Horsens Kommunes vækstpotentiale

Transkript

1 Horsens Kommunes vækstpotentiale Horsens Kommune, den 18/ Eskild Hansen, EHSB i samarbejde med professor Christian Wichmann Matthiessen, KU

2 Hvad skal Horsens Kommune leve af? Udviklingsarbejde iværksat af økonomiudvalget i Horsens Kommune Forankret i Erhvervstænketank, der afholder 3 møder i efteråret 2013 Grundlag for videreudvikling af Horsens position som stærk erhvervskommune Skal finde 3-5 transformerende projekter, der kan drive fremtidens vækst og fremgang Dette notat giver fakta og oplæg til dialog. Transformerende projekter Rummer evnen til forandring Svar på strategiske udfordringer Langsigtet perspektiv Ledestjerne og løftestang for indsatser Invitation til mange aktører Eksempler på transformerende projekter Koncerter i Horsens Forandring af image fra fængsels- til oplevelsesby; vi løfter i flok Aalborg Universitet Omdrejningspunkt for omstilling af Aalborg og Nordjylland Børnenes Hovedstad Vision og indsats for at udvikle Billund til et internationalt kraftcenter for viden om børn COP 15 FN s klimakonference i 2009 samlede hele Danmark om en international klimamanifestation IT satsningen i Aarhus Modtræk til statsligt fokus på Øresundsregionen Kulturby 96 Skabte ny position og selvforståelse af København som en moderne by Månegrisen Et nyt partnerskab der skal gøre Danmarks svineproduktion mere effektiv og bæredygtig Offshore hub Den samlende idé om erhvervsudviklingen i Esbjerg Øresundsbroen Manifestation af Øresundsregionen som global vækstregion. 2

3 Det går godt i Horsens Kommune På erhvervsindkomst pr. indbygger ligger Horsens Kommune over Region Midtjylland og under landsgennemsnit På vækst i erhvervsindkomst og disponibel indkomst ligger Horsens Kommune efter Silkeborg og Vejle, på niveau med Kolding og bedre end Herning og Randers På vækst i relative huspriser ligger Horsens Kommune på niveau med Silkeborg, bedre end Vejle og Kolding og betydeligt bedre end Herning og Randers. Vækst i relative huspriser Realiserede m2- priser, parcelog rækkehuse, 1992 Danmark=100 Realiserede m2- priser, parcelog rækkehuse, 2012 Danmark=100 Vækst, pct. Roskilde Helsingør Horsens Silkeborg Hillerød Kolding Vejle Randers Herning Kilde: Realkreditrådet Anm. Beregnet som simpelt, uvejet gennemsnit af de fire kvartaler i 1992 hhv Prisudvikling i Midtjylland som helhed svarede til landsgennemsnit. For Østjylland var væksten 9 pct. herunder 21 pct. i Aarhus og 9 pct. i Skanderborg. Højest var væksten i Frederiksberg med 81 pct., København 57 pct. og Gentofte 52 pct.. 3

4 Voksende befolkning - hvis mobiliteten kan følge med Befolkning i Horsens Kommune øget med 18 pct. i ; som Aarhus Væksten vil fortsætte mod 2040; Horsens blandt de hurtigst voksende kommuner Lokalt arbejdsmarked er en vigtig faktor Mulighed for pendling med bil/tog (især til Aarhus) er afgørende for tilflytning udpendlings-andel vil gå mod 50 pct.. Udpendlingsandel Udpendlingsandel, 2012, pct. Vækst i udpendlingsandel, , pct. Herning Vejle Horsens Silkeborg Kolding Randers Hillerød 55 4 Roskilde 55 4 Helsingør 47 3 Kilde: Statistikbanken. Huspriser, bystørrelse (antal husstande), skoler (karaktergennemsnit), forbrugsmuligheder, kystlinje og kultur har herudover størst betydning for tilflytning 1 1 Inderigs- og Socialministeriet, 2009: Regionalpolitisk Redegørelse 2009 analyser og baggrund; analyse udført af Copenhagen Economics. 4

5 Stærkt image på oplevelser svag kapacitet på kultur, handel og hotel/restauration Kendt for kultur, koncerter, sport, EUtopmøde, Fængslet o.a. På beskæftigelse i handel og hotel/restauration samt turismens økonomiske betydning ligger Horsens Kommune dårligere end reference kommuner Der er et uforløst potentiale i at udvikle Horsens Kommunes position som kommercielt oplevelses- og forbrugscenter. Specialisering i handel, hotel/restauration og turisme Andel af privat beskæftigede i handel og hotel/restauration 2012 Indeks; Danmark = 100 Andel af privat produktionsværdi i turisme, 2011 Indeks; Danmark = 100 Helsingør Vejle Randers Roskilde Kolding Herning Silkeborg Horsens Hillerød Kilde: Beregnet efter Statistikbanken samt VDK, 2013: Turismens økonomiske betydning i Danmark Byens struktur er kritisk og ikke optimal Handel, turisme m.v. giver jobs til kortuddannede 5

6 Stærk industrikommune men usikkerhed om industriens fremtid Unik stærk position inden for fremstilling 33 pct. af omsætningen i fremstilling kommer fra eksport Tilbagegang i industribeskæftigelsen, men ikke større end landsgennemsnit og mindre tilbagegang i fødevareindustri Imageproblem og behov for en ny fortælling om fødevareerhvervet og industrien som bæredygtig, konkurrencedygtig og fremtidssikker. Horsens position som industrikommune Industrikommune #9 i Danmark målt på antal beskæftigede i industrien Antal ansatte i industrien, 2012, udvalgte kommuner: Aarhus Viborg Kolding Esbjerg Horsens Ringkøbing-Skjern Herning Vejle Randers Hedensted Industrikommune #3 i Danmark målt på antal beskæftigede i fødevareindustri Antal ansatte i fødevareindustrien, 2012, udvalgte kommuner: Aarhus Esbjerg Horsens Vejle Fredericia Herning Verdens mest moderne slagteri er Danish Crowns svineslagteri i Horsens Første danske andels-svineslagteri blev oprettet i Horsens i

7 Mangel på faglært arbejdskraft behov for nye rekrutterings- og uddannelsesmodeller Horsens Kommune (og Danmark) står overfor markante ubalancer på arbejdsmarkedet På andel af unge der ikke får en ungdomsuddannelse ligger Horsens Kommune i dag relativt dårligt Fremadrettet er der udsigt til stor mangel på faglært arbejdskraft bl.a. i jern og metal. Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 2020 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Det gælder alle typer af arbejdskraft både inden for de videregående uddannelser og for faglærte. For de faglærte er det særligt inden for jern og metal, at der forventes stigende mangel. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft i de enkelte brancher fortsætter, som den har gjort gennem de seneste 10 år, vil der i 2020 mangle omkring faglærte inden for jern og metal, og inden for de tekniske korte videregående uddannelser vil der, hvis efterspørgslen fortsætter, mangle medarbejdere i (AE) En særlig analyse af den fremtidige ubalance på arbejdsmarkedet i Horsens Kommune viser, at der i 2020 vil mange godt 500 faglærte inden for jern og metal.. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt særkørsler fra Center for Regionalog Turismeforskning 7

8 Løfter i flok kan fællesskabet blive mere åbent og inviterende? Holdninger og værdier er vigtige faktorer i omstillings- og udviklingsprocesser Vi løfter i flok markerer et sted med stor lokal stolthed og en særlig social kapital Horsens Kommune er også præget af provinsog industrikultur, der kan stå i vejen for dem, som søger et mere moderne sted af bo og arbejde. Rige og innovative lande og regioner er også tolerante Vi er vant til at måle landes og regioners kapacitet for vækst og innovation i objektive termer som fx tilgængelighed, retsvæsen samt uddannelses- og forskningskapacitet. Men det er forskningsmæssigt dokumenteret, at den ikke-materielle infrastruktur af kultur, tillid, værdier m.v. er lige så afgørende. En række studier har vist, at social tolerance er en afgørende forudsætning for vækst og udvikling i et postindustrielt samfund. Det skyldes, at kerneprocesserne i det postindustrielle samfund, håndtering af information og især viden, kræver åbenhed og empati. Det er dokumenteret, at et samfunds accept og tolerance fx overfor homoseksuelle er en robust indikator for en værdistruktur, der harmonerer med vilkår og krav i et post-industrielt samfund. En anden god indikator er andelen af kunstnere/ artister/ bohemer i en befolkning.. 8

9 De bredere forandringer Opskrift på regionaløkonomisk succes: Regionens totale økonomiske størrelse Fysisk tilgængelighed (internationalt, regionalt og lokalt) Effektivt arbejdsmarked, veluddannet arbejdskraft, uddannelseskapacitet Åbenhed mod omverden og tolerance mellem befolkningsgrupper Konkurrence på alle markeder Klyngeudvikling, forskning, innovation, entreprenørskab og nye virksomheder Attraktive og inviterende by- og boligmiljøer Horsens Kommune skal udvikles i samklang med nationale og regionale initiativer Men på alle fem områder er der også lokale håndtag, som Horsens Kommune selv kan dreje Drivkræfter.. Globalisering Liberalisering af handel og kapitalbevægelser, ny teknologi her under informations- og kommunikationsteknologi og industrialiseringen af nye lande skaber hele tiden forandringer i den internationale arbejdsdeling. Man konkurrerer om alt. Lokalisering er blevet valgfri. Storbyer er økonomiens motorer Storbyerne er de nye vækstcentre, for det er her der er stordriftsfordele, tilgængelighed, talent, kapital, kontakter, attraktive bymiljøer, forbrugsmuligheder m.v. Videns-økonomien Viden og information er nøgleinputs og -outputs. Viden spredes med voksende hastighed. Netværk, entreprenørskab og innovationskapacitet er afgørende. De nordiske lande og andre små højtudviklede lande som Schweiz og Holland er globale frontløbere som post-industrielle økonomier bl.a. kendetegnet ved meget høje uddannelses- og forskningsintensiteter... 9

10 Indhold Indledning og sammenfatning Metode Status og situation Forandring og retning Drivkræfter og større sammenhænge Perspektiver og spørgsmål

11 Indledning og sammenfatning I notatet sammenfattes resultaterne af en primært kvantitativ afdækning af erhvervsgrundlaget i Horsens Kommune. Datagrundlaget er eksisterende analyser og umiddelbart tilgængelig statistik. Intentionen er at identificere de vigtigste styrker, tendenser og udfordringer. Notatet indeholder fem hovedafsnit: 1. Et kort metodeafsnit 2. Et afsnit, hvor der gøres status og gives et øjebliksbillede af erhvervsgrundlagt i Horsens Kommune 3. Et afsnit, hvor forandringer og dynamik i erhvervsgrundlaget for Horsens Kommune tegnes op. 4. Et afsnit om drivkræfter, der sætter status og forandringer i Horsens Kommunes erhvervsgrundlag ind et bredere økonomisk-geografisk perspektiv. 5. Et perspektiverende afsnit, hvor det fundne kommenteres og diskuteres. Vigtige observationer.. Horsens Kommune er et købstadscenter Horsens Kommune er en del af det østjyske vækstcenter mellem knudepunkterne Aarhus og Trekantområdet, men også en kommune med en selvstændig erhvervsprofil; et såkaldt købstadscenter. Flot velstandsudvikling Horsens Kommune er ikke førende, når det gælder vækst i velstand, men Horsens Kommune følger rigtig godt med. Stærk på industri Horsens Kommune har en stærk industritradition og er fortsat stærkt specialiseret i fremstillingserhverv. Fremadrettet er det en udfordring at sikre adgang til faglært arbejdskraft. Svag på service Trods et stærkt image som oplevelsesby er Horsens Kommune svagt specialiseret inden for handel, hotel og restauration. Her ligger et efterslæb, der kan hentes ind. Marginalisering og intolerance På indikatorer for fattigdom, ungdomsarbejdsløshed og andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, ligger Horsens Kommune på eller lidt under gennemsnittet. Det er vigtigt for kommunens fremtidige image og attraktivitet at få vendt billedet. Infrastruktur Med udsigt til voksende befolkning og stigende trængsel er det vigtigt at udvikle den trafikale infrastruktur i og omkring Horsens Kommune. Med bedre forbindelser med fly, tog og motorvej... 11

12 Metode Datakilderne i dette notat er eksisterende analyser samt offentlig tilgængelig statistik. Center for Regional og Turismeforskning har leveret specialanalyser af erhvervsspecialisering og arbejdskraftbalance. Reg Labs s analyse af vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer er et vigtigt afsæt for præsentationen i notatet. I notatet sammenlignes data for Horsens Kommune så vidt muligt med følgende referencekommuner, der størrelsesmæssigt (mellemstore byer) og geografisk (tæt på København hhv. Aarhus) har et specialiseringsniveau 2, der er sammenligneligt med Horsens Kommune ( indbyggere): Helsingør ( indbyggere) Herning ( indbyggere) Hillerød ( indbyggere) Kolding ( indbyggere) Randers ( indbyggere) Roskilde ( indbyggere) Silkeborg ( indbyggere) Vejle ( indbyggere) 2 Specialiseringsniveauet følger af by-størrelse, oplands-størrelse og konkurrenceflade i fht. større byområder; specialiseringsniveauet viser sig stærkest inden for serviceerhverv, hvor managementkonsulenter, designbureauer m.v. typisk vil findes i de største byer, mens byer i Horsens liga vil have flere liberale erhverv, pengeinstitutter, detailhandel m.v. end mindre byer. Industrispecialisering følger til gengæld ikke bystørrelse på samme måde som service; men det ér et kendetegn for mange mellemstore provinsbyer (men altså ikke alle), at de har en stærk position inden for bl.a. traditionelle fremstillingserhverv. 12

13 I en by-typologi udviklet af Realdania By (i projekt Fremtidens by), er syv af de udvalgte ni kommuner såkaldte købstadscentre. Det gælder Horsens, Herning, Kolding, Randers, Silkeborg, Vejle og Roskilde. Hillerød er i typologien en oplandsby som også fx Fredensborg, Frederikssund, Køge, Lejre, Middelfart og Skanderborg. Helsingør, der ligesom Horsens Kommune satser meget på kultur, er i typologien en såkaldt centralby som Odense, Aalborg og Aarhus. Måske kan man se Helsingør som liggende et sted mellem at være købstadscenter og oplandsby. For de udvalgte kommuner er det naturligvis en forskel, om man ligger tæt på det ene eller andet vækstcenter (Aarhus hhv. København). Men billedet af nogle byer med et særskilt økonomisk system og selvstændig erhvervsmæssig identitet inden for rammerne af en større region er parallelt. Købstadscentre.. På landsplan er 17 kommuner købstadscentre Esbjerg, Frederica, Haderslev, Herning, Holbæk, Holstebro, Horsens, Kolding, Næstved, Randers, Ringsted, Roskilde, Silkeborg, Slagelse Svendborg, Vejle og Viborg. Bytypebeskrivelse Der er ofte én forholdsvist klar identitet for denne bytype, da deres størrelse gør, at de har noget meget specifikt, som de er kendt for - eksempelvis Silkeborg med søerne, Roskilde med vikingerne og Horsens med koncerterne. Det betyder, at der både i og uden for byen er et klart billede af byens identitet, og at det er forholdsvis tydeligt for tilflyttere, hvad der skal til for at integreres i byen. Byens borgere er ofte ganske stolte af deres by. Tilstedeværelsen af de få men stærke historier kombineret med en ofte meget tilfreds befolkning gør disse byer ganske velegnet til bybranding, da der både er historie, der kan understøtte det enkelte budskab, og en befolkning, der er parat til at bakke op om det. Købstadscentrene har stadig en del jobs på et varieret jobmarked, hvilket er ideelt for mange børnefamilier, der søger tryghed i jobbet. Dette og flere tilfælde af succesfuld bybranding medvirker til, at byerne til en vis grad lykkes med at tiltrække en del af de unge, der i sin tid flyttede på grund af uddannelse. Mange af byerne vil opleve en voldsom vækst de kommende år. Det er blandt Købstadscentrene, at man skal finde landets hastigst voksende byer. Kilde: Realdania By: Fremtidens by.. 13

14 Status og situation Velstand Erhvervsgrundlaget er vigtigt, fordi det skaber grundlag for velstand og giver kommunen noget at leve af. Blandt de udvalgte kommuner er velstanden højest i kommunerne rundt om København og lavest i Randers. Målt på den disponible indkomst pr. indbygger ligger Horsens Kommune, som vist i tabel 1, i indeks 97, hvor Danmark er indeks 100. Blandt de udvalgte kommuner ligger kun Randers i en svagere position. Ser vi alene på erhvervsindkomsten (løn og overskud fra egen virksomhed) er billedet nogenlunde det samme, dog med Horsens Kommune i en lidt svagere position ligesom også Herning. Vækstbegrebet er omdiskuteret og mange lægger vægt på, at økonomisk indkomst ikke kan stå alene. Man må også se på klimabelastning, bæredygtighed i øvrigt, social balance, inklusion, sundhed m.v. Tabel 2 viser målinger af hhv. livskvalitet, sundhed og fattigdom. Horsens Kommune har pæn livskvalitet (et indeks af en vifte af indikatorer), men har også, ligesom Randers og til dels Kolding, nogle udfordringer på fattigdom og sundhed (målt på medicinforbrug og lægebesøg; levealder varierer meget lidt dog med Kolding bedst og over gennemsnit; Horsens på gennemsnit). Samlet set placerer Horsens Kommune sig altså gennemsnitligt på indikatorer for velstand og livskvalitet bredt målt men under gennemsnit på sundhed og fattigdom som mere specifikke indikatorer for livskvalitet. I det hele taget er det vigtigt at understrege, at Horsens Kommune på de allerfleste parametre i dette notat faktisk kun varierer marginalt fra gennemsnittet. Det er vigtigt at holde sig for øje, når man afsøger styrker og svagheder m.v. Velstand, livskvalitet og fordeling Disponibel indkomst, Erhvervs-indkomst, Gennemsnit for personer med Tabel 1 Gennemsnit for personer med erhvervsindkomst, 2011, indeks; disponibel indkomst, 2011, Danmark = 100 indeks; Danmark = 100 Hillerød Roskilde Helsingør Vejle Kolding Herning Silkeborg Horsens Randers Kilde: Statistikbanken og Realkreditrådet Tabel 2 Livskvalitet Placering blandt 98 kommuner Sundhed Placering blandt 98 kommuner Fattigdom Placering blandt 98 kommuner Herning Hillerød Kolding Horsens Silkeborg Roskilde Vejle Randers Helsingør Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anm.: Jo højere placering på livskvalitet, jo højere livskvalitet (bedste livskvalitet i Herning, ringeste i Helsingør). Jo højere placering på sundhed, jo højere sundhed (bedste sundhed i Roskilde, ringeste i Helsingør) Jo højere placering på fattigdom, jo højere fattigdom (størst fattigdom i Helsingør, mindst i Silkeborg) 14

15 Kilder til velstand Indkomstniveauet i en kommune bygger grundlæggende på, at folk går på arbejde (beskæftigelses- og erhvervsfrekvens samt pendling) og er i stand til at tjene en god løn hhv. skabe et godt overskud i egen virksomhed (erhvervsindkomst som en god indikator for produktivitet). Hertil kommer offentlige overførsler og kapitaloverførsler. Befolkningsudvikling og befolkningssammensætning (demografi) spiller også ind; jo flere, der arbejder og skaber værdi, jo større samlet velstand. Det er veldokumenteret, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem mængden og kvaliteten af de menneskelige ressourcer på den ene side og produktivitet og velstand på den anden side. Iværksætteri, innovation, ny teknologi og internationalisering har også stor betydning, men de menneskelige ressourcer er fundamentale. Som tabellerne viser, er især Hillerød, men også Roskilde, Vejle, Silkeborg og Kolding i en stærk position med høj beskæftigelses- og erhvervsfrekvens og lille andel af unge, der ikke får ungdomsuddannelse. Når det gælder beskæftigelses- og erhvervsfrekvens ligger Horsens Kommune på landsgennemsnittet, men lavere end referencekommunerne bortset fra Randers. Når det gælder andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, ligger Horsens dårligst blandt alle referencekommunerne og dårligere end landsgennemsnittet. Uddannelsesmønstre tager lang tid at ændre. Også målt på ungdomsarbejdsløshed ligger Horsens Kommune ringere end flere af referencekommunerne, men på landsgennemsnittet. Situationen er ikke alarmerende. Men der er en klar tendens til ringere erhvervstilknytning og en tydelig udfordring i at bringe flere unge ind i en ungdomsuddannelse, så situationen ikke fastholdes eller forringes. Menneskelige ressourcer Tabel 3 Beskæftigelsesfrekvens, 2012 Indeks; Danmark = 100 Erhvervsfrekvens, 2012 Indeks; Danmark = 100 Hillerød Roskilde Vejle Silkeborg Kolding Herning Helsingør Horsens Randers Kilde: Statistikbanken Tabel 4 Andel unge der ikke får en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse Indeks; Danmark = 100 Andel 9. klasse elever der ikke består dansk og matematik Indeks; Danmark = 100 Ungdomsarbejdsløshed; årige Indeks; Danmark = 100 Silkeborg Hillerød Roskilde Herning Kolding Vejle Randers Helsingør Horsens Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 15

16 Det er et kendt billede fra hele landet, at uddannelsesniveau i høj grad går i arv fra generation til generation. Men billedet er ikke entydigt. For Randers og Herning er i samme position som Horsens Kommune, når det gælder høj andel af befolkningen uden erhvervsuddannelse, men Randers og især Herning formår at få en større andel af unge i erhvervsuddannelse, end Horsens Kommune. I forhold til landsgennemsnittet er uddannelsesstrukturen i Horsens Kommune skæv med relativt mange uden erhvervsuddannelse eller med erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Og med relativt få med en videregående uddannelse. Ser man særskilt på andelen med erhvervsuddannelse ligger Horsens Kommune over landsgennemsnittet men under Herning og Randers. Når det gælder iværksætteri 3 ligger Horsens Kommune lidt under landsgennemsnittet men på niveau med Region Midtjylland målt på: etableringsrate andelen af nye virksomheder med eksport og nye virksomheders jobandel Her deler Horsens Kommune position med Herning, Silkeborg og Randers, dog har Silkeborg en lidt højere etableringsrate, større andel af nye virksomheder med eksport og større jobandel i nye virksomheder. Også i Randers har nye virksomheder større betydning for jobskabelsen, end i Horsens Kommune. I Herning har den mindre betydning. I Horsens Kommune ligger overlevelsesraten for nye virksomheder lidt over regionsgennemsnittet. Innovation og anvendelse af ny teknologi har vi umiddelbart ikke opdaterede data for på kommuneniveau. En tidligere analyse (Copenhagen Economics, 2006) konkluderede, at virksomheder i Horsens Kommune var mere lukkede end i andre regioner, når det gælder samspil om innovation. Her ved vi imidlertid, at størrelsesstruktur og branchespecialisering også spiller ind mindre virksomheder i traditionelle erhverv har som regel mindre samspil end større virksomheder i væksterhverv. Menneskelige ressourcer Andel Andel Andel årige uden årige med årige med Tabel 5 erhvervsuddannelse, 2012 Indeks; Danmark = erhvervsuddannelse, 2012 videregående uddannelse, Indeks; Danmark Indeks; Danmark = = Hillerød Roskilde Silkeborg Helsingør Kolding Vejle Horsens Herning Randers Kilde: De kommunale nøgletal og Statistikbanken 3 Region Midtjylland, 2013: Midt i statistikken og 2012: Jyllandskorridoren nøgletal for udvikling i det vestdanske vækstområde 16

17 Overordnet har Horsens Kommune relativt mange jobs i den private sektor og dermed et meget stærkt erhvervsliv. En kommune, en region eller et land har en erhvervsmæssig specialisering, når et erhverv har særlig stor betydning målt på værdi- eller jobskabelse. Horsens Kommune er stærkt specialiseret inden for fremstilling; især inden for fødevarer, transport, møbler og it/kommunikation. 4 Til gengæld er Horsens Kommune ikke specialiseret på de andre store erhvervsområder. Som tabellen viser, er Horsens den af referencekommunerne, hvor industrien har størst relativ betydning. Det kan nævnes, at Horsens Kommunes industrispecialisering har været vedvarende. Vi har tal tilbage til Her var industrispecialiseringen på 162. Siden 1996 har industrispecialiseringen på intet tidspunkt været lavere end 158 (2003). Ca var i 2012 beskæftiget inden for handel (6.900) og hotel og restauration (2.000) i Horsens Kommune. Her står flere af de andre byer, herunder Kolding, Vejle og Randers, stærkere end Horsens. Fra en anden analyse (VDK, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011) har vi data på turismeforbrugets betydning for erhvervsøkonomien på kommuneniveau. Det bekræfter billedet af Vejle som en stærk oplevelses- og handelsby til forskel fra Herning, Randers og Horsens. Populært sagt: Det kan godt være, at Horsens og Herning har de store begivenheder, men Vejle tjener pengene. Beskæftigede (arbejdssted) efter område og branche Andel af Andel af Andel af Andel af beskæftigede privat privat privat i beskæfti- beskæfti- produkti- private gede i gede i onsværdi i Tabel 6 erhverv, industri, handel, turisme, hotel og 2011 Indeks; Indeks; restauration Indeks; 2012 Danmark = Danmark = Danmark = Indeks; 100 Danmark = 100 Horsens Herning Silkeborg Vejle Randers Helsingør Roskilde Kolding Hillerød Kilde: Beregnet efter Statistikbanken samt VDK, 2013: Turismens økonomiske betydning i Danmark Region Syddanmark og Horsens Kommune, 2012: Jyllandskorridoren 17

18 Blandt 37 brancher viser tabellen mere detaljerede oplysninger for de 21 brancher med mindst 500 beskæftigede i Horsens Kommune i Tabellen viser antallet af beskæftigede i branchen i Horsens Kommune, Horsens specialisering i forhold til landsgennemsnittet, Horsens placering blandt de 9 udvalgte referencekommuner samt den mest specialiserede af de 9 referencekommuner i den givne branche. For landbrug fx er der 933 beskæftigede i Horsens Kommune, hvilket er en andel af den samlede beskæftigelse lidt under landsgennemsnittet. Blandt de 9 referencekommuner er Horsens placeret som nummer 5 målt på specialisering i landbrug. Herning er den mest specialiserede med en specialisering på 1,7. Vejle, Silkeborg og Randers er også specialiseret i landbrug. Tabellen detaljerer billedet af Horsens Kommunes specialisering inden for fremstilling med fødevareindustri; træ og papirindustri og trykkerier samt transportmiddelindustri som de stærkest specialiserede industribrancher. Inden for servicebrancherne er de relative svagheder inden for hotel og restauration bemærket ovenfor. Men den lave specialisering inden for finansiering og forsikring er også og endda endnu mere bemærkelsesværdig. Eksporten er ikke særlig godt belyst på kommuneniveau. I en analyse af data fra 2006 har Region Midtjylland dog opgjort eksport for byerhverv i kommunerne i Midtjylland. For Horsens Kommune var eksportintensiteten (andelen af omsætningen fra eksport) i 2006 på 33 pct. i fremstilling, 0 pct. i bygge/anlæg, 7 pct. i handel, hotel og restauration, 46 pct. i transport, post og tele samt 10 pct. i forretningsservice. På tværs af kommunerne viser analysen, at Horsens Kommunes eksportintensitet på 33 pct. i fremstilling lå noget under Region Midtjylland med 49 pct. For de midtjyske referencekommuner var eksportintensiteten i fremstilling dog ikke så afvigende fra Horsens med 30 pct. i Herning, 35 pct. i Randers og 43 pct. i Silkeborg. Analysen opgjorde også eksportandelen, dvs. hvor stor en del af virksomhedsbestanden, der eksporterer. Inden for fremstilling var eksportandelen i Horsens Kommune i 2006 på 33 pct. mod 39 pct. i Region Midtjylland, 40 pct. i Herning, 36 pct. i Randers og 39 pct. i Silkeborg. Specialisering, 2012 Brancher med min. 500 beskæftigede i Horsens Kommune, efter arbejdssted (RAS) Tabel 7 Beskæftigede i Horsens Horsens specialisering Horsens placering blandt 9 kommuner Mest specialiserede blandt 9 kommuner Transportmiddelindustri 561 5,1 1 Horsens Træ og papirindustri, trykkerier ,4 1 Horsens Fødevareindustri ,8 1 Horsens Metalindustri 998 1,8 3 3,6 Herning Plast-, glas- og betonindustri 667 1,7 4 4,2 Helsingør Møbel o.a. industri 520 1,1 3 3,8 Silkeborg Handel ,1 6 1,3 Kolding Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service ,1 1 Horsens Bygge og anlæg ,0 6 1,1 Randers Transport ,0 3 1,2 Kolding Undervisning ,0 6 1,5 Roskilde Sundhedsvæsen ,0 5 2,5 Hillerød Sociale institutioner ,0 7 1,2 Randers Landbrug 933 0,9 5 1,7 Herning Hotel og restauration ,9 9 1,3 Helsingør Ejendomshandel udlejning og 609 0,9 5 1,2 Helsingør Rådgivning m.v ,9 5 1,1 Helsingør Maskinindustri 691 0,8 4 2,8 Kolding Offentlig administration ,8 4 1,2 Helsingør Kultur og fritid 539 0,7 7 1,3 Helsingør Finansiering og forsikring 729 0,6 7 1,6 Silkeborg Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning efter Danmarks Statistik 18

19 Slutteligt er reference kommunernes placering i DI s Lokalt erhvervsklima vist i tabel 8. Horsens Kommune ligger flot, men Herning ligger bedst. De tre områder, hvor Horsens Kommune scorer højest er: Kommunens image (#3) Erhvervsvenlighed overordnet (#10) Fysisk planlægning (#12) De to områder, hvor Horsens Kommune (i 2013) scorer lavest er: Skatter, afgifter og gebyrer (#67) Kommunal sagsbehandling (#60) Størst fremgang i scoren fra 2012 til 2013 er der inden for: Arbejdskraft (#20; +30) Lokalt erhvervsklima, placering blandt 98 kommuner Tabel Herning Kolding Horsens Vejle Hillerød Roskilde Silkeborg Randers Helsingør Kilde: DI 19

20 Forandring og retning I det forrige afsnit satte vi tal på nu-situationen i Horsens Kommunes erhvervsgrundlag. I dette afsnit præsenterer vi nogle vigtige aspekter af dynamikken og forandringsretningen i Horsens Kommunes udvikling. Først ser vi på ændringer i velstand og vækstkilder. Dernæst ser vi på prognoser for fremtidig befolkningsudvikling og fremtidig arbejdskraftbalance. Velstand I tabel 9 er vist to indikatorer for velstandsudviklingen i Horsens Kommune og de andre kommuner. Det overordnede billede er, at Horsens er blandt de førende kommuner, når det gælder vækst i indkomst og velstand: Målt på gennemsnitlig vækst i erhvervsindkomst er Horsens Kommune nummer tre på listen kun overgået af Silkeborg og Vejle. Målt på vækst i disponible indkomster er Horsens nummer fire på listen, idet Kolding rykker forbi. Igen er Vejle og Silkeborg førende. I tabel 10 er vist de relative huspriser i hhv og Billedet er, at priserne i kommunerne i hovedstadsregionen ligger markant højere end landsgennemsnittet. Det interessante her er imidlertid forandringen fra 1992 til Her viser tabellen, at huspriserne i Horsens Kommune blandt de udvalgte jyske kommuner er vokset mest, skarpt efterfulgt af Silkeborg. Herning og Randers har tabt terræn. Huspriserne er en interessant indikator, der måler velstandsniveau på et givet tidspunkt (hvad folk kan betale), men også har et fremadrettet element (hvad folk forventer den fremtidige velstands- og prisudvikling vil være). Her klarer Horsens Kommune sig altså flot og rykker i perioden fra Herning og Randers og op på niveau med Vejle. Det er bemærkelsesværdigt, at Herning og Randers konsekvent ligger lavest i velstandssammenligningerne. Begge kommuner har svært ved at holde trit med velstands- og indkomstudviklingen i forhold til de andre byer. Velstand Tabel 9 Gennemsnitlig årlig vækst i erhvervsindkomst pr. indbygger, , pct. Vækst i disponible indkomster, faste 2013-priser, , pct. Silkeborg 4,4 64,9 Vejle 3,9 70,4 Horsens 3,9 62,5 Kolding 3,7 63,6 Helsingør 3,7 60,8 Hillerød 3,6 60,1 Herning 3,4 59,9 Randers 3,4 57,9 Roskilde 3,2 62,2 Kilde: Reg Lab og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tabel 10 Realiserede m2- priser, parcel- og rækkehuse, 1992 Danmark=100 Realiserede m2- priser, parcel- og rækkehuse, 2012 Danmark=100 Vækst, pct. Roskilde Helsingør Horsens Silkeborg Hillerød Kolding Vejle Randers Herning Kilde: Realkreditrådet Anm. Beregnet som simpelt, uvejet gennemsnit af de fire kvartaler i 1992 hhv Prisudvikling i Midtjylland som helhed svarede til landsgennemsnit. For Østjylland var væksten 9 pct. herunder 21 pct. i Aarhus og 9 pct. i Skanderborg. Højest var væksten i Frederiksberg med 81 pct., København 57 pct. og Gentofte 52 pct. 20

21 Uddannelsesniveau Som nævnt er det bredt anerkendt, at der er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau, produktivitet, indkomst og velstand. Her er det værd at se på de langsigtede forandringer i uddannelsesstrukturen som vist i tabel 11. På landsplan er andelen af de årige uden erhvervsuddannelse faldet fra 36 pct. i 1993 til 21 pct. i For Horsens Kommune er andelen faldet fra 39 pct. til 23 pct. Horsens placerer sig her som nummer syv af de ni kommuner. Silkeborg har haft et markant stort fald i andelen af erhvervsaktive uden erhvervsuddannelse. I den anden ende af uddannelsesskalaen er andelen af de erhvervsaktive med en videregående uddannelse på landsplan øget fra 16 pct. i 1993 til 27 pct. i 2012 svarende til en vækst på hele 66 pct. Kolding ligger som den eneste af kommunerne over landsgennemsnittet. Horsens ligger igen på landsgennemsnittet som nummer tre af de ni kommuner; Herning og Randers ligger under. Væksten i uddannelsesniveau er, som vi senere vender tilbage til, helt fundamentalt forbundet til omstillingen af Danmark og Horsens Kommune til et såkaldt post-industrielt samfund. Som tallene viser, er Horsens Kommune overordnet godt med i denne omstilling. Men Horsens Kommune er også, som tidligere vist, kendetegnet af et lavere uddannelsesniveau end andre af de udvalgte kommuner. Det følger også billedet fra andre analyser fx Reg Labs analyse af væksten i de mellemstore byer: Universitetsbyerne er frontløbere i udviklingen af det post-industrielle samfund. Her er de nye væksterhverv (IKT, lægemidler m.v.) og forretningsservice (managementkonsulenter, design, PR m.v.) i høj grad koncentreret. De mellemstore provinsbyer har en tydelig specialisering i traditionelle erhverv herunder fremstilling. Der er således grundlæggende ikke noget galt i, at Horsens Kommune har et lavere uddannelsesniveau end vækstcentrene. Men der ér tegn på, at Horsens Kommune ikke hurtigt nok løfter bundniveauet rent uddannelsesmæssigt. Der ér en tung ende. Udvikling i uddannelsesniveau Tabel 11 Andel årige uden erhvervsuddannelse 1993, pct. 2012, pct. Ændring, pct. Silkeborg 36,4 19,1-48 Herning 41,3 23,3-44 Vejle 38,4 21,8-43 Roskilde 28,3 16,1-43 Hillerød 26,5 15,1-43 Kolding 38,3 21,9-43 Horsens 39,0 23,1-41 Randers 39,8 23,8-40 Helsingør 31,8 20,7-35 Alle 35,9 20,8-42 Andel årige med videregående uddannelse 1993, pct. 2012, pct. Ændring, pct. Kolding 13,8 23,9 73 Vejle 15,3 25,4 66 Horsens 13,5 22,4 66 Silkeborg 15,9 26,1 64 Randers 12 19,3 61 Roskilde 20,6 32,8 59 Herning 12,5 19,8 58 Helsingør 18,3 28,2 54 Hillerød 22,4 34,2 53 Alle 16,3 27,1 66 Kilde: Beregnet efter De kommunale nøgletal 21

22 De særlige udfordringer omkring de kortuddannede viser sig også, når vi ser på udviklingen i beskæftigelsen af ufaglærte i Horsens Kommune i hhv og Som tabellen viser, er beskæftigelsen af ufaglærte på bare fire år faldet med 19 pct. svarende til 2455 beskæftigede. Jobtabet er særlig stort i industrien og i bygge/anlæg, men også inden for handel har der været et stort tab af ufaglærte jobs. Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service er det eneste område, hvor der har været nævneværdig vækst i beskæftigelsen af ufaglærte. Ufaglærte beskæftigede i Horsens Kommune, 2008 og 2012 Tabel Vækst Pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet Alle erhverv Kilde: Center for Regional og Turismeforskning efter Danmarks Statistik 22

23 Ser man særskilt på beskæftigelsesudviklingen inden for industrien og på fordelingen af de beskæftigede på uddannelsestyper, er det overordnede billede, at jo kortere uddannelse, jo større fald i beskæftigelsen. Men tallene viser flere interessante ting: Ansatte med studentereksamen og lignende har en mindre tilbagegang end ufaglærte. Blandt de faglærte er det især handel og kontor, der har tabt jobs i industrien. Blandt de mellemlangt uddannede er der jobvækst blandt de samfundsfagligt uddannede. Blandt de højtuddannede er det især humanisterne, der er bud efter, og i langt mindre grad de natur- og samfundsvidenskabelige. Industribeskæftigelse 2008 og 2012 efter uddannelse, Horsens Kommune Tabel Vækst Pct. Ufaglærte Studenter, hf, hhx, htx Faglærte/EFU Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Samfundsfaglig Teknisk Lang videregående uddannelse Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig I alt Kilde: Center for Regional og Turismeforskning efter Danmarks Statistik 23

24 Befolkning Horsens Kommune ligger sammen med Hillerød i top blandt referencekommunerne, når det gælder befolkningstilvækst siden Udpendlingen i de jyske referencekommuner ligger under niveauet i kommunerne omkring København, men forskellene er ved at udjævnes. Det lægger pres på infrastrukturen og skaber risiko for faldende fremkommelighed. Det ses også, når man opgør byernes andel af den samlede tilflytning på landsplan. Tilflytning og udpendling hænger sammen. Så hvis Horsens Kommune skal realisere sit befolkningspotentiale kræver det god tilgængelighed til arbejdsmarkedet både i Aarhus og i Trekantområdet. Som tabel 15 viser, er indpendlingen til Horsens Kommune fra Aarhus/Skanderborg dobbelt så stor som indpendlingen fra Vejle. Udpendlingen fra Horsens Kommune til Aarhus/Skanderborg er tre gange så stor, som udpendlingen til Vejle. Billedet er således, at gode trafikforbindelser både nord- og sydover er vigtige, men at forbindelserne nordover synes at være særligt vigtige. Det understøttes også af markedsstørrelse; arbejdsmarkedet nordover er større end arbejdsmarkedet sydover. Tilflytning og udpendling Tabel 14 Vækst i befolkning, , pct. Udpendlings-andel, 2012 Vækst i udpendlings-andel, Hillerød Horsens Silkeborg Roskilde Vejle Kolding Helsingør Herning Randers Kilde: Reg Lab og Statistikbanken Tabel 15 Hvor pendles der fra? Top fem, 2011 Hvor pendles der til? Top fem, 2011 Hedensted Aarhus Aarhus Hedensted Vejle Vejle Skanderborg Skanderborg Silkeborg 847 Silkeborg 561 Kilde: Region Midtjylland, 2013: Midt i statistikken 24

25 Fremadrettet viser en befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, at der er udsigt til yderligere vækst i befolkningen i Horsens Kommune. Faktisk er Horsens blandt de kommuner, der spås den allerstørste vækst; i 2040 vil befolkningstallet være 22 pct. højere end i 2013; på landsplan forventes 8 pct. vækst. Befolkningsudviklingen vil ske nogenlunde jævnt med følgende trin: i i i i 2033 Det er således både øget pendling og øget befolkning, der vil øge presset på transportsystemerne. Befolkningsfremskrivning Tabel 16 Forventet vækst i befolkning , pct. Horsens 22 Randers 13 Silkeborg 10 Vejle 9 Hillerød 6 Roskilde 6 Kolding 6 Herning 5 Helsingør 2 Region Midtjylland 11 Danmark 8 Kilde: Beregnet efter Statistikbanken.dk 25

26 Erhvervsstruktur I en tidligere analyse (Copenhagen Economics, 2006) blev det vist, at væksten i beskæftigelsen i Horsens Kommune fra 1995 til 2004 især var drevet af det lokale erhvervsliv, mens beskæftigelsen i de globalt orienterede erhverv stort set var uændret. Her blev Horsens Kommunes specialisering inden for de relativt langsomt voksende globale erhverv; fødevareområdet og træ og møbler givet som årsag. Begge områder havde på landsplan tabt terræn i perioden. Til gengæld var beskæftigelsen i videntung service vokset hurtigere i Horsens Kommune end i resten af landet. Ser vi særskilt på industriens udvikling er det bemærkelsesværdigt, at der efter finanskrisen (fra ) er sket et fald i industriens beskæftigelse på 20 pct. Faldet har været det samme i Horsens Kommune som på landsplan. I Horsens Kommune er der imidlertid stor forskel på industribranchernes beskæftigelsesudvikling: Fødevareindustrien (-4 pct.), møbel o.a. industri (-8 pct.) og maskinindustri (- 11 pct.) har været bedst til at fastholde beskæftigelsen. Jobtabet har været særlig stort inden for fremstilling af elektrisk udstyr (- 43 pct.) og transportmiddelindustri (- 44%) I et længere tidsperspektiv ( ) viser en specialanalyse fra Center for Regional- og Turismeforskning dels den historiske beskæftigelsesudvikling, dels en modelbaseret fremskrivning af den branchefordelte beskæftigelse i Horsens Kommune frem mod Fremskrivningen bygger både på de historiske tendenser i beskæftigelsesudviklingen og på den fremtidige demografiske udvikling. Samlet set forventes en pæn vækst i beskæftigelsen frem mod På næste side vises udviklingen i den procentvise fordeling af beskæftigelsen i brancherne. Beskæftigelse efter branche, Antal beskæftigede Tabel Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet Alle erhverv Kilde: Center for Regional og Turismeforskning efter Danmarks Statistik 26

27 Som vist, forventes der fortsat vigende beskæftigelse i landbruget, men stigende beskæftigelse i industrien, selvom industriens beskæftigelsesandel falder lidt. Det er især inden for handel, transport, information/kommunikation og videnservice, der forventes stigende beskæftigelsesandele. Handel er det eneste område, hvor der forventes egentlig stigende specialisering i Horsens Kommune at Horsens Kommuner vinder en større andel af den samlede økonomiske aktivitet i Danmark. Beskæftigelse efter branche, Andel beskæftigede Tabel 17 fortsat Landbrug, skovbrug og fiskeri 4,3% 3,3% 2,3% 2,2% Råstofindvinding 0,1% 0,1% 0,2% 0,4% Industri 26,2% 23,2% 18,8% 18,4% Energiforsyning 0,7% 0,3% 0,1% 0,1% Vandforsyning og renovation 0,7% 0,2% 0,4% 0,4% Bygge og anlæg 5,3% 6,3% 5,9% 6,0% Handel 14,9% 16,4% 16,3% 18,0% Transport 4,2% 4,6% 4,5% 4,9% Hoteller og restauranter 2,4% 2,4% 2,7% 2,6% Information og kommunikation 1,7% 1,9% 1,8% 2,0% Finansiering og forsikring 1,8% 2,2% 1,8% 1,9% Ejendomshandel og udlejning 0,8% 1,0% 1,5% 1,4% Videnservice 3,1% 3,5% 4,2% 4,5% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 2,3% 3,9% 5,1% 5,2% Offentlig administration, forsvar og politi 5,8% 4,1% 4,5% 4,1% Undervisning 7,0% 7,1% 8,0% 7,0% Sundhed og socialvæsen 14,3% 16,1% 18,4% 17,3% Kultur og fritid 0,9% 1,0% 1,3% 1,2% Andre serviceydelser mv. 3,0% 2,0% 1,7% 2,0% Uoplyst aktivitet 0,5% 0,4% 0,5% 0,5% Alle erhverv 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 27

28 Arbejdskraftbalance Med afsæt i historiske data og i fremskrivningen af erhvervsstruktur og demografi har Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdet en modelbaseret fremskrivning af arbejdskraftbalancen på arbejdsmarkedet i Horsens Kommune. Arbejdskraftbalancen er en alt andet lige afbildning af fremtidens arbejdsmarked i Horsens Kommune. Fremtidige reformer af arbejdsmarked, uddannelsessystem, offentlige overførsler m.v. er af gode grunde ikke regnet ind. Arbejdskraftbalancen viser, hvor der i fremtiden vil være over- hhv. underskud af arbejdskraft. Mangel på arbejdskraft er i fremskrivningen det samme som negativ arbejdsløshed. I praksis findes der naturligvis ikke negativ arbejdsløshed. Hvis man ikke kan skaffe den relevante arbejdskraft, må man jo enten undlade et besætte jobbet eller besætte det med en anden slags arbejdskraft. Hovedbudskaberne fra arbejdskraftbalancen er som følger: Befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse vokser betydeligt i fremtiden. Der er et overskud af ufaglærte og personer med gymnasium og lignende som højest fuldførte uddannelse. Der er et underskud af faglærte især inden for handel og kontor, jern og metal samt social og sundhed. Der er et overskud af personer med mellemlang videregående uddannelse; både pædagoger og folkeskolelærere, men også tekniske, sundhed og bachelorer. Der er et overskud af personer med lang videregående uddannelse; især de humanistiske kandidater, i mindre omfang samfundsvidenskabelige og stort set ikke naturvidenskabelige og sundhed. Arbejdskraftbalancen rejser en lang række spørgsmål og overvejelser. Hvad kan vi gøre for at hindre overskud af ufaglærte? Er der brug for at uddanne færre pædagoger og lærere? Hvordan drejer vi kandidatproduktionen fra det bløde til det hårde? Men helt centralt i fht. erhvervsspecialiseringen i Horsens Kommune er naturligvis, hvordan behovet for faglærte kan dækkes? Arbejdskraftbalance Tabel Befolkning Andel i arbejdsstyrke, pct. Beskæftigelse efter arbejdssted Ufaglærte Studenter, hf, hhx, htx EFU: Handel og kontor EFU: Bygge & anlæg EFU: Jern & metal EFU: Social & sundhed EFU: Andre KVU: Alle MVU: Alle LVU: Alle Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning 28

29 Drivkræfter og større sammenhænge Et tidligere studie af erhvervsudviklingen i Horsens Kommune (Copenhagen Economics, 2006) omtalte Horsens som et vækstmæssigt smørhul eller et tomrum mellem to vækstcentre. Med positive momenter i form af flere tilflyttere, voksende befolkning og stigende udpendling samt negative momenter i form af langsom beskæftigelses- og produktivitetsudvikling. Anbefalingen var at skabe forbedret værdiskabelse i erhvervslivet bl.a. via målrettet klyngeudvikling (fx inden for logistikområdet) samt at tiltrække flere højtuddannede, der kan pendle til højtlønnede jobs i Aarhus og Trekantområdet. En beslægtet men også lidt mere åben regionaløkonomisk succesopskrift (jf. Wichmann m.fl. 2013) kan sammenfattes i følgende punkter: 1. Kritisk masse og fysisk tilgængelighed: Regionaløkonomisk volumen og tilgængelighed sikrer adgang til arbejdskraft (arbejdskraftopland) og til marked (koncentration af købekraft). 2. Effektivt arbejdsmarked: Som sikrer adgang til relevante og veluddannede kompetencer, giver incitamenter til mobilitet og omstilling samt modvirker marginalisering. 3. Åbenhed og tolerance: Både i forhold til omverdenen og indadtil mellem befolkningsgrupper. Inviterende overfor talentfulde, kreative, ambitiøse og forvænte mennesker fra ind og udland. 4. Klynger, forskning, innovation, nye virksomheder, konkurrence og samarbejde: System af systemer, hvor viden og erfaring skabes, spredes og kommercialiseres i erhvervslivet. 5. Livskvalitet: Rekreative kvaliteter, attraktive og inviterende by- og boligmiljøer, natur, kultur, sundhed og forbrugsmuligheder på højt kvalitetsniveau. På alle de nævnte områder er Horsens Kommune naturligvis en del af dansk økonomi hhv. det østjyske vækstcenter. Derfor skal Horsens også udvikles i samklang med nationale og regionale initiativer. Men på alle fem områder er der også lokale håndtag, som Horsens Kommune selv kan dreje. Drivkræfter.. Helt overordnet kan man tale om, at der er tre nært forbundne tendenser, der former den erhvervsmæssige udvikling, Horsens og Danmark er en del af: Globalisering Liberalisering af handel og kapitalbevægelser, ny teknologi her under informations- og kommunikationsteknologi og industrialiseringen af nye lande skaber hele tiden forandringer i den internationale arbejdsdeling. Man konkurrerer om alt. Lokalisering er blevet valgfri. Udflytningen af industriarbejdspladser fra Danmark er et godt eksempel på, hvordan globaliseringen rammer Danmark. Storbyer er økonomiens motorer Storbyerne er de nye vækstcentre, for det er her, der er stordriftsfordele og tilgængelighed, talent, kapital, kontakter, attraktive bymiljøer, forbrugsmuligheder m.v. I Danmark er det København/Øresundsregionen og Aarhus/Østjylland, der driver væksten. En fremtidig vækstakse hedder Oslo, Göteborg, København-Malmö-Lund og Hamborg. Med koblinger til Stockholm, Helsingfors og Aarhus/Østjylland. Videns-økonomien Viden og information er nøgleinputs og -outputs. Viden spredes med voksende hastighed. Netværk, entreprenørskab og innovationskapacitet er afgørende. De nordiske lande og andre små højtudviklede lande som Schweiz og Holland er globale frontløbere som postindustrielle økonomier bl.a. kendetegnet ved meget høje uddannelses- og forskningsintensiteter. Landbrug og industri spiller fortsat en vigtig rolle for værdiskabelsen, men produktionen er avanceret og højt specialiseret; standardiseret masseproduktion spiller en mindre rolle... 29