- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord"

Transkript

1 Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede sundhedspolitiske mål i forbindelse med kommunalreformen skal nås. Den vedtagne politik vil således være retningsgivende for al arbejde med sundhed i den nye kommune. Politikken er udarbejdet af en dertil nedsat styregruppe og sundhedsudvalget for den nye kommune. Styregruppen består af repræsentanter for interessenter i den nye kommune. Derudover er der i arbejdet med politikken blevet inddraget fokusgrupper, ligesom der har været afholdt borgermøde. Denne dialog har været vigtig for at den samlede politik afspejler det omkringliggende samfunds ønsker og behov, ligesom ejerskab og engagement derved øges gennem det tætte samarbejde. Politikken er ligeledes et udtryk for den overordnede vision for Kerteminde Kommune Vi er mere end det store, med fokus at kommunen skal være et levende, attraktivt og trygt sted at bo for alle: Børnefamilier, unge og ældre. Arbejdet med en sundhedspolitik er ikke færdig med denne politik. Det er vigtigt, at politikken hele tiden bliver suppleret og evalueret, således at den altid kan være aktuel og afspejle samfundets ønsker og behov. Indledning At være sund handler ikke kun om at være sygdomsfri, men i bred forstand om at leve og håndtere forskellige sorger og glæder. Sundhed er først og fremmest at leve et liv, der er så godt som muligt indenfor den enkelte persons muligheder. Det betyder, at man godt kan være sund, selvom man har en sygdom. Sundhed handler derfor i høj grad om at højne livskvaliteten for den enkelte. Den efterfølgende sundhedspolitik dækker derfor over både sundhedsforbyggende, sundhedsfremmende og behandlende initiativer. Der er lagt vægt på, at politikken skal være realistisk og realiserbar, og derfor vil politikken også indeholde konkrete retningslinier til, hvorledes det fremtidige arbejde med sundhed skal foregå. Kerteminde Kommunen løfter allerede nu opgaver på sundhedsområdet, blandt andet i forbindelse med hjemmesygeplejen, børnetandplejen, omsorgstandpleje og de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. I forbindelse med kommunalreformen og de medfølgende nye opgaver fra staten og amterne skal kommunen overtage arbejdet med nedenstående områder: - Genoptræning efter sygehusbehandling - Alkohol- og stofmisbrugsbehandling - Specialiseret tandpleje til særlige målgrupper - Forebyggelse og sundhedsfremme Det er nødvendigt at have en sundhedspolitik for at kunne være målrettet i indsatsen på disse områder, men også på andre sundhedsområder. Ingen kan dog løfte opgaven alene, og derfor er sundhedspolitikken også et udtryk for et fremtidigt samarbejde med borgere, brugere, sundhedsprofessionelle, foreningslivet og de ansatte i Kerteminde Kommune. Sundhedspolitikken skal således sikre, at indsatsen på sundhedsområdet kommer til at dække og omhandle så mange som muligt. Sundhedspolitikken baserer sig på en vision, som tager udgangspunkt i Kerteminde kommunes muligheder og ressourcer. Kommune besidder nogle grundlæggende værdier som et af Danmarks smukkeste natur- og kulturområder ved fjord og bælt, som skaber rigtige gode muligheder for at højne den enkeltes livskvalitet

2 Den er blandt andet omgrænset af ca. 150 km. kystlinie, hvor man har gode muligheder for at gå eller cykle turer. Der er mange grønne arealer og gode muligheder for at komme ud i naturen. Sundhedspolitikken tager derudover udgangspunkt i, at sundhed også er den enkeltes ansvar, men med kommunen som en aktiv medspiller, som skaber rammerne for at gøre det sunde valg let. Vision: - Kerteminde Kommune vil være Fyns sundeste familiekommune, hvor de kultur- og naturmæssige kvaliteter udnyttes til at højne sundhed og livskvalitet. - Kommunen vil skabe muligheder og rammer, der gør det let for den enkelte til at træffe det sunde valg. Værdier for sundhedsarbejdet Kerteminde kommune arbejder ud fra nedenstående værdier, som understøtter visionen. Det betyder at: Ansvar - sundhed er også den enkeltes ansvar. Sundhedspolitikken gælder alle i hele kommunen. Den er rettet mod alle borgere og borgere med særligt behov, der bor eller arbejder i kommunen. Sundhed i Kerteminde Kommune er et udtryk for at den enkelte også tager ansvar for egen sundhed. Kommunen bidrager til dette ved at der gives de bedste muligheder for at kunne være sund i Kerteminde Kommune. Den enkelte borger er således ansvarlig for egen sundhed og udnytter de muligheder, der er for at tilvejebringe en øget trivsel og velvære. Bredde - sundhed drejer sig om hele familien og indgår derfor i alle kommunale initiativer. Sundhedspolitikken danner grundlag for den samlede indsats på sundhedsområdet. Når der træffes beslutninger og afgørelser påvirker det den enkelte familie i et eller andet omfang og derfor skal sundhed tænkes ind. Det skal således tilstræbes at beslutningerne tilgodeser sundhed. Alle sundhedstiltag tager udgangspunkt i sundhedspolitikken, således at sundhedsarbejdet sker ud fra samme værdier og målsætninger. Ejerskab - Kommunen arbejder for, at der skabes bredt ejerskab til sundhedspolitikken, ligesom der opnås et aktivt samspil mellem kommunen, sundhedsorganisationer og borgerne. Den samlede sundhedsindsats skal foregå overalt og gerne i overensstemmelse med frivillige foreninger, borgere, brugere og professionelle. Alle interessenter forsøges at inddrages i det samlede sundhedsarbejde i kommunen, således at der skabes et fælles ejerskab til sundhed i Kommunen. Kommunen arbejder derfor meget sammen med forskellige interessenter i forbindelse med sundhedsprojekter. Kommunen arbejder aktivt for at samarbejdet mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunen kommer til at fungere optimalt. Det er vigtigt for den enkelte patient, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet, oplever at hele forløbet er sammenhængende, selvom både kommune, praktiserende læge og sygehuset er involveret. Information - Kerteminde Kommune informerer gennem medarbejdere og hjemmeside bredt om sundhed

3 Den kommunale medarbejdere har og tilføres kompetencer til at vejlede og give inspiration til sundhedsfremme og forebyggelse. Kerteminde Kommune arbejder blandt andet for, at der gives råd om god og sund kost i alle kommunale institutioner, ligesom der arbejdes for at hygiejnen fremmes i hele kommunen. Målsætninger for sundhedspolitikken For at måle effekten af tiltag indenfor sundhedsområdet opstiller kommunen følgende målsætninger for sundhedspolitikken. - Andelen af fysiske aktive skal øges. - Sunde kostvaner skal fremmes. - Andelen af overvægtige skal begrænses. - Andelen af rygere skal sænkes. - Sygefraværet skal sænkes. - Begrænse antallet af misbrugere. For at kunne følge op på målsætninger er det vigtigt, at der tages stilling til, hvorledes kommunen ønsker at måle indsatsen. Indsatsen kan følges systematisk blandt andet gennem evalueringer af sundhedsindsatser og løbende udarbejdelser af sundhedsprofiler. Der skal udarbejdes et notat omkring status og mulige indikatorer på hvorledes, der kan måles på målsætningerne. Indsatsområder For at gøre politikken konkret er det nødvendigt at arbejde med indsatsområder således, at borgerne, brugere og kommunen har mulighed for at se, at politikken giver anledning til positive handlinger, giver mening og er mulig at evaluere. Indsatsområderne er udvalgt gennem arbejdet med sundhedspolitikken, den dialog der er blevet ført mellem de forskellige interessenter i kommunen, samt den udarbejdede sundhedsprofil for Kerteminde Kommune. Desuden er indsatsområderne også valgt ud fra de forslag, som det danske sundhedsvæsen har fremsat. Det drejer sig hovedsagligt om begrebet KRAM, som henviser til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Råd for Folkesundhed) For hvert indsatsområder vil der være beskrevet nogle overordnede mål og initiativer Information og dialog Det er vigtigt, at borgerne og brugerne har let adgang til information omkring sundhedsinitiativer og de muligheder, som kommunen stiller til rådighed for den enkelte borger eller bruger. Forudsætningerne for at leve et sundt liv er først og fremmest, at man har mulighed for at skaffe sig den nødvendige viden til at leve og træffe det sunde valg. Det er vigtigt, at borgerne og brugerne har mulighed for dialog med kommunen i forbindelse med tiltag på sundhedsområdet. - informere målrettet gennem kommunal hjemmeside omkring sundhedsinitiativer - informere målrettet omkring hygiejne på arbejdspladser og institutioner - undervise borgere, der har særlige behov - tilbyde rådgivning - afholde fælles kommunale sundhedsarrangementer - støtte sundhedsfremmende initiativer, herunder indgå aktivt i sundhedsprojekter i samarbejde med borgere, erhvervsliv, frivillige foreninger m.fl. - sætte fokus på at medarbejderne kan og vil fungere som sundhedsambassadører f.eks. gennem uddannelse og opkvalificering af medarbejdere - arbejde på at indgå i dialog med private virksomheder omkring fremme at sundhed og trivsel - 3 -

4 Kost I dag har en stor del af befolkningen problemer med vægten som følge af blandt andet kosten (40% af befolkningen er overvægtige og 15% kan betegnes som fede). Det giver sig udtryk problemer med helbredet f.eks. type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft, kræft i livmoderen samt en række mere sjældne kræftsygdomme. Fedme kan endvidere føre til komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb og forringet livskvalitet. Det er dog ikke kun overvægtige mennesker, der skal være fokus på. Rigtig og sund kost skal i det hele taget fremhæves i det daglige sundhedsarbejde, både i kommunens institutioner og i det sundhedsfremmende arbejde. Dårlig ernæring er således et væsentligt problem i forbindelse med sundhed, men der er et betydeligt forebyggelsespotentiale i en forbedring af befolkningens kostvaner. Det er derfor vigtigt, at der sættes fokus på kosten. Det er dog ikke kun sund mad, der gør udslaget, det er også rammerne omkring kost. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed) - arbejde på at der bliver sat fokus på sund kost i kommunernes institutioner for derved at motivere til, at flere borgere særligt børn og unge spiser sundt - sætte fokus på familien og kostvaner - informere omkring sund kost. - så vidt muligt fjerne eller begrænse mulighederne for at købe sodavand og slik i kommunens institutioner - undersøge mulighederne for at indfører madordninger i kommunens institutioner, herunder især skoler og børneinstitutioner - have særlig fokus på indvandres kostvaner Rygning I dag ryger ca. 30 % af Kerteminde Kommunes befolkning (ca. 34 % for hele Danmark), hvilket svarer til ca personer (Sundhedsprofil for Kerteminde kommune 2006). Rygning og passiv rygning har en negativ effekt på menneskers helbred og koster hvert år mange mennesker nedsat livskvalitet og følgesygdomme. Det er således påvist at rygning øger risikoen kræft i f.eks. lunge, strube, blære, urinledere, nyre og nyrebækken, mund, læber og tunge mfl. Rygning øger også risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper, blødninger i hjernen og kredsløbsforstyrrelser, ligesom rygning og passiv rygning er meget skadeligt for graviditet, gravide og deres fostre. Den nyeste forskning har endvidere vist, at det ikke længere er nok at lufte ud efter rygerne, de farlige stoffer i cigaretrøgen bliver nemlig hængende i støvet på gulvet og i møblerne. Det er derfor nødvendigt at der gøres en stor indsats på dette område ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed). - styrke indsatsen overfor børn og unge, således at de ikke begynder at ryge. - arbejde for begrænsning af rygning på alle kommunens arbejdspladser og offentlige tilgængelige rum - arbejde for at pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere ikke ryger på deres arbejde, da røgpartikler hænger fast i tøj, gardiner m.m. og derved kan indåndes af børn. - tilbyde rygestopkurser - reklamere for hjælp til rygestop for eksempel på hjemmeside eller i kommunens institutioner Alkohol Et for stort forbrug af alkohol kan medføre øget sygelighed og dødelighed. Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag en max grænse på 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om ugen, dog max 5 om dagen. Personer, som drikker mere end 5 genstande om dagen skønnes at have gange højere risiko for skrumpelever end personer der har et meget lavt eller slet intet alkoholforbrug. Der er øget risiko for kræft i de organer, der er i direkte kontakt med alkoholen, det gælder således for mund, svælg, spiserør og lever

5 Et for højt forbrug af alkohol over længere tid forringer desuden ens immunforsvar, giver søvnforstyrrelser, kønshormonforstyrrelser, knogleskørhed, forgiftning, hjerneblødning, nervebetændelse, demens, epilepsi, hjerterytmeforstyrrelse, forhøjet blodtryk, muskelskader, mave- og tarmlidelser, åreknuder på spiserøret, og såvel akut som kronisk betændelse i bugspytkirtelen. Som ovennævnte viser er det vigtigt at der sættes fokus på alkohol og dets følgevirkninger. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed) - informere borgerne omkring det hensigtsmæssige i at begrænse forbruget af alkohol - informere forældre omkring det uhensigtsmæssige i at unge begynder at drikke - sætte alkohol og forebyggelse på skoleskemaet - integrere alkoholforebyggelse i kommunens daglige arbejde med borgerne, her tænkes især gennem SSP-arbejdet (Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) - uddanne medarbejdere i kommunen til at være opmærksomme på og forhindre alkoholmisbrug i familier og på den måde få tidligere fat i udsatte børn og unge - støtte initiativer til alkoholforebyggelse i kommunen Rusmidler Misbrug af rusmidler påvirker ikke kun den enkelte misbruger, men hele personens omgangskreds. Mange unge mennesker eksperimenterer i dag med forskellige rusmidler, men problemet stopper ikke kun med alderen. I dag har mange voksende også et misbrug af rusmidler. Det er derfor meget vigtigt, at der bliver sat fokus problemet. - arbejde for at unge undgår at komme ud i et misbrug ag rusmidler - arbejde for at der gives tilbud til familier med misbrugsproblemer - integrere misbrugsforebyggelse i kommunens daglige arbejde med borgerne, her tænkes især gennem SSP-arbejdet (Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) - arbejde for at misbrug af rusmidler identificeres i en tidlig fase via sagsbehandlere, ansatte på aktiveringssteder, pædagogisk personale i daginstitutioner og skoler og praktiserende læger - arbejde for at der følges op med initiativer, der skal modvirke at tidligere misbrugere falder tilbage i et nyt misbrug Motion Motion er en forholdsvis let måde at forebygge sygdomme på. Motionen virker ikke kun på lang sigt men også på kort sigt. Den giver blandt andet bedre muskelmasse, styrker vores koncentrationsevne, reducere mængden af fedt og man bliver mindre træt i hverdagen. Fysiske aktive lever længere, fysisk aktive mænd lever op til 3 år længere end ikke fysisk aktive mænd og for kvinder er det helt op til 4½ år længere. Fra sundhedsstyrelsens side anbefaler man, at man er aktiv mindst 30 minutter om dagen, som svarer til rask gang eller cykling. Alene denne motion reducerer risikoen hjertesygdomme med op til 30 % og fordobles mængden af motion reduceres risikoen også næsten med det dobbelte. ( Giv befolkningen et KRAM Det Nationale Nåd for Folkesundhed) - Sikre at infrastruktur og grønne områder indbyder til fysisk aktivitet. - etablere tilbud om fysisk aktivitet for medarbejderne gennem samarbejde med idrætsforeninger, motionscentre og lign. - sikre gode motionsfaciliteter for børn og unge - sikre hurtig genoptræning af patienter, der har været indlagt, således de hurtigt kan blive aktive igen - udbrede kendskab til de mange muligheder for fysisk aktivitet - støtte initiativer til at forbedre fysisk aktivitet i kommunen - sætte fokus på motion blandt indvandrere - 5 -

6 Stress Stress er en tilstand der opstår, når man bliver belastet. Kroppen reagerer ved at aktivere særlige dele af nervesystemet, frigive stresshormoner og skrue op for stofskifteprocesser, der frigør energi til muskler og hjernen. Stress kan eksistere som både en positiv og en negativ tilstand. Den positive stress opstår for eksempel, når man har travlt og skal yde noget ekstra, men i øvrigt føler at man sagtens kan klare opgaven. Positiv stress er ikke skadelig. Den negative stress er derimod skadelig. Ligesom ved den positive stress, skal man yde noget ekstra, men man føler derimod ikke at man kan klare opgaven. Stress har både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige kendetegn. - informere bredt om stress gennem hjemmeside, kampagner m.m. - sikre gode arbejdsforhold for medarbejdere i kommunen - give medarbejderne de rette kompetencer til at varetage opgaver - indgå i samarbejde med sundhedsprofessionelle, erhvervsliv og andre interessenter for at styrke indsatsen på området Handlings- og implementeringsplaner Kerteminde kommune vil arbejde for at der på alle kommunale institutioner iværksættes sundhedsfremmende aktiviteter. I dette arbejde vil sundhedsudvalget inddrage Hoved- og Medudvalg. Kommunens vil ligeledes arbejde for at der iværksættes en udarbejdelse af en sundhedsprofil, således at der kan følges op på målsætningerne i politikken. Sundhedsudvalget udarbejder en tids- og handleplan for hvorledes dette arbejde skal foregå. For at kunne opnå en effektiv og brugbar sundhedspolitik er det nødvendigt med en løbende evaluering på sundhedspolitikken. Via den eksisterende sikkerhedsorganisation i kommunen, udarbejdes sundhedsredegørelser, der samler op på de konkrete sundhedsinitiativer, der er iværksat i kommunen. Sundhedsudvalget tager initiativ til at opsamle en fælles redegørelse. Styregruppen vil derfor fortsætte med at eksistere og bidrage til at der holdes fokus på sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken vil fortsat være under udvikling, hvorfor den ikke er fyldestgørende og udtømmende

Sundhedspolitik. Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

Sundhedspolitik. Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Sundhedspolitikken er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede sundhedspolitiske

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.12.2007 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 52. Indsatsområde stress... 3 53. Initiativer på rusmiddelsområdet... 4

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Social og Sundhed. Sundhedspolitik 1. høringsudkast

Social og Sundhed. Sundhedspolitik 1. høringsudkast Social og Sundhed Sundhedspolitik 1. høringsudkast Indholdsfortegnelse MERE SUNDHED TIL FLERE... 1 INDLEDNING... 2 VISION... 3 KOST... 4 RYGNING... 5 MOTION... 6 STRESS... 7 MISBRUG... 8 ALKOHOL... 9 INDEKLIMA...

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Nødvendigt at styrke sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse. Notat Til: Udvalget for Sundhed og Trivsel samt Hovedudvalget Fra: Sundhed & Trivsel Optimering af sundhedsordningen 1. Baggrund Sundhed & Trivsel har eksisteret siden 2008 og er nu godt forankret i kommunen.

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og velvære i Halsnæs Kommune Vi samarbejder om sundheden i hverdagen Sundhedspolitik 2015-2020 1 Indhold Vejen til vores sundhedspolitik 2 Vejen til vores sundhedspolitik

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med politikken 3. Mål med politikken Denne delpolitik omhandler sundhed for alle ansatte i kommunen. Sundhed defineres som selvvurderet

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Strategi for Sundhedsindsatsen

Strategi for Sundhedsindsatsen Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Sundhedspolitik 2016-2018

Sundhedspolitik 2016-2018 Sundhedspolitik 2016-2018 2 Forord Indledning Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2016-2018 Haderslev Kommune vil med Sundhedspolitik 2016-2018 forene det gode liv og det sunde liv. Visionen er, at: Det

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere