Matematik og Skak. Jan Andersen, lektor, ph.d. Michael Rosholm, professor, ph.d.. Torben Lind, distriktsskoleleder, pd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik og Skak. Jan Andersen, lektor, ph.d. Michael Rosholm, professor, ph.d.. Torben Lind, distriktsskoleleder, pd"

Transkript

1 Matematik og Skak Jan Andersen, lektor, ph.d. Michael Rosholm, professor, ph.d.. Torben Lind, distriktsskoleleder, pd

2 Baggrund Jan Andersen og distriktsskoleleder Torben Lind har været initiativtagere til at indføre matematik og skak som et obligatorisk fag i indskolingen på Tranegårdskolen i Hellerup. Alle elever fra 0. til og med 3. klasse har en times ugentlig undervisning i matematik og skak. Formålet var, at man med simple midler og på en sjov og motiverende måde ville hæve det faglige niveau, gøre eleverne bedre til at lære og udvikle deres personlige egenskaber ikke bare i matematik, men i alle fag. Og det lykkedes. Eleverne fik en betydelig bedre forståelse af tal og størrelser og ikke mindst evnen til at løse matematiske problemstillinger. Ideen på Tranegårdskolen, som er en folkeskole, er blevet endnu bedre efter indførelse af den nye folkeskolereform og understøttende undervisning. Baseret på disse erfaringer har vi udviklet et helt nyt skoleudviklingsprojekt i matematik. Dette skoleudviklingsprojekt har vi siden sommerferien implementere i hele indskolingen i en række kommuner og har endvidere indgået aftale om implementering i en række andre kommuner ved begyndelsen af næste skoleår. Når man ser på resultatrapporterne i de forskellige kommuner over hele landet, kan man se, at matematik er et område med et betydeligt udviklingspotentiale, og samtidig ønsker man, at der skal være et tættere samarbejde mellem skolerne og daginstitutionerne i forbindelse med overgangen til børnehaveklassen. På trods af kendt viden, megen opmærksomhed og et stort ressourceforbrug, er det faglige niveau i matematik fortsat lavt og det kan være svært at byde ind med, hvad der kan og skal gøres for at hæve det. Når dertil lægges, at man fra politisk side stiller krav om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, at det faglige niveau skal hæves og flere unge skal have en ungdomsuddannelse, bliver det klart, at der både skal arbejdes med fagligheden, men også med elevernes alsidige udvikling. Det er vigtigt, at eleverne kan udvikle sig individuelt, samtidig med at de lærer at være del i et fællesskab, hvor ordentlig og empatisk adfærd er bærende for samværet med andre. Akademisk evidens Sidste år lavede professor Michael Rosholm et forskningsprojekt i Århus kommune, hvor mere end 500 elever i indskolingen deltog. Eleverne blev undervist i skak i stedet for matematik én gang om ugen i ti måneder og det gav resultat: Eleverne i de klasser, der har spillet skak, har haft op mod 40 procents større fremgang i matematik sammenlignet med de klasser, der ikke har haft skak. 2

3 Det virker for alle elever, både fagligt svage elever, men også for begavede og ambitiøse elever I årenes løb har man lavet en lang række tilsvarende videnskabelige undersøgelser, som på samme måde viser, at netop skak kan gøre en væsentlig forskel, således at elevernes faglige evner og dannelse forøges betydeligt. Nogle af disse undersøgelser viser, at elevernes matematikresultater øgedes til op mod det dobbelte af landsgennemsnittet, elevernes koncentrationsevne stiger betydeligt og deres evner til logisk tænkning og problemløsning bliver ligeledes styrkede. Med relativt enkle indsatser og få midler tilbyder vores skoleudviklingsprojekt, på en overskuelig og let tilgængelig måde resultater med dokumenteret effekt. Formål Formålet med projektet er, at vi med simple midler og på en sjov og motiverende måde hæver det faglige niveau, gør eleverne bedre til at lære og udvikler deres personlige egenskaber ikke bare i matematik, men i alle fag ved primært at styrke elevernes: koncentration indlæringsevne logiske tænkning evne til at fokusere samt evne til problemløsning Dette gøres ved, at indføre matematik og skak som obligatorisk fag i indskolingen samt at introducerer skak for alle skolestartere i hele kommunen. Som led i projektet vil der blandt andet blive udviklet guidelines, værktøjer og metoder, så det bliver nemmere for det undervisende personale at gå i gang med at anvende skak som læringsaktivitet indenfor matematik. Projektet er ikke nødvendigvis svaret på alle indskolingens udfordringer, men som ovenfor nævnt er der betydelig akademisk evidens for, at elevernes matematikresultater øges betydeligt, gældende således både for faglige svage elever, men også for de begavede og ambitiøse elever. Folkeskolereformen Fra politisk side drømmer man om en folkeskole i verdensklasse, vi ønsker danske skolebørn i top fem internationalt i 2020, og tidligere har en undervisningsminister udtalt, at Danmark har verdens dyreste skole, nu handler det om også at få verdens bedste skole. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Med folkeskolereformen skal det faglige niveau hæves og eleverne skal lære mere, men samtidig skal elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel styrkes. 3

4 Med folkeskolereformen indføres bl.a. en længere og mere varieret skoledag, mere tid til fagopdelte timer, understøttende undervisning og at lærere og pædagoger samarbejder om elevernes læring, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. I den understøttende undervisning får eleverne en kobling af teori og praksis og tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning kan have både et direkte fagrelateret indhold og arbejde med elementer i fx matematik, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Folkeskolereformen skal altså gøre en god folkeskole bedre, men hvordan gør man? Intentionerne er gode, problemet er bare, hvordan omsætter man dem til en praksis, der giver de ønskede resultater og er til at håndtere uden at være så komplicerede, at det alligevel ender i ingenting? Det er her matematik kombineret med skak som værktøj er relevant. Med relativt enkle indsatser og få midler tilbyder projektet på en enkel, overskuelig og let tilgængelig måde resultater med dokumenteret effekt, samtidig med at der kan sættes tjektegn ved alle ovenstående ønsker til folkeskolereform og understøttende undervisning. Hvilke andre indsatser kan tilbyde det? Lære på en anderledes og sjov måde Med folkeskolereformen indføres en ny form for undervisning i skolen den understøttende undervisning, som bl.a. skal understøtte de forskellige fag. Der er mange måder at blive inspireret, motiveret og engageret på. Skak er et godt eksempel på, hvordan man kan lære matematik på en anderledes og sjov måde. Ved at bruge skak i matematikundervisningen, trænes elevernes matematiske evner gennem konkrete fysiske og visuelle stimuli på en legende og umiddelbar måde. Og dette i et fag, der overvejende bruger abstrakte symboler, som kan være svært for mange elever at forholde sig til. Det kan forbedre elevernes forståelse af tal og størrelser og ikke mindst evnen til at løse matematiske problemstillinger. Læringsaktiviteter med skak giver eleverne mulighed for at lære på andre måder og derved udvikle sig både fagligt og socialt. Fokus og koncentration En central udfordring i indskolingen er, at en del elever har svært ved noget så basalt som at modtage en kollektiv besked og holde fokus i mere end fem minutter. Det er nærliggende at se dette som et resultat af samfundsudviklingen, hvor både voksne og børn lever i en kompleks verden, hvor hastighed vægtes frem for indhold. 4

5 Mere skal nås på kortere tid, og på 20 år er vi gået fra én dansk tv-station til 70 daglige vejrudsigter på dansk tv. Det udfordrer i særlig grad skolen, når eleverne forventer at kunne lære matematik ligeså hurtigt, som vennerne svarer tilbage på en sms. Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har ved flere tilfælde ytret sin fortvivlelse over elevernes manglende evne til at koncentrere sig, og hvordan det påvirker indlæringsevnen. Niels Egelund, DPU, udtaler: Undersøgelser viser, at skak har en beroligende effekt på eleverne, og at det virker på elever, der har svært ved at koncentrere sig. De lærer at tænke abstrakt og logisk og får styrket deres koncentration og sans for strategisk planlægning. En aktivitet, hvor man skal tage sig sammen for at blive bedre og samtidig kan få stillet sin lyst til konkurrence, er god. Samtidig er skak social. Skak er et langsomt spil. Det langsomme tempo ved skak betyder, at eleverne får trænet evnen til at tænke sig om. Man bør sætte tempoet ned i læringssituationen, for hvis man ikke fremmer elevers refleksion, så bliver de fremover afhængige af, at andre skal fordre dem med information. Hertil kommer, at elever reelt ikke kan huske mere end et par ting ad gangen, mens de er små. Børnehavebørn kan kun huske én ting. Når man bliver otte år, kan man huske to ting. 10-årige kan huske tre ting, 12-årige fire ting og som 16-årig kan hukommelsen håndtere fem ting. Med projektet ser man elever kunne sætte sig ned og koncentrere sig over længere tid. Matematik og skak er et værktøj i bestræbelsen på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, at det faglige niveau hæves og eleverne skal lære mere, samtidig med at elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel styrkes. I de længere skoledage skal eleverne møde flere forskellige måder at lære på, få tid til faglig fordybelse, og få mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser, så de får en kobling af teori og praksis og tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Dannelse Mange indsatser i indskolingen har fokus på elevernes uddannelse. Det faglige niveau skal hæves og eleverne skal lære mere. Men projektet har et lige så højt fokus på elevernes dannelse. Med matematik og skak sker der en dannelse af eleverne. Dannelse handler om at kunne begå sig blandt andre mennesker at kunne give og tage i forhold til et fællesskab, så både fællesskabet og eleven selv vokser. Hermed formidles kulturelle værdier, eleverne lærer at udsætte behov og at arbejde koncentreret for det, de ønsker at opnå. I matematik og skak er der plads til forskellighed og mangfoldighed. Alle typer optræder sammen. Her kan den meget fodboldinteresserede dreng finde sammen med den stille pige. Projektet understøtter den enkelte elev socialt og følelsesmæssigt, så det bliver i stand til på egen hånd at handle klogere i sociale situationer. Vi styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Eleverne opnår ikke bare faglige forbedringer, men de bliver også bedre i stand til at omgås socialt og studere. 5

6 Det handler om en ordentlig og imødekommende adfærd, som er kendetegnet ved ligeværd og tolerance og dermed er med til at skabe velopdragne, veluddannede og kulturbærende, hele mennesker. Med matematik og skak formidles kulturelle værdier, eleverne lærer at udsætte behov og at arbejde koncentreret for det, de ønsker at opnå. Inklusion Der er der plads til forskellighed og mangfoldighed. Alle typer optræder sammen. Her kan den meget fodboldinteresserede dreng finde sammen med den stille pige i et positivt samvær. Vi gør det muligt at rumme elever, der ellers ville være henvist til støtte og særlige foranstaltninger. Matematik og skak er et eksempel på en inkluderende metode, der styrker motivation og trivsel også for de unge, som oplever udfordringer i mødet med skolen. Sociale kompetencer og alsidig udvikling Elevernes sociale kompetencer styrkes. Vi inviterer til, at alle elever på kryds og tværs af typer og personligheder lærer at begå sig sammen. De lærer sociale adfærdsregler og omgængelighed som en nødvendighed. Det virker selvfølgelig på deres alsidige udvikling. De får lyst til at lære mere, de får mulighed for at lære på forskellig måde, og de får mulighed for at lære sammen med andre. Motivationen og trivslen øges. De lærer og bliver dygtigere på en sjov, legende og nem måde. Deres engagement øges. De oplever at kunne udfordre og bruge deres intellektuelle styrker, deres karakterstyrker og deres mest effektive læringsmåder. De oplever at kunne være meningsfuldt bidragende i skolen, at være en unik person og være en anerkendt del af et socialt forpligtende fællesskab i skolen, hvor skolen giver den enkelte en kombination af positivt medspil og positiv modspil på en positiv og inkluderende måde uden tvang. De kan være en del af et fællesskab, hvor alle kan være med, uden at nogen på forhånd er udelukket. Alle typer og personligheder kan finde sig til rette i SkakMat. Elever med særlige udfordringer og behov Intet tyder på, at antallet af elever med særlige udfordringer/behov bliver mindre i fremtiden. Uanset om det er elever med autismespektrumsforstyrrelser eller ADHD, elever som har svært ved at læse eller skrive, elever som er særligt begavede, så har de alle brug for en eller anden form for støttefunktion. Samtidig er der ikke længer politisk vilje til at øge ressourcen til specialundervisning. Det stiller krav om metoder til at inkludere en større del af eleverne i den almindelige undervisning. Det har det vist sig, at mange elever med særlige behov kan klare sig på lige fod med de øvrige elever uden særlige indsatser. Vi har fx set ADHD elever, der på eget initiativ er faldet til ro i matematik og skak, uden at læreren har skullet tilskynde eleven til at være rolig. Simpelt hen fordi de har været positivt optaget af spillet. I stedet for at høre læreren hysse, oplever eleverne af egen drift et behov for at deltage, og matematik og skak opleves som en positiv forstærkning. 6

7 Der er ikke tale om magi. Ved at forbedre arbejdshukommelsen, øger man evnen til at lære. Det er en velkendt konklusion blandt danske- såvel som udenlandske hjerneforskere. Endvidere er det velkendt, at arbejdshukommelsen kan trænes, så også elever med ADHD kan gøre store læringsmæssige fremskridt. Arbejdshukommelsen, der betegner mødet mellem kort- og langtidshukommelsen, er den vigtigste forudsætning for læring. Arbejdshukommelsen er målbar og vil med sikkerhed kunne sige noget om, hvor nemt eller svært en elev vil have ved at tilegne sig viden op igennem uddannelsessystemet. Undersøgelser viser, at elever med ADHD har en ringere arbejdshukommelse end andre elever, disse undersøgelser konkluderer samtidig, at arbejdshukommelsen kan styrkes ved træning. En af de bedste måder at træne sin arbejdshukommelse på er gennem skakspil. Scanner man en hjerne, mens et barn spiller skak, så kan man se, at der er aktivitet i de områder, der har med arbejdshukommelsen at gøre. Læge og hjerneforsker, Kjeld Fredens udtaler Træning af arbejdshukommelsen er et effektivt middel til at sikre, at flere børn kan rummes i folkeskolens normalklasser. Diagnosen ADHD er en meget bred diagnose for børn, der har svært ved at passe ind i skolen. Formentlig 'fejler' mange af disse børn ikke andet, end at de har en utrænet arbejdshukommelse. Skak udfordrer børns intellekt. Det udfordrer deres evne til at kombinere, og det udfordrer deres evne til at tænke langt. Det langsomme tempo ved skak betyder, at børn får trænet evnen til at tænke sig om, hvorimod computerspil mere kører på automatik og reflekser. Lære at lære I skolen skal eleverne lære at lære. Skak giver eleverne rum for læring og fordybelse. Når en elev lærer at holde fokus og koncentrere sig ved at spille skak, smitter det positivt af på elevens præstationer i alle skolens fag, herunder specielt i matematik. Bjørn Hansen, Danmarks Lærerforening udtaler Elever har brug for at sætte sig ned og tænke sig om en gang imellem, og der kan skak noget. At overveje sit næste træk er en god vane, som mange elever kan bruge i skolen, og derfor er skak også oplagt som en del af de understøttende timer i den nye skolereform. Claus Hjortdal, fmd. for Skolelederforeningen udtaler Jeg ser et stort potentiale i skak, fordi det har nogle muligheder omkring dét at koncentrere sig og fokusere på noget. Det handler ikke så meget om spillet i sig selv, men om at lære af spillet. Min erfaring er, at det specielt er de urolige børn, der har gavn af det, og så synes jeg, at det er specielt interessant i forhold til matematik. 7

8 Læringsparathed Med SkakMat øges elevernes læringsparathed, deres koncentrationsevnen styrkes, evnen til at fokusere skærpes og de bliver bedre til problemløsning. Virkningen viser sig ikke bare i matematik, men også i andre fag. Der er en tydelig overføringseffekt. Og deres læringsparathed øges. Tranegårdskolen og Øregård Gymnasium Som tidligere nævnt, har Jan Andersen og Torben Lind været initiativtager til at indføre matematik og skak som obligatorisk fag på Tranegårdskolen i Hellerup. Jan har også implementeret matematik og skak i udvalgte klasser på Hellerup skole og Bakkegårdsskolen begge beliggende i Gentofte. Endvidere har Jan indført matematik og skak for alle 1. G ere på Øregård Gymnasium. Flere elever vælger i dag at gå i gymnasiet og flere elever har svært ved at klare det faglige matematiske niveau i gymnasiet. Ifølge formanden for matematiklærerforeningen har mange elever svært ved at koncentrere sig, tænke logisk og struktureret. Alle nye 1. G ere på Øregård har en ugentlig time i matematik og skak med det formål, at styrke deres koncentration og logiske tænkning. Dermed bliver elevernes undervisningsparathed øget når de begynder i gymnasiet. 8

9 Implementeringsmodel Vi tilbyder en række forskellige modeller, som henvender sig til elever med forskellig baggrund og forskellige alderstrin. Bl.a. o Førskolemodel for børnehavebørn på sidste årgang Indskolingsmodel for elever i klasse 1. Gymnasieelever 1. Talentcamps 1. Lavt scorende elever Nærværende implementeringsmodel beskriver en Indskolingsmodel for klasse suppleret med Talentcamps. Modellen er afprøvet i flere kommuner fx Høje Taastrup, Hørsholm og Helsingør. Vi er naturligvis parate til at tilpasse modellen til de lokale forhold og ønsker. Interessenter Der er en række interessenter omkring Indskolingsmodellen for klasse: elever, forældre, pædagoger, lærere, skoleledelse og kommunens forvaltning. Det er helt afgørende for projektets succes, at alle interessenter er positive overfor projektet fra begyndelsen. Vores implementeringsmodel er unik og tilgodeser alle interessenter. Succesfuld implementering Kerneydelser 1. Møder med politikere, forvaltning og skoleledere. 1. Udvælgelse af lærere og pædagoger, der skal deltage i træner for træner programmet. 1. Træner for træner kursus. 1. Kick Off og Forældrearrangementer på alle skoler 1. Undervisningsmateriale 1. Abonnement på opgaver i 1 år med mulighed for forlængelse 1. Abonnement på rejsehold og nødtelefon i 1 år med mulighed for forlængelse Tilvalg 1. Talentudvikling: Matematik og skak. 1. Skoleturnering i matematik og skak for alle folkeskoler. Denne afholdes et centralt sted med deltagelse af udvalgte gæster samt pressen. 1. Juleturnering Møder med politiker, forvaltning og skoleledere Vi stille gerne op til møder med politikere, forvaltning og skoleledere for at fortælle om Matematik og Skak og om den ønskede model og implementering. 9

10 Målrettet efteruddannelse af lærere og pædagoger I en række lande har man gode erfaringer med brug af pædagoger og undervisningsassistenter i folkeskolen. Dette koncept er oplagt i dette projekt, som netop retter sig mod indskolingen. Tanken er, at der udvælges to lærer og to pædagoger fra hver skole, som deltager i et træner for træner forløb over 4 dage. Eventuelt kan man anvende pædagoger i indskolingen, som er ansat på halv tid i skolen og på halv tid i en børnehave. Dette vil kunne hjælpe børnenes overgang fra børnehave til skole. Træner for træner programmet Træner for træner programmet afholdes over fire dage. Her lærer deltagerne at planlægge og afvikle et struktureret og spændende undervisningsforløb i matematik og skak for elever i indskolingen. Deltagerne lærer at anvende skak som værktøj og pædagogisk metode i matematik undervisningen samt som forebyggende specialundervisning og som konkret metode til at øge inklusion og integration af de mange nydanske unge. Deltagelse kræver intet kendskab til skakspillet - det vigtigste er engagement og lyst til at lære en ny konkret pædagogisk metode. Udover undervisning, opgaver og test med SkakMat teamet vil der blive indlæg med følgende indhold: Matematik og skak Forskningsprojektet i Århus Gør kloge børn klogere Case: Tranegårdskolen Skak og hjernen Skak i skolen Sjov matematik i indskolingen Kick-Off på alle skoler Formålet er, at introducere faget matematik og skak til alle elever i indskolingen samt deres forældre. Tanken er, at elev- og forældre arrangementet er på samme dag, men tidsmæssigt forskelligt. Eksempel på udvidet Kick-Off program (kl ) Intro ved skoleleder (5 min) Philidor skak Team (10 min) Kondiskak, simultan og bank en mester (120 min) Skak og sjov matematik (30 min) Afslutning (15 min) 10

11 Eksempel på almindeligt Kick-Off program (kl ) Intro ved skoleleder (5 min) 0-1 klasse Philidor skak Team kend brikkerne og opførslen (15 min) 0-1 klasse minigames og Kondiskak (30 min) 2-3 Klasse Philidor Skak team kend brikkerne og opførslen (15 min) 2-3 Klasse minigames og kondiskak (30 min) Evt. Skak og sjov matematik (30 min) Afslutning (15 min) Eksempel på udvidet Forældre aften (kl ) Præsentation ved skolelederen Matematik og skak, (60 min) Master Class for Forældrene (120 min) Eksempel på almindelig Forældre aften (kl ) Præsentation ved skolelederen Matematik og skak, og projektets betydning (45 min) Introduktion til spillet skak og opgaver i Matematik og Skak (45 min) Lektiehjælp og faglig fordybelse Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. I indskolingen er der afsat to timer om ugen. Disse placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Ekstra opgaver og test i matematik og skak vil være velegnet som indhold i lektiehjælp og faglig fordybelse. Undervisningsmateriale Udarbejdelse af lærebog: Andersen & Dürrfeld (2016): Styr på matematik og skak. Opgavehæfter, ekstraopgaver, tests, quiz, film etc 1. Forslag til lektionsplaner etc 1. Adgang til Skyen. Mulighed for at abonnere på opgaver og vejledninger etc Talent Camp for de begavede og ambitiøse elever For at udfordre de dygtigste elever på viden og udvikling foreslår vi afholdelse af en talent-camp af en uges varighed. Tanken er, at hver af folkeskolerne udvælger elever med særlig interesse for matematik, hvor emnerne er: matematik og skak. Program: TBA 11

12 Rejsehold og Nødtelefon Tanken er, at man har et rejsehold, som med dags varsel kan komme på den enkelte skole og afholde den planlagte undervisning og dermed fungere som en backup funktion. Tilsvarende kan rejseholdet også tage en dialog med forældre såvel som udgøre en support for de personer, som har gennemgået træner for træner projektet. Der vil endvidere blive oprettet en nødtelefon, som man kan kontakte i dagtimerne. SkakMat som værktøj til at bygge bro mellem daginstitution og skole SkakMat er en styrkelse af overgangen fra daginstitution til skole for førskolebørn i børnehavealderen fra fem til seks år. Den overordnede ide er, at udvikle en model med matematik og skak i daginstitutioner. SkakMat kan med kombinationen af leg og læring gøre førskolebørns møde med skolen sjovere og samtidig forberede dem til skolegang. Alle kan få udbytte af SkakMat. Undervisningsmaterialet indeholder et betydeligt materiale, således at der er mulighed for undervisningsdifferentiering, og dermed kan alle børn blive udfordret undervejs i forløbet. SkakMat danner en naturlig overgang fra daginstitution til skole og kan sa ledes ogsa være i skolens interesse, hvorfor det ogsa er relevant for en skole med SkakMat at opsøge samarbejdet med en daginstitution. Vi ønsker at skabe et sammenhængende børneliv med matematik og skak i både daginstitution og skole samt at gøre en forskel for førskolebørn i børnehavealderen. Dette gøres ved, at skabe et meningsfuldt univers bestående af legende og lærerige aktiviteter, der kan øge førskolebørns skoleparathed, samtidig med at de leger og får lov til at være børn. Det er ikke kun fagligt, at SkakMat er en læringsaktivitet med fokus på inklusion, det har også vist sig at være en læringsaktivitet, der vækker interesse hos både drenge og piger. SkakMat kan styrke forbindelsen og dermed bygge bro mellem daginstitution og skole. I daginstitutionen kan de fundamentale elementer i matematik og skak læres. I indskolingen kan arbejdet fortsættes og bygge videre fra der hvor daginstitutionen slap. Der kan planlægges venskabskampe med andre daginstitutioner eller børnehaveklassen pa den nærtliggende skole. SkakMat aktiviteterne pa og uden for daginstitutionen kan også bygge bro pa tværs af alder, køn og etnicitet. Derfor kan der med fordel planlægges venskabskampe mellem daginstitutionerne eller mellem en daginstitution og en skole. Venskabskampene giver desuden børnene mulighed for at komme lidt væk fra nærmiljøet og opleve en anden daginstitution eller en skole. Børnehavebørnene kan spille en venskabskamp med 0 te klasses eleverne på den skole de skal begynde i den 1. maj. Dette kan skabe en god og tryg overgang fra børnehave til skole. Vores erfaring viser, at børnene bliver bedre til at koncentrere sig, og samtidig danner nye sociale relationer. I SkakMat læres delelementer af matematik og skak af børn helt ned til fireårsalderen. Hertil kommer aktiviteter som malebøger, fortællinger og vendespil, der præsenterer matematikkens normalt komplekse verden på en måde, at også førskolebørn kan lærer komplicerede strukturer og regler. Børnene introduceres for skakbrikkerne e n for e n gennem højtlæsnings-historier, hvori brikkerne bliver levendegjort. Na r reglerne er pa plads, har børnene mulighed for at spille forskellige former for simple skakspil med enkelte brikker, der er nemmere og mere overskueligt end et almindeligt skakspil med alle brikker. 12

13 Børnene bliver i SkakMat stillet over for flere opgaver, der både kan underholde og udfordre dem. Alt fra at farvelægge skakbrikker til alternative skakaktiviteter som kondiskak, hvor børnene kan få lov til at udfolde sig fysisk og blive præsenteret for at skulle samarbejde. Alle opgaver og aktiviteter i SkakMat er i tråd med det, børnene allerede laver i børnehaven og er en kombination af leg og læring. SkakMat vil med sikkerhed fange en betydelig del af de børn, der normalt ellers har svært ved at sidde stille. Børnene bliver skoleparate, og da de hjælper hinanden, er der samtidigt et socialt element. Ressourcer Jan Andersen Ph.d., cand.polit. Har undervist på Københavns Universitet, CBS samt en række udenlandske universiteter i matematik og økonomi. Endvidere forfatter til en række artikler og lærebøger indenfor matematisk økonomi. Er i dag initiativtager til obligatorisk undervisning i matematik og skak på Tranegårdskolen og Øregård Gymnasium i Hellerup. Jan er også medforfatter til den største samlede bog om skak og matematik Styr på skak og matematik, som udkommer Torben Lind Distriktsskoleleder og konsulent. Uddannet lærer og PD i ledelse. Torben har været skoleleder i 19 år og på Tranegårdskolen siden Er I dag initiativtager til obligatorisk undervisning i matematik og skak på Tranegårdskolen I Hellerup, kaldet SkakMat og involvering af frivillige og forældre i skolens virke. Praktiker og organisator. Michael Rosholm Professor i økonomi på Århus Universitet. Michael har stået for forskningsprojektet omkring Skak og Matematik i Århus Kommune. Hans Keiding Professor, dr. polit. på Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Er forfatter til en række artikler og lærebøger indenfor matematisk økonomi. Hans har modtaget en række undervisningspriser på danske såvel som udenlandske universiteter. Er fag ansvarlig for det matematiske indhold i vores lærebog. Peter Dürrfeld Uddannet lærer og tidl. skoleleder på N. Zahles Gymnasiekole, hvor skak, matematik og musik er fokusområder. Er endvidere skakredaktør ved Information siden 1980, og forfatter til mere end 20. Skakbøger. Curt Hansen Stormester i skak og en af Danmarks bedste skakspiller gennem tiderne. Har vundet europamesterskabet såvel som verdensmesterskabet for juniorer. Har været den højest placeret dansker på verdensranglisten som 14. Allan Stig Rasmussen Udannet lærer. Stormester i skak og underviser i matematik på en Efterskole. Er endvidere ansvarlig for skak og matematik på Science Center Sorø og underviser hver sommer en række børn på forskellige sommerlejre i skak. Jacob Vang Glud Læser kommunikation og IT på Århus Universitet. Stormester i skak og underviser i skak på Tjele Efterskole. Nikolaj Mikkelsen Er matematikstuderende og underviser i skak & matematik på Tranegårdskolen. 13

14 Kontakt Martin Schulze Jan Andersen lektor, ph.d

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg PPR i skolereformen PPR som en synlig og central aktør i skolereformen Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i

Læs mere

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Gauerslund Skole året efter

Gauerslund Skole året efter Gauerslund Skole året efter Resultater fra opfølgningstest i udviklingsprojektet "SKOLEN - verdensklasse på 100 dage" på Gauerslund Skole, august-september 2009 Vurderet af Hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune COOL BEANS For madglade børn og unge i Herning Kommune Herning Kommune som foregangskommune Herning Kommune er forgangskommune for etableringen af et nationalt undervisningskoncept Med lokale kræfter skal

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere