Resumé. Resultater 1. halvår 2007:

Transkript

1

2 Det hjælper at man selv stoler på, at man godt kan. Før var jeg lidt forvirret og jeg troede at alting var svært og spurgte hele tiden. Men nu er det anderledes hvis du tror det herinde [peger mod sit hjerte] så kan du godt gøre alting. Nu behøver jeg ikke at spørge folk, hvad de mener, for hvis jeg synes det, så synes jeg det. Så jeg føler at jeg er blevet friere, selvom jeg ikke har glemt min kultur. Jeg tager alt godt. Altså kulturerne de er meget forskellige, så jeg har altid taget det, som der er godt for mig. Så jeg glemmer alt det dårlige.[ ] Uddannelse og arbejde gør mig glad og det at selv tjene penge. Altså før tjente jeg ikke penge, og jeg sad bare derhjemme, men nu kan jeg godt få uddannelse, og tjene penge og hjælpe mine børn og alting ligesom en mand. Altså før sagde de, at det er kun manden der må godt, men her er der ligestilling mellem mand og kvinde og det kan jeg godt lide. Der er frihed her, og derfor er jeg blevet stærk. (24-årige Jasmin fra Somalia) Resumé Rapporten indeholder en beretningsdel (Kapitel 1) og to temaer (Kapitel 2 og 3) om henvendelser til KVINFOs mentornetværk og om mentees langt fra arbejdsmarkedet. kapitel I fortæller om mentornetværkets vækst og resultater siden sidst, om udviklingsaktiviteter, om erfaringer og nyheder fra afdelingerne og om større initiativer i netværket. Som det fremgår af afsnit 1, har netværket fået mange nye deltagere (mere end 300 deltagere har tilmeldt sig siden sidste rapport i slutningen af januar), og et øget antal eksterne henvendelser. Også pressen udviser fortsat stor interesse for arbejdet i netværket og ikke mindst for historier fra deltagerne selv. Herudover har afdelingerne i KVINFOs mentornetværk afholdt en række spændende arrangementer og har selv deltaget i en række eksterne aktiviteter. Resultater 1. halvår 2007: Antal deltagere i alt: 2662 Antal Match i alt: 250 Mentees i beskæftigelse: 69 Udviklet kurser for nye og erfarne mentorer og mentees Varetaget mange konsulentopgaver Etableret nye spændende samarbejder Haft mange historier i pressen Afsnit 1 i kapitel 1 viser samtidig, at der er gennemført 250 match i KVINFOs mentornetværk i første halvår af 2007, og tilbagemeldingerne fra mentees og mentorer viser, at mange mentees har opnået deres målsætninger med støtte fra en mentor. Bl.a. er mindst 69 mentees kommet i beskæftigelse (job eller praktik), efter de tilmeldte sig mentornetværket i løbet af sidste halvår. Ser man nærmere på de 69 mentees, kan man konstatere, at de fleste mentees får et job, hvor de direkte kan bruge deres uddannelse. Undtagelsen er en mindre gruppe mentees med lang videregående uddannelse, der kommer i ufaglærte jobs. Flest mentees er kommet i fast beskæftigelse på fuld tid, mens en trediedel er kommet i praktik eller tidsbegrænsede stillinger. Endelig er flest mentees blevet ansat i den private sektor, og den sidste tredjedel i den offentlige sektor. Som beskrevet i afsnit 2, har KVINFOs mentornetværk desuden gennemført et stort udviklingsprojekt om kurser for nye og erfarne mentorer og mentees i første halvår af

3 Udviklingen af mentornetværkets nye mentorhåndbog og kurser for mentorerne er finansieret af midler fra Bikubenfonden, og vi har brugt erfaringer, materiale osv. til at udvikle tilsvarende kurser for mentees for projektmidlerne fra Integrationsministeriet. Kurserne har været en stor succes, og vi har modtaget overvældende evalueringer af både kurserne og af mentorhåndbogen. Vi er overbeviste om, at denne grundige forberedelse af mentorer og mentees til mentorrelationen vil sikre flere gode mentorforløb og et endnu bedre udbytte for deltagerne. Afsnit 3 formidler nyheder og erfaringer fra afdelingerne. KVINFOs mentornetværk ved Kvindemuseet har fået en længe ventet lokal bevilling på kr. fra Århus Kommunes Beskæftigelsesråd og har planlagt og opstartet projektet Korps af rollemodeller. KVINFOs mentornetværk i Odense er i gang med at finde ny bolig, da Vollsmose Sekretariatet, hvor mentornetværket i dag har til huse, lukker. Afdelingen i Odense har udsigt til flere interessante lokaliteter og samarbejdsmuligheder. Afslutningsvis deler KVINFOs mentornetværk i Esbjerg/Varde ud af sine erfaringer fra opstarten i Varde. Bl.a. fremgår det, at presseomtale og arrangementer er udmærkede strategier til rekruttering af mentorer. Derimod er det afgørende for en succesfuld rekruttering af mentees, at man kommer ud, hvor målgruppen allerede er. Det giver samtidig gode resultater at indgå samarbejde med engagerede og anerkendte nøglepersoner, der allerede har god kontakt til målgrupperne. Afsnit 4 afrunder rapportens 1. kapitel og omhandler større begivenheder og initiativer i KVINFOs mentornetværk. Denne gang kan netværket fortælle om den store konference Mentorskaber på tværs En konference om mentorskabets muligheder set i forhold til køn, karriere og etnicitet, der arrangeres af KVINFOs mentornetværk i Odense i samarbejde med Syddansk Universitet. Konferencen, som er for 150 deltagere, afholdes i Odense den 6. oktober Kapitel 2 er et tema om henvendelser til KVINFOS mentornetværk. Som det fremgår, modtager mentornetværket et stort antal henvendelser, ikke mindst afdelingen i København. En tematisering af henvendelserne afslører, at der, som i det foregående halvår også i det seneste halvår har været et stort antal henvendelser fra samarbejdspartnere, presse, studerende samt andre aktører på integrationsområdet. Derudover har vi haft et voksende antal henvendelser fra kommunale såvel som private aktører, som vedrører potentielt samarbejde og eksport af mentornetværkets idéer og værktøjer, fx fra Rambøll Management, Biblioteksstyrelsen, Dansk Idrætsforening, og forskellige kommuner. Interessen for mentornetværkets arbejde er således stor, og mange synes at kunne drage nytte af de erfaringer, vi til stadighed gør os med mentoring som en integrationsfremmende metode. De erfaringer, vi kan videreformidle, vidner om, at vi har ramt et reelt behov og at man gennem mentoring kan opnå konkrete resultater. Som beskrevet i sidste halvårsrapport, har KVINFOs mentornetværk i stigende grad fokus på flygtninge- og indvandrerkvinder langt fra arbejdsmarkedet. I Kapitel 3, som udgør rapportens andet tema, beskriver vi gennem tre mentees udsagn og historier nogle af de problemstillinger, som vi oplever i forhold til denne gruppe mentees. Det drejer sig om manglen på danskkundskaber og på manglende muligheder for at tilegne sig dem. Det drejer sig om sociale barrierer, som blandt andet kommer til udtryk ved social isolation, ensomhed og mangel på netværk. Det drejer sig om mentale barrierer, hvor der skal tid og rum til at omstille sig fra et sæt af sociale normer til et andet, og hvor det ligeledes kan tage tid og rum at komme sig over eventuelle kriser eller traumer. Og endelig omhandler det de fysiske og psykiske helbredsmæssige barrierer for at fungere i en arbejdsmæssig sammenhæng på ordinære vilkår. Det fremgår desuden, at det kan være en særdeles stor og tidskrævende (om end spændende og vigtig) opgave at være mentor for en kvinde langt fra arbejdsmarkedet, og at det nogle gange er en opgave, der ligger udover rammerne for KVINFOs mentornetværk. 3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 KVINFOs mentornetværk siden sidst KVINFOs mentornetværk...5 Antal deltagere og fordeling på afdelinger...5 Deltagergrupper og oprindelse...6 Aktive par og match i alt 1. halvår Mentees i beskæftigelse Aktiviteter i KVINFOs mentornetværk Henvendelser og presse Udviklingsområde: Kurser for mentorer og mentees Behovet for kurser for mentorer og mentees Introduktionskursus for mentorer Inspirationskursus for mentorer Den videre indsats Introduktionskursus for mentees Nyt fra afdelinger Nyt fra afdelingen ved Kvindemuseet i Århus Fremtidig placering af KVINFOs mentornetværk i Odense Erfaringer fra opbygningen af et nyt kontor i Varde Større begivenheder og tiltag Mentorskaber på tværs konference i Odense Kapitel 2 Tema: Eksterne henvendelser til KVINFOs mentornetværk Henvendelsernes art Invitationer til at deltage i arrangementer Forespørgsler om videndeling Forespørgsler om videreformidling af informationer Øvrige henvendelser Henvendelser vedrørende samarbejde Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration om styrkelse af bibliotekernes integrationsindsats Rambøll Management Dansk Idræts-forbund MentorNet i Kolding Social- og sundhedsskolen Esbjerg Red Barnet Farum Bibliotek Odsherred Kommune Stenløse Kommune Øvrige henvendelser vedrørende samarbejde omkring etablering af mentorordninger Kapitel 3 Tema: Mentees langt fra arbejdsmarkedet Tre eksempler på mentees langt fra arbejdsmarkedet De sproglige barrierer De sociale barrierer De mentale barrierer De helbredsmæssige barrierer Nye problemstillinger og udfordringer

5 Kapitel 1 KVINFOs mentornetværk siden sidst Første kapitel i halvårsrapporten beskriver udviklingen i KVINFOs mentornetværk siden sidste afrapportering ved årsskiftet. Som det vil fremgå, har det været et halvår med stor aktivitet og udvikling. Afsnit 1.0 beskriver mentornetværkets resultater. Afsnit 2.0 beskriver dette halvårs store udviklingsprojekt i KVINFOs mentornetværk om udvikling af vores nye håndbog til mentorer og af kursusforløb for nye såvel som erfarne mentorer og mentees. Afsnit 3.0 omhandler nyheder fra mentornetværkets afdelinger. Og endelig fortæller Resultater i tal 1. halvår 2007: Antal deltagere i alt: Mentees: Mentorer: Kontaktpersoner: 473 Antal match i alt: 250 Mentees i beskæftigelse: 69 vi i afsnit 4.0 Større begivenheder og tiltag om efterårets spændende konference Mentorskaber på tværs arrangeret af KVINFOs mentornetværk i Odense. 1.0 KVINFOs mentornetværk Nedenfor beskriver og illustrerer vi halvårets udvikling og resultater i tal. Bl.a. beskrives antallet af deltagere, fordelingen på typer af deltagere, antal match, antal aktive par og mentees i beskæftigelse. Endelig fortæller vi om halvårets aktiviteter i netværket og kort om henvendelser udefra, herunder om pressehenvendelser til KVINFOs mentornetværk. Antal deltagere og fordeling på afdelinger Igen i dette halvår har vi oplevet meget stor tilgang til netværket. Det samlede deltagerantal i KVINFOs mentornetværk udgør pr. 25. juni deltagere. Den nominelle tilvækst i dette halvår udgør dermed 310 deltagere (fra deltagere i alt ved sidste afrapportering). Der er tale om en tilvækst i antallet af deltagere i netværket af samme størrelse som sidste halvår af Deltagerantal pr. 25. juni 2007: Antal deltagere i alt: København Århus Esbjerg/Varde Odense 284 Udmeldte deltagere i alt: 467 Deltagerne fordeler sig på afdelingerne med 1405 deltagere i København, 695 deltagere i Århus, 278 deltagere i Esbjerg/Varde og 284 deltagere i Odense. Som det fremgår af figur 1.1 nedenfor, svarer det til, at 53 % af alle deltagere i netværket er tilmeldt afdelingen i København, 26 % i Århus, 10 % Esbjerg/Varde og 11 % Odense.Tilvæksten i deltagerantallet er denne gang opgjort efter ca. fem måneder svarende til 21 uger 1. Det svarer til en gennemsnitlig tilvækst på knap 15 nye tilmeldinger pr. uge for hele KVINFOs mentornetværk. Sidste halvår af 2006 lå vækstraten på mindre end 12 tilmeldinger pr. uge. Nogle gange oplever en afdeling uforklarlige udsving i antallet af tilmeldinger, fx at der i en afdeling kun modtages én enkelt tilmelding i en uge. Andre gange er der en synlig sammenhæng 1 Sidste opgørelse i halvårsrapporten for sidste halvår af 2006 skete ultimo januar dette år. 5

6 mellem tilmeldinger og andre begivenheder, særligt mediebegivenheder eller når netværkets medarbejdere deltager i arrangementer. Et godt eksempel er, da afdelingen i København på to uger, efter en dobbeltsiddet artikel i Politikens Lørdagsliv, modtog 24 nye tilmeldinger fra mentorer og mentees. Figur 1.1 Deltagere i KVINFOs mentornetværk fordelt på afdelingerne, i procent På de sidste halvandet år, er der tale om en stigning i det samlede deltagerantal i KVINFOs mentornetværk på ca. 75 %. Det samlede deltagerantal opbygget over 3 år udgjorde således personer ved udgangen af KVINFOs mentornetværk har fra starten oplevet stor interesse, men har også oplevet en betydelig vækst i tilgangen af nye deltagere for hvert år. Væksten i nye tilmeldinger har været særligt stor i de tre sidste halvår. En voksende andel af nye mentorer og mentees har i samme periode tilmeldt sig, efter at have hørt om os fra andre deltagere. Vores erfaringer viser således, at projekter som vores profiterer af at have tid til at slå sit navn fast og til at lade netværket begynde at virke. Reelt er væksten i deltagerantallet i KVINFOs mentornetværk endnu større, end det fremgår her, idet vi fratrækker udmeldte mentorer, mentees og kontaktpersoner ved opgørelsen. Inden for det sidste halvår har KVINFOs mentornetværk i København været i gang med en større oprydning og har kontaktet en lang række af deltagere, som vi ikke havde været i kontakt med i længere tid, hvorfor der er sket mange udmeldinger fra denne afdeling i løbet af dette halvår. I alt har 467 mentorer og mentees udmeldt sig fra KVINFOs mentornetværk siden netværkets start. Dermed udgør det reelle tal for tilmeldte mentorer, mentees og kontaktpersoner fra netværkets begyndelse Det er bemærkelsesværdigt, at kun godt 450 deltagere eller omtrent 15 % af det samlede antal deltagere har udmeldt sig i løbet af mentornetværkets levetid på fire et halv år. Vi oplever, at mange mentees og mentorer ønsker at forblive en del af netværket, selv når de ikke længere ønsker at blive matchet. De ønsker således stadig at nyde fordel af netværkets andre tilbud i form af arrangementer, nyhedsbreve og sociale og faglige kontakter. Deltagergrupper og oprindelse Som det fremgår af figur 1.2 følges antallet af mentorer og mentees samlet set meget godt ad i KVINFOs mentornetværk. Hvis man ser på fordelingen af de tre deltagertyper (mentorer, mentees og kontaktpersoner) mellem afdelingerne i figur 1.3, bliver det tydeligt, at der er variation mellem 6

7 afdelingerne på to måder. For det første har Esbjerg en forholdsvis stor andel af kontaktpersoner i forhold til de andre to deltagergrupper, mens Århus og Odense har en mindre andel af kontaktpersoner end af de andre to deltagergrupper. Figur 1.2 Udviklingen i antal match og deltagere i KVINFOs mentornetværk fordelt på forskellige deltagertyper i perioden Dernæst har KVINFOs mentornetværk i København en forholdsmæssigt større andel af mentorer og kontaktpersoner end af mentees. Afdelingen i København har fra start haft flere mentorer end mentees, idet afdelingen hvert halvår modtager lidt flere tilmeldinger fra mentorer end fra mentees, men forskellen er vokset. Mens tilvæksten af mentees i København har ligget på nogenlunde samme niveau i de tre sidste halvår, har vi oplevet en vækst i antallet af nye mentorer, særligt inden for det sidste halvår. Konkret betyder dette, at der er en række mentorer tilmeldt afdelingen i København, som vi pt. ikke har fået anvendt, også selvom de er højt kvalificerede og med et stort erfaringsgrundlag. Figur 1.3 Deltagergrupper fordelt på afdelingerne, i procent 7

8 KVINFOs mentornetværk omfatter mentees med baggrund i 113 forskellige lande. Ved udgangen af sidste halvår af 2006 var der tale om 102 lande, så selvom meget rekruttering til KVINFOs mentornetværk foregår gennem mund til mund metoden, kommer der stadig nye mentees til med oprindelseslande, der ikke tidligere har været repræsenteret i netværket. De fem lande med den største deltager repræsentation i KVINFOs mentornetværk er Rusland, Iran, Irak, Kina og Polen, som vist i figur 1.4. Figur 1.4 Oprindelseslande med den største repræsentation i KVINFOs mentornetværk, antal Aktive par og match i alt 1. halvår match i alt i KVINFOs mentornetværk, 1. Halvår af 2007: 116 match i København, 67 match i Århus, 40 match i Odense og 27 match i Esbjerg/Varde 559 aktive par i KVINFOs mentornetværk, 25. juni 2007: 273 par i København, 178 par i Århus, 61 par i Odense og 47 par i Esbjerg/Varde KVINFOs mentornetværk matchede i første halvår af 2007 i alt 250 par. Der er tale om en lille stigning i forhold til sidste halvår af Der er gennemført 116 match i København, 67 match i Århus, 40 match i Odense og 27 match i Esbjerg/Varde. Antallet af aktive par i KVINFOs mentornetværk udgør lige nu 559 par. Det fremgår af Figur 1.2 i forrige afsnit, at antallet af match i alt i mentornetværkets samlede levetid stort set tilsvarer antallet af tilmeldte mentees. Desuden viser figur 1.2, at antallet af match har været markant højere pr. halvår i de sidste halvandet år end i de første tre år af netværkets 8

9 levetid. Således er det samlede antal match i netværket steget fra knap 500 match ved udgangen af 2005 til knap 1260 ved udgangen af dette halvår. Der er tale om en stigning på i alt 250 % i antallet af match over de sidste tre halvårs perioder. Sagt på en anden måde, har vi i løbet af de sidste halvandet år gennemført halvandet gang flere interviews end i de tre foregående år. 1.1 Mentees i beskæftigelse Et betydeligt antal mentees, der henvender sig til KVINFOs mentornetværk, har som overordnet mål at få støtte til at komme på det danske arbejdsmarked eller at få et nyt job, der svarer til deres uddannelsesniveau, erfaringer, kompetencer og kvalifikationer. I første halvår 2007 har KVINFOs mentornetværk fået 69 tilbagemeldinger fra mentees, der har fået job. Dette betyder, at der er minimum 304 mentees på landsplan, der er kommet i en form for beskæftigelse siden Der er tale om minimumstal for beskæftigelse, da kun de oplyste stillinger og praktikpladser bliver registreret. I første halvår af 2007 kom 69 mentees i beskæftigelse efter de tilmeldte sig KVINFOs mentornetværk 39 mentees i København, 13 mentees i Århus, 9 mentees i Odense og 13 mentees i Esbjerg Hovedtendensen for første halvår 2007 er, at det er mentees med lang videregående uddannelse, der kommer i beskæftigelse. De udgør således 57 % af gruppen af mentees, der har fået job. Der er interessant, at mange af disse mentees får stillinger, som er i overensstemmelse med deres uddannelsesniveau. Denne tendens er især karakteristisk for mentees fra afdelingen i København, hvor de fleste mentees med lang videregående uddannelse ansættes i en stilling, hvor de kan bruge deres akademiske kompetencer. Omvendt er der i Esbjerg/Varde-afdelingen et betydeligt antal af højtuddannede mentees, der begynder i ufaglærte jobs, eksempelvis på fiskefabrikker eller i rengøringsbranchen. Figur 1.5 Mentees i beskæftigelse, efter uddannelsesniveau, i procent Den næststørste gruppe, der kom i beskæftigelse i første halvår 2007, er mentees med mellemlang videregående uddannelse. Denne gruppe udgør 23 % af alle dem, der er startet i job. Den karakteristiske træk for mentees med denne uddannelsesbaggrund er, at de fleste får jobs, der svarer til deres kompetencer og kvalifikationer. Den samme tendens kan følges for 10 % mentees med kort videregående uddannelse. 9

10 Den anden væsentlige tendens er, at ca. 67 % mentees har opnået en fuldtidsansættelse. De resterende 33 % kommer enten i praktik eller i en tidsbegrænset stilling. Det er kun én mentee, der har fået en stilling med løntilskud. De andres mentees ansættelse foregår på almindelige vilkår. Når man ser nærmere på organisationer og virksomheder, hvor mentees ansættes, fremgår det, at de to tredjedele af mentees bliver ansat i den private sektor. Den sidste tredjedel får jobs i den offentlige sektor. Man kan pege på to grupper mentees, der bliver ansat i det offentlige. Den første gruppe er mentees med lang videregående uddannelse. Eksempelvis blev tre mentees ansat som fuldmægtig i SKAT. Den anden gruppe er mentees, som har en efterspurgt uddannelsesbaggrund, herunder sygeplejersker, plejepersonale og lignende. Som opsummering, kan man konstatere, at de fleste mentees får et job, hvor de direkte kan bruge deres uddannelse. Undtagelsen er en mindre gruppe mentees med lang videregående uddannelse, der kommer i ufaglært jobs. Flest mentees er kommet i fast beskæftigelse på fuld tid, mens en tredjedel er kommet i praktik eller tidsbegrænsede stillinger. Endelig er flest mentees blevet ansat i den private sektor, og den sidste tredjedel i den offentlige sektor. 1.2 Aktiviteter i KVINFOs mentornetværk I første halvår af 2007 har vi på KVINFOs mentornetværk afholdt og deltaget i en række aktiviteter. For så vidt angår interne aktiviteter, har vi i mentornetværket afholdt: Workshops for mentorer og mentees om fx netværksgrupper, job og karriere, kommunikation, uddannelse og mentoring, netværksmøder for mentorer og mentees om fx ligestilling, iværksætteri, jobsøgning, bogen Pakidanerdialogerne, og 12 kurser for mentorer (finansieret af Bikubenfonden, læs mere i afsnit 2 i dette kapitel). Herudover har KVINFOs mentornetværk deltaget i en lang række eksterne aktiviteter: Vi har afholdt en række oplæg om mentornetværket på alt fra eksempelvis uddannelsesinstitutioner, sprogskoler, konferencer, kvindeprojekter og ERFA-møder til konferencer i udlandet. Vi har videndelt og afholdt studiebesøg mv. med en række offentlige og private aktører (læs mere i kapitel 2 nedenfor). Vi har afholdt og deltaget i møder med nye og etablerede samarbejdspartnere. Desuden deltager afdelingerne i Esbjerg/Varde og særligt i Odense i mange eksterne aktiviteter med sigte på dels rekruttering af deltagere og dels konsolidering og udvidelse af netværket af samarbejdspartnere. Endelig har vi deltaget i diverse konferencer, seminarer, receptioner mv. Man kan læse mere om mentornetværkets aktiviteter i afsnit 2 nedenfor. Vi sætter i afsnit 2 i dette kapitel fokus på de konkrete aktiviteter, der er indgået i forårets kurser for mentorer og mentees, som har været mentornetværkets store udviklingsområde i første halvår af Herudover sætter vi i Kapitel 2 fokus på henvendelser udefra og herunder på konkrete nye samarbejder etableret i dette halvår med eksterne aktører, der i forbindelse med opstart af egne mentorordninger ønsker del i vores viden, erfaringer og metode. 10

11 1.3 Henvendelser og presse KVINFOs mentornetværk oplever stadig stor interesse fra pressen, der ser interviews med par, mentees eller mentorer fra netværket som en god historie. Fokus i historierne kan være på alt fra f.eks. karriere, kvinder og arbejdsmarkedet, mentoring til f.eks. utraditionelle venskaber, integration, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund mv. Det er et bredt spektrum af dansk presse, der er interesseret i netværket. Eksempelvis har vi i løbet af dette halvår haft en to sides artikel i Politikens Lørdagsliv, såvel som artikler i flere fagblade og i magasiner for unge kvinder som Cosmopolitan. Derudover har netværket deltaget i flere udsendelser produceret af DR Undervisning. KVINFOs mentornetværk modtager også flere og flere henvendelser udefra. I dette halvår har vi registreret 160 henvendelser til netværket. Heraf er 111 indkommet til København, 38 i Århus, 35 i Odense og 24 i Esbjerg/Varde. Afsenderne og indholdet af eksterne henvendelser til KVINFOs mentornetværk er stærkt varierende også fra afdeling til afdeling. Imidlertid er det en klar trend, at netværket i stigende grad kontaktes af aktører fra både den private og den offentlige sektor, der ønsker at starte deres egen mentorordning. KVINFOs mentornetværk har således etableret mange nye spændende samarbejder i dette halvår, hvor vi deler ud af vores viden og erfaringer. Rapportens 2. kapitel nedenfor fortæller mere om de henvendelser, netværket modtager udefra. Vi beskriver nærmere, hvilken type henvendelser vi modtager, og sætter fokus på henvendelser om konsulentydelser i form af videndeling og studiebesøg. 11

12 2.0 Udviklingsområde: Kurser for mentorer og mentees I begyndelsen af 2007 påbegyndte mentornetværket en stor udviklingsindsats. Der blev i løbet af de første tre måneder af året udviklet kurser for såvel nye som erfarne mentorer. Kurserne blev udviklet af medarbejdere på mentornetværket i København og Århus med inddragelse af alle medarbejdere på netværket. I løbet af april og maj måned afholdt mentornetværket med stor succes i alt 12 kurser fordelt på landets fire afdelinger. Indsatsen blev igangsat med henblik på at styrke relationen mellem mentorer og mentees og derved skabe endnu bedre og flere konkrete resultater. Finansieringen af udviklingsarbejdet samt den egentlige afvikling af kurserne har netværket fået fra Bikubenfonden, som har givet kroner til et pilotprojekt i Med penge fra Bikubenfonden har netværket fået ressourcer til at samle projektets erfaringer og gøre disse erfaringer tilgængelige og brugbare for mentorerne i netværket i form af kurser. Der har været tilknyttet en ekstern konsulent til pilotprojektet i planlægningsperioden samt delvist i forbindelse med afvikling af kurserne. Det har dog hovedsageligt være netværkets ansatte, der har udviklet kurserne, ligesom det hovedsageligt har været netværkets medarbejdere, der har været kursusledere og oplægsholdere på kurserne. Ved siden af kurserne er der ligeledes udarbejdet en håndbog, som er idéudviklet og skrevet af medarbejdere på mentornetværket. Håndbogen er et opslagsværk og giver svar på en lang række spørgsmål. Bogen indeholder informationer og historier, som kan inspirere såvel nye som erfarne mentorer, og alle de mentorer, som har deltaget på et kursus i foråret, har modtaget en håndbog. Såvel kurserne som håndbogen har givet mentornetværket et kvalitetsløft. Udviklingsindsatsen har således givet anledning og mulighed for at klæde mentorerne endnu bedre på til rollen som mentor for en kvinde med flygtninge- eller indvandrebaggrund. Vi har fået en masse forærende fra pilotprojektet i forbindelse med, at vi har påbegyndt en lignende indsats for mentees. Målet er på længere sigt, at der skal være et tilsvarende tilbud for mentees om at komme på kursus og modtage en håndbog, som skal gøre dem mere bevidst om, hvad mentornetværket er, hvad de kan bruge en mentor til osv. Denne indsats blev også påbegyndt i afdelingen i København i dette halvår, og der er allerede afviklet ét kursus for mentees. 2.1 Behovet for kurser for mentorer og mentees Hidtil har såvel mentorer som mentees fået en kort introduktion til netværket, når de er blevet interviewet af en medarbejder fra netværket. Derudover har parterne haft mulighed for at deltage i netværksmøder eller workshops og har til disse arrangementer haft mulighed for at få nogle idéer til, hvordan de bedst muligt udfylder rollen som henholdsvis mentor og mentee. Erfaringer fra netværket viser dog, at de fleste mentorer og mentees i begyndelsen har brug for en mere grundig introduktion til mentornetværket. De fleste har brug for nogle rammer og nogle gode råd til, hvordan de træder ind i rollen som henholdsvis mentor og mentee. Senere har såvel mentorer som mentees brug for inspiration, idéer til at tackle vanskelige situationer og i særlig høj grad behov for at udveksle erfaringer med andre mentorer og mentees. Både introduktion og inspiration til mentorarbejdet, når man har været i gang i længere tid, har vist sig at være et generelt behov blandt netværkets deltagere i alle fire afdelinger. Mentornetværket har derfor længe haft et ønske om at kunne tilbyde såvel introduktionskurser 12

13 samt opfølgende inspirationskurser for deltagerne i netværket, men har ikke hidtil haft ressourcer til at gennemføre et sådant projekt. På baggrund af de 12 kurser, der allerede er afviklet for mentorer, samt det ene kursus, der indtil videre har været rettet mod mentees, kan netværket konstatere, at der har været tale om et stort behov. Rigtig mange har deltaget på kurserne og evalueringer fra kurserne er overvældende positive. Netværket har derfor et fremtidigt ønske om at gøre kursustilbud til en integreret del af mentornetværket. 2.2 Introduktionskursus for mentorer De nye introduktionskurser for mentorer har på en langt mere systematisk og omfattende måde end tidligere givet netværket mulighed for at klæde mentorerne på til mentorarbejdet. De har gjort det muligt at udstikke nogle konkrete retningslinjer for, hvordan man bedst muligt målretter sin indsats som mentor og skaber de bedste resultater for den flygtninge- eller indvandrekvinde, som man er mentor for. På introduktionskurserne er mentorerne blevet præsenteret for mentornetværkets vision. Mentorerne har fået et klart billede af, hvem de kan blive matchet med, og hvordan et mentorforløb ser ud fra start til slut. Dernæst har mentorerne fået nogle idéer til, hvordan de på en åben og anerkende måde møder en kvinde med en anden kulturel baggrund end dem selv. Derudover er der på kurset blevet præsenteret nogle konkrete redskaber, som kan bruges i mentorrelationen. Mentorerne har fået en grundig introduktion til, hvordan man med udgangspunkt i mentoraftalen arbejder hen imod at opnå mentees mål, og endelig har mentorerne fået nogle gode råd til, hvordan man undgår forskellige faldgruber i en mentorrelation. I alt har lidt over 100 mentorer deltaget i et introduktionskursus, og 98 % af deltagerne har svaret, at de enten var meget tilfredse eller tilfredse med kurset som helhed. 2 % af deltagerne var mindre tilfredse og ingen af deltagerne var utilfredse. 97 % af deltagerne svarede, at de i høj grad eller tilfredsstillende grad følte sig bedre klædt på til mentorrollen. 2 % svare i mindre grad og ingen svarede slet ikke. 2.3 Inspirationskursus for mentorer De nye inspirationskurser har givet mulighed for sætte fokus på erfarne mentorer. Disse kurser har i lige så høj grad som introduktionskurserne vist sig at være en succes, og mentorerne har i særlig høj grad givet udtryk for, at mødet med andre mentorer på kurserne har været meget lærerigt. På dette kursus har mentorerne fået mulighed for at reflektere over egen praksis og udveksle erfaringer med andre erfarne mentorer. Kurset tilbød nogle rammer, som gav anledning til at drøfte udfordringerne og glæden ved at møde en kvinde med en anden kulturel baggrund end en selv. Derudover satte kurset fokus på det gode mentorarbejde samt de situationer, som kan være vanskelige at tackle. Over 60 mentorer har deltaget på inspirationskurserne for erfarne mentorer, og 97 % af deltagerne svarede, at de var meget tilfredse eller tilfredse med kurset som helhed. 3 % svarede at de var mindre tilfredse, mens ingen af deltagerne var utilfredse. 13

14 2.4 Den videre indsats De mange deltagere på kurserne samt de meget positive evalueringer vidner dels om, at der har været et stort behov for kurserne, og dels om at netværket har formået at planlægge nogle kurser, som har svaret til mentorernes behov for henholdsvis introduktion og inspiration til videre mentorarbejde. Hvorvidt kurserne resulterer i mere optimale mentorforløb samt flere konkrete resultater for flygtninge- og indvandrerkvinderne, kan ikke måles endnu. Det er dog netværkets klare overbevisning, at kurserne på sigt vil resultere i færre mismatch, mere selvkørende mentorrelationer og ikke mindst en bedre og mere målrettet indsats for mentees. Indtil videre kan netværket konstatere, at kurserne har givet projektet et kvalitetsmæssigt løft. Udvikling af kurserne har givet anledning til og mulighed for at samle netværkets erfaringer og gøre disse erfaringer tilgængelige og brugbare for mentorerne i netværket. Pilotprojektet fortsætter frem til udgangen af 2007, og der skal ligeledes afvikles i alt 12 kurser i efteråret. Efter 2007 håber mentornetværket på at kunne forlænge samarbejdet med Bikubenfonden og således få midler til at fortsætte og videreudvikle projektet. 2.5 Introduktionskursus for mentees Fremover har netværket ligeledes et ønske om gennemføre en parallel indsats for mentees. Der er allerede afviklet ét introduktionskursus for mentees i København. Dette kursus blev udviklet på baggrund af kurset for mentorer og havde et mere eller mindre tilsvarende program, som introduktionskurset for mentorer. Deltagerne blev præsenteret for mentornetværkets vision og fik et billede af, hvem de kan blive matchet med, og hvordan et mentorforløb ser ud fra start til slut. Dernæst satte kurset fokus på henholdsvis mentor og mentees roller. En mentee fortalte om sit mentorforløb, og endelig var der et oplæg og en øvelse om, hvad der kan være godt og vanskeligt ved at have en mentor. Oplæg om mentornetværket Diskussion af mentor og mentees roller Oplæg ved erfaren mentee Øvelse om det gode og det svære Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Der var i alt 14 deltagere på kurset, og som det fremgår af ovenstående skema, var kursisterne meget godt eller godt tilfredse med de enkelte dele af kurset. Evalueringerne fra kurset var overvejende positive og vidner tilsyneladende om, at behovet for kurser er lige så stort for mentees som for mentorer. Således fortsætter mentornetværket også sin udviklingsindsats rettet mod mentees, og foreløbig er der planlagt et lignende introduktionskurser for mentees i efteråret. 14

15 3.0 Nyt fra afdelinger I afsnit 3 formidler vi nyheder og erfaringer fra afdelingerne. Man kan læse om finansiering af afdelingen i Århus, og at afdelingen i Odense skal flytte og er i gang med at undersøge forskellige lokaliteter og samarbejdsmuligheder. Afslutningsvis deler KVINFOs mentornetværk i Esbjerg/Varde ud af sine erfaringer fra opstarten i Varde. 3.1 Nyt fra afdelingen ved Kvindemuseet i Århus KVINFOs mentornetværk ved Kvindemuseet har haft et spændende og udfordrende halvår. Vi har siden januar 2007 igangsat to helt nye projekter oven i et fortsat voksende antal kerneopgaver på mentornetværket. Afdelingen ved Kvindemuseet har i 2007 fået kroner af de midler, der er givet fra Bikubenfonden til pilotprojektet om kurser for netværkets mentorer. I praksis har det betydet, at en netværkskoordinator er blevet frikøbt på halv tid til at overgå til Bikubenfondens pilotprojekt. Dertil kommer, at afdelingen ved Kvindemuseet har fået en samlet bevilling på kroner for fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til etablering af et korps af rollemodeller med anden etnisk minoritetsbaggrund. Det har tillige haft indflydelse på afdelingen, da en anden netværkskoordinator er overgået på fuld tid til rollemodelsprojektet. Begge projekter samt en stadig stigende interesse for mentornetværket har fyldt meget i løbet af det sidste halve år. Samtidig har Århus-afdelingen i løbet af de første måneder af 2007 været underbemandet og er først for alvor kommet på fuld styrke pr. 1. maj. Det skyldes blandt andet, at der først blev givet endelig tilsagn om lokal medfinansiering fra Århus Kommune i marts måned. Afdelingen har således i løbet af det sidste halve år været præget af en hel del omstruktureringer med en midlertidig vikaransættelse og efter tilsagn fra Århus Kommune en lang ansættelsesproces. KVINFOs mentornetværk ved Kvindemuseet har fået lokal bevilling på i alt kroner for indeværende år. Midlerne kommer fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Århus Kommune. Derudover har afdelingen ansøgt Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ålborg Kommune om kroner for Der afventes fortsat svar herfra. Det årlige tilskud gennem KVINFO af bevillingen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgør i alt kroner i Fremtidig placering af KVINFOs mentornetværk i Odense KVINFOs mentornetværk i Odense har siden starten 1. januar 2006 haft til huse i Vollsmosesekretariatet. Det er imidlertid blevet besluttet at nedlgge sekretariatet, i forbindelse med at kvarterløftsperioden udløber den 31. december 2007, hvilket indebærer, at mentornetværket er nødt til at se sig om efter andre lokaliteter. KVINFOs mentornetværk i Odense har nydt godt af den centrale placering og samarbejdet med sekretariatets medarbejdere, men ser samtidig denne flytning som en mulighed for at indgå i nye og gensidigt givende samarbejdsrelationer. Fra KVINFOs mentornetværks side er der åbenhed overfor forskellige løsningsmodeller med hensyn til den fremtidige placering. Det prioriteres imidlertid højt at finde en ny løsning i selve Vollsmose eller en ny løsning, som indebærer en fortsat stærk tilknytning til bydelen. Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune samarbejder med KVINFOs mentornetværk i Odense om at finde en ny fremtidig placering for mentornetværket. Derudover har Tietgenskolen i Odense 15

16 meldt sig på banen som ny samarbejdspartner med mulighed for placering i tilknytning til Tiegenskolens kompetencecenter. De mulige løsningsmodeller, som lige nu er i spil, er i prioriteret rækkefølge: Model 1: Vollsmose Bibliotek og læringscenter Vollsmose Bibliotek og læringscenter er en af de helt centrale institutioner i Vollsmose. Det er et trygt sted for mange at komme, og et sted som bruges af alle borgere i Vollsmose, og derfor et oplagt sted at være placeret for KVINFOs mentornetværk. Biblioteket er også kendt uden for Vollsmose, og med dets centrale placering i Vollsmose er det nemt at komme til. Desuden vil det være oplagt at samarbejde med bibliotekets læringscenter, som tilbyder hjælp til IT, sprog, ansøgninger mv. Bibliotekets ledelse har tilkendegivet, at man er meget interesseret i, at KVINFOs mentornetværk placeres i selve biblioteket, men pga. igangværende ombygning af biblioteket har man endnu ikke overblik over, om der kan findes ledig kontorplads. Model 2: Selvstændig lejlighed i Vollsmose En alternativ løsning kan være at leje KVINFOs mentornetværk ind i en selvstændig lejlighed. Særdeles velegnet til dette formål er et af de lejemål, der er placeret i stueplan i bygningen Østerhøj, som er nabo til Vollsmose Bibliotek og indkøbscenteret Outlet Fyn. Også her vil KVINFOs mentornetværk kunne drage fordel af en meget synlig placering. Østerhøj ejes af Odense Kommune, og rummer i dag forskellige tilbud såsom Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense og Omegn (UUO), Krathuset (et værested for psykisk syge), og Rådgivning om mental sundhed og ældreboliger. Model 3: Tietgenskolen/Tietgen Business Academy Et andet alternativ er, at KVINFOs mentornetværk i Odense får fast base på Tietgenskolen. Tietgenskolen er en af Odense og Fyns største uddannelsesinstitutioner. Skolens kompetencecenter har specialiseret sig i særligt tilrettelagte uddannelses- og jobrettede forløb for flygtninge og indvandrere, og vil gerne huse KVINFOs mentornetværk. Kompetencecenteret er imidlertid placeret i Odense C, og derfor vil denne løsning indebære en kombinationsmodel således, at en til to arbejdsdage placeres i Vollsmose hver uge. Det har dog også sine fordele at være centralt placeret i byen, ikke mindst i forhold til at servicere det stigende antal mentees og mentorer fra det øvrige Fyn og Trekantsområdet, som også opsøger KVINFOs mentornetværk i Odense. 16

17 3.3 Erfaringer fra opbygningen af et nyt kontor i Varde KVINFOs mentornetværk i Esbjerg oprettede den 22. maj 2006 kontor i Varde. I afsnit 3.3 beskrives udfordringer og succeser i etableringsfasen i Varde Kommune. Man kan bl.a. læse om, hvilke konkrete rekrutteringsstrategier, der har båret frugt i området. I dag udgør mentornetværket i Varde 57 deltagere, heraf 22 mentorer, 19 mentees og 16 kontaktpersoner. afdelingen har matchet 27 mentorpar. 6 mentees har fået job efter de tilmeldte sig mentornetværket. Kontoret på Egernvej har åben hver anden mandag, i alt 15 timer om måneden. Mentornetværkets arbejde i Varde understøttes af en ressourcegruppe bestående af 7 frivillige deltagere. Status for KVINFOs mentornetværk i Varde: 27 match i Varde 6 i job efter tilmelding 57 deltagere - heraf 22 mentorer, 19 mentees og 16 kontaktpersoner I forhold til rekruttering af mentorer har følgende strategier givet de bedste resultater: Afholdelse af arrangementer (reception, mentorkursus) Presseomtale, bl.a. i forbindelse med arrangementer Åbningsreception den 22. maj 2006 gav en god start til mentornetværket. Den positive omtale i den lokale presse og besøg af borgmesteren samt andre lokale politikere resulterede i flere mentortilmeldinger. Denne succes gentog sig i april 2007, da vi afholdte det første af mentornetværkets nye mentorkurser i afdelingen. Tre lokale aviser bragte artikler om mentorkurserne, som gav 10 nye mentortilmeldinger. Blandt de andre metoder, der blev brugt til at rekruttere mentorer, kan nævnes annoncering af efterlyste mentorer på Kommunens intranet og hjemmeside (på integrationsrådets side). For så vidt angår rekruttering af mentees var et informationsmøde på St. Jacobi skole i Varde det mest frugtbare. På mødet kunne unge kvinder fra 9. og 10. klasser og VUC høre om mentornetværket. Over 80 % deltagere tilmeldte sig som mentees. Den store succes skyldtes samarbejdet med en lærer for tosprogede fra St. Jacobi skole, som selv har anden etnisk baggrund end dansk. Læreren er meget respekteret og kendt i de lokale indvandrerkredse og virkede som en slags ambassadør for KVINFOs mentornetværk. Alle de unge mentees med undtagelse af en, er i dag matchet med en mentor. En mentee fra denne gruppe er allerede kommet i job. Det andet frugtbare rekrutteringsinitiativ over for flygtninge-/indvandrerkvinder i Varde foregik i tæt samarbejde med Integrationsskolen, hvor mentornetværket har holdt to oplæg for kvindelige kursister. I dag sidder skolelederen i ressourcegruppen for mentornetværket. En stor del af de tilmeldte mentees fra Varde har meget kort skolegang bag sig (nogle er analfabeter) og har begrænset kendskab til dansk. Dette afspejler den demografiske situation blandt kommunens borgere med anden etnisk baggrund end dansk: De fleste kvinder har ingen eller kort uddannelsesbaggrund (0-8 år grundskole) og går enten ikke til dansk eller har ikke afsluttet deres danskuddannelse. Mentorforløb med den type mentees kræver typisk flere ressourcer og mere tid fra mentorer, og det er ikke alle, der ønsker eller tør at påtage sig en sådan opgave. Det er samtidig en målgruppe, som kan være svær at rekruttere. Pressekampagne og forskellige former for annoncering virker ikke som rekrutteringsteknikker. Det tager tid at vinde kvindernes tillid, og det er nødvendigt at skabe kontakt til gruppen via etniske ambassadører og ressourcepersoner. 17

18 Den anden udfordring for mentornetværket er Ny Varde Kommunes størrelse. Kommunen blev dannet ved sammenlægning af Varde, Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle og Ølgod Kommuner og har i dag indbyggere. KVINFOs mentornetværk oplever, at det er utrolig svært at dække den store kommunes behov med 15 arbejdstimer om måneden. Netværkets samarbejdspartnere, forskellige integrationsaktører og projekter, som er logiske rekrutteringssteder, er blevet spredt over kommunens mindre byer og fjerne hjørner. Det gør det svært at nå indvandrergrupper, der bor langt fra Varde og har ringe transportmuligheder. Det kræver stor mobilitet fra netværkskoordinatoren og flere arbejdstimer. Derfor planlægger vi at søge lokale fonde om økonomisk støtte til ansættelse af endnu en netværkskoordinator og til afholdelse af større rekrutteringsarrangementer i samarbejde med lokale aktører. Vi ser Varde Kommune som en kommune med store udviklingsmuligheder for mentornetværket, hvor udviklingen kan foregå på både et kvantitativt (omfang og vækst) og et kvalitativt (nye grupper og typer mentees og match) plan. 18

19 4.0 Større begivenheder og tiltag Det sidste afsnit i rapportens første kapitel omhandler større begivenheder og initiativer i KVINFOs mentornetværk. Denne gang har vi valgt at fortælle om efterårets konference Mentorskaber på tværs En konference om mentorskabets muligheder set i forhold til køn, karriere og etnicitet, der arrangeres af KVINFOs mentornetværk i Odense i samarbejde med Syddansk Universitet. 4.1 Mentorskaber på tværs konference i Odense Mentorskaber på tværs er overskriften for en konference, som KVINFOs mentornetværk i Odense har taget initiativ til i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU). Konferencen sætter fokus på mentorskabets muligheder set i forhold til køn, karriere og etnicitet, hvilket belyses med faglig tyngde af ledende kapaciteter fra ind- og udland. Hovedtaler er Professor David Clutterbuck fra Sheffield Ham University og Clutterbuck Association, som vil belyse potentialer og visioner inden for mentoring. Direktør i KVINFO Elisabeth Møller Jensen og ingeniør i Sønderborg Kommune, mentee og rollemodel Anakawee Grøn vil fra hver deres vinkel fortælle om KVINFOs erfaringer og resultater med mentorskaber, som en vej ind i det danske samfund. Vicedirektør i Nykredit Birgitte Bruun bidrager med sine erfaringer med uformelle og formelle mentorskaber i forhold til køn, karriere og etnicitet. Og endelig vil direktør i Living Institute a/s Heidi Rottbøll Andersen kvalificere debatten om mentorskaber og mentoring ud fra de behov og trends, som dominerer det globaliserede arbejdsmarked i dag. Konferencen er åben for alle. Foruden mentees og mentorer i KVINFOs mentornetværk er hovedmålgruppen for konferencen: erhvervsledere, personalechefer, HR-konsulenter, ledere fra offentlige institutioner, uddannelsesledere og vejledere. Målet er at skabe en dynamisk, vedkommende og fremadrettet konference, som samtidig gør KVINFOs mentornetværk kendt i en langt bredere kreds af virksomheder og institutioner på Fyn og i Trekantsområdet. Derudover håber KVINFOs mentornetværk, at konferencen vil inspirere flere virksomheder og institutioner til at danne egne mentorordninger med henblik på rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund. Konferencen er støttet af rektorkollegiet (SDU), Institut for Litteratur, Kultur og Medier (SDU) og Tuborgfondet. Den finder sted den 6. oktober på SDU, og der er plads til 150 deltagere. 19

20 Kapitel 2 Tema: Eksterne henvendelser til KVINFOs mentornetværk KVINFOs mentornetværk har en stor kontaktflade. Udover mentorer og mentees kommer mentornetværket i berøring med en lang række aktører på integrationsområdet, som retter henvendelse til netværket. Som i de øvrige år, har der også i det seneste halvår været et stort antal henvendelser fra samarbejdspartnere, presse, studerende samt andre aktører på integrationsområdet. Derudover har vi haft et voksende antal henvendelser fra kommunale såvel som private aktører, som vedrører potentielt samarbejde og eksport af mentornetværkets idéer og værktøjer. Det samarbejde, som de henvendelser har iværksat, tildeles derfor også en særlig opmærksomhed i kapitlets afsnit 2. Samlet set giver de mange henvendelser, der rettes til mentornetværket, et billede af netværkets konsolidering og synlighed, men også af hvordan mentoring som en integrerende metode vinder frem i både kommunalt og privat regi. 1.0 Henvendelsernes art Henvendelserne til mentornetværket er mangeartede. De omfatter invitationer til at deltage i arrangementer, seminarer og møder, invitationer til at holde oplæg, forespørgsler om videreformidling af informationer, ønsker om samarbejde, henvendelser fra studerende, tilbud om diverse ydelser, orientering og andet. Antallet af henvendelser varierer fra afdeling til afdeling. I det seneste halvår har vi i Købehavn registreret 111 henvendelser, i Odense 35, i Århus 38 og endelig i Esbjerg 24. Det store antal henvendelser i København skal ses i sammenhæng med afdelingens størrelse samt placering lokalt i hovedstaden, som har langt den største andel af integrationsfremmende projekter. Som en naturlig forlængelse heraf, bruger afdelingen i København mange kræfter og ressourcer på at besvare henvendelser, og på at fremme samarbejde med andre aktører på integrationsområdet. Efter København har mentornetværket i Odense, sin størrelse taget i betragtning, haft det største antal henvendelser i det forgangne halvår. Særskilt for Odense afdelingen er forankringen i Vollsmose, som betyder, at afdelingen har en stor kontaktflade til lokale foreninger og netværk, hvilket også afspejles i henvendelserne. Endvidere er det interessant at Esbjerg, som den mindste afdeling i mentornetværket, har et forholdsmæssig stort antal henvendelser. Umiddelbart synes det at hænge sammen, at der regionalt ikke findes integrationsfremmende projekter af samme art som mentornetværket, hvorfor mentornetværket i Esbjerg bliver en central figur i det lokale landskab. Afdelingen får henvendelser fra aktører, der ønsker at opstarte integrationsprojekter ligesom presse såvel som studerende der søger viden og indsigt på integrationsområdet retter henvendelse til afdelingen. Endelig har også Århus gennem det seneste halvår fået en lang række henvendelser, hvoraf en stor andel vedrører invitationer til at holde oplæg om afdelingens erfaringer. 1.1 Invitationer til at deltage i arrangementer Samlet set udgør en væsentlig andel af henvendelserne i alle afdelinger invitationer til en bred vifte af arrangementer. Invitationerne kommer fra samarbejdspartnere i stats- og kommunalt regi som for eksempel Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Københavns Kommune, fra foreninger og netværk som for eksempel Foreningen Nydansker eller netværk for kvinder uden formelle kvalifikationer, og fra øvrige samarbejdspartnere som for eksempel Kvindemuséet og Ingeniørforeningen. Derudover modtager mentornetværket også invitationer fra andre aktører på 20

21 integrationsområdet, hvoraf nogle få eksempler er Institut for Menneskerettigheder og Revacentret. Invitationerne omfatter sociale arrangementer såsom basarer, receptioner, åbnings-arrangementer på integrationsfremmende projekter og prisuddelinger. Ligeledes inviteres mentornetværkets ansatte til at deltage i konferencer, seminarer og høringer, som på forskellig vis vedrører spørgsmål om integration, medborgerskab, diskrimination, etnicitet og køn. Endelig udgør indbydelser til at deltage i job og uddannelsesbørser også en del af henvendelserne. De mange invitationer forsøger vi i videst muligt omfang at imødekomme, både for at være opdaterede på området, og samtidig bidrage til de mange gode initiativer. Derudover finder vi at de mange invitationer vidner om, at mentornetværket er blevet en synlig og veletableret aktør på integrationsområdet. 1.2 Forespørgsler om videndeling Mange retter henvendelse med henblik på at få en oplægsholder fra mentornetværket til at fortælle om måden vi arbejder på, og om de erfaringer vi har gjort os. Langt de fleste er specifikt interesseret i, hvordan mentoring kan anvendes i forhold til integration af etniske minoriteter. Dog oplever vi også, at nogle ønsker en viden om mentoring i mere generel forstand. For eksempel har vi i juni holdt oplæg hos Dansk Idrætsforbund, som overvejer mentoring som en del af en proces, der skal få flere kvinder ind i forbundets bestyrelses- og ledelsesorganer. Henvendelserne kommer både fra private virksomheder, fra forskellige foreninger og netværk og fra kommunale projekter. I det seneste halvår har vi således fået henvendelser fra for eksempel BRF Kredit, Ledernes Hovedorganisation, Institut for Serviceuddannelse A/S, Foreningen Nydansker, Morgendagens Heltinder, og Rekrutteringscentret Københavns Kommune. Endvidere blev mentornetværket kontaktet af Norges Integrationsministerium, hvilket resulterede i, at mentornetværkets leder Joy Torpdahl holdt tale om projektets erfaringer ved en konference i Oslo på kvindernes internationale kampdag den 8. marts (arrangeret af Integrerings- og mangfoldsdirektoratet i Norge). Interessen for mentornetværkets arbejde er således stor, og mange synes at kunne drage nytte af de erfaringer, vi til stadighed gør os med mentoring som en integrationsfremmende metode. De erfaringer vi kan videreformidle, vidner om, at vi har ramt et reelt behov og at man gennem mentoring rent faktisk kan opnå konkrete resultater. Den store opmærksomhed omkring mentornetværkets arbejde fortæller os også, at der er interesse for de historier, som bringes frem i mentorforløbene. Historier der peger på, hvordan flygtninge og indvandrerkvinder er en ressource og et potentiale for det danske samfund som helhed og for et arbejdsmarked, der i de kommende år vil have en stadig større efterspørgsel på arbejdskraft. 1.3 Forespørgsler om videreformidling af informationer Mentornetværket videreformidler både information om egne og andres aktiviteter til medlemmer og samarbejdspartnere, og omvendt formidler vi også information til pressen, og skaber kontakt til netværkets medlemmer, når interesserede journalister henvender sig. Gennem vores nyhedsbrev videreformidles oplysninger til vores medlemmer om muligheder for videreuddannelse og karriereudvikling. Der kan være tale om en annoncering af Ingeniørforeningens Projekt virksomhedsnetværk, hvor højtuddannede flygtninge og indvandrerkvinder tilbydes afklaring af kompetencer og kontaktoplysninger om relevante virksomheder, eller det kan være en videreformidling af oplysninger om en aktuel jobbørs. 21