Hovedresultater. Center for Ligebehandling af Handicappede

Transkript

1 Hovedresultater Center for Ligebehandling af Handicappede

2 Kolofon Rapporten er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg.f København K. Telefon: Teksttelefon: Fax: Hjemmeside: Rapporten kan også rekvireres på bånd eller diskette. Endelig kan den læses på adressen: ISBNnr: Forsidebillede: Udsnit af foto af Ann Malmgren/ Billedhuset. Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. April 1999

3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Fysisk tilgængelighed Tilgængelighed til information om biblioteket Tilgængelighed til søgeredskaber og internet Tilgængelighed til bibliotekernes hjemmeside Service for brugere, som har et handicap Personalets betjening af brugere, som har et handicap Handlingsanvisninger Undersøgelse af tilgængelighed til folkebibliotekerne Indledning Idealet om ligebehandling af handicappede Tolkningsramme for tilgængelighed og ligebehandling i relation til folkebibliotekerne Metode Fysisk tilgængelighed Biblioteksbygningernes opførelsesår Adgangsforhold til biblioteksbygningen Adgangsforhold inde i biblioteksbygningen Handicaptoilet i biblioteksbygningen Tilgængelighed til udlånsskranke Tilgængelighed til selvbetjeningsudlån Sammenfatning vedrørende den fysiske tilgængelighed Information om bibliotekets indretning, reglement og materialer Sådan informerer du alle Hvordan informeres brugerne om bibliotekets indretning, reglement og materialer? Sammenfatning Tilgængelighed til søgeredskaber og internet Hvordan gør man søgeredskaber/computere tilgængelige? Er bibliotekernes søgeredskaber tilgængelige for brugere, som har en funktionsnedsættelse? Sammenfatning Tilgængelighed til bibliotekernes hjemmeside Hvordan gør man en hjemmeside tilgængelig? Hovedbibliotekernes hjemmesider Sammenfatning

4 7. Service for brugere, som har et handicap Krav til servicen for brugere, som har et handicap Bibliotekernes serviceniveau Tilgængelighed for døve og hørehæmmede ved kulturelle arrangementer Sammenfatning Personalets betjening af brugere, som har et handicap Krav til personalets kvalifikationer og kendskab til handicappede Personalets betjening Sammenfatning...67 Litteratur...68 Videnscentre på handicapområdet

5 Forord Undersøgelse af tilgængelighed til folkebibliotekerne belyser, i hvilket omfang folkebibliotekerne er tilgængelige for brugere, som har en funktionsnedsættelse. I kapitel 1 sammenfattes undersøgelsens hovedresultater. I de øvrige kapitler gennemgås i mere detaljeret omfang, hvordan det ser ud med tilgængeligheden til folkebibliotekerne på forskellige områder. I kapitel 2 redegøres for baggrunden for undersøgelsen, tolkningsramme og metode. I kapitlerne 3-8 fremlægges resultaterne fra undersøgelsen. I kapitel 3 belyses den fysiske tilgængelighed til folkebibliotekerne. Kapitel 4 handler om, hvordan bibliotekerne informerer brugerne om biblioteksbygningens indretning, reglement og materialer. I kapitel 5 redegøres for tilgængeligheden til søgeredskaber og internet og kapitel 6 handler om tilgængeligheden til bibliotekernes hjemmesider. Bibliotekernes service for brugere, som har et handicap, belyses i kapitel 7 og afslutningsvis fremlægges i kapitel 8 resultaterne fra undersøgelsen med hensyn til personalets betjening af brugere, som har et handicap. Endelig findes der bagest i rapporten en liste over videnscentre på handicapområdet, hvor I kan henvende jer, såfremt I ønsker yderligere information og rådgivning om, hvordan folkebibliotekerne gøres tilgængelige. Til rapporten er udarbejdet et bilagsmateriale, som består af bilagstabeller og spørgeskema. Bilagsmaterialet kan rekvireres ved henvendelse til Center for Ligebehandling af Handicappede eller kan ses på Centrets hjemmeside 5

6 1. Hovedresultater Denne rapport belyser i hvilket omfang folkebibliotekerne er tilgængelige for personer, som har en funktionsnedsættelse og hvorvidt folkebibliotekerne dermed lever op til princippet om ligebehandling af handicappede med ikke-handicappede. Ligebehandling af handicappede på biblioteksområdet handler om at give brugere, som har en funktionsnedsættelse samme mulighed for at benytte biblioteket og alle dets faciliteter, som andre borgere. Ligebehandling opnås ved at skabe tilgængelighed i bred forstand. Det vil sige fysisk tilgængelighed, tilgængelighed til informationer, søgesystemer og kulturelle arrangementer. Tilgængelighed til biblioteket for brugere, som har en funktionsnedsættelse forudsætter at bibliotekerne indretter de fysiske rammer og tilrettelægger deres serviceydelser, så de er tilgængelige for alle. Det vil i nogle situationer være nødvendigt at kompensere for brugernes funktionsnedsættelse for eksempel ved at anskaffe et særligt hjælpemiddel eller at yde en særlig personlig service. Men udgangspunktet for at der er tale om ligebehandling af handicappede er, at brugere, som har en funktionsnedsættelse, såvel som andre brugere, har mulighed for på egen hånd, at kunne bruge biblioteket og alle dets faciliteter. Undersøgelsen af tilgængelighed til folkebibliotekerne er baseret på et spørgeskema sendt til alle landets folkebiblioteker i august Der er opnået en samlet svarprocent på 57 %. 82 % af landets hovedbiblioteker og 45 % af filialerne har svaret på skemaet. Undersøgelsen af tilgængeligheden til folkebiblioteker viser, at folkebibliotekerne langt fra lever op til idealerne om ligebehandling af handicappede. Undersøgelsens mest positive resultat er, at der på størsteparten af bibliotekerne er rimelige fysiske adgangsforhold, som gør det muligt for brugere, som har et bevægelseshandicap, at komme ind i bygningen på lige vilkår med andre. I det følgende sammenfattes resultaterne fra undersøgelsen, og det diskuteres i hvilket omfang bibliotekerne er tilgængelige for forskellige grupper af handicappede Fysisk tilgængelighed Fysisk tilgængelighed for bevægelseshandicappede Undersøgelsen viser, at der på 3/4 af bibliotekerne er adgang til bygningen for bevægelseshandicappede herunder kørestolsbrugere. Vi har i undersøgelsen ønsket at belyse, om der var forskel på tilgængeligheden, afhængig af om biblioteket er et hoved- eller filialbibliotek. Undersøgelsen viser, at størsteparten af de biblioteker som ikke er fysisk tilgængelige for bevægelseshandicappede er filialer. Undersøgelsen viser endvidere, at lidt under halvdelen af bibliotekerne er beliggende i bygninger opført før 1972, hvilket vil sige før, der kom tilgængelighedskrav i 6

7 byggelovgivningen. Den fysiske tilgængelighed til bygningen er derfor overraskende god, idet det ikke kunne forventes, at disse bygninger var tilgængelige for bevægelseshæmmede herunder kørestolsbrugere. For mange bevægelseshandicappede er det dog af afgørende betydning, at der ved biblioteket er en særlig afmærket handicapparkeringsplads. Undersøgelsen viser, at alene 31 % af bibliotekerne har en afmærket handicapparkeringsplads. Problemet med den manglende handicapparkeringsplads er størst ved filialerne. Men generelt betyder dårlige parkeringsforhold, at der til trods for rimelige fysiske adgangsforhold er forhold ved biblioteksbygningens omgivelser, som hindrer bevægelseshandicappede i at bruge biblioteket på lige vilkår med andre borgere. Fysisk adgang til bibliotekerne handler dog ikke alene om, at adgangsforholdene til bygningen skal være niveaufri. Det handler også om, at adgangsforholdene inde i bygningen skal være niveaufri, og at biblioteket er indrettet så brugere, som er bevægelseshæmmede, kan bevæge sig rundt og betjene sig selv. På dette punkt viser undersøgelsen et noget mere dystert resultat. 85 % af bibliotekerne har niveaufri adgangsforhold inde i bygningen, men desværre er det alene 7 % af bibliotekerne, som er indrettet, så det er muligt for en kørestolsbruger at bevæge sig rundt og nå materialer. Ligeledes er det alene 11 % af bibliotekerne, som har et handicaptoilet, der lever op til undersøgelsens krav og på halvdelen af bibliotekerne er udlånsskranken så høj, at den ikke er tilgængelig fra en kørestol. Derudover er der på 39 % af bibliotekerne problemer med den fysiske tilgængelighed til computerpladsen for kørestolsbrugere, fordi biblioteket enten har stående pladser eller computerbordet ikke giver plads til fodstøtte og knæ. Problemer med den fysiske tilgængelighed inde i biblioteksbygningen betyder at brugere, som er bevægelseshæmmede, i mange situationer vil være afhængige af personalets hjælp og dermed ikke kan være selvhjulpne på lige vilkår med andre brugere. Fysisk tilgængelighed for andre personer med funktionsnedsættelse For blinde og svagsynede handler fysisk tilgængelighed om, at adgangsforholdene til bygningen og inde i bygningen skal være indrettet på en logisk og overskuelig måde. Ledelinier, gelændere, taktil markering af dørens placering i gulvbelægningen m.m. er tiltag, som kan gøre biblioteket tilgængeligt for blinde. For svagsynede betyder god belysning, brug af kontrastfarver m.m. at de fysiske rammer er tilgængelige. Undersøgelsen viser, at bibliotekerne generelt er meget dårligt indrettet, når det gælder den fysiske tilgængelighed for blinde og svagsynede. Omkring halvdelen af bibliotekerne mener dog, at deres gangarealer og materialer er velbelyste, hvilket øger tilgængeligheden for svagsynede. For døve og hørehæmmede vil der umiddelbart ikke være problemer med den fysiske tilgængelighed. Dog vil en teleslynge ved udlånsskranken lette kommunikationen med bibliotekspersonalet. Det er alene 1 % af bibliotekerne, som har etableret teleslynge ved udlånsskranken. For døve eksisterer tilsvarende kommunikationsproblemer, da personalet ikke kan tegnsprog. 7

8 1.2. Tilgængelighed til information om biblioteket Tilgængelighed til information som bibliotekets indretning, reglement, låne- og åbningstider og materialer er en forudsætning for, at brugerne kan være selvhjulpne. Undersøgelsen viser, at bibliotekerne i overvejende grad informerer brugerne om disse forhold via den personlige betjening. Men størsteparten af bibliotekerne informerer også via andre medier. Problemet er dog, at disse medier i de færreste tilfælde er tilgængelige for svagsynede, blinde, ordblinde og udviklingshæmmede. 73 % af bibliotekerne informerer om bygningens indretning via skiltning, 37 % via en skrevet tekst i almindelig skriftstørrelse og 16 % via et oversigtskort. Informationer om reglement, låne- og åbningstider sker på 89 % af bibliotekerne via en folder skrevet i almindelig skriftstørrelse. 54 % har en plakat, som informerer om disse forhold. Ligeledes informerer 69 % af bibliotekerne om bibliotekets materialer via et skriftligt materiale i almindelig skriftstørrelse. Stort set ingen af bibliotekerne formidler disse informationer som stor-skrift eller i en let læselig udgave. Ligeledes er det de færreste biblioteker, som informerer via lydbånd. Medier, som video og piktogrammer, benyttes ikke. For brugere, som er blinde, svagsynede, ordblinde og udviklingshæmmede, er det i de færreste tilfælde muligt at tilegne sig informationer om disse forhold, uden at skulle søge råd hos bibliotekspersonalet. For døve eksisterer der et særligt problem i forhold til tilgængeligheden til informations- og rundvisningsdage, idet det alene er 2 biblioteker, dvs. under 1 % af bibliotekerne, som tilbyder tegnsprogstolkning ved disse arrangementer. Der er ingen tvivl om, at den personlige betjening er et væsentligt aspekt, når vi ser på bibliotekets information til brugere, som er blinde, svagsynede, ordblinde og udviklingshæmmede. Men det må samtidig være en ambition, at bibliotekerne tilrettelægger deres egen informationsvirksomhed på en sådan måde, at alle så vidt muligt kan betjene sig selv. Først derefter kan bibliotekerne siges at leve op til målet om ligebehandling af handicappede med ikke-handicappede Tilgængelighed til søgeredskaber og internet Tilgængelighed til bibliotekets søgesystem er af afgørende betydning for, at man som bruger kan være selvhjulpen. Flere og flere biblioteker tilbyder adgang til internet og tilgængeligheden til computerne er derfor et væsentligt aspekt, når man som bruger ønsker at søge informationer på egen hånd. Undersøgelsen viser, at bibliotekets søgeredskaber er utilgængelige for en lang række af de brugere, som har en funktionsnedsættelse. De største problemer eksisterer for blinde, da ingen biblioteker har ledelinier, som viser vej til computerpladsen og det ikke er muligt for blinde at anvende søgesystemet, idet kun 4 biblioteker, dvs. under 1 % af samtlige biblioteker, har en skærmlæser med syntetisk tale. 8

9 For svagsynede er der ligeledes problemer med tilgængeligheden til søgesystemet, da den skriftlige information, om hvordan søgesystemet anvendes, ikke er i stor skrift størrelse. På 1/3 af bibliotekerne kan online hjælp og informationer fra en plakat til en vis grad kompensere for dette. Men da det alene er muligt at forstørre skærmbilledet på 34 biblioteker, vil selv online hjælp være utilgængelig for en del svagsynede. Svagsynede vil derfor også være afhængige af personalets hjælp, når de vil benytte bibliotekets søgesystem eller internetadgang. For andre handicapgrupper eksisterer der ligeledes en række problemer med tilgængeligheden til de elektroniske søgesystemer. Ordblinde og udviklingshæmmede kan have behov for en mere visuel vejledning, men da det kun er ganske få biblioteker, som har berøringsfølsom skærm eller en skærmlæser med syntetisk tale, vil disse brugere ligeledes være afhængige af personalets hjælp Tilgængelighed til bibliotekernes hjemmeside Vi har i undersøgelsen stillet en række spørgsmål til bibliotekerne for at afdække, om deres hjemmeside er tilgængelig for blinde og svagsynede. En hjemmeside er tilgængelig, når det er muligt at navigere rundt på hjemmesiden og læse alle informationer ved hjælp af en skærmlæser med syntetisk tale eller ved at få informationer overført til et punktdisplay. Det kræver, at der ved grafiske elementer på hjemmesiden skal være en alternativ tekstbeskrivelse eller at hjemmesiden alene er designet i tekst. Vi har ikke foretaget nogen test af bibliotekernes hjemmeside, og undersøgelsen kan derfor alene give en pejling på, hvorvidt bibliotekernes hjemmeside er tilgængelig for brugere, som anvender de ovennævnte hjælpemidler. Vi har valgt kun at analysere svarene fra hovedbibliotekerne, da deres hjemmeside ofte vil være indgangsvejen til filialernes hjemmeside. Undersøgelsen viser, at 46 % af hovedbibliotekerne har en hjemmeside (93 biblioteker). Bibliotekernes hjemmeside anvendes ofte både til at formidle informationer om biblioteker og giver adgang til søgning i kataloget. Derudover formidler en del af hovedbibliotekerne information fra det omgivende samfund via hjemmesiden. Undersøgelsen viser, at der på en stor del af hovedbibliotekerne er problemer med tilgængeligheden til hjemmesiden. Det er kun 27 % af de 93 hovedbiblioteker, som har en hjemmeside, der har designet hjemmesiden enten med alternativ tekstbekrivelse ved grafiske elementer eller har en alternativ hjemmeside kun i tekst. Det siger dermed sig selv, at en stor del af hovedbibliotekerne afskærer blinde og svagsynede fra at benytte de muligheder andre borgere har for at søge i bibliotekernes katalog og modtage informationer om biblioteket via hjemmesiden. 9

10 1.5. Service for brugere, som har et handicap En væsentlig del af bibliotekets service overfor brugere, som har en funktionsnedsættelse, består i at lave opsøgende arbejde og via en Biblioteket Kommer ordning at betjene brugere, som ikke selv kan komme på biblioteket. Derudover er det bibliotekernes opgave at stille materialer for læsehandicappede til rådighed. Bibliotekerne kan ligeledes tilbyde serviceydelser som indlæsningstjeneste for læsehandicappede og en række hjælpemidler, som kan kompensere for en funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser, at 73 % af hovedbibliotekerne betjener brugere via en Biblioteket Kommer ordning i eget hjem, og at 78 % betjener beboere på plejehjem og andre bosteder for handicappede. 64 % af hovedbibliotekerne yder begge serviceydelser. Samtidig er det dog værd at bemærke, at 14 % af hovedbibliotekerne ikke yder denne service, hvilket er kritisabelt, da disse ydelser bør være tilgængelige for alle uanset, hvor i landet man bor. Bibliotekernes service overfor handicappede består også i at hjemtage materialer fra Danmarks BlindeBibliotek (DBB) og at henvise læsehandicappede til DBB. Undersøgelsen viser, at stort set alle biblioteker udnytter den service DBB leverer overfor læsehandicappede. Filialbibliotekerne benytter dog i lidt mindre omfang DBB end hovedbibliotekerne. Undersøgelsen viser dog, at langt under halvdelen af bibliotekerne råder over almindelige hjælpemidler for læsehandicappede, som luplampe og håndlup, og at alene 16 % af hovedbibliotekerne har etableret en indlæsningstjeneste. I undersøgelsen har vi ligeledes spurgt bibliotekerne om, hvilke materialer for læsehandicappede de råder over og om udbuddet af disse materialer dækker brugernes efterspørgsel. På dette punkt viser undersøgelsen, at størsteparten af bibliotekerne har materialer for læsehandicappede og at bibliotekerne vurderer, at udbuddet af dette materiale dækker brugernes efterspørgsel tilfredsstillende. Ved vurdering af disse svar er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at det alene er bibliotekspersonalets vurdering, som belyses i undersøgelsen. Hvorvidt brugerne har samme oplevelse, siger undersøgelsen intet om. Ifølge Kulturministeriet ( Handicappedes adgang til kulturen, 1997) er et af hovedproblemerne for handicappedes adgang til folkebibliotekerne netop, at antallet af eksemplarer, som fremstilles for læsehandicappede f.eks. på lydbånd, ikke kan imødekomme brugerens ønsker om at erhverve en nyudgivet bog. Det er Centrets opfattelse, at undersøgelsens resultater skal fortolkes således, at læsehandicappede har indrettet deres efterspørgslen efter udbuddet og at brugere, som har et læsehandicap, dermed har afstemt deres forventninger til bibliotekets udbud af materialer til et niveau, som ligger væsentligt under det forventningsniveau andre brugere har til biblioteket. For døve og hørehæmmede er det væsentligt, at der ved kulturelle arrangementer er installeret teleslynge og at der tilbydes tegnsprogstolkning. Det er dog alene 13 % af bibliotekerne, som har installeret teleslynge og kun 1 bibliotek tilbyder tegnsprogstolkning ved kulturelle arrangementer. Bibliotekernes kulturelle arrangementer kan derfor generelt ikke siges at være tilgængelige for hørehæmmede og døve. 10

11 1.6. Personalets betjening af brugere, som har et handicap Et af hovedresultaterne fra undersøgelsen er, at personalet i mange situationer i dag må kompensere for den manglende tilgængelighed ved at yde personlig betjening af brugere, som har en funktionsnedsættelse. Personalet har en væsentlig rolle som formidler af informationer om bibliotekets indretning, materialer og om hvordan man betjener de elektroniske søgesystemer. Undersøgelsen har vist, at bibliotekerne ikke er tilgængelige for blinde og at blinde såvel som svagsynede, ordblinde, udviklingshæmmede og kørestolsbrugere i mange situationer er afhængige af personalet hjælp. Spørgsmålet er, om personalet på bibliotekerne har de rette faglige forudsætninger for at kunne give brugere, som har en funktionsnedsættelse, en kvalificeret betjening. Uddannelsen til bibliotekar sikrer ikke, at bibliotekarerne har en uddannelsesmæssig baggrund for at betjene brugere, som har en funktionsnedsættelse. De studerende på bibliotekaruddannelsen har dog mulighed for efter eget ønske at vælge handicapaspektet som emne i forbindelse med opgaver og speciale. Undersøgelsen viser, at 18 % af bibliotekerne svarer, at personalet via efteruddannelse, personlig erfaring eller bibliotekaruddannelsen har erhvervet viden om betjeningen af brugere, som har en funktionsnedsættelse. Bibliotekspersonalets uddannelsesmæssige forudsætninger for betjening af brugere, som har en funktionsnedsættelse må således generelt siges at være svag. Samtidig viser undersøgelsen, at nogle bibliotekarer via efteruddannelse har tilegnet sig en faglig viden på området. Af svarpersonernes kommentarer fremgår det, at det især omfatter kurser i betjening af læsehandicappede. Et lokalt samarbejde med handicappede kan være med til at fremme personalets forståelse og viden om betjeningen af handicappede. Undersøgelsen viser dog, at alene 14 % af bibliotekerne har et mere formaliseret samarbejde med handicappede eller lokale handicaporganisationer. Samtidig viser undersøgelsen, at bibliotekspersonalet generelt mener, de er gode til at betjene brugere, som har en funktionsnedsættelse. 42 % mener dog, at de har behov for mere viden om, hvordan man gør biblioteket tilgængeligt for handicappede. Det er Centrets opfattelse, at bibliotekerne, trods den store tilfredshed med deres eget serviceniveau, vil være villige til, at arbejde for et mere tilgængeligt biblioteksvæsen, men at mange af bibliotekerne mangler viden om, hvordan denne tilgængelighed skabes. Samtidig viser undersøgelsen også, at nogle biblioteker oplever, at de har meget få brugere, som har en funktionsnedsættelse og at denne gruppe derfor udgør en meget lille del af den samlede brugerskare. Kravet om tilgængelighed og ligebehandling af den enkelte handicappede gælder dog alle biblioteker, uanset størrelse og beliggenhed. Endelig skal det nævnes, at enkelte biblioteker har eller p.t. gennemfører udviklingsprojekter, som kan fremme tilgængeligheden for brugere, som har en funktionsnedsættelse. Disse eksempler viser, at der er enkelte biblioteker, som aktivt arbejder med at udvikle og skabe rammer, som gør bibliotekerne tilgængelige for handicappede. 11

12 1.7. Handlingsanvisninger Hvad kan bibliotekerne gøre for at forbedre tilgængeligheden og hvordan kommer man i gang? Undersøgelsen peger på, at der på en lang række punkter er massive problemer med tilgængeligheden til folkebibliotekerne. Der er derfor behov for, at man på de enkelte biblioteker gør en indsats for at forbedre forholdene og arbejder mere bevidst med at integrere tilgængelighedsaspektet i det daglige arbejde. Tilgængelighedstjek og handlingsplan Som udgangspunkt vil det være formålstjenligt at lave et tilgængelighedstjek på biblioteket. Husk at tilgængelighed handler om mere end blot den fysiske tilgængelighed. Tjek derfor også om informationsmateriale til brugerne er tilgængeligt for alle, om bibliotekets hjemmeside er tilgængelig for blinde og svagsynede m.m. Som udgangspunkt kan rapportens hovedtemaer bruges som ramme for et tilgængelighedstjek. Når man på biblioteket har fået et overblik over hvilke forhold, der skal ændres, er det vigtigt at lave en handlingsplan. Nogle forhold kan umiddelbart forbedres og kræver ikke mere end lidt omtanke. For eksempel er det forholdsvis enkelt at få indrettet de elektroniske arbejdsstationer, så kørestolsbrugere kan få adgang til dem. Andre tiltag vil kræve større ændringer og være mere ressourcekrævende. Lav derfor en langsigtet strategi, som kan præsenteres overfor det politiske niveau i kommunen. Videnscentre på handicapområdet På handicapområdet eksisterer en række videnscentre, hvor man kan henvende sig for at få informationer om, hvordan biblioteket gøres tilgængeligt for forskellige brugergrupper, som har en funktionsnedsættelse. Det er vigtigt, at de initiativer, som tages, er baseret på den korrekte viden. Derved undgås at man eventuelt senere skal ændre på forholdene igen, fordi de retningslinier, der blev fulgt, ikke var korrekte. Det er også vigtigt at inddrage brugerne i processen. Tag derfor kontakt til handicaporganisationerne, deres lokale repræsentanter eller det lokale handicapråd, hvis der findes et sådan i kommunen. Derved sikres, at de initiativer, som tages, også er i overensstemmelse med brugernes ønsker. Endelig handler biblioteksbetjening af brugere, som har en funktionsnedsættelse, også om personalets viden og kendskab til området. Måske er der behov for efteruddannelse af personalet eller et øget samarbejde mellem bibliotekerne i lokalområdet, om at yde et kvalificeret bibliotekstilbud til brugere, som har en funktionsnedsættelse. Brug derfor også de erfaringer som andre eller I selv har til at fremme ligebehandlingen af handicappede på folkebiblioteksområdet. 12

13 2. Undersøgelse af tilgængelighed til folkebibliotekerne 2.1. Indledning De danske biblioteker er opbygget ud fra en idé om borgernes frie ret til viden og oplysning. Ifølge lov om folkebiblioteker er det folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed. Folkebibliotekerne skal endvidere formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. Disse formål opfylder folkebibliotekerne ved at tilbyde en kombination af bøger, tidsskrifter, cd ere, plader m.v. og folkebibliotekerne kan også tilbyde adgang til internet. Biblioteket bør i øvrigt i følge loven etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket og stille lydbogsmateriale til rådighed for læsehandicappede. Folkebibliotekerne spiller en væsentlig rolle som folkeoplysende institution. Det er ofte via folkebibliotekerne, at vi, som borgere, har adgang til offentlige informationer. Folkebiblioteker findes i alle kommuner og de er neutrale institutioner i forhold til myndigheder og andre informationsproducenter, hvis produkter de formidler. Folkebibliotekerne medvirker således til at sikre den frie adgang til information og udgør dermed også en hjørnesten i demokratiet. I de senere år er der fra forskellige ministeriers side blevet udarbejdet en række betænkninger, som sætter fokus på tilgængelighed, herunder tilgængelighed til bibliotekerne. Boligministeriet nedsatte i 1995 et tværministerielt udvalg, som fik til opgave at udarbejde en handlingsplan for tilgængeligheden for handicappede til de fysiske omgivelser, som resulterede i betænkning 1336 Tilgængelighed for alle (1997). Fra denne betænkning fremgår det bl.a. at det er indtrykket, at folkebiblioteker opført indenfor de sidste 15 år stort set opfylder krav om hensigtsmæssige adgangsforhold, bortset fra at ingen biblioteker har ledelinier for blinde og svagtseende. Det skal her bemærkes, at de krav, som opstilles for tilgængelighed i betænkningen, ikke er enslydende med de krav, som opstilles for fysisk tilgængelighed i denne rapport. I Forskningsministeriets betænkning 1342, om Information til tiden (1997) sættes der fokus på det offentliges information til borgerne. En af hovedanbefalingerne i betænkningen er, at offentlig information skal gøres tilgængelig for alle og at der skal tages de nødvendige hensyn til handicappedes specielle behov, således at handicappede kan tilegne sig information via medier som lydbånd og magnaprint. Det anbefales ligeledes, at offentlige informationer, som formidles via internet, er tilgængelige for blinde og svagtseende og at der ved offentlige møder tilbydes tegnsprogstolkning og opsættes teleslynge. Bibliotekerne har en vigtig rolle som formidler af offentlig information og i både Forskningsministeriets betænkning om Information til tiden og Kulturministeriets betænkning 1347, om Bibliotekerne i Informationssamfundet (1997b), sættes der fokus på folkebibliotekernes rolle i informationssamfundet. I Kulturministeriets betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet anbefales det bl.a. at nye medier, som videofilm, edb-baserede udgivelser på diskette eller cd-rom, musik m.v. gøres obligatoriske for bibliotekerne at anskaffe, ligesom bibliotekerne bør stille internetadgang til rådighed for alle. 13

14 Betænkningen rejser ligeledes spørgsmålet om brugernes forventninger til fremtidens folkebibliotek. I betænkningen refereres en undersøgelse fra Århus, som viser, at brugerne især ønsker at være selvhjulpne, og at en væsentlig opgave for bibliotekarerne er at tilrettelægge informationer og rådgive, så brugerne selv kan finde materialer og informationer (kapitel 2). Endelig skal nævnes Kulturministeriets betænkning om Handicappedes adgang til kulturen (1997), hvor det bl.a. nævnes, at et af hovedproblemerne for handicappedes adgang til folkebibliotekerne er, at det læsestof, som er tilgængeligt på andre medier end bogtryk, er langt mindre omfattende end den samlede bogbestand. Det antal af eksemplarer, der fremstilles på lydbånd eller punktskrift, kan ikke imødekomme læsehandicappedes ønsker om at erhverve en nyudgivet bog straks efter den bogtrykte udgivelse. Derudover nævnes det, at bibliotekspersonalet mangler handicapforståelse og at der er behov for at bibliotekerne får udstyr til rådighed, der sikrer blinde og læsehandicappede direkte adgang til information, f.eks. ved at indrette en pc-arbejdsstation med talesyntese (Kulturministeriet, 1997, bilag 3). Folkebibliotekerne står således overfor en række udfordringer i forhold til udviklingen i informationssamfundet og borgernes brug af de nye medier. Det stiller nye krav til bibliotekerne som videns- og informationscentre. Samtidig har bibliotekerne også en række sociale opgaver, dels i forhold til at betjene handicappede ved opsøgende virksomhed, dels i forhold til at sikre alle lige adgang til informationer. Hvor stor en del af befolkningen har et handicap? Skønsmæssigt findes der i Danmark et sted mellem til personer i aldersgruppen 18 til 60 år, som har et handicap, hvilket svarer til omkring 8-10 % af befolkningen (Bengtsson, 1997). Opgørelsen over antallet af handicappede afhænger naturligvis af, hvad man forstår ved et handicap og hvor grænserne mellem at være handicappet og ikke-handicappet sættes. For eksempel er der i følge Videncenter for Synshandicap (1999) ca blinde i Danmark, hvoraf størstedelen er over 65 år. Antallet af svagsynede er derimod ukendt, men formodes at være mellem og Ligeledes antager man, at ca mennesker i Danmark har nedsat hørelse. Det drejer sig om personer, der har lige fra let høretab til så stort et høretab, at de betegnes som døve eller døvblevne (Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede, 1998). I følge Dansk Videnscenter for Ordblindhed skønnes omkring 4-6 % af befolkningen i Danmark at være ordblinde. Men en langt større del af befolkningen skønnes at være funktionelle analfabeter, hvilket vil sige, at de har lært at læse og teknisk set også kan læse, men ofte har svært ved at få fat i indholdet i det læste (Ordblinde-bladet, 1995). I følge Dansk Handicap Forbund er der omkring bevægelseshandicappede i Danmark. Uden at kunne anslå et præcist tal for hvor stor en del af befolkningen, der har en lettere eller svær funktionsnedsættelse, er det uden tvivl en betydelig del af befolkningen, som er berørt af 14

15 og har interesse i tilgængeligheden til folkebibliotekerne. Baggrunden for Centrets undersøgelse er derfor et ønske om at få et mere samlet billede af, hvordan det ser ud med tilgængeligheden til folkebibliotekerne og på denne baggrund få sat fokus på, at udviklingen på biblioteksområdet bør ske i overensstemmelse med dansk handicappolitiks principper om ligebehandling af handicappede og tilgængelighed for alle Idealet om ligebehandling af handicappede Princippet om ligebehandling af handicappede med andre borgere, er et grundprincip i dansk handicappolitik. Men hvordan kan man forstå ligebehandling i relation til et område som folkebibliotekerne? I det følgende redegøres for en række af de principper og internationale regler, som danner grundlaget for ligebehandlingstanken. Disse principper og regler sættes derefter i relation til biblioteksområdet. Idealet for et samfund baseret på ligebehandlingstanken er et samfund, som giver lige muligheder for borgere, som har en funktionsnedsættelse. Idealet om lige muligheder er fastsat i FN s Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Idealet om ligebehandling og lige muligheder bygger på et menneskesyn, hvor mennesker opfattes som lige uanset køn, nationalitet, race, handicap etc. Reel ligebehandling opnås ved at rette op på en ulige situation. For mennesker, som har en funktionsnedsættelse, forudsætter ligebehandling, kompensation for den nedsatte funktionsevne. Kompensation, som kan bringe personen på niveau med andre, som ikke har en funktionsnedsættelse, hvilket fører til lige muligheder. Set fra det miljørelaterede handicapbegreb, hvor et handicap alene eksisterer, fordi omverdenen er uhensigtsmæssigt indrettet, handler ligebehandling om, at samfundet bør indrettes for alle. På engelsk bruger man betegnelsen mainstreaming. I denne forbindelse er begrebet tilgængelighed centralt, da et samfund indrettet så det er tilgængeligt for alle også er et samfund, hvor personer, som har en funktionsnedsættelse, ikke vil opleve det som et handicap. Tager man afsæt i FN s i Standardregler om Lige muligheder for handicappede, regel nr. 5, som omhandler begrebet tilgængelighed, står der, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. Der står videre i regel nr. 5 omkring (a) Adgang til de fysiske omgivelser, at "de enkelte lande bør iværksætte foranstaltninger til at fjerne barrierer i de fysiske omgivelser. Disse foranstaltninger bør bestå i at udarbejde standarder og retningslinier samt at overveje at indføre lovgivning til sikring af tilgængelighed til forskellige områder i samfundet for eksempel boliger, bygninger, såvel offentlige som andre transportmidler, gader og andre udendørs omgivelser." Regel nr. 5 beskriver ligeledes vigtigheden af, at personer med funktionsnedsættelser har adgang til oplysning og kommunikation. Endelig står der i regel nr. 10, 2. punkt i Standardregler om Lige muligheder for handicappede: "De enkelte lande bør fremme handicappedes adgang til kulturel udfoldelse og kulturtilbud som for eksempel teatre, museer, biografer og biblioteker". 15

16 Retten til ytringsfrihed og retten til at give og modtage informationer, jævnfør den Europæiske Menneskeretskonvention artikel 10, er ligeledes et princip, som har betydning for ligebehandlingen. Bibliotekets opgave er bl.a. som videns- og informationscenter at stille materialer til rådighed for oplysning og uddannelse. Den enkelte borger har derfor en ret til at modtage informationer via et medie, som gør informationerne tilgængelige for den enkelte. I relation til folkebiblioteksområdet handler ligebehandling om, at skabe rammer for at alle borgere har lige adgang til bibliotekerne og de materialer og oplevelser, som biblioteket stiller til rådighed som videns-, informations- og kulturcenter. Idealet om ligebehandling af handicappede på biblioteksområdet er derfor et ideal om fuld tilgængelighed til bygninger, til information, viden og kulturelle oplevelser. Tilgængelighed kan i denne forbindelse skabes dels ved mainstreaming og dels ved kompensation for personens funktionsnedsættelse. Idealer contra virkelighed. Virkelighedens verden ser i mange situationer anderledes ud end de idealer, vi har for ligebehandlingen. Ligebehandlingsproblemer vil ikke altid være mulige at løse i fuld overensstemmelse med idealet om fuld tilgængelighed og kompensation, men vil kunne løses indenfor, hvad man kan betegne rimelighedens grænser. Hvornår noget er rimeligt eller urimeligt beror på en subjektiv vurdering, som må tage afsæt i den kontekst og praksis, som eksisterer på det pågældende område. Et spørgsmål, om hvad der er rimeligt i forhold til tilgængelighed til folkebibliotekerne, handler om at se på de muligheder, der er for at kompensere for en funktionsnedsættelse via forskellige løsninger, men med bagtanke på at der skal være tale om værdige løsninger, som ikke stiller personen, som har en funktionsnedsættelse, i en situation af ydmygelse, afhængighed og afmægtighed. Principperne om ligebehandling og lige muligheder er således moralske retningslinier for, hvor rimelighedens grænser går Tolkningsramme for tilgængelighed og ligebehandling i relation til folkebibliotekerne Formålet med projektet er at belyse i hvilket omfang folkebibliotekerne er tilgængelige for handicappede? Og på denne baggrund at diskutere hvorvidt folkebibliotekerne lever op til FN s Standardregler om Lige muligheder for handicappede og Folketingsbeslutningen om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Tilgængelighed og folkebiblioteker. Nøglebegrebet for undersøgelsen er tilgængelighed. I det følgende redegøres for, hvordan vi har operationaliseret begrebet tilgængelighed i forhold til folkebibliotekerne. 16

17 I undersøgelsen ser vi på tilgængelighed i relation til følgende forhold (A): Fysisk forhold Adgangforhold til biblioteksbygningen Adgangsforhold inde i biblioteksbygningen Handicaptoilet og øvrige toiletter i biblioteksbygningen Tilgængelighed til udlånsskranken Tilgængelighed til selvbetjeningsudlån Information om bibliotekets indretning, reglement og materialer Tilgængelighed til søgeredskaber, internet og hjemmeside Tilgængelighed ved kulturelle arrangementer. Endvidere undersøges bibliotekernes service over for brugere med funktionsnedsættelser samt personalets erfaring med at betjene brugere med funktionsnedsættelser. Ifølge FN s Standardregler om Lige muligheder for handicappede dækker betegnelsen "funktionsnedsættelse" over et stort antal forskellige funktionsmæssige begrænsninger. Mennesker kan have en funktionsnedsættelse på grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionhæmning, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. I undersøgelsen indgår følgende grupper af personer med funktionsnedsættelser (B): Bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere Personer der er døve Personer der er hørehæmmede Personer der er blinde Personer der er svagsynede Personer der er udviklingshæmmede Personer der er ordblinde. For hvert af ovenstående afsnit (A) belyses om de pågældende forhold er tilgængelige i forhold til de forskellige grupper af personer med funktionsnedsættelser (B). Ved hvert af afsnittene (A) redegøres for, hvilke faktorer der skal til, for at den fysiske adgang etc. bliver tilgængelig for de forskellige grupper af personer med funktionsnedsættelser. Det betyder, at vi under hver af afsnittene i (A) belyser tilgængeligheden på op til 7 forskellige måder, idet vi opererer med 7 forskellige kategorier af funktionsnedsættelse. Såfremt et afsnit i (A) viser sig at være tilgængeligt, kan vi konkludere, at der for den pågældende gruppe af personer med funktionsnedsættelser er tale om ligebehandling. Det vil sige, at man enten har indrettet biblioteket, dets ydelser etc. således, at de i udgangspunktet er tilgængelig (mainstreaming) eller har kompenseret for de funktionsnedsættelser, som den pågældende gruppe har og dermed fjernet barrierer, der ville forhindre gruppen i at deltage i samfundet på lige vilkår med andre. I undersøgelsen skelner vi mellem hoved- og filialbiblioteker. Centralbiblioteker er indeholdt i betegnelsen hovedbiblioteker vel vidende, at centralbibliteker har en overbygningsfunktion i forhold til hovedbibliotekerne, hvor centralbibliotekerne skal støtte de lokale hovedbiblioteker 17

18 ved at udlåne eller fremskaffe bøger og andet materiale, som de pågældende hovedbiblioteker ikke selv ejer, og ved at yde råd og biblioteksteknisk bistand i nødvendigt omfang. Centralbiblioteksområdet omfatter kommunerne i et amt. Hver kommune er i følge lov om folkebiblioteker forpligtet til alene eller i fællesskab med andre kommuner at opretholde et folkebibliotek. I undersøgelsen benytter vi betegnelsen hovedbibliotek for denne type folkebiblioteker. I følge biblioteksloven bør et folkebibliotek, hvor virkeområdet størrelse og karakter gør det nødvendigt, oprette filialer. En filial er således en underafdeling af et hovedbibliotek. I undersøgelsen skelner vi som sagt mellem hoved- og filialbiblioteker. Betegnelsen folkebiblioteker/biblioteker anvendes som en samlet betegnelse for begge typer af biblioteker. Vi har i undersøgelsen valgt at beskæftige os med de medier, som udgør alternativer til den almindelige bogbestand/trykte tekst. Undersøgelsen omfatter således ikke spørgsmål om tilgængeligheden til musik og omfatter dermed heller ikke musikbiblioteker, med mindre disse er en integreret del af et folkebibliotek Metode Undersøgelsen af tilgængelighed til folkebibliotekerne er gennemført på baggrund af et spørgeskema tilsendt samtlige landets biblioteker. Skemaet er udarbejdet med hjælp fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Bibliotekarforbundet, Biblioteksstyrelsen, Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitiske udvalg, Center for Tilgængelighed, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks BlindeBibliotek, Dansk Blindesamfund, Landsforeningen for Ordblindesagen, Landsforeningen LEV, Videncenter for Synshandicap og Ørnevejens bibliotek. Inden udsendelsen er der gennemført en mindre prøveundersøgelse blandt 6 biblioteker, som har udfyldt og kommenteret skemaet. De 6 biblioteker blev valgt således, at de repræsenterede forskellige størrelser og geografisk placering. Prøveundersøgelsen viste, at bibliotekaren brugte 1 til 2 timer på at udfylde skemaet. Antallet af personer, som blev involveret i besvarelsen af skemaet, afhang af bibliotekets størrelse, hvor der på nogle af de større biblioteker var involveret 3-4 personer i besvarelsen. På de mindre biblioteker var det typisk samme person, som besvarede alle spørgsmål. Svarprocent Skemaet er sendt til alle landets biblioteker, det vil sige alle de biblioteker, som er registreret i Danmarks Biblioteksforenings Biblioteksvejviser 1997/98. Vi har frasorteret biblioteker, som ikke har karakter af folkebiblioteker, det vil sige musikbiblioteker, lokalhistoriske arkiver og samlinger, hospitalsbiblioteker og biblioteker på gymnasier. Skemaet er sendt til alle biblioteker i starten af august med en svarfrist på 14 dage. I alt udsendte vi 807 skemaer, hvoraf 5 kom retur på grund af, at biblioteket var nedlagt. 802 biblioteker har således fået skemaet. Derudover fik vi nogle få henvendelser fra filialbiblioteker, som ville blive lukket i løbet af 1998, og derfor ikke ønskede at udfylde 18

19 skemaet. Antallet af filialbiblioteker er derfor sandsynligvis blivet reduceret i løbet af På grund af ferieperioden og det forhold, at det tager tid at udfylde skemaet kom svarene løbende retur. Efter en rykkerskrivelse udsendt sidst i august har 456 svaret, hvilket giver en samlet svarprocent på 57 %. Af landets 275 kommuner har 25 kommuner indgået overenskomst eller forbund med en anden kommune om at drive biblioteksbetjening (Biblioteksstyrelsen, 1997). Ser man derfor på antallet af hovedbiblioteker, er der 250 af disse i landet. Vi har modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra 206 af disse, hvilket giver en svarprocent på 82 % for bibliotekstypen hovedbiblioteker. Der skønnes således at være 552 filialer, hvoraf 250 har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent for filialerne på 45 %. De besvarede skemaer er tastet ind og databehandlet af Centret, som ligeledes har foretaget analysen af datamaterialet. Bortfald Spørgeskemaet er et omfattende skema, som kræver at bibliotekerne opmåler de fysiske rammer, såsom dørbredde, parkeringspladsens bredde og længde m.m. Derudover omfatter skemaet flere aspekter af bibliotekernes virksomhed, hvorfor det kan være relevant at involvere flere personer i besvarelsen. Derfor er det også et spørgeskema, som tager lang tid at udfylde og det kunne derfor forventes, at der ville være et vist bortfald. Svarprocenten for hovedbiblioteker (82 %) må opfattes som relativ høj og undersøgelsen giver således et dækkende billede af tilgængeligheden til hovedbibliotekerne. Derimod er svarprocenten for filialerne lavere (45 %), hvilket sandsynligvis skyldes, at mange filialer har fundet det for tidskrævende at udfylde skemaet. Ser vi på, hvordan bortfaldet fordeler sig på kommunestørrelse, er der en tydelig tendens til, at det især er i de små kommuner (under indbyggere), at bibliotekerne ikke har svaret. Alle hovedbiblioteker i kommuner med et indbyggertal over , har svaret på spørgeskemaet og for de hovedbiblioteker, som ligger i mellemstore kommuner (mellem og indbyggere), har omkring 80 % svaret. Omkring 60 % af de hovedbiblioteker, som ligger i små kommuner, har svaret på skemaet. Der er således en lille overvægt af besvarelser fra hovedbiblioteker beliggende i mellemstore og store kommuner. Da vi ikke har nogen præcis opgørelse over, hvordan antallet af filialer i Danmark fordeler sig på kommunestørrelse, kan vi kun skønsmæssigt angive, hvorledes bortfaldet fordeler sig for filialerne. Ud af de 250 filialer, som har besvaret skemaet, er omkring 40 % beliggende i store kommuner (kommuner med et indbyggertal over ). Men da antallet af store kommuner er betydelig mindre end antallet af små og mellemstore kommuner, er der noget, som tyder på, at det især er filialerne i de små og mellemstore kommuner, som ikke har svaret. 19

20 Vi har dog ikke nogen formodning om, at de biblioteker, som ikke har besvaret skemaet skulle have en bedre tilgængelighed end de, som har svaret. Derimod kan der være en mulighed for, at de biblioteker, som har gjort noget for at fremme tilgængeligheden, vil være mere interesseret i problemstillingen og dermed mere villige til at besvare skemaet. Vi mener således ikke, at der er noget som taler for, at de biblioteker, som ikke har besvaret skemaet skulle have en bedre tilgængelighed end biblioteker, som har svaret. Det er vores vurdering, at undersøgelsen giver et sandfærdigt billede af, hvordan tilgængeligheden til folkebiblioteker ser ud. Dog skal man ved læsning af rapporten være opmærksom på, at svarprocenten for filialer er betydelig lavere end for hovedbiblioteker og at undersøgelsen derfor har størst gyldighed for hovedbibliotekerne. Analysedimensioner Analysen af bibliotekernes svar sker ud fra den synsvinkel, at alle biblioteker uanset størrelse, beliggenhed m.m. vejer lige,- det vil sige, at hovedbiblioteker og filialer i udgangspunktet har lige vægt trods, at de rent størrelse- og servicemæssigt er forskellige. Set fra et ligebehandlingsperspektiv er det for den enkelte bruger med funktionsnedsættelse uden betydning, om det lokale bibliotek er et hoved- eller filial bibliotek. Det væsentlige er, at det bibliotek, personen ønsker at benytte, er tilgængeligt, også selv om biblioteket kun har åbent få timer om ugen. Vi har i undersøgelsen ønsket at belyse, om der er forskel på tilgængeligheden, afhængig af om biblioteket er et hoved- eller filialbibliotek. Det skyldes, at vi har en formodning om, at tilgængeligheden til filialerne kan være dårligere end tilgængeligheden til hovedbibliotekerne. I analysen ser vi derfor på, hvordan svarene fordeler sig på henholdsvis hoved- og filialbiblioteker. Bibliotekerne har endvidere haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til spørgsmålene i skemaet. Disse kommentarer er så vidt muligt søgt inddraget i analysen, som derved uddybes i en mere kvalitativ retning. 20

21 3. Fysisk tilgængelighed I dette kapitel belyses hvordan den fysiske tilgængelighed er til bibliotekerne. Som tidligere anført er den fysiske tilgængelighed en forudsætning for ligebehandlingen af personer med funktionsnedsættelser. Den fysiske tilgængelighed måles ud fra en række standarder. Disse standarder er dels standarder, der er fastsat i lovgivningen, dels standarder, der har været offentligt tilgængelige og kendte i en årrække Biblioteksbygningernes opførelsesår I byggelovgivningen har der siden 1972 været forskellige bestemmelser, hvis formål har været/er at sikre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser. Vi har i undersøgelsen spurgt om, hvornår biblioteksbygningen er opført og om biblioteket er beliggende i lejede lokaler. I forhold til byggelovgivningen har det ingen betydning, om biblioteket er beliggende i lejede lokaler, men set i forhold til bibliotekets motivation til og mulighed for at skabe tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser, kan det have betydning, om biblioteket er beliggende i ejede eller lejede lokaler. Hvad forstår vi ved byggelovgivning? I bygningsreglementet 1977 opstilles der for første gang krav til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Disse krav videreføres og suppleres i bygningsreglementet 1982 og i det gældende bygningsreglement Endvidere medtager vi som byggelovgivning Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972 om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede. Bestemmelserne i dette cirkulære er gældende for statslige bygge- og anlægsarbejder, der er opført efter 1972 samt for ejendomme, som staten køber, lejer eller ombygger i væsentlig grad. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme også, når der købes, lejes eller ombygges ejendomme, hvortil staten yder støtte eller statslig udgiftsrefusion. Endelig fremgår det af cirkulæret, at Boligministeriet henstiller, at cirkulærets bestemmelser også følges for kommunale bygge- og anlægsarbejder samt at bestemmelserne følges for alle bygge- og anlægsarbejder, hvor offentligheden har adgang f.eks. biblioteker. Boligudvalget under DSI har i 1972 undersøgt, hvor mange af landets 275 kommuner, der valgte at følge Boligministeriets cirkulære fra Der kom svar fra ca. 260 kommuner. Kommunerne var gennemgående meget positive. Nogle kommuner har dog tiltrådt cirkulæret med forbehold (Apropos Handicap,1992). I øvrigt skal det bemærkes, at det daværende Bibliotekstilsyn fra 1967 i deres vejledning til kommunerne om opførelse og indretning af biblioteksbygninger gjorde opmærksom på 1 vigtigheden af, at biblioteketsbygningen er tilgængelig for bevægelseshæmmede. 1 Bibliotekstilsynet udgav i 1967 en vejledning i planlægning af folkebiblioteksbygninger, som bl.a. omtaler hensynet til fysisk handicappede. I 1984 udgav Bibliotekstilsynet en ny vejledning om planlægning af biblioteksbygninger, hvori der er et specielt afsnit, om hvilke hensyn der bør tages for at gøre bibliotekerne tilgængelige for handicappede. 21