- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
|
|
- Helena Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede sundhedspolitiske mål i forbindelse med kommunalreformen skal nås. Den vedtagne politik vil således være retningsgivende for al arbejde med sundhed i den nye kommune. Politikken er udarbejdet af en dertil nedsat styregruppe og sundhedsudvalget for den nye kommune. Styregruppen består af repræsentanter for interessenter i den nye kommune. Derudover er der i arbejdet med politikken blevet inddraget fokusgrupper, ligesom der har været afholdt borgermøde. Denne dialog har været vigtig for at den samlede politik afspejler det omkringliggende samfunds ønsker og behov, ligesom ejerskab og engagement derved øges gennem det tætte samarbejde. Politikken er ligeledes et udtryk for den overordnede vision for Kerteminde Kommune Vi er mere end det store, med fokus at kommunen skal være et levende, attraktivt og trygt sted at bo for alle: Børnefamilier, unge og ældre. Arbejdet med en sundhedspolitik er ikke færdig med denne politik. Det er vigtigt, at politikken hele tiden bliver suppleret og evalueret, således at den altid kan være aktuel og afspejle samfundets ønsker og behov. Indledning At være sund handler ikke kun om at være sygdomsfri, men i bred forstand om at leve og håndtere forskellige sorger og glæder. Sundhed er først og fremmest at leve et liv, der er så godt som muligt indenfor den enkelte persons muligheder. Det betyder, at man godt kan være sund, selvom man har en sygdom. Sundhed handler derfor i høj grad om at højne livskvaliteten for den enkelte. Den efterfølgende sundhedspolitik dækker derfor over både sundhedsforbyggende, sundhedsfremmende og behandlende initiativer. Der er lagt vægt på, at politikken skal være realistisk og realiserbar, og derfor vil politikken også indeholde konkrete retningslinier til, hvorledes det fremtidige arbejde med sundhed skal foregå. Kerteminde Kommunen løfter allerede nu opgaver på sundhedsområdet, blandt andet i forbindelse med hjemmesygeplejen, børnetandplejen, omsorgstandpleje og de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. I forbindelse med kommunalreformen og de medfølgende nye opgaver fra staten og amterne skal kommunen overtage arbejdet med nedenstående områder: - Genoptræning efter sygehusbehandling - Alkohol- og stofmisbrugsbehandling - Specialiseret tandpleje til særlige målgrupper - Forebyggelse og sundhedsfremme Det er nødvendigt at have en sundhedspolitik for at kunne være målrettet i indsatsen på disse områder, men også på andre sundhedsområder. Ingen kan dog løfte opgaven alene, og derfor er sundhedspolitikken også et udtryk for et fremtidigt samarbejde med borgere, brugere, sundhedsprofessionelle, foreningslivet og de ansatte i Kerteminde Kommune. Sundhedspolitikken skal således sikre, at indsatsen på sundhedsområdet kommer til at dække og omhandle så mange som muligt. Sundhedspolitikken baserer sig på en vision, som tager udgangspunkt i Kerteminde kommunes muligheder og ressourcer. Kommune besidder nogle grundlæggende værdier som et af Danmarks smukkeste natur- og kulturområder ved fjord og bælt, som skaber rigtige gode muligheder for at højne den enkeltes livskvalitet
2 Den er blandt andet omgrænset af ca. 150 km. kystlinie, hvor man har gode muligheder for at gå eller cykle turer. Der er mange grønne arealer og gode muligheder for at komme ud i naturen. Sundhedspolitikken tager derudover udgangspunkt i, at sundhed også er den enkeltes ansvar, men med kommunen som en aktiv medspiller, som skaber rammerne for at gøre det sunde valg let. Vision: - Kerteminde Kommune vil være Fyns sundeste familiekommune, hvor de kultur- og naturmæssige kvaliteter udnyttes til at højne sundhed og livskvalitet. - Kommunen vil skabe muligheder og rammer, der gør det let for den enkelte til at træffe det sunde valg. Værdier for sundhedsarbejdet Kerteminde kommune arbejder ud fra nedenstående værdier, som understøtter visionen. Det betyder at: Ansvar - sundhed er også den enkeltes ansvar. Sundhedspolitikken gælder alle i hele kommunen. Den er rettet mod alle borgere og borgere med særligt behov, der bor eller arbejder i kommunen. Sundhed i Kerteminde Kommune er et udtryk for at den enkelte også tager ansvar for egen sundhed. Kommunen bidrager til dette ved at der gives de bedste muligheder for at kunne være sund i Kerteminde Kommune. Den enkelte borger er således ansvarlig for egen sundhed og udnytter de muligheder, der er for at tilvejebringe en øget trivsel og velvære. Bredde - sundhed drejer sig om hele familien og indgår derfor i alle kommunale initiativer. Sundhedspolitikken danner grundlag for den samlede indsats på sundhedsområdet. Når der træffes beslutninger og afgørelser påvirker det den enkelte familie i et eller andet omfang og derfor skal sundhed tænkes ind. Det skal således tilstræbes at beslutningerne tilgodeser sundhed. Alle sundhedstiltag tager udgangspunkt i sundhedspolitikken, således at sundhedsarbejdet sker ud fra samme værdier og målsætninger. Ejerskab - Kommunen arbejder for, at der skabes bredt ejerskab til sundhedspolitikken, ligesom der opnås et aktivt samspil mellem kommunen, sundhedsorganisationer og borgerne. Den samlede sundhedsindsats skal foregå overalt og gerne i overensstemmelse med frivillige foreninger, borgere, brugere og professionelle. Alle interessenter forsøges at inddrages i det samlede sundhedsarbejde i kommunen, således at der skabes et fælles ejerskab til sundhed i Kommunen. Kommunen arbejder derfor meget sammen med forskellige interessenter i forbindelse med sundhedsprojekter. Kommunen arbejder aktivt for at samarbejdet mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunen kommer til at fungere optimalt. Det er vigtigt for den enkelte patient, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet, oplever at hele forløbet er sammenhængende, selvom både kommune, praktiserende læge og sygehuset er involveret. Information - Kerteminde Kommune informerer gennem medarbejdere og hjemmeside bredt om sundhed
3 Den kommunale medarbejdere har og tilføres kompetencer til at vejlede og give inspiration til sundhedsfremme og forebyggelse. Kerteminde Kommune arbejder blandt andet for, at der gives råd om god og sund kost i alle kommunale institutioner, ligesom der arbejdes for at hygiejnen fremmes i hele kommunen. Målsætninger for sundhedspolitikken For at måle effekten af tiltag indenfor sundhedsområdet opstiller kommunen følgende målsætninger for sundhedspolitikken. - Andelen af fysiske aktive skal øges. - Sunde kostvaner skal fremmes. - Andelen af overvægtige skal begrænses. - Andelen af rygere skal sænkes. - Sygefraværet skal sænkes. - Begrænse antallet af misbrugere. For at kunne følge op på målsætninger er det vigtigt, at der tages stilling til, hvorledes kommunen ønsker at måle indsatsen. Indsatsen kan følges systematisk blandt andet gennem evalueringer af sundhedsindsatser og løbende udarbejdelser af sundhedsprofiler. Der skal udarbejdes et notat omkring status og mulige indikatorer på hvorledes, der kan måles på målsætningerne. Indsatsområder For at gøre politikken konkret er det nødvendigt at arbejde med indsatsområder således, at borgerne, brugere og kommunen har mulighed for at se, at politikken giver anledning til positive handlinger, giver mening og er mulig at evaluere. Indsatsområderne er udvalgt gennem arbejdet med sundhedspolitikken, den dialog der er blevet ført mellem de forskellige interessenter i kommunen, samt den udarbejdede sundhedsprofil for Kerteminde Kommune. Desuden er indsatsområderne også valgt ud fra de forslag, som det danske sundhedsvæsen har fremsat. Det drejer sig hovedsagligt om begrebet KRAM, som henviser til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Råd for Folkesundhed) For hvert indsatsområder vil der være beskrevet nogle overordnede mål og initiativer Information og dialog Det er vigtigt, at borgerne og brugerne har let adgang til information omkring sundhedsinitiativer og de muligheder, som kommunen stiller til rådighed for den enkelte borger eller bruger. Forudsætningerne for at leve et sundt liv er først og fremmest, at man har mulighed for at skaffe sig den nødvendige viden til at leve og træffe det sunde valg. Det er vigtigt, at borgerne og brugerne har mulighed for dialog med kommunen i forbindelse med tiltag på sundhedsområdet. - informere målrettet gennem kommunal hjemmeside omkring sundhedsinitiativer - informere målrettet omkring hygiejne på arbejdspladser og institutioner - undervise borgere, der har særlige behov - tilbyde rådgivning - afholde fælles kommunale sundhedsarrangementer - støtte sundhedsfremmende initiativer, herunder indgå aktivt i sundhedsprojekter i samarbejde med borgere, erhvervsliv, frivillige foreninger m.fl. - sætte fokus på at medarbejderne kan og vil fungere som sundhedsambassadører f.eks. gennem uddannelse og opkvalificering af medarbejdere - arbejde på at indgå i dialog med private virksomheder omkring fremme at sundhed og trivsel - 3 -
4 Kost I dag har en stor del af befolkningen problemer med vægten som følge af blandt andet kosten (40% af befolkningen er overvægtige og 15% kan betegnes som fede). Det giver sig udtryk problemer med helbredet f.eks. type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft, kræft i livmoderen samt en række mere sjældne kræftsygdomme. Fedme kan endvidere føre til komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb og forringet livskvalitet. Det er dog ikke kun overvægtige mennesker, der skal være fokus på. Rigtig og sund kost skal i det hele taget fremhæves i det daglige sundhedsarbejde, både i kommunens institutioner og i det sundhedsfremmende arbejde. Dårlig ernæring er således et væsentligt problem i forbindelse med sundhed, men der er et betydeligt forebyggelsespotentiale i en forbedring af befolkningens kostvaner. Det er derfor vigtigt, at der sættes fokus på kosten. Det er dog ikke kun sund mad, der gør udslaget, det er også rammerne omkring kost. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed) - arbejde på at der bliver sat fokus på sund kost i kommunernes institutioner for derved at motivere til, at flere borgere særligt børn og unge spiser sundt - sætte fokus på familien og kostvaner - informere omkring sund kost. - så vidt muligt fjerne eller begrænse mulighederne for at købe sodavand og slik i kommunens institutioner - undersøge mulighederne for at indfører madordninger i kommunens institutioner, herunder især skoler og børneinstitutioner - have særlig fokus på indvandres kostvaner Rygning I dag ryger ca. 30 % af Kerteminde Kommunes befolkning (ca. 34 % for hele Danmark), hvilket svarer til ca personer (Sundhedsprofil for Kerteminde kommune 2006). Rygning og passiv rygning har en negativ effekt på menneskers helbred og koster hvert år mange mennesker nedsat livskvalitet og følgesygdomme. Det er således påvist at rygning øger risikoen kræft i f.eks. lunge, strube, blære, urinledere, nyre og nyrebækken, mund, læber og tunge mfl. Rygning øger også risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper, blødninger i hjernen og kredsløbsforstyrrelser, ligesom rygning og passiv rygning er meget skadeligt for graviditet, gravide og deres fostre. Den nyeste forskning har endvidere vist, at det ikke længere er nok at lufte ud efter rygerne, de farlige stoffer i cigaretrøgen bliver nemlig hængende i støvet på gulvet og i møblerne. Det er derfor nødvendigt at der gøres en stor indsats på dette område ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed). - styrke indsatsen overfor børn og unge, således at de ikke begynder at ryge. - arbejde for begrænsning af rygning på alle kommunens arbejdspladser og offentlige tilgængelige rum - arbejde for at pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere ikke ryger på deres arbejde, da røgpartikler hænger fast i tøj, gardiner m.m. og derved kan indåndes af børn. - tilbyde rygestopkurser - reklamere for hjælp til rygestop for eksempel på hjemmeside eller i kommunens institutioner Alkohol Et for stort forbrug af alkohol kan medføre øget sygelighed og dødelighed. Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag en max grænse på 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om ugen, dog max 5 om dagen. Personer, som drikker mere end 5 genstande om dagen skønnes at have gange højere risiko for skrumpelever end personer der har et meget lavt eller slet intet alkoholforbrug. Der er øget risiko for kræft i de organer, der er i direkte kontakt med alkoholen, det gælder således for mund, svælg, spiserør og lever
5 Et for højt forbrug af alkohol over længere tid forringer desuden ens immunforsvar, giver søvnforstyrrelser, kønshormonforstyrrelser, knogleskørhed, forgiftning, hjerneblødning, nervebetændelse, demens, epilepsi, hjerterytmeforstyrrelse, forhøjet blodtryk, muskelskader, mave- og tarmlidelser, åreknuder på spiserøret, og såvel akut som kronisk betændelse i bugspytkirtelen. Som ovennævnte viser er det vigtigt at der sættes fokus på alkohol og dets følgevirkninger. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed) - informere borgerne omkring det hensigtsmæssige i at begrænse forbruget af alkohol - informere forældre omkring det uhensigtsmæssige i at unge begynder at drikke - sætte alkohol og forebyggelse på skoleskemaet - integrere alkoholforebyggelse i kommunens daglige arbejde med borgerne, her tænkes især gennem SSP-arbejdet (Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) - uddanne medarbejdere i kommunen til at være opmærksomme på og forhindre alkoholmisbrug i familier og på den måde få tidligere fat i udsatte børn og unge - støtte initiativer til alkoholforebyggelse i kommunen Rusmidler Misbrug af rusmidler påvirker ikke kun den enkelte misbruger, men hele personens omgangskreds. Mange unge mennesker eksperimenterer i dag med forskellige rusmidler, men problemet stopper ikke kun med alderen. I dag har mange voksende også et misbrug af rusmidler. Det er derfor meget vigtigt, at der bliver sat fokus problemet. - arbejde for at unge undgår at komme ud i et misbrug ag rusmidler - arbejde for at der gives tilbud til familier med misbrugsproblemer - integrere misbrugsforebyggelse i kommunens daglige arbejde med borgerne, her tænkes især gennem SSP-arbejdet (Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) - arbejde for at misbrug af rusmidler identificeres i en tidlig fase via sagsbehandlere, ansatte på aktiveringssteder, pædagogisk personale i daginstitutioner og skoler og praktiserende læger - arbejde for at der følges op med initiativer, der skal modvirke at tidligere misbrugere falder tilbage i et nyt misbrug Motion Motion er en forholdsvis let måde at forebygge sygdomme på. Motionen virker ikke kun på lang sigt men også på kort sigt. Den giver blandt andet bedre muskelmasse, styrker vores koncentrationsevne, reducere mængden af fedt og man bliver mindre træt i hverdagen. Fysiske aktive lever længere, fysisk aktive mænd lever op til 3 år længere end ikke fysisk aktive mænd og for kvinder er det helt op til 4½ år længere. Fra sundhedsstyrelsens side anbefaler man, at man er aktiv mindst 30 minutter om dagen, som svarer til rask gang eller cykling. Alene denne motion reducerer risikoen hjertesygdomme med op til 30 % og fordobles mængden af motion reduceres risikoen også næsten med det dobbelte. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed) - Sikre at infrastruktur og grønne områder indbyder til fysisk aktivitet. - etablere tilbud om fysisk aktivitet for medarbejderne gennem samarbejde med idrætsforeninger, motionscentre og lign. - sikre gode motionsfaciliteter for børn og unge - sikre hurtig genoptræning af patienter, der har været indlagt, således de hurtigt kan blive aktive igen - udbrede kendskab til de mange muligheder for fysisk aktivitet - støtte initiativer til at forbedre fysisk aktivitet i kommunen - sætte fokus på motion blandt indvandrere - 5 -
6 Stress Stress er en tilstand der opstår, når man bliver belastet. Kroppen reagerer ved at aktivere særlige dele af nervesystemet, frigive stresshormoner og skrue op for stofskifteprocesser, der frigør energi til muskler og hjernen. Stress kan eksistere som både en positiv og en negativ tilstand. Den positive stress opstår for eksempel, når man har travlt og skal yde noget ekstra, men i øvrigt føler at man sagtens kan klare opgaven. Positiv stress er ikke skadelig. Den negative stress er derimod skadelig. Ligesom ved den positive stress, skal man yde noget ekstra, men man føler derimod ikke at man kan klare opgaven. Stress har både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige kendetegn. - informere bredt om stress gennem hjemmeside, kampagner m.m. - sikre gode arbejdsforhold for medarbejdere i kommunen - give medarbejderne de rette kompetencer til at varetage opgaver - indgå i samarbejde med sundhedsprofessionelle, erhvervsliv og andre interessenter for at styrke indsatsen på området Handlings- og implementeringsplaner Kerteminde kommune vil arbejde for at der på alle kommunale institutioner iværksættes sundhedsfremmende aktiviteter. I dette arbejde vil sundhedsudvalget inddrage Hoved- og Medudvalg. Kommunens vil ligeledes arbejde for at der iværksættes en udarbejdelse af en sundhedsprofil, således at der kan følges op på målsætningerne i politikken. Sundhedsudvalget udarbejder en tids- og handleplan for hvorledes dette arbejde skal foregå. For at kunne opnå en effektiv og brugbar sundhedspolitik er det nødvendigt med en løbende evaluering på sundhedspolitikken. Via den eksisterende sikkerhedsorganisation i kommunen, udarbejdes sundhedsredegørelser, der samler op på de konkrete sundhedsinitiativer, der er iværksat i kommunen. Sundhedsudvalget tager initiativ til at opsamle en fælles redegørelse. Styregruppen vil derfor fortsætte med at eksistere og bidrage til at der holdes fokus på sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken vil fortsat være under udvikling, hvorfor den ikke er fyldestgørende og udtømmende
Sundhedspolitik. Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Sundhedspolitikken er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede sundhedspolitiske
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereside 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen
side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.12.2007 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 52. Indsatsområde stress... 3 53. Initiativer på rusmiddelsområdet... 4
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mere$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016
SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereHvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSundhedspolitik 2016-2018
Sundhedspolitik 2016-2018 2 Forord Indledning Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2016-2018 Haderslev Kommune vil med Sundhedspolitik 2016-2018 forene det gode liv og det sunde liv. Visionen er, at: Det
Læs mereSundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS
Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser
NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereGlostrup Kommunes. Sundhedspolitik
Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereNedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.
Notat Til: Udvalget for Sundhed og Trivsel samt Hovedudvalget Fra: Sundhed & Trivsel Optimering af sundhedsordningen 1. Baggrund Sundhed & Trivsel har eksisteret siden 2008 og er nu godt forankret i kommunen.
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereHøringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik
Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereNOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik
NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mere2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du
Læs mereSocial og Sundhed. Sundhedspolitik 1. høringsudkast
Social og Sundhed Sundhedspolitik 1. høringsudkast Indholdsfortegnelse MERE SUNDHED TIL FLERE... 1 INDLEDNING... 2 VISION... 3 KOST... 4 RYGNING... 5 MOTION... 6 STRESS... 7 MISBRUG... 8 ALKOHOL... 9 INDEKLIMA...
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereDelpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune
Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med politikken 3. Mål med politikken Denne delpolitik omhandler sundhed for alle ansatte i kommunen. Sundhed defineres som selvvurderet
Læs mereSundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
Læs mereStrategi for Sundhedsindsatsen
Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereOplæg ved Byrådets temadag 17. November 2015. ved Finn Kamper-Jørgensen
Oplæg ved Byrådets temadag 17. November 2015 ved Finn Kamper-Jørgensen Forebyggelse? Behandling? Tal fra kommunens implementeringsplan for budget 2016 2019 Nr. 4 Sygehusudgifter: aktivitetsbestemt medfinansiering
Læs mereSundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:
Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes
Læs mereNyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel
Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereForebyggelsesstrategi 2009-2015
Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereIndsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed
Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Nødvendigt at styrke sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER
Læs mereOM ALKOHOL. Fakta om alkohol
OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt
Læs mereSkridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014
Så er vi parat med årets sidste nummer af Skridt for Skridt. Vi i projektsekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for et godt og inspirerende samarbejde! Lise Arnth Lucette
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereside 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen
side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereNæstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen
Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....
Læs mere