Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Transkript

1 Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12 FREDNINGSNÆVNET>

13 "Ni FRS nr. 5/2007 KENDELSE om fredning af Gammelmosen beliggende i Vangede, i Gentofte kommune afsagt den 28. januar 2008 af Fredningsnævnet for København har rejst sag om fredning af Gammelmo- Danmarks Naturfredningsforening sen i Vangede. Forslaget omfatter matr.nr. 31 a, og 2 f, Vangede by, der ejes af Videnskabsministeriet ved Københavns Universitet, og en del af matr.nr. 31 f, Vangede by, som ejes af Gentofte kommune. Fredningsarealet er i alt 20,94 hektar. I forbindelse med Vej direktoratets udbygning af Motorring ID kan der ske fraskilleise til vejareal i Gammelmosens nordlige skovbryn og matrikulær berigtigelse. Området afgrænses mod nord af Motorring ID, mod øst af industri anlæg, instititutionen "Vangedehuse" og eksisterende hegn, mod syd af en asfalteret vej, Kellersvej, samt mod vest af institutionen "Lillemosegård" og en grusvej, der fører langs mosen til institutionens værksteder. Baggrunden for fredningsforslaget Gammelmosen er en skovmose og et af Storkøbenhavns mest specielle naturområder, 20 km fra Rådhuspladsen i København. Mosearealet er omtrent kvadratisk og omgivet af en lagg-zone samt stedvis en smal stribe randskov. Lagg-zonen er en smal og ofte sumpet bræmme, der afgrænser mosen fra den omgivende løvskov på mineraljord. Lagg-zone og randskov udgør skønsmæssigt 3 hektar af det samlede areal. Gammelmosen har stor naturvidenskabelig, forskningsmæssig og fredningshistorisk betydning. Mosen har ligget urørt i mere end 160 år. Moser er en truet naturtype både her i landet og det øvrige Europa. Den bynære beliggenhed gør mosen til såvel et grønt åndehul som et vigtigt naturvidenskabeligt reference- og forskningsområde. Fredningsforslaget er en opdatering og præcisering af Danmarks ældste naturvidenskabelige fredning. Området blev fredet ved Kongelig Resolution af 28. februar Gældende fredning er Justitsministeriets bekendtgørelse

14 nr. 84 af18. februar Forslaget er baseret på naturbeskyttelsesloven moser generelt. samt ny viden om området og Side 2/6 Formålet med en revideret fredning af Gammelmosen er at opnå den bedst mulige sikring af mosens naturværdier og videnskabelige forskningsmuligheder samtidig med, at der åbnes for formidling og offentlighedens oplevelse af mosens specielle naturtype. En opdateret naturfredning med formålsbeskrivelse og bestemmelser efter nutidige principper kan sikre mosen bedre for fremtiden. Dette gælder både påvirkning fra de omgivende, bebyggede arealer og eventuelle fremtidige ønsker om at inddrage mosen i anden arealanvendelse samt projekter, som indebærer placering af bygningsanlæg, infrastrukturelle tekniske anlæg og lignende inaturområdet. Mosen har hidtil været lukket for offentligheden. Ved fredningen i 1844 ønskede man at lade mosen i fred efter mange års tørvegravning og give mulighed for videnskabelige undersøgelser af højmosers evne til at regenerere. Fredningen blev ajourført i året efter vedtagelsen af Danmarks første naturfredningslov. Ved bekendtgørelsen i 1918 blev "al tørvegravning, mosindsamling, bærplukning, afgræsning og deslige, samt al færdsel forbudt alle og enhver, hvem særlig tilladelse fra Veterinær-og Landbohøjskolen ikke er givet." For at sikre det historiske forskningsprojekt og den sårbare natur i den centrale del af mosen er det fortsat ønskeligt, at der ikke i fuldt omfang åbnes for offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Men af hensyn til offentlighedens mulighed for at opleve Gammelmosens særprægede natur foreslås dels udlagt en vandre- og cykelsti i Gammelmosens randzone samt frem til et udsigtspunkt i den centrale del af mosen, dels givet mulighed for at opsætte information, bænke m.m. i forbindelse med stisystemet. Fredningsforslaget er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Eforatet for Gammelmosen under Københavns Universitet. Sagens behandling Fredningsnævnet har modtaget forslaget med brev af 5. februar Med forslaget fulgte udtalelser fra Københavns Amt samt Skov- og Naturstyrelsen, arealangivelse, lodsejerliste samt kortmateriale. Nævnet har desuden modtaget en udtalelse fra Gentofte kommune.

15 Forslaget har i medfør af naturbeskyttelseslovens 37, stk. 1, været bekendtgjort i Statstidende den 19., i Politiken den 17., i Villabyerne den 18. og i Søndagsavisen, region 6, den 22. juli Nævnet har holdt offentligt møde i henhold til naturbeskyttelseslovens 37, stk. 5, den 30. august Side 3/6 Der er ikke modtaget indsigelser mod forslaget. Nævnet har besigtiget området den 3. oktober Der fastsættes herefter følgende *** FREDNINGSBESTE~ELSER 1 Fredningens formål Fredningen af Gammelmosen har til formål at a. bevare og styrke mosens værdier, b. bevare de frie udviklingsprocesser i den næringsfattige mose, c. opretholde tilstrækkelig høj vandstand i mosen, d. bevare mosen som natur- og kulturhistorisk referenceområde, e. styrke forsknings- og formidlingsinteresserne i området, f. give offentligheden mulighed for i nærmere beskrevet omfang at opleve mosens specielle natur og rekreative værdier og g. give mulighed for nødvendig pleje og genopretning 2 Fredningsområdet Fredningen omfatter matr.nr. 31 a, 2 f og en del af 31 f, alle Vangede by. Fredningsarealet er i alt 20,94 hektar. Der henvises vedhæftede fredningskort. I forbindelse med Vejdirektoratets udbygning af Motorring III kan der ske fraskilleise til vejareal i Gammelmosens nordlige skovbryn og matrikulær berigtigelse. 3 Forvaltning og tilsyn De forvaltningsbeføjelser, som har været henlagt til Eforatet for Gammel-

16 ,. mosen under Københavns Universitet, opretholdes, for så vidt ikke andet er bestemt i denne kendelse. Side 4/6 Eforatet kan iværksætte nødvendig naturpleje eller naturgenopretning, derunder pleje, som er forenelig med fredningens naturvidenskabelige formål om forskning i mosens naturlige udviklingsprocesser. Eforatet kan således fjerne invasive arter og begrænse gamle afvandingskanalers drænende virkmng. Pleje og genopretning er i øvrigt indskrænket til, hvad der fremgår af denne kendelse. påhviler Gentofte kommune, jf. herved naturbe- Tilsynet med fredningen skyttelseslovens Tilstandsændringer Medmindre andet er bestemt i denne kendelse, må der ikke foretages terrænændringer, derunder afgravning, opfyldning og deponering, ej heller af haveaffald. Der må ikke opføres byggeri, hverken permanent eller midlertidigt, anbringes campingvogne, ske teltslagning eller lignende. Der må ikke placeres tekniske anlæg ud over dem, der eksisterer på fredningstidspunktet. Fredningsnævnet kan dispensere herfra, jf. naturbeskyttelseslovens 50, efter indstilling fra Eforatet for Gammelmosen. 5 Retningslinjer for driften Hovedparten af fredningsarealet er noteret som fredskov. Fredningen indebærer, at bevoksningen i skovlovens forstand skal anses for "naturskov", som skal udvikle sig uden forstlige indgreb og henligge urørt med naturlig succession. Arealet må ikke gødskes, sprøjtes eller kalkes. Hestefolden ("Havearealet" fra 1988) i områdets østlige udkant (angivet på fredningskortet) kan opretholdes under forudsætning af, at dyrehold udelukkende fungerer som fysisk og psykisk tilbud for udviklingshæmmede, at dyreholdet alene består af ikke over 2 heste og 2 får, og at al gødning fra dyrene opsamles og fjernes. Ophører denne anvendelse af arealet, skal hegn og bygninger fjernes, og arealet overlades til naturlig succession. Fredningen er ikke til hinder for vedligeholdelse af stierne, jf. 9, stk. 1.

17 Side 5/6 6 Vandstandsforhold Der må ikke graves kanaler eller ske andre indgreb, som kan fremme afvanding af mosen. Eforatet for Gammelmosen kan under hensyn til vandstandens betydning for mosen begrænse eventuel negativ afvanding, derunder genskabe den tidligere dokumenterede vandstand i mosen. 7 Arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser Der kan foretages arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser, hvis Eforatet for Gammelmosen tillader det. 8 Jagt Jagt er forbudt. 9 Adgang og information Offentligheden har adgang til fods og på cykel, men kun på stier, der er angivet på fredningskortet. Eforatet for Gammelmosen kan dispensere herfra. borde, bænke eller lignende publi- Eforatet kan opsætte informationstavler, kumsfaciliteter ved stierne. 10 Retsvirkning Fredningsbestemmelserne træder i kraft, når der er sket offentlig bekendtgørelse efternaturbeskyttelseslovens 40, stk. 2, jf. 41, stk. 1. Der afsiges ikke erstatningskendelse, idet hele det fredede område er offentligt ejet, jf. naturbeskyttelseslovens 39, stk. 1.

18 Side 6/6 11 Forholdet til tidligere fredninger Denne fredning træder i henhold til naturbeskyttelseslovens 33, stk. 1, jf. herved 38, stk. 7, i stedet for Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 18. februar 1918 om Fredning af "Gammelmose" i Vangede By, Gentofte Sogn. 12 Dispensation Nævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelseme, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Malene Hauxner udpeget af Miljøministeriet Poul Adam Trier Jacobsen udpeget af Gentofte kommune

19 Side 6/6 1l Forholdet til tidligere fredninger Denne fredning træder i henhold til naturbeskyttelseslovens 33, stk. 1, jf. herved 38, stk. 7, i stedet for Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 18. februar 1918 om Fredning af "Gammelmose" i Vangede By, Gentofte Sogn. 12 Dispensation Nævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelseme, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Malene Hauxner udpeget afmiljøministeriet Poul Adam Trier Jacobsen udpeget af Gentofte kommune Kjeld Wiingaard formand

20 Side 6/6 1l Forholdet til tidligere fredninger Denne fredning træder i henhold til naturbeskyttelseslovens 33, stk. 1, jf. herved 38, stk. 7, i stedet for Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 18. februar 1918 om Fredning af "Gammelmose" i Vangede By, Gentofte Sogn. 12 Dispensation Nævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Malene Hauxner udpeget afmiljøministeriet &æhe/~~' Poul Adam Trier Jacobsen udpeget af Gentofte kommune Kj eld Wiingaard formand

21

22 FORSLAG>

23 Fredningsforslag for GAMMELMOSE I VANGEDE Gentofte Kommune Februar 2007 Eforatet for Gammelmosen, Institut for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Danmarks Naturfredningsforening " Danmarks Naturfred ningsfo rening

24 o --e Danmarks Naturfredningsforening Etoratet for Gammelmosen Institut for Økologi, Faggruppe Botanik Det BiOvidenSkabelige Fakultet Københavns Universitet Rolighedsvej 21, 1958 Frederiksberg C. J.nr. Ref. Johannes Kollmann, KnStlne Kjørup Rasmussen, Danmarxs Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København ø Arkiv nr Ret.: Jørgen M. Hansen, Fredningsnævnet for København Fremtidsvej Søborg Dato: 5. februar 2007 Fredningsforslag for Gammelmosen i Vangede I henhold til naturbeskyttelseslovens 33 fremsender Danmarks Naturfredningsforening hermed forslag om fredning af Gammelmosen i Vangede, Gentofte Kommune. Fredningen omfatter matrikel 31a og 2f, Vangede By, der ejes af Videnskabsministeriet ved Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Den Kg!. Veterinær og Landbohøjskole). Desuden omfattes et mindre areal af matrikel 3lf, Vangede By, som tidligere ejedes af Kobenhavns Amt, nu Gentofte kommune. Fredningsarealet er i alt 20,94 hektar. Der henvises til medfølgende lodsejerliste og fredningskort. Under hensyn til arealets særlige frednings- og forskningshistorie er forslaget udarbejdet I samarbejde med Eforatet for Gammelmosen, som forvalter mosen for Videnskabsministeriet og styrer forskningen i mosen. Der tages forbehold for at der under sagens behandling kan ske matrikulær berigtigelse af arealer, som i forbindelse med Vejdirektoratets udbygning af Motorring III fraskilles Gammelmosens nordlige skovbryn og inddrages i vejarealet. Med skrivelse af er udkast til fredningsforslag fremsendt i budgethoring hos de myndigheder, der efter loven kan rejse fredningssag. De modtagne udtalelser fremsendes sammen med nærværende forslag. Med venlig hilsen, Johannes Kollmann, lektor, Efor for Gammelmosen Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Jørgen M. Hansen Natur- og kulturmedarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2

25 INPHOLDSFORTEGNELSE: SIPE 1. Baggrunden for forslaget 2. Fredningsforslagets afgrænsning 3. Den forste fredning Eforatet for Gammelmosen 4. Hvad er en højmose? 5. Gammelmosens nyere historie 6. Gammelmosens flora og fauna 7. Indvandring af planter 8. En truet naturtype 9. Bynært rekreativt område 10. Generel planlægning og beskyttelse 11. Forholdet til international naturbeskyttelse 12. Forslag til fredningsbestemmelser 13. Vurdering af fredningserstatning 14. Udvalgt litteratur BILAGSFORTEGNELSE: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Areal- og lodsejerliste Transskription af Kongelig Resolution fra 1844 Bekendtgørelsesfredning efter Naturfredningsloven 18. februar 1918 Høringssvar fra Københavns Amt Høringssvar fra Skov- og Naturstyrelsen Kortbilag 1 Fredningskort i 1:4000 og oversigtskort i Kortbilag 2 1: Gammelmosen angivet på høje målebordsblade i 1aOO-tallet Kortbilag 3 Opmåling af Gammelmosen foretaget 1912 af Kortbilag 4 Landbohøjskolen Gammelmosen anno 2005 med angivelse af invasive arter Forsidefoto: Torvemos (Sphagnum falfax) i Gammelmosen (Foto: Michael Stoltze, december 2006). 3

26 Figur 1. Gammelmosen omkring 1920 set fra nord mod syd. Endnu er mosen ikke sprunget i skov. Smalbladet Kæruld i forgrunden. I horisonten skimtes den gamle højspændingsmast. De høje træer bag masten vokser pg en "o" af mineraljord i mosen (Foto: Gammelmose-arkivet). Figur 2. Ortofoto anno Den selvsåede skov i selve højmosen stgr nu tæt, mest bevokset med birk og skovfyr. Trækroneme i randzonen er mere markante, det er selvsget bog. Dog er bog skovet mod nord i sommeren 2005 hvor Vejdirektoratet skar en strimmel af mosen til artlejdsareal og udvidelse af motorvejen. Traceet for hojspændingsledningen skiller sig ud fordi der ikke må være skovbevoksning under ledningerne. Men master og ledningerne blev nedtaget j 2006 og ledningen kabellagt i den nordlige del af mosen (Foto: Københavns Amts hjemmeside). 4

27 Forslag til fredning af Gammelmosen 1. Baggrunden for forslaget Gammelmosen er et af Storkøbenhavns mest specielle naturområder. En skovmose kun 20 km fra Rådhuspladsen (Figur 2). Mcsearealet er omtrent kvadratisk og omgivet af en lagg-zone samt en smal stribe randskov som dog nogle steder er helt væk. Lagg-zonen er en smal og ofte sumpet bræmme der afgrænser mosen fra den omgivende løvskov på mineraljord, se side 8. Lagg-zone og randskov udgør skønsmæssigt 3 hektar af det samlede areal på ca. 21 hektar. Som andre af Danmarks moser - ikke mindst Store- og Ulle Vildmose i Nordjylland - rummer Gammelmosen store naturværdier. I dag fremtræder Gammelmosen som en næringsfattig skovmose og mosen har stor naturvidenskabelig, forskningsmæssig og fredningshistorisk betydning. Det skyldes følgende forhold: 1) mosen var genstand for landets ældste naturvidenskabelige fredning og har derfor ligget urørt i mere end 160 år, e 2) moser er en truet naturtype i Danmark og det øvrige Europa, 3) den bynære beliggenhed gør mosen til såvel et grønt ~ndehul som et vigtigt naturvidenskabeligt reference- og forskning sområde. Fredningsforslaget er en opdatering og præcisering af Danmarks ældste naturvidenskabelige fredning fra 1844 (Kongelig Resolution, se Figur 3 og Bilag 2) og fredningen fra 1918 (Ministeriel bekendtgørelse, se Bilag 3). Sidstnævnte er stadig gældende. Forslaget er baseret på den nugældende naturbeskyttelseslov og moser generelt. samt ny viden om området Formålet med en revideret fredning af Gammelmosen er at opnå den bedst mulige sikring af mosens naturværdier og videnskabelige forskningsmuligheder samtidig med at der åbnes for formidling og offentlighedens oplevelse af mosens specielle naturtype. Det vurderes, at med en opdateret naturfredning med formålsbeskrivelse og bestemmelser efter nutidige principper, vil mosen være bedre sikret for fremtiden. Dette gælder såvel påvirkningen fra de omgivende, bebyggede arealer, eventuelle fremtidige ønsker om at inddrage mosen i anden arealanvendelse og projekter som indebærer placering af bygningsanlæg, infrastruktureiie tekniske anlæg og lignende inaturområdet. Med de to gamle fredningsbestemmelser var mosen lukket for offentligheden. Ved den første fredning skete dette for at lade mosen i fred efter at den havde været hærget af tørvegravning, færdsel, græsning m.v. I stedet skulle der foregå videnskabelige undersøgelser af højmosers evne til at regenerere sig efter tørvegravning , året efter at landets første naturbeskyttelseslov var trådt i kraft, blev mosens fredning ajourført gennem ovennævnte bekendtgørelse. Her blev "al tørvegravning, mosindsamling, bærptukning, afgræsning og deslige, samt al færdsel forbudt alle og enhver, hvem sær1ig tilladelse fra Veterinær- og Landbohøjskolen ikke er givet". For at sikre det historiske forskningsprojekt og den sårbare natur i den centrale del af mosen er det fortsat ikke ønskeligt i fuldt omfang at åbne for offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Men fredede områder i Danmark har i høj grad også til formål styrke naturoplevelse og rekreative interesser. Derfor lægger det aktuelle forslag op til en ajourføring af mulighederne for at opleve Gammelmosens særprægede natur. Der foreslås udlagt en vandre- og cykelsti i Gammelmosens randzone samt frem til et udsigtspunkt i den centrale del af mosen, ligesom der gives mulighed for at opsætte information, bænke m. v. i forbindelse med stien. Der henvises til fredningskortet. 5

28 Fredningsforslaget er udarbejdet af Faggruppe for Botanik ved Institut for Økologi ved den Kg!. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Københavns Universitet) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening som den formelle sagsrejser i henhold til naturbeskyttelsesloven. Administrationen af det naturfredede område har siden 1886 været henlagt til Den Kg!. Veterinær- og Landbohøjskole. Landbohøjskolens arbejde er støttet økonomisk fra Aage V. Jensens Fonde. 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsforslaget omfatter matrikel 31a og 2f der ejes af Videnskabsministeriet. Yder1igere ønskes en det af matrikel 31f, som ejes af Gentofte kommune, omfattet af fredningen. Se lodsejerlisten Bilag 1. Fredningsforslaget omfatter iflg. Kort- og Matrikelstyreisens oplysninger pr ca. 21 hektar. Imidlertid udvider Vejdirektoratet for tiden Motorring III ifølge anlægslov herom. Derved er en strækning på omkring 2 hektar i Gammelmosens nordlige del blevet inddraget i motorvejen ligesom matrikel 31f muligvis i sin helhed er blevet tit vejareal. Der tages derfor forbehold for matrikulær berigtigelse under sagens behandling, formentlig i løbet af Mod nord afgrænses området som nævnt af Motorring III, mod øst af industrianlæg samt institutionen 'Vangede Huse' og eksisterende hegn. Mod syd afgrænses området af den asfalterede interne vej Kellersvej og mod vest af institutionen 'Ullemoseg~rd' og grusvejen, der fører langs mosen til institutionens værksteder. Se fredningskortet, Kortbilag 1. / " / ;/ /,/,;/ " ';/, / ( ',. ~)~"77' /,' /.., 'l ;.. /.; / J./r {hn J. /, 'I /1;fJ,' Figur 3. Originaldokumentet til Kong Christian den VIIIs kongelige resolution for Gammelmosen, Danmarks første naturvidenskabelige fredning. dateret 28. februar findes på Rigsarkivet. Den transkriberede tekst gengives som Bilag 2 til fredningsforslaget. 3. Den første fredning I begyndelsen af laoo-tallet hørte Gammelmosen i Vangede til Bemstorff Gods. Den havde i mange ~r været anvendt til tørvegravning og blandt andet leveret brændsel til Københavns energihungrende befolkning. Da tørven var ved at være opbrugt i Gammelmosen såvel som i mange andre af landets moser bestemte kong Christian den VIII ved kongelig resolution, at Gammelmosen i Vangede skulle fredes. Form~let med af den næsten helt afgravede højmose var, at man ville lade mosen uforstyrret for at kunne studere tørvemossernes og de øvrige plantearters genvækst. Derved håbede man at få bedre viden om hvordan andre tørvemoser bedst skulle behandles for at en tørveproduktion kunne blive s~ stor som muligt. Det var således i høj grad økonomiske hensyn der var medvirkende til fredningen. fredningen 6

29 Kort efter vedtagelsen af Danmarks første naturfredningslov i 1917 bestemte Justitsministeriet efter indstilling fra Naturfredningsr~det at den gamle kongelige forordning om Gammefmosens beskyttelse skulle suppleres med en fredning efter den nye lov. Med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 18. februar 1918 fastsattes så den nugældende fredning, som imidlertid ikke er tinglyst på arealet. Fredningens væsentligste indhold er forbud mod tørvegravning, mosindsamling, bærplukning, afgræsning og deslige, samt forbud mod færdsel som Ikke er tilladt af ejeren. Se Bilag 1- Det nærmere formål med bestemmelserne i den kongelige resolution, at følge og dokumentere den naturvidenskabelige udvikling af en højmose, er ikke anført. Det må antages, at denne er nærmere beskrevet i Naturfredningsrådets indstilling, der var baggrunden for Justitsministeriets initiativ. Forvaltning og forskning i Gammelmosen har som nævnt siden 1884 været henlagt til Den Kg!. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), der blev oprettet i 1858 som et selvstændigt erhvervsrettet universitet med de danske naturressourcer som udgangspunkt. Eforatet for Gammelmosen blev oprettet til dette formål. Eforen for Gammelmosen har siden da været udpeget blandt de botaniske forskere ved KVL. Fra 1. januar 2007 er KVL fusioneret med Københavns Universitet som et fakultet med den officielle betegnelse Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. Eforatet for Gammelmosen - ogs[jet stykke kulturhistorie Den første efor for Gammelmosen blev udnævnt i 1886 da forvaltningen af de videnskabelige undersøgelser i mosen blev henlagt til Den Kg!. Veterinær- og Landbohøjskole. En Efor er gammel (oldgræsk) betegnelse for en forstander, dvs. en der overvåger at bestemmelser overholdes - en tilsynsførende. I øvrigt bruges betegnelsen i dag vel kun om forstanderen på nogle af vore gamle studenterkollegier. For Gammelmosen gjaldt det oprindeligt ansvaret for at overvå~e udviklingen i tørvetilvæksten, som var kongens hovedinteresse, og i øvrigt p se at fredningsbestemmelserne blev overholdt. En række botanikere har i tidens løb beklædt stillingen som Efor for Gammelmosen. Siden 1942 har der været to eforer: en botaniker og en forstkandidat fra Landbohøjskofens Arboret. Rækken af eforer fortjener at blive nævnt: Botanikere Arboretet E. Rostrup ( ) Kølpin Ravn ( ) C.H. Ostenfeld ( ) A. Mentz ( ) Kaj Gram ( ) C. Syrach Larsen ( ) Valdemar Mikkelsen ( og i Bent Søegaard ( ) øvrigt Danmarks Naturfredningsforenings Soren Ødum ( ) præsident B4) Hans Roulund ( ) Jørgen Jensen ( ) Erik O. Kjær (2003- ) Johannes Kollmann (2005-) 7

30 4. Hvad er en højmose? Højmoser udgør en meget speciel naturtype. Den er karakteriseret ved et bunddække domineret af tørvemosser (se forsidefoto). Masserne har ingen rødder og optager vand og næring direkte gennem bladene. Deres kemi gør omgivelserne ekstremt sure og næringsfattige samtidig med at de optager vand som en svamp. Det skaber et vækstmiljo som kun få særligt tilpassede plante- og dyrearter kan overleve i og vegetationen i højmoser er derfor generelt artsfattig, men særegen. Mange af de karakteristiske plantearter er særligt tilpassede det specielle miljø ved at være stedsegrønne eller kødædende (se Tabel 1). I Gammelmosen findes kun nogle af disse arter, hvoraf Rosmarin-Lyng (Figur 4) og Tranebær (Figur 8) er værd at nævne, da de er i generel tilbagegang i Danmark og sjældne i 0stdanmark. Figur 4. Rosmarin-Lyng(Andromeda polifolia) - en af mosenssmukkeste planter med klokkeformedelyserødeblomster og stedsegrønnegrålige blade (Ross-Craig,1969). Tørvemasserne vokser opad i en uendelighed, imens de nedre dele gradvist dør og bliver til torv. Torven omfatter ogs~ dode plantedete fra mosens andre plantearter. Resultatet bliver en stor hvælvet 'mospude' omgivet af en skr~nende rand-zone og en såkaldt laggzone, hvor grundvandet kommer frem til overfladen og tilfører næring til en mere frodig sump-vegetation (Figur 5). Den med tiden komprimerede torv danner en barriere til grundvandet og den hvælvede højmose modtager derfor kun vand og næring fra nedbøren. Højmosefladen viser i større eller mindre grad en karakteristisk tue-hølje struktur, hvor de tørrere tuer huser forskellige arter fra de ofte vandfyldte høljer (fordybninger i overfladen). Denne struktur er sjælden i de østdanske højmoser, men den forekommer af og tit kunstigt betinget af datidens tørvegravning, hvor tørvegravene kan ligne store høljer. Dette kan blandt andet ses i Gammelmosen. ~-.:~~_.?:::~~~~~~~~~s;:~~~~.~~~~~.~'".,::_<;~~_ '.: :-::.: ~--'---=-.~:.,c;~~.-o_-:o_ "-;.--: ~ ~s~-~~-:.-;:>-,~ -..."-'-., Figur S. Skematisk figur af højmose dannet ved tilgroning af istidsso. Tallene refererer til forskellige stadier af aflejringer (l, sømudder; 2, Tagrør-torv; 3, Halvgræs-tørv; 4, Elle-torv; S og 6 Sphagnum-torv (efter Strasburger, 2002). Højmoseme i Danmark er typisk dannet ved opfyldning af søer dannet i sidste istid for udgjorde sobunden, er der med tiden aflejret lag af organisk materiale som først best~r af søplanter senere af tørvemos og andre højmoseplanter. Dannelsen af tørvemoser kræver et køligt og fugtigt klima. Det er derfor en naturtype som i Europa er mest udbredt i Skandinavien (Figur 6). ca ~r siden. Oven p~ det bl~lige istidsier, som oprindeligt 8

31 " Figur 6. Udbredelsen af forskellige mosetyper I Europa. Den brede skrgsignatur angiver højmoser af typen som ses i Figur 5 (efter Klohn og Windhorst 2000). e I historisk tid var moser en vigtig energikilde. Der blev gravet tørv til brændsel på gårdene og i 1800 og 190Q-tallet også til lejligheder og fabrikker i storbyen. Om foråret, når markerne var tilsåede, måtte landbefolkningen i gang med gravearbejdet i moserne. Tørven blev stablet og lufttørret (Figur 7) og derefter fragtet hjem eller på markedet, hvor den blev solgt. Således tømtes mange af Danmarks moser, men der graves stadig tørv i nogle jyske hojmoser til brug i ptantemedier (fx de store Sphagnum-sække, vi finder til salg i planteskolerne). Figur 7. Der stables klyner af tdrv som er gravet ud af mosen og nu skal tdrre i luften (efter Schmidt 1948). Højmosers struktur og dynamik er et traditionelt og aktuelt forskningsområde, men trods dette endnu ikke forstået til bunds. Naturtypen bliver ofte opfattet som et klimaks-stadie, men alligevel udsættes mange af Europas højmoser for en eller anden form for naturpleje for at hindre tilgroning. Skyldes denne udvikling klimaforandringer eller forurening eller er det et led i en naturlig dynamik? For at besvare sådanne spørgsmål er fortsat forskning inden for området påkrævet. Gammelmosen, som nu har ligget urørt i 162 år, er en helt enestående og oplagt mulighed for at få mere viden om højmosers naturlige succession. 9

32 5. Gammelmosens nyere historie Gammelmosen var indtil 1844 et vigtigt tørvegravningområde for Københavns befolkning. Ugesom j øvrigt Smør- og Fedtmosen. Men da Kong Christian den VIII indså at denne energikilde var ved at blive udtømt, besluttede han at frede Gammelmosen for at videnskabsmænd kunne registrere tørvens genvækst, hvilket var et meget omdiskuteret emne. Kong Christian den VIII var naturvidenskabeligt interesseret og med fredningen af Gammelmosen skabte han forud for sin tid et langsigtet og værdifuldt forskningsprojekt. Med mange års forbud mod at grave tørv, indsamle mosser og bær, udsætte dyr til græsning samt færdes uden særlig tilladelse har hverken destruktiv udnyttelse eller velment naturpleje fundet sted i Gammelmosen siden Det er dette fremsyn, som har gjort Gammelmosen til et efter dansk målestok helt unikt naturområde. Med nutidens intensive udnyttelse og menneskelige påvirkning af det danske landskab er Gammelmosen kun blevet endnu mere værdifuld som forskningsområde. på trods af den langvarige beskyttelse har Gammelmosen dog ikke været uden er uundgåelig og dræning af de omkringliggende bebyggede områder har også påvirket vandstanden j Gammelmosen. Disse to faktorer er sandsynligvis forklaringen på at der i mosen, modsat Kong Christian den VIIl's vision, har udviklet sig en tæt bevoksning af især Dun-Birk og Skov-Fyr, samtidig med en langsom genvækst af tørvemosser. påvirkning fra det omgivende bymiljø. Forurening med luftbårne næringsstoffer Fredningen har heller ikke kunnet hindre, at der i årenes løb er givet tilladelse til beskæring af det omkringliggende skovområde til en række projekter: motorvej (1942), etablering af højspændingsmast og gennemføring af højspændingsledninger (1962), etablering af naturgasledning (1981), haveanlæg (1988), nedgravning af kabler langs mosen (1991) og senest til underboring af 132kV kabler over en 300 m lang strækning (2005) samt udvidelse af motorringvej 3 (2005), hvor omkring 2 hektar er skåret af mosen. Dette har bevirket at den omgivende randzone er blevet gradvist mindre og mindre. Dette er kritisk for selve mosen, da skovområdet virker som en buffer mod udefra kommende forstyrrelse o~ forurening. Det er derfor et vigtigt aspekt i den reviderede fredning, at skovomradet omkring mosen skal beskyttes bedre mod yderligere udnyttelse og påvirkning. Den naturlige udvikling i Gammelmosen har nu bevirket at den forhenværende højmose skovmose. Men træerne bliver ikke særligt høje eller gamle på grund af de dårlige vækstforhold. For at sikre at mosen ikke udvikler sig til egentlig skov er det vigtigt at en høj vandstand opretholdes. En igangværende registrering af vandstanden i mosen tyder på at vandstanden nu generelt er for lav. Hævning af vandspejlet i Gammelmosen vil derfor være ønskelig for at bevare området som næringsfattig mose. Anden naturpleje, som f.eks. rydning af træer, bør ikke er omdannet til en næringsfattig foretages, da områdets unikke status som direkte urørt forskningsområde bevaret, og da en høj vandstand i sig selv vil hindre skovtilvækst. ønskes Figur 8. Tranebær er en af hojmosens karakterplanter. Den horer til lyng-familien og er egentlig en dværgbusk, men de forveddede stængler bliver hurtigt overvokset af tørvemosserne og de tunge modne bær hviler i det bløde mostæppe. Tidligere var den et yndet samleobjekt der blev solgt på grønttorvet, men det blev forbudt i Gammelmosen med kongens fredning i 1844 (Foto: M. Stoltze). 10

33 6. Gammelmosens flora og fauna Gammelmosen er dannet i en gammel istidssø for omkring år siden. Det viser sig ved at man kan finde fossiler af gamle søplanter aflejret i det blålige fine ler, der visse steder ikke ligger dybere end 2 m. Fra at være en typisk højmose i lado-tallet med dertil hørende fjora og fauna har Gammelmosen i dag udviklet sig til en skovmose med enkelte botaniske levn fra højmosen. Tørvemosser er stadig altdominerende i bunddækket, men mange typiske højmose-arter (fx Sphagnum magellanicum) er erstattet af mere skyggetåtende arter af torvemos (fx S. fallax, som er den altdominerende torvemosart i dag, se forsiden). Dette skyldes at træer, især Dun-Birk og Skov-Fyr, har koloniseret mosen og medført ændrede vækstforhold. Mosen er blevet b3de mørkere og mere tor og det har betydet, at mange blomstrende urter er forsvundet (fx Rundbladet Soldug og Kær-Svovlrod), imens en række fremmede træ- og buskarter som fx Irsk Vedbend og Spiræa og fremmede urter trænger ind i mosen. Der er i 2006 registreret 69 karplantearter og 42 mosarter i Gammelmosen. Tabel l. Karakteristiske mose-plantearter (efter Vinther 1985)... angiver at arten forekommer i Gammelmosen i Benbræk Blåtop.. Brun Næbfro Dynd-Star Hedelyng '* Hvid Næbfrø Klokkelyng Langbladet Soldug Liden Solduc Mose-Bølle '* Porse Revling.. Rosmarinlyng '* Rundbladet Soldug Smalbladet Kæruld Tranebær Tue-Kæruld '* Tue-Kocleaks Den arts- og næringsfattige vegetation j højmoser levner Ikke meget føde til dyrelivet, og der er derfor få arter som lever og yngler i højmoserne. Forskellige vadefugle som Stor Regnspove, Tinksmed og Hjejle forekommer i højmoser med åbent vand og den nu i Danmark uddøde Urfugl var også specielt knyttet til højmoser. Nogle larver af dagsommerfugle finder deres værtsplante i højmosen, fx Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl, der begge lever på Tranebær. Tabel 2. Ynglefugle konstateret i GammeJmosen Btamejse Bogfinke Broget fluesnapper Grønirisk Gråand Gråspurv Gulbug Gærdesmutte Havesanger Husskade Jemspurv Løvsanger Munk Musvit Nattergal Ringdue Rødhals Rødstjert Rørsanger Rørspurv Sangdrossel Sivsanger Skovsanger Skovspurv Solsort Stor flagspætte Tomirisk Tomsanner 11

34 Desværre er den samlede fauna i Gammelmosen aldrig blevet systematisk undersøgt. Men amatøromitologer og -entomologer har gjort værdifulde iagttagelser af fugle (Tabel 2) og sommerfugle. Dansk Ornitologisk forening har ved sin seneste landsdækkende registrering af fuglelokaliteter fra undersøgt Gammelmosens fugleliv for såvidt angår udvalgte indikatorarter. Ved en sammenligning med listen i Tabel 2 kan konstateres, at følgende arter er forsvundet: Gulbug, Nattergal, Rødstjert, Rørsanger, Rørspurv, Sivsanger og Skovsanger. Derimod er følgende arter indvandret: R~ge, Spurvehøg, Spætmejse og Træløber. En typisk mose-sommerfugl som Bølleblåfugl blev observeret senest i 1992 og registreret i forbindelse med Atlasprojekt Danmarks Dagsommerfugle Den synes ikke observeret siden, men findes formentlig stadig i mosen trods trusler som tilgroning og vigende vandstand. Figur 9. DagsommerfuglenBølleblSfug/ (Vacciniia optilete) er tilpasset et liv i moser og fugtige heder, med Tranebæreller Mosebølle.Den lægger sine æg p blade af disse planter men suger nektar p blomstrendetranebær, Kragefod, Rosmarinlyngog Klokkelyng- og hviler sig ofte p aks af kæruld. Vingefangeter mm. Her et eksemplarmed en meget tydelig og udstrakt bl bestøvningpå vingernesoverside. p Sjælland er arten i dag forsvundet fra mange lokaliteter (Foto: M. Stoltze). Ændringerne i flora og fauna i Gammelmosen er et led i den naturlige succession, hvor menneskelige påvirkninger selvfølgelig også spiller en vigtig rolle. En høj vandstand er altafgørende for mosens eksistens og det er sandsynligt at den har været reduceret i perioder, hvor de omkringliggende arealer er blevet kloakeret og bebygget. De seneste 30 år, hvor vandstanden har været direkte overvåget i Gammelmosen, er der ikke tegn på en reduktion, men målingerne viser, at vandstanden i en stor del af året ligger under en kritisk grænse på 10 cm under moseoverfladen. Forurening spiller muligvis også en rolle i Gammelmosens udvikling, om end af mindre betydning, da højmoser har en høj buffer-kapacitet i forhold til fx luftbårne næringsstoffer; ph-målinger viser at mosen stadig er meget sur og dermed næringsfattig. 7. Indvandring af planter Det omgivende skovområde er et bælte af urørt skov med en blanding af mange løvtræsarter og enkelte plantede nåletræer. Strukturen er heterogen og dødt ved bliver liggende i skoven, hvilket er gavnligt for insekter og svampe. I randskoven findes også en række plantearter forvildet fra dyrkning ~Tabel 3) som delvist opfører sig invasivt og trænger ind i selve mosen. Disse overvages i forskningsøjemed. Indvandring af eksotiske arter er en vigtig trussel mod de hjemmehørende arter især i bynære naturområder, og det er derfor ekstra vigtigt at bevare resterne af randskoven omkring Gammelmosen, da den virker som en barriere mod eksotiske arters indtrængen i mosen. 12

35 Aks-Bærmispel Hæk-Berberis Irsk Vedbend * Catawba-Rhododendron * Kristtorn Guldnælde Østrisk Fyr Plettet Arum Påskelilje Rødgran * Russisk Skilla Bredbladet Spiræa Pilebladet Spiræa Taks Liden Singrøn Figur 10 og Tabel 3. Eksempler på i alt 27 forvildede plantearter som er registreret i Gammelmosen. De fleste findes i randskoven og er fuglespredte buske fra omkringliggende haver, men også løgplanter tilført fra haveaffald og vindspredte træer af fremmed herkomst forekommer (på billedet Catawba-Rhododendron, Foto: J. Roelsgaard). * indikerer at arten har spredt sig til moseområdet. 8. En truet naturtype Højmoser er en speciel og meget næringsfattig naturtype der er i stærk tilbagegang i hele Europa på grund af dræning, opdyrkning og forurening (Figur 11). I 1992 besluttede EU derfor med Habitat-direktivet at gøre aktive højmoser til en prioriteret naturtype med international beskyttelsesstatus. Der påhviler derfor Danmark en international forpligtigelse til at bevare højmoser. Gammelmosen er ikke udpeget som habitatområde, men på grund af den kongelige naturfredning, der kom 150 år før EU's habitatdirektiv, er det alligevel muligt at bevare mosen som om den var habitatbeskyttet. ca 1950 '.,.'.. abriidt Figur 11. Eksempelpå tilbagegang i udbredelsenaf moser i Nordtyskland.Entilsvarende tilbageganggælder sandsynligvisfor Danmark(efter Ellenberg1988). 9. Bynært rekreativt område Som nævnt er det med den nuværende fredning fra 1918 forbudt at færdes i selve mosen uden tilladelse. Tilladelse kan opnås ved ansøgning til den tilsynsførende efor for Gammelmosen som er en udpeget forsker ved Københavns Universitet. Tilladelse gives e hovedsagelig til videnskabelige formål og naturfaglige ekskursioner. 13

36 Der fører en sti hele vejen rundt om mosen i skovområdet. Det er især denne som har rekreativ betydning, idet der herfra er et vist indblik i mosen. på dette stiforløb har den tilsynsførende meddelt beboerne på UlIemosegård permanent tilladelse til at færdes. Muligheden for at opleve mosen foreslås med fredningsforslaget udvidet til en egentlig offentlig adgang, dvs. til fods, på cykel og med kørestol, herunder el-kørestole. Dette skal gælde på de stier, som er angivet på fredningskortet. Udover det nævnte stiforløb foreslås det at omfatte et stiforløb fra den sydlige del af Kellersvej mod nord, forbi en skanse fra 1. verdenskrig til et muligt udsigtspunkt på betonfundamenter fra den nu nedlagte højspændingsmast i mosen. Af hensyn til de forskningsmæssige interesser i Gammelmosen foreslås adgangen ikke i fuldt omfang at følge bestemmelserne i naturbeskyttelseslaven, som giver adgang til færdsel overalt i statslige skove, dvs. også uden for stierne. 10. Generel planlægning og beskyttelse Naturfredningsinstrumentet j naturbeskyttelseslaven giver mulighed for at beskytte et givet naturområde med en specielt tilpasset, tinglyst fredningsdeklaration. Men naturbeskyttelsesloven såvel som anden lovgivning rummer også en række generelle bestemmelser, der beskytter et naturområde. Det drejer sig om bestemmelser i planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. De vigtigste af disse bestemmelser skal kort omtales her. Gammelmosen har plannummer 6D2 i kommuneplan 2005 for Gentofte kommune. I rammerne for lokalplanlægning er den vist med gul signatur som betyder "område til offentlige formål" (!). Samme signatur benyttes f.eks. for institutionen på Bank Mikkelsensvej, øst for mosen. Dette uanset at Gammelmosen har været fredet ved kongelig forordning siden 1844 og siden 1918 ved ministeriel bekendtgørelse efter naturfredningsloven. Derimod betyder kommuneplanens signatur grøn andetsteds i rammekortet "grønt område" og dækker naturområder, parker m.v. At Gammelmosen ikke har grøn signatur må antages at være en fejl irammekortet. Figur 12. Udsnit af rammekortet kommuneplan i Gentofte Kommunes Hvad forskellen på gul og grøn signatur egentlig dækker over, fremgår af teksten til lokalplanrammerne i kommuneplanen. Her anføres følgende: Botanisk fredet bymose. Bebyggelsesregulerende bestemmelser gælder kun ved evt. ophævning af den nuværende botaniske fredning. Ved ophævning af fredning vil omr~det kunne anvendes til offentlige og private institutioner. Med denne formulering kunne man få det indtryk, at Gentofte Kommune i sin planlægning opfatter Gammelmosen som en arealreservation institutioner og forventer, at fredningen kan ophæves. til offentlige og private 14

37 Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse fremgår af vejledende kortmateriale udarbejdet af Københavns Amt og som indtil l.januar 2007 var tilgængeligt på hvorfra nedenstående kortmateriale stammer (Figurerne 13-16). Figur 13. Lavbundsarealer, NBL 33. Figur 14. Mosen er en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelsesloven ( 3) Figur 15. Skov, der afkaster byggelinjer jf. naturbeskyttelseslovens 17. Figur 16. Den centrale del af Gammelmosen noteret som fredskov efter skovloven (røde linjer). Randskoven er derimod ikke. Oplysningen er altså ikke tilgængelig for interesserede, som ønsker arealets naturstatus Gammelmosens kongelige og justitsministerielle naturfredning fremgår ikke af Københavns Amts hjemmeside. Det er slet ikke registreret, at mosen er fredet. oplyst. Dette skyldes formentlig, at der ikke var krav om at disse bekendtgørelsesfredninger efter den første naturfredningslov skulle tinglyses, sådan som det blev praksis ved naturfredninger efter 1937-loven, der besluttes ved kendelser i fredningsnævnene. er 11. Forholdet til international naturbeskyttelse Som ovenfor nævnt er Gammelmosen ikke udpeget til Natura2000-område, men naturtypen højmose og arter, som findes på arealet, hører blandt de arter som er Med sit formål om opretholdelse af naturtilstanden i mosen, forbud mod indgreb og afvanding, samt mulighed for genoprettelse af tidligere dokumenteret vandstand, indebærer fredningsforslaget ikke forringelser for internationale naturtyper og levesteder for de udpegede arter. Tværtimod medvirker fredningen til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser for moser. beskyttet i medfør af EU's habitatdirektiv. 15

38 12. Forslag til fredningsbestemmelser 1 Fredningens formål Fredningen af Gammelmosen har til formål at a) bevare og styrke mosens naturværdier b) bevare de frie udviklingsprocesser i den næringsfattige mose c) opretholde tilstrækkelig høj vandstand i mosen d) bevare mosen som natur- og kulturhistorisk referenceområde samt e) styrke forsknings- og formidlingsinteresserne i området. Samtidig er det formålet i nærmere beskrevet omfang at give offentligheden mulighed for at opleve mosens specielle natur og rekreative værdier og give mulighed for evt. nødvendig pleje og genopretning. Med henblik herpå fastsættes følgende bestemmelser: 2 Fredningsområdet Fredning omfatter matr.nr. 2f, 31a og 3lf Vangede By. Det samlede areal udgør 20,94 hektar. Der henvises til medfølgende lodsejerliste og fredningskort. 3 Forvaltning og tilsyn Forvaltningen af Gammelmosen som siden 1884 har været henlagt til den Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Eforatet for Gammelmosen, nu under Københavns Universitet. Eforatet fortsætter med uændrede beføjelser, for så vidt andet ikke er anført i nærværende fredningsdeklaration. Dette gælder også beslutninger vedrørende eventuelt nødvendig naturpleje eller naturgenopretning. Da formålet med fredningen er at sikre mose og naturskov imod indgreb af enhver art, fastsætter fredningen ikke mulighed for at gennemføre naturpleje eller genopretning efter en af fredningsnævnet godkendt plejeplan jf. lovens almindelige bestemmelser. Pleje- og genopretning er begrænset af det i fredningsdeklarationen anførte. Tilsynet med overholdelsen af fredningen udøves i henhold til bestemmelserne i den til enhver tid gældende naturbeskyttelseslov. Pr er tilsynet henlagt til kommunen, jf. lovens Tilstandsændringer Der må ikke foretages terrænændringer af nogen art medmindre dette er hjemlet i det efterfølgende. Dette omfatter såvel afgravning som opfyldning og deponering, herunder af haveaffald. anbringes camping- Der må ikke opføres byggeri, hverken permant eller midlertidigt, vogne, ske teltslagning eller lignende. Der må ikke placeres tekniske anlæg udover de på fredningstidspunktet eksisterende. Ved samfundsmæssigt absolut nødvendige anlæg, hvor ingen alternativer findes, kan fredningsnævnet dog meddele dispensation efter indstilling og på vilkår fra den tilsynsførende for Gammelmosen. S Retningslinier for driften Hovedparten af fredningsarealet er noteret som fredskov. Fredningen indebærer, at bevoksningen i skovlovens forstand skal anses for "naturskov", som skal udvikle sig uden forstlige indgreb og henligge urørt med naturlig succession. e Arealerne må ikke gødskes, sprøjtes eller kalkes. Hestefolden ("Havearealet" fra 1988) på østsiden skal afvikles senest 5 år efter fredningens ikrafttræden. 16

39 Fredningen er ikke til hinder for at Eforatet for Gammelmosen kan beslutte at iværksætte naturpleje som er forenelig med fredningens naturvidenskabelige formål om forskning i mosens naturlige udviklingsprocesser. Dette gælder også indgreb som for eksempel fjernelse af invasive arter eller begrænsning af gamle afvandingskanalers drænende virkning. Fredningen hindrer ikke vedligeholdelse af de på fredningskortet angivne stier. 6 Vandstandsforhold Der må ikke graves kanaler eller ske andre indgreb som kan fremme afvanding af mosen. Under hensyn til vandstandens betydning for mosens samt det forhold at samfundsaktiviteter i mosens omgivelser har medført og fortsat kan medføre uønsket påvirkning af Gammelmosen, hindrer fredningen ikke at Eforatet for Gammelmosen kan iværksætte indgreb, som søger at begrænse en eventuel negativ udvikling, herunder fx genskabe den tidligere dokumenterede vandstand i mosen. 7 Arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser Fredningen er ikke til hinder for udførelsen af arkæologiske eller naturvidenskabelige undersøgelser. Tilladelse meddeles af Eforatet for Gammelmosen. 8 Jagt Jagt er ikke tilladt. 9 Adgang og information Offentligheden har adgang til fods og på cykel på stier angivet på fredningkortet. Af hensyn til fredningsformålet om bevarelse af naturlig succession, den naturvidenskabelige forskning samt hensynet til plante- og dyreliv fastholdes det hidtidige forbud mod færdsel uden for stierne. Eforatet for Gammelmosen kan dispensere herfra efter konkret ansøgning. Fredningen er ikke til hinder for at Eforatet for Gammelmosen kan lade opsætte informationstavler, borde, bænke eller lignende publikumsfaciliteter ved de angivne stier. 10 Retsvirkning Retsvirkningen af forslaget træder i kraft ved det endeligt vedtagne forslags offentliggørelse i Statstidende jf. dog 11. e 11 Forholdet til tidligere fredninger Nærværende fredningsdeklaration forudsættes at erstatte justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af om fredning af "Gammelmosen" i Vangede By, Gentofte Sogn. Fredningens retsvirkning indtræder først ved bekendtgørelsens ophævelse. 12 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål herunder de i fredningsdeklarationen givne særlige bestemmelser, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Dispensation kan kun meddeles såfremt det ansøgte anbefales af den tilsynsførende. 17

40 13. Vurdering af fredningserstatning Naturbeskyttelsesloven fastsætter at der skal udbetales erstatning til grundejerne for de begrænsninger som en fredninger p lægger ejerne. Imidlertid kan der ikke udbetales erstatning ved fredning af arealer som er i offentlig eje, medmindre disse er erhvervet til midlertidigt eje, med henblik på helt eller delvist videresalg. Dette er ikke tilfældet i den konkrete sag. Hertil kommer at de to matrikler tilhørende staten er fredet i forvejen. Det er derfor sagsrejsers vurdering at der ikke i den aktuelle sag kan rejses krav om erstatning for fredning. Der henvises til vedhæftede høringssvar fra myndighederne, jf. bilag Udvalgt litteratur (kronologisk rækkefølge) C. Vaupel/ (1862) Beretning til finantsministeriet over Gammelmosens tilstand 1844 og K. Ravn (1918) Gammelmosen. Nogle bilag til dens historie samt meddelelser om arbejder udført i KVL ~rsskrift særtryk A.F. Schmidt (1948) Moser og tørv: et stykke bondehistorie. P. Andersen-Harild, H. Meltofte Hansen (1964) Foreløbig redegørelse for de ornitologiske undersøgelser i Gammelmosen. Rapport. B. Hansen (1961) Gammelmosen ved Vangede i Gentofte sogn. DN årsskrift. P. Chr. Nielsen (1970) Om Gammelmosen. Historisk-topografisk selskab for Gladsaxe kommune, Årsskrift B. Hansen, J. Jensen, G.S. Mogensen (1978) Botanical studies in Gammelmose , Vegetation and Ecology. Botanisk Tidsskrift 73:1-19. J. Jensen (1979) Gammelmosen. Miljøværn 4. E. Vinther (1985) Moseplejebogen: retningslinier for pleje af moser og enge. Skov og Naturstyrelsen. H. EI/enberg (1986) Vegetation Mitteleuropas mit den Alpen. Ulmer Verlag, Stuttgart. e P.E. Hansen (1999) Internt notat fra Kbh Amt fra overvågning af v~dområder. W. Klohn og H.-W. Windhorst (2000) Physische Geographie: Boden, Vegetation, LandschaftsgOrtel. Vechta. Strasburger, E. et al. (2002) Lehrbuch der Botanik. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg. Vejdirektoratet (2002) Udbygning af motorring 3. VVM-redegørelse. Vejdirektoratet Rapport 266. C. Baittinger, N.J. Hansen, F. Jensen (2004) Dendroøkologiske undersøgelser af bøg. Gammel mose-a rkivet. K.K. Rasmussen (2005) 30 hektar KVL-naturhistorie. Det Levende Universitet, KVL's magasin nr. 3 M.L.K. Schroter & T.S. Bisgaard (2006) Tilvoksning af Gammelmosen med birk og skovfyr - en analyse af træinvasion til højmosen. Bacheloropgave, KVL. J. Kol/mann, K. K. Rasmussen, A. Lewandowska & A. Wyszogrodzka (2006) Invasion af haveplanter i en bynær mose - Gammelmosen i Gentofte. Urt, 30: Generelt om højmoser: M. Riisager, B. Aaby, Højmoser 1995 i Danmark, Arbejdsrapport fra DMU, Naturovervågning nr. 15. Samme, Højmoser 1996 i Danmark, Arbejdsrapport fra DMU, Naturoverv~gning nr