Indhold. Introduktion til materialet Å Ideer til planlægning af måltider Å Dagens måltider Å 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6"

Transkript

1 Mad i dagplejen

2 Indhold Introduktion til materialet Å 1 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 2. Dagens måltider Å 6 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Å Madplaner og opskrifter Å Madhygiejne Å Pædagogiske betragtninger Å Sådan kan du genanvende overskud af mad Å Register Å 48

3 Introduktion til materialet Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal dagplejer. I Danmark er der ca dagplejere, som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed for at påvirke børnenes mad i en sundere retning. Om materialet Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til, hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og forslag til sunde måltider til børnene. Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles. De eksempler og citater, du finder i materialet, er hentet fra deres dagligdag. Materialet indeholder: Inspiration til din planlægning af måltider Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet To ernæringsberegnede uge-madplaner Opskrifter til frokost- og mellemmåltider Information om hygiejne i forbindelse med tilberedning af måltiderne Pædagogiske betragtninger i forbindelse med måltidet. Få mere at vide Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold. Læs mere om mad til små børn i publikationerne: Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner Glad mad i børnemaver inspiration til daginstitutioner. Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside Publikationerne kan bestilles på: 1

4 1. Ideer til planlægning af måltider Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund, velsmagende og overkommelig i pris. Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen og tilberede maden. Du må derfor indpasse madlavningen i de øvrige gøremål med børnene. For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde nogle faste rutiner omkring tilberedningen af måltiderne rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige planer og gøremål i dagplejen. På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge dagplejere i Gladsaxe Kommune. Varm frokost kræver tid og planlægning Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det kan være rart at have nedskrevet en madplan for en periode, fx en uge. Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene er mødt eller sammen med de først fremmødte børn. Planen kan også være at tilberede lidt større portioner af familiens aftensmad og bruge det overskydende som pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter. Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne, pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration om genanvendelse af familiemaden på side 46. 2

5 Dagplejer Inge-Lise Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter især i vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd. Jeg planlægger efter en skabelon med både varme og kolde frokostmåltider. Den varme mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider består af rugbrød med forskelligt pålæg samt frugt og grønt. Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer, tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet, sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid, som består af det nybagte rugbrød med friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det sker at børnene har brug for en formiddagslur. Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli. Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden. Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som tilberedes, mens børnene sover middagslur. Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion, så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes. Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med friskost og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem, forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til mellemmåltid torsdag. Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter, peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene kommer dvs. skære kogte kartofler (en rest fra familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen. Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling og brød. Børnene hjælper til med at dække bord. Mens børnene sover middagslur, former jeg den langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt. Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder. Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon. Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne, mens min kollega er sammen med børnene. Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med agurk, skivede æbler og ostestave. Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller. 3

6 Dagplejer Marie Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-årsalderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser og parker i nærmiljøet. Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet med børnene, og her bliver det mest til madder smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere inde med børnene, og så spiser vi varm mad en til to gange om ugen. Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m. for det meste sammen med en kollega og hendes dagplejebørn. Madpakkerne forberedes om morgenen, inden børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg kombineret med grønt og frugt. Nogle gange varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller. Der er mad nok til både formiddag og frokost. Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er sammensat af fuldkornsboller smurt med plantemargarine og årstidens frugt. Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe med kartofler, der har en kort tilberedningstid. Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød med leverpostej og årstidens frugt. Onsdag: Vi er i legestuen. Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte formiddagsbolle og frugten med. Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej, banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern og optøede kogte majs. Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan. Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som hæver natten over i køleskabet. Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne. Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid både formiddag og eftermiddag. Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen. Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven. Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen. Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes som oftest tidligt fredag eftermiddag. 4

7 Kold frokost kan være færdigkøbt eller hjemmelavet Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede. Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød med lever postej og makrel i tomat, hertil revet gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere tidskrævende varme måltid, men ved at veksle mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for god variation i madens smag, konsistens og farver. Få sanserne i spil Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3 farvestrålende råvarer i hvert måltid. At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er med til at udvikle smags- og lugtesansen. Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune: En del forældre er meget optaget af, hvad børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af, hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene med nye smage, råvarer m.m. Børn skal vænne sig til ny smag Børn er meget konservative, når det kommer til mad. De spiser helst den mad, de kender, og er usikre over for ukendte smage. Først når barnet har smagt den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den nye smag og vil måske ændre smagspræference. Sådan hjælper du børnene i gang med nye smagsoplevelser Vis barnet, at du selv kan lide maden. Sørg for, at maden ikke er for varm. Server de helt nye smagsoplevelser som små retter engang imellem, dvs. som supplement til den øvrige mad. Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til og fra. 5

8 2. Dagens måltider Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal være nok til, at de kan blive mætte. Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½ time mellem hvert måltid. Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne, men blot tilbydes i mindre mængde. Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn er: Morgenmad hjemme eller i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen Frokost i dagplejen Større mellemmåltid i dagplejen Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme Aftensmad hjemme Mindre mellemmåltid hjemme. Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energibehov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor lang tid barnet opholder sig der. Morgenmad Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden blev spist. Derfor skal barnet både have mad og drikke med god energi fx i form af grød, gryn, fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere fedtstoffer. Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden bestå af modermælk eller modermælkserstatning suppleret med grød, fx havregrød eller hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden den væsentligste bestanddel med modermælk eller modermælkserstatning som supplement. Fra 7 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år Morgenmad 6

9 Op til 1 år Op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år frokost Frokost Kold mad I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise på brødet under pålægget. Efter det første år smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg, som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som passer til barnets alderstrin. En sund varieret kold frokost består af: Grønt Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner Kød eller æg Fisk Frugt Fedtstof. Varm mad Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker. Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge. Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt blød, frisk frugt skåret i små tern. En sund varieret varm frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Grønsager friske, dampede eller ovnbagte Fisk, kød eller æg Fedtstoffer Evt. frugt til at afslutte måltidet. 2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg, fedtstof Figuren Den kolde frokosthånd giver inspiration og tips til, hvordan en sund og varieret kold frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen. 2/5 kartofler, ris og pasta Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes i dagplejen 7

10 Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra 9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være en hjælp til planlægning og anretning af varierede måltider. De kan downloades fra hjemmesiden Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer. Mellemmåltider Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage med variation til den gode dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både hoved- og mellemmåltiderne. De større mellemmåltider består oftest af brød med lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt. Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx plantemargarine eller pålæg som leverpostej og mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat, eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller laks. Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt, fx koldskål og A-38 med frugt og drys eller en skål grød tilsat moset eller kogt frisk frugt. Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune: Når jeg planlægger uge-menuen, starter jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad der blev serveret til frokost, så børnene får en anden type madvarer om eftermiddagen. Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år mellemmåltid 8

11 Vejledning om mælkeprodukter Til børn under 9 måneder anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk. Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer til maden. For børn over 1 år er det passende med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt. Så er der appetit til anden mad også. For meget mælk kan især for mindre børn tage appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt, at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales letmælk. Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet formiddag og eftermiddag. Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene tilbyde den resterende del af mælken derhjemme. 9

12 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Små børn har et stort behov for energi til at vokse, trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen giver dig gode råd om, hvilke madvarer måltiderne skal bestå af. Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de gælder i meget vidt omfang også for maden til små børn. Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes, når barnet er helt lille og starter på at spise med af familiens mad. Spis frugt og grønt Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt som en naturlig del af alle måltider. Der er noget for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede dem på. Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden bidrager de med de mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens hjemmeside, De 8 kostråd Her kan du læse, hvordan du bruge de 8 kostråd til at planlægge sunde frokost- og mellemmåltider til små børn i alderen fra ca. 7 måneder til 3 år. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 10

13 Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g frugt & grønt Hvor meget frugt og grønt? Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor meget frugt og grønt børn under 4 år bør få. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen, når det er 4 år. Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem g tilberedt. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager. Den øvrige mængde, dvs g, fordeles på mellemmåltiderne. Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være svært at servere den anbefalede mængde grønsager til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at børnene på ugebasis hver får omkring g gennem frokostmåltidet. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Grønsager også de grove smutter lige ned i børnenes maver, når de er tilsat fars, bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen, sovsen m.m. Eksempler på grove og fine grønsager Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel, gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs, rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak, persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede bønner samt linser og kikærter. Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri, løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat. 11

14 Frugt og grønt i alle måltider Til morgenmåltid Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt kogt frugtmos, se foto A. Til mellemmåltider Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B. Til frokost Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer. Fra omkring 7-9 måneder: Kog eller bag grønsager og mos dem sammen med kogte kartofler og en god olie, se foto C. Fra omkring 9-12 måneder: Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål, se foto D. Fra omkring 9 måneder til 3 år: Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder, rødbeder, selleri og persillerod, se foto E. Rå snack grønt i revet form eller optøet fra frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat, gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner, bønner, sukkerærter og ærter, se foto F, G og H. Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi eller ananas, evt. overhældt med lidt juice. Morgenmåltid (A) Mellemmåltid (B) Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (D) frugt & grønt i måltiderne Frokost 9 måneder-3 år (E) Frokost 9 måneder-3 år (F) Frokost 9 måneder-3 år (G) Frokost 9 måneder-3 år (H) 12

15 OBS ved frugt og grønt Begræns brugen af rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Server ikke hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10 af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så server dem kun engang imellem. Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller purløg på den varme mad, dog gerne på kold mad, hvorefter evt. rester kasseres. Frosne bær skal koges, inden de anvendes. Spis fisk og fiskepålæg Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får fisk, gerne dagligt. Hvor meget fisk? Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser g fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en hel uges frokostmåltider. Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst. Fisk & fiskepålæg Vejledende mængder 50 gram Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se foto øverst. Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt med mængden af mos. Varier mellem fede og magre fisk Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk. Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte, lange, sej og skaldyr. OBS ved fisk 15 gram Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under 3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk og gedde. Server kun røget fisk én gang om ugen. Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej. 13

16 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta og gryn ved det varme frokostmåltid samt fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid. Hvor meget kartoffel, ris og pasta? Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at foretrække til den varme frokost. Server kartofler i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g kogte kartofler, ris eller pasta. Hvor meget brød? Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider med brød. Den vejledende mængde er 1 skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn. Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem som mos eller ovnbager dem gerne med andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte, kolde kartofler i en salat eller i en æggeret. Når børnene bliver større og tygger godt, får de kartofler skåret i små stykker eller hele til at gnave af. Hvor meget fuldkorn? Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold i de små børns mad. Derfor skal små børn ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g) og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede pasta og hvide ris. Hvor meget grød? Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper, serveres højst 1 gang om ugen til frokost. Kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g vejledende mængder 14

17 Hvad er fuldkorn? Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer, mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt og giver god mæthed. Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for mange hele kerner. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt rene. I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks, søde drikke herunder sodavand og saft. Der er heller ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter, marmelade og frugtyoghurt. Hvor lidt sukker? Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker, der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning og bagning, og erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer. Eksempler på fuldkornsmel og gryn typer Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel, fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager, helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede. Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo og Nøglehulsmærket. Bager du selv sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af melet være en fuldkornstype. OBS ved fuldkornsbrød Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel. Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer over i olien. OBS ved sukker Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbørnsbotulisme. 15

18 Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune: Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter de sukkerholdige kager og desserter med frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade eller marcipan, blendede nødder eller mandler og krydderier, fx kanel, kardemomme eller vanilje. OBS - spar også på salt Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med alternativer som krydderier, krydderurter m.m. Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet vand, men brug ikke grønsagsvandet i den videre madlavning. Lad være med at salte grød og mos. Vær opmærksom på at basismadvarer som afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde meget salt. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter og kød. Hvor meget fedt? Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt fedtstof i måltiderne til de små børn enten som en del af retten eller på brødet. Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let glider af brødet, fx magert kødpålæg. Når du serverer varm frokost er vejledende mængde for fedtstof ca. 4 g pr. måltid. Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof (1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel- Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid vejledende mængder 2 gram 4 gram 3 gram 16

19 eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele brødmængden under pålægget. Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt, også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden, hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Smør på brødet har jeg udskiftet med plantemargarine eller mayonnaise. Børnene har slet ikke registreret denne ændring ved deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg, fx avocado- eller ærtemos, mager friskost, hummus eller spread. fedtstof i maden det første år Fedtstof tilsat hjemmelavet grød samt kartoffel- og/eller grønsagsmos. Dog ikke til industrielt fremstillede grødpulverprodukter og børnemad på glas Fedtstof smurt på brød under pålæg 6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr. portion. Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du fortsætter med at tilsætte 1 tsk. fedtstof til grød og lidt fedtstof eller fedtholdig sovs til de kogte kartofler eller grøntstykker Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Du skal ikke længere tilsætte ekstra fedtstof til grød, kartofler eller grønsager. Dog undtagelsesvis, hvis barnet er undervægtigt, så tilsættes stadigvæk 1 tsk. fedtstof Fra barnet er 1 år, behøver du kun at smøre fedtstof på brød under magert pålæg eller pålæg, som ellers nemt glider af brødet mælkeprodukter i madlavningen Under 9 måneder Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen, men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje proteinindhold. 9 måneder-3 år Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 % 17

20 Hvilken type ost? Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. I varme retter kan der engang imellem gøres brug af oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta i salaten og parmesanost på pasta. Dagplejer Hanne, Randers Kommune: Friskost naturel kan bruges som basis for smørepålæg med grønsager. Mine dagplejebørn er vilde med broccolicreme både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød. Se opskrift på broccolicreme side 30. Hvor meget kød? Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel uges frokostmåltider. Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder, så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto nederst. Når frokosten består af varm mad hovedparten af ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g. Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt med mængden af mos. Spis varieret og bevar normalvægten Hvordan varieret? Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer, et barn har brug for. Derfor skal barnet tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de forskellige grupper madvarer. vejledende mængder Kød & pålæg Kød 50 g Æg 10 g Der skal spises mest fra de første 2 grupper. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og kikærter) og frugt Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade, fedtholdige kerner og nødder. Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: Mine dagplejebørn kan som regel godt lide at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Derfor har det for mig været en god ide at servere maden, så hver del ligger for sig. 18

21 Sluk tørsten i vand Hvad skal små børn drikke? Børnene bør slukke deres tørst i vand suppleret med mælkeprodukter. Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune: Jeg sørger for, at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand både til og mellem måltiderne. Jeg tilbyder vand flere gange om dagen, fx før gåture eller aktiviteter. Mælk drikker vi til mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag. Jeg giver ikke drikkevarer med sukker, fx kakao, saft og sodavand. Vær fysisk aktiv Fysisk aktivitet har positiv indvirkning på kroppen. Lysten til at bevæge sig grundlægges i den tidlige barndom og er vigtig for børns videre udvikling og sundhed. En veludviklet motorik giver børn flere succesoplevelser både nu og senere i livet. Fra barnet bliver født og indtil omkring 6-års-alderen, er al fysisk udfoldelse god til udvikling og styrkelse af motoriske færdigheder. Hvor meget bevægelse? Børn bør som minimum være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen og gerne i længere tid. Det er bl.a. for at forebygge overvægt. Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune: Jeg er hver dag ude med dagplejebørnene, uanset alder. Jeg er bevidst om at tilskønne dem til fysisk aktivitet, tilpasset deres alder og udviklingstrin. De små børn ruller, kravler og øver sig i at stavre rundt. De større børn udfordres med fangeleg, rutscheture, boldlege og gyngeture. Af indeaktiviteter laver vi fx dans og sanglege med bevægelse til. Mælkeprodukter Barnets alder Under 9 måneder Mellem 9-12 måneder Mellem 1-3 år Mælkeprodukt Primært modermælk eller modermælkserstatning Modermælkserstatning eller sødmælk Letmælk Vejledende mængde er 1,25 dl svarende til ca. 1-1 ½ glas i løbet af en dagplejedag Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk. 19

22 4. Madplaner og opskrifter Det er flere måder at tilrettelægge sunde måltider på. I de følgende madplaner er der ideer og tips til, hvordan du kan sammensætte sunde måltider, der opfylder Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger til dagplejen. For at øge variationen indeholder madplanerne både varme og kolde måltider. Varieret mad giver god mulighed for, at børnene får dækket behovet for næringsstoffer. Portionsstørrelser Vær opmærksom på, at portionsstørrelserne er baseret på gennemsnitsmængder. Det kan ske, at nogle børn spiser mere eller mindre, end der er beskrevet her. Eksempelvis vil et 1-årige børn formentlig spise mindre end 50 g kød, mens et 2½-3-årige børn spiser større portioner. Det er vigtigt, at du justerer mængderne løbende, så der altid er nok, og børnene kan spise sig mætte. Portionsstørrelserne for opskrifterne her i materialet er til 10 dagplejebørn på 1-3 år. Dette skyldes de små ingrediensmængder, som indgår i opskrifterne. Du kan enten halvere opskrifterne eller overveje, hvorledes overskud af maden til frokost kan spises til mellemmåltid eller fryses ned. Fotos af måltider gengiver den anbefalede portionsstørrelse pr. barn. Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket må sidde på madvarer, der kan anbefales at indgå i et sundere og mere varieret måltid. Madvarer med Nøglehullet gør det nemt at vælge sundere madvarer og bruge kostrådene i hverdagen. Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn. Nøglehullet finder du på mejeriprodukter, fisk og skaldyr, kød og pålæg, brød, morgenmadsprodukter, fedtstoffer og færdigretter. Læs mere på Fuldkornslogoet Fuldkornslogoet Vælg fuldkorn først må sidde på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn. Vælg fuldkorn først gør det nemt at vælge fuldkornsprodukter inden for brød og gryn samt ris, pasta og morgenmadsprodukter. Læs mere på Køb ind efter mærkerne Kig efter det grønne Nøglehulsmærke og det orange Fuldkornslogo, når du køber ind. De gør det nemmere for dig at købe sundere madvarer. 20

23 Madplan Eksempel 1 Måltider/ugedag Morgen Formiddag ¼-½ skive brød smurt med smørelse* og ¼-½ stk. frugt eller grønt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost samt frugt og grønt Rugbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Fuldkornsbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Myslibolle med frugt eller grønt Fuldkornsbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Pizzasnegle med frugt eller grønt Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Frokost Se opskrift side Fiskefrikadeller med ovnbagte kartoffelbåde og rødbedesalat Kyllinge-karrygryde med ris og ærter Suppe med kartofler, gulerødder og linser, hertil brød Rugbrød med kyllingepålæg, røget makrel, friskost med broccoli og æble med kaneldrys Snack grønt: Dampet sukkerærter og blomkål Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand Hytteostpostej, rejer hertil rugbrød med smørelse samt avocado og tomat Eftermiddag 1 Se opskrift side Fuldkornsbrød med smørelse, hertil frugt og/eller grønt Myslibolle med frugt og/eller grønt Rugbrød med torskerogssalat, hertil frugt og/eller grønt Pizzasnegle med frugt og/eller grønt Fuldkornsbolle med figenpålæg, hertil frugt og/grønt Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Eftermiddag 2 ½ skive brød eller ¼-½ stk. frugt eller grønt Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød *Eksempler på smørelse se side 40 21

24 Madplan Eksempel 2 Måltider/ugedag Morgen Formiddag ¼-½ skive brød smurt med smørelse* og ¼-½ stk. frugt eller grønt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost samt frugt og grønt Fuldkornsbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Rugbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Fuldkornbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Gulerodsæbleboller med mandler, hertil frugt eller grønt Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Frokost Se opskrift side Trekornsgrød med kogt jordbærmos Sandwich med makrelsalat og æg, snack grønt: dampet broccoli og peberfrugt Rugbrød med leverpostej karrysild, kiwi med rosiner og kogt kartoffel med mayonnaise Råkost: spidskål og blommer i æbledressing Kødsovs med kartoffelrodfrugtmos Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand Eftermiddag 1 Se opskrift side Fuldkornsbrød med leverpostej, hertil frisk frugt og/eller grønt Trekornsgrød med kogt jordbærmos (overskud fra frokost mandag) Sandwichbrød med makrelsalat, hertil frugt og/eller grønt (overskud fra frokost tirsdag) Gulerodsæblebolle med mandler, hertil frugt og/eller grønt Drikkevarer Letmælk Vand Letmælk Letmælk Vand Fuldkornsbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Rugbrød med oksespegepølse med agurk, tun med mayonnaise, avocadopålæg og torskerogn med citron, ovnbagt rodfrugt Yoghurt naturel med banan og ymerdrys Eftermiddag 2 ½ skive brød eller ¼-½ stk. frugt eller grønt Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød *Eksempler på smørelse se side 40 22

25 Frokostmåltider På de følgende sider finder du opskrifter sammensat til frokostmåltider fra madplan 1 og 2. Måltiderne er inddelt efter, om de er varme eller kolde. 23

26 Varm frokost Fiskefrikadeller med ovnbagte kartoffelbåde og rå rødbedesalat Fiskefrikadeller Du kan bruge en færdigpakket fiskefars (500 g) gerne med Nøglehulsmærket. Hertil kan du tilsætte 2-3 stk. (ca. 150 g) fintrevne gulerødder, persillerødder, selleri eller fintsnittet porre, som blot vendes i farsen inden den steges i 2 spsk. olie. Server to små fiskefrikadeller, ca. 50 g til hvert barn. Fiskefrikadellerne kan fryses. Kartofler i både med skræl evt. færdigkøbte. Beregn ca. 85 g rå kartofler til hvert barn. Det giver ca. 7-8 kartoffelbåde til hver. Frosne færdigkøbte kartoffelbåde skal ikke tilsættes yderligere fedtstof under stegningen. Tilbered kartoflerne efter anvisningen på posen. Rødbede-æble-råkost (Til 10 dagplejebørn) 150 g rødbede, renset vægt 150 g selleri, renset vægt 1½ æble, 150 g renset vægt 1¾ dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt 3,5 % 1½ spsk. mayonnaise, 80 % ¼ tsk. sukker ¼ spsk. citronsaft Tilsmagning med en anelse groft salt Evt. blendede hasselnødder 1. Riv rødbede, selleri og æble groft og bland sammen i en skål. 2. Bland ingredienserne til dressingen og smag til med groft salt. 3. Vend salat og dressing sammen og smag til. 4. Pynt evt. salaten med meget finthakkede/ blendede hasselnødder. 24

27 Varm frokost Kyllinge-karrygryde med ris og ærter Kyllinge-karrygryde (Til 10 dagplejebørn) 1½ løg, 150 g renset vægt 1 æble, 100 g renset vægt 250 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 1 ½ spsk. olie ½ spsk. karry 2 ½ dl bouillon, gerne hønsebouillon 1 ½ dl fløde, 9 % ½-1 spsk. citronsaft ½-1 tsk. sukker 600 g lyst, magert kød skåret i små tern, fx kyllingefilet eller -bryst, skinkeinderlår eller -schnitzler ½-1 spsk. majsstivelse Lidt koldt vand ½ tsk. groft salt Krydring med peber 1. Skræl og hak løgene. Skær æbler og selleri i tern. Svits grønsagerne i olie i en gryde. Svits kort karryen med. 2. Tilsæt bouillon, fløde, citronsaft og sukker. Kog det sammen i 15 min. og blend det. 3. Kog sovsen op igen. Kom kødet i saucen. Kødet skal gennemkoges, men får det for længe, bliver det tørt. Kog kylling 10 min. og svinekød ca. 15 min. 4. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog retten igennem og smag til med salt og peber. Tip: Selleri og løg kan erstattes af ca. 400 g frosne suppeurter. Tilbehør Kog 300 g naturris efter anvisning på posen. Når risene er færdigkogte, tilsættes 200 g frosne ærter. Dette gør, at risene køles, og ærterne tør op. 25

28 Varm frokost Suppe med kartofler, gulerødder og linser hertil brød Suppe med kartofler, gulerødder og linser (Til 10 dagplejebørn) 500 g gulerødder, renset vægt 250 g kartofler, renset vægt 150 g løg, renset vægt 1 fed hvidløg 3 spsk. olie 125 g røde linser 1 ¼ liter bouillon ½ dl friskpresset appelsinsaft ½ tsk. groft salt Krydring med peber Pynt: 10 spsk. græsk yoghurt, 10 % (1 spsk. pr. barn) Græskarkerner, blendede. Tilbehør Flute eller brød, beregn ca. 400 g 1. Skræl og skær gulerødder og kartofler i skiver. Hak løg og hvidløg. 2. Svits grønsagerne i olien i en gryde. 3. Tilsæt de øvrige ingredienser til suppen med undtagelse af appelsinsaft. Lad suppen koge ca. 30 min. under låg. 4. Blend suppen jævn med en stavblender eller med en foodprocessor. Smag til med groft salt, peber og appelsinsaft. 5. Server yoghurt og flute eller brød til suppen. 6. Pynt evt. med blendede græskarkerner. 26

29 Varm frokost Hytteostpostej med rejer, hertil rugbrød med smørelse samt avocado og tomat Hytteostpostej (Til 10 dagplejebørn) 3 spsk. revet løg 1 gulerod, 65 g renset vægt ½ porre, 60 g renset vægt 375 g hytteost 5 % 3 æg ¾ dl hvedemel, 45 g eller 5 spsk. Knivspids groft salt Krydring med peber Tilbehør Ca. 250 g rejer, 3 stk. avocado ca. 300 g (renset vægt), 20 stk. cherrytomat samt 10 skiver fuldkornsbrød smurt med fx plantemargarine eller anden smørelse, se side Riv løg og gulerødder, og skær den rensede porre i tynde skiver. 2. Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem sammen. 3. Hæld det i en bageform beklædt med bagepapir. 4. Bag postejen i ovnen ved 180 grader i min., til temperaturen i midten er mindst 75 grader. 5. Server postejen med tilbehøret. 27

30 Varm frokost Kødsovs med kartoffel-rodfrugtmos Kødsovs (Til 10 dagplejebørn) 1 løg, 55 g renset vægt 3 gulerødder, 185 g renset vægt 150 g selleri, renset vægt 450 g hakket oksekød, svine- og kalvekød (kød med maks. 10 % fedt) 1 spsk. olie 1 dåse hakkede, flåede tomater, 400 g 60 g tomatkoncentrat 2 dl bouillon ½ spsk. tørret oregano ½ tsk. tørret timian Tilsmagning med en anelse groft salt og peber 1. Skær løg i tern. Riv gulerødder og selleri fint. 2. Svits kødet i olie, til det skifter farve. 3. Tilsæt løg, gulerødder og selleri, og tilsæt derefter flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. 4. Krydr med oregano, timian og lidt groft salt og peber. 5. Kog kødsovsen ved middelvarme i ca. 20 min. uden låg. Smag den til. Kartoffel-rodfrugtmos (Til 10 dagplejebørn) 500 g kartofler, renset vægt 500 g blandede rodfrugter, renset vægt fx gulerødder, selleri og persillerod 1-1½ dl letmælk 2 spsk. olie ½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1. Skræl kartoflerne og rodfrugter og skær dem i mindre stykker. 2. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand uden salt, ca. 20 min. 3. Hæld vandet fra kartofler og rodfrugter, og damp dem helt tørre. 4. Mos kartoflerne med en elpisker eller piskeris, og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. 5. Tilsæt olie og pisk mosen let. Smag til med groft salt og peber. 28

31 Varm frokost Trekornsgrød med moset kogt jordbærmos Trekornsgrød (Til 10 dagplejebørn) 125 g havregryn 125 g hirseflager 125 g rugmel 1 ¾ liter letmælk 4 spsk. olie 1. Kom gryn, flager, mel og mælk i en gryde, og pisk til det koger. 2. Kog grøden ved svag varme gerne under omrøring i 3-5 min. 3. Sluk for grøden, og rør olien i. Tilbehør Server med kogt jordbærmos og pynt evt. med blendede mandler. Kogt jordbærmos (Til 10 dagplejebørn) ½ kg frosne jordbær Ca. 1½ dl koldt vand Ca. 1½ spsk. sukker Evt. 1-2 tsk. kartoffelmel 1. Bring vand og jordbær i kog 2. Småkog under låg i 5-10 min., til jordbærrene er bløde. 3. Blend bærrene, og smag til med sukker. 4. Hvis konsistensen på frugtmosen er for tynd, så rør kartoffelmelet ud i lidt koldt vand og jævn mosen. Jævningen må ikke koge med, så bliver mosen lang. Tip Kogt mos kan tilberedes af frisk og frossen frugt/bær, fx æble, pære, hindbær og blomme. Kogt mos kan holde sig i køleskabet i et par dage. 29

32 kold frokost Rugbrødsmadder (Til 10 dagplejebørn) Grønt 125 g dampede blomkålsbuketter og 125 g dampede sukkerærter. Brød Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner. Fedtstoffer 20 g plantemargarine smøres på rugbrød fx under kalkunpålæg. Pålæg Fisk: 150 g røget makrel med purløg, spiseklar vægt. I stedet for røget makrel kan anvendes makrel i tomat fra dåse. Kød: 100 g kalkunpålæg med 100 g tomat. Mælk/æg: broccolicreme, se opskrift nedenfor. I stedet for broccolicreme kan anvendes friskost naturel 30+/17 %. Frugt: 200 g banan eller æble i tynde skiver med kaneldrys. Broccolicreme 100 g broccoli, renset vægt 2 tsk. revet rødløg eller fint klippet purløg 100 g friskost maks. 30+/17 % Citronsaft En anelse groft salt og peber 1. Skyl broccoli, og del toppen i små buketter og skær stokken i små tern. 2. Damp broccolien mør i letsaltet vand. Hæld broccolien i en sigte til afkøling. 3. Løg eller purløg blendes sammen med den afkølede broccoli. 4. Rør friskosten i, og smag til med lidt goft salt, peber og citronsaft. 30

33 kold frokost Sandwich med makrelsalat og æg samt snack grønt Sandwichbrød (1 brød) 1½ dl vand, lunken 1¾ dl letmælk 20 g gær 1 spsk. olie ½ tsk. groft salt 180 g grahamsmel eller fuldkornshvedemel Ca. 300 g hvedemel Til pensling Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand. 1. Lun vand og mælk, og kom det i en skål. Rør gæren ud heri. 2. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen igennem. 3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time. 4. Form et aflangt brød, og læg det i en smurt brødform. Pensl brødet, og prik det med en gaffel. 5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 45 min. Tjek om brødet er færdigbagt ved at tage det ud af formen og banke på bunden. Det skal lyde hult. 6. Det nybagte sandwichbrød kan være svært at skære i tynde skiver, så bag evt. brødet dagen før, du skal bruge det. Tip Alternativt kan sandwichbrødet købes færdigt. Vælg gerne brød med Fuldkornslogo og/eller Nøglehulsmærke. Makrelsalat (Til 10 dagplejebørn) 200 g makrel i tomat fra dåse, drænet vægt 20 g mayonnaise, 80 % Tilsmagning med citronsaft og en anelse peber 1. Hæld lidt af væden fra makrellen, og findel fisken med en gaffel eller piskeris. 2. Rør mayonnaise i, og smag til med citronsaft og peber. 3. Smør brødskiven med makrelsalat og læg en brødskive ovenpå. 4. Tryk sandwichene let sammen. Skær dem to gange igennem, så hvert barn får en kvart sandwich med makrelsalat. Æg til æggesandwich (Til 10 dagplejebørn) 3 hårdkogte æg 20 g mayonnaise, 80 % Hak æggene, bland dem med mayonnaise og smør æggeblandingen på brødet. Tilbehør 250 g små dampede broccoli (renset vægt) i buketter og 250 g rød eller gul peberfrugt (renset vægt) i små tern. 31

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

rokostiduser Sundhedsplejen

rokostiduser Sundhedsplejen F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 nøglehuls retter 1 Oksekødsgryde Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Oksekødsgryde Det skal du bruge (4 pers.) 400 g SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 1 spsk. olie 1 stort skrællet groft hakket løg (ca. 90 g)

Læs mere

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kære forældre. Madpakker

Kære forældre. Madpakker KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93 Mandag 5 g DDV plante 70 30 g brød 75 g ost 20+ 1 ¼ dl appelsinsaft > Brødet smøres og ost og marmelade kommes evt på. Drik appelsinsaften. Broccoli i fad 300 g broccolibuketter 2 æg salt & citronpeber

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester 2. påskedag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grov pizza med Urtefrikadeller Laksebøffer Porre-løgsuppe Krydder-

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 13 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt forårsløg rødløg gulerod semisoltørrede tomater Frugt og grønt: Fennike Rosenkål

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Smoothie på et øjeblik

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Fortini Multi Fibre

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

Madplan for mænd til hele ugen

Madplan for mænd til hele ugen Sundhedsfremme Sundhedsfremme Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Madplan for mænd til hele ugen Tlf. 7235 5657 sundhed@furesoe.dk www.sund.furesoe.dk Furesø Kommune Rådhustorvet 2 3520 Farum www.furesoe.dk

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

OPSKRIFTSHÆFTE. 10 sunde opskrifter til inspiration

OPSKRIFTSHÆFTE. 10 sunde opskrifter til inspiration OPSKRIFTSHÆFTE 10 sunde opskrifter til inspiration Fiskesuppe m. laks og rejer Ingredienser 1 løg 4 mellemstore gulerødder 1 fennikel 3 porrer 1spsk olivenolie 1½l grønsagsbouillon 1tsk gurkemeje salt

Læs mere

Kostplan - uge 39. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 39. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 39 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og lidt væske og røres godt.

1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og lidt væske og røres godt. Opskrifter Frikadeller 500 g hakket flæskesmåkød 1 dl mel ca. 2 tsk. salt ca. 1 tsk. peber 2 spsk. hakket løg 1 æg 2 dl mælk margarine til stegning 1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

[ succeser fra kantinen ]

[ succeser fra kantinen ] [ succeser fra kantinen ] Bagt lange med persillepesto [ 4 pers. ] Spicy fiskefrikadeller [ 4 pers. ] 600 g langefilet Bagte rodfrugter 1 kg rodfrugter fx kartofler, gulerødder, persillerod, pastinak og

Læs mere

Salat med fiskefrikadeller. Salat med revet feta. 1. Fiskefarsen blandes og formes til 8-12 frikadeller. 1. Riv fetaen groft på et rivejern.

Salat med fiskefrikadeller. Salat med revet feta. 1. Fiskefarsen blandes og formes til 8-12 frikadeller. 1. Riv fetaen groft på et rivejern. Salat med fiskefrikadeller 1. Fiskefarsen blandes og formes til 8-12 frikadeller. 2. Steges i olie på panden. Salat med revet feta 1. Riv fetaen groft på et rivejern. 2. Skær tomaterne i både. 3. Bland

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

konkurrencedygtig - ridning

konkurrencedygtig - ridning konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1500 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1500 kcal Patientvejledning Kostplan 1500 kcal Kostplan på 1500 kcal/6000 kj Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften 1 skive (50 g) rugbrød ½ stk. (25 g) groft franskbrød evt. skrabet minarine 1 skive

Læs mere

Madværksted. Mine noter. Slankemad. v/sundhedscenter Viborg

Madværksted. Mine noter. Slankemad. v/sundhedscenter Viborg Mine noter Madværksted Slankemad v/sundhedscenter Viborg Opskrifter Müsli 3 Æggewraps m. fyld 4 Skinkesalat 5 Dhal 6 Kornsalat 8 Grøntsagsfrikadeller m. hokaidofritter 10 Torsk med blomkål 11 Chicken curry

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 8 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt: Spinat (frossent, blade og frisk) Gulerod Rød peberfrugt Tomater Desuden frugt

Læs mere

Madværksted. Mine noter. Diabetesmad; slankemad. v/sundhedscenter Viborg

Madværksted. Mine noter. Diabetesmad; slankemad. v/sundhedscenter Viborg Mine noter Madværksted Diabetesmad; slankemad v/sundhedscenter Viborg Opskrifter Hjemmelavet mysli 3 Hønsesalat 4 Blomkålshummus 5 Boller i karry 6 Sojalaks med ingefærbønne-gulerodssalat 8 Broccolisuppe

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut. Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket

Læs mere

Opskrifter til menuskemaet

Opskrifter til menuskemaet Opskrifter til menuskemaet Müsligrød med æbletern 1 dl müsligryn (havregryn, hvedeflager, boghvede, rugflager, bygflager, mandelstykker, rosiner og tørrede æblestykker) 2 dl koldt vand 1 dl sød- eller

Læs mere

Daginstitutionernes frokostordning. - opskrifter og fortællinger

Daginstitutionernes frokostordning. - opskrifter og fortællinger Daginstitutionernes frokostordning - opskrifter og fortællinger Mad i børnehøjde I Rudersdal Kommune er der tilbud om frokostordning til alle børn i daginstitutioner, hvis forældrene i børnehuset ikke

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 2 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

Madpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert?

Madpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert? Madpakken Område Skærbæk - Dagtilbud Til småbørn og børnehavebørn Regnbuen Spiren Døstrup Børnehus Rømø Børnecenter Æblehuset Brøns Børnehave Nyskoven Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken?

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

MORGENMADSFORSLAG fase 2

MORGENMADSFORSLAG fase 2 MORGENMADSFORSLAG fase 2 På de næste sider finder du flere morgenmadsforslag. Spis en proteinrig morgenmad og spise gerne en del om formiddagen. Det giver dig energi til senere på dagen og mindsker risikoen

Læs mere

Daginstitutionernes frokostordning. - opskrifter og fortællinger

Daginstitutionernes frokostordning. - opskrifter og fortællinger Daginstitutionernes frokostordning - opskrifter og fortællinger Mad i børnehøjde I Rudersdal Kommune er der tilbud om frokostordning til alle børn i daginstitutioner, hvis forældrene i børnehuset ikke

Læs mere

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges Chili con carne: 800 g hakket dansk oksekød, magert og af god kvalitet 2 løg, pillet og finthakket 1 chili, meget finthakket 2 fed hvidløg,

Læs mere

FLERE NEMME OPSKRIFTER MED LAKS OG TORSK FISKE- FARS

FLERE NEMME OPSKRIFTER MED LAKS OG TORSK FISKE- FARS FLERE NEMME OPSKRIFTER MED LAKS OG TORSK FISKE- FARS HAR DU UDFORDRET DIN FISKEFARS? ELLERS KAN DU GØRE DET NU Der skal så lidt til at pifte en fiskefars op eller anvende farsen på en anden måde - prøv

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Kostpolitik for Trækronerne

Kostpolitik for Trækronerne Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Lammefrikadeller. Æggesalat med 5 x grønt 4 personer

Lammefrikadeller. Æggesalat med 5 x grønt 4 personer Lammefrikadeller 8 personer 1 kg hakket lammekød 100 g soltørrede tomater 1 mellem løg, skællet og finthakket ½ rød peberfrugt, finthakket 4 spsk. ekstra jomfru olivenolie 2 spsk. tomatpure 2 fed hvidløg,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

KOSTPLAN - UGE 44. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

KOSTPLAN - UGE 44. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson KOSTPLAN - UGE 44 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Citroner Dijonsennep Flåede

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UGE 10 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Gulerod Æble Løg Hvidkål Øvrig frugt og grønt Lime Courgette rødbeder skalotteløg

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. pasta Rugbrød med kartoffel- og ramsløgsmayo

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. pasta Rugbrød med kartoffel- og ramsløgsmayo Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fyldt Små frikadeller Vegetar-lasagne Dampet Karbonader kyllingebryst

Læs mere

RAW FOOD. Müsli. i n t e l l i g e n t, f o r f ø r e n d e o g s u n d m a d t i l a l l e

RAW FOOD. Müsli. i n t e l l i g e n t, f o r f ø r e n d e o g s u n d m a d t i l a l l e Müsli 2 dl grofthakkede nødder ½ dl solsikkekerner 1 dl blåbær/hindbær 1 æble i små tern 1 dl tørrede figner i små tern kokosmel Bland ingredienserne sammen i en skål og drys med kokosmel. Serveres sammen

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert 1 Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert Vegetar retter Grønkåls salat med korn, syltede rødløg, æble og ristet rugbrød Salat af mynte,

Læs mere

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød Madplan for uge 26 Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør ½ kilo dansk ærter 1 stk. frisk Squash Kom

Læs mere

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Johnny B Tinas opskriftsbog - supplement til Tinas kogebog version 1.0, januar 2016 Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Jordbær-agurkesalat 6-8 jordbær 1/2 agurk 1 dl hvidvinseddike 2 dl vand 1dl

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Menu 29/4. Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild. Blåmuslinger dampet i øl. Ovnbagt laks med ramsløgpesto

Menu 29/4. Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild. Blåmuslinger dampet i øl. Ovnbagt laks med ramsløgpesto Menu 29/4 Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild Blåmuslinger dampet i øl Ovnbagt laks med ramsløgpesto Bygotto m grønt Grønkålssalat m salturt. Stegte bananer m honning, kanel

Læs mere

Anita inspirerer Furesø til sund mad

Anita inspirerer Furesø til sund mad - lille kogebog fra vinder af Sundhedsprisen 2011 ille kogebog fra vinder af Sundhedsprisen 2011 Sundhedsrådet - lille opskriftsbog med mellemmåltider fra vinderen af Sundhedsprisen 2011 Furesø Kommune

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion)

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion) Fiskepate med krydderurtesauce Fiskepate og ris 50 g fiskefars (Pernille- eller Thorfisk) 30 g laksefilet uden skind salt 20 g hvide og vilde ris 40 g vand salt Skær laksefileten i ca. ½ cm tynde strimler

Læs mere

Morgenmad til alle uger

Morgenmad til alle uger Skyr med æblemost, kanel og nødder 1,5 dl skyr 1 tsk. honning 1 tsk. kanel 20 g hasselnødder 2 spsk. æblemost Morgenmad til alle uger - vælg ét måltid hver dag 1. Pisk skyr med honning, kanel og æblemost.

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med

sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med Lad indeholde spor af nødder Salat og grøntsager kan både være det sunde, det sjove og det farverige indslag på middagsbordet.

Læs mere

Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse

Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning med baggrund og formål 3. Folderens indhold 4. Måltidets funktioner 5. Dagplejens politik om mad 5. 1. Antal måltider

Læs mere

Kold farsbrød med groft brød

Kold farsbrød med groft brød Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærerens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lame kotelet Farsbrød med Skaldyrs wok Blomkålsgratin Orange stegt med

Læs mere

Kostplan - uge 13. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 13. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 13 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 27 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Æbler Peberrod Cherrytomater Frugt og grønt: Rødbede Courgette Rød peberfrugt

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

Karens fem bedste opskrifter!

Karens fem bedste opskrifter! Karens fem bedste opskrifter! Her får du opskrifter på mad, som jeg tilbereder rigtig mange gange på et år. Det er mad, som jeg har lyst til at sætte tænderne i gang på gang. Og mine børn og min mand guffer

Læs mere

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Forslag til picnic Skoletjenesten, Arbejdermuseet Hjemkundskabslærer Annie Møller Sjøgren og elever fra 6. klasse på Lundebjergskolen i Herlev deltager i udviklingen af undervisningsforløbet A taste of

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 464 Offentligt damsh mest association Til Sundhedsudvalget Maj 2009 MJ/GA/110053 ga@danishmeat.dk Tlf.: 3373 2629 VIDSTE DU, AT... tre nye til undervisningsbrug

Læs mere

Kylling schnitzel med spicy tomat guacamole. Ostegratineret torsk med bagte tomater

Kylling schnitzel med spicy tomat guacamole. Ostegratineret torsk med bagte tomater Sundhedsugen uge 17, 2015 Maden er planlagt ud fra de 10 kostråd og nøglehulsmærket. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde

----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde Gyroskoteletter med varm coleslaw 4 stk. gyroskoteletter 1 4 hvidkål (i fine strimler) 1 forårsløg (skåret i skiver) ½ dl sukker ½ dl eddike 1 ds. tørrede sellerifrø (efter smag) 1 tsk. salt ½ dl vindruekerneolie

Læs mere

Ingredienserne til farsen røres sammen, formes til frikadeller og steges på panden

Ingredienserne til farsen røres sammen, formes til frikadeller og steges på panden Frikadeller med flødetomatsauce og pasta 600 g hakket skinkekød 1 æg 1 dl hvedemel 1 dl skummetmælk 3 fed hvidløg 3 spsk. frisk oregano 3 spsk. frisk basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 150 g mozzarella

Læs mere

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13 viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs 1/13 HALVE BAGTE KARTOFLER med kødsovs af SvinekøD 4 personer 1 løg 1 gulerod 200 g hakket svinekød, ca. 10 % 2. pil og hak løget. 3. Skyl guleroden. 4. Skræl

Læs mere

Der er taget udgangspunkt i at man har basisvarer derhjemme i denne uge såsom, hvedemel, eddike, sukker, salt, peber og olie.

Der er taget udgangspunkt i at man har basisvarer derhjemme i denne uge såsom, hvedemel, eddike, sukker, salt, peber og olie. MADPLANEN - Uge 14 INFO: Der er taget udgangspunkt i at man har basisvarer derhjemme i denne uge såsom, hvedemel, eddike, sukker, salt, peber og olie. DOWNLOAD indkøbsliste og opskrifter i bunden af siden.

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Maj 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Maj 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Christian Liliendahl Guide Maj 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Kåldolmere...

Læs mere

Ry Roklub. Mad, krop og motion kurset Vinter 2006/2007 Opskrifter som er energiberegnet af diætist Eva Myrup

Ry Roklub. Mad, krop og motion kurset Vinter 2006/2007 Opskrifter som er energiberegnet af diætist Eva Myrup Torsk med banan i fad 750 g torskefilet/sejfilet ¼ liter fløde 5 stk. bananer 100 g mangochutney (stærk) Salt og karry 25 g mandelflager Læg torsken i et smurt ildfast fad. Halver bananerne og kom dem

Læs mere