indgår i mange forskellige relationer i hverdagen som konsekvens af mere pasning uden for hjemmet, og det giver fx lærere, pædagoger, trænere stor indflydelse på deres opvækst. Samtidig åbner det mulighed for, at det faglige personale kan inspirere og understøtte de mindre ressourcestærke børn i en stor del af børnenes hverdag. Den uafhængige livsfase unge De unge søger informationer, danner egne meninger, tager ansvar og gør det, han eller kun kan lide og er god til som refleksiv og selvstændig person. De unge sampler deres livsstil ved at sammensætte en række små enheder til en personlig og individuel helhed, der giver mening for den enkelte. De unge frigør sig fra den rammebundne idrætstradition, som de har gennemlevet i barndommen. De vil være mere uafhængige af faste rammer og systemer, og det er således i størst omfang foreningsidrætten, som mister medlemmer blandt personer i denne livsfase. Den fri fase 1 voksne Voksne i den frie fase 1 har flere fællestræk med de uafhængige unge. Gruppen består af de plus 20-årige, som endnu ikke har etableret sig med familie og børn. Det er en tid med endnu større opbrud end i ungdommen. Udlandsophold, højskoleophold, overgangen til videregående uddannelser, flytning, indtræden på arbejdsmarkedet etc. er ofte direkte forbundet med ophør eller pause fra idrætsdeltagelsen. Derfor fortsætter det omtalte frafald i ungdomsårene blandt de voksne i denne livsfase. Forældrefasen - voksne Når man i denne livsfase får børn, forankres selvrealiseringsprocessen, der finder sted i barndommen og ungdommen, i stedet i familielivet. På mange måder er det en settle down -fase, hvor store opbrud og forandringer i tilværelsen minimeres, og familien etablerer sig som det primære, stabile omdrejningspunkt for dagligdagens virke. På trods af dette fokus på stabile ydre faktorer oplever forældre samtidig, at børn sætter pres på hverdagen og et aktivt fritidsliv. Den frie fase 2 voksne Når børnene bliver større, ændrer forældrenes rolle karakter, og endnu en livsfase præget af større frihed, træder frem. Den frie fase 2 omfatter den midaldrende del af befolkningen, typisk mellem 50 og 70 år, hvor der er atter er tid til selvrealisering og fysisk udfoldelse, mens kroppen endnu har relativ høj kapacitet. Voksne i den frie II fase er vokset op i 1960 erne og afspejler på mange måder den særlige 68 er-generation, som i de seneste årtier har præget samfundsudviklingen og gjort op med traditionelle forestillinger omkring mange forhold i livet. Denne generations idrætsdeltagelse bærer også præg af et opgør med traditionelle forestillinger om voksnes aktivitetsniveau. Side 7 af 11

8 Den arbejdsfrie alder - ældre De ældre borgere i samfundet i dag er vokset op i en tid, som endnu bar præg af traditionelle kønsrollemønstre med en udearbejdende far og en hjemmegående mor. Mange har oplevet, at bedsteforældrene boede sammen med resten af familien, hvor de kunne ældes i fred og blive passet efter et langt og nedslidende arbejdsliv. For store dele af den ældre generation i dag er tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og et mindre fysisk aktivt liv således en naturlig og accepteret del af livsfasen som ældre. En holdningsændring vinder dog frem blandt flere og flere ældre. Livet som ældre har liv og værdi i sig selv. De enkelte livsfaser er hver især kendetegnet ved forskellige præferencer i forhold til valg af idræt og organiseringsform. Det er nødvendigt, at idrætspolitikken tager højde for disse forskelle og beskriver, hvordan man kan imødekomme de varierende behov og ønsker, så alle får lyst til og mulighed for at dyrke idræt. Aktører I relation til deltagelsen i idræt er det derfor naturligvis nødvendigt at se på i hvilke sammenhænge og hvordan idrætsaktiviteterne er organiseret. Der kan oplistes en hel række aktører, der har betydning i forhold til idrætspolitikken i overensstemmelse med opdelingen i livsfaser. Idrætsforeningerne er naturligvis en hovedgruppe blandt aktørerne. Dog bør de ikke betragtes som en homogen gruppe, men i stedet opdeles i tre typer idrætsforeninger: holdboldspilsforeninger, mindre aktivitetsforeninger og motionsforeninger. De enkelte foreningstyper og disse foreningers aktivitetstilbud appellerer til mennesker i forskellige livsfaser. Fx har holdboldspilsforeningen stor betydning for de to første livsfasers idrætsliv, både i forhold til kvalitet og kvantitet af aktiviteterne. Udover idrætsforeningernes medlemmer og frivillige er nogle af de væsentligste aktører i Herlevs idrætsliv de institutioner og organisationer, der er en del af rammen om livet i Herlev: daginstitutioner, dagpleje, skoler, SFO er, ungecaféer, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, kommercielle aktører fx på fitnessområdet samt diverse grupperinger af selvorganiserede udøvere. Alle disse aktører har betydning for rammerne omkring og indholdet i idrætslivet i Herlev Kommune og deres rolle i forhold til såvel eksisterende som potentielle aktiviteter er derfor et væsentligt element i idrætspolitikken. Side 8 af 11

9 Karakteristika for de tre arketypiske idrætsforeninger ( Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012, side 11) Side 9 af 11

10 Det sociale liv i de tre foreningstyper ( Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012, side 92) Side 10 af 11

11 Organisering af arbejdet med idrætspolitikken Kultur- og Fritidsudvalget fungerer som styregruppe Arbejdsgruppens deltagere udvælges blandt et repræsentativt udsnit af interessenterne på den indledende workshop Arbejdsprocessens faser 1) Indledende workshop: oplæg om: o livsfaser og idrætsvaner o idrætskultur o fællesskaber og værdierne heri workshops ved bordene faciliteret af bordformænd, der sørger for dokumentation af debatten som input til arbejdsgruppen: o drøftelse af aktørernes rolle ift. idrætsvanerne og behovene i de enkelte livsfaser, fx opdelt så hvert bord drøfter aktørernes rolle ift. én livsfases behov og ønsker o Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer deltager i drøftelserne udvælgelse af deltagere i arbejdsgruppen o Idrætscenterchef Jakob Ludvigsen er formand o Deltagerne vælges repræsentativt med udgangspunkt i aktørgrupperne og livsfaserne 2) 1. møde i arbejdsgruppen: opsamling på workshoppens drøftelser forventningsafstemning til det videre arbejde struktur og disposition for idrætspolitikken udarbejdes 3) 2. møde i arbejdsgruppen: på baggrund af tilbagemelding fra workshoppen og med udgangspunkt i opfølgende revision af politikken afsluttende behandling af idrætspolitikken 4) Evt. 3. møde i arbejdsgruppen Opfølgende behandling af politikken 5) Afsluttende behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 6) Afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen Undervejs revideres udkastet løbende med udgangspunkt i drøftelserne på arbejdsgruppens møder. Side 11 af 11

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik 08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens

Læs mere

Løkken er Motion og Bevægelse

Løkken er Motion og Bevægelse Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Løkken d. 12/5-2015 Løkken er Motion og Bevægelse Formål Inddragelse og aktivt samlingspunkt for hele byen Multibanen i Løkken bliver byens nye samlingssted

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk

Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk Idræt og livsfaser 24. februar 2009 Mange voksne og rigtig mange børn dyrker sport eller motion regelmæssigt Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde 1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251. Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Svæveflyvning i udviklingens tegn Fastholdelse og medlemsrekruttering

Svæveflyvning i udviklingens tegn Fastholdelse og medlemsrekruttering Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Svæveflyvning i udviklingens tegn Fastholdelse og medlemsrekruttering Peter Forsberg Analytiker Play The Game, Videncenter for Folkeoplysning Tlf.:

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702 August 2007 Blad 702 Velkommen tilbage BKF-nyts redaktion byder kolleger og samarbejdspartnere velkommen tilbage til jobbet. Mange spændende opgaver ligger og venter på os. Budget 2008, den fortsatte implementering

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar Gedser Idræts og Kulturhus Workshop 1 Torsdag d. 09. februar Brugerinddragelse 1. workshop 9. februar 2. workshop 18. april kl. 17.00 19.30 Gennemgang af teammøder. 3. workshop 09. maj kl. 17.00 19.00

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere