Politikken slår fast at det er et fælles anliggende at nå målsætningerne og gennemføre

Transkript

1 Værdighedspolitik 2016

2

3 INDHOLD Indledning 5 DEL 1 Værdighedspolitikkens grundlag og betragtninger Værdighedspolitikkens vision Værdighedspolitikkens værdier Udfordringer på ældreområdet Sammenhængende forløb mellem social- og sundhedsindsatser og borgerens hverdagsliv Boformer og tilgængelighed DEL 2 Samskabelse, frivillighed og aktivt ældreliv Mad til ældre Forebyggelse og rehabilitering Velfærdsteknologi Demens Den psykisk syge ældre En værdig død

4 Denne politik indeholder en fælles beskrivelse af ældreområdet: Hvad er vores vision og værdier for området, og hvilke udfordringer ser vi i de kommende år? Politikken beskriver overordnede temaer på ældreområdet, hvor der er formuleret klare målsætninger og handlinger for udvikling på området i de kommende år. Politikken slår fast at det er et fælles anliggende at nå målsætningerne og gennemføre handlingerne. 4

5 INDLEDNING Denne Værdighedspolitik udfolder Sorø Kommunes Visions- og planstrategi i forhold til ældreområdet. Ældrepolitikken er en videreudvikling af den ældrepolitik, der blev vedtaget i Det er vigtigt, at vi har en Værdighedspolitik, som både borgere, brugere, politikere og kommunens ansatte på ældreområdet, føler er deres. Udarbejdelsen af denne Ældrepolitik er i tråd hermed sket i et samarbejde med borgerne og med Ældrerådet og Ældresagen. Det generelle billede i Danmark er præget af stærke ældre, der klarer sig selv og nyder deres tredje alder. Men samtidig er der fl ere kronisk syge, og mange har behov for personlig og praktisk hjælp. Alle forventer, at der er hjælp at hente, hvis vi som ældre får brug for det. Og sådan skal det også være. Samtidig ved vi, at den offentlige indsats på ældreområdet er under pres: Kravene til ældreplejen vokser, gruppen af ældre bliver stadigt større og muligheden for at skaffe hænder samt tilstrækkelige ressourcer, bliver ikke lettere i de kommende år. overveje vores forventninger og prioriteringer i fællesskab. Vi skal være bevidste om hvilke visioner og værdier, der skal være bærende for vores fælles indsats og hvordan vi vil påvirke udviklingen inden for ældreområdet. En klar og ligeværdig dialog samt en god forventningsafstemning mellem borgere og kommune skaber de bedste betingelser for en tilfredsstillende opgaveløsning. Værdighedspolitikken handler om, hvordan vi i fællesskab sørger for at passe godt på hinanden og skabe de rammer og vilkår som gør, at vi alle kan leve et aktivt og godt liv hele livet. Lars Schmidt Formand Social og Sundhedsudvalget Marts 2016 En værdighedspolitik kan ikke løse disse udfordringer alene, men den kan bringe os til at tale om dem og give os mulighed for at 5

6

7 DEL 1 VÆRDIGHEDSPOLITIKKENS GRUNDLAG OG BETRAGTNINGER

8 VÆRDIGHEDSPOLITIKKENS VISION Fremtiden udfordrer kommunen på blandt andet ældreområdet. Det er derfor af stor betydning, at Værdighedspolitikken er retningsgivende og dynamisk. Sorø Kommune har som målsætning, at den offentlige indsats skal udvikles og tilrettelægges, så den bedst muligt støtter den enkeltes mulighed for at klare sig selv, i et værdigt, uafhængigt og selvstændigt liv. Sorø Kommunes Værdighedspolitik tager udgangspunkt i kommunens vision og værdier på området. Den synliggør målsætninger og indsatsområder, som i den kommende periode udgør fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den bliver derved retningsgivende for de udviklingsinitiativer, som skal iværksættes i de kommende år. Værdighedspolitikken er et aktivt redskab, som løbende vil blive evalueret og justeret med indarbejdelse af nye mål. Som minimum revideres værdighedspolitikken en gang i hver byrådsperiode. Kommunens borgere, Ældrerådet og interesseorganisationer m.fl. vil naturligvis blive aktivt inddraget heri, ligesom det har været tilfældet ved udarbejdelsen af denne politik. 8

9 VISION HANDICAPPOLITIKKENS FUNDAMENT Vores indsats skal bygges på det liv, som borgerne lever og vi skal skabe løsningerne i fællesskab. De kommunale ressourcer skal rettes mod de svage og syge ældre. Samtidig skal kommunen være med til at sikre rammer og vilkår for de raske ældre, så der er mulighed for socialt samvær, fælles oplevelser samt det gode og aktivt levede liv. Ældre borgere er en styrke og et aktiv for vort samfund. Den voksende ældrebefolkning er blandt andet en konsekvens af, at vi lever stadigt længere og også længere med vores funktionsevner intakt. Den voksende ældrebefolkning er en ressource, som har meget at byde på i forhold til vores samfund. Vi skal alle borgere, kommune og frivillige - påtage os et fælles ansvar for de af vore medmennesker, som får behov for vores støtte og hjælp. Gennem fælles indsats vil vi også i fremtiden skabe gode og omsorgsfulde løsninger, samt imødekomme de udfordringer vi møder. 9

10 VÆRDIGHEDSPOLITIKKENS VÆRDIER Vi vil fortsætte og udbrede udviklingen indenfor hele ældreområdet, med først og fremmest hjælp til selvhjælp så vi bedst muligt understøtter den enkeltes mulighed for at klare sig selv, i et uafhængigt og selvstændigt liv. Konkret betyder det et fortsat fokus på og udvikling af den rehabiliterende indsats (AKTIV HELE LIVET AHL) og fokus på de tidlige tegn og tidlig opsporing af begyndende funktionstab og sygdom. Byrådet har besluttet, at Sorø Kommune skal basere sin virksomhed på fælles værdier: Troværdighed Engagement og arbejdsglæde Åbenhed, dialog og anerkendelse Værdierne afspejler sig i Værdighedspolitikken. Medarbejderne tager udgangspunkt i hvad den ældre kan og motiverer til at forbedre eller fastholde færdigheder, frem for at overtage ansvaret fra den ældre selv. TROVÆRDIGHED Alle mennesker vil som udgangspunkt gerne kunne klare sig selv Vi vil og leve bruge et indholdsrigt kulturarven, liv. En sund det livsstil med fysisk, social og kulturel aktivitet er grundelementer for at kunne aktive fastholde fritids- det liv, og man foreningsliv, ønsker - også når man bliver ældre. Det forventes, at den enkelte tager ansvar for eget naturen liv og trivsel. og herlighedsværdierne, der kendetegner Sorø Pårørende og de frivillige er en vigtig hjørnesten i den mellemmenneskelige indsats og skal have den fornødne opbakning til deres indsats. Kommune, utraditionelt og aktivt for at give kommunen Når en ældre borger får behov for hjælp og støtte, og borgerens netværk ikke længere er tilstrækkeligt, træder en stærkere profil. kommunen til med optræning og vedligeholdelse af færdigheder eller omsorgsfuld støtte og hjælp til et trygt og værdigt liv. altid med fokus på hvad der er den ældres behov. 10

11 ÅBENHED, DIALOG OG ANERKENDELSE En klar og ligeværdig dialog samt en god forventningsafstemning mellem borgere og kommune skaber de bedste betingelser for en tilfredsstillende opgaveløsning.vi skal udvikle nye velfærdsløsninger på ældreområdet i dialog og samarbejde med borgerne, og vi skal være åbne for at gå nye veje bare vi altid husker, at de menneskelige relationer er af uvurderlig betydning for den enkelte. ENGAGEMENT OG ARBEJDS- GLÆDE I mødet med den ældre er medarbejderen nærværende, fl eksibel og udviser respekt for den enkeltes ønsker og livsform. Der ydes kvalifi ceret og respektfuld tværfaglig støtte, omsorg, træning og pleje. Frihed til at medarbejder og borger sammen tilrettelægger arbejdet, så indsatsen tilpasses bedst muligt den enkelte borgers individuelle behov. Selvbestemmelse og indfl ydelse på egen hverdag er grundlaget for at bevare kontrollen og ansvaret for eget liv. 11

12 SORØ KOMMUNE HAR INDBYGGERE (1/1 2015) (knap 20 %) er ældre borgere på 65 år og derover. Om 10 år er dette tal forventeligt omkring (godt 4 %) er over 80 år. Om 10 år er det ca ca. halvdelen af de ældre lider af en eller fl ere langvarige sygdomme, tendensen er stigende ca. 2/3 af de ældre opfatter selv deres helbred som godt eller rigtig godt knap 10 % af de ældre er tit uønsket alene både kvinder og mænd oplever ensomhed, men enkemænd er særligt udsatte mangel på netværk øger risikoen for sygdom eller tidlig død med 50 procent ca. 1/3 af de nuværende medarbejdere på ældreområdet går på pension indenfor de næste 10 år, samtidig med at færre kommer ind på arbejdsmarkedet den gennemsnitlige indlæggelsestid på sygehus er på 5 år faldet med ca. 1 dag til nu 3,6 dage 12

13 UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Der vil blive fl ere ældre i de næste mange år, ikke mindst vil stigningen blive markant i den ældste del af ældregruppen. Stigningen forventes at medføre en øget andel af borgere med demenssygdomme og andre komplekse sygdomsforløb. Flere langvarigt kronisk syge, en stigende udvikling i antal borgere med livsstilsrelaterede sygdomme samt udviklingen af nye behandlingsmetoder forventes at øge efterspørgslen på sundhedsydelser, også i kommunalt regi. De igangværende strukturændringer, der blandt andet medfører øget specialisering og centralisering af sygehuse, vil betyde, at et stigende antal borgere behandles og plejes uden for sygehus blandt andet med ydelser fra den kommunale hjemmesygepleje. Kommunerne vil således i de kommende år i stigende grad blive tilført nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Med de stadigt kortere forløb i sygehusvæsenet og ofte mange samtidige sygdomme hos nogle ældre, der er i kontakt med ældreplejen, er der et behov for en løbende faglig opkvalifi cering af plejepersonalet, for til stadighed at kunne levere en ydelse af høj kvalitet. Det stiller krav om tværfaglig efteruddannelse med deltagelse af både terapeuter, sygeplejersker og plejepersonale med basis i praksisnære emner. Andelen af den erhvervsaktive del af befolkningen falder imidlertid støt i de kommende mange år og det forhold, at en relativt stor andel af medarbejdere indenfor ældreområdet aldersmæssigt ligger i den høje ende, vil i betydelig grad udfordre muligheden for at kunne få uddannede medarbejdere nok selv indenfor relativt få år. Sorø Kommunes tilbud til ældre omfatter: 159 almene plejeboliger og 4 afl astningspladser 52 demensplejeboliger, 3 afl astningspladser og et dagtilbud med 6 pladser for demente Rehabiliteringscenter med i alt 10 døgnpladser 250 ældreboliger 2 visiterede dagcentertilbud - gennemsnitligt 90 borgere bruger de to dagcentre en eller fl ere gange om ugen. 4 brugerstyrede aktivitetscentre Hjemmepleje med gennemsnitlig ca. 800 brugere pr. måned Sygepleje med gennemsnitligt ca. 500 brugere 13

14 SAMMENHÆNGENDE FORLØB MELLEM SOCIAL - OG SUNDHEDSINDSATSER OG BORGERNES HVERDAGLIV Ældre borgere har ofte et komplekst sygdomsbillede med fl ere sygdomme og har derfor behov for løbende behandling, genoptræning, pleje og omsorg. Det medfører ofte hyppige kontakter til alle dele af sundhedssystemet. Og det giver udfordringer i forhold til koordination, sammenhæng og kommunikation, således at forløbet og overgangen mellem indlæggelse, udskrivning og hjem fungerer bedst muligt. Sundhedsaftalen mellem regionen og kommunerne er et redskab, der styrker dialogen og samarbejdsrelationerne, men der er stadig store udfordringer i forhold til at sikre en fyldestgørende kommunikation og et velfungerende samarbejde mellem de involverede parter. og praktiserende læger er vigtige skridt på vejen mod bedre og mere sammenhængende forløb. Den øgede specialisering og centralisering af sygehuse medfører, at et stigende antal borgere udskrives langt tidligere end før og behandles og plejes uden for sygehus, blandt andet i den kommunale hjemmepleje. Udviklingen i sygehusvæsenet forudsætter at det nære sundhedsvæsen, som indsatserne i kommunerne betegnes, er gearet til at varetage komplekse pleje- og behandlingsopgaver og sikre en god kvalitet i behandlingen, så man kan undgå unødvendige sygehusindlæggelser. IT-systemer og procedurer for kommunikation og samarbejde mellem sygehus, kommune 14

15 OVERORDNET ORGANI- SERING AF SUNDHEDS- OPGAVERNE Kommunale opgaver Forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning, rehabilitering, sygepleje, personlig og praktisk støtte og omsorg i eget hjem eller på plejecenter. Regionale opgaver Regionerne har ansvaret for sygehusvæsenet Praksissektor Alment praktiserende læger og speciallæger mfl.: De praktiserende læger er ansvarlig for borgerens udredning og behandling. De fungerer som tovholdere for patienterne ved indlæggelser på sygehus. SUNDHEDSAFTALEN Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der udstikker retning for det fælles samarbejde mellem region og kommuner om løsning af opgaver på sundhedsområdet og samtidig indeholder konkrete aftaler om, hvordan den politiske vision skal udmøntes i praksis. I sundhedsaftalen ligestilles psykiatri og somatik. Det løbende samarbejde om samtidige patientforløb i fl ere sektorer er i fokus, og kravene til opfølgning og dokumentation skærpes 15

16 BOFORMER OG TILGÆNGELIGHED Med den stigende levealder vil der i fremtiden isoleret betragtet blive behov for fl ere ældreegnede boliger samt plejeboliger, til trods for at borgernes helbredstilstand bliver stadigt bedre. Men samtidig med den udvikling vil den generelle forbedring af boligerne bevirke, at fremtidens ældre i større omfang vil opleve, at deres nuværende boliger også er velegnede i deres alderdom. Mange vil således med få ombygninger, relevante hjælpemidler samt den nødvendige plejemæssige indsats langt hen af vejen være i stand til at blive boende i sin hidtidige bolig. Sorø kommune har i lighed med de fl este kommuner oplevet en faldende efterspørgsel på især ældreboliger, men også på plejecentrene har der været perioder med et stigende antal ledige boliger. Dertil kommer, at undersøgelser peger på, at den kommende generation af ældre oplever andre behov og bl.a. mener, at seniorbofællesskaber og lignende vil være et godt alternativ til ældre- og plejeboliger. Borgernes ønske om i højere grad at få større boliger og ofte også bevare et ejerforhold gør det nærliggende at arbejde for, at fremtidig etablering og drift af ældre- og handicapegnede boliger kan ske på det almennyttige boligmarked. En udvikling i den retning vil kunne skabe rum for nytænkning, for eksempel i forhold til at få forskellige former for ejer, andels og lejeboliger til at indgå i forsyningen af ældre- og handicapvenlige boliger. Der er i 2015 lavet en analyse af ældre- og plejeboligområdet. Den danner grundlag for i god tid at igangsætte en proces omkring nødvendige strategiske overvejelser, og udarbejdelse af en egentlig udviklingsplan på området. 16

17 Sorø kommune vil i samarbejde med boligselskaberne sikre, at kommunen har det nødvendige udbud af ældre- og handicapegnede boliger. Når der skal fornyes eller bygges nyt vil vi i samarbejde med boligselskaber og arkitekter udvikle spændende og inkluderende boligmiljøer med fokus på funktionalitet, tilgængelighed, miljø og muligheder for fællesskab, til gavn og glæde for de ældre borgere, der vælger at bo der. Fælles for alt nybyggeri, der målretter sig de ældre borgere, skal være, at ny og velafprøvet velfærdsteknologi skal indgå i størst muligt omfang. Sorø Kommune vil have fokus på mulighederne for udvikling af Intelligente boliger. Formålet hermed er at bidrage til, at de kommende ældre kan klare sig bedst muligt. Boliganalysen viser at der er et rimeligt afbalanceret udbud af ældre/pleje/ demensboliger i Sorø Kommune.Der er en overkapacitet på den del af boliger, som omfatter ældre et-rumsboliger. Der er størst efterspørgsel på plejeboliger, som er beliggende i Sorø by i forhold til aktivitetsmuligheder mm. Hovedvægten af boligerne placerer sig i et opmærksomhedsfelt i forhold til vedligeholdelsesstand/behov eller tidssvarende bolig. 17

18

19 DEL 2 I samskabelsesprocessen er der valgt 7 temaer/udviklingsområder. Disse områder uddybes i det følgende.

20 SAMSKABELSE, FRIVILLIGHED OG AKTIVT ÆLDRELIV Velfærd har gennem mange år primært været et spørgsmål om de ydelser, det offentlige skal levere til borgerne. I den nye velfærdsforståelse er der mere fokus på samspillet mellem mange forskellige aktører for at sikre borgerne den størst mulige livskvalitet. Der lægges vægt på borgernes egne ressourcer og på værdien af den frivillige indsats som en vigtig og fornyende medspiller i udviklingen af velfærdssamfundet. De fl este ældre i Danmark klarer sig selv, er aktive og indgår i sociale netværk. Alligevel føler mange sig ensomme og savner nogen at tale med. En mindre gruppe er kronisk syge og har behov for praktisk og personlig støtte. Fælles for alle er ønsket om at fastholde et så meningsfyldt liv som muligt. Her er den frivillige indsats vigtig, da den skaber livskvalitet både for den plejekrævende og den selvhjulpne ældre. Frivillighed ses ikke længere kun som et supplement til det offentlige, men som en indsats, der kan bidrage med noget andet end den professionelle indsats. Kommunen og de frivillige foreninger skaber velfærden i fællesskab - og der tales derfor i dag om samskabelse. 20

21 Mål At skabe en så almindelig hverdag som muligt både i hjemmet og på plejehjemmet At styrke det aktive ældreliv At bekæmpe ensomhed At inddrage fl ere frivillige sociale foreninger i indsatsen for de mere sårbare ældre At skabe livskvalitet gennem et øget samarbejde mellem de frivillige foreninger og kommunen Konkrete handlinger Sorø Kommune og frivillige foreninger tager i fællesskab initiativer, der giver de ældre mulighed for at fastholde en så almindelig hverdag som muligt Sorø Kommune og frivillige foreninger igangsætter i fællesskab konkrete aktiviteter for ældre borgere, så færre føler sig ensomme og fl ere får mulighed for at blive en del af et fællesskab Flere konkrete aktiviteter etableres med fl eksible åbningstider, så de ældre kan deltage, når de har overskud til det Sorø Kommune og frivillige foreninger tager i fællesskab konkrete initiativer til at udbrede kendskab til og mulighed for at engagere sig frivilligt på ældreområdet. 21

22 MAD TIL ÆLDRE Der er en høj forekomst af dårlig ernæringstilstand blandt ældre. Appetitløshed og vægttab har alvorlige konsekvenser i form af nedsat fysisk, mental og social funktionsevne, og øget risiko for sygdom. Citater fra borgermødet: Selskab lokker mere mad ned Et fællesskab omkring måltidet vil øge spiselysten, så undervægt og ensomhed kan mindskes. De enlige og ensomme ældre, der ikke er kendt i de kommunale tilbud, skal i fokus. Ældre spiser ikke så store portioner. Det er vigtigt, at der fokuseres på en energitæt kost, samt at der gives valgmuligheder mellem forskellige retter. Vi kommer fra forskellige kulturer og har hver især forskellige traditioner og madvaner. Nyeste forskning viser at 20 % af plejekrævende ældre er under vægtige og at der årligt kan spares 1,5 2 mia. kr. ved en målrettet indsats. Måltidet er med til at holde os raske og skabe livskvalitet Det er svær t at ændre kostvaner 22

23 Mål Måltidets kvalitet sigter mod: at holde mennesker raske at fremme sundhed og forebygge sygdom at vedligeholde funktionsevnerne længst muligt at skabe livskvalitet De sociale rammer sigter mod: at skabe trivsel, velvære og hygge at skabe fællesskaber omkring spisning Konkrete handlinger Hjemtagning af madproduktionen til plejecentre og botilbud, så maden bliver frisklavet hver dag. Information om de tilbud om madordninger og samværsgrupper, der er tilgængelige Arbejde på at skabe åbne cafemiljøer, så der er tilbud om mad og samvær. På længere sigt ønske transport til disse samlingssteder evt. med skolebussen. Give viden om, hvor vigtigt der er med en ernæringsrigtig kost, og hvilken betydning, det har for ens sundhed og forebyggelse af sygdom. Tilbud om regelmæssig vejning af alle, der modtager hjemmepleje, så der kan handles på utilsigtet vægttab i tide. Tilbud om et måltid til et personale, med det formål at få en borger til at spise mere. 23

24 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING Rigtig mange ældre gør meget for at holde sig sunde og i god fysisk form via forskellige aktiviteter. Det er vigtigt fortsat at synliggøre disse aktiviteter og sikre at så mange ældre som muligt holder sig i gang. Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet og konditionstræning reducerer sygelighed og dødelighed og fremmer mulighederne for, at man kan klare sig selv højt op i alderen. De offi cielle anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre er, at man skal være fysisk aktiv Citater fra borgermødet: Kommunen er for flinke ved de ældre, der ikke har lyst til at gøre noget selv de ældre skal skubbes noget mere Det er vigtigt at kunne følges med nogen til en aktivitet 30 min. om dagen med moderat intensitet, udover de almindelige daglige aktiviteter. Fysisk aktivitet har også stor indfl ydelse på funktionsniveau, søvnen, livskvalitet, psykisk velbefi ndende og smerter med videre. Det er vigtigt med gode motionsvaner, gerne sammen med andre. En stigende del af ældrebefolkningen er fysisk aktive, men næsten halvdelen er fysisk inaktive Fysisk aktive ældre lever længere end dem, der er fysisk inaktive Med alderen sker der en reduktion i kondition og muskelstyrke, nedsat balance og dårligere koordination og reaktionstid. Det skyldes både aldring og nedsat fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er en af de vigtigste forudsætninger for succesfuld aldring, fordi risikoen for sygelighed/dødelighed nedsættes og forebygger risikoen for at blive skrøbelig 24

25 Mål At understøtte initiativer, der giver ældre mulighed for selv at holde sig fysisk i gang samt giver social kontakt At der er fokus på begyndende tegn på ændringer i funktionsniveau At sikre at alle ældre bliver set på med rehabiliterings øjne ved en ændring i deres funktionsniveau At borgere med stort behov for rehabilitering kan tilbydes et intensivt tilbud på avanceret fagligt niveau Konkrete handlinger Udbrede kendskabet til de mange muligheder, der findes i Sorø Kommune via fx hjemmeside/ Sorø Avis med oversigt over tilbud vedr. fysisk aktivtiet til +65 Få etableret motionsvenner/gå tur venner for de fysisk mest sårbare Udbrede budskabet om at fysisk aktivitet giver livskvalitet og glæde husk at tage naboen med Sikre at hjemmeplejens personale motiverer borgeren til at deltage i de forskellige aktiviteter Afprøve døgnrehabilitering / Rehabiliteringscenter, så borgere med et stort rehabiliteringsbehov kan få et intensivt tilbud Hjemmeplejen vil anvende konkrete metoder omkring tidlig opsporing for at vurdere begyndende ændringer 25

26 VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi kan anvendes i forbindelse med ydelser som pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, genoptræning, vedligeholdes mv. Teknologien kan være et godt hjælperedskab, når man ikke kan klare hverdagens gøremål selv, men stadig ønsker at have friheden til selv at vælge, hvornår man har brug for hjælpen. Men teknologien kan også medvirke til at lette arbejdet for de medarbejdere, som udfører tunge og kompliceret plejeopgaver. Mål At bruge teknologi der skal hjælpe den enkelte borger til at genvinde og/eller bibeholde den bedst mulige funktionsevne At borgere som har svært ved at komme ud af huset, skal have mulighed for skabe sociale relationer eller hjemmetræne via teknologi At skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, så samarbejdet med borgeren bliver udført med en høj kvalitet og god kommunikation At teknologien bliver en naturlig del af de daglige løsninger/hjælperedskaber hos borgere med nedsat funktionsevne Konkrete handlinger I højere grad samarbejde med andre kommuner, så kendskabet om teknologiske muligheder bliver forstærket Informere borgerne om de forskellige teknologiske muligheder for, hvordan man bedst kan forberede sin alderdom og evt. kommende svækkelse Skabe en kultur hos medarbejderne, hvor de i tæt samarbejde med borgeren tænker teknologien ind som en naturlig del af løsningen på de daglige aktiviteter. 26

27 27

28 DEMENS Demens er en sygdom. Demenssygdom kan ramme alle, uanset alder, men er hyppigere, jo ældre man bliver. Livstil og generel sundhed har begrænset indfl ydelse på, om man rammes. En demenssygdom fratager gradvist den ramtes evne til selv at opfylde egne behov og varetage egne interesser. Fælles for såvel den demensramte, som den demensramtes familie er ønsket om at bevare et godt og aktivt liv. Der er gennem de sidste år ført oplysningskampagner fra Socialministeriet og Alzheimerforeningen for at øge fokus på, at tidlig udredning og behandling kan forsinke sygdomsudviklingen. Viden om demens medfører også større accept, indsigt og evne til at hjælpe den demensramte og de pårørende. Den generelle samfundsudvikling går mod øget egenomsorg/eget ansvar for eget liv. En udvikling, det kan være svært at håndtere som demensramt. Demensramte med meget lille socialt netværk er især udsatte. Nogle velfærdteknologiske hjælpemidler kan med fordel benyttes til støtte i hverdagen for den demente. At være ægtefælle, pårørende eller bekendt til en demensramt borger kan være belastende og griber meget ind i ens dagligliv. Især oplever mange ægtefæller at blive meget isolerede og miste det sociale netværk. Der er ca. 450 borgere med demens i Sorø Kommune Demens skyldes ikke alder, men risikoen stiger med alderen. Hver 3. over 85 år er ramt af demens. Tegn på begyndende demens er dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen Nogle demensramte mærker selv, at der er noget galt og søger læge, mens andre ikke gør og der for skal have hjælp til at blive udredt. Det er ikke muligt at helbrede demenssygdomme. Tidlig medicinsk behandling kan for en periode forbedre funktionsniveau eller forsinke den fremadskridende proces 28

29 Mål At sikre den demensramte borgers ret til et værdigt liv i egnede rammer. At tilbyde en bred vifte af tilbud målrettet den demensramte borger og de pårørende. At sikre borgeren de rette tilbud gennem gode fysiske rammer, stærk faglighed, velfærdsteknologi og godt tværfagligt samarbejde. At imødekomme de pårørendes behov for støtte til fortsat at magte omsorgsopgaven. At samarbejdet med frivillige organisationer omkring en række tilbud udbygges og styrkes. Konkrete handlinger Etablering af afl astning for demensramte med opfølgende vurdering af hvorvidt tilbuddet tilgodeser de demensramte og deres pårørende. I samarbejde med foreninger udarbejdes en samlet oversigt over kommunens tilbud til demensramte samt øvrige tilbud inkl. støtte- og selvhjælpsgrupper til demensramte og deres pårørende. Med inspiration fra andre kommuner vurderes de fysiske rammer Mulighederne for velfærdsteknologiske hjælpemidler afdækkes og beskrives I samarbejde med foreninger udvikles undervisning og tilbud til de pårørende. 29

30 DEN PSYKISK SYGE ÆLDRE Vi bliver ældre og ældre, og selvom mange ældre er åndsfriske og fysisk velfungerende, er der stadig en del udfordringer i denne livsfase. Mange ældre er gået på pension og oplever tab af arbejdsidentitet, ægtefællen dør, vennerne falder bort og ensomheden melder sig. Det gør, at den ældre måske er mere modtagelig for fysisk og psykisk sygdom. En del af de ældre med psykisk sygdom har kontakt med det offentlige, da de modtager hjælp fra Ældreplejen, men der er også en del ældre, som ingen kontakt har med det offentlige eller andre mennesker. Kontakten med det offentlige sker ofte, når deres psykiske sygdom er så fremskreden, at den ældres adfærd giver anledning til, at andre kontakter det offentlige. Det kan f.eks. være, at de banker på dørene hos naboerne, da de er bange; de larmer i egen lejlighed eller naboer er bekymrede for den ældres situation. Familie, pårørende, venner og omgangskredsen har måske svært ved at forstå, hvad der sker med den ældre og ved ikke, hvordan de kan hjælpe. Der er også risiko for at den ældre mister kontakt med andre, da han/ hun ikke selv kan se behovet for hjælp eller afviser kontakt. Viden om psykisk sygdom hos ældre medfører større accept, indsigt og evne til at hjælpe den ældre og de pårørende. Psykisk sygdom hos ældre kan behandles og afhjælpes, så derfor er det vigtigt at den ældre med psykisk sygdom bliver undersøgt med henblik på at få klarlagt, hvad de fejler herunder, hvordan deres forskellige symptomer og sygdomme hænger sammen. Psykisk sygdom hos ældre drejer sig om depression, angst, misbrug, demens og psykotiske reaktioner. Det kan også være følger af psykisk sårbarhed og sygdom herunder ældres høje selvmordsrate. Psykisk sygdom kan være forbundet med problemer, da symptomerne varierer og årsagerne er forskellige. 30

31 Mål Skabe åbenhed om psykisk sygdom hos ældre ved at give større indsigt, og dermed skabe forståelse og rummelighed i forhold til psykisk sygdom. Skabe mulighed for hjælp og støtte herunder udredning og behandling. Skabe mulighed for samvær gennem fællesskaber for ældre med psykisk sygdom. Sikre at den ældre med psykisk sygdom ret til et værdigt liv. Konkrete handlinger Udarbejde en plan for udbredelse af viden vedrørende psykisk sygdom hos ældre, herunder hvordan man kan få rådgivning og vejledning, udredning og behandling samt pleje. Etablere samværstilbud for ældre med psykisk sygdom samt arbejde på etableringen af støttegrupper til pårørende m.m. evt. i samarbejde med frivillige organisationer 31

32 EN VÆRDIG DØD Der er ikke en klar defi nition på en værdig død. Det drejer sig om at klargøre og handle i overensstemmelse med det enkelte menneskes kulturelle, religiøse og personlige værdier. Det er betydningsfuldt for det enkelte menneske og dennes pårørende, at familiens værdier og normer respekteres. Det enkelte menneske ønsker, når de skal dø, at have de nærmeste omkring sig og ikke at have smerter. Generelt fordeler dødsfaldene i Danmark sig på følgende steder: På hospital inkl. hospice: 49% På plejehjem/beskyttet bolig: 25% I eget hjem: 22% Andetsteds: 4% 32

33 Mål Sammen med den ældre og evt. dennes nærmeste at afklare, hvordan den ældre ønsker den sidste tid skal leves og hvad den værdige død er for dem (evt. med livstestamente) Udsigtsløs behandling undlades hos den uafvendeligt døende. Sikre smertebehandling Afrunding af forløbet omkring dødsfaldet med de efterladte Konkrete handlinger Ældreplejen dokumenterer aftaler omkring ønsker til døden inkl. eventuelt genoplivning og udsigtsløs behandling Indsatsen omkring den terminale borger og de pårørende prioriteres særlig højt og ydes fl eksibelt også selvom det overskrider vanlig praksis. Den palliative sygeplejerske yder rådgivning og støtte til alle døende eventuelt i bistand med sygehusenes palliative enheder Der samarbejdes med den frivillige vågetjeneste i regi af Røde Kors. Sygeplejersken tager kontakt til familien efter borgeren er død. 33

34