Kulturhistoriske og rekreative interesser. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Transkript

1 Kulturhistoriske og rekreative interesser - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted

2 Godkendt dato Godkendt af 24. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september 2013 Ditte Berg Nielsen Kulturhistoriske og rekreative interesser Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Kulturhistoriske og rekreative interesser Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Beskrivelse af projektet Anlægsfase og driftsfase Baggrund Timemodellen 9 3 Ikke-teknisk resumé Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser 11 4 Lovgrundlag Kulturhistoriske interesser Museumsloven Naturbeskyttelsesloven Planloven Bygningsfredningsloven Rekreative interesser Kommuneplan Kolonihaveloven 14 5 Metode og omfang Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser 15 6 Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser Fredede områder Kirkeomgivelser og -byggelinjer Kulturmiljøer Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Rekreative interesser Friluftsområder og andre rekreative områder Stier Kolonihaver Idrætsanlæg 23

4 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Kulturhistoriske interesser Fredede områder Kirkeomgivelser og -byggelinjer Kulturmiljøer Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Rekreative interesser Friluftsområder og andre rekreative områder Stier Kolonihaver Idrætsanlæg 27 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen permanente påvirkninger Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser alternativ Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen Referencer Bilag 33

5 1 Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske og rekreative interesser i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro vest for Ringsted Station. Projektet styrker jernbanenettet og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog mellem Den nye bane København-Ringsted og Vestbanen til Odense. Fagnotatet er udarbejdet på baggrund af programfaserapport fra 2012 /1/ se s. 31. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektet om Hastighedsopgradering gennem Ringsted og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Kulturhistoriske og rekreative interesser 5 Forord

6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende kulturhistoriske og rekreative interesser i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvorved gennemkørende passagertog mellem Den nye bane København- Ringsted og Vestbanen til Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. Eksisterende forhold for kulturhistoriske og rekreative interesser er beskrevet, og det er vurderet i hvilken grad disse interesser forventes at blive påvirket af projektet. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der iværksættes i forbindelse med projektet. 2.2 Beskrivelse af projektet Hastighedsopgradering gennem Ringsted begynder ved Østre Ringvej i Ringsted ved km , hvor Den nye bane København-Ringsted slutter. Projektet strækker sig til efter Sorøvej i km langs banen Ringsted- Odense (Vestbanen) og km langs banen mod Femern (Sydbanen). Relevante forhold registreres inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor (se bilag 1). Hastighedsopgraderingen vurderes i forhold til 0-alternativet som er den løsning, som implementeres med Den nye bane København-Ringsted, hvor der anlægges nye spor syd for den eksisterende bane mellem Østre Ringvej og Ringsted Station, og hvor hastigheden ikke øges, se afsnit 9. Den eksisterende bane mod Odense vil blive erstattet af et spor på den eksisterende banedæmning (orange linje) (se figur 1) og en jernbanebro (en flyover) med to spor (lilla linje) i retning mod Odense. De to linjeføringer mod Odense vil blive flettet sammen øst for broen over Sorøvej. Kulturhistoriske og rekreative interesser 6 Indledning

7 Figur 1. Her vises den del af projektstrækningen, hvor jernbanebroen (sorte streger) etableres mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Banen mellem Odense og Ringsted er Vestbanen og Sydbanen er i retning mod Femern. Den eksisterende bane mod Femern vil blive erstattet af to spor og et udtræksspor i eksisterende niveau fra sydenden af stationen (gul linje), samt to spor under jernbanebroen (rød linje) fra nordsiden af stationen. Sporene mod Femern bliver flettet sammen til to spor. De nye spor og den nye jernbanebro på baneterrænet vil blive placeret mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Da der kommer flere spor ved siden af hinanden over Ringsted Å, skal der ske en udvidelse på begge sider af dæmningen. De to broer der krydser Skellerødvej skal ligeledes udvides. Der projekteres med en levetid for broerne på 120 år. Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted betyder at gennemkørende passagertog mellem København og Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. Dette medfører at perron 4 og 5 på Ringsted Station skal opgraderes, så afstandskrav til sikkerhedszoner ved 200 km/t opfyldes. Tog til og fra Femern via Sydbanen vil stadig køre med op til 120 km/t gennem stationen. Køreledningsanlægget skal endvidere opgraderes så der kan køres 200 km/t, hvilket betyder at der foretages sporsænkninger under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej øst for Ringsted Station og Sorøvej vest for Ringsted Station. For broen over Næstvedvej er der et alternativ, hvor broen i stedet kan hæves og for Sorøvej er en ny bro et alternativ. Kulturhistoriske og rekreative interesser 7 Indledning

8 2.2.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteter for Hastighedsopgradering gennem Ringsted forventes påbegyndt i midten af 2015 og afsluttet i 2017, således at anlægget er klar til brug i 2018 samtidig med at Den nye bane København-Ringsted åbner. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier som er tilpasset, så det skaber mindst mulige gener for togtrafikken. Stadierne i anlægsfasen er beskrevet herunder. Eksproprierede arealer overtages af Banedanmark i Geotekniske undersøgelser og arkæologiske undersøgelser vil blive igangsat før ekspropriation efter aftaler med lodsejere. I stadie 1 i foretages sporarbejde øst for Ringsted Station. I stadie 2 i foretages sporarbejde og byggeri på broer. Broen hvor Vestbanen føres over Skellerødvej udvides, og broen over Ringsted Å udvides mod nord. Der foretages endvidere sporarbejde mellem Ringsted Station og Sorøvej, hvor der også foretages anlægsarbejder ved Sorøvej. I stadie foretages perronudvidelser og der gennemføres sporarbejde ved Ringsted Station fra Rønnedevej mod øst til efter Skellerødvej mod vest samt langs Sydbanen. Broen over Ringsted Å udvides mod syd. I stadie 4 i 2017 bygges den nye jernbanebro vest for Ringsted (Flyover) og nye spor anlægges mellem Ringsted Station og Skellerødvej. I stadie 5 i 2017 udføres sporarbejde mellem Ringsted Station og Skellerødvej, herunder nye spor på jernbanebroen. Der udføres også sporarbejde ved Rønnedevej øst for Ringsted Station. Broen hvor Sydbanen føres over Skellerødvej udvides. Driftsfasen begynder i 2018, som en del af Den nye bane København- Ringsted, hvor der kører tog på den nye jernbanebro. I årene kører alle godstog stadig mod Odense, hvorved der ikke kan forventes fuld effekt af hastighedsopgraderingen. I 2021 åbner den faste Femern-forbindelse. Dette medfører, at et ud af op til to godstog i timen kan føres langs Sydbanen over Femern. Det medfører en udtynding af godstog på Vestbanen til Odense, hvorved man kan forvente at få fuld effekt af Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted. I 2028 åbner et dobbeltspor i Nordtyskland. Dette medfører, at al international godstrafik fra Sverige og Sjælland kører mod Femern ad Sydbanen. Kun indenlandsk godstrafik kører ad Vestbanen mod Odense. Kulturhistoriske og rekreative interesser 8 Indledning

9 2.3 Baggrund Med anlægsloven fra maj 2010 /2/ for Den nye bane København-Ringsted blev der vedtaget en løsning, kaldet Easy Ringsted, hvor den nye bane blev tilsluttet det eksisterende spornet uden broer og hastighedsopgraderinger. Dette ville muliggøre den hidtidige trafikale ambition om at køre med op til 11 persontog og to godstog pr. retning og time mellem København og Ringsted. Siden vedtagelsen af anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted i maj 2010 er den kapacitetsmæssige ambition for fremtidens jernbanetrafik øget, og politisk er der desuden ambitioner om at realisere Timemodellen, hvor køretiden mellem København og Odense reduceres til en time. Easy Ringsted vil derfor ikke længere være tilstrækkelig til at løse de kapacitets- og rejsetidsmæssige udfordringer. Med den politiske aftale: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. fra den 21. marts 2013 er det besluttet at bygge en ny udfletning vest for Ringsted Station herunder en ny jernbanebro. Jernbanebroen skal føre sporene i retning mod Odense over sporene i retning mod Femern. De politiske partier bag aftalen er enige om at afsætte 346 mio. kr. til projektet, som finansieres fra Infrastrukturfonden. Ved at igangsætte projektet nu og koordinere det med etableringen af Den nye bane København- Ringsted kan der desuden opnås en samlet besparelse på ca. 90 mio. kr. Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog fra Den nye bane København- Ringsted mod Odense, hvorved rejsetiden reduceres med ca. et minut. Udfletningen reducerer trafikale konflikter for tog der kører ud fra Ringsted Station mod henholdsvis Næstved og Odense, derved vil regulariteten også blive forbedret i forhold til den oprindelige løsning. Dette medvirker til at realisere den første etape af Timemodellen mellem København og Odense, hvor køretiden skal reduceres til 1 time. I forbindelse med den politiske aftale blev det beregnet at projektet har en samfundsøkonomisk positiv forrentning (5,5 % intern rente), allerede med dagens hastighedsprofil på strækningen mellem Ringsted og Odense. Resultatet bliver endnu bedre, når Timemodellens første etape realiseres (5,9 % intern rente) Timemodellen Timemodellen er en vision for det fremtidige danske jernbanenet. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid mellem henholdsvis København-Odense, Odense- Aarhus og Aarhus-Aalborg. En rejsetid på en time vil gøre det muligt, at togenes afgangstider i de fire største byer er på faste minuttal. Timemodellen er en del af den politiske aftale fra 2009 om en grøn transportpolitik /3/. Den 1. marts 2013 præsenterede regeringen et oplæg om Togfonden DK. Den 17. Kulturhistoriske og rekreative interesser 9 Indledning

10 september 2013 blev der indgået e politisk aftale om finanseringen af Togfonden DK. Kulturhistoriske og rekreative interesser 10 Indledning

11 3 Ikke-teknisk resumé Som et led i undersøgelserne af hvordan Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted påvirker miljøet, beskriver dette fagnotat kulturhistoriske og rekreative interesser inden for undersøgelseskorridoren samt påvirkning af disse forhold. I fagnotatet beskrives de eksisterende forhold og projektets forventede påvirkning af de behandlede emner i både anlægs- og driftsfasen, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. 3.1 Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende beskyttelsesinteresser: Fredede områder Kirkeomgivelser og -byggelinjer Kulturmiljøer Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Generelt medfører Hastighedsopgradering gennem Ringsted kun i begrænset omfang en påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Det skyldes dels, at størstedelen af anlægsarbejdet udføres inden for det eksisterende baneterræn, og dels, at det kun er enkelte kulturhistoriske elementer, der findes inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren. I forbindelse med dette projekt har det ansvarlige statsanerkendte museum, Sydvestsjællands Museum gennemført en arkivalsk kontrol. Museet har en forventning om, at der findes væsentlige fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren. For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige standsninger i kommende anlægsarbejder, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, gennemføres forud for anlægsarbejderne arkæologiske undersøgelser jf. 26 i museumsloven. Forud for anlægsarbejderne aftales omfang og praktisk gennemførelse af den arkæologiske undersøgelse nærmere med Sydvestsjællands Museum. 3.2 Rekreative interesser De rekreative interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende interesser: Kulturhistoriske og rekreative interesser 11 Ikke-teknisk resumé

12 Friluftsområder og andre rekreative områder Stier Kolonihaver Idrætsanlæg De rekreative interesser påvirkes af projektet i anlægsfasen, hvor en rekreativ sti langs Ringsted Å påvirkes midlertidigt af anlægsarbejdet. Stien lukkes midlertidigt i en periode. Derudover kan cykelstien langs Næstvedvej afspærres i op til to måneder, hvis vejbroen skal hæves. I driftsfasen er der ingen påvirkninger af friluftsområder, rekreative områder eller stier. Kolonihaverne langs banen i Ringsted By og boldbanerne ved Dagmarskolen vil blive påvirket af støj og støv fra anlægsarbejderne. Dette er beskrevet i fagnotaterne Støj og vibrationer /4/ og Emissioner /5/. Kulturhistoriske og rekreative interesser 12 Ikke-teknisk resumé

13 4 Lovgrundlag 4.1 Kulturhistoriske interesser Museumsloven Museumsloven /6/ har til formål at sikre den arkæologiske kulturarv. Kulturarven omfatter spor af menneskers aktivitet, der kan ses som strukturer, konstruktioner, affaldsgruber, bopladser, grave og gravpladser, genstande, monumenter med videre (fortidsminder). Museumsloven beskytter også sten- og jorddiger, ikke-fredede, skjulte fortidsminder mv Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven /7/ har til formål at værne om landets natur og miljø og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens vilde bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Herudover beskytter naturbeskyttelsesloven de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. For så vidt angår kulturhistoriske og rekreative interesser fastlægger naturbeskyttelsesloven bestemmelser om fredninger, offentlighedens adgang, fortidsmindebeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer Planloven Planloven /8/ fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af kulturmiljøer og andre kulturhistoriske bevaringsværdier og rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer Bygningsfredningsloven Bygningsfredningsloven /9/ har til formål at værne om landets ældste bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår, samt andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Loven fastlægger bl.a. bestemmelser om fredning af bygninger og udpegning af bevaringsværdige bygninger. 4.2 Rekreative interesser Kommuneplan Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, jf. planlovens 11 a, punkt 9 /8/. Kulturhistoriske og rekreative interesser 13 Lovgrundlag

14 4.2.2 Kolonihaveloven Kolonihaver er reguleret gennem Lov om kolonihaver /10/. Loven skelner mellem varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttede, og ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunen med mindre kolonihaverne eksproprieres eller inddrages som følge af anlægsarbejder i henhold til anlægslov. Kulturhistoriske og rekreative interesser 14 Lovgrundlag

15 5 Metode og omfang Eksisterende kulturhistoriske og rekreative forhold samt vurdering af påvirkninger i anlægs- og driftsfasen er beskrevet for strækningen, som Hastighedsopgradering gennem Ringsted omfatter. Kortlægning af de eksisterende forhold er gennemført inden for en på 200 meter bred undersøgelseskorridor omkring eksisterende jernbanestrækning (se bilag 1). Ved vurdering af projektets påvirkning vurderes det, om påvirkningen er direkte eller indirekte, samt hvorvidt påvirkningen er midlertidig eller permanent. Derudover beskrives afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, som kan mindske projektets påvirkning af de kulturhistoriske og rekreative interesser. 5.1 Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der bliver undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende emner: Fredede områder Kirkeomgivelser og -byggelinjer Kulturmiljøer Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg De kulturhistoriske interesser bliver beskrevet på baggrund af oplysninger indhentet fra Danmarks Miljøportal, Kulturstyrelsens databaser, Ringsted kommuneplan og oplysninger fra Sydvestsjællands Museum. 5.2 Rekreative interesser Omkring jernbanestrækningen omfatter de rekreative interesser følgende: Friluftsområder og andre rekreative områder Stier Kolonihaver Idrætsanlæg Oplysninger om de rekreative interesser hentes fra Danmarks Miljøportal, Ringsted Kommunes hjemmeside, Ringsted Kommunes kommuneplan og Naturstyrelsen hjemmeside. Kulturhistoriske og rekreative interesser 15 Metode og omfang

16 6 Eksisterende forhold 6.1 Kulturhistoriske interesser I dette afsnit beskrives de eksisterende kulturhistoriske forhold inden for undersøgelseskorridoren. De kulturhistoriske interesser fremgår af bilag Fredede områder Fredninger har til formål at bevare et område i den eksisterende tilstand, eller fastlægge en særlig drift, så området udvikler sig hen imod en bestemt ønskelig tilstand, som herefter skal bevares. Der findes ingen fredede arealer inden for undersøgelseskorridoren Kirkeomgivelser og -byggelinjer I Kommuneplan for Ringsted Kommune /11/ er der udpeget kirkeomgivelser omkring kirker i det åbne land med det formål at sikre kirkernes status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet og deres nære omgivelser. Kirkebyggelinjen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19 og har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5 meter inden for 300 meter fra kirken. Der er ingen kirkebyggelinjer eller udpegede kirkeomgivelser inden for undersøgelseskorridoren Kulturmiljøer Med det formål at sikre værdifulde kulturmiljøer skal kommuneplaner indeholde retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdier i det åbne land, herunder kulturmiljøer. Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. I Kommuneplan for Ringsted Kommune /11/ er to nedlagte jernbanestrækninger, der ligger tæt op ad den eksisterende bane udpeget som kulturmiljøer. Det drejer sig om den nedlagte jernbane mellem Ringsted og Køge (Ringsted-Køge banen), der løber frem til km og den nedlagte Midtsjællandske jernbane (Midtbanen) km syd. De nedlagte jernbaner fremgår af Bilag 1. Der er udover de nedlagte jernbanestrækninger udpeget kulturmiljøer i Ringsted midtby. Det vurderes, at disse ikke påvirkes af Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Udpegede kulturmiljøer fremgår af Bilag 1. Kulturhistoriske og rekreative interesser 16 Eksisterende forhold

17 6.1.4 Fredede fortidsminder For at bevare fortidsminder som en del af den danske kulturarv, er de ofte fredede jf. museumslovens 29e. Fredningen betyder, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand. Det vil sige, at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Der må heller ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortidsminder eller i en afstand af 2 meter fra dem. Et flertal af de fredede fortidsminder har ifølge naturbeskyttelseslovens 18 en 100 meter beskyttelseszone, beregnet fra fredningsgrænsen. Der er inden for denne zone et forbud mod forandringer af tilstanden. Bestemmelsen omfatter også midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og lignende. Der findes ingen fredede fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren, og korridoren berører heller ingen fortidsmindebeskyttelseslinjer Beskyttede sten- og jorddiger Sten- og jorddiger, der er omfattede af museumslovens 29a, er beskyttede, fordi de blandt andet vidner om inddeling af landet i sogne, landsby- og herregårdsejerlav. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet. Inden for undersøgelseskorridoren findes ingen beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Kulturarvsstyrelsen registrerer i databasen Fund og fortidsminder arkæologiske fund /12/, der er gjort gennem tiderne overalt i Danmark. Registret indeholder både enkeltfund, der er sket ved tilfældighed, og fund gjort i forbindelse med arkæologiske undersøgelser og udgravninger. Arkæologiske fund fremgår af Bilag 1. Herudover foretager Kulturarvsstyrelsen en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte Kulturarvsarealer. Inden for kulturarvsarealer er der gjort værdifulde fund, og det er sandsynligt, at der gemmer sig endnu flere. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, da de har national betydning. Indenfor kulturarvsarealer er der stor mulighed for at der findes væsentlige arkæologiske interesser. Inden for undersøgelseskorridoren findes ingen kulturarvsarealer. Det ansvarlige arkæologiske museum Sydvestsjællands Museum har i medfør af museumslovens 23 gennemført en arkivalsk kontrol for de berørte områder /13/. Kulturhistoriske og rekreative interesser 17 Eksisterende forhold

18 Den arkivalske kontrol udgør grundlaget for eventuelle arkæologiske forundersøgelser inden igangsættelse af anlægsarbejdet. Museets arkivalske kontrol er foretaget inden for undersøgelseskorridoren. De konkrete arkæologiske fund inden for undersøgelseskorridoren, som er beskrevet af Sydvestsjællands Museum, ses i nedenstående afsnit: Der er fundet spredte forhistoriske bosættelsesspor mod nord og vest fra km Disse formodes at fortsætte mod syd, hvor der er registeret detektorfund fra yngre jernalder-middelalder. En enkelt overpløjet gravhøj er registreret syd for banen ved km Uberørte arealer ved Ringsted Å kan indeholde væsentlige arkæologiske interesser bl.a. fra ældre vadesteder og evt. broer m.v. Imellem strækningen mod Odense og strækningen mod Femern ved km ligger et lokalt højdepunkt, hvor undersøgelser har påvist en gravplads fra ældre jernalder. En tilhørende boplads må formodes at ligge i tilknytning til gravpladsen. Desuden skal der være sløjfet en dysse ved anlæggelse af jernbanen, og der kan være bebyggelsesspor fra stenalderen indenfor arealet. Øst for banestrækningen mod Femern ved km findes et beskyttede moseområde med en lokal hævning. Der kan være potentiale for fortidsfund fra en bebyggelse fra stenalder. På baggrund af den arkivalske kontrol har Sydvestsjællands Museum vurderet, at der kan være væsentlige arkæologiske interesser inden for undersøgelseskorridoren. Museet anbefaler derfor en arkæologisk forundersøgelse for at afklare, om der forefindes væsentlige arkæologiske interesser. For kortbilag henvises til Sydvestsjællands Museums arkivalske kontrol /13/ Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Fredede og bevaringsværdige bygninger er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Fredede bygninger er omfattet af lov nr. 685 af 9. juni 2011 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Der findes ingen fredede bygninger inden for undersøgelseskorridoren eller i umiddelbar nærhed. Bevaringsværdige bygninger er typisk udpeget, fordi de har en regional eller lokal betydning. Udpegningen omhandler alene bygningernes ydre. Det er kommunerne, der udpeger bevaringsværdige bygninger. Desuden kan kommunerne udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller ved bevarende lokalplaner. Bygninger vurderes ud fra fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi Kulturhistoriske og rekreative interesser 18 Eksisterende forhold

19 Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed /14/. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal anmeldes til den respektive kommune, som jf. bygningsfredningslovens 18 skal gennemføre en offentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver tilladelse til nedrivning. I Tabel 1 er listet bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren. Oplysningerne er hentet fra Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger /15/. Der er i alt 48 bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren, heraf en bygning med bevaringsværdi 2 og otte bygninger med bevaringsværdi 3. De øvrige har bevaringsværdien 4. Kilometrering Adresse Beskrivelse Bevaringsværdi Byggeår Balstrupvej 2 Fritliggende Balstrupvej 3 Balstrupvej 8 Balstrupvej 11 Balstrupvej 13 Balstrupvej 15 Balstrupvej 17 Fritliggende Række-, kæde- eller dobbelthus Fritliggende Fritliggende Fritliggende Fritliggende Kulturhistoriske og rekreative interesser 19 Eksisterende forhold

20 Balstrupvej 39 Fritliggende Brogade 39 Etageboligbebyggelse Brogade 40 Etageboligbebyggelse Brogade 41 Etageboligbebyggelse Brogade 43 Etageboligbebyggelse Brogade 48 Bygning til industrieller håndværksproduktion mv Harhoffs Allé 36 Etageboligbebyggelse Harhoffs Allé 37 Fritliggende Harhoffs Allé 39 Fritliggende Harhoffs Allé 44 Fritliggende Harhoffs Allé 49 Fritliggende Haslevvej 2 Bygning til industrieller håndværksproduktion mv Jørgen Roedsvej 1 Etageboligbebyggelse Jørgen Roedsvej 10 Fritliggende Jernbanevej 1 Jernbanevej 2 Transport- og garageanlæg (Ringsted Station) Fritliggende Jernbanevej 6A Etageboligbebyggelse Jernbanevej 8 Jernbanevej 18 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Mellem Broerne 4 Fritliggende Kulturhistoriske og rekreative interesser 20 Eksisterende forhold

21 Mellem Broerne 14 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Mågevej 3 Fritliggende Mågevej 6 Fritliggende Mågevej 7 Række-, kæde- eller dobbelthus Mågevej 8 Fritliggende Mågevej 10 Fritliggende Næstvedvej 38 Etageboligbebyggelse Næstvedvej 52A Række-, kæde- eller dobbelthus Rønnedevej 12 Etageboligbebyggelse Rønnedevej 24 Fritliggende Rolighedsvej 1 Rolighedsvej 2 Rolighedsvej 4 Rolighedsvej 7 Rolighedsvej 8 Rolighedsvej 9 Fritliggende Fritliggende Fritliggende Fritliggende Fritliggende Fritliggende Sorøvej 57 Fritliggende Sorøvej 59A Række-, kæde- eller dobbelthus Torpetvej 39 Etageboligbebyggelse Torpetvej 41 Fritliggende Torpetvej 43 Fritliggende Tabel 1. Bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren. Ingen af de bevaringsværdige bygninger påvirkes direkte. De bevaringsværdige bygninger fremgår af Bilag 1. Kulturhistoriske og rekreative interesser 21 Eksisterende forhold

22 På strækningen findes i alt seks vej- eller sporbærende broer. Broerne er oplistet i Tabel 2. Bygværkstype Bygværksnavn Kilometrering Opførselsår Vejoverføring, Rønnedevej fags betonbro Vejoverføring, Næstvedvej fags betonbro Sporoverføring, Ringsted Å buebro Sporoverføring, Skellerødvej (nord) buebro/rammebro Sporoverføring, Skellerødevej (syd) rammebro i beton Vejoverføring, rammebro i beton Sorøvej Tabel 2. Broer på for strækningen, som Hastighedsopgradering gennem Ringsted omfatter. Broer kan have bevaringsværdi, når de er ældre end 50 år. Ingen af broerne på strækningen er fredet jf. bygningsfredningsloven /12/. Broen over Ringsted Å og de to broer over Skellerødvej skal udvides. Broen over Ringsted Å skal udvides mod både nord og syd. Broudvidelsen er planlagt udført med kantbjælke som i eksisterende bro mod syd. Det forventes ikke, at granitstensbeklædning mod nord skal retableres. De to broer over Skellerødvej udvides som betonkonstruktioner, der bevarer broernes oprindelige design og udtryk /16/. Der foretages sporsænkninge under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej og evt. Sorøvej, For broen, hvor Næstvedvej krydser banen, er der et alternativ, idet broen i stedet kan hæves og for Sorøvej er et en ny bro et alternativ. Alternativet, ny bro ved Sorøvej er ikke miljøvurderet. 6.2 Rekreative interesser De rekreative interesser er knyttet til offentlighedens adgang til frilufts- og fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder. I dette notat omfatter de rekreative interesser friluftsområder og rekreative områder, eksisterende og planlagte cykelområder og stiforbindelser, kolonihaver samt idrætsanlæg. De rekreative interesser fremgår af bilag Friluftsområder og andre rekreative områder Omkring den eksisterende bane, hvor der skal gennemføres hastighedsopgradering, findes kun Ringsted Å, der kan betragtes som friluftområde. Langs åen fra Høm Mølle til Holbækvej er der anlagt en stipassage på åens østlige side. Her er der også offentlig adgang til at fiske med stang fra åbredden /17/. Kulturhistoriske og rekreative interesser 22 Eksisterende forhold

23 6.2.2 Stier I forbindelse med stisystemet øst for Ringsted Å findes en legeplads. Stiforbindelser omfatter nationale og regionale cykelruter, offentlige rekreative vandrestier og ridestier. Muligheder for færdsel i det åbne land sikres blandt andet ved de stier, som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanerne sikrer, at der ikke foretages dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af regionale og nationale cykelog vandreruter /11/. Hastighedsopgradering gennem Ringsted krydser vandrestien på den østlige side af Ringsted Å. I Kommuneplanen for Ringsted Kommune er der angivet to cykelruter, der ligger inden for undersøgelseskorridoren. Langs Næstvedvej er der anlagt en cykelsti, som krydser banen ved km Langs Jernbanevej, der kører parallelt med den eksisterende bane ved km er der anlagt en cykelsti. Herudover er det i kommuneplan for Ringsted Kommune planlagt en cykelrute langs Sorøvej, der krydser den eksisterende bane. Stier, der ligger inden for undersøgelseskorridoren fremgår af Bilag Kolonihaver Der skelnes mellem varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttede, og ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunen med mindre kolonihaverne eksproprieres eller inddrages som følge af anlægsarbejder i henhold til en anlægslov /10/. Tre haveforeninger i Ringsted Kommune ligger inden for undersøgelseskorridoren (HF Balstrupvænge, HF Virkelyst og HF Kildebo). Alle tre er anlagt på kommunale jorder og er etableret lige op ad den eksisterende bane i Ringsted Øst. Derudover er der to haveforeninger, som ligger meget tæt på undersøgelseskorridoren. HF Banestien består af enkelte kolonihaver, der ligger mellem Søndervang og baneterræn lige syd for Ringsted Station på et areal ejet af DSB, og HF Å-haverne er en lille forening, der er anlagt på kommunalt jord. Å-haverne ligger mellem Sorøvej og Korsvænget øst for Ringsted Å. Kolonihaveforeninger i nærheden af banen fremgår af Bilag Idrætsanlæg Ved km findes Dagmarskolen, som har boldbaner lige nord for banen inde for undersøgelseskorridoren. Kulturhistoriske og rekreative interesser 23 Eksisterende forhold

24 Boldbanernes placering fremgår af bilag 2. Kulturhistoriske og rekreative interesser 24 Eksisterende forhold

25 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 7.1 Kulturhistoriske interesser Generelt medfører Hastighedsopgradering gennem Ringsted kun i begrænset omfang en påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Det skyldes dels, at størstedelen af anlægsarbejdet udføres inden for det eksisterende baneterræn, og dels, at det kun er enkelte kulturhistoriske elementer, der findes inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren Fredede områder Der er ingen fredede områder inden for undersøgelseskorridoren Kirkeomgivelser og -byggelinjer Der er ingen kirkebyggelinjer eller udpegede kirkeomgivelser inden for undersøgelseskorridoren Kulturmiljøer De to nedlagte jernbanestrækninger, der er udpeget som kulturmiljø bliver ikke påvirket af Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Arealet på den modsatte side af Næstvedvej, hvor den udpegede kulturmiljøstrækningen af den nedlagte Midtsjællandske jernbane er (km ), benyttes som arbejdsplads Fredede fortidsminder Der er ingen fredede fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren Beskyttede sten- og jorddiger Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger inden for undersøgelseskorridoren Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Inden for undersøgelseskorridoren findes ingen kulturarvsarealer. Ifølge den arkivalske kontrol udført af Sydvestsjællands Museum er der forventning om at finde væsentlige arkæologiske interesser i forbindelse med de anlægsarbejder, der skal foretages Kulturhistoriske og rekreative interesser 25 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

26 For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige standsninger i kommende anlægsarbejder, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, gennemføres forud for anlægsarbejderne arkæologiske undersøgelser jf. 26 i museumsloven. Forud for anlægsarbejderne aftales omfang og praktisk gennemførelse af den arkæologiske forundersøgelse nærmere med Sydvestsjællands Museum. Findes der trods forundersøgelser under anlægsarbejderne væsentlige fortidsminder bliver arbejdet straks standset i henhold til museumslovens 27, stk. 2. Fundet skal umiddelbart anmeldes til Sydvestsjællands Museum/Kulturstyrelsen Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Der findes ingen fredede bygninger eller broer inden for undersøgelseskorridoren. Langs jernbanestrækningen findes en række bevaringsværdige bygninger. De påvirkes ikke direkte af anlægsaktiviteter. Stationsbygningen på Ringsted Station er udpeget som bevaringsværdig. Hastighedsopgradering gennem Ringsted medfører sporarbejde og ændringer på perronerne ved Ringsted Station, men anlægsarbejdet påvirker ikke selve stationsbygningen. Der vil, før anlægsarbejdet starter, blive foretaget fotoregistrering af de bygninger, som ligger helt tæt på byggeområderne. Endvidere kan der i særlige tilfælde etableres en løbende overvågning af de mest udsatte bygninger, mens anlægsarbejdet står på. Det sikrer, at man kan kontrollere og forebygge skader under anlægsarbejdet og i fornødent omfang stoppe arbejdet midlertidigt 7.2 Rekreative interesser Friluftsområder og andre rekreative områder Da banedæmningen udvides både på nordsiden og sydsiden af banen, skal broen over Ringsted Å også udvides mod både nord og syd. Passagen gennem gangtunnellen langs Ringsted Å opretholdes så længe som muligt, så cyklister og gående kan benytte gangstien så meget som muligt i anlægsfasen. Der bygges en barriere mellem byggeplads og sti, som tillader sikker færdsel gennem broen Stier Legepladsen i forbindelse med stisystemet øst for Ringsted Å vil blive nedlagt midlertidigt i arbejdsperioden, men vil blive genetableret efterfølgende. Sti ved Ringsted Å se afsnit Kulturhistoriske og rekreative interesser 26 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

27 Sporsænkning under Næstvedvej vil foregå uden gener for cykelstien langs vejen. Såfremt løsningen med hævning af vejbroen ved Næstvedvej vælges, vil det have konsekvenser for trafikken i byggeperioden. Vejen vil blive spærret i ca. to måneder. Cykelstien langs Jernbanevej, der kører parallelt med den eksisterende bane ved km bliver ikke påvirket af hastighedsopgraderingen. Planlagt cykelrute langs Sorøvej, der krydser den eksisterende bane, vil ikke blive påvirket af Hastighedsopgradering gennem Ringsted Kolonihaver Kolonihaverne i HF Balstrupvænge, HF Virkelyst og HF Kildebo berøres ikke direkte af anlægsarbejderne. Dele af alle tre haveforeninger ligger inden for undersøgelseskorridoren og vil derfor kunne påvirkes af støj- og støvgener fra anlægsarbejderne. Støj- og støvgener er vurderet i fagnotaterne Støj og vibrationer /4/ og Emissioner /5/ Idrætsanlæg Boldbanerne ved Dagmarskolen berøres ikke direkte af projektet, men banerne er placeret inden for undersøgelseskorridoren og vil derfor kunne påvirkes af støj- og støvgener fra anlægsarbejderne. Støj- og støvgener er vurderet i fagnotaterne Støj og vibrationer /4/ og Emissioner /5/. Kulturhistoriske og rekreative interesser 27 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

28 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen permanente påvirkninger 8.1 Kulturhistoriske interesser Hastighedsopgradering gennem Ringsted påvirker ikke kulturhistoriske interesser i driftsfasen. 8.2 Rekreative interesser Hastighedsopgradering gennem Ringsted påvirker ikke rekreative interesser i driftsfasen. Kulturhistoriske og rekreative interesser 28 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen permanente påvirkninger

29 9 0-alternativ 0-alternativ for Hastighedsopgradering gennem Ringsted er som beskrevet i miljøredegørelsen for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres to nye spor fra Østre Ringvej syd for eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for eksisterende sporareal. I 0-alternativet kører gennemkørende tog 120 km/t gennem Ringsted Station, som også er situationen i dag. Da tog i 0-alternativet kører 120 km/t er der ikke behov for ændring af kørestrøm eller sporsænkninger under broerne. Omfanget af arkæologiske undersøgelser vil være større ved Hastighedsopgradering gennem Ringsted end ved gennemførelse af 0- alternativet. Den væsentligste forskel på 0-alternativet og Hastighedsopgradering gennem Ringsted for så vidt angår rekreative interesser er påvirkning af stier under anlægsfasen, og støjbelastning af kolonihaveforeningerne langs banen. Kulturhistoriske og rekreative interesser 29 0-alternativ

30 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen VVM-redegørelser skal i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Det vurderes, at undersøgelserne vedrørende kulturhistoriske og rekreative interesser er dækkende på det nuværende stadie af projektet. Ændres der på projektet i forbindelse med detailprojekteringen, således at nye arealer berøres, kan dette ændre vurderingen af hvilke kulturhistoriske og rekreative interesser, der kan påvirkes af projektet. Alternativet, ny bro for Sorøvej er ikke miljøvurderet. Kulturhistoriske og rekreative interesser 30 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen

31 11 Referencer /1/ Projekteringen Ny Ringsted, Banedanmark /2/ Anlægsloven: Lov nr. 527 af 26/5/2010. Lov om anlæg af jernbanestrækning København-Ringsted over Køge, Transportministeriet /3/ /4/ Støj og vibationer Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted, Banedanmark 2013 /5/ Emissioner Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted, Banedanmark 2013 /6/ Museumsloven: LBK nr af 14/12/2006. Bekendtgørelse af museumsloven, Kulturministeriet /7/ Naturbeskyttelsesloven: LBK nr. 951 af 3/7/2013. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, Miljøministeriet /8/ Planloven: LBK nr. 587 af 27/5/2013. Bekendtgørelse om lov om planlægning, Miljøministeriet /9/ Bygningsfredningsloven: LBK nr. 685 af 9/6/2011. Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, Kulturministeriet /10/ Kolonihaveloven: LBK nr. 790 af 21/6/2007. Bekendtgørelse af lov om kolonihaver, Miljøministeriet /11/ Kommuneplan , Ringsted Kommune. 1 Hovedstruktur for byområdet, 2 Hovedstruktur for landområdet og 3 Rammebetingelser /12/ Fund og fortidsminder, Kulturstyrelsen /13/ Arkivalsk kontrol af strækningen Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Sydvestsjællands Museum, 20. juni 2013 /14/ Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kulturstyrelsen /15/ Bevaringsværdige bygninger, kulturstyrelsen anced=false /16/ Anlægsbeskrivelse Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted, Banedanmark 2013 Kulturhistoriske og rekreative interesser 31 Referencer

32 /17/ Visit Ringsted den officielle turistportal Kulturhistoriske og rekreative interesser 32 Referencer

33 12 Bilag Kulturhistoriske og rekreative interesser 33 Bilag

34 Bilag 1 Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske og rekreative interesser Bilag 34

35 Bilag 2 Rekreative interesser Kulturhistoriske og rekreative interesser Bilag 35